Strategi for styrkelse af HF Fokusområdet på hf har tidligere været at sikre en høj gennemførelsesprocent, og der er gennemført en række initiativer, som har sikret, at en meget stor andel af eleverne gennemfører forløbet. Der er lykkedes godt. De sidste 2 år har vi flyttet fokus til styrkelse af det faglige niveau i fagene. Der er i skoleåret 2013/2014 og skoleåret 2014/2015 gennemført følgende initiativer for at styrke det faglige niveau: Matematik I matematikundervisningen har vi det seneste år kørt forsøg med niveaudeling og hjælpelærer på matematik C-niveau. Erfaringerne er positive, og forsøget videreføres i dette skoleår. For at støtte hf elever med talblindhed er alle HF-eleverne i år blevet screenet for talblindhed ud over den screening for læseproblemer, som alle elever gennemgår. Skolen kører i skoleåret 2014-2015 forsøg med en matematikvejlederfunktion (svarende til læsevejlederfunktionen) for hf-elever med talblindhed. Kultur- og samfundsfag I forhold til kultur- og samfundsfagsgruppen har vi ændret fagets planlægning med henblik på at skabe større sammenhæng i undervisningen. De første kursister, som har været gennem det nye forløb går til eksamen i 2015. For at styrke elevernes bevidsthed om kompetencekravene i kultur- og samfundsfagsgruppen har vi indført årsprøve i kultur- og samfundsfag i 1hf. De første kursister, som har været til årsprøve i kultur- og samfundsfag går til eksamen i 2015. Større skriftlig opgave For at støtte elever med problemer med at strukturere arbejdet med større skriftlig opgave i 2hf har vi fra skoleåret 2013-2014 lavet SSO-café, hvor eleverne kan skrive opgaverne på skolen. Caféen er delvis bemandet, så eleverne kan få afklaret spørgsmål i forhold til opgaveskrivningen og få støtte til at strukturere arbejdet. Generelt Aalborg Katedralskole har daglig bemandet lektiecafé, som bruges meget af stx-eleverne, men mindre af hf-kursisterne. For at styrke hf-kursisternes brug af lektiecaféen har vi det seneste år kørt forsøg med hf-lektie-café parallelt med den generelle lektiecafé. Det har øget hf-kursisternes brug af lektiecaféen. Forsøget videreføres i dette skoleår. Ud over disse initiativer iværksættes, i lyset af analysen af skolen løfteevne, nye initiativer. I efteråret 2014 er fagene og processerne på hf, fra optagelsesproceduren (uddannelsesparathedsvurderingen) til afsluttende eksamen i 2hf, blevet gennemgået. I det følgende gennemgås en række initiativer, som skal sikre en løfteevne mindst på gennemsnitsniveau. 1
1) Uddannelsesparathedsvurdering Formålet med hf-uddannelsen er at forberede kursisterne til videregående uddannelse. Kursisterne skal udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Studiekompetencen dokumenteres dels gennem kursisternes honorering af de faglige krav ved eksamen og dels gennem kursisternes evne til at indgå i skolens studiemiljø med krav om deltagelse, samarbejde og selvstændighed. For at styrke kvaliteten på hf-uddannelsen lægges ved uddannelsesparathedsvurderingen - af ansøgere, som ikke er uddannelsesparathedsvurderet af UU eller efterskolerne - øget vægt på ansøgernes evne til at leve op til kravene om deltagelse, samarbejde og selvstændighed. Det er ikke nok, at en kursist kan honorere de faglige krav til eksamen, hvis ikke vedkommende lever op til kravene om deltagelse, samarbejde og selvstændighed. En ansøger er uddannelsesparat, hvis ansøgeren har det nødvendige faglige niveau fra folkeskolen, og evt. andre uddannelser, til at kunne gennemføre hf-uddannelsen ansøgeren har de personlige og sociale kompetencer til at indgå i skolens studiemiljø med krav om deltagelse, samarbejde og selvstændighed ved o at deltage i undervisningen mindst 90% af tiden o at indgå i klassens samarbejde i den daglige undervisning og i forbindelse med projektarbejde mv. o at ansøgeren kan honorere kravet om aflevering af de stillede skriftlige opgaver til den fastsatte deadline o at ansøgeren kan honorere kravet om den daglige forberedelse til undervisningen Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten med udgangspunkt i en analyse af de opnåede eksamenskarakterer i 1hf. I forlængelse af effektvurderingen tages stilling til evt. justering af uddannelsesparathedsvurderingen for kommende hf-ansøgere. 2) Engelsk Karakterniveauet for mundtlig engelsk ligger 0,2 under det forventede niveau. De skriftlige karakterer ligger 0,2 over det forventede niveau. Ingen af tallene er signifikante. Niveauet er samlet tilfredsstillinde, men især den mundtlige del kan dog styrkes yderligere. 2
Engelsklærerne vil fremadrettet forsøge at styrke det faglige niveau i engelsk gennem følgende initiativer: Niveaudelt engelskundervisning fra 1.hf klasserne skal have engelsk i samme moduler. Der sættes ekstra lærer på holdene i perioder for at træne og videreudvikle den mundtlige sprogfærdighed dette vil tillige være en støtte for de elever, der ikke tør sige så meget på klassen p.g.a. usikkerhed på egen formåen. Styrke elevernes evne til sprogproduktion gennem værktøjer som f.eks. o Anvende jing og mailvu, hvor eleverne holder oplæg for læreren kan produceres hjemmefra, er en god øvelse til forbedring af sprogfærdighed og er velegnet til elever, der ikke har det godt med at holde oplæg i større forsamlinger. o Anvende Pair Work 3 en bog med opgaver til pararbejde i mundtlig sprogfærdighed. Invitere engelsktalende gæstelærer/native speaker. Udbygge anvendelsesorientering i faget eleverne skal ud af huset, sprogindlæring skal her ske ved aktiviteter. Anvende skriftligheden til at støtte tekstforståelse og indarbejde det i den mundtlige sprogfærdighed. Bogen Write Away vil være en god støtte her. Lektier: o Lektiemængden skal ikke være for omfattende. o Betydningen af forberedelse skal være klar. Anvende Teach to the test : Kan udfoldes på mange forskellige måder, men handler grundlæggende om hele tiden at medtænke eksamensperspektivet ved arbejdet med emnerne. Ved færdigbehandlingen af et emne som skal opgives til den mundtlige eksamen, indarbejdes den praktiske håndtering af emnet i eksamenssituationen, således at eleverne i deres noter ender med at have f.eks. en liste med nøglebegreber, et eller flere eksempler på en introduktion til emnet, samt et antal perspektiveringsmuligheder. Dette kombineres med hvad vi allerede underviser eleverne i nemlig de såkaldte diskursmarkører, altså faste vendinger der binder en eksamensfremlæggelse sammen. HF-engelsklærerne holder regelmæssige møder, hvor der følges op på strategierne og løbende arbejdes med udarbejdelse af idé-katalog mht. metode og teknik i forbindelse med tekstforståelse. Der vælges en tovholder, som har ansvaret for mødeafholdelse mm. Evaluering: o 1.hf: i foråret kan evt. gennemføres en individuel mini-årsprøve over 2 dag, hvor eleverne får 24 timers forberedelse. Her skal eleverne vise, at de kan mestre at samtale på engelsk og inddrage det lærte i tekstforståelse. o 2.hf: I januar kan evt. gennemføres en årsprøve over 2 dage med 24 timers forberedelse med samme formål. 3
Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med mundtlig engelsk Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten med udgangspunkt i o en skriftlig vurdering af effekten fra de deltagende lærere o en analyse af karakterniveauet ved mundtlig eksamen sammenlignet med det forventede niveau ud fra socioøkonomiske baggrundsfaktorer. I forlængelse af effektvurderingen udarbejdes en handlingsplan for det videre arbejde med mundtlig engelsk på hf. 3) Dansk Karakterniveauet for dansk ligger signifikant under det forventede niveau. Der er derfor behov for nye initiativer til styrkelse af det faglige niveau. Dansklærerne vil styrke det faglige niveau i dansk gennem følgende initiativer: Eksamen i skriftlig dansk er svær her skal eleverne i de første 1½ time læse tekster omfattende ca. 12 eller flere sider og tale sammen i grupper om teksterne. En del elever har svært ved at læse så mange sider på den tid, der rent faktisk er til rådighed. Derfor skal eleverne øves i at læse en type tekst ad gangen for på den måde at opbygge deres kompetence på feltet. Læsetimer, hvor evnen til at læse hurtigere og mere præcist øves. Der skal fokuseres på stilladsering og disponering af skriftlige opgavebesvarelser. Oprette skriveværksted med danskfaglig hjælp som tilbud for hf-elever. Skriftlighed skal indgå i alle fag som en del af pædagogikken. Her kunne hurtigskrivning være et af midlerne. Indlægge fælles opgavebesvarelse i små grupper i Google docs. Der er 3 forskellige skrivegenrer. Her skal de krav, der stilles til de respektive genrer være helt klare for eleverne. De elever, der ikke bliver så skrappe til at skrive stil, kan herefter specialisere sig i én genre. Omlagt skriftlighed niveaudeling og to lærere på en klasse. Det undersøges, om der findes nyere lærebogsmateriale til skriftlig dansk på hf. Hf-dansklærerne skal på arbejdsmøder udarbejde et idékatalog til brug i dansk samt udveksle materialer. Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med dansk Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten af initiativerne med udgangspunkt i o en skriftlig vurdering af effekten fra de deltagende lærere o en analyse af de opnåede eksamenskarakterer I forlængelse af effektvurderingen udarbejdes en handlingsplan for det videre arbejde med skriftlig dansk på hf. 4
4) Kultur- og samfundsfagsgruppen Karakterniveauet for kultur- og samfundsfagsgruppen ligger signifikant under det forventede niveau. Der er derfor behov for nye initiativer til styrkelse af det faglige niveau. Der er allerede i sidste og dette skoleår iværksat initiativer til styrkelse af faget. KS-lærerne vil styrke det faglige niveau yderligere gennem følgende initiativer: Niveaudeling: Niveaudeling på tværs af klasserne på noget af kernestoffet - det bør foregå kontinuerligt. Projektarbejdet: Eksamen: o Arrangere en hel ks-dag hvor der arbejdes med relevante emner - her kan eleverne melde sig til emner, alt efter hvilket niveau de ønsker. o Differentieret undervisning det sidste halve år. o I forbindelse med projektarbejdet anvendes i perioder 2 lærere, så den enkelte elev/gruppe kan få hurtigere hjælp og mere hjælp til opgaven. o Projektperioderne bør i højere grad være lærerstyret fra begyndelsen og lægges i meget faste rammer, så eleverne får den nødvendige stiladsering til at gennemføre projektforløbet. o Den afsluttende KS-synopsis skal skrives på skolen, så eleverne får den nødvendige støtte. o Ved første projekt skal læreren lave en problemformulering, så eleverne kan se og lære, hvilke krav der skal opfyldes for en sådan. o Der skal være mere lærerstyring i arbejdet med teksterne til projektet. Der skal være mere lærerstyring i forbindelse med de udleverede tekster. Der skal udarbejdes en skabelon til diverse emner samt en grundstamme med tekster. o Efter hvert projektforløb skal der følge en efterevaluering og et lille katalog med gode spørgsmål - disse kan tillige være inspiration til eksamen. Efter hvert projekt samle op på, hvad de skal kunne denne del skal være fælles og skal skrives ned, og gemmes i elevernes mapper. Samarbejde mellem ks-lærerne: o Ks-lærersamarbejdet skal øges lærerne skal mødes jævnligt på tværs af klasser og årgange og bl.a. udveksle materiale og pædagogiske metoder. o Lave en progressionsplan fra start, som koordineres lærerne imellem. o Der skal arbejdes på at få de tre fag bundet bedre sammen i den daglige undervisning o Der oprettes en fælles ks-konference for alle ks-lærere. 5
Andet: o Der skal arrangeres flere aktiviteter ud af huset. o Studieteknik skal indøves i højere grad end nu. o Der kan bruges tutorfunktionen mere aktivt inddrage andre lærere. o Der skal udarbejdes en materialebank kan ske via google.docs, så der løbende tilføres materiale mm. Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med kultur- og samfundsfagsgruppen Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten af initiativerne med udgangspunkt i o en skriftlig vurdering af effekten fra de deltagende lærere o en analyse af de opnåede eksamenskarakterer I forlængelse af effektvurderingen udarbejdes en handlingsplan for det videre arbejde med kultur- og samfundsfag på hf. 5) Fravær For at styrke elevernes studieforberedende kompetencer i forhold til deltagelse, samarbejde og selvstændighed sættes øget fokus på fravær. Fraværsopfølgning er en balance mellem hensyntagen til kursister med store psykiske eller personlige problemer og kravet om fuld tilstedeværelse. For at styrke kvaliteten på hf og styrke elevernes studiekompetence skærpes kravene om tilstedeværelse for alle hf-kursister også kursister med store psykiske eller personlige problemer. Det vil betyde bortvisning af flere kursister, som ikke magter at leve op til kravene om tilstedeværelse. Kursister med psykiske problemer, som ikke magter at leve op til kravet om tilstedeværelse, tilbydes i første omgang sygeundervisning og evt. et 3-årigt forløb, hvis sygeforløbet giver grundlag for det. 6) Sammenfatning Formålet med ovenstående initiativer er, at øge det faglige niveau på de områder, hvor skolen ligger under det forventede niveau i forhold til de socioøkonomiske indikatorer. Målsætningen er, at karakterniveauet for eksamensresultatet ved eksamen i 2015, 2016 og 2017 gradvist øges, så karakterniveauet i 2017 ligger på eller over det forventede niveau i forhold til de socioøkonomiske faktorer. 15/12-2014 CW 6