DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. en skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Motorisk udvikling Psyko-social udvikling Lege for de 3-4 årige Lege for de 5-6 årige Lege for de 7-8 årige Opbygning af træningslektionen Opdeling af børnene Materialer Formålet med dette modul er, at give U-6 og U-8 håndboldtrænere inspiration til den daglige træning af de 4-8 årige. Modulet er ikke en endelig facitliste, men inspiration og opfordring til selv at gå i gang med at organisere en træning, som er baseret på at børns motoriske og fysiske udvikling stimuleres gennem alsidig træning og leg og at træning er mest effektiv og sjovest hvis børnene bruger bolden mest mulig, når de træner. Kunsten er at finde de rigtige øvelser til børnene nemlig øvelser, der tager hensyn til børnene fysiske og psykosociale udvikling. Ved at vælge disse øvelser stimuleres børnenes lyst til at bevæge sig nu og på længere sigt.
Når U-6 og U-8 håndboldtræneren planlægger sin træning, skal udgangspunktet være de enkelte børn. Man er altså nødt til at tilrettelægge sin træning efter, hvad børnene magter fysisk, psykisk og socialt. Børns psyko-sociale og fysiske udvikling gennemgås mere detaljeret på andre moduler, men husk, at når træningen for de alleryngste håndboldspillere skal planlægges, bør du være opmærksom på følgende: gelser er i starten overvejende ukoordinerede bevægelser, hvor der bruges store muskelgrup- bevægelser kaldes grovmotoriske. Man skal krybe, før man kan gå!!! F.eks. at rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, springe, balancere, rotere, vippe og gynge, svinge og klatre samt skubbe og trække. udvikles barnets nervesystem og herved opnås automatiserede bevægelser dvs. at de udføres uden at barnet tænker på det. Som træner skal du være opmærksom på om bevægelserne med tiden automatiseres. automatisering på, at barnet udfører medbevægelser, dvs. bevægelser, som er unødvendige for den bevægelse, som skal udføres eller ved bevægelsesstandsning, som sker hvis barnet f.eks. gives en besked, mens det er i færd med at udføre en bevægelse, som det lige netop behersker. Her vil man ofte opleve, at bevægelsen går i stå, mens barnet prøver at forstå beskeden. stre er overvejende forestillingsbestemte, dvs. at barnet forbinder bevægelser med et billede eller en handling, som det ken- barnet, hvad det skal gøre ved at bruge billeder i din instruktion, f.eks.: Løb rundt som en jetjager, hop som en frø osv er grundlaget for den finmotoriske udvikling, som gør, at børn kan rulle og trille med et redskab, kaste og sparke, kaste og gribe, drible med hænderne, studse med bolden, énhåndsdrible Børn er ikke små voksne og skal ikke behandles som sådanne!!
Små børn lærer ikke ved at høre, men ved at prøve grebsforståelse særligt begreber, der er knyttet til tid og rum, f.eks. foran, bagved, hurtigt samt evnen til at tænke abstrakt, udvikles barnets intellektuelle udvikling, dvs. den udvikling der har med tankevirksomhed at gøre. hænger sammen med den sproglige udvikling, som jo slet ikke er færdigudviklet hos de 3-8 årige. Jo yngre barnet er, des mere konkret skal man udtrykke sig. Hvis et barn får en opgave, som er for abstrakt, griber det til sproget for at løse opgaven: Barnet snakker højt med sig selv. karakteriseret ved at være: Handlingspræget - det lærer ved at prøve. erfaringer. Barnet tænker kun fremad og drager ikke nytte af tidligere oplevelser. Relationsusikkert, dvs. det opfatter ikke sammenhængen mellem årsag og virkning. skal trænes fordi barnet herved opnår en stigende handlingskompetence (evne til opfatte, vurdere og handle bedre og bedre i forskellige sammenhænge). tuelle udvikling bør man være opmærksom på barnets identitetsudvikling. Herved forstås barnets bevidsthed om og opfattelsen af sig selv. spil med omgivelserne (træningsmiljøet). Tryghed er vigtig for selvopfattelsen men også kropsopfattelsen er vigtig for barnets identitetsudvikling. er afhængig af, at barnet oplever, at stillede opgaver kan klares og f.eks. at de fysiske aktiviteter, som barnet beskæftiger sig med, lykkes dvs. at kroppen magter opgaven. Barnet skal opleve, at det magter at løse en stillet opgave somme på barnets sociale udvikling. Herved forstås barnets evne til at fungere i samvær med andre såvel enkeltpersoner som grupper. lægges frem til 3-4 års alderen og afhænger først og fremmest af den kontakt, som barnet har med voksne. Fra 3-4 års alderen er barnet i det egois-
tiske stadium. Barnet går hele tiden ud fra egne behov og vil helst lege for sig selv. Lege og spil, der kræver samarbejde, er ikke sagen i dette stadium. Hvis barnet skal deltage i lege med andre, er rolle-lege (lege hvor barnet f.eks. skal være mor, hund el.lign.) at foretrække. begynder barnet så småt at udvise social adfærd helst i skiftende mindre grupper. interessante. Fra 7-års alderen kan barnet begynde at klare sociale problemer og regellege (lege med forud bestemte regler) bliver spændende. a) Kast med rotation i overkroppen og begyndende vægtoverføring i form af et skridt fremad, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige et kast (hårdt, blødt, præcist.) beherskes normalt af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige at slå bolden i jorden og gribe den igen med to hænder, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige b) Stillestående kast, hvor kun underarmen bliver brugt, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige og med begge arme strakte og håndfladerne opad, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige uden at trække den ind til kroppen, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige Debattér følgende: 1. Hvad oplever du, at små børn kan og ikke kan sammenlignet med større børn? 2. Prøv at indplacere følgende udsagn i alderskategorierne. Sæt f.eks. kryds ved 3 årige, hvis disse kan kaste med rotation og begyndende vægtoverføring i form af fremadgående skridt. Prøv først at besvare spørgsmålene ud fra dine egne erfaringer eller ved at snakke med andre trænere og kontrollér så svarene ved at se på siderne 6-9. g) Kan normalt bevægelse 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige i) Kan normalt deltage i småspil, hvor der indgår 2-3 børn på hvert hold 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige enkelt som dobbelt afsæt, kan normalt udføres af 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige j) Hopper normalt med samlede ben 3-4 årige 5-6 årige 7-8 årige
Barnet er i det egocentriske stadium dvs. at barnet vil helst lege selv og oplever alt ud fra egne behov. Børn i denne alder står stille, og de bruger kun underarmen til at kaste med med armene stift strakt frem for sig om med håndfladerne vendende opad bolden i jorden og gribe den igen med to hænder - hopper med samlede ben udvikler krydsning af kroppens midterlinie, balancen, kropsfornemmelsen, grovmotorikken og rumfornemmelsen. a) Pølse Barnet skal trille som en pølse fra side til side. b) Proptrækkeren Barnet vrider sig som en proptrækker liggende eller stående. c) Båden Barnet ligger på ryggen, håndfatning om optrukne knæ og gynger som en lille båd. d) Sneglen Barnet skubber sig frem som en snegl. Ligger på maven med hænderne på ryggen. Løfter og skubber kroppen frem i en bølgebevægelse. e) Slangen Barnet snor sig frem som en slange. f) Aben Barnet bevæger sig rundt som en abe. g) Den mekaniske dukke Barnet går fremad med stive bevægelser. h) Storken Barnet står på et ben og forsøger at samle noget op fra gulvet. i) Linedanseren Barnet går på halgulvets streger eller på sjippetove, drejer rundt, løber lidt osv. j) Kaste til sig selv Bolden kastes op i luften, mens barnet sidder, står, ligger på knæ k) Trille Bolden trilles rundt på stregerne, gennem benene, hen over trænerens mave l) Stopdans Børnene løber rundt mellem hinanden. Når musikken stopper, skal børnene stoppe og indtage
hver musikafbrydelse. Mange af aktiviteterne kan indgå i en spændende historie, hvor børnenes fantasi leger med. I denne periode kan børnene få en urolig periode fyldt med må være meget opmærksomme på at skabe tryghed og vide, at de ofte overtager en del af forældrenes rolle som påvirkende faktor i barnets udvikling. Børnene kan på dette alderstrin indgå i små grupper, men ofte kun i kortere tid ad gangen. Børn i denne alder tion i overkroppen, og der er begyndende vægtoverføring i form af et skridt fremad. færdigt tilløb, forspænding, stødkast og vægtoverføring uden at bolden trækkes ind til kroppen. Barnet står dog ofte stille, når bolden skal gribes vanskeligere løbeformer kan indgå har begyndende spilforståelse hvor der indgår 2-3 børn på hvert hold. gruppe at arbejde med finmotoriske øvelser. a) Skyggen løber med pludselige retnings- som en skygge. b) Huskeren tre ting, som den anden skal gøre nøjagtig magen til, f.eks. gå en bestemt rute, gøre bestemte bevægelser. Skift efter et stykke tid.
c) Spejlet Børnene står to og to med front lave bestemte figurer, som den anden skal følge. d) Vindmølle Børnene går med armene som vindmøller først den ene vej, så den anden. e) Haleleg Brug markeringsbånd eller klip et gammelt lagen i strimler og udstyr alle børn med en hale, som sættes fast i bukserne. de andres haler. Mister man sin hale, får man en ny og er med i legen igen. f) Hospitalsfange måtte lægges ud som hospital. Fangeren skal forsøge at fange de andre ved at berøre dem. Fanges man, lægger man sig ned på ryggen. Fire børn, som ikke er fanget, skynder sig hen til den liggende og tager fat i arme og hospitalet og kan nu være med i legen igen. Husk at skifte fanger og pas på, at de fangede ikke tabes for hårdt på gulvet!! g) Væk med bolden Børnene deles i to hold, der står på hver sin side af midterlinien. Mange bolde på hver banehalvdel. Børnene skal nu forsøge at trille alle bolde over på det andet holds banehalvdel.
forholde sig til sociale spørgsmål, som opstår gennem leg med andre. På dette alderstrin bliver regellege spændende. Udover regellegene er lysten til frit spil også stor. Her er totalhåndbolden en rigtig god måde, hvorpå man kan træne spil. Børn i denne alder reret dvs. blødt, hårdt, præcist... kaste i en bevægelse. med dobbelt og enkelt afsæt. rere. Konkurrencer, hvor der gælder om at vinde over andre, er ikke velegnede for aldersgrupperne under 7 år. a) Håndbold-rundbold. 4 kegler stilles, så de danner en ges en bold, et mål og 4 kegler. dehold placeres i den ene ende af banen. Udeholdet fordeler sig rundt på banen. Indeholdets spillere skiftes til at kaste bolden ud på banen og den der kastede skal forsøge at løbe banen rundt (runde de opstillede kegler). Udeholdet skynder sig at få fat i bolden og den skal du kastes mellem 3 eller 4 spillere, inden den kastes ind i mål (til træneren). Når bolden er i mål, skal indeholdets spiller stoppe sit løb. Indeholdet får point efter, hvor mange kegler overveje at ændre banestørrelse, antallet af afleveringer, antallet af kegler, der skal passeres. b) Under snoren. Børnene deles i 2 hold á 4-5 børn på afgrænset område (eks. minihåndboldbane). Hvert hold forsvarer en af banens ender. Midt mellem holdene trækkes en tryllesnor i ca. 75 cm s højde. Holdene skal nu forsøge at snoren og ind på det andet holds bane og forsøge at ramme et antal opstillede tælles, hvor mange kegler holdene har ramt og hvor mange bolde, der ligger bag holdenes baglinier. Boldene må stoppes med hele kroppen. c) Totalhåndbold. Børn i denne alder kan få meget ud af at spille Totalhåndbold. Spil gerne Totalhåndbold 40 60% af træningstiden.
Børnenes fysiske og psyko-sociale udvikling er udgangspunktet for de aktiviteter, børnene præsenteres for. at træningslektionen indeholder lege, som kan være med til at motivere børnene yderligere. Med leg menes her aktiviteter, som er kendetegnet ved høj intensitet, og en høj grad af engagement fra hver enkelt delta- er kendetegnet ved sved og ikke kedsomhed!!!!! boldspillet indgår naturligvis i træningslektionen ikke som målet for træningen, men som et middel på linie med en lang række andre aktiviteter. Børnene lærer meget ved at spille spillet. spillet bør således prioriteres som stationstræning sammen med andre aktiviteter, så man undgår for mange udskiftere. U-6 spillere og helt nye U-8 spillere kan nemt få en indføring i håndboldspillet via træning i Minihåndboldspillet. Så snart man er bekendt med bane, bold og spillets grundidéer, bør man øges aktivitetsniveauet og spillernes udvikling. HUSK at matche spillerne rigtigt i Totalhåndbold, så alle får en god oplevelse. Den efterfølgende træning bygger på følgende fire elementer: 1. Motorisk træning: løbe, hoppe, hinke, springe, balancere, rotere, vippe og gynge, svinge og klatre, skubbe og trække Finmotoriske elementer: Rulle og trille med et redskab, kaste og sparke, kaste og gribe, drible (med hænderne), studse 2. Begrebsindlæring: Bagved, foran, ovenpå, nedenunder, ved siden af, højre, venstre (bl.a. nødvendige for at kunne bedømme hastigheder, boldretning, med- og modspilleres placering og bevægelse, spilforståelse ). Begreberne indgår i alle aktiviteterne. 3. Lege-værdier : Jeg leger med bolden, jeg leger med de voksne, jeg kan mange spændende ting, jeg leger på nye måder, jeg leger med de andre, jeg bruger min krop, jeg spiller bold med hænderne.
4. Bold: Forskellige boldaktiviteter og spil, som skal udvikle følgende elementer: (til bold, til bane, til hvad barnet kan med sin krop, til at være sammen med andre), (stående, gående, løbende ), (stående, gående, løbende ), (sammen med andre, indordne sig under regler, forskellige spil med forskellige bevægemønstre). Disse elementer bør indgå i stort set hver eneste træningslektion. slektionerne i dette materiale er bygget op over følgende tidsmæssige skabelon: Fællesaktivitet (ca. 10 min) alle børn sammen. Motorisk træning/legeaktiviteter (ca. 15 min.) opdelt i mindre Boldaktiviteter/spil (ca. 30 min.) opdelt i mindre Afslutning (ca. 5 min.) alle børn sammen.
Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Stafet Jeg spiller bold med hænderne Fokus på at spille 7-8 år Fællesaktivitet: 1) Klemmestafet i små bunker rundt på gulvet. Børnene er delt i hold, og på skift løber en fra hvert hold ud, tager en klemme, løber tilbage flere klemmer. Materialer: Klemmer Motorisk træning/ legeaktiviteter: 1) Måtte-race Ca. tre meter fra den ene ende stilles en kegle, og ved den anden ende lægges 5-8 tøndebånd med lidt mellemrum. Børnene starter ved den ene kegle og skal hinke hen til måtten. Løbe på måtten, springe på et ben fra tøndebånd til tøndebånd, løbe tilbage langs måtten og hinke fra enden af måtten til keglen. Børnene kan starte hurtigt efter hinanden. 2) Skyd keglerne ned skellige højder (på stole, bænke, i målet ). Børnene skal forsøge øges gradvist. Senere kan ét barn evt. placeres mellem keglerne og de andre kommer ind til keglerne. Husk at der kun må være et barn ad gangen, der kaster. Boldaktivitet/spil: 1) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål, bold, overtrækstrøjer Materialer: Rullemåtte, 2 kegler, 5-8 tøndebånd
Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Fangeleg Løbe og hoppe, vippe og gynge Jeg spiller bold med hænderne Fokus på at spille 7-8 år Fællesaktivitet: 1) Stikbold på begrænset område mes, går man over og hilser på træneren og er med igen. b. To børn udpeges - og de skal forsøge at ramme de andre. Når man rammes, løber man hen og rører en bestemt ting, hvorefter man er med igen. Materialer: Blød bold Motorisk træning/ legeaktiviteter: Løbe og hoppe, vippe og gynge 1) Stafetløb tøndebånd. Slutte med at vippe på vippebræt. med at gynge i tov ophængt i målet. 2) Den store kanon Børnene deles i to hold, som placeres bag hver sin linie. Hvert barn har en bold. Mellem børnene placeres en basketball. Børnene skal ramme basketballen og forsøge at få den over det andet holds linie. Materialer: 1 bold pr. barn, 1 basketball Boldaktivitet: 1) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål, bold, overtrækstrøjer Materialer: Tøndebånd, vippebræt, tov
Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Faldskærm Løbe og hoppe Jeg leger med bolden Fokus på tilvænning 5-6 år Fællesaktivitet: 1) Lege med faldskærmen sig ind under. Løbe rundt. Løbe frem og tilbage. Holde bolde i faldskærm. Materialer: Faldskærm Motorisk træning: Løbe og hoppe. 1) Stafetløb. Børn og forældre deles i hold á 4 a. Løb ud og rundt om en kegle og tilbage. b. Som a, men undervejs hoppes over en udspændt tryllesnor (højdespring). c. Som a, men med en bold i en omvendt kegle (iskage). d. Som c, men undervejs hoppes over en udspændt tryllesnor (højdespring). e. Som a, men undervejs hoppes over to udspændte snore (en f. Som c, men undervejs hoppes over to udspændte snore. Materialer: 1 kegle og en bold pr. gruppe, 2 tryllesnore 2) Leg med bolden en bold hver væggen og gribe den igen? dreje en omgang og gribe den? og nå at røre gulvet, inden du griber den igen? og (find selv på andre opgaver) basketkurven? fra 5 m afstand, fra 8 m osv. Boldaktivitet: Fokus på tilvænning - at spille på en bestemt bane og efter regler. 1) Positionsbold Børnene deles i hold á 5 spillere. Banen markeres med kegler og ved at børn, der ikke spiller, sidder til hinanden, hold B forsøger at erobre bolden. Ingen fysisk kontakt, ingen driblinger, ikke løbe med bolden, indkast hvis bolden spilles ud over sidelinien. Materialer: Bold, overtrækstrøjer 2) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. minihåndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål bold, overtrækstrøjer
Fællesaktivitet: Motorisk træning: Legeaktiviteter: Boldaktiviteter: Børnegruppe: Fangeleg Løbe og hoppe, skubbe og trække Jeg spiller bold med hænderne Fokus på at drible 5 6 år Fællesaktivitet: 1) Ståtrold som fangere. Når man fanges, stiller man sig med spredte ben. Man er med igen, når et barn, der ikke er fanget, kravler igennem elsesformer. Motorisk træning/ legeaktiviteter: Løbe og hoppe, skubbe og trække 1) Forhindringsbane a. Løb slalom en bestemt rute. b. Hop over tryllesnoren. c. Træk dig selv x meter siddende på en tæppeflise. Barnet trækker sig i en snor fastspændt i mål el. lign. d. Skub tæppeflisen. Hænderne skal være på flisen. e. Hop fra tøndebånd til tøndebånd. 2) Samme rute, men nu to og to a. b. e. som ovenfor Materialer: Kegler, tryllesnor, tov, sjippetove, tæppefliser, tøndebånd 2) Transportbånd: Børnene stilles op på en række med ca. 2 m mellem hvert barn. ende af rækken. På signal tager første barn i rækken den første bold, og kaster den videre til den næste osv indtil bolden ender i den anden ende af transportbåndet. Hvilket hold får først alle bolde op i den anden ende? Materialer: 5-6 bolde pr. gruppe Boldaktivitet: 1) Fokus på at drible a. diverse driblelege (Kan du drible højt, lavt, siddende, gående, løbende ) b. stafetlege, hvori driblinger indgår. c. drible i 3 m-felt og score i net eller tøndebånd ophængt i mål. Materialer: Èn bold pr. barn, skydenet eller tøndebånd 2) Minihåndbold/Totalhåndbold Børnene deles i hold á 5 børn. håndboldbane og med de særlige regler for Minihåndbold eller Totalhåndbold. Materialer: Minihåndboldmål bold, overtrækstrøjer
Forud for træningen er der en række forhold, man bør overveje som træner. Man skal tage stilling til en even- foreslås, at børn på nogenlunde samme udviklingstrin sættes sammen (uøvede, lidt øvede, meget øvede.). Børnene behøver ikke altid at være i de samme grupper, så andre opdelinger er også mulige, f.eks. kan der laves aldersopdelte grupper, tages hensyn til om børnene går i skole sammen osv børn pr. træner, idet et for højt antal kan betyde mindre aktivitet for det enkelte barn (mere kedsomhed og mindre sved!!). Mange små børn er først i gang med at lære at lege sammen med andre på dette tidspunkt af deres liv. Hvis der er for mange børn sammen, risikerer man også at enkelte hævder anbefales, at der er 5-6 børn pr. træner. en bør også tilrettelægges efter, hvilke materialer foreninger har naturligvis bolde og mål men ofte vil U-6 og U-8 træneren få brug for en række andre materialer, f.eks. kegler, tryllesnor, tøndebånd, cykeldæk, tæppefliser, plastikspande osv Nogle trænere er i den heldige situation, at foreningen har investeret i en legekasse fyldt med alverdens spændende rekvisitter spandestylter, hoppebolde, faldskærm, sjippetove, ærteposer forskellige former for bolde til rådighed, f.eks. skumbolde, plastikbolde, bolde af forskellig vægt og størrelse, balloner osv virke meget motiverende for børnene, og kan være med til at fremme deres glæde for at bevæge sig og kan i visse tilfælde være med til at fremme bestemte bevægelsesmønstre.
Selve træningen kræver planlægning og helst i god tid. Lav f.eks. en halvårs- eller helårsplan, hvor I beslutter jer for, hvilke træningselementer, I vil indlægge i træningen. Nogle gange kan træningen også henlægges til andre steder f.eks. en tur i svømmehallen eller en man planlægge træning, hvor man har brug for flere voksne, og derfor inviterer forældrene til at være mere aktive end ellers. Trænerne vil gøre børnene og dem selv en stor tjeneste, hvis man informerer om, hvad der skal ske til træning og hvornår børnene skal til stævner, på ture osv.
Dato Lektion 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Aktivitet + Forældremøde 19.30 Tur i skoven Juleafslutning Juleferie Totalhåndboldstævne Vinterferie Tur i svømmehallen Totalhåndboldstævne Fæl.akt. Legekasse Faldskærm Legekasse Faldskærm Legekasse Faldskærm Fangeleg Stafetleg Fangeleg Legekasse Faldskærm Fangeleg Legedasse Stikbold Stikbold Stikbold Fangeleg Mot.træn. Legeakt. C B B B C C C F F Frit Frit Boldakt. 1 1 1 2 2 2 4 4 3 2 4 4 1 1 2 2 4 3 Bemærkninger: Forældre særligt velkomne på gulvet Forældre særligt velkomne på gulvet Forældre særligt velkomne på gulvet Forældre til at køre Forældre er velkomne til at deltage Forældre til at køre Forældre er velkomne til at deltage Mot.træ. Legeakt Boldakt.
Minihåndbold spillet for børn Børnehåndboldaktiviteter i idrætstimen Bold & Leg Idræt for børn og unge Skal idrættens børn nå stjernerne
moduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. vender sig til U-10 trænere. uddannelsen af U-12 trænere.