1.0 Indledning...3 2.0 Problembaggrund...3 3.0 Formål...5 4.0 Problemformulering...5 4.1 Problemstillinger... 5

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 2.0 Problembaggrund...3 3.0 Formål...5 4.0 Problemformulering...5 4.1 Problemstillinger... 5 5.0 Definition af centrale begreber...6 6.0 Teori...7 6.1 Børn og fysisk aktivitet... 7 6.2 Fysisk aktivitet i et fysiologisk perspektiv... 7 6.2.1 Intensitet...7 6.2.2 Regelmæssig fysisk aktivitet...9 6.2.3 Perifere og centrale effekter ved fysisk aktivitet...9 6.3 Fysisk inaktivitet...10 6.4 Risikofaktorer forbundet med fysisk inaktivitet...11 6.4.1 Overvægt og fedme... 11 6.4.2 Det metaboliske syndrom... 12 6.4.3 Type 2 diabetes... 13 6.4.4 Kardiovaskulære sygdomme... 13 6.5 Anbefalinger om fysisk aktivitet...14 6.6 Tracking...15 6.7 Fysisk aktivitet og alder...16 6.8 Fysisk aktivitet og kønsforskelle...18 7.0 Subjektive og objektive målemetoder til fysisk aktivitet...19 8.0 Materiale- og metode... 21 8.1 Studiedesign i Svendborg Projektet...21 8.1.1 Interventionen... 22 8.1.2 Etik... 22 8.2 Bachelorprojektet...22 8.2.1 Studiedesign... 22 8.2.2 Anvendelse af accelerometer... 22 8.2.3 Inklusions og eksklusionskriterier... 23 8.2.4 Dataindsamlingsmetode... 24 8.2.5 Databasesøgning og kildevurdering... 24 8.2.5.1 Obligatorisk litteratur, hjemmesider, håndbøger... 25 8.2.5.2 Kildevurdering... 25 9.0 Anvendte statistiske begreber... 26 10.0 Resultater... 28 10.1 Opsummering af resultater...37 11.0 Diskussion... 38 11.1 Materialediskussion...38 11.1.1 Stikprøven... 38 Side 1 af 53

11.2 Metodediskussion...38 11.2.1 Accelerometer... 38 11.3 Resultatdiskussion...40 11.3.1 Skæringsværdier for intensiteterne lav, moderat og høj fysisk aktivitet.... 40 11.3.2 Måledage... 42 11.3.3 Årstidsvariationer... 42 11.4 Diskussion af Sundhedsstyrelsens anbefalinger...42 12.0 Konklusion... 43 13.0 Perspektivering... 44 14.0 Litteraturliste... 46 15.0 Bilag... 51 15.1 Bilag 1 Informationsbrev...51 15.2 Bilag 2 Samtykkeerklæring...52 15.3 Bilag 3 Sikkerhedsspørgsmål...53 I denne opgave er afsnittende fordelt mellem de tre fysioterapeutstuderende med følgende forkortelser: JR = Jakob Søgaard Rosendahl KA = Kira Allerelli Andersen LP = Lise Paustian Hansen Side 2 af 53

1.0 Indledning Dette studie tager afsæt i Svendborg projektet, som er et 3-årigt forskningsprojekt, der med fokus på børns sundhed, undersøger effekten af ekstra idrætslektioner hos folkeskolebørn i Svendborg kommune. Sundhedsstyrelsen har ligeledes fokus på børns sundhed og har derfor opstillet anbefalinger, der søger at forebygge sygdom og fremme sundhed gennem fysisk aktivitet (FA) hos børn. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil dette studie beskrive og diskutere børns fysiske aktivitet samt betydningen af en eventuel revurdering af disse anbefalinger. I litteraturen er fundet, at mange faktorer har betydning for variationer i børns fysiske aktivitet. Faktorer som køn og alder har vist sig at være gennemgående og omdiskuterede emner i forbindelse hermed. Vores studie vil igennem teori og resultatbearbejdelse forsøge at give indblik i køn og alders betydning for variationer i børnenes FA. Vi ønsker gennem bearbejdelse af nyeste data, at bidrage med opdateret viden på området omkring børn og FA i 2010. I nedenstående afsnit præsenteres studiets problembaggrund, formål, problemformulering og definitioner af centrale begreber, hvilket vil introducere studiets problemområder. 2.0 Problembaggrund Menneskekroppen er anatomisk skabt til at være fysisk aktiv. For 100 år siden var FA en naturlig og nødvendig del af hverdagen for både børn og voksne i Danmark. Det, at være fysisk aktiv, var ofte ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre overlevelse (Siri 2009 s.18). Med det teknologiske fremskridt, en øget økonomisk velstand og den generelle samfundsudvikling er den danske befolkning ikke i samme grad fysisk aktiv som tidligere. Transport foregår i dag ofte med bil, bus og tog, og hverdagen samt arbejdslivet er for mange mennesker præget af stillesiddende aktiviteter. Dette kommer til udtryk blandt børn, ved at tidsforbruget foran computer og tv er gennem årene steget. Et studie viser, at 81% af 11-15-årige danske drenge i 2006 så tv eller video i mindst 3 timer om dagen. Dette er en stigning på 9% sammenlignet med 2003 (Sundhedsstyrelsen 2007 s.37-41). Den mindre aktive livsstil bidrager sandsynligvis til den stadigt stigende forekomst af overvægt samt flere folkesygdomme såsom type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme (Kiens 2007 s.9). Disse sygdomme manifesterer sig normalt i voksenalderen, men har vist sig allerede at udvikles i barndommen (Froberg et al. 2007 s.1). Manglende FA i barndommen kan således have vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige folkesundhed og størrelsen af de midler, der må tilføres sundhedssektoren for at behandle følgesygdomme (Mygind 2002 s.1). Sundhedsvæsnets årlige ressourceforbrug til behandling af lidelser relateret til fysisk inaktivitet (FIA) er i 2006 beregnet til 3,109 mia. kr. herudover kan nævnes, at 100.000 hospitalsindlæggelser Side 3 af 53

og 3,1 mio. ekstra fraværsdage fra arbejde årligt kan relateres til FIA. Dette må anses at være en økonomisk belastning for samfundet (Beyer, Lund & Klinge 2008 s.26) For bl.a. at imødekomme de sygdomsmæssige og økonomiske konsekvenser, forsøger forskning, undersøgelser og studier at afdække mulige karakteristika for gruppen af inaktive samt udvikle forebyggende tiltag hertil. Sundhedsstyrelsen er en af de instanser, der søger at skærpe fokus på sygdomsforebyggelse og sundhed i Danmark. De har, med udgangspunkt i forskning, opstillet anbefalinger om eksempelvis FA til børn. Nuværende anbefalinger er udarbejdet med henblik på at forebygge sygdom ved at være fysisk aktiv. Det debatteres indenfor forskning, hvorvidt de nuværende anbefalinger om 60 min. fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet (FAMH) er tilstrækkelige i forebyggelsen af livsstilssygdomme. På baggrund af dette foreslås, at anbefalingerne bør øges til 90 min./dag FAMH (de foreslåede anbefalinger ) (Froberg et al. 2007 s.9). Til trods for omfattende forskningsaktivitet indenfor området, er FAs betydning for børns sundhed endnu ikke fuldt klarlagt. Mange studier peger dog på, at udviklingen af gode aktivitetsvaner, er vigtig i forebyggelsen af risikofaktorer for livsstilssygdomme (Froberg et al. 2007 s.1). Disse aktivitetsvaner tyder på at blive udviklet allerede i de første leveår gennem bevægelse og sport. Man ved, at FA er en kompleks størrelse, da denne er forskellig fra barn til barn og varierer i type, varighed og intensitet. Hos børn er aktiviteterne ofte mere ustrukturerede end hos voksne og er derfor sværere at definere. Aktiviteterne bærer hyppigt præg af fysisk udfoldelse i korte perioder, som ofte er intermitterende og kan indeholde lav, moderat og høj intensitet. (Andersen, Froberg 2006 s. 28). Endvidere har forskellige faktorer betydning for og indvirkning på børns individuelle aktivitetsmønster. Heraf kan nævnes biologiske, genetiske, psykologiske, sociodemografiske og miljømæssige faktorer. (Froberg et al. 2007 s.2). Der er udarbejdet studier, der forsøger at afdække netop disse faktorers betydning for børns aktivitetsadfærd og sundhed. Danmark deltager nationalt og internationalt i denne forskning og har gennem European Youth Heart Study (EYHS) bidraget med viden omkring danske børns FA. Studiet omfatter 2 kohorter af piger og drenge på hhv. 9 år og 15 år i 4 europæiske lande (Danmark, Portugal, Estland og Norge) og undersøger FA i relation til bl.a. køns- og aldersforskelle. Formålet er at identificere årsager til tidlig udvikling af kardiovaskulære sygdomme fra barndom til voksenalder (SDU 2010). Af omfattende dansk initierede studier kan bl.a. nævnes Ballerup-Tårnby-projektet, som er et 3- årigt forsøg i to kommuner. Projektet har undersøgt sundhedsmæssige aspekter af FA hos piger og drenge på forskellige klassetrin. Disse projekter er bl.a. med til at øge viden omkring børns sundheds- og aktivitetsvaner. Dette er af stor betydning, ikke mindst fordi flere studier har vist at børns aktivitetsvaner kan videreføres til ungdom og voksenlivet. Dette kaldes tracking (Dencker et al. 2008 s.731). Side 4 af 53

På trods af disse omfattende projekter, ser vi det nødvendigt yderligere at afdække variationer i FA hos børn ud fra det nyeste datamateriale og vurdere det nuværende aktivitetsniveau. Vi ser det som en nødvendighed, at øge indsatsen på området for herved bedre at kunne præcisere og identificere børn i fare for at udvikle livsstilssygdomme. Denne gruppe af børn benævnes target groups. Herved vil fokus skærpes og skabe større mulighed for at målrette specifikke tiltag til disse target groups, for derved at opnå størst mulige sundhedsmæssige effekter allerede i barndommen. Af både helbredsmæssige- og samfundsøkonomiske årsager ser vi det relevant at undersøge i hvilken grad, børn er fysisk aktive samt hvorvidt, FA varierer mellem køn og klassetrin i dag. Med denne viden vil muligheden for at identificere specifikke target groups øges, hvilket kan have indflydelse på det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i fysioterapien. Med udgangspunkt i Svendborg Projektet, vil dette studie være med til at belyse børns FA i Svendborg kommune i 2010. 3.0 Formål Formålet med studiet er, at beskrive graden af FA hos børn i 1.-5.klasse på 10 skoler i Svendborg kommune. Dette ved at sammenholde børnenes FA med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 60 min./dag FAMH samt de foreslåede anbefalinger om 90 min./dag FAMH. Derudover undersøges om FA varierer mellem køn og klassetrin for herigennem eventuelt at kunne præcisere og identificere target groups. 4.0 Problemformulering Hvor stor en del af skolebørn i 1.-5. klasse i Svendborg kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet? Hvordan vil fordelingen se ud, hvis anbefalingerne ændres til 90 min./dag, og kan køn og alder relateres til børnenes fysiske aktivitetsniveau? 4.1 Problemstillinger 1. Hvor stor en del af drenge og piger i 1.-5. klasse lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv i 60min./dag ved moderat til høj intensitet? 2. I hvilken grad vil drenge og piger i 1.-5. klasse leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger hvis disse blev ændret til 90 min. daglig fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet? 3. Er der forskel på aktivitetsniveauet i de forskellige klassetrin; 1.-2., 3.-4. og 5.? 4. Er der forskel på aktivitetsniveauet hos drenge og piger i 1.-5.klasse? Side 5 af 53

Problemstillingerne vil blive besvaret ud fra data i resultat-afsnittet og teorien vil udgøre forståelsesrammen for opgaven. 5.0 Definition af centrale begreber Herunder defineres centrale begreber, der løbende vil blive anvendt i opgaven. Fysisk aktivitet (FA) FA er i dette studie defineret som al bevægelse, hvor kroppen accelererer i vertikal retning og som kan måles med et accelerometer. JR Skæringsværdier for lav, moderat og høj intensitet Tabel 1 definerer FA ved hhv. lav, moderat og høj intensitet, hvilke anvendes i resultatbearbejdelse af data i dette studie. KA Tabel 1 Klassetrin/Intensitet Lav intensitet Moderat intensitet Høj intensitet 1.-2. Klasse <705 counts/min. 705-3136 counts/min. >3136 counts/min. 3.-4. Klasse <905 counts/min. 905-3496 counts/min. >3496 counts/min. 5. Klasse <1135 counts/min. 1135-3908 counts/min. >3909 counts/min. Tabellen viser hvilke skæringspunkter, der er anvendt for klassetrine ift. lav, moderat og høj intensitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge - At alle børn og unge under 18 år skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan inddeles i mindre perioder. - At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed (Sundhedsstyrelsen a). LP Fysisk inaktivitet (FIA) Defineres som accelerationer (counts/min.), lavere end de fastsatte skæringsværdierne mellem lav og moderat intensitet (Jf. tabel 1) og FIA indgår derfor i kategorien lav intensitet. JR I opgaven er der anvendt forkortelser for: FA = Fysisk aktivitet FAL= Fysisk aktivitet ved lav intensitet FAM = Fysisk aktivitet ved moderat intensitet FAH = Fysisk aktivitet ved høj intensitet FAMH = Fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet FIA = Fysisk inaktivitet Side 6 af 53

6.0 Teori Dette afsnit vil belyse litterær og evidensbaseret viden omhandlende børn og FA. Endvidere beskrives de fysiologiske effekter hhv. af lav, moderat og høj intensitet, betydningen af regelmæssig aktivitet, perifere og centrale adaptationer samt konsekvenserne af FIA. Yderlige belyses Sundhedsstyrelsens anbefalinger og debatten om 60 min./dag FAMH versus 90 min/dag FAMH præsenteres. Slutteligt beskrives variablerne; køn og alder og deres relation til FA. KA 6.1 Børn og fysisk aktivitet Børns FA kan, som tidligere beskrevet, foregå struktureret såvel som ustruktureret og variere i type, varighed og intensitet (Steinbeck 2001 s.120). Den kan overordnet set opdeles i 3 hovedgrupper: sport, transport og al yderligere bevægelse i hverdagen (Klarlund 2007 s.25). Leg er et eksempel på FA, der kan repræsentere varierende niveauer af energiforbrug. I takt med at børn bliver ældre, vil de basale bevægelsesmønstre udvikles og finjusteres og tempoet på bevægelserne kan derfor øges. Aktivitetsintensiteten ved leg vil hos børn kunne øges med alder, styrke og motoriske færdigheder. Børns daglige aktiviteter er intermitterende og intensitetsmæssigt varierende med korte perioder af submaksimal intensitet. Lege med højere grad af bevægelse har i denne periode ofte karakter af stop-start aktiviteter som eksempelvis fange (Steinbeck 2001 s.120). Den fysiske aktivitet kan udføres på mange måder ved hhv. lav, moderat og/eller høj intensitet, og de fysiologiske effekter, der opstår heraf afhænger bl.a. af regelmæssighed og førnævnte intensiteter, hvormed denne udføres. LP 6.2 Fysisk aktivitet i et fysiologisk perspektiv I dette afsnit vil nogle af de sundhedsfremmende fysiologiske effekter, der finder sted som følge af FA, blive beskrevet. Kendskab til de fysiologiske effekter er essentielt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde som sundhedsprofessionel, for bl.a. at kunne målrette og tilrettelægge hensigtsmæssige fysioterapeutiske tiltag til det enkelte barn. JR 6.2.1 Intensitet Til trods for vigtigheden af et kendskab til de sundhedsmæssige effekter ved FA er de fysiologiske effekter ved lav, moderat og høj intensitet stadig ikke fuldt klarlagt hos børn. Der er dog konsensus om, at graden af den præventive effekt af FA stiger jo højere aktivitetsintensiteterne er. Dette betyder, at der givetvis vil være en højere præventiv effekt af FA ved høj intensitet (FAH), hvorimod effekterne ved lav intensitet er betydeligt mindre (Sundhedsstyrelsen 2001b). Det kan derfor antages at den præventive effekt ved lav intensitet Side 7 af 53

derfor primært er gældende, hvis aktiviteterne udføres med en intensitet, der nærmer sig moderat. LP Andersen et al. har på baggrund af data fra EYHS, undersøgt betydningen af aktivitetsintensiteter og ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer hos 9- og 15-årige børn. Denne risiko blev analyseret ved at børnene blev inddelt i kvintiler ift. deres gennemsnitlige aktivitetsniveau, som det ses i tabel 2. Her fandt man, at risikoen for ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer var øget for de tre mindst aktive kvintiler ved minimum moderat intensitet. Det lavest fysisk aktive kvintil havde ydermere en tre gange forøget risiko i forhold til de mest aktive (Andersen 2006 s.4102). KA Tabel 2 Tabellen viser antallet af minutter pr. dag af minimum moderat intensitet i de fem kvintiler af fysisk aktivitetsniveau samt det gennemsnitlige antal counts/min. i disse minutter (Andersen 2006 s.4102) FA ved lav intensitet (FAL) synes at have en gavnlig effekt på risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulære og metaboliske sygdomme såsom type 2 diabetes. Årsagen til dette kan ligge i den forbedrede blodgennemstrømning og den muskulære udholdenhed. Ved en forbedret muskeludholdenhed vil enzymaktivitet i mitokondrierne forøges, hvilket bl.a. vil medføre en forøgelse i glukoseoptagelsen og dermed insulinfølsomheden. Lav intense aktiviteter har dog vist sig ikke at påvirke den maksimale iltoptagelse nævneværdigt (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.6164). LP FA ved moderat intensitet (FAM) har derimod en større påvirkning af den maksimale iltoptagelse og har derudover vist sig at have en positiv effekt på kolesterolniveauet (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). Af andre positive effekter af FAM kan nævnes at rekrutteringen af leukocytter til blodbanen øges, hvorved immunforsvaret styrkes (Sundhedsstyrelsen 2001c). Der ses endnu større fysiologiske effekter ved FA, når det udføres ved høj intensitet. Sammenlignes høj og moderat intensitet har høj intense aktiviteter den største påvirkning af Side 8 af 53

eksempelvis den maksimale iltoptagelse. Det har vist sig at iltoptagelsen har stor sammenhæng med arbejdsintensiteten og vil stige lineært til den maksimale iltoptagelse er nået. (Michalsik, Bangsbo 2006 s.193-194). JR 6.2.2 Regelmæssig fysisk aktivitet FA vil som nævnt i ovenstående medføre flere fysiologiske effekter og forudsætningerne for disse bedres jo oftere FA udføres. Regelmæssig FA og/eller træning kan øge den maksimale iltoptagelse (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.24). Dette er kendt viden i forhold til den voksne del af befolkningen, men Rowland et al. kan i et review konstatere, at træning af iltoptagelsen også er mulig hos børn, forudsat at denne er reglmæssig (Rowland, Boyajian 1995 s.656). Her skal dog medtages, at på trods af regelmæssig FA, er det ikke muligt for alle børn at træne den maksimale iltoptagelse på grund af genetiske årsager (personlig samtale med overlæge Niels Wedderkopp). LP Opfordringen om at være regelmæssig aktiv skyldes bl.a. de umiddelbare effekter på blodlipider 1, hvor mængden af HDL-kolesterol 2 forøges og LDL-kolesterol 3 mindskes. En forhøjelse af LDL har vist sig at korrelere med forekomsten af arteriosklerose (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.103). Undersøgelser har vist at mange af de fysiologiske effekter, der opstår på baggrund af FA er kortvarige hvorved regelmæssig FA kan medføre at disse bibeholdes over længere tid. Et nyere studie fremhæver at regelmæssig FA også har en vigtig anti-inflammatorisk effekt på kroppen, idet muskelkontraktioner medfører en udskillelse af myokiner. Myokiner er et hormonlignende stof, som er helt centrale i reguleringen af stofskiftet og har en reducerende effekt på det viscerale fedt (Pedersen 2009 s.5561). JR Insulinfølsomheden vil under aktivitet øges og denne forøgelse vil efterfølgende bibeholdes i ca. 2 dage, hvorefter den normaliseres. (Shaibi, Roberts & Goran 2008 s.3). Dette kan have en forebyggende effekt på livsstilssygdomme som diabetes og kardiovaskulære sygdomme (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). JR 6.2.3 Perifere og centrale effekter ved fysisk aktivitet Når mennesket er fysisk aktivt, vil det have indvirkning på kroppen, idet den vil forsøge at tilpasse sig den nye situation adaptere. Af fysiologiske tilpasninger kan nævnes centrale og perifere adaptationer. De centrale adaptationer påvirker systemer som åndedræt og kredsløb, og de perifere adaptationer omfatter det muskuloskeletale system (Michalsik, Bangsbo 2006 s.185). KA 1 Blodlipider: Fedtstoffer i blodet (Medicinske fagudtryk en klinisk ordbog 451). 2 HDL (high density lipoprotein): Optager kolesterol fra alle væv, undtagen leveren, hvor kolesterolen i stedet afgives (Menneskets fysiologi s. 230). 3 LDL (low density lipoprotein): Transporterer kolesterol ud til cellerne (Schibye, Klausen 2005 s.231). Side 9 af 53

Perifere effekter ved fysisk aktivitet De perifere adaptationer manifesterer sig ved strukturer i og omkring muskler og led. Der kan bl.a. ses en mekanisk forbedring i sener og senetilhæftninger, som bliver stærkere, for at kunne modstå en udefrakommende belastning. Ledbånd og ledbrusk bliver også gradvist tykkere og mere robust, og vil derved kunne tåle større belastning (Michalsik, Bangsbo 2006 s.189). Knoglesundhed undergår ligeledes en forbedring ved FA, da opbygningen af knoglemasse fremmes (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). I skeletmusklerne øges både størrelse og antal af mitrokondrier, kapillariseringen og enzymaktiviteten i skeletmuskulaturen. Disse effekter optimerer arbejdsbetingelserne for kroppens evne til at være fysisk aktiv over længere tid (Michalsik, Bangsbo 2006 s.187). LP Centrale effekter ved fysisk aktivitet Centralt vil respirationsmusklerne, ligesom kroppens andre muskler, øge deres udholdenhed og styrke, hvilket vil medføre en forbedring af kroppens evne til at optage ilt. Yderligere vil hjertets pumpefunktion forbedres, slagvolumen vil øges og hjertefrekvensen vil sænkes. Med en øget slagvolumen vil der transporteres mere ilt ud til de perifere muskler og de kan således producere mere energi og dermed arbejde hårdere (Michalsik, Bangsbo 2006 s.186). Udover de fysiologiske forbedringer, synes FA også at have en sygdomsforebyggende effekt. FA vil kunne begrænse udviklingen af karforsnævringer og forbedre restitutionen af hjertefrekvensen, hvilket synes at reducere risikoen for kardiovaskulære sygdomme (Kjær, Andersen & Hansen 2000 s.2164). FA har også en hormonel effekt på kroppen. I ovenstående fremlægges de positive fysiologiske effekter, der er forbundet med FA, hvorved vigtigheden af, at børn er fysisk aktive tydeliggøres. Der er dog i flere studier fundet en tendens til, at børn i dag er mindre fysisk aktive end tidligere, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for deres sundhed (Mygind 2002 s.1). JR 6.3 Fysisk inaktivitet Globalt anvendes mange forskellige definitioner af FIA. Mange forskere bruger ofte intensitet, varighed og hyppighed som udgangspunkt for hvornår personer anses som værende fysisk inaktive (WHOa 2010). Gennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af visse livsstilssygdomme i den danske befolkning. (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). En væsentlig risikofaktor for denne udvikling af livsstilssygdomme er FIA, som er et aktuelt omdiskuteret problem. Studier som EYHS og Ballerup-Tårnby har vist en tiltagende tendens til nedsat FA hos danske børn, hvorved vigtigheden af at identificere potentielle target groups stiger. Side 10 af 53

En af årsagerne til denne tiltagende tendens kan skyldes, at børn i dag lever i en kultur, der kan inaktivere. En kultur med mange muligheder for stillesiddende aktiviteter såsom tv og computer. (Klarlund Pedersen 2005 s.7)(munk Petersen 2007 s.5)(lobstein, Baur & Uauy 2004 s.51). KA Yderligere ses en klar tendens til, at børn bliver mere inaktive jo ældre de bliver. Dette kommer især til udtryk blandt børn i præpuberteten, særligt hos piger (Munk Petersen 2007 s.5). Denne negative udvikling kan have alvorlige konsekvenser for kredsløb, muskulatur, knogler og stofskifte. Der er fundet sammenhæng mellem FIA og forekomsten af type 2-diabetes og udviklingen af kardiovaskulære sygdomme. Disse begreber har ikke altid været kendt på børneområdet (Kiens et al. 2007 s.2443). Forskning har vist, at børn, med et lavt fysisk aktivitetsniveau og børn, der er inaktive, generelt endnu ikke har udviklet ovenstående følgesygdomme, hvilket muligvis skyldes den forholdsvis korte ekspositionstid (Andersen, Froberg 2006 s.49). LP Et nyere studie opstiller en hypotese om, at både FIA og abdominal fedme, kan associeres med potentiel udvikling af en mindre inflammationstilstand i kroppen. Denne kan blive kronisk og bl.a. medføre insulinresistens og arteriosklerose. Et studie med en gruppe af unge sunde mænd har påvist en stigning i abdominal fedt allerede efter 14 dage med en inaktiv livsstil. (Pedersen 2009 s.5561). JR 6.4 Risikofaktorer forbundet med fysisk inaktivitet FIA kan sættes i forbindelse med overvægt og fedme samt være prædikterende for bl.a. risikofaktorerne; det metaboliske syndrom, type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme. Dette danner baggrund for, at følgende afsnit vil omhandle væsentlige konsekvenser af FIA for børn. KA 6.4.1 Overvægt og fedme Overvægt og fedme er et stigende problem og kan ofte ses som et resultat af FIA samt have alvorlige konsekvenser for det enkelte barn. Overvægt er en tilstand, hvor vægten kun er forholdsvis få kilo over grænsen til normalvægt (BMI=18,5kg/m 2-24,9kg/m 2 ) 4. Derimod anvendes begrebet fedme om tilstande, hvor vægten er væsentlig højere (Lobstein, Baur & Uauy 2004 s.12). Overvægt og fedme udvikles på baggrund af en længerevarende ubalance mellem energiindtag og energiforbrug (Froberg et al. 2007 s.4). I dag anslås at 2-7% af danske børn lider af fedme. Det helt præcise antal er imidlertid ukendt, men Pearson et al. påviser dog i 2003 en prævalens fra 14-21% overvægtige og 3-5% fede. 4 BMI: (Body Mass Index) Ifølge SST findes der i dag ikke en international klinisk definition der kan benyttes til bestemmelse af børn og unges overvægtsgrad hvorfor definitionen for voksne er anvendt (Sundhedsstyrelsen 2010d) Side 11 af 53

Undersøgelsen blev foretaget på københavnske børn i alderen 6-8 år og 14-16 år (Pearson et al. 2005 s. 160). LP Der er i litteraturen en vis overensstemmelse mellem nedsat FA og overvægtige børn. Disse børn synes at være mindre deltagende i moderat til høj FA (MVPA)end normalvægtige jævnaldrende. Der ses ydermere en relation mellem fedtmasse og den tid, der bruges på stillesiddende aktiviteter om dagen (Steinbeck 2001 s.122). Overvægtige børn har et signifikant lavere dagligt fysisk aktivitetsniveau sammenlignet med normalvægtige børn. Desuden har de signifikant færre 5, 10 og 20 min. perioder (bouts) med FAMH (Trost et al. 2001 s.825-826). JR Konsekvenserne af overvægt og fedme udgøres specielt af type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme, som bl.a. indgår i det metaboliske syndrom (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen 2007 s.262). Med ovenstående in mente er det væsentligt at nævne, at kun 1/3 af de børn, som har ophobet risikofaktorer for type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme, er overvægtige eller fede (Protokol udarbejdet af Heidi Klakk). Overvægtige børn er grundet et forhøjet fedtindhold og højt insulinniveau i større risiko for at udvikle kardiovaskulære sygdomme og det metaboliske syndrom (Wedderkopp et al. 2001 s163.). KA 6.4.2 Det metaboliske syndrom Metabolisk relaterede sygdomme omfatter den gruppe af tilstande, der associeres med ændringer i energiomsætning og kredsløb, hvilke kan medføre ophobning af forskellige relaterede kliniske forstyrrelser. Fælles for disse er, at de som nævnt i ovenstående, kan være forudsigende for bl.a. kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes (Andersen, Froberg 2006 s.31). Definitionen af metabolisk syndrom er beskrevet af flere, og har i lang tid kun været gældende for voksne. Et nyere studie har dog fastlagt alders- og kønsspecifikke skæringspunkter for hver komponent i det metaboliske syndrom for 12- til 19-årige (Jolliffe, Janssen 2007 s.893-894). LP Det metaboliske syndrom benævnes også insulinresistenssyndromet og denne insulinresistens kan i stor udstrækning skyldes for lidt FA. Et studie bekræfter dette udsagn ved at konkludere, at overvægtige unge drenge med metabolisk syndrom har et lavere aktivitetsniveau end overvægtige drenge uden metabolisk syndrom. Derudover viste studiet, at unge med type 2-diabetes, i forhold til overvægtige, har få eller slet ingen aktivitetsvaner (Strong WB et al. 2005 s.733). Følgerne af at have få eller slet ingen aktivitetsvaner kan som tidligere nævnt resultere i forringet insulinfølsomhed, hvilket kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes. JR Side 12 af 53

6.4.3 Type 2-diabetes Forringet insulinfølsomhed medfører at cellerne i kroppen ikke optager og omdanner glucose til energi, som i stedet ophobes i blodet og giver forhøjet blodsukker (Diabetesforeningen). Mange mennesker med type 2-diabetes har ikke kun forandringer i sukkerstofskiftet, men også ubalancer i fedtstofskiftet, hvilket kan medføre negative konsekvenser for hjerte og blodkar (Andersen 2004 s.10). KA 80% af alle diabetikere er overvægtige, men de specifikke årsager til udviklingen af defekter i insulinproduktionen er endnu ikke fuldt fastlagte. Man ved dog at genetiske, metaboliske og miljømæssige risikofaktorer, så som fedme og FIA, spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygdommen (Andersen, Froberg 2006 s.34). FA har vist sig at nedsætte risikoen for insulinresistens for danske børn uden diabetes (Brage et al. 2004 s.1507). Størstedelen af børn med type 2 diabetes er ældre end 10 år på diagnosetidspunktet (Andersen, Froberg 2006 s.36). Nogle børn, har en medfødt, dvs. genetisk øget risiko for at udvikle diabetes, men det er i langt de fleste tilfælde en livsstil med fedme og manglen på FA der er den udløsende faktor (Klarlund Pedersen 2005 s.106) LP 6.4.4 Kardiovaskulære sygdomme Ligesom diabetes, er kardiovaskulære sygdomme en risiko, der stiger i takt med mangel på bl.a. FA. I 2005 blev der rapporteret 17,5 millioner dødsfald relateret til kardiovaskulære sygdomme, hvilket svarer til ca. 30% af den globale population (Knox et al. 2009 s.2). Kardiovaskulære sygdomme er en fælles betegnelse for en lang række sygdomme forårsaget af utilstrækkelig blodgennemstrømning til hjertet, karrene til og i hjernen, samt centrale og perifere kar. JR Den mest almindelige årsag til kardiovaskulær sygdom er aterosklerose, som er en ophobning af kolesterol i karvæggen (Kiens 2007 s.60). Børn udvikler normalt ikke aterosklerose, men derimod fedtstriber i legemspulsåren, som antages, at være den tidligste aterosklerotiske karforandring. Disse tidlige forandringer giver ikke anledning til symptomer og sygdommen kommer først til udtryk senere i livet (Fleischer Michaelsen 2002 s.27, 28, 30). KA FA i barndommen vil kunne medføre umiddelbare sundhedsmæssige effekter og forebygge ovenstående risikofaktorer relateret til FIA. Det faktum, at FA i barndommen ser ud til at kunne forbindes direkte til sundheden i voksenlivet, er endnu en grund til at sætte fokus på børns FA (Kristensen et al. 2008 s.171). Som tidligere nævnt er det derfor af stor betydning, at udarbejde interventioner rettet mod børn i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Ved at sætte fokus på FA, vil det herigennem være muligt, at reducere denne negative udvikling blandt børnene og dermed bedre deres helbred nu og i fremtiden. LP Side 13 af 53

6.5 Anbefalinger om fysisk aktivitet For at reducere den negative udvikling søger Sundhedsstyrelsen at iværksætte tiltag rettet mod børns sundhed. Disse tiltag kommer bl.a. til udtryk gennem anbefalinger om FA, hvilke blev udarbejdet med afsæt i udvikling af risikofaktorer og forebyggelsen af sygdom og død (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.103). I 1988 blev de første anbefalinger om FA til børn formuleret. Anbefalingerne blev udarbejdet for at sikre udviklingen af præstationsevne og god kondition. De er gennem årene gradvist blevet ændret i takt med en større viden om FAs forebyggende effekt på en lang række sygdomme (Andersen 2006 s.4101). Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed og er en vigtig aktør på sundhedsområdet. Såvel sundhedsprofessionelle som den almene danske befolkning har her mulighed for at indhente sundhedsspecifikke informationer (Sundhedsstyrelsen e). Ud fra anbefalingerne, bør alle børn være fysisk aktive i mindst 60 min. om dagen ved moderat til høj intensitet (jf. s. 6). De 60 min. kan opdeles i mindre perioder af kortere varighed fordelt ud over dagen, hvilket har vist sig, at have samme effekt som ved kontinuerlig FA i en sammenhængende periode (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s.103). JR Anbefalinger bygger som nævnt på studier, der har analyseret sammenhængen mellem FA og udvikling af risikofaktorer. Med en viden om FAs fysiologiske virkninger på kroppen synes anbefalinger kun at omhandle og medtage et lille område af FAs effekter. Anbefalingerne kunne endvidere omhandle og berøre andre faktorers sammenhæng med FA. Ifølge Sundhedsstyrelsen kunne sammenhængen mellem FA også ses i forhold til motorisk udvikling, kognitiv udvikling eller social kompetence. Ingen undersøgelser har dog imidlertid forsøgt at kvantificere anbefalingerne om FA ud fra disse kriterier (Sundhedsstyrelsen 2001b). WHO er en international organisation, der ligesom Sundhedsstyrelsen rådgiver og vejleder omkring sundhed. På nuværende tidspunkt er WHO i gang med at udarbejde globalt gældende anbefalinger om FA. Dette kræver stærkere evidensgrundlag for dosisrespons end det, der eksisterer. I mellemtiden har WHO opstillet midlertidige anbefalinger, der tæt kan relateres til de danske. Modsat Sundhedsstyrelsen, er anbefalingen om, at børn skal være FAH i 20-30 min., 2 gange om ugen, ikke medtaget i WHOs midlertidige anbefalinger (WHOb 2000). KA Med den stigende tendens til FIA og dermed også risikoen for udvikling af diverse livsstilssygdomme blandt børn, er det centralt, at kunne identificere risikogrupper samt udforme forbyggende og sundhedsfremmende tiltag til børn, der ikke opfylder anbefalingerne. På trods af den faldende FA blandt børn, viser EYHS studier, at alle deltagende børn (9-15 år) gennemsnitligt imødekommer de nuværende anbefalinger. Danske børn opnår i en alder af 9 år i Side 14 af 53

gennemsnit 162,5 min. FAMH pr. dag. Dette tal er blandt 15-årige piger og drenge faldet til 68,5 min. og for pigernes vedkommende ned til 60 min. (Riddoch et al. 2004 s.88-89). Således opfylder næsten alle 9-årige børn derved anbefalingerne, mens dette blot gør sig gældende for 60% af 15-årige piger og 80% af 15-årige drenge. Denne særligt udbredte tendens blandt piger, gør sig gældende i alle de 4 europæiske lande (Danmark, Portugal, Estland og Norge), der deltager i EYHS-studiet (Froberg et al. 2007 s.8). LP Den tidligere nævnte oversigtsartikel af Froberg et al. opsummerer at de nuværende anbefalinger sandsynligvis ikke er tilstrækkelige til at forebygge kardiovakulære sygdomme senere i livet. Anbefalingerne burde derfor i stedet lyde på 90 min. daglig FA med moderat til høj intensitet for børn (Froberg et al. 2007 s.9). Revurderingen af anbefalingerne underbygges yderligere af et studie af Dencker et al. Her vurderes, at de nuværende anbefalinger ikke bygger på en tilstrækkeligt dybdegående analyse af FAs type og veldefinerede helbredsmæssige resultater heraf (Dencker et al. 2008 s.728). Hvis anbefalingerne ændres fra 60 min. til 90 min. daglig FA vil det formentlig betyde, at en større del af danske børn ikke vil leve op det anbefalede aktivitetsniveau end man regner med i dag. Dertil kommer, at et større antal børn end hidtil beregnet vil vurderes i risiko for ophobning af risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme grundet utilstrækkelig FA (Froberg et al. 2007 s.9). KA Til sammenligning har Canada i dag opstillet anbefalingerne om 90 min. FAMH. Dette med udgangspunkt i viden om, at man i barndommen opbygger færdigheder og vaner gennem FA samt det faktum at antallet af overvægtige og fede børn stiger. Dette danner baggrund for anbefalingerne på 90 min. daglig FA. Anbefalingerne om 90min. daglig FA, er omregnet til skridt, 16.500 skridt. Det er vurderet at 73-93% af de canadiske børn i 2005, ikke imødekom disse anbefalinger (Canadian Fitness and Lifestyle Research Institute 2005). JR Der er således bred enighed om at det er væsentligt at udforme klare og stærkt evidensbaserede anbefalinger for FA til børn, så hensigtsmæssige og udbytterige aktivitetsvaner allerede kan udvikles i barndommen. Vigtigheden af at børn har udviklet disse gode aktivitetsvaner understreges, idet FA i barn- og ungdom kan videreføres til voksenlivet (Kristensen et al. 2008 s. 175) LP 6.6 Tracking Børn, der har udviklet et stærkt fundament af bevægelsesfærdigheder i deres tidligere leveår, har større sandsynlighed for at være aktive, både gennem barndom og senere i livet (Bailey 2006 s.398). Antagelsen om, at fysiske aktivitetsvaner i barndommen føres videre til voksenlivet, kaldes med andre ord tracking. Tracking defineres af Kristensen et al., som den overordnede stabilitet af Side 15 af 53

en given variabel over tid. Tracking indikerer eksempelvis graden af sammenhæng mellem FA som barn og senere i voksenalderen. Der ses en signifikant korrelation mellem et højt fysisk aktivitetsniveau i barn- og ungdomsårene (9-18 år) og graden af FA som voksen. Denne tracking var dog lav til moderat. Studiet bygger på subjektive målinger af FA hos 2309 børn (3-18 år) fra 1980-2001 og man fandt et lavere niveau af tracking hos piger end hos drenge (Telama et al. 2005 s.270). JR Mange studier har undersøgt tracking af FA ud fra selvrapporteringer og fundet lav til moderat tracking fra barndom til ungdom/voksenlivet. Ifølge Kristensen et al. kan denne subjektive målemetode tænkes at have underestimeret den eksakte tracking af FA. Kristensen et al. har i den forbindelse udført et studie over en 6 års periode, hvor en kohorte på 208 børn blev målt med accelerometer. Her fandt man en moderat tracking af FA fra 8-10års alderen til 14-16års alderen (Kristensen et al. 2008 s.171-172). Figur 1 Figur 1 viser en mulig sammenhæng mellem FA i barndom og ungdom, samt FA og sundhed i barndom, ungdom og voksenlivet (Malina 2001 s.163). De fleste studier peger i retning af, at der ses tracking mellem aktivitetsvaner i barndom til voksenlivet, hvilket også gør sig gældende for FIA. Studier viser, at der er en stor tendens til tracking af inaktivitet i ungdommen, hvor manglende deltagelse i sport i skole og fritid kan associeres med inaktivitet og forringet helbred senere i livet (Bailey 2006 s.398). Ud fra ovenstående viser det sig, at den fysiske aktivitetsadfærd udviklet i barndommen kan følge barnet videre til ungdoms- og voksenårene. KA 6.7 Fysisk aktivitet og alder Børn er lige så forskellige som voksne, og er i en kontinuerlig udvikling, hvor alle gennemgår identiske udviklingsperioder, hvilke påvirker deres fysiske aktivitet (Klarlund Pedersen 2005 s.27). Tidspunktet og varigheden af disse perioder varierer dog meget fra individ til individ. Man kan opfatte udviklingsprocessen som et samspil mellem indre biologiske og ydre fysiologiske faktorer. Forandringer sker bl.a. som følge af hormonstyrede processer i kroppen, der påvirkes af mange forhold. Både arvelige, fysiologiske, psykosociale og miljømæssige påvirkninger synes at spille en rolle herpå (Gjerset et al. 2002 s.57-58). LP Side 16 af 53

Børn, der har et fysisk forspring i 3-års alderen, beholder som oftest dette forspring, til de er udvokset. Med tiden vil dette forspring ofte udlignes, hvilket betyder, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem den kronologiske alder (antal år efter fødslen) og individets biologiske alder (udviklingsalderen)(gjerset et al. 2002 s.57-58). Barndommen er generelt den periode i livet, hvor mængden af FA er størst. Herefter sker der en reduktion gennem ungdomsårene og den tidlige voksenalder (Caspersen, Pereira & Curran 2000 s.1601). JR Studier har forsøgt at afdække skolebørns fysiske aktivitetsadfærd i forhold til forskellige alderstrin. Flere af disse studier rapporterer, at FA falder desto ældre børnene bliver. Der er dog flere uoverensstemmelser disse studier imellem. Trost et al. har i et studie set på børn og unges FA fra 1. 12. klassetrin. Studiet konkluderer, som det ses i figur 2, at børn i 1.-3. klasse er langt mere fysisk aktive ved FAMH og FAH sammenlignet med børn og unge i de øvrige klassetrin. Dette ses hos både drenge og piger. Studiet viser, at det fysiske aktivitetsniveau ved FAMH falder betydeligt i gruppen hhv. 1.-3. klasse og gruppen 4.-6. klassetrin. Her ses en nedgang hos drengenes FAMH på 40%, og 48% hos pigerne for samme alderstrin. Derefter sker et jævnt faldt fra gruppen 4..-6. klasse og helt frem til 10.-12. klassetrin (Trost et al. 2002 s.350). KA Figur 2 Figuren viser hhv. drenge og pigers gennemsnitlige intensiteter ved FA fordelt på klassetrin (Trost et al. 2002 s.352). Det store fald i aktiviteten mellem 1.-3. klassetrin og 4.-6. klassetrin kan skyldes, at børn i de første skoleår, stadig har en stor interesse for leg. FA er på dette tidspunkt en aktiv og naturlig del af deres hverdag. I de efterfølgende klassetrin bliver børnene mere bevidste om deres køn og mere socialt engageret. De begynder til holdsport med deres kammerater, og kan derigennem opnå interesse indenfor specifikke sports- og idrætsgrene, som de ønsker at dygtiggøre sig indenfor (Klarlund Pedersen 2005 s.39, 66, 82). Side 17 af 53

At det fysiske aktivitetsniveau hos børn i skolealderen falder desto ældre de bliver, understøttes yderligere af The European Youth Heart Study (EYHS) og er illustreret i figur 3. Dette studie beretter, at børn i 9-års alderen generelt er mere fysisk aktive end børn i 15-års alderen, hvilket både ses ved totale FA og FAM. Drenge i 9-års alderen er fundet 94% mere fysisk aktive ved FAM sammenlignet med 15-årige drenge. Hos pigerne ses en forskel på 129%. Tendensen er gennemgående hos de 4 europæiske lande, som undersøges i dette EYHS studie (Riddoch et al. 2004 s.90). Figur 3 Figuren viser hhv. 9-årige og 15-årige drenge og pigers gennemsnitlige intensitet ved FA i 4 europæiske lande (Riddoch et al. 2004 s.89). Ovenstående afsnit belyser aldersmæssige forskelle blandt børns FA. Sammenlignes den fysiske aktivitet blandt drenge og piger, har flere studier ligeledes fundet kønsmæssige forskelle (Riddoch et al. 2004 s.90). LP 6.8 Fysisk aktivitet og kønsforskelle Børn udvikler deres identitet, herunder kønsidentitet, gennem leg og har typisk udviklet en adfærd som dreng eller pige, når de er 2 år gamle. I 3-4 års alderen har mange børn opnået en viden om, at deres kroppe er forskellige, og mange vælger at lege og være fysisk aktive med andre børn af samme køn. Mens pigerne leger med dukker, leger prinsesser og dyrker det feminine, leger drenge i højere grad røvere, politi og soldater. Drenge leger ofte med en større intensitet, i større grupper, mere risikofyldt og med mere kropskontakt end piger (Klarlund Pedersen 2005 s.27-29). JR En undersøgelse om børn- og unges aktivitetsadfærd i skoleårene viser, at drenges daglige totale FA er højest i grundskolen (5-11 år), men er faldende op til gymnasietiden (15-17 år). Intensiteten af aktiviteterne for begge køn også er faldende i disse skoleår hos drenge, hvor FAM og FAH mindskes. Dog ses det, at FAL stiger for begge køn. Desuden er drenge i grundskolen mere fysisk aktive ved en højere intensitet end pigerne. McKenzie et al. hævder, at dette resultat Side 18 af 53

skyldes, at drenge er mere aktive under den frie leg i skolen (Gavarry et al. 2003 s.528) (van Beurden et al. 2003 s.499). KA Et review, der evaluerer 108 publicerede artikler omkring børn og FA, konkluderer også, at drenge er mere fysisk aktive end piger. 31 af artiklerne omhandler børn i aldersgruppen 3-12 år, hvoraf de 25 underbygger denne antagelse (Sallis, Prochaska & Taylor 2000 s.965). Et andet EYHS studie af Riddoch et al. beretter også, at der er en signifikant kønsforskel i FA målt hos børn fra flere europæiske lande. Studiet konkluderer, at drenge er mere fysisk aktive end piger i aldersgrupperne 9 år (21% mere FA) og 15 år (26% mere FA) set ud fra den totale FA. Forskellen mellem kønnene viser sig at være endnu større ved FAM. Der ses her en forskel mellem drenge og piger på 20% hos 9-årige og 36% hos 15-årige (Riddoch et al. 2004 s.90). LP Den overordnede tendens i studier om FA og kønsforskelle viser, at der er en udpræget kønsforskel i FA helt fra 3-års alderen og op til 15-års alderen. Herefter sker der tilsyneladende en udligning mellem kønnene. Hvad der ligger til grund for denne kønsforskel vides stadig ikke med sikkerhed. Det er således uvist om det primært er sociokulturelle eller biologiske faktorer, der er årsag til disse forskelle (Froberg et al. 2007 s.14). For at få en større viden på dette felt anvendes i dag diverse målemetoder, der muligvis vil kunne bidrage til denne afklaring. JR 7.0 Subjektive og objektive målemetoder til fysisk aktivitet FA er en kompleks størrelse, som er vanskelig at måle. Specielt hos børn er det problematisk at få en præcis angivelse af deres daglige FA, da den som nævnt typisk udgøres af et væld af små aktiviteter, ofte af så kort varighed som 5 sek. (Andersen, Froberg 2006 s.191). Der findes flere forskellige metoder til at måle FA, både objektive og subjektive. Af subjektive målinger kan nævnes: spørgeskemaer, selvrapporteringer (dagbøger) og observationer. Objektive målinger kan eksempelvis bestå af måling af hjertefrekvens samt ergometer-, pedometer- og accelerometer-målinger. KA For at data er pålidelige og brugbare i forsknings-sammenhænge, bør de anvendte måleredskaber være valide og reliable. Dette gøres mest optimalt ved at målemetoden sammenholdes med en gold standard eller med en anden målemetode der er associeret med måling af FA (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.258). I vurderingen af børns FA, har det hidtil været et problem at målemetoderne har været upræcise. Datamateriale i studier har indtil for nylig, primært bestået af spørgeskemaer, som kan give kvalitative informationer. Disse er dog mindre egnet til at vurdere kvantitet og intensitet (Froberg et al. 2007 s.10). Riddoch et al. beskriver, at måling af børns FA tenderer til at være højere når FA måles objektivt. Her argumenteres for, at subjektive selvrapporteringer baseres på hukommelse og egenopfattelse af, hvornår man er FAM (Riddoch et al. 2004 s.91). LP Inden for de seneste år, er der kommet nye målemetoder, i form af et accelerometer, som objektivt kan beskrive det fysiske aktivitetsniveau og mængde over mange dage. Flere studier har Side 19 af 53

vurderet accelerometer-målinger som en valid og reliabel målemetode til måling af FA(Riddoch et al. 2004 s.88). Et accelerometer måler biomekaniske bevægelser ved hjælp af en monitor, der indeholder en piezoelektrisk transducer og mikroprocessorer. Denne bæres ofte om livet, og registrerer antallet af accelerationer et barn udfører via bevægelsesaktiviteter. Disse data angives i counts/min. og lagres i enhedens hukommelse. Aktiviteterne kan med accelerometer registreres over så korte perioder som 1 sek. og kaldes disse registreringsperioder kaldes epoker. På grund af børns sporadiske adfærd, er det nødvendigt at måle deres aktivitet i korte epoker for derved at mindske risikoen for underestimering (Nilsson et al. 2009 s.16). For at gøre disse registreringer forståelige og anvendelige har studier har beregnet, at en ganghastighed på 4 km/timen vil svare til 2000 counts/min. (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.259). JR De mest udviklede accelerometere kan i dag måle accelerationen i 3 forskellige planer; horisontalt, diagonalt og vertikalt, hvilket giver en stor mulighed for at afdække bevægelsesspektummet. De fleste studier, der benytter dette måleredskab, anvender typisk et såkaldt uniaxial accelerometer, som måler den vertikale acceleration. Fordele ved brugen af accelerometer, triaxielt som uniaxielt, er som følger: KA - Gør det muligt at kvantificere børnenes totale mængde FA samt de forskellige dimensioner; varighed, frekvens og intensitet. - Kan måle FA på store populationer og give kendskab til FA hos forskellige, befolkningsgrupper herunder børn. LP - Kan bl.a. identificere eventuelle kønsmæssige forskelle i FA, vurdere om børnene opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger og hvor lang tid der bruges på FAL. - Det er en omkostningseffektiv løsning (Trost et al. 2006 s.380) JR Der er dog flere begrænsninger og problemer forbundet med accelerometer-målinger hos børn. Herunder kan nævnes: - Der sker en underestimering af børns FA ved cykling og aktiviteter ved meget høj intensitet, eksempelvis når børn løber med en hastighed over 10 km i timen. - I situationer, hvor børn ikke bærer deres accelerometer som ved svømning og kontaktsport, ses der yderligere en underestimering. - Den kan ikke måle FA, hvor der ikke sker nogen acceleration, eksempelvis ved roning eller skating (Jørgensen, Andersen & Froberg 2009 s.258) KA For at opnå en reliabel accelerometer-måling har Trost et al. konstateret, at det gennemsnitlige antal dage accelerometeret skal indsamle data i er 7 dage. Studiet viste, at måling over en sådan periode resulterede i en reliabilitetskoefficient på 0,76-0,86 hos børn fra 1-12. klassetrin. Ved at måle over 7 dage registreres børns FA i både hverdag og weekend og giver dermed et indblik i deres habituelle fysiske aktivitet. Aktivitetsadfærden hos børn i 1.-6. klasse er mere Side 20 af 53

konstant, og der ses mindre variation i FA fra dag til dag end hos børn 7.-12. klasse. Denne mindre variation i FA medfører, at mellem 4-5 dages målinger også vil give et reliabelt resultat for børn i 1.-6. klasse. For unge i 7.-12 klasse opnås denne reliabilitet efter 8-9 dages målinger (Trost et al. 2000 s.426-428). LP 8.0 Materiale- og metode I det følgende afsnit vil Svendborg Projektet overordnet beskrives i forhold til design, intervention og deltagelse. Yderligere vil designet i vores projekt samt målemetoden vores data bygger på blive fremstillet. JR 8.1 Studiedesign i Svendborg Projektet Svendborg Projektet er et prospektivt interventionsstudie med 1200 deltagende skoleelever en interventionsgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4.klasse) fra 6 skoler, samt en kontrolgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4.klasse) fra 4 matchede skoler i Svendborg Kommune. Skolerne er matchet i forhold til deres beliggenhed og størrelse samt inddelt i forhold til lokalisering; by-, forstads- og landskoler (SDU 2010). KA Svendborg Projektet er et sundhedsfremmende projekt, der undersøger betydningen af FA for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge. Projektet udføres i samarbejde med RICH (Research in Childhood Care), Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Udviklingen hos 0.-4. klasse følges igennem Svendborg Projektet over de 3 år, interventionen er i gang. Studiet startede i august 2008 og forventes officielt at afsluttes i efteråret 2011. Det er dog på tale, at projektet skal forlænges med 3 år (Efter personlig samtale med overlæge Niels Wedderkopp). LP De primære effektmål bliver udført på børnenes egne skoler af forskellige testere fra diverse sundhedsfaglige uddannelser med det formål, at undersøge evt. forskelle mellem intervention- og kontrolskoler indenfor nedenstående parametre: 1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre) 2. Fysisk form (bl.a. kondition) 3. Kropssammensætning 4. Blodtryk 5. Risikomarkører i blodet (bl.a. insulin, glukose, kolesterol og triglycerid) 6. Skadesincidents og rygproblemer (registeret vha. SMS-track 5 ) 7. Motoriske færdigheder (bl.a. balance, præcision og hurtighed) 5 SMS-track: Ugentlig registrering af skader via SMS Side 21 af 53