Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed

Relaterede dokumenter
Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed

Studieguide. Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Læreplan Identitet og medborgerskab

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Idræt B valgfag, juni 2010

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Flere aktiviteter til samme indhold

12. Modulbeskrivelse

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse ECTS point

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

ProblemBaseret Læring

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

Modul 1. Gældende pr. 1. februar Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Find og brug informationer om uddannelser og job

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Modulbeskrivelse - Modul 4

Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Klinisk periode Modul 4

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Modul 7 Relationer og interaktioner

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Modulbeskrivelse - Modul 2

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 6 forår Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

Hjælp til SO-prøven 2014

Psykologi B valgfag, juni 2010

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Modulbeskrivelse for modul 11

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

Den lige vej til uddannelse

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Læservejledning til resultater og materiale fra

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Transkript:

Studieguide Modul 1 - Mødet med Idræt og sundhed Institut for Idræt og Biomekanik 2014 19. august 2014

Velkommen til idrætsstudiet... 4 Studieguide dit orienteringskort... 4 Studieordning og studieguides... 4 Struktur på Bachelorstudiets Basisår... 4 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 5 Kompetencebeskrivelser... 5 Professionskompetenceniveauer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Læringsmiljø... 6 Mødepligt og aktiv deltagelse... 6 Mødet med Idræt og Sundhed... 7 Kort om case 1 EGOn... 7 Kort om case 2 Klods-Hans... 7 Kort om case 3 Ilia... 7 Oversigt over modul 1... 8 Spørgsmål til studieguiden... 8 Arbejdsenheder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Grundlæggende læringsmiljø... 8 Individuel log, arbejdsportefølje, arbejdsrapport... 9 Problembaseret læring (PBL) din læreproces og metodiske værktøjskasse... 9 Overordnet kompetencemål... 10 Læringsmål... 10 Ekspressiv idræt... 10 Overordnet kompetencemål... 11 Læringsmål... 11 Videnskab min lidenskab... 11 Opvarmning... 11 Møder med den faglige tutor... 11 DE TRE CASES... 12 Case 1: EGOn... 12 Case 2: Klods-Hans... 13 Case 3: Ilia... 15 Hvordan løses Case Ilia?... 15 Case story Ilia... 16 Det naturvidenskabelige område (N)... 18 Læringsmål... 18 Det humanistisk-samfundsvidenskabelige vidensområde (HS)... 19 Læringsmål... 20 Det praktisk-pædagogiske vidensområde (PP)... 20 Læringsmål for det praktisk-pædagogiske forløb... 21 Organisering af forløbet... 22 2

3 Læringsprøve... 22 Kompetencebeskrivelse for modul 1... 27 Professionskompetencer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Teoretiske, akademiske kompetencer... 27 Nøglepersoner i modulet... 28

Velkommen til idrætsstudiet Glæd dig, vær nysgerrig, giv dig hen, forvent noget særligt. Det bliver spændende, udfordrende, hårdt og lærerigt. Det kommer til at kræve noget af dig både intellektuelt, kropsligt og socialt. Du vil aldrig glemme det! Du sidder nu med din første studieguide i hånden. Den er skrevet for at du kan få et overblik over, hvilke udfordringer der stilles til dig i forbindelse med dit studie i Idræt og Sundhed. Studiet har store forventninger til dig som studerende. Men studiet er indrettet således, at du har gode muligheder for at leve op til disse forventninger. Undervisere og tutorer vil møde dig med energi og begejstring. Vi håber, at du på samme måde vil gå til studiet af Idræt og Sundhed. Studieguide dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Studieguiden består af to dele. Del I er generelle informationer omkring studiet mens Del II er et specifikt afsnit med beskrivelse af modul 1 Mødet med Idræt og Sundhed. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2014 (.pdf) http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/bachelor/idraet_og_sund hed_bachelor/uddannelsens_opbygning/studieordninger. I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvartererne fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. 4

Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 1. september 3. nov. Uge 42: efterårsferie 31. oktober 8. nov. 2.kvarter 10. nov. 19. 17. 24. 22.dec. 2. jan.: dec.+ 5.- 16. januar januar Juleferie 26. 30. januar: 3.kvarter 2. februar 27. marts 4.kvarter 14. april 19. juni 7.- 13. april 20. 30. juni Vinterferie 30., 31. marts + 1.- 6. april: Påskeferie 5. - 7. maj: Optagelsesprøve 8. maj: De studerenes dag (institutdyst) 15. maj: Fridag ifm. Kr. Himmelfartsdag 25. maj: 2. pinsedag 5.juni: Fridag ifm. Grundlovsdag Kompetencebeskrivelser Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 3). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. 5

Læringsmiljø Læringsmiljøet består af face-to-face undervisning, E-læring, gruppelog og arbejdsrapporter. Undervisning er i varieret grad organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen Holdundervisning på 5 hold á ca. 30 studerende (Hold A, B, C, D og E) Studiegrupper á 8-10 studerende fra samme hold Arbejdsgrupper á 4-5 studerende. E-læring er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feedback m.m. Arbejdsporteføljen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der støtter gruppens refleksioner og faciliterer læringsprocessen. I arbejdsporteføljen reflekterer den eller de studerende over læringsudbyttet (hvad du har lært), læringsprocessen (hvordan du har lært) ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer er det beskrevet hvad mødepligt og aktiv deltagelse betyder. Du kan altid deltage i den afsluttende prøve i modulet også selvom du ikke opfylder den aktive deltagelse og/mødepligten. 6

Evaluering af modulet Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen justeres løbende bl.a. med afsæt i evalueringer og anden feedback mellem studerende, undervisere og ledelse. Mødet med Idræt og Sundhed Hvad indeholder dit første modul på Idræt og Sundhed? Dette første modul skal hjælpe dig godt i gang som studerende på Idræt og Sundhed og skal give dig en introduktion til de grundlæggende pædagogiske tanker, der er grundlaget for uddannelsen i Idræt og Sundhed. Desuden vil du blive introduceret til idrættens tre vidensområder. Disse områder er: det praktisk-pædagogiske, det humanistisk og samfundsvidenskabelige samt det naturvidenskabelige vidensområde. Modul 1 skal give dig et grundlag for yderligere fordybelse i de forskellige vidensområder i de kommende moduler. Du vil i dette første kvarter møde fagområder, som repræsenterer de forskellige vidensområder. Vidensområdet inden for den praktisk-pædagogiske tilgang (PP) spænder bredt, og vil i det første modul have fokus på forskellige perspektiver af koblingen mellem bevægelse og pædagogik. Det humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) fokuserer på en psykologisk belysning af deltagelse i bevægelsesaktiviteter, mens det naturvidenskabelige vidensområde (N) er repræsenteret igennem basal human fysiologi, fysisk aktivitet og ernæring. Det er altså hovedsageligt gennem disse specifikke faglige briller du vil se på de forskellige cases i modulet. Men det er vigtigt, at du hele tiden holder dig for øje, at disse fagområder kun er valgt som repræsentanter for idrætsstudiets tre vidensområder. Modulet er bygget op omkring tre cases, som du skal forholde dig til både teoretisk og praktisk. Kort om case 1 EGOn Case 1 er en case om bevægelsesmuligheder og en begyndende indsigt i refleksionens væsen og varer de første fire dage. Du møder dine medstuderende, nogle af dine kommende undervisere, og du lærer særligt idrætsfaciliteterne ved Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) at kende. Kort om case 2 Klods-Hans Case 2 er en fysisk og gruppedynamisk udfordring med naturen som ramme. Du skal i en arbejdsgruppe deltage i et eventyrløb, hvor I får brug for en række kompetencer, som I vil få mulighed for at tilegne jer inden I begiver jer ud på selve løbet. Kort om case 3 Ilia Case 3 løber i seks uger og handler om Ilia, en midaldrende kvinde eller mand, som vi kalder Ilia. 7

Du skal inden for idrættens tre vidensområder tilegne dig viden om Ilias forhold til krop og bevægelse og en viden, som du skal bruge til at stimulere disse forhold. Du skal såvel individuelt som sammen med din arbejdsgruppe udforme en arbejdsrapport, hvor du/i beskriver og argumenterer for jeres forslag til, hvad Ilia kan gøre. Oversigt over modul 1 EGOn, mandag d. 1. sep.- torsdag d. 4. sep. uge 36 Fokus på egen oplevelse Lære at reflektere Mødet med undervisere og faciliteter Refleksioner skrives i individuel log Afsluttende fælles forum Klods-Hans, mandag d. 8. sep.-fredag d. 19. sep. uge 37-38 Fokus på gruppeprocesser PBL Ekspressiv Idræt Workshops Eventyrløb onsdagtorsdag uge 37 Ilia, mandag d. 22. sep.- fredag d. 7. nov., uge 39-45 Fokus på en konkret person Ilia, ud fra de tre vidensområder HS - psykologi N - fysiologi PP -bevægelsespraksis og pædagogik PBL Ekspressiv Idræt Spørgsmål til studieguiden Hvis du har spørgsmål i forbindelse med studieguiden, bør du i første omgang spørge dine medstuderende til råds. Det kan være de har modtaget information, som du ikke selv har bemærket. Du bør også orientere dig på E-learn, på courset Information til idrætsstuderende, bl.a. under knappen Studieinfo & vejl. Hvis du ikke kan finde de ønskede informationer der, kan din faglige tutor kontaktes. Den faglige tutor vil ofte vide, hvad der skal ske. Der er en sekretær knyttet til modul 1 som hedder Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk). Hun kan sandsynligvis svare på dine spørgsmål eller på anden vis hjælpe. Ulla træffes mandag-torsdag fra kl. 10.00 12.30, og igen fra kl. 14.00 15.00. Fredag er der lukket. Du er altid velkommen til at sende en mail. Hvis du stadigvæk er i vildrede kan du kontakte den modulansvarlige, Johan Borghäll pr. mail: jborghall@health.sdu.dk Grundlæggende læringsmiljø Studiet er struktureret ud fra principperne om problembaseret læring (PBL). Du vil i løbet af det første modul blive introduceret til PBL, og vil i praksis erfare, hvad det vil sige at arbejde problembaseret. 8

PBL er en læringsmetode, der tager afsæt i et bestemt problem, en case, en udfordring, en problemstilling eller en bestemt situation. Blandt de udfordringer du vil møde i det første modul er at gennemføre den fysiske udfordring Klods- Hans sammen med din arbejdsgruppe. Senere skal du tilegne dig viden fra de tre vidensområder og dermed en kvalificeret baggrund til at kunne forstå Ilia, og til at kunne vejlede og stimulere Ilia til en større interesse for bevægelse. I case Ilia tages der udgangspunkt i den specifikke problemstilling, der er knyttet til en specifik person. Med PBL som læringsmetode har vi bestræbt os på at skabe et læringsmiljø, som giver de bedst mulige forudsætninger for at kunne indfri de opstillede kompetencebeskrivelser for modulet. Men det er vigtigt at understrege, at du som studerende er hovedpersonen og dermed hovedansvarlig for din egen læring. Vi tilbyder et godt læringsmiljø, som vi vil anbefale, du følger, og vi har tillid til, at du som studerende er interesseret i at få det optimale ud af dit studie. Individuel log, arbejdsportefølje, arbejdsrapport Vi benytter os af tre forskellige skriftlige refleksionsformer i modul 1: En individuel log, en arbejdsportefølje og en arbejdsrapport. Du skriver og udformer selv den individuelle log. Du er selv ansvarlig for, hvad og hvor meget du skriver. Gør det til en god vane allerede fra studiestart at bruge den aktivt som et læringsredskab, hvor din egen subjektive oplevelse i studiet udgør materialet for din læring. Du kan blive stillet spørgsmål fra underviseren, som du besvarer i din log, eller give plads til de hurtige noter og refleksioner fra undervisningen. Du kan f.eks. vælge at skrive din log i en notesbog eller på en computer. Den individuelle log skal ikke afleveres og dermed heller ikke nødvendigvis læses af andre end dig selv. Arbejdsportefølje er samling af dokument som du udarbejder sammen med din arbejdsgruppe. Arbejdsporteføljen er arbejdsgruppens fællesdokument. Den vil ofte kunne trække på erfaringer fra gruppemedlemmernes individuelle log. Arbejdsporteføljen kan have forskellige former. Hver arbejdsgruppe får en mappe på e-learn til arbejdsporteføljen. Som afslutning af på Modul 1 skal du aflevere en arbejdsrapport som tager afsæt i arbejdsporteføljen. De præcise krav til arbejdsrapporten specificeres af underviserne. Problembaseret læring (PBL) din læreproces og metodiske værktøjskasse Kontinuerligt gennem Modul 1 vil du deltage i et metodisk-funderet forløb med den overordnede titel Problembaseret læring din læreproces og metodiske værktøjskasse. I studieguiden og i skemaet forkortes denne titel som PBL. Forløbets læringsmål og indhold har relation til tre forskellige bestanddele: 1) Fagområdet i sig selv, 2) en kobling til hele Modul 1 og de tre cases og 3) skabelsen af et metodisk fundament for de fremtidige moduler på uddannelsen. Arbejdsformen i de skemalagte undervisningstimer vil være en blanding mellem 1) at arbejde med konkrete problemer, opgaver og værktøjer, 2) teoretisk perspektivering og dialog på holdet og 3) 9

gruppearbejde med vejledning i din aktuelle arbejdsgruppe. Al undervisning bygger på en praksisteori-kobling og lægger op til deltagerinvolvering. Læringsmålene i PBL skal betragtes som delelementer under det overordnede kompetencemål. Målene bliver evalueret løbende i læreprocessen. Alle opgaver og værktøjer som anvendes i undervisningen findes i et lille kompendium, som erhverves i studenterboghandlen. Overordnet kompetencemål Redegøre for, anvende og reflektere over udvalgte principper i problembaseret læring som pædagogisk metode (niveau 1 og 2). Læringsmål Du skal kunne: Viden: redegøre for problembaseret læring som pædagogisk metode. redegøre for og reflektere over de tre grundlæggende principper problembasering, studentercentrering og gruppebasering og begreber i relation hertil. Færdigheder: udføre og reflektere over konkrete metodiske værktøjer i læreprocessen: PBL-kompendium, persontypologi, BE-modellen (læringsstile), samarbejdsaftalen, 7-trinsmodellen, kanaler i vidensdeling og styring af en arbejdsgruppe. Kompetencer: deltage selvstændigt og åbent i en problembaseret læreproces (undervisningsforløb) og reflektere over egen og andres læring i relation hertil. De tre læringsmål stimuleres fortløbende gennem forløbet. Ekspressiv idræt Igennem modulet kommer du at lære noget om idrættens trialektik, kropsstormning, kropssprog og gruppeprocesser. Ekspressiv idræt, til forskel fra sportskulturen og fitnesskulturen, sætter fokus på sanseligheden, samspillet og legen i bevægelsen. Faget vil belyse mennesket i samspil med andre, og de faktorer der stimulerer eller hæmmer den proces. Hvordan skal vi forstå social kompetence og sociale færdigheder? En af nøglerne til samarbejde ligger i kunsten at læse kropssprog. Gennem kropslæsning i praksis vil du udvikle evnen til at agere i grupper. Vi kommer til at afprøve kropslige metoder til problemløsning, innovation og aktivitetsudvikling, i det vi kalder for kropsstormning. I faget vil der være et løbende fokus på arbejdsgruppens dynamik. Lever alle deltagere op til retten til at deltage i arbejdsgruppen? Ansvaret for besvarelse af dette spørgsmål deler du som studerende med underviseren. 10

Overordnet kompetencemål Læringsmål Ved afslutningen af forløbet i ekspressiv idræt skal du kunne: Viden: Redegøre for idrættens trialektik. Færdigheder: Igangsætte kropsstormning, og beskrive kropsstormning som metode. Udføre kropssprogslæsning og beskrive kropssprogets begreber. Deltage i aktiviteter til udvikling af gruppeprocesser. Kompetencer: Redegøre for egne processer i arbejdsgruppen. Videnskab min lidenskab Ud over undervisningen i de forskellige vidensformer, Ekspressiv idræt og PBL, vil du undervejs i modulet møde nogle af instituttets forskere. De vil hver især holde en inspirationsforelæsning med titlen Videnskab min lidenskab, som vil give dig et indtryk af deres arbejdsområder og deres drømme som forskere. Inspirationsforelæsningerne vil ikke have et stramt fagligt indhold, men de vil have fokus på, hvad den enkelte forsker brænder for, hvilke spørgsmål han/hun søger svar på samt give dig mulighed for at stille udfordrende spørgsmål. Videnskab min lidenskab giver f.eks. svar på: Hvad brænder jeg for? Hvilke spørgsmål stiller jeg mig i min forskning? Hvad betyder mine spørgsmål for mine undersøgelsesmetoder? Opvarmning Integreret i modulet og særligt i Case 3 vil der indgå praktiske og teoretiske oplæg om opvarmning. Hvad sker der i musklerne, åndedrætsorganerne og leddene, når man varmer op? Hvordan igangsætter man fysiske aktiviteter i en gruppe, der stimulerer åbenhed, motivation og glæde ved bevægelse? Hvordan bruger man musik til at stimulere kropslig udfoldelse? Møder med den faglige tutor Undervejs i den første uge og de første to modul holder studiegruppen ca. et møde i ugen med den faglige tutor. Disse møder kan indeholde studierelaterede oplæg om studieteknik og studieliv, samt perspektiver og fokus på såvel faglige, personlige, sociale og eksistentielle temaer. 11

DE TRE CASES Case 1: EGOn Mandag d. 1. september - torsdag d. 4. september Case EGOn er en åbning til bevægelse og refleksion, en indledende øvelse i at reflektere. Gennem forskellige bevægelsesoplevelser i forskellige rum får du mulighed for at reflektere over bevægelsens karakter og rummets indvirkning på bevægelsesoplevelsen og læringen. I case EGOn er det dit ego, dig selv, som er selve caset. Dine oplevelser er materialet til din læring og refleksion. Formålet med case EGOn er at du får en begyndende indsigt i at reflektere og at stille spørgsmål, der vækker refleksion. Casen understreger, at det ikke kun er bevægelsen i sig selv eller teorien i sig selv, som er i fokus på Idræt og Sundhed, men evnen at koble bevægelse og studier af bevægelse med teori. Case EGOn fungerer som en introduktion til den centrale rolle, som refleksionen spiller i forbindelse med studiet. Du og dit hold kommer på skift til at bevæge jer i forskellige bevægelsesrum; i bevægelsessal, ude, i vand, i idrætshal, i teorilokale og i det offentlige rum. De oplevelser du gør dig undervejs, skriver du ned i den individuelle log og reflekterer over dem gennem metoden refleksionsdans. Forum Efter bevægelsesoplevelserne og refleksionerne i forbindelse med EGOn afleverer du en hel reflektionsdans på e-learn senest onsdag den 3.9 kl. 18.00. På torsdag samles du, dine holdkammerater og modulansvarlig til et forum, og evaluering af din refleksionsdans. 12

Case 2: Klods-Hans Udgangspunktet i case 2 er arbejdsgruppen, og i denne skal du forberede dig på at gennemføre et 24- timers eventyrløb i uge 38 fra onsdag kl. 9 til torsdag kl. 9. Eventyrløbet er en udfordring, der kræver samarbejde, fysisk udholdenhed samt frilufts- og vandaktivitetsfaglig viden og teknik. Case 2 er inspireret af nye måder at bruge naturen på, samt af den eventyrlige fortælling om Klods- Hans af H. C. Andersen. Klods-Hans tager frisk og frejdig udfordringerne op og formår at bruge sine kompetencer og færdigheder bedst muligt. Han bekymrer sig ikke unødigt eller overdrevent om resultatet men han får alligevel prinsessen til slut! Klods-Hans casen handler om, at det er muligt gennem forberedelse, samarbejde og tiltro til egne unikke evner at kunne nå sit og gruppens mål. Casen afvikles i perioden mandag den 8. september til fredag den 19. september. 13

Udover eventyrløbet består case 2 af: Tre forelæsninger om: 1) Friluftsliv og eventyr. Om udfordring, udvikling og samarbejde i naturen. 2) Det gode eventyrsløbs-team. Om mål og midler i adventureracing. 3) Den afsluttende forberedelse til eventyrløbet Tre workshops omhandlende: 1) Basisfriluftsliv (lejr) 2) Orienteringsløb 3) Vandaktiviteter med primært fokus på livredning. Mental, social, teknisk og fysisk forberedelse i arbejdsgrupperne En afsluttende refleksion over læringen i case 2 Forud for case Klods-Hans har hver arbejdsgruppe udarbejdet en samarbejdsaftale, der skitserer hvilke regler, der bør gælde for samarbejdet i gruppen. Samarbejdsaftalen skal stå sin første store prøve under eventyrløbet. Fredag i uge 37 skal arbejdsgrupperne diskutere og revidere samarbejdsaftalen med udgangspunkt i de erfaringer eventyrløbet har givet anledning til, og med støtte i den teori der knytter sig til området. Denne proces igangsættes med et fælles undervisningsoplæg for alle, og fortsætter herefter som diskussion i arbejdsgruppen og gennem sparring med andre arbejdsgrupper og undervisere. Læringsmål for Case 2, Klods-Hans Ved afslutning af forløbet skal du kunne/have: Viden: grundlæggende viden om adventure race, eventyrløb og udfordringsaktiviteter i naturen Færdigheder: Udføre basale teknikker i forhold til madlavning og overnatning i det fri Anvende basale teknikker i forhold til orientering med kort og kompas Udføre basale teknikker i forhold til livredning og aktiviteter i vand Kompetencer: diskutere og reflektere over individuelle processer og gruppeprocesser på baggrund af samarbejdsforløbet i arbejdsgruppen 14

Case 3: Ilia Casen forløber i perioden mandag den 22. september til fredag den 7 november. Velkommen Ilia! Vi ønsker dig alt vel, måske alt for vel? Vi har været igennem nogle indledende undersøgelser af to cases; det ene med fokus på dig selv og det andet med fokus på arbejdsgruppens evne til at gennemføre et projekt. Den tredje case berører din familie la familia. Her skal du studere dine forældres generation inden for idrættens tre vidensområder: N, HS og PP. I seks uger får du og din arbejdsgruppe mulighed for at studere og forholde jer til dels hver jeres egen Ilia og dels jeres arbejdsgruppes Ilia er i alle de tre idrætslige vidensområder. En midaldrende person og de midaldrende som befolkningsgruppe er genstand(e) for din og jeres undersøgelser, og du vil blive klogere på, hvordan aldring og livsstil påvirker et menneske og dets forhold til bevægelse og idræt psykologisk og biologisk. vejledning er velegnet til din specifikke Ilia. I de tre forskellige vidensområder skal du tilegne dig viden om Ilias forhold til krop og bevægelse og med den viden stimulere Ilia erne. Du skal alene og sammen med din arbejdsgruppe udforme en arbejdsrapport, hvor du og I beskriver og analyserer Ilia med vidensområdernes fagbegreber og argumenterer for forslag til, hvad Ilia kan gøre. Det er din opgave at vurdere, hvordan Ilia kan forstås, forklares og stimuleres, og hvorfor lige netop den Hvordan løses Case Ilia? For at du bliver i stand til at løfte casens udfordring, er du nødt til at tilegne dig en viden og nogle kompetencer, så du bliver klædt på til at give Ilia gode oplevelser med bevægelse og idræt. Med udgangspunkt i det praktisk-pædagogiske vidensområde (PP) bliver du i stand til at planlægge, organisere, udføre, evaluere og tilpasse motiverende bevægelsesaktiviteter til Ilia. For at kunne skabe og afvikle en kvalificeret bevægelsesaktivitet til Ilia har du brug for de to andre vidensområder. Gennem det humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) får du en indsigt i psykologiske aspekter i forbindelse med idræt og bevægelse. Hvilke tanker, følelser og hvilken adfærd har Ilia i forbindelse med bevægelse, idræt og sundhed? Hvordan kan vi beskrive og forstå Ilias 15

idrætsdeltagelse eller manglen på samme? Hvilke hensyn bør du tage, hvis du vil foreslå adfærdsændringer til Ilia? Du lærer altså at forstå Ilia med psykologiske begreber. Fra det naturvidenskabelige vidensområde (N) vil du på baggrund af viden om kroppens biologiske funktioner kunne beskrive og forklare Ilias fysiologiske tilstand og rådgive Ilia med hensyn til de overordnede aspekter af fysisk aktivitet samt aldringen, livsstilen og kostens indflydelse på funktionsevne og sundhed. Herefter kan du så forklare Ilias biologiske tilstand. Casen Ilia munder ud i en skriftlig arbejdsrapport, som er specifikt tilpasset din specifikke Ilia. Se mere herom under afsnittet Den afsluttende prøve for Modul 1. Pointen i Case Ilia er altså, at du får mulighed for at forstå og forklare et menneske, Ilia, ud fra forskellige vidensområder. Hvis du eksempelvis planlægger et bevægelsesoplæg til Ilia uden viden om, hvilke grundlæggende fysiologiske analyser, der er nødvendige for at sammensætte et hensigtsmæssigt program, risikerer du at træningen bliver fysiologisk ineffektiv eller i værste fald skadelig for Ilia. Du kan også få problemer, hvis du kun tager afsæt i din fysiologiske viden for at hjælpe Ilia uden hensyntagen til Ilias psykiske landskab. Hvad er det, der motiverer Ilia til bevægelse, hvilke tanker og følelser har Ilia om sin krop og sin adfærd spørgsmål som er afgørende for bevægelsesoplæggets succes. Efter en fysiologisk og psykologisk kortlægning af Ilia er du således klar til at lave et kvalificeret bevægelsesoplæg til Ilia. Efterfølgende reflekterer du så i den afsluttende skriftlige arbejdsrapport med faglige begreber over din og arbejdsgruppens undersøgelser af og intervention i Ilias forhold til krop og bevægelse. En vigtig opmærksomhed i Case Ilia er, at de udvalgte vidensområder, fysiologien og psykologien, er bevidst udvalgt fra deres mere overordnede videnskabelige område, henholdsvis det naturvidenskabelige område samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Fra det naturvidenskabelige felt kunne man for eksempel også have valgt at kigge på Ilia gennem anatomiske eller biomekaniske briller. Anatomi og biomekanik er fagområder der behandles i senere moduler på studiet. Fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område kunne man kigge på Ilia gennem antropologiens, historiens eller sociologiens optikker. Men når fysiologien og psykologien er valgt i Modul 1 skyldes det primært deres umiddelbart store anvendelighed i forhold en specifik bevægelsespraksis, samt at de er udemærkede repræsentanter for de mere overordnede videnskabelige inddelinger af idrættens vidensfelt. I det praktisk-pædagogiske område vil vi tage udgangspunkt i motiver for idrætsdeltagelse og i forskellige tilgange til idrætsundervisning. Bevægelsesoplevelsen vil være i fokus frem for eksempelvis bevægelsesteknik og taktik. Der vil være fokus på igangsætning af aktiviteter samt aktivitetsvalg i forhold til jeres Ilia er. I alle vidensområder vil du stifte bekendtskab med udvalgte faglige nøglebegreber og lave koblinger af disse til praksis. Fagbegreberne og koblingerne spiller den centrale rolle i din læreproces i Case Ilia og er også dem, du slutteligt bliver bedømt på din dygtighed i. Case story Ilia Ilia er en person fra dine forældres generation din mor, far, nogen fra din nærmeste familie eller den nysgerrige nabo. Du skal selv vælge din Ilia. De eneste betingelser er, at din Ilia tilhører dine 16

forældres generation, og at Ilia vil og kan deltage i diverse undersøgelser, interviews samt på Iliaseminaret d. 1. november 2013. Din Ilia er således din individuelle case i Case 3. Du skal ud fra den naturvidenskabelige tilgang beskrive Ilia ud fra for eksempel kropssammensætning, fysisk aktivitetsniveau, vægt, kostvaner og erfaring med bevægelse. Fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområde vil du blandt andet gennem et semi-struktureret interview få et dybere indblik i Ilias psykiske liv i forhold til bevægelse, sundhed, livshistorie, motivation og Ilias psykologiske forhold til sin egen krop. Med denne viden planlægger, igangsætter og evaluerer du og din arbejdsgruppe bevægelsesaktiviteter til jeres gruppe af Ilia er, som gennemlever disse på Ilia- Seminaret. 17

Det naturvidenskabelige område (N) Ilia et fysiologisk fænomen Indenfor det naturvidenskabelige område (N) vil vi prøve at anskue Ilia ud fra et nøgternt fysiologisk perspektiv. Fokus vil være på følgende emner: sundhed, kost, træning, opvarmning, aldring og livsstilssygdomme. Disse vil blive behandlet igennem deres relation til sundhed og funktionsevne. Indenfor N vil vi tage udgangspunkt i forskellige metoder til at undersøge Ilias kropssammensætning og/eller træningstilstand, med henblik på at diskutere hvilke trænings- og kostmæssige tiltag man kan lave for at forbedre dennes sundhed og/eller funktionsevne. Denne viden kan bruges i sammenhæng med psykologien og det praktisk-pædagogiske område i forhold til at give anbefalinger til Ilia. Viden om kroppens sammensætning er tæt relateret til den kost og mængde mad vi indtager i dagligdagen. Indenfor N anskuer vi Ilia som et lukket system, hvor vi kan bestemme hvad der puttes i og hvad Ilia forbrænder over en periode. Vi laver beregninger af energistatus, ud fra beregninger af energiindtag og energiforbrug, herunder aktivitetsniveau, og forsøger at målrette træningsmængde og træningsintensitet mod størst muligt udbytte i forhold til forbedret energibalance og kondition. Denne viden kombineres med de andre områder for på den måde at kunne guide Ilia. Jeres arbejdsrapport bør indeholde dele af teorien omkring træning og kost, sat i en sammenhæng hvor I diskuterer muligheden for at implementere denne viden i forbindelse med mødet med Ilia. Undervisningsformen bliver en blanding af forelæsninger hvor relevant teori præsenteres, holdtimer hvor diskussioner kommer i centrum, gruppearbejde hvor jeres egen Ilia behandles samt praksis hvor vi er fysisk aktive. Samlet vil I gennem Modul 1 få en dybere forståelse for dele af menneskets fysiologi. Undervisningen i menneskets fysiologi danner basis for videre fysiologiundervisning på de kommende moduler. Læringsmål Ved afslutningen af det naturvidenskabelige forløb skal du have opnået: Viden om: Karakteristika ved naturvidenskab som vidensområde Kroppens energisystemer og energikilder Generelle anbefalinger omkring kropssammensætning, fysisk aktivitetsniveau og energibalance 18

Hvordan fysisk aktivitet påvirker overvægt og livsstilssygdomme samt aldersrelaterede funktionsnedsættelse Færdigheder: Gennemføre relevante målinger af kost/energiindtag, aktivitetsniveau, kropssammensætning og træningstilstand Tilpasse aktivitetssniveauet i forskellige aktiviteter til den ønskede intensitet Kompetencer: Give generelle anbefalinger mht. kost/energiindtag ift. Ilia baseret på den opnåede viden om Ilia i forhold til aktivitetsniveau og kropssammensætning Give generelle anbefalinger mht. træningstype og intensitet baseret på den opnåede viden om Ilia Give generelle anbefalinger mht. relevant opvarmning Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Det humanistisk-samfundsvidenskabelige vidensområde (HS) Ilia forstået med psykologiens optikker Formålet med det psykologiske forløb i Case Ilia er at undersøge, tilegne sig viden om samt eksperimentere med psykologiske aspekter ved bevægelsesaktivitet særligt i relation til Case Ilia. Gennem forløbet vil vi arbejde med forskellige tekster på forskellig vis. Nogle tekster vil behandle psykologiske aspekter af teoretisk karakter, f.eks. teorier, som søger at forklare psykologiske fænomener og mekanismer i relation til bevægelse. Andre er mere møntede på idrætten og bevægelsens praksisfelter. Undervisningen vil blive en blanding af forelæsninger for hele årgangen og teoretiske holdlektioner, praktiske holdlektioner samt individuel og gruppebaseret forberedelse til lektionerne. De praktiske holdlektioner vil bestå af eksperimenterende bevægelsespraksis, hvor vi undersøger centrale fagbegreber samt reflekterer over, hvordan begreberne opleves. Du vil undervejs i HS-forløbet gennemføre et interview med netop din udvalgte Ilia og bearbejde dit interview både individuelt og i din arbejdsgruppe. Alle arbejdsgruppens Ilia-interviews samt jeres fysiologiske Ilia-data vil danne materiale for det praktisk-pædagogiske forløb under hovedspørgsmålet: Hvordan udvikler vi bevægelsesaktiviteter, som motiverer vores specifikke gruppe af Ilia er til vedvarende bevægelsesaktivitet? Eller med et kortere sigte: Hvordan får Ilia gode oplevelser med idræt og bevægelse på Ilia-Seminaret? HS fungerer her sammen med N som baggrundstæpper, hvorfra du vil kunne hente indsigt i og argumenter for en kvalificeret pædagogisk praksis. 19

Billedligt talt kan du anskue psykologien som en malkeskammels ene ben de to andre er henholdsvis den naturvidenskabelige og den pædagogiske tilgang, mens selve sædet er den bevægelsespraksis, du og arbejdsgruppen ender med at udvikle, afvikle og reflektere over. Skammelen bliver kun brugbar, hvis alle tre ben og sædet er stærke sammen. Læringsmål Ved afslutningen af det psykologiske forløb skal du kunne: Viden: Redegøre for idrætspsykologien som vidensområde og videnskabsfelt samt dens tilgang til Case Ilia Definere centrale begreber fra det psykologiske vidensområde, f.eks. motiver for, teorier om samt modeller over idrætsdeltagelse, kropsbillede og kropsselv Kompetence: Udvælge, begrunde og anvende psykologisk viden til udvikling af bevægelsesaktiviteter til en specifik målgruppe og med en specifik formål Gennemføre og behandle et interview med baggrund i relevante psykologiske begreber og med henblik på udvikling af en bevægelsespraksis. Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Det praktisk-pædagogiske vidensområde (PP) Ilia som deltager i bevægelsesaktiviteter Formålet med det praktisk-pædagogiske forløb er, at du bliver i stand til at igangsætte bevægelsesaktiviteter, som er forankret i sammenhængende didaktiske parametre og begrundede valg. Herunder at udvise forståelse for forskellige personers og gruppers motiver for idrætsdeltagelse og aktivitet i forskellige praksisområder. Motiverne forankres i idrættens trialektik og de syv idrætspraktikker, der beskriver forskellige motiver og bevæggrunde for idrætsdeltagelse. Undervisningen og de aktiviteter I selv tilrettelægger i arbejdsgrupperne, vil tage udgangspunkt heri. I en indledende praksis-forelæsning i uge 39 vil vi introducere og kontekstafklare det praktiskpædagogiske forløb. Forelæsningen vil foregå i idrætshallerne, da indholdet umiddelbart vil blive direkte eksemplificeret i praksis. Temaet for forelæsningen er Motiver for idrætsdeltagelse. Dernæst følger eksemplariske holdforløb i fire praksisområder, der skal arbejdes med i resten af forløbet (uge 40). De fire områder er friluftsliv, boldspil, vandaktiviteter og bevægelseskommunikation, og undervisningen foregår i områdernes klassiske bevægelsesmiljøer (ude, hal, svømmehal, bevægelsessal). I forbindelse hermed gives bud på aktiviteter for og med Ilia, såvel som der laves koblinger til begreberne og modellerne fra forelæsningen i uge 39. Temaet for holdtimerne er Bevægelsesaktiviteter i forskellige praksisområder. 20

Fredag den 3.10 (uge 40) tildeles du og din arbejdsgruppe et praksisområde, som I under vejledning skal arbejde med resten af forløbet. I uge 41 samles i en praksis-forelæsning op på de fire praksismoduler. Tillige med sættes nu fokus på Ilias læringsforudsætninger, som skal klarlægges med udgangspunkt i fysiologiske og psykologiske parameter fra de to andre vidensområder i modulet. Temaet for forelæsningen er Didaktiske sammenhænge på undervisnings- og aktivitetsniveau. Holdtimerne i uge 43 (kaldet seminar eller prøve-seminar i skemaet) sætter fokus på igangsætningen af bevægelsesaktiviteter og disses didaktiske sammenhænge. Her vil din arbejdsgruppe igangsætte aktiviteter, som underviseren og de øvrige studerende giver feedback på. Disse timer lægger direkte op til Ilia-seminaret. Lørdag den 1. november afholdes det store Ilia-seminar, hvor alle Ilia er gæster SDU og jer som aktivitetsigangsættere. Her vil I følges med jeres hold rundt mellem de fire praksisområder, hvor du og din arbejdsgruppe igangsætter bevægelsesaktiviteter i ét af områderne og er observatører eller supplerende deltagere i de resterende. Arbejdsgruppen har 30 minutter til at gennemføre sit aktivitetsprogram med en gruppe på cirka 25 Ilia er herunder gruppens egne Ilia er hvilket efterfølges af 10 minutter med fokus på feedback og evaluering. Aktiv deltagelse på denne dag er en del af læringsprøven på Modul 1. I PP-delforløbet laves løbende koblinger til grundlæggende begreber fra det naturvidenskabelige og det humanistisk-samfundsvidenskabelige vidensområde samt fra de sideløbende læringsforløb i Ekspressiv idræt og PBL. Læringsmål for det praktisk-pædagogiske forløb Ved afslutningen af det praktisk-pædagogiske forløb skal du kunne: Viden Identificere begreberne pædagogik, didaktik, undervisning og læring. Redegøre for udvalgte begreber og modeller fra det praktisk-pædagogiske vidensområde: induktiv og deduktiv, Idrættens trialektik, De syv idrætspraktikker, Den didaktiske relationsmodel og Aktivitetshjulet. Færdigheder: Deltage i og reflektere over forskellige former for bevægelsesaktiviteter. Igangsætte og forevise udvalgte idræts- og bevægelsesaktiviteter med et særligt fokus for en udvalgt målgruppe i et udvalgt praksisområde. Kompetencer: Anvende viden og begrunde valg med udgangspunkt i ovenstående begreber og modeller i forhold til den specifikke case. 21

Opfyldelsen af målene evalueres både løbende i processen og afslutningsvis som en del af den skriftlige arbejdsrapport, der udgør Modul 1 s prøve. Organisering af forløbet Case Ilia starter med en introduktion til idrættens tre vidensområder. Du bliver introduceret for en række af de væsentlige grundstene i idrætsstudiet. Forelæsningen i vidensområder vil sætte rammerne for ligheder og forskelligheder mellem idrættens tre vidensområder (PP, N og HS). I løbet af ugen vil du blive præsenteret for Ilia i forhold til de tre vidensområder og endelig vil fagområderne blive introduceret i forhold til casen. Sideløbende med den faglige formidling ligger en præsentation af væsentlige værktøjer, du skal bruge i dit arbejde som studerende. Det drejer sig om at kunne arbejde hensigtsmæssigt med gruppeprocesser, hvordan du laver litteratursøgning, og hvordan du bruger din viden om PBL i relation til Ilia. I uge 39 44 undervises hvert hold i de tre vidensområder. Undervisningen er en blanding af forelæsninger for hele årgangen, holdtimer samt vejledning i arbejdsgruppen, Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de andre studerende i arbejdsgrupperne. Du bliver stillet over for forskellige udfordringer i fagområderne, Ekspressiv idræt og PBL, og får derigennem erfaring med og indsigt i at arbejde med gruppeprocesser. Din gruppe vil løbende få vejledning til processen i form af faglig sparring fra underviser og processparring fra vejledere og faglig tutor. Læringsprøve Den studerende skal deltage aktivt i samarbejdsprocessen i arbejdsgruppen, herunder Ilia-seminariet. Bedømmes bestået/ikke-bestået af modulansvarlig. Den afsluttende prøve for modul 1 Modul 1 afsluttes med afleveringen af en skriftlig arbejdsrapport. Rapporten består af fire dele, hvoraf Del 1, Del 3 og Del 4 er skrevet individuelt, og Del 2 er en fællesdel skrevet af arbejdsgruppen og går igen i alle arbejdsgruppens rapporter som Del 2. Se nærmere specifikationer i forhold til sideantal samt indhold i de enkelte dele i arbejdsrapporten nedenfor. I udarbejdelsen af arbejdsrapporten skal du i øvrigt have modulets kompetencebeskrivelser for øje som pejlemærker for, hvilke krav der er til rapporten. Formalia i arbejdsrapporten: Arbejdsrapporten afleveres individuelt fredag den 7. november 2014 senest kl. 12.00 elektronisk ved at uploade den på e-learn. Vejledning til dette tilkommer undervejs i Modul 1. 22

Arbejdsrapporten er omfangsmæssigt på max. 45.600 anslag inklusive mellemrum (svarende til 19 normalsider à 2400 anslag). Se uddybningerne herunder for de enkelte deles omfangsmæssige krav. Begge forsider skal indeholde: En titel på rapporterne eller som minimum Arbejdsrapport Modul 1, afleveringsdato, antallet af anslag i hver del af Del 1-3 og i Del 4 for sig, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, dit eksamensnr. og arbejdsgruppens navn. Du skal altså ikke skrive dit eget navn, idet denne eksamen er anonym. Du skal døbe dit dokument med dit eksamensnr. + navn på din arbejdsgruppe (eksempel: 162589 A1) Alle læringsprøver og den afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet i sin helhed. I tillæg hertil skal alle fire dele af arbejdsrapporten bestås hver for sig for, at rapporten bestås. Arbejdsrapporten bygger videre på arbejdsporteføljen og indeholder i Del 1-3 fagspecifikke aspekter fra HS-området (psykologi) og N-området (fysiologi) samt praktisk pædagogiske refleksioner over den afviklede praksis og begrundede forslag til indsatser i forhold til Ilia. I arbejdsrapportens Del 4 reflekterer du med udgangspunkt i metoden refleksionsdans over din proces i din arbejdsgruppe eller på dit hold med de begreber og teorier, som præsenteres i Ekspressiv idræt-forløbet og evt. også med fagbegreber fra de tre vidensområder. Indholdet i og kravene til de fire dele af arbejdsrapporten illustreres og uddybes herunder. 23

Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Indhold: (a) Indledning til emnet (b) beskrivelse af din egen Ilia Arbejdsform: Udarbejdes individuelt (bør skrives før Ilia-seminaret) Omfang: Højst 6 normalsider, heraf mindst 2 normalsider med faglige refleksioner inden for HS-området og mindst 2 normalsider fra N. Dermed er der (højst) 2 normalsider til valgfri disposition Indhold: Beskrivelse af gruppen af Ilia'er og deres læringsforudsætninger samt en praktisk-pædagogisk begrundet lektionsplan samt Arbejdsform: Udarbejdes af dig og din arbejdsgruppe (bør skrives før Iliaseminaret) Omfang: Højst 7 normalsider Indhold: (a) Faglige refleksioner med udvalgte fagbegreber over din egen Ilia i forhold til den afviklede praksis (b) en afrunding Arbejdsform: Udarbejdes individuelt (bør skrives efter Ilia-seminaret) Omfang: Højst 4 normalsider, hvor du inddrager relevante fagbegreber fra alle tre vidensområder i besvarelsen. Indhold: En kerneoplevelse fra din egen gruppeproces Arbejdsform: Udarbejdes individuelt Omfang: ca. 2 normalsider Figur 1. Arbejdsrapporten skematisk se uddybninger af de enkelte dele nedenfor. Del 1 Del 1 af arbejdsrapporten består af a) et kort, indledende afsnit til din cases emneområde. Indledningen skal kortfattet indføre læseren til dit ærinde med arbejdsrapporten og eventuelle særlige forhold for netop din arbejdsrapport. Indkreds din opgaves primære fokus hvilken undren, hvilke(t) spørgsmål eller problem(er) er det meningen, den skal besvare eller løse? Herefter følger afsnit b), hvor du beskriver din Ilia på baggrund af dine undersøgelser fra områderne HS (interviewet med Ilia) og N (diverse data fra undersøgelser). Beskriv de fund du har gjort ved dine undersøgelser så udtømmende og præcist som muligt. Du skal udvælge fagbegreber og områder, som du finder særligt relevante til at beskrive og analysere netop din Ilia i idrætslige sammenhænge. Her er det centrale, at du kan dels redegøre for og dels anvende den viden og de fagbegreber, du har tilegnet dig i N- og HS-undervisningen. Vil du lave naturvidenskabelige beregninger, opstilles disse korrekt og letlæseligt. Omtal i øvrigt her som gennemgående i rapporten din Ilia som Ilia og ikke som min far, onkel Sofus eller lignende af hensyn til sagligheden. 24

Omfang: Del 1 må højst fylde 6 normalsider. Heraf skal du bruge mindst 2 normalsider på N-delen og mindst 2 normalsider på HS-delen. De sidste to sider er således til fri disposition til at anvende på enten HS, på N eller på begge dele. Husk tydelig afsnitsopdeling mellem vidensområderne, men tværfaglige betragtninger er også velkomment i mindre omfang for eksempel som kort opsummering af Del 1. Del 2 Arbejdsrapportens anden del udgøres af den udarbejdede lektionsplan, som udarbejdes i arbejdsgruppen i fællesskab. Denne dels fokus er på arbejdsgruppens Ilia er som gruppe. I denne del beskriver I jeres lektionsplan kort, og så begrunder og argumenterer I grundigt for de valg, I har truffet. Lektionsplanen kan trinvis forankres i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel i og de faktorer, der indgår heri. Angående læringsforudsætninger skal I tage udgangspunkt i forudsætningerne for alle gruppens Ilia er. Giv en kort, præcis beskrivelse af gruppen af Ilia er med henblik på, hvilke forhold hos Ilia erne I lægger særligt vægt på ift. udvikling af jeres lektionsplan. Det er særligt i denne sammenhæng, at de to vidensområder N og HS skal bidrage i forhold til lektionsplanen, men jeres viden fra og om det praktisk-pædagogiske vidensområde er Del 2 s hovedingrediens. Vær også særligt opmærksom på lektionens mål hvilke ønsker og planer har I for Ilia og jeres praksis? Lektionsplanen skal inddrage og eksemplificere de aspekter vedrørende Ilia og Ilias forhold til krop, idræt og bevægelse i forhold til de i PP præsenterede modeller og teorier, som I finder mest relevante for jeres gruppe af Ilia er. Aktivitetshjulet kan bruges til at beskrive den enkelte aktivitet i dybden, og derved medvirke til at begrunde jeres valg af aktiviteter og synliggøre koblingen mellem undervisnings- og aktivitetsniveau. Der kan desuden findes fagspecifikke, didaktiske forhold i de enkelte praksisområder, som med fordel kan inddrages. Det er ikke nok med fornuftige argumenter for jeres valg de skal forankres i argumenter og begreber fra teorien og modellerne, som du præsenteres for i undervisningen og litteraturen. Overordnet er det vigtigste i del 2 at begrunde jeres lektionsplan. Hvorfor er lige netop denne praksis, I har valgt, egnet til jeres Ilia er? Hvorfor er de mål, I har sat for praksissen, relevante? Er der divergerende forhold, der skal tages hensyn til? Hvordan kan man gøre det? samt andre relevante spørgsmål. En nærmere beskrivelse af lektionsplanens indhold og form følger i PP-undervisningen. Omfang: Del 2 skal fylde højst 7 normalsider og er identisk hos alle medlemmer i arbejdsgruppen. Del 3 Arbejdsrapportens tredje del er en faglig refleksion over Ilia-seminarets praksis ved brug af HS-, N- og PP-begreber, -teorier og/eller -modeller. Del 3 består af a) et reflekterende afsnit og b) et afrundende afsnit. Del 3 udarbejdes individuelt og med fokus på din egen Ilia. 25

I afsnit a) skal du tydeligt vise, at du kan anvende væsentlige, teoretiske begreber og teorier fra undervisningen og litteraturen i alle de tre vidensområder. Dette er meget vigtigt at holde sig for øje! Ad a) I dette afsnit skal du skal du kigge tilbage på og reflektere over den på seminaret afviklede praksis og den tilhørende lektionsplan i forhold til din egen Ilia. Hvordan oplevede Ilia seminaret? Hvordan deltog din Ilia i aktiviteterne? Var der fysiologiske eller psykologiske forhold, der begrænsede din Ilia undervejs eller det omvendte? Levede hun/han op til målene i lektionen? Gjorde I som undervisere? Gennemgå ikke alle dagens oplevelser slavisk og overfladisk beskrivende. Brug i stedet udvalgte, konkrete oplevelser og hændelser som udgangspunkt for dine faglige refleksioner. Forhold dig primært eller kun til din arbejdsgruppes egen praksis til Ilia. Inddrag kun de andre praksisser, Ilia præsenteres for, hvis det har en begrundet relevans for de pointer, du vil fremføre. Det, der overraskede dig og måske Ilia selv ift. jeres forventninger og vaner og lignende, er relevant i denne sammenhæng. Her kan du med fordel reflektere over din Ilia som individ i sammenhæng med den evaluering, du og din gruppe vil foretage på seminaret. Alle tre vidensområder skal anvendes i rimeligt omfang i dette afsnit med fokus på det relevante for din Ilia! Afsnittet opbygges som du finder det fagligt relevant i forhold din opgave, Ilia-praksissen og dine faglige refleksioner. Ad b) I dette sidste, korte afsnit i del 3 runder du din arbejdsrapport af fx i forhold til det fokus, du lægger op til i din indledning. Der kan også være andre aspekter af din rapport, som du ønsker at afrunde i dette afsnit, der dog skal forblive kortfattet. Afsnittet kan slutte med en mindre perspektivering i relation til Ilia s fremtid, såfremt det er relevant for opgaven. I denne perspektivering skal du også anvende fagbegreber. Omfang: Denne del 3 af arbejdsrapporten må højst fylde 4 normalsider, hvori minimum 2 HSbegreber, 2 N-begreber og 2 PP-begreber anvendes i rimeligt omfang i den faglige refleksion. Del 4 Gruppeproces I denne del af arbejdsrapporten skal du reflektere over en kerneoplevelse relateret til din egen gruppeproces på Modul 1. Vælg en oplevelse som er kompleks og tvetydig, som du er nysgerrig på, en oplevelse af betydning, en oplevelse som indeholder ambivalenser. Brug refleksionskæden som metode og form: først oplevelse (fra Modul 1), så beskrivelse heraf, derpå refleksion på oplevelsesbeskrivelsen og derefter refleksion på refleksionen. Reflekter over oplevelsen med hjælp fra fagbegreber, som du har tilegnet dig i forbindelse med Ekspressiv idræt, eller andre relevante begreber og teorier fra de andre fagområder, eller begreber som du har erhvervet gennem dine litteraturstudier. Overvej refleksionspositionen af den refleksion du anvender. Du skal bruge både kognitiv og eksistentiel refleksion. Omfang: Dette afsnit skal fylde cirka 2 normalsider. Alle dele af arbejdsrapporten skal bestås hver for sig for at bestå rapporten samlet. 26