GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug
SMÅGRISE +/- 0,1 FE/kg tv. = 5,5 6 kr/gris De fleste har mulighed for 3-fasefodring: Fravænningsblanding m. zink og ingen (eller lidt) sojaskrå Mellemblanding (9 15 kg) med 10 16 % sojaskrå og indhold af sojaprotein.konc. og kartoffelprotein, evt. fiskemel Slutblanding (fra 15 kg) baseret på sojaskrå, evt. lidt solsikker
SMÅGRISE Fravænningsblanding til 5 kg s grise OBS på fordøjelighed af sojaproteinkoncentrat (HP 300, AlfaSoy Premium?) Indhold af fiskemel Mælkepulver med mælk Kartoffelprotein giver god aminosyrebalance 0,5 1 % benzoesyre Evt. indkøbt babyblanding Vær OBS på foderoptagelsen Gulvfodring Opblødt foder i langtrug Skal være ædt op på max. ½ time!!!! Ydelse på vandventiler
SMÅGRISE Mellemblanding Grisene er udfordret (skal vænne sig til sojaskrå og ingen zink) Syretilsætning og evt. skånenorm (st. ford. råprot: 135 142 g/fe) Vær opmærksom på at råproteinniveau og aminosyreindhold stemmer overens (misforhold: 135 g råprot. og 10,5 g lysin) Grisene skal hurtigt videre på næste blanding Glidende overgange
Grisene skal også udfordres i dette interval
SMÅGRISE Slutblanding Immunforsvaret er styrket Grisene skal udfordres proteinmæssigt For mange bruger skåneblandinger (ingen brok over diarréer)
10 % underindhold = 4 5 øre/fe
SMÅGRISE Slutblanding Immunforsvaret er styrket Grisene skal udfordres proteinmæssigt For mange bruger skåneblandinger (ingen brok over diarréer) En vækst-blanding med højt proteinindhold går godt i de fleste tilfælde (gult kort) Hjemmeblandere kan forsøge med at øge sojaskrå med 1 procentpoint ad gangen Mange skifter faser for sent: For høj foderomkostning For lav tilvækst
HJÆLPEVÆRKTØJ FOR KORREKT FASESKIFT Tilpasses den enkelte besætning fravænningsvægt tilvækst fravænningsdag antal faser Kan løbende finjusteres ved hjælp af vejehold
VSP-FIRMAAFPRØVNING SMÅGRISE Forsøgsstation Grønhøj
VSP KRAV TIL BLANDINGER
INDHOLD AF FESV EFTER I-FAKTOR SAMT VED ANALYSE AF EFOSI Fravænningsblandinger Brugt ved beregning af FE/kg tv.
INDHOLD AF FESV EFTER I-FAKTOR SAMT VED ANALYSE AF EFOSI Smågriseblandinger
LYSIN, ANALYSERET DEKLARERET Firma Fravænningsblanding Smågriseblanding Kontrol +0,6 +0,7 DLG -0,9-1,0 ATR -2,4-0,6 Brd. Ewers -1,2-1,2 Himmerland Grovvarer -1,0-0,6 Hedegaard Agro -1,5-0,5
PRODUKTIONSRESULTATER Hele perioden
PRODUKTIONSRESULTATER Hele perioden
FIRMABLANDINGERNES PRISRELATIONER 5 ÅRS PRISER
KONKLUSION PÅ AFPRØVNING DLG Gav lavest produktionsværdi Indkøbspris burde have været lavere for at godtgøre den lavere produktivitet ATR og Himmerlands Grovvarer Lav foderpris opvejede den lavere produktivitet Brd. Ewers Samme produktivitet som kontrol, men prisen lidt højere end produktiviteten kunne godtgøre Hedegaard Agro Samme produktivitet som kontrolfoder God sammenhæng mellem produktivitet og pris
HVORFOR VEJEHOLD? Når jeg ikke kan måle foderforbrug? At følge tilvæksten fortæller, hvordan grisen trives logbog er essentiel 1-2 udvalgte stier per sektion (ca. 10 % af grisene). Lommebog eller staldtavle (sti-tavle) 10 min pr. hold i starten 20 min pr. hold til slut (80 stk. 30 kg s grise)
EFFEKT AF BEHANDLINGER Effekt af behandlinger kan ses på den daglige tilvækst
FODER Vejehold afslører fejl! Logbog: Hold 1, Dag 12, Foderskift Hold 1, Dag 31, Uden foder
VEJEHOLD Vejehold kan afsløre: Om tiltagene virker! Effekt af behandlinger Temperaturudsving Foderskift og fejl/stop på anlægget Vejehold som GPS i besætningen
RESULTATER FRA SEGES MAVESÅR +/- 1 % døde smågrise: +/- 3 kr/gris +/- 1 % døde slagtesvin: +/- 6 kr/gris +/- 0,1 FE/kg tv. smågr.: +/- 6 kr/gris +/- 0,1 FE/kg tv. slagtesv.: +/- 12 kr/gris
METODE Sigteprofiler: Retsch sigteapparat Partikelstørrelser: >3,15 2,00-3,15 1,40-2,00 1,00-1,40 0,50-1,00 0,35-0,50 <0,35 Mavesårindex: Pct. med index 6-10 Gamle meddelelser
Sammenhæng mellem sigteprofil og mavesårsindex (Vådfoder, måltidsfodring) 100,0 90,0 80,0 Sigteprofil 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 2,00 - > 3,15 mm 1,00-2,00 mm 0,50-1,00 mm 0,35-0,50 mm < 0,35 mm 20,0 10,0 0,0 4 27 28 41 Pct. maver med index 6-10
Sammenhæng mellem sigteprofil og mavesårsindex (Tørfoder, ad libitum) 100,0 90,0 80,0 Sigteprofil 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 2,00 - > 3,15 mm 1,00-2,00 mm 0,50-1,00 mm 0,35-0,50 mm < 0,35 mm 20,0 10,0 0,0 44 59 60 69 82 84 89 93 95 96 98 98 Pct. maver med index 6-10
30. juni 2015 Test af kommercielle mavesårsblandinger
PRODUKTIVITET: 32 KG TIL SLAGTNING Dgl. Tilvækst Kontrol Mel Kontrol Piller VA DA DLG ATR 1.054-3 -17 +17-7 -13 FEsv/kg 2,85-0,15-0,02-0,18-0,03-0,11 Kød, pct. 58,8 +0,5 +0,6 +0,6 +0,4 +0,4 PV* 100a +18 b +3 a +23 b +4 a +11 b Kontrol Kontrol VA DA DLG ATR PV: produktionsværdi pr. stiplads beregnet ved samme foderpris for alle grupper Mel Piller a,b: Statistisk sikker forskellig fra Kontrol Mel Mavescore, 6-10 44 b 96 a 60 b 82 b 69 b 89 b
MAVESCORE - FODERUDNYTTELSE
KONKLUSION, MAVESÅR Størst risiko for mavesår ved ad lib. tørfodring med piller Ingen entydig sammenhæng mellem sigteprofil og frekvensen af alvorlige mavesår på tværs af opgørelser Hverken når der kigges på andel under 1 mm eller 0,35 mm Billedet er sandsynligvis anderledes ved tiltag i den enkelte besætning Skift af sold og slagler i møllen hver 14. dag Øget bygandel i blandingen Tildeling af wrap?? Melfoder virker godt mod mavesår men giver forøget foderforbrug
HØJ KØDPROCENT, HVORDAN? -0,9 0,1 0-0,1-0,2 58 59 60 61 62-2,6-4,3-1,5 DC ny DC gl.+brørup Tican DCgl. DCny, kr/gris (85 kg) -0,3-6,3-0,4-0,5
SLAGTESVIN Smågrise Brug blandinger med godt vækstpotentiale (= højt indhold af råprotein/aminosyrer) Slagtesvin Prøv med startblanding, hvis muligt (vejehold viser effekt på tilvækst) OBS: Proteinnniveau i blandinger (120 g st. ford. råprotein er tit for lidt til at alle aminosyrenormer er dækket)
ØKONOMI I EKSTRA PROTEIN Fra 120 til 130 g st. ford. råprotein: Forøget foderomkostning: + 3,3 øre/fe = 7 kr/gris DC Tican Fra 59 59,4 % 5,5 øre/kg = 4,70 kr/gris 6,5 øre/kg = 5,50 kr/gris
ØKONOMI I EKSTRA PROTEIN Fra 120 til 130 g st. ford. råprotein: Forøget foderomkostning: + 3,3 øre/fe = 7 kr/gris DC Tican Fra 59 59,4 % Fra 58 58,4 % 5,5 øre/kg = 4,70 kr/gris 6,5 øre/kg = 5,50 kr/gris 6,2 øre/kg = 5,30 kr/gris 8 øre/kg = 6,75 kr/gris
NY UK-NORM DC Tican Fra 59 59,3 % Fra 58 58,3 % 5,3 øre/kg = 4,50 kr/gris 6 øre/kg = 5,00 kr/gris 6 øre/kg = 5,00 kr/gris 7 øre/kg = 5,75 kr/gris + 2,50 øre/fe = 5,30 kr/gris
RUG TIL SLAGTESVIN Rug Byg hvede Sojaskrå Solsikker Content of nutrients FE pr. kg St. ford. råprotein pr FE Kontrol - 10,0 64,5 15,8 4,0 1,07 130 Rug 40,0 10,0 22,6 17,9 4,0 1,07 130 ad lib. tørfoder
RUG TIL SLAGTESVIN (MEDD. 995, 2014. RULL. AFPR.) kontrol 40 % rug Foderopt., FE/dag 2,82 2,69 Foderforbrug FE/kg tv Daglig tilvækst Gram Kødprocent % Prod. værdi, pr stiplads, index 2,77 2,80 1021 961 60,4 61,1 100 94 Totaløkonomi: højere kødprocent, lavere tilvækst, lavere foderpris
INDSTILLING AF TØRFODERAUTOMATER
SLUTFODERSTYRKE BETYDNING FOR FODERFORBRUG OG KØDPROCENT (MEDD. 1027, VSP 2015)
KONKLUSION, SLUTFODERSTYRKE Slutfoderstyrke, høj nok til at optimal slagtevægt opnås: Slagtevægt < 81 kg = Slagtevægt 81 85 kg = Slagtevægt > 85 kg = 3,1 bedst 2,8 og 3,1 lige gode 2,8 bedst OBS faldende kødprocent ved specialproduktioner Ca. samme effekt på so- og galtgrise Vigtigt først at optimere foderstyrken i starten af vækstperioden!!
KONKLUSION, KØDPROCENT Højere proteinindhold kan give højere kødprocent OBS ekstra foderomkostning Tørfoderbesætninger: OBS med høje slagtevægte > 85 kg Vådfoderbesætninger: OBS slutfoderstyrke Alle: galtgrise leveres lettere end sogrise Kødprocenten skal vurderes på totaløkonomien i forhold til bl.a. slagtevægt få regnet på det i din besætning
STORSTIER MED SORTERINGSVÆGTE
FORBEDRET DOMINOAUTOMAT Ekstra repos bagest: Grisene er ikke tvunget til at blande foder og vand Bedre hygiejne i automaten Mindre foderspild Kan eftermonteres Udskiftning af vandventil til Lund trykventil: Automaten bliver ikke fyldt af vand
FORÅRSRENGØRING
MAGNET FØR SKIVEMØLLE
FRARENS FRA KORNRENSER 2500 grise på stald Vognen fyldes på max. 1½ uge
BELÆGNINGER I VANDRØR Brune belægninger i vandrør Hav fast strategi for rensning af vandsystemer Brug blandingsprodukt med både syre og peroxider (brintoverilte)
BELÆGNINGER I NEDFALDSRØR Rengøres med kloakspuler eller skorstensfejerkost
JUSTER NEDFALDSRØR NEDAD Ingen dårlige foderrester i hjørnerne Foderanlægget skal køre flere gange
SÆT RENGØRINGEN I SYSTEM FÅ LAVET EN PLAN
SPØRGSMÅL??
EFFEKT AF VARIATION I FODERBLANDINGER
FORSØGSDESIGN
RESULTATER 30 110 KG 5 14 % raps+sol