Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk



Relaterede dokumenter
Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Folkeskolereform 2014

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Hvad er der med den der skolereform?

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Hyldgård Ny folkeskolereform

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Institutions- og Skolecentret

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Skolereform & skolebestyrelse

Velkommen til kontaktforældremøde

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Proces omkring implementering af ny skolereform

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Assentoftskolen skoleåret

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Oplæg for deltagere på messen.

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Folkeskolereform 2014

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Skolereform har tre overordnede formål:

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Folkeskolestrategi

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Orienteringsmøde om skolereformen

Skolereformen i Greve

Løvvangskolen. Velkommen til

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Transkript:

Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk

Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole

Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Hvilke nye fag får eleverne? Med den længere og varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: En lektion mere om ugen i dansk i 4. 9. klasse En lektion mere om ugen i matematik 4. 9. klasse Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen En lektion mere om ugen i idræt i 1. klasse En lektion mere om ugen i musik i 1. og 5. klasse En lektion mere om ugen i håndværk og design i 4. klasse Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. Udover fremrykningen af valgfag bliver det også muligt for skoler og kommuner at udbyde flere forskellige valgfag end i dag. Det kan fx være valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider. Emnebaseret udskoling. Der bliver mulighed for at tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Faget hjemkundskab ændres til madkundskab

Vejledende timetal Naturfag Fag\Trin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Natur/teknik 1 2 2 3 2 2 Biologi 2 2 1 Fysik/kemi 2 2 3 Geografi 2 1 1

Hvor længe skal eleverne gå i skole? Skoleugen udvides til 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse (28) 33 timer for 4. til 6. klasse (30) 35 timer for 7. til 9. klasse. (33) I perioden frem til næste folketingsvalg vil eleverne kunne få en kortere skoleuge, hvis de fravælger at deltage i lektiehjælp. (Se tal i parentes)

Resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

Prøver I aftaleteksten står: På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de i gangværende forsøg med nye prøveformer udarbejdes et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus bl.a. vil være på tværfaglige, projekt og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne skal motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for folkeskolen.

Hvad betyder ændringen af holddannelsesreglerne? Reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct. reglen), ophæves for 4. 10. klassetrin. Niveaudelt fagundervisning skal evalueres hver 2. 3. måned og kan først ske efter skoleårets begyndelse.

Og endnu mere. Korps af læringskonsulenter Forenkling og præcisering af Fælles Mål Ole Haubo

Læringskonsulenter Der etableres et ressourcecenter for folkeskolen, som skal understøtte og supplere korpset af læringskonsulenter med henblik på at skabe overblik gøre eksisterende viden anvendelig formidle best practice formidle eksemplariske undervisningsforløb uddrage viden fra forsøgs og udviklingsarbejder m.v.

Forenkling og præcisering af Fælles Mål Fælles Mål aftaletekst: Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt.

Målet med forenklede Fælles Mål To overordnede mål med forenkling af Fælles Mål: Tydeligt for lærere, forældre og elever, hvad eleverne skal kunne Målene skal være et brugbart redskab for lærerne i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Hovedudfordring: Forenkle og samtidig gøre konkret

Kompetencemål i fysik/kemi, biologi og geografi Nuværende CKF erudgår Slutmål for 9. klasse, samt trinmål for 8. klasse udgår. Erstattes af fire kompetenceområder/mål

Matrix til fysik/kemi, biologi og geografi

Eksempel på færdigheds og vidensmål

Naturfagene efter reformen?

ntsnet.dk/naturfagitiden En bredt sammensat arbejdsgruppe nedsat af NTS centeret havde til opgave at afdække og belyse mulighederne for at sammentænke målbeskrivelserne for naturfagene i folkeskolen og etablere en fælles ramme for fagene.

Forsøg med fællesfaglig undervisning i naturfag i grundskolens 7. 9. klasse NTS Centeret Center for Scienceuddannelser ved Århus Universitet VIA UC I samråd med UVM

Bestyrelse Følgegruppe af interessenter Ekstern evaluator I alt ca. 40 skoler i 5 regioner

Fællesfaglig undervisning i naturfag 23 10 2013 Udkast til tidsplan 2013 2014 2015 2016 2017 2018 E F E F E F E F E F Projektperiode (4,5 år) Ansøgning sætte hold Modning forberede skoler 1. årgang 8. kl 8 8 9 9* 1. årgang 7. kl 7 7 8 8 9 9* 2. årgang 7 7 8 8 9 9* 3. årgang 7 7 8 8 Forberede forskning Forskning formidling

Tak for nu oleh@viauc.dk ohc@nts centeret.dk