Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen 1 Statistiker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse
CANULI undersøgelsen (CANcer og ULIghed) 2 En undersøgelse af social position og incidens af og overlevelse efter kræft I alt 3.2 mill. danskere født 1925-1973 Incidens 1994-2003 Overlevelse frem til 2006 2 Registerkoblinger mellem administrative registre: IDA mfl. V. Danmarks Statistik, LPR, PCR, CPR
CANULI Lung Cancer Incidence Education: Basic School Vocational Higher
CANULI Breast Cancer Incidence Education: Basic School Vocational CANULI 2008 Higher
Risiko for kræft blandt personer med lav social position i Danmark 5 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 5 Bugspytkirtel Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfomer Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
CANULI Survival from Lung Cancer Education: Basic School Vocational CANULI 2008 Higher
CANULI Breast Cancer Incidence Education: Basic School Vocational CANULI 2008 Higher
Social ulighed i overlevelse efter kræft i Danmark 8 Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære Pancreas 8 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke
9 Social ulighed i overlevelse efter kræftsygdom Hvad skyldes det og hvornår introduceres uligheden???? 9
Et spadestik dybere 10 10
Faktorer i sundhedssystemet Medarbejdernes kvalifikationer Adgang Kulturelle/psykosocial kompetencer Kræft specifike faktorer kræftform, histologi Komorbiditet Uddannelse Indtægt Job Samboskab Stadie Behandling Overlevelse Køn Alder
Datakobling i relation til forskningsspørgsmål 12 Psykiatrisk Central Register Landspatient Register Komorbiditet Stadie Behandling CANULI database hos Danmarks Statistik Central Person Register Kliniske Databaser Overlevelse 12 IDA og andre adm. registre Bygge & Bolig Register Social position
Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 13 Brystkræft (Dalton et al, 2006) kort uddannelse lav indkomst bosat i landområde ingen adgang til organiseret mammografiscreening Endetarmskræft (Frederiksen et al, 2008) kort uddannelse lav indkomst 13 Enlige ingen social ulighed i stadie af tyktarmskræft
Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 14 NHL (Frederiksen et al, 2011) 6 prognostiske faktorer: stage III-IV, ekstranodal læsion, forhøjet LDH, performance status 2+, B-symptomer, IPI score 2+: Kort uddannelse, OR=1.18 Enlige, OR=1.17 Mænd, OR=1.20 Justering 14 for histologiske undertyper gjorde ingen forskel på resultaterne
Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 15 Lungekræft (Dalton et al, 2011) 18.103 patienter med NSCLC og SCLC diagnosticeret 2001-2008 Avanceret stadie defineret som IIIb-IV: Lang uddannelse, OR=0.92 Enlige, OR=1.06 Omvendt sammenhæng med komorbiditet Højere 15 uddannelse og indkomst medfører øget sandsynlighed for at perioden mellem henvisning og diagnose <28 dage
Risikoen for at blive diagnosticeret med sygdom i højt stadie 16 Cervix cancer (Ibfelt et al, 2012) Ca. 1300 kvinder diagnosticeret med cervix cancer 2005-2008 Højt stadie defineret som IIIb-IV: Kort uddannelse, OR=2.33 Enlige, OR=1.28 Komorbiditet, 2, OR=1.51 16
Social ulighed i behandling 17 Lungekræft (Dalton et al, upubl.) Potentiel kurativ kirurgi ved tidlig-stadie NSCLC patienter : N=5551; 53% blev opereret (68% i stadie I 20% i stadie IIIa) Uddannelse ikke associeret med kirurgi når justeret for komorbiditet Sandsynligheden for ikke at modtage kirurgi: 28% forøget for enlige 17 Stiger kraftigt med øget komorbiditet (34%,76%,94%) Ingen social ulighed i 30-dages mortalitet
Social ulighed i behandling 18 Lungekræft (Dalton et al, upubl.) Sandsynligheden for at modtage 1. linjebehandling af ca. 14.000 patienter med performancestatus 2: Tidligt stadie: 1. Længere uddannelse, især for mænd, OR=1.40 Sent stadie: 1. Kvinder med lang uddannelse, OR=1.38 18 2. Enlige, OR=0.79
Social ulighed i behandling 19 Behandling af NHL (Frederiksen et al, 2011) : Radioterapi blev givet i mindre omfang til Kort og mellem lang uddannelse, OR=0.84 Lav indtægt, OR=0.76 Enlige, OR=0.79 19
Social ulighed i overlevelsen 20 Tyk- og endetarmskræft (Frederiksen et al, 2009): 30-dages mortalitet højere hos personer med: Lav indkomst Kort uddannelse Tyk- og endetarmskræft (Frederiksen et al, 2009) Dårligere overlevelse hos personer med lav social position Delvist forklaret af sociale forskelle i livsstil og komorbiditet Ikke af 20 behandling (specialiseringsgrad, type kirurgi, kurativ vs. palliativ)
Social ulighed i overlevelsen 21 Brystkræft (Dalton et al, 2007): Når der tages højde for stadie så findes en bedre overlevelse med: Længere uddannelse Højere indkomst Samboende Komorbiditet påvirker lavindkomstgruppens prognose mere end højindkomstgruppernes: 21 Fx lavrisiko-brystkræft + anden alvorlig sygdom: Laveste indkomst 10-års overlevelse =65% Højeste indkomst 10-års overlevelse =80%
Social ulighed i overlevelsen 23 23
Social ulighed i overlevelsen 24 Lungekræft(Dalton et al, upubl.): Når der tages højde for stadie, performance og komorbiditet: Ingen forskel i overlevelsen mht. uddannelse Kvinder har 20-25% bedre overlevelse end mænd Ved tidligt stadie har de enlige en dårligere overlevelse 24
Social ulighed i overlevelsen 25 NHL (Frederiksen et al, 2011) : Dårligere overlevelse blandt patienter med: Kort uddannelse, 40-60% reduceret Lav indtægt Enlige 25 Prognostiske faktorer mediere ikke uligheden.
Social ulighed i overlevelsen 26 Cervix cancer (Ibfelt et al, upubl) Når der tages højde for komorbiditet er der højre dødelighed blandt patienter med: Kort uddannelse Lav indtægt 26 Enlige < 60 år Ulighed forklaret ved livstilsfaktorer, rygning og BMI.
Kræft form Social ulighed i overlevelsen Oftere højt stadie ved diagnose Oftere ingen behandling Faktorer der forklarer ulighed i overlevelse 27 Lunge - Kort uddannelse - Enlig -Reduceret risiko ved komorbiditet (Dalton et al, 2011) Operation for tidl. stadier: -kort uddannelse -lav indkomst forskel Forklaret af komorbiditet (Starr et al, upub.) Tid fra henvisn til diagnosedato > 28 dage: - Kort uddannelse - lav indkomst (Dalton et al, 2011) -Komorbiditet -Stadie - 1 ste linje behandling For tidligt stadie efter justering for komorbiditet Dårligere overlevelse for enlige. (Dalton et al, upub.) 27 1 ste linje behandling: -kort uddannelse -enlige Også når justeret for komorbiditet (Dalton et al, upub.)
Kræft form Cervix Social ulighed i overlevelsen Non- Hodgkins lymfom (Frederiksen et al) Oftere højt stadie ved diagnose - Kort uddannelse - Enlig - Komorbiditet (Ibfelt et al, 2012) Stadie/prognostiske indikatorer: - Kort uddannelse -Enlig Oftere ingen behandling Operation for tidl. stadier: -ingen forskel (Ibfelt et al, upubl.) Radioterapi: - Kort uddannelse - Enlig Faktorer der forklarer ulighed i overlevelse Delvist forklaret af stadie og komorbiditet. (Ibfelt et al, upub.) Delvist forklaret af - Stadie/progno-stiske faktorer (-Komorbiditet) 28 Kolorektal (Frederiksen et al) (Kun for rektal cancer:) - Kort uddannelse (yngre) - Lav indkomst (ældre) - Enlige 28 (ældre) Type af operation og kirurgens spec.: - Ingen forskel Delvist forklaret af: - Komorbiditet (- Rygning, alkohol, bmi) Bryst (Dalton et al, 2006) (Dalton et al, 2007) - Kort uddannelse - Lav indkomst Compliance med hormon behandling: -ingen betydelig forskel Delvist forklaret af -Stadie - Komorbiditet Ulighed i årsagsspecifik død og competing risk.
Anden betydende sygdom / komorbiditet 29 Fordeler sig forskelligt over sociale grupper og meget tyder på at det er en væsentlig faktor i den sociale ulighed i overlevelse Tendens til ophobning af risikofaktorer og alvorlig kronisk sygdom blandt visse sociale grupper - med alvorlige konsekvenser for helbred For 29 kræftform med relativ god overlevelse forklare komorbiditeten delvist den sociale ulighed. Der er stadig ulighed, som ikke kan forklares.
Social ulighed og død af cancer spørgsmålet er hvor meget man kan reducere forskellen?
Hvad ved vi om social ulighed i behandling af kræft i DK? 31 Stadie ved diagnose Lige behandling +/ Ventetid på behandling Kontrol /rehabilitering? 31?
Inddeling af delay forsinkelse i diagnostik og behandling Patient delay Læge delay System delay Delay i primær sektor Delay i sekundær sektor System delay i primær sektor Diagnostisk delay i sekundær sektor Behandlings-delay Første symptom 1. kontakt med egen læge Udredning start Henvisning til hospital 1. hospitals besøg Diagnose/ henvisning til behandling Opstart af behandling Pilegaard Hansen et al, 2008
De kliniske kræftdatabaser en unik datakilde 33 Udfordringer i forholdet til brug i forskningsprojekter: Missing data - Livsstilsdata - Senfølger - Men 33 også de basale data som stadie, behandling etc!
TAK! 34 Marianne Steding-Jessen steding@cancer.dk 34