KonkturNYT - uge 8. maj. i Dank Stigning i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Omtrent uændret bruttoledighed i april Fald i detailomsætningsindekset i april Konkturbarometrene uændret for serviceerhvervene og detailhandlen, men mindre fald i byggeriet og industrien i maj Faldende huspriser i ts Fortsat stigning i udlån til erhverv i april Lavere private lønstigninger i. kvartal (DA) Internationalt USA: Stigning i BNP og boligpriserne Euroområdet: Fald i inflationen Tyskland: Fald i ledigheden Sverige: Stigning i BNP Japan: Stigning i ledighed og industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiekeder Ny rentenedsættelse fra Danks Nationalbank Dansk Økonomi / Makropolitik Henvendelse rettes til hco@oim.dk
Side af Stigning i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Danks Statistiks foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for. kvartal viser en stigning i realt BNP på, pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel. og figur.. Det er navnlig en stigning i den indenlandske anvendelse på, pct. i. kvartal, som trækker op i BNP i. kvartal. Den indenlandske anvendelse er nu knap pct. højere end i. kvartal. Modsat trækker en stigning i importen ned i BNP. Bruttoværditilvæksten steg med,7 pct. i. kvartal i forhold til kvartalet før. Tabel. Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, maj. (sk.) Kvt./kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt År/år.kvt..kvt. ) (ØR) ---------------------------------------------- Realvækst i pct. ------------------------------ BNP,, -, -,,,, BVT,,, -,,7,7, Privat forbrug -,8, -,,,,, Offentligt forbrug -,, -, -,, -,, Faste bruttoinvesteringer -,,, -,, 8,, - Boligbyggeri,,9, -, -, -, -, - Erhvervsinvesteringer -,7,,, 7,,8, - Offentlige investeringer -8,9, -,,7-7,9,8, Lagerinvesteringer ),,, -,,,, Indenlandsk anvendelse i alt -,, -, -,,,8,7 Eksport,8 -,,,,,,9 Import,9,7,9 -,,,, ------------------------------------------- Ændring i. personer ------------------- Beskæftigelse ) - - - -9 - - - privat - - - - - - offentlig ) - - - - - Arbejdsstyrke ) -7 - - - -8-8 Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. ) Ændring i lagerinvesteringer i pct. af BNP i perioden før. ) Ekskl. personer på orlov. ) Offentlig forvaltning og service. ) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorr. serier og kan afvige fra tal i Danks Statistisks NYT-notits. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger Den samlede beskæftigelse faldt med 9. personer i. kvartal. Det afspejler et fald i den private beskæftigelse på. personer, mens den offentlige faldt med. personer. Det bemærkes, at Danks Statistik noterer at opgørelsen af beskæftigelsen er baseret på et foreløbigt kildemateriale fra eindkomstregistret. Den offentlige beskæftigelse faldt på trods af en fremgang i det offentlige forbrug på, pct. Set i forhold til. kvartal har den private beskæftigelse været stort set uændret, jf. figur.. Faldet i den private beskæftigelse i. kvartal kan være en forsinket effekt fra uroen omkring statsgældskrisen i efteråret, da der ofte er forsinkelser i virksomhedernes afskedigelser efter en tilbagegang i efterspørgslen.
Side af Dette stemmer overens med faldet i beskæftigelsen i industrien i. kvartal, hvor der var en væsentlig tilbagegang i eksporten af varer i slutningen af. Der var fremgang i den private beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren på knap. personer i. kvartal, hvilket primært er trukket af en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren var samtidig understøttet af BoligJobordningen. Det bemærkes, at regeringens initiativer til at understøtte efterspørgslen - som vil bidrage med en fremgang i - først for alvor får effekt fra. kvartal og frem. Det skyldes, at der kan være betydelige forsinkelser fra det tidspunkt hvor det besluttes at foretage offentlige investeringer, til at de effektueres. Det kan også forklare hvorfor de offentlige investeringer faldt i. kvartal, da der før den nye regerings tiltrædelse var planlagt et fald i de offentlige investeringer i og der som nævnt er forsinkelse i effektueringen af de nye planlagte investeringer. Efterlønsudbetalingerne begyndte også først i. kvartal, men selv uden udbetalingerne steg det private forbrug med, pct. i. kvartal. Lagerinvesteringerne bidrog til BNP-væksten med, pct.-point i. kvartal, hvilket blandt andet afspejler det lave niveau for lagerinvesteringerne i. kvartal. Derudover er der traditionelt et højt importindhold i lagerinvesteringerne, hvilket også til dels understreges af en fremgang i importen på pct., hvilket dækker over en fremgang i importen af både varer og tjenester. Der var også en mindre fremgang i eksporten i. kvartal trukket af fremgang i eksporten af varer på godt ½ pct., mens eksporten af tjenester var omtrent uændret. Figur. Bruttonationalprodukt (sk) Figur. Privat beskæftigelse Mia. kr.. Mia. kr... personer. personer.9.9...9.9.....9.9...9.9. 7 8 9..9.9 Anm.: Den mørkeblå linje i figur. viser udviklingen som den forelå ved Økonomisk Redegørelse, maj. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt majvurderingens skøn for og. Prikkerne viser tal for. kvartal. Ved majvurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med. kvartal. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Det bemærkes, at skønnene i Økonomisk Redegørelse, maj, er uden de aftalte ekstra bevillinger på, mia. kr. til renovering af almene boliger og udspillet til skattereformen. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger.
Side af Omtrent uændret bruttoledighed i april Bruttoledigheden var i april på.7 personer, jf. figur.. Det er omtrent uændret i forhold til ts og svarer til, pct. af arbejdsstyrken. Bruttoledigheden har siden februar sidste år ligget stabilt omkring, pct. af arbejdsstyrken. Nettoledigheden steg i april med.8 personer og udgør nu, pct. af arbejdsstyrken. Dermed afspejler den uændrede bruttoledighed et fald i antallet af jobklare personer i aktivering. Antallet af aktiverede er de seneste tre måneder faldet med knap. personer. Ledigheden blandt mænd faldt fra ts til april, mens den omvendt steg blandt kvinderne. Der er for begge grupper en ledighed svarende til, pct. af arbejdsstyrken. Siden udgangen af 8 og frem til udgangen af har mændenes ledighed ligget højere end kvindernes. Denne tendens er dog brudt i, hvor de omtrent har været på samme niveau. Figur. Ledigheden. personer. personer 7 8 9 Bruttoledighed, ØR maj Nye bruttoledighedstal Nettoledighed, ØR maj Nye nettoledighedstal Kilde: Danks Statistik, Statistikbanken og Økonomisk Redegørelse, maj. Defineret som summen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og aktiverede.
Side af Fald i detailomsætningsindekset i april Mængdeindekset for detailomsætningen faldt med, pct. fra ts til april (sæsonkorrigeret), efter en stigning på, pct. i ts, jf. figur.. Tallene skal ses i lyset af påskens placering i starten af april, hvor en stor del af påskehandlen formentlig er foretaget i slutningen af ts. Sæsonkorrektionen formår ikke at korrigere fuldt ud for påskeeffekten. Faldet i april skyldes et fald i alle tre varegrupper. Størst var faldet i salget af beklædning mv. hvor omsætningen lå,8 pct. lavere end i ts, mens salget af andre forbrugsvarer og fødevarer og andre dagligvarer faldt med henholdsvis,7 og, pct., jf. figur.. Som noget nyt er servicestationer inkluderet i tallene for detailsalget og Danks Statistik har endvidere gennemført en række andre metodiske ændringer. Servicestationerne stod for ca. 8 pct. af den samlede detailomsætning i. De historiske tal er også blevet revideret. Det nye detailomsætningsindeks ligger lidt højere end det gamle indeks i 9 og, mens niveauerne i er stort set de samme, jf. figur.. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen er faldet, pct. i april sammenlignet med tilsvarende måned sidste år. Dankortomsætningen viste til sammenligning et fald på, pct. i samme periode (egen sæsonkorrektion og deflateret med forbrugerprisindekset). Figur. Mængdeindekset for detailomsætningen Figur. Detailomsætningens underkomponenter (-mdrs. glidende gnst.) Indeks (=) Indeks (=) Indeks = Indeks 9 9 9 9 9 9 8 7 8 9 Gammelt indeks (ekskl. servicestationer) Nyt indeks (inkl. servicestationer) 8 9 7 8 9 Fødevarer o.a. dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Anm.: I figur. viser gammelt indeks Danks Statistiks offentliggørelse af detailomsætningsindekset pr. ts, mens nyt indeks viser det aktuelle detailomsætningsindeks. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger. 9
Side af Konkturbarometrene i maj: Uændret for serviceerhvervene og detailhandlen, men mindre fald i byggeriet og industrien Konkturbarometeret for industrien faldt til omkring neutralt niveau (sk.), jf. figur.. Det er forventningerne til den fremtidige produktion og ordrebeholdningen, som påvirker udviklingen i indikatoren negativt. I byggeriet faldt indikatoren fra - til -, jf. figur.. Udviklingen skyldes både et fald i beskæftigelsesforventningerne og ordrebeholdningen. Dog steg forventningerne til den fremtidige omsætning i maj og er for anden måned i træk positive forventningerne til omsætningen indgår ikke det sammensatte konkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomheder. Den sammensatte konkturindikator for serviceerhvervene var uændret i maj, i det indikatoren forblev på -, jf. figur.7. Blandt underkomponenterne var der et fald i forventningerne til omsætningen, mens der var en mindre fremgang i den forventede beskæftigelse. Den sammensatte konkturindikator for detailhandlen (som Danks Statistik ikke sæsonkorrigerer) var stort set uændret i maj, jf. figur.7. Blandt underkomponenterne var der en lille stigning i vurderingen af den faktiske omsætning, men vurderingen er dog stadig meget negativ. Derimod er forventningerne til omsætningen i de kommende tre måneder positive. De høje forventninger til den fremtidige omsætning kan være forårsaget af, at butikkerne har en forventning om, at en del af udbetalingen af efterlønsbidraget, som startede i april, vil blive brugt på øget forbrug. Figur. Sammensatte konkturbarometer Figur.7 Sammensatte konkturbarometer Pct. (Nettotal) - - - - - - 7 8 9 Industri Pct. (Nettotal) Bygge- og anlægsvirksomhed - - - - - - Pct. (Nettotal) - - - - 7 8 9 Pct. (Nettotal) Serviceerhverv Detailhandel Detailhandel fra EU Anm.: Alle serier med undtagelse af opgørelsen for detailhandel er sæsonkorrigeret. Den sammensatte konkturbarometer for detailhandel viser tal fra Danks Statistik fra maj til nu, mens tallene før maj er fra den statistik fra EU, som Danks Statistik har videreført, dog har de bl.a. udvidet stikprøven. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger. - - - -
Side 7 af Faldende huspriser i ts Priserne på enfamiliehuse faldt ifølge Danks Statistik med, pct. fra februar til ts og med 8, pct. i forhold til ts, jf. figur.8. Set over perioden januar-ts faldt huspriserne med, pct. i forhold til den foregående tremåneders periode. Priserne på ejerlejligheder faldt, pct. i ts og ligger,8 pct. lavere end samme måned. I tremåneders perioden januar-ts var priserne på ejerlejligheder uændret i forhold til perioden oktober-ember. Som den eneste ejendomskategori ligger priserne på ejerlejligheder fortsat over den seneste bund i februar 9 med, pct. i ts. Også priserne på sommerhuse faldt i ts (,9 pct.) i forhold til februar, og prisniveauet ligger, pct. under niveauet i samme måned året før. I perioden januarts steg priserne på sommerhuse med, pct. sammenlignet med perioden oktober-ember. Figur.8 Boligpriser Indeks (=) Indeks (=) 9 9 8 8 7 7 8 9 Sommerhuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse 7 Anm.: Prisindeksene er ikke sæsonkorrigeret som følge af, at perioden fra M til M dels er en kort periode og dels indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelateret og derfor forstyrre korrektionen af sæsonudsvingene. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger Ikke sæsonkorrigeret, jf. anmærkning til figur. Priserne for ejerlejligheder og sommerhuse er af samme årsag ikke sæsonkorrigeret. Danks Statistik har siden ember offentliggjort ejendomspriser på månedsbasis efter samme beregningsprincipper som den kvartalsvise ejendomsstatistik. Ved første offentliggørelse omfatter månedstallene forventeligt ca. 7 pct. af handlerne for den pågældende måned. Til sammenligning indeholder den kvartalsvise opgørelse ca. 9 pct. af alle handler ved første beregning, men den bliver først offentliggjort omkring tre måneder efter kvartalets afslutning.
Side 8 af Fortsat stigning i udlån til erhverv i april Pengeinstitutternes samlede udlån til erhverv steg med knap 8 mia. kr. eller,7 pct. (egen sæsonkorrektion) i april i forhold til måneden før. Dermed er det den tredje ud af årets første fire måneder, hvor pengeinstitutterne øger deres erhvervsudlån. Det kommer efter en årrække siden den finansielle krise eskalerede i efteråret 8 med næsten uafbrudte fald, jf. figur.9. Omvendt har realkreditinstitutterne i den samme periode støt forøget deres udlån til erhverv, om end niveauet i april var stort set uændret i forhold til ts. Samlet set er udlånene til erhverv øget med,7 pct. fra ts til april, og dermed er det fjerde måned i træk med positiv og tiltagende udlånsvækst. På årsbasis er udlånene dog faldet med knap, pct. Udviklingen i erhvervslånene falder fint i tråd med den seneste udlånsundersøgelse fra Danks Nationalbank. Den viser, at de finansielle selskaber forventer en nogenlunde uforandret kreditpolitik samt en uændret efterspørgsel efter lån. Det samlede udlån til husholdningerne var nogenlunde uændret i april i forhold til ts. Det dækker over fald i pengeinstitutternes udlån på,7 pct. og en ginal stigning i realkreditinstitutternes udlån på, pct., jf. figur.. Over det seneste år er det samlede udlån til husholdningerne steget med cirka,8 pct. Væksten er trukket af stigende udlån fra realkreditinstitutterne, da pengeinstitutterne i den periode har reduceret deres udlån. Udviklingen i april ændrer ikke umiddelbart ved billedet af udviklingen de seneste godt tre år, hvor der har været en tendens til, at såvel erhverv som husholdninger omlægger deres finansiering fra penge- til realkreditinstitutterne. Figur.9 Udlån til erhverv Figur. Udlån til husholdninger Mia.kr. Mia.kr. Mia. kr. Mia. kr..... 8.. 8 7 8 9 Pengeinstitutterne Realkreditinstitutterne I alt (h.akse) Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde: Danks Nationalbank 7 8 9 Pengeinstitutter Realkreditinstitutter (h.akse) I alt (h.akse)
Side 9 af Lavere private lønstigninger i. kvartal (DA) Den årlige stigningstakt i timelønnen (inkl. genetillæg) for hele DA-området blev i. kvartal opgjort til,7 pct. i Dansk Arbejdsgiverforenings KonkturStatistik. Det er et fald på, pct.-point i forhold til det foregående kvartal, jf. figur.. Lønstigningstakten har tidligere ligget nogenlunde stabilt omkring pct. gennem og (når der korrigeres for tekniske effekter af multimedieskat og ændrede branchekoder). Forbrugerpriserne steg i. kvartal med ¾ pct., og reallønnen er dermed faldet i perioden fra. kvartal til. kvartal, da priserne er steget mere end lønnen. Inden for fremstillingsvirksomhed samt bygge og anlæg aftog lønstigningstakten med, pct.-point til henholdsvis,8 og,9 pct. i. kvartal, mens lønstigningstakten inden for serviceprægede erhverv aftog med, pct.-point til,9 pct. I Økonomisk Redegørelse, maj er skønnet en stigning i timefortjenesten (ekskl. genetillæg) på det private arbejdsked på,9 pct. for. Skønnet knytter sig til den forventede stigningstakt i DA s StrukturStatistik, hvor opgørelsesmetoden og lønbegrebet adskiller sig lidt fra DA s KonkturStatistik. Lønstigningstaksten for de konkurrenceudsatte fremstillingsvirksomheder har de seneste par år ligget tæt på udlandets lønstigninger efter i det forudgående årti at have været væsentligt højere, jf. figur.. I andet halvår var lønstigningstakten i Dank ½ pct.-point lavere end i udlandet Figur. Stigning i timefortjenesten fordelt på brancher Figur. Lønstigningstakt for fremstillingsvirksomhed i Dank og udlandet Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) 7 8 9 7 8 9 Fremstilling Service Bygge og anlæg DA-området Dank Udlandet Anm.: I figur og figur er stigningstakten korrigeret for effekten af indførelsen af multimedieskat og ændring af branchekoder i Kilde: DA s KonkturStatistik og International Statistik.
Side af INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ifølge den. revision af det amerikanske nationalregnskab steg BNP, pct. på kvartalsbasis i. kvartal, jf. figur.. Vækstraten var dermed uændret i forhold til den. opgørelse. Sammenlignet med. kvartal er BNP steget, pct. I. kvartal var det især fremgang i privatforbruget og eksporten, der bidrog positivt til væksten, mens udviklingen i det offentlige forbrug bidrog negativt. Boligpriserne i de største byer i USA - målt ved Case Shiller-indekset steg med, pct. fra februar til ts i år, jf. figur.. Boligpriserne har, ifølge indekset, været vigende siden sommeren. I forhold til samme måned året før er indekset faldet med, pct. Figur. BNP, USA Figur. Boligpriser, USA Pct. (k/k) Pct. (k/k) Indeks (jan. =) Indeks (jan. =) 8 8 - - - - - 7 8 9-8 7 8 9 8 FHFA Case Shiller C Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Inflationen i euroområdet målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) faldt ifølge den foreløbige opgørelse med, pct.-point i maj til, pct. Forbrugerprisinflationen er faldet lidt siden årskiftet, hvor inflationen toppede med pct., jf. figur..
Side af Figur. Inflation, euroområdet Figur. Ledighed, Tyskland Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 9 8 7 9 8 7-7 8 9-7 8 9 Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Ledigheden (national definition) faldt med,-point pct. i maj og udgør dermed,7 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Faldet i maj kommer efter måneder med uændret ledighed. Sammenlignet med samme måned sidste år er ledigheden faldet med, pct.-point. Sverige Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet viste en kvartalsvis stigning i BNP på,8 pct. i. kvartal, jf. figur.. Fremgangen skal blandt andet ses i lyset af en kant stigning i investeringerne på, pct. I fjerde kvartal faldt BNP med pct. Figur. BNP, Sverige Figur. Ledighed, Japan Pct. (k/k) Pct. (k/k) Pct. Pct. - - - - - - - - - 7 8 9-7 8 9 Kilde: Reuters Ecowin.
Side af Japan Ledigheden steg med, pct.-point fra ts til april og udgjorde dermed, pct. af arbejdsstyrken når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur.. Arbejdsløsheden har siden oktober ligget stabilt omkring, pct. af arbejdsstyrken. Beskæftigelsen faldt i april med. personer. Industriproduktionen (foreløbige opgørelse) steg med, pct. fra ts til april, jf. figur.7. Siden midten af sidste år er industriproduktionen steget moderat, men indekset ligger stadig,8 pct. lavere end toppen før jordskælvene i ts. Figur.7 Industriproduktion, Japan Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) 9 9 8 8 7 7 7 8 9 9 9 8 8 7 7 Kilde: Reuters Ecowin.
Side af RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Rentenedsættelse fra Danks Nationalbank Danks Nationalbank har med virkning fra den. i sænket sine fire pengepolitiske renter. Således er udlånsrenten, renten på indskudsbeviser og foliorenten blevet sænket med bps., så de nu ligger på henholdsvis, pct.,, pct. og, pct. Endvidere er diskontoen blevet sænket med bps. til, pct., jf. figur.. Det er anden gang på en uge, at de tre førstnævnte styringsrenter bliver sænket, mens det er første gang siden ember, at diskontoen bliver sænket. Nationalbanken angiver igen, at rentenedsættelsen kommer efter, at der er blevet opkøbt valuta i kedet. Sidste uges rentenedsættelse har således ikke været tilstrækkelig til at bremse valutaindstrømningen. Beslutningen skal således ses i lyset af, at uroen omkring den europæiske statsgældskrise den seneste måneds tid igen er blusset op som følge af den uafklarede politiske situation i Grækenland og usikkerheden omkring den finansielle sektor i Spanien. Den øgede usikkerhed har fået investorerne til igen at søge mod værdipapirer, der betragtes som relativt sikre. Det har bl.a. medført faldende obligationsrenter i Dank og øget valutatilstrømning. Det har medført en styrkelse af den danske krone overfor euroen, jf. figur.. Det er i det lys, at dagens ensidige rentenedsættelse skal ses. Figur. Figur. Pengepolitiske renter Afvigelse fra EURDKK centralkurs Pct. Pct. kr. kr.,,,, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, -, 9 Foliorenten Diskontoen Udlånsrenten Indskudsbevisrenten Anm.: Figur. viser afvigelsen af den faktiske EURDKK-kurs fra den fastsatte centralkurs. Centralkursen er på 7,8 kr. per euro. Kilde: Danks Nationalbank, Reuters EcoWin og egne beregninger.
Side af Aktiekurserne i Euroområdet, USA, Japan og Storbritannien er faldet i løbet af uge, jf. tabel. og figur.7. Euroen er igennem ugen blevet svækket over for US-dollar, og forsætter dermed den senere tids udvikling, jf. tabel. og figur.8. Olieprisen er faldet knap, dollars pct. siden sidste fredag. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengekedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig, -, pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,8 -, pct.point Dank (udlånsrenten), -, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto, -, pct.point USA, -,8 pct.point Indskud på folio, -, pct.point Japan,8 -, pct.point Indskudsbeviser, -, pct.point Tyskland, -, pct.point Udlån, -, pct.point Storbritannien,8 -, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.) -, -, pct.point USD/JPY 78, -, pct. Langt (-årigt) -,9 -, pct.point GBP/USD, -, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD, -,7 pct. OMXC (/7-89 = ), -, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P -,7 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 8 -, pct. EUR/DKK 7,, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK,,9 pct. indeks -, pct. SEK/DKK 8,7 -, pct. Storbritannien, FTSE -,7 pct. NOK/DKK 98, -, pct. GBP/DKK 9, -, pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,7,99 pct. Brent (USD), -, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ), -, point Brent (DKK) -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danks Nationalbank
Side af Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. 7 7 7 8 9 USA Dank Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct.,,,,,,,,, -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk Pct.-point,,8,,,, -, -, -, -,8 -, -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar 9 8 7 9 8 7 - jan 8 jul 8 jan 9 jul 9 jan jul jan jul jan Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin - jul Euro Dollar (h. akse) Figur.7 Udvalgte aktieindeks Figur.8 Udvalgte valutakurser Indeks ( = ) Indeks ( = ) USD/EUR USD/JPY,9,8 9 9 8 9 8,8,7,7 9 8 7 7, 8, 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)