Udvikling af digital kultur



Relaterede dokumenter
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Temamøde 5: Digital kultur på spring i dagtilbud

SMITTE-beskrivelse af fokus: Kultur, æstetik og fællesskab

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Indledning. Lovgivning

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten

Digitale medier i Valhalla

Digital Læring Indsatsområde

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Digital handleplan for område Tønder

Forord. og fritidstilbud.

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Tema Mål Metoder Handleplan

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Digidagi Programmet

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Værdigrundlag og pædagogiske principper

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Digitale redskaber i dagtilbud og digital dannelse

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for Herlev kommune

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Læreplan - uddrag. Målsætning

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

COBOSTORIES OPLÆG TIL KURSUS

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

Tema Mål Metoder Handleplan

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Evaluering af indsatsområder2014/15

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/ , -

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Science indsatsområde

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Hvordan kan pædagogik, didaktik og teknik forenes? Minea Neigaard, pædagoguddannelsen UC-Syd

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Sprogværksted i børnehøjde

Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling?

Pædagogisk Læreplan. Teori del

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Evaluering af indsatsområder2015/16

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Transkript:

Udvikling af digital kultur

Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt at tage pædagogisk fat i samtiden og medvirke til børnenes dannelse også på det digitale område

PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer af forklaringer og handlinger til at fremstå indlysende og naturlige!. Kultur er det vi gør og ikke i dét, vi siger vi gør!

DIGITALE VIDENS- OG LÆRINGSFORMER Digitale medier som kultur Kultur Digitale medier som udfordring Eksperimenter / kreativitet Digitale medier som integration Kompetencer Digitale medier supplement Kvalifikationer Et udviklingsperspektiv

DIGITALE TEKNOLOGIER OG PÆDAGOGISKE TEORIER Er digitale teknologier inkluderende? Bent Madsen Inklusion Er det en æstetisk læreproces? Austring og Sørensen- Æstetiske læreprocesser Kan vi arbejde anerkendende digitalt? Berit Bae - Anderkendende pædagogik Pointen pædagogisk teori og aktiviteter med digitale teknologier er to sider af samme sag!

Eksempel: Når det digitale understøtter naturpædagogik Naturen som rum for leg, sanseoplevelse, udfoldelse, nærvær nysgerrighed, fantasi, udvikling, læring Opmærksomhed gennem 3 faser: Oplevelse Undersøgelse Refleksion (jf. Fischer og Madsen: Se Her om børns opmærksomhed og pædagogens rolle)

På tur i mosen

De digitale redskaber understøtter her de pædagogiske intentioner: Understøtter opmærksomhed i situationen Befordrer at de dvæler/giver sig tid til at undersøge Fastholder et øjeblik, som kan give anledning til refleksion hjemme Giver mulighed for at man kan samle fotos og arbejde med både abstrakte sammenhænge og med naturfortælling over tid

LEG / MEDIELEG Huizinga - Det legende menneske Han ser legen som en af grundformerne for menneskelig virksomhed og eksistens i det hele taget. Al kultur udspringer af leg Legen har ikke noget formål i sig selv Al leg er frem for alt en frivillig handling, Rönnberg - Medieleg Rolleleg inspireret og påvirket af konsumerende mediebrug /Remix Medieleg vores umiddelbare brug af begrebet Leg om og med medier Herunder leg med de nye digitale teknologier Voksne bør sammen med børnene indgå i digitale lege og lære processer

Medieleg At eksperimentere, undersøge, fordybe sig udtrykke sig og skabe med digitale medier og dette i en legende tilgang, altså baseret på frivillighed og hvor legen er målet i sig selv Medieleg handler også om ligeværd og demokrati. Børn hører ikke kun til i fremtiden. De hører til i nutiden. De har ret til at udtrykke sig i det samfund, de er en del af. Klaus Thestrup

DET EKSPERIMENTERENDE FÆLLESSKAB 1. Som deltager Ved ikke alt om det, fællesskabet er optaget af, men er interesseret i at komme til at vide det 2. Som mester ved pædagogen mere end børnene har ansvar for at formidle sin mere viden 3. Som guide ansvar at rammesætte forløbet sikre alle børn får mulighed for at deltage aktivt. 4. Som aktør med til at udfolde fællesskabets kultur bidrager med sit engagement

Digital dannelse tilegnelse af færdigheder viden om og kompetencer i anvendelsen af digitale medier Lotte Nyboe, Digital dannelse

Digital dannelse handler også om at kunne bruge de digitale værktøjer og medier både kritisk og kreativt. Bl.a. til udtrykke sig gennem, til at kommunikere med andre gennem til at udvikle indsigt i selv og sin omverden At blive producent fremfor konsument

Definition af æstetisk Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikerer fra, til og om følelser Austring og Sørensen Æstetik og læring

KVANTITATIV TÆNKNING Mængden af udstyr er ikke afgørende Man ændrer ikke nødvendigvis en institutions digitale kultur ved at købe nyt udstyr

Erfaringer fra tidligere projekter om medieleg Ramme om fællesskaber Digital leg foregår på gulvet Udstyret går sjældent i stykker Børnene undersøger eksperimenterer og får hurtigt (flere) digitale færdigheder

Pause, tilbagetrækning, at være fyldt, at ankomme Sidst på dagen, tætpakket program, samarbejde At mærke sig selv At kunne give udtryk for behov Det kan ikke altid lade sig gøre At blive afleveret

Konkrete eksempler på digitale pædagogiske aktiviteter Centralt: Sammenhæng med det pædagogiske arbejde Det skal være meningsfuldt: være god leg, kunne være ramme for fællesskab være et godt redskab i det pædagogiske arbejde med

Foto Barnets blik på verden Understøtte opmærksomhed Lege med virkelighed/billede Motivere Samarbejde Fotograf i børnehøjde

http://iktsenteret.no/ressurser/dagens-fotograf Dagens fotograf Dokumentation af hverdagen i børnehøjde

Leg med virkelighed og billede Bevidsthed om virkelighed/illusion. Præcision, planlægning, samarbejde

Flere fotolege: Fange/gemmeleg med kamera Zoom Foto-puslespil/fotoskattejagt

Tablets (ipad) i institutionen skal tænkes pædagogisk Informationssøgning Foto/film App s Kriterier for udvælgelse af app s, f.eks.: - Kreativitet -God leg - Sanseoplevelse - Fællesskab - Fortælling/sprog - Læring om.

Digitale fortællinger Børn kan lave deres egne fortællinger med billeder, lyd, tale, musik og effekter. F.eks. som digitale billedbøger på ipad med app en My story eller Show me eller på computeren via gratisprogrammet photostory3

Computerspil: En social aktivitet Børn sidder helst sammen når de leger med teknologierne. En af de ting børn lærer, når de spiller computerspil er turtagning, men også at hjælpe hinanden med at løse de stillede opgaver. Computerrum som andet end alene spillerum

At filme sin leg med dukker/figurer eller gøre det i stopmotion. Dukkefilm Flyttefilm Dukkefilm Filmtricks Time-lapse

Fortællinger som æstetisk udtryk At samarbejde om en egen fortælling eller gå i dialog med en eksisterende Musikvideo Genrefilm Dokumentar Digital bog Fotofortælling Lydfortælling Remix

Sende billeder og udvikle historier På tværs af børnehaver kan en gruppe børn tegne tegninger de ser som en historie, maile dem eller på lignende måde formidle dem elektronisk. Børnene i den anden børnehave digter så nye historier ud fra billedserierne. Historierne sendes tilbage til den oprindelige børnehave, hvor man så digter videre eller tegner nye billeder.

Projektorleg/shadows art En projektor kan bruges til andet end at vise film og billeder, den kan også bruges som en kraftig lommelygte, når man laver skyggedyr. Man kan også sætte en bærbar med webcam op og vise billedet på vægen ovenover, og så kan man se sig selv i et omvendt spejl.

Digital kultur i dagtilbuddene styrker børnenes evne til at reflektere, analysere og være kreative i deres omgang med medier. Det profiterer både børnene selv og uddannelsessystemet af, fordi børnene fx begynder i skolen med et højere digitalt niveau og det forplanter sig hele vejen op gennem uddannelsesfødekæden

Rib art

Billede i billede

Hvordan ser jeg ud bagfra

Leg med Krops dele

Leg med form og farve

Puzzle art

Fernisering