Børnenes personlige udvikling



Relaterede dokumenter
DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG

Handleplaner for 2. årgang.

Handleplaner for 2. årgang.

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

Kulturelle udtryksformer

Indholdsplan for DUS

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Dus-indholdsplan for Tini-dussen

DUS indholdsplan 2011/12

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Kulturelle udtryksformer

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Identitet og venskaber:

Den voksne går bagved

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014

Alsidige personlige kompetencer

MÅLSÆTNING FOR BØRNEHAVEN FIRKLØVERET

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Indholdsplan for Dus Øst v/klarup skole.(rev. juni. 2012)

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Vision, værdier og menneskesyn

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Børneuniversets læreplan:

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Vuggestuens lærerplaner

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske læreplaner.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplaner. Vores mål :

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Klub Mini og Maxi. Idestrup Privatskole. SFO skolefritidsordning modtager børn fra børnehaveklasse til og med 7 klasse.

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Personlig udvikling. Evaluering: Vi evaluerer løbene på vores månedlige klubmøder.

Pædagogiske Læreplaner

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Mål og indholdsbeskrivelse

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Børnehuset Bellinges læreplaner

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

De pædagogiske læreplaner og praksis

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Pædagogiske principper SFO

Transkript:

Børnenes personlige udvikling Mål 1: at skabe tryghed for børnene Mål 2: at skabe rammer og indhold, der understøtter det enkelte barns følelse af selvværd : Vi er af den opfattelse, at trygheden for det enkelte barn er et grundlæggende element i forhold til at barnet kan opnå en trivsel og udvikling indenfor de forskellige personlige parametre. Fysiske rammer De fysiske rammer i basisområdet bliver et centralt element i at skabe tryghed for det enkelte barn. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne i dette område generelt får mulighed for at lære alle årgangens børn at kende, og omvendt også at børnene får mulighed for at lære alle de voksne at kende. Vi vil foreslå, at børnene får mulighed for at bruge diverse spil og at lave tegneaktiviteter. Derudover vil vi inddrage børnene i at være medbestemmende omkring hvilke aktiviteter, der skal være i basisområdet. Ligeledes vil vi bruge området til at registrere børnene, når de kommer fra skole og til at sende dem til diverse fritidsaktiviteter. Rollen som kontaktpædagog Kontaktpædagogen har en vigtig rolle i forhold til at understøtte det enkelte barns udvikling og trivsel. Kontaktpædagogen er ligeledes ansvarlig for klassens sociale trivsel og skal arbejde omkring klassen igennem 3 år. Dette skal ske i et tæt samarbejde med kollegaer, lærer og forældre. Personalemøder På personalemøderne i basisteamet vil vi gennemgå alle børnene for at gøre status over, hvordan vi oplever det enkelte barns trivsel og udvikling. Efterfølgende vil vi lave handleplaner, der kan understøtte denne udvikling i positiv retning. Anerkendende tilgange Vores indgang til at forstå den verden det enkelte barn lever i, vil til enhver tid være baseret på, at vi forsøger at forstå præmisserne ud fra barnets perspektiv. De fortællinger, der kommer ud af dette, skal danne grundlag for hvilke tiltag, der skal sættes i værk for at kunne opfylde de overordnede mål. Nærmeste Udviklings Zone Generelt skal tiltagene omkring det enkelte barn, tage udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsrum. Efterfølgende er det vores opgave at give dem relevante og passende udfordringer, der kan stimulere en udvikling, der bringer barnet ind i den næste udviklingszone

Børnenes sociale udvikling Mål 1: at børnene lærer at tage ansvar overfor sig selv og hinanden Mål 2: vi skal udfordre og støtte børnene i deres sociale udvikling Vi forstår mennesker som sociale væsener. I den sammenhæng vil børnene i løbet af deres barndom og senere voksenliv skulle forholde sig til mange relationer og sociale sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at de får en forståelse for, at tingene kan opfattes på mange forskellige måder, afhængig af hvilket perspektiv, de bliver oplevet fra. Fri leg Vi vil understøtte børnenes muligheder for selv at være med til at præge hvilke aktiviteter, der skal foregå i fritidsdelen. Et vigtigt omdrejningspunkt vil være, at vi skaber muligheder for at børnene selv eksperimenterer og udforsker deres sociale identitet via den frie leg, hvor deres egen personligheder bliver de vigtigste elementer. Voksenstyrede aktiviteter Vi vil arrangere aktiviteter specifik rettet mod at udvikle og styrke relationerne imellem børnene i årgangen og børnene i de andre årgange. Vi vil lave konstellationer i blandt børnene, som vi mener, er hensigtsmæssige i forhold til at vedligeholde og udvikle relationer og venskaber. Børnemøder Omkring den socialpædagogiske indsats i skoledelen og ligeledes isoleret i fritidsdelen, vil vi afholde børnemøder, der er inspireret af Åge Larsens oplæg om den gode klasse. Her vil der blive mulighed for at gøre status omkring klassens sociale trivsel og udvikling. Det overordnede tema på disse møder vil være hvordan fællesskabet kan udvikles og hvordan børnene drager omsorg for hinanden. Konfliktløsning Vi vil give børnene indsigt i, at uoverensstemmelser og konflikter er en naturlig del af et socialt fællesskab. Inspireret af den ikke voldelige kommunikation girafsprog vil vi selv være rollemodeller for børnene. Målet med denne indgangsvinkel vil være at børnene får en forståelse omkring deres egen og andres andel i konflikten. Via denne indsigt vil vi klæde børnene bedre på til selv at kunne håndtere forskellige problematikker og konflikter. Gruppekonstellationer Når vi generelt laver aktiviteter og ture ud af huset vil vi gøre det ud fra vores vurdering af det enkelte barns behov og ligeledes efter en vurdering af gruppens sociale behov som helhed. Dette vil vi gøre dels ved at sammensætte grupperne indenfor de respektive klasser, men også ved at blande børnene fra de forskellige klasser. På den måde vil børnene opnå muligheder for at udvide

deres horisonter. På den måde bliver sammensætningen af børnegruppen, det vi i første omgang har fokus på og i den forbindelse bliver aktiviteten et middel eller en metode til at forfølge et mål omkring børnenes personlige og sociale udvikling. Klassemøder I skoledelen afholder kontaktpersonerne møder i de respektive klasser i samarbejde med klasselæreren. Her er det primært klassens sociale trivsel, der er på dagsordenen. Kontaktpædagogen vil arbejde videre med eventuelle problemstillinger i fritidsdelen men også i O lektionerne. Legeaftaler i børnenes fritid Vi vil støtte børnene i at lave legeaftaler i deres fritid. Først og fremmest vil vi appellere til, at børnene og deres forældre laver aftalerne på forhånd. Dernæst vil vi give børnene mulighed for spontant at låne Dussens telefon, hvis det er nødvendigt for at kunne lave en legeaftale. Legegrupper Vi vil bakke op omkring de legegrupper, som forældrene har lavet fra begyndelsen af børnenes skolegang. På den måde vil børnene kunne få nogle oplevelser og erfaringer i alternative rammer, hvilket vi mener, vil gavne deres generelle udvikling.

Børnenes sproglige udvikling Mål 1: at børnene opnår en evne til at forstå og bruge den verbale og nonverbale kommunikation Mål 2: at børnene bruger et sprog som ikke støder andre Børnenes sproglige og kommunikative evner er af overordentlig stor betydning i forhold til de sociale sammenhænge, de indgår i. Et veludviklet sprog og evnen til at afkode sit eget og andres kropssprog vil have stor værdi i forhold til at udtrykke egne følelser og meninger. Sproget kan endvidere være fundamentet til en forståelse for udvikling og vedligeholdelse af en demokratisk tankegang. Girafsprog Denne ikke voldelig og konstruktive kommunikation skal være grundlaget for vores virke i den daglige praksis. Kommunikationen skal udspringe fra behov, konkrete iagttagelser og følelser. I den sammenhæng er vores egen personlige stil af afgørende betydning og et vigtigt pejlemærke, da vi er værdifulde rollemodeller for børnene. I forhold til at hjælpe børnene med konfliktløsning vil vi bruge modellen fra den ikke voldelige kommunikation. Børnenes begrebsverden Vi ville spille forskellige spil i hverdagene for på den måde at være med til at udvikle børnenes begrebsverden. I O lektionerne vil vi både lave en teoretisk og praktisk indgangsvinkel til den verbale og nonverbale kommunikation. Det skal ske ved hjælp af en snak om betydningen af disse begreber og ligeledes ved at lave praktiske øvelser. Børnemøder På de før omtalte børnemøder vil vi have et specielt fokus på børnenes evner til at udtrykke egne følelser og meninger og ikke mindst at være aktivt lyttende. Generelt vil vi sammen med børnene lave retningslinier for hvordan rammerne skal være omkring afviklingen af disse møder.

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Mål 1: Vi vil arbejde med sund kost og livsstil i Dussen. Mål 2: Vi vil motivere børnene til at bevæge sig. Generelt sker der aktuelt i vores kultur en stigning af klassiske livsstilssygdomme. Utallige forskningsresultater har påvist, at en sund livsstil vil betyde, at vi som mennesker generelt leve længere og ligeledes at vi kan forebygge mange sygdomme. Derfor er det særdeles vigtigt, at vi motiverer børnene til at få en sund livsstil. Børn og voksne vil på mange måder kunne profitere af at dyrke idræt og bevægelse. Disse tiltag vil kunne fremme livsglæde, styrke selvværdet, indlæringsevnen og kan tillige have en stor social værdi. Eftermiddagsmad Vi vil foranstalte en forældrebetalt ordning, hvor det er muligt at melde børnene til at deltage i en ordning, hvor vi i Dussen vil sørge for at der bliver serveret eftermiddagsmad. Udgangspunktet er naturligvis, at det er økologiske og sunde måltider, der bliver serveret. Udedage Vi vil som minimum en gang om ugen arrangere udedage. Vi vil i den forbindelse lave mad over bål. I den forbindelse vil vi inddrage børnene i indkøbene af fortrinsvis sunde råvarer og ligeledes i forarbejdningsprocesserne. Ture ud af huset Vi vil arrangere ture ud til miljøer hvor børnenes motoriske færdigheder kan blive udfordret. Turene vil eksempelvis gå til: Limfjorden, Mølleparken, Kridtgraven, svømmehal og skøjtehal. Gymnastiksal og KFUM hallerne I det omfang det er muligt for os, vil vi benytte skolens gymnastiksal og KFUM hallerne til forskellige motoriske aktiviteter. Interne turneringer Vi vil arrangere interne turneringer i fodbold og indendørs hockey. Alternative motoriske aktiviteter Vi vil præsentere børnene for alternative bvægelseslege. Dette vil dels foregå som ustrukturerede aktiviteter, men også som aktiviteter, der er strukturerede. Ligeledes vil vi sørge for at bestille rekvisitter i forbindelse med et tiltag, som Aalborg Kommune har iværksat ( KRAM bussen ).

Naturen Mål 1: Vi vil give børnene et indblik i naturens cyklus Mål 2: Vi vil lære børnene at værne om naturens værdier Alle levende væsner på jorden er dybt afhængige af de balancer der forefindes i naturen. Vi er som menneskehed med til at definere hvordan og hvor meget, vi vil bruge og misbruge naturens ressourcer. Derfor er det vigtigt at børnene opnår forståelse for de mekanismer, der er med til at regulere naturens balancer. Dette med henblik på, at de selv aktivt kan bidrage til at opretholde naturens ressourcer og værdier Generelt kan naturen give børnene anderledes udfoldelsesmuligheder og alt i alt er det vigtigt, at de får konkrete og praktiske oplevelse i naturen. Udeaktiviteter Vi vil tilbyde udeaktiviteter som fisketure, båldage, skovture, ture til Limfjorden og stranden, kridtgraven, friluftbade og Zoologisk have. På den måde vil børnene få mulighed for at få stimuleret deres sanseapparat. Rollemodeller Det er særdeles vigtigt, at vi selv er bevidste omkring vores roller som forbilleder, når vi selv færdes i naturen. Det gælder både omkring de store perspektiver, men også i forhold til praktiske ting i hverdagen, såsom at rydde affald op efter sig selv. Kampagner Vi vil deltage i både lokale og landsdækkende kampagner, der har fokus på, hvordan vi som enkelte individer kan bidrage til at bevare vores skrøbelige natur.

Kulturelle udtryksformer Mål 1: Vi vil udvikle børnenes fantasi og kreativitet. Mål 2: Vi vil holde traditioner i hævd. Vi er af den opfattelse, at udvikling af børnenes fantasi og kreativitet betyder, at de kan opnå en større grad af selvværd og selvtillid. Ligeledes kan det være med til at udvikle børnenes tankevirksomhed. Stimuleringen og udfordringen af børnenes hjerner vil betyde, at de bliver i stand til at løse opgaver på alternative måder. Generelt vil vi introducere forskellige materialer for børnene, så de på den måde får kendskab til deres anvendelsesmuligheder. Handinger Vi vil give børnene mulighed for at benytte det Kreative værksted i dagligdagene. Vi vil lave aktiviteterne i værkstedet både som temaforløb, men også som mere frie og spontane aktiviteter. Vil arrangere aktiviteter og tilbud til de årlige traditionelle begivenheder, såsom jul, påske, Halloween.