Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015
3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed kan forklares Der kan gøres noget ved den! 2
DK - organisering 1995 2000 2005 2010 2013 1995 2013 Hovedorganisation ----------------------------------- i tusinder-------------------- ------------- ----%- --- LO 1.208 1.167 1.142 917 895-313 -26 FTF 332 350 361 358 349 AC 132 150 163 185 199 Lederne 75 80 76 83 94 17 5 67 51 19 25 Gule 53 68 94 173 229 Øvrige uden for HO erne 62 55 57 49 54 176 332-8 -13 I alt 1.862 1.870 1.893 1765 1820-42 -2 Uorganiserede 685 744 747 109 16 875 794 Lønmodtagere og ledige 2.547 2.614 2.640 67 3 2.676 2.614 Organisationsgraden i % 73 72 72 66 70-3
Fagforeningsproblemer (objektive): Faldende medlemstal Gule fagforeninger vinder frem Forgubbet medlemsskare Mister ressourcer og deltagelse Den danske model ikke sikret (arbejdsgiverne?) Øget retliggørelse fra EU-niveauet presser aftalevejen Det politiske system har sat parterne på sidelinjen 4
Fagforeningsproblemer (indre) Ingen ny analyse af omverdenen Ingen strategisk fornyelse: defensive positioner Frygt for at genere S-ledet regering? Accept af det umådelige mådehold? Accept af fejlagtig krisediagnose: landets konkurrenceevne? 5
MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets konkurrenceevne farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) -misforståeligt (analogi med virksomhed) -trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 6
Den danske model Et historisk udviklingsprodukt, dybe rødder Et kombineret fagligt og politisk anliggende Staten tredjepart på arbejdsmarkedet Har også fødder: forandringsdygtig En vindermodel historisk set Men fagbevægelsens krise svækker modellen 7
Fagforeningens nødvendighed Tabel 4.1 Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder (%) Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO 61 27 9 2 2 948 FTF 57 32 8 3 1 506 AC 46 37 12 4 2 341 Lederne 24 39 19 15 3 117 Uden hovedorganisation 42 25 21 11 2 57 Alternative 33 36 21 7 4 230 Ikke-medlemmer 23 31 26 10 10 509 I alt 47 31 14 5 3 2708 Ubetinget støtte er steget 10 procentpoint siden 2002
Fagforeningens nødvendighed Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder 92, 02, 14 (% af helt/delvis enig) Hvordan stiller du dig til følgende: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser 1992 2002 2014 LO 87 74 88 FTF. 81 89 AC. 67 83 Ikke-medlemmer. 38 55
Fagforeningers indflydelse Tabel 4.6 Fagforeningernes samfundsindflydelse, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag Fagforeningen har for lidt at sige overfor arbejdsgiverne Fagbevægelsen ville stå stærkere, hvis hovedorganisationerne (LO, FTF og AC) arbejdede tættere sammen For lidt indflydelse på samfundsudviklingen For lidt at sige overfor arbejdsgiverne Samarbejde mellem hovedorganisationer LO 53 53 61 930 FTF 46 52 52 499 AC 34 34 45 337 Lederne 25 20 55 115 Udenfor HO 38 47 49 55 Alternative 40 35 52 226 Ikke-medlemmer 27 28 44 484 I alt 41 43 53 2646 N
Fagforeningernes indflydelse - vurdering For lidt indflydelse på samfundsudviklingen: steget 11 pp. (2002) For lidt at sige over for arbejdsgiverne: steget 9 pp. (2002) Udtrykker kritik af de resultater, som de faglige organisationer opnår
Kollektiv organisering Aftaleregulering vigtigste reguleringsform (stærkt opbakning bag OK-modellen) Almengørelse og mindsteløn kan supplere aftalemodel Løn et kollektivt aftaleprodukt (ikke et lokalt anliggende)
Velfærdssikringer Tabel 5.1 Universelle velfærdssikringer, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om følgende: 1. Det offentlige sundhedssystem skal udbygges, så ventelister undgås (1) 2. Sundhedsvæsenet bør primært drives af det offentlige (2) 3. Brugerbetaling bør indføres ved besøg hos lægen (3) 4. Folkepensionen skal forbedres, så de ældre får bedre levevilkår (4) 1 2 3 4 N LO 91 74 19 80 933 FTF 86 77 23 68 502 AC 78 82 34 52 337 Lederne 87 59 39 72 115 Udenfor HO 84 68 32 67 56 Alternative 94 62 31 80 232 Ikke-medlemmer 84 58 30 63 505 I alt 87 71 26 71 2680
Samfundsudviklingen 5.5 Holdninger til samfundets indretning, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover? Solidaritet skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen Demokratiet skal udbredes til flere områder af samfundet Den sociale retfærdighed skal øges: forskellene mellem rig og fattig skal nedbringes Markedsmekanismerne skal udbredes også indenfor den offentlige sektor LO 67 61 62 41 903 FTF 56 59 54 30 499 AC 43 56 48 33 331 Lederne 24 51 32 58 114 Udenfor HO 40 59 39 35 56 Alternative 47 52 49 44 229 Ikke-medlemmer 41 53 44 44 491 I alt 52 58 52 39 2641 N
Samfundsudviklingen Solidariteten skal udbredes: 52 % helt eller delvis enig LO: + 6 procentpoint siden 2002 FFT: + 6 procentpoint siden 2002 AC: + 10 procentpoint siden 2002 gule : + 13 procentpoint siden 2002 Den sociale retfærdighed skal øges: 52 % helt eller delvis enig AC: + 14 procentpoint siden 2002 Markedsmekanismer skal udbredes: 39 % helt eller delvis enig LO: minus 6 procentpoint siden 2002 FTF: minus 9 procentpoint siden 2002 AC: minus 11 procentpoint siden 2002
Politik og velfærd Kollektive velfærdsarrangementer skal styrkes Solidaritet i vækst siden 2002 Demokratiet skal udbredes Faldende tilslutning til brug af brugerbetaling opgør med NPM LO- og FTF-medlemmerne ligger også tæt op ad hinanden i synet på velfærdsstaten
Samlet hovedpejling APL III Lønmodtagere er ikke blevet individualister: Kollektivitet og solidaritet i vækst Tilslutning til reguleringsmodellen (aftalesystemet) Fagforeningerne meget nødvendige. Men de skal have større indflydelse i arbejdsliv og politik Fællesskabs-værdier skal sættes i højsædet Stadig delinger, hvad angår værdier og politisk holdning Neo-liberale løsningsmodeller afvises i velfærdsstaten
Magtformer Strukturel magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 18
Fagbevægelsens egne magtressourcer Fortællinger Forståelser Forklaringer Intern solidaritet Medlemmer Midler Demokrati Netværk Alliancer Programmer Praksisser 19