2014 BUDGET 2014-17
Forord... 3 Generelle bemærkninger... 5 Demografistrategi... 8 Finansiering og balance... 10 Grundlaget for budgetlægningen... 14 Økonomistyring... 15 Budgetaftale 2014 (15-17)... 18 Hovedoversigt... 31 Bevillingsoversigt... 33 Budgetoversigt 2014 2017 DRIFT OG STATSREFUSION... 35 Budgetoversigt 2014 2017 RENTER OG FINANSERING... 42 Investeringsoversigt... 43 Takstoversigt 2014... 45 1
2
Forord Udvikling er nøgleordet i det budget for 2014 (15-17) som Byrådet netop har vedtaget den 9. oktober 2013. Udvikling af attraktive lokalområder, så flere får lyst til at flytte hertil. Udvikling af rammevilkårene for erhvervslivet, så flere virksomheder får øjnene op for mulighederne, og dermed skaber flere job. Og udvikling af den kommunale velfærd, så vi også i fremtiden kan sikre gode rammer om borgernes liv. I budgettet afsættes 21,6 millioner til udvikling af Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund. Penge der ikke mindst skal ses i et bosætningsperspektiv. En vigtig forudsætning for at skabe vækst er at kunne tilbyde attraktive lokalsamfund for såvel borgere som potentielle tilflyttere. Også i forhold til den kommunale velfærd er der fokus på udvikling. De traditionelle velfærdsområder skal nytænkes, og borgerne skal mere aktivt på banen. Et projekt som Aktiv hele livet er et eksempel på hvordan man i ældreplejen er lykkedes med at sætte forebyggelse og hjælp til selvhjælp i fokus og skabe øget trivsel og livskvalitet for borgerne, samtidig med at budgetterne er blevet overholdt. Det fokus fortsætter i budget 2014. Budgettets hovedpunkter er følgende: Helhedsplaner og byudvikling (17,6 mio. - hvilket bringer det samlede beløb afsat til helhedsplaner op på 21,6 mio. kroner) Erhvervsudvikling, herunder rundkørsel ved Kalundborgvej/Elmebjergvej (3,8 mio.) Folkeskolen (14,4 mio. til skolereform) Bygningsvedligeholdelse (9,5 mio. - hvilket bringer det samlede beløb afsat til vedligeholdelse op på 21,0 mio. kroner) Sådan skaffes pengene: Uændret skat Besparelser på 6 mio. på administrationen gennem effektivisering, innovation og digitalisering Effektivisering af Vej og Park og etablering af ny vejgård Besparelser på 44 mio. skal findes gennem analyser og tværkommunal best practice på udvalgte velfærdsområder. Borgmester Ivan Hansen 3
4
Generelle bemærkninger Baggrund Udgangspunktet for budgetdannelsen i Sorø Kommune har de seneste år været anstrengt. Dannelsen af budget 2014 er ingen undtagelse. Den økonomiske situation i Sorø er presset, og den offentlige økonomi i landet er ligeledes under pres. I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2014 er der således også enighed om, at det er et fælles anliggende for stat og kommuner at sikre den offentlige økonomi. I januar aftalte regeringen og KL at løfte kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 med 2 mia. kr. ud fra en forventning om tilsvarende lavere serviceudgifter i 2013. Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2014 tager udgangspunkt i denne aftale. Aftalerne fra budget 2010, 2011, 2012 og 2013 med konsolidering af kommunens økonomi fortsætter i budget 2014. Som grundlag for den videre konsolidering er vedtaget en effektiviseringsstrategi, og Byrådet har vedtaget et revideret Kodeks for det gode budgetarbejde. Begge er elementer, der bidrager til en samlet konsolidering. Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2014 Aftalen blev indgået den 13. juni 2013. Aftalens hovedpunkter er følgende: Serviceudgifter i 2014 på i alt 230,5 mia. kr., hvor udgangspunktet er de kommunale budgetter for 2013, korrigeret for 2 mia. kr. overført til anlægsinvesteringer. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i 2014. Balancetilskuddet løftes i 2014 ekstraordinært med 3 mia. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for 2014. Kommunernes anlægsinvesteringer i 2014 må maksimalt udgøre et niveau på 18,1 mia. kr. Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i 2014. Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Der afsættes en lånepulje på 650 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne (dagpasning, folkeskole og ældre) samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale. Fortsat fokus på god økonomistyring. På baggrund af en kortlægning af økonomistyringen i 10 kommuner, er der opstillet et langsigtet målbillede for god økonomistyring i kommunerne. Som følge af folkeskolereformen løftes serviceudgifter og bloktilskud med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt. Til løft af kompetencedækning i folkeskolen er der afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og 5
pædagoger i 2014-2020. De 700 mio. kr. fordeles til kommunerne efter antal elever. Endvidere er der afsat 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af lederne på området. Der er enighed om, at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr. Enighed om, at der er brug for et styrket lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen. Klare politiske mål og rammer for en effektiv indsats i den enkelte kommune er afgørende for, at færrest muligt ender på permanent offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesområdet skal i højere grad betragtes som politisk styrbart på linje med andre kommunale områder. Enighed om, at regeringen vil fremlægge forslag om en række initiativer, der kan medvirke til at forbedre rammerne for kommunernes indsats og at initiativerne samlet set frigør ressourcer i kommunerne svarende til 52 mio. kr., som medgår til opfyldelse af moderniseringsaftalen. Enighed om at fastholde fokus på opkrævning og inddrivelse af kommunale restancer. Dette fokus forankres i et målrettet partnerskab på området. Sorø Kommunes andel af de nævnte beløb udgør 0,516 pct. Kodeks for det gode budgetarbejde I foråret 2010 har Byrådet besluttet Kodeks for det gode budgetarbejde. Kodeks udgør den overordnede ramme for budget 2013. Byrådet har på et seminar i marts måned 2012 evalueret kodeks for det gode budgetarbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af budgettet gøre os umage med 1. at skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2014 og frem. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. med udgangen af 2016. Denne formulering er tilpasset beslutningerne i det vedtagne budget for 2013 og budget 2014. 2. at Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. at Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. at sikre et realistisk basis-budget, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-budget, hvor demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. at sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. at bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver budgetforbedringer på såvel kort som langt sigt, og 6
7. at alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. Konsolideringsstrategi Som et fortsat centralt element af budget 2014 indgår konsolideringsstrategien for Sorø Kommune. Strategien omfatter følgende elementer: 1. Proaktiv økonomistyring 2. Servicetilpasning og omstrukturering på de sociale specialområder 3. Budgetgennemgang frem mod dannelsen af budgettet 4. Effektiviseringsstrategi 5. Strukturtilpasning på de store serviceområder i Byrådsperioden 6. Ejendoms- og investeringsstrategi Elementerne fra konsolideringsstrategien udgør sammen med Kodeks for det gode budgetarbejde de centrale elementer, der har været grundlaget for dannelsen af budget 2014. Herudover hviler budget 2014 på allerede besluttede tilpasninger, som følge af effektiviseringer og strukturomlægninger, fra i 2007 på ca. 33 mio. kr. årligt stigende til ca. 183 mio. kr. i 2013, samlet set over hele perioden 2007 til 2013 ca. 754 mio. kr. I budgetaftalen 2014 er der indarbejdet effektiviseringsforslag for 77 mio. kr. i årene 2014-17. Befolkningsprognosen Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Sorø Kommune har i 2013 ajourført befolkningsprognosen fra 2012. Data til befolkningsprognosen er genereret i prognoseværktøjet Proplan GIS på grundlag af data fra Danmarks Statistik og Sorø Kommunes boligbyggeprogram for 2013 til 2020. Forudsigelse af befolkningsudvikling er altid behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes bl.a., at boligbyggeriet, som har stor betydning for befolkningsudviklingen, er afhængigt af en række faktorer herunder udviklingen i samfundsøkonomien. Herudover udgør boligbyggeprogrammet en forudsætning for befolkningsudviklingen. I den nuværende prognose er boligbyggeprogrammet tilpasset forventningerne til boligbyggeriet. Sammenlignet med prognosen fra 2012 (gældende for budget 2013) har dette betydet en revurdering af forventningerne til nybyggeri i periodens første år og en lille stigning i periodens sidste år. Revurderingen har betydet, at der i perioden 2013-2020 forventes opført i alt 746 boliger fordelt på 253 parcelhuse og 493 tæt/lav- og etageboliger. Det skal bemærkes, at ændringen i boligbyggeriet forventes i hele prognosens periode. Holdbarheden af denne forudsætning er i sagens natur noget usikker. Boligbyggeprogrammet er udarbejdet som en gennemskrivning af programmet fra sidste år, hvor det med afsæt i udtræk fra kommunens byggesags system er gjort op, hvor mange nye boliger, der blev taget i brug sidste år. Dette tal var i 2013 helt nede på 36 nye boliger (mod f.eks. 121 i 2008), og forventningen i boligbyggeprogrammet er, at der bliver taget lidt færre nye boliger i brug i 2014. Boligbyggeriet er således bremset meget op i forhold til for få år siden. Samtidig tyder det på, at det har lange udsigter med et betydeligt opsving i boligbyggeriet 7
I nedenstående tabel 2 vises befolkningstal og sammensætning for alle aldersgrupper i årene 2013-2020. Tabel 1 Befolkningsudvikling i Sorø Kommune 2013-2020 fordelt på aldersintervaller Relativ aldersfordeling i % 2013* 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Ændring i 2013-2020 2012 2020 0-5 årige 1841 1732 1645 1576 1561 1542 1538 1544-297 6,3 5,3 6-15 årige 3870 3854 3824 3760 3645 3555 3456 3334-536 13,2 11,4 16-24 årige 2848 2848 2817 2825 2835 2815 2749 2713-135 9,7 9,3 25-44 årige 6515 6297 6137 6002 5853 5743 5703 5753-762 22,2 19,7 45-64 årige 8710 8803 8865 8956 9070 9217 9315 9413 703 29,7 32,3 65-79 årige 4199 4378 4531 4659 4764 4829 4917 5016 817 14,3 17,2 80+ årige 1305 1255 1237 1224 1257 1293 1336 1374 69 4,5 4,7 I alt 29288 29169 29055 29002 28986 28994 29015 29146-142 100 100 *Indbyggertal pr. 1. januar 2013. Tabellen viser, at Sorø Kommune kan forvente et svagt faldende indbyggertal i prognosens første år og herefter en svag befolkningstilvækst fra 2017 til 2020 der dog ikke kommer op på samme niveau som i 2013. Indbyggertallet vil således falde fra 29.288 i 2013 til 29.146 i 2020. Udviklingen dækker over forskydninger i alderssammensætningen, og antallet af børn i alderen 0-5 år vil således falde med 297 personer fra 2013 til 2020. Antallet af skolebørn vil falde med 536 i perioden, mens antallet af unge vil falde med 135 personer. Gruppen af erhvervsaktive vil få en stigende gennemsnitsalder, idet antallet af yngre erhvervsaktive (25-44- årige) forventes at falde med 762 fra 2013-2020, mens antallet af ældre erhvervsaktive (45-64-årige) vil stige med 703 personer. Samlet set er der et fald i antallet af erhvervsaktive på 59 personer. Mest markant er udviklingen i de store årgange, som udgør gruppen af 65-79-årige. Her vil der ske en stigning på 817 personer fra 2013 til 2020. Dermed vil andelen af de 65-79-årige stige fra 14,3 % i 2013 til 17,2 % i 2020. Gruppen af gamle (80+-årige) stiger med 69 fra 2013 til 2020. Dermed stiger andelen af 80+ - årige fra 4,5 % i 2013 til 4,7 % i 2020. Samlet set vil den demografiske forsørgerbyrde være svagt stigende i hele perioden som følge af den svagt faldende andel af erhvervsaktive sammenholdt med den stigende andel af ældre. Som grundlag for budget 2014 fastholdes prognosens tal for befolkningsudviklingen i Sorø Kommune, hvilket betyder, at indbyggertallet pr. 1. januar 2014 i budgettet indregnes med 29.169. Indenrigs- og sundhedsministeriets statsgarantitilbud tager udgangspunkt i et betalingskommunefolketal på 29.010. Demografistrategi Den konkrete udmøntning af de viste tendenser fra befolkningsprognosen sker i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne Demografistrategi samt Kodeks for det gode budgetarbejde. I 2010 besluttede Byrådet, at der fremadrettet skal arbejdes med en demografistrategi, der beskriver en 8
fast form for, hvordan der arbejdes med demografi i budgetlægning og styring i Sorø Kommune. Demografistrategien er i 2012 blevet revideret og omhandler nu områderne Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler. Demografitilpasninger er jf. Kodeks for det gode budgetarbejde indarbejdet som tekniske korrektioner. Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi og vil således fortsat løbende tilpasses over de kommende år, herunder overvejelse om at inddrage yderligere områder i demografisk tilpasning. I budget 2014 er der konkret indarbejdet følgende demografipuljer. Tabel 2: Demografipuljer i budget 2014 (i 2014-priser) 2014 2015 2016 2017 Dagpasningsområdet -11.014.300-15.149.600-17.985.700-18.774.600 Skoleområdet -1.823.100-1.518.800-3.315.500-4.453.600 Ældreområdet 6.017.500 6.549.600 8.252.200 8.444.500 Sundhedscentret 289.300 354.300 432.300 521.100 Hjælpemiddelområdet 862.000 1.110.300 1.299.500 1.329.800 Demografi i alt -5.668.600-8.654.200-11.317.200-12.932.800 Demografipuljerne kan således både omfatte en faldende henholdsvis stigende aktivitet i løbet af året. Bevilling på demografipuljerne i budgetåret sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i budgetlægningen. Kommunernes Landsforening skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn for juni måned 2013 ved udarbejdelsen af budget 2014 (15-17). I nedenstående tabel ses KL s nye skøn for udviklingen i priser og lønninger fra 2011/12-2016/17, som er indarbejdet i budgetforslaget. 9
Tabel 3: Kommunal pris- og lønudvikling 2012-2017 2011-2012* 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 2016-2017 Brændsel (art 2.3) 1,64 0,70 2,20 1,06 1,06 1,06 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 2,66 0,54 0,69 1,06 1,06 1,06 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,62 1,30 1,60 1,60 1,60 1,60 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 2,52 1,40 1,80 1,80 1,80 1,80 Tilskud til kollektiv trafik (konto 2.32.31 grp. 001) 2,40 0,40 2,10 2,10 2,10 2,10 Priser i alt 2,50 1,16 1,62 1,62 1,62 1,62 Løn og priser i alt, nye skøn 2,2 0,9 1,3 1,8 1,8 1,8 Kilde: KL s Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2014-2017 af juni 2012. Der er foretaget efterregulering i budgetgrundlaget for de ændrede fremskrivninger for 2012 til 2013. Taksterne er på de dele af virksomheden, hvor taksten ikke er fastsat i henhold til en lov er ikke prisfremskrevet. Budgetterne for tjenestemandsforsikringer er, efter anbefaling af Sampension, indarbejdet med en ny afregningsprocent på 44,66 %. Finansiering og balance Skatter og tilskud. De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Som alternativ til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, har kommunerne også mulighed for at vælge en selvbudgetteringsmodel. Hvis den enkelte kommune skønner, at indkomstgrundlaget i det pågældende år vil overstige det statsgaranterede grundlag, kan kommunen vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014 i alt 4,421 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2011 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 11,40 pct. I budgettet anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som oplyst af Økonomi og Indenrigsministeriet. I nedenstående tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. 10
Tabel 5 Virkning af fremskrivning med KL s skøn for væksten 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Udskr.grundlag personskat budgetforslag 2014-2017 med den anførte demografi 4.421.386 4.597.948 4.702.865 4.781.837 Statsgaranti vedrørende 2014 4.421.386 Vækstskøn juni 2013 3,2 2,5 2,3 Vækstskøn august 2013 3,1 2,5 2,3 Faktisk anvendt skøn for garantigrundlag i B2014-2017 3,99 2,28 1,68 Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) 1.167.246 1.213.858 1.241.556 1.262.405 Grundværdier 3.980.252 4.218.950 4.450.991 4.673.542 Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 Provenu af selskabsskat 5.649 6.180 6.359 6.461 Indbyggertal (folketal befolkningsprognose) 29.169 29.055 29.002 28.986 Indbyggertal (folketal faktisk pr. 23.09.2013) 29.285 Indbyggertal (folketal faktisk pr. 25.10.2013) 29.267 Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) 29.010 28.896 28.843 28.827 Beregningen af udviklingen på skatterne er særlig vanskelig i disse tider. Finanskrisens direkte konsekvenser for Sorø Kommunes udskrivningsgrundlag er fortsat svære at forudsige. Da der er valgt statsgaranti for årene 2011, 2012 og 2013 vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2013, 2014 og 2015. Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Økonomi og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på 29.010. Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen det vil sige nedjusteret i 2015, 2016 og 2017 med 114, 53 og 16. Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Dækningsafgifterne er fastholdt på et uændret niveau fra 2014 til 2017 for så vidt angår de offentlige ejendomme og med en vækst for øvrige som på grundskatterne. Selskabsskatten er fastsat til 5,649 mio. kr. i 2014 udmeldt i tabel fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Udgangspunktet fra 2014 er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra KL. Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.) Byrådet har vedtaget en finansiel strategi og status pr. november og 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. 11
Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Økonomiaftalen for 2014 gav i al væsentlighed adgang til ansøgning om lånedispensation fra: en lånepulje på det ordinære anlægsområde for i alt 0,2 mia. kr. en lånepulje på kvalitetsfondsområdet for i alt 0,65 mia. kr. en lånepulje for kommuner til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner på 0,5 mia. kr. en lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale for i alt 0,2 mia. kr. De nævnte puljer blev ansøgt ud fra kendt anlæg i det tekniske budgetforslag og de modtagne anlægsønsker. Sorø Kommune modtag lånedispensationer for i alt 17,1 mio. kr. som blev besluttet indarbejdet i budget 2014. Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation / affaldsområdet. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse. Kommunen skal løbende registrere hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Økonomi og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. Jf. Kodeks for det gode budgetarbejde er målsætningen en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 75 mio. kr. ved udgangen af 2016. Kassestyrkelsen i det endelige budget for budgetperioden 2014 til 2017 udgør 44,840 mio. kr. Resultatet er at likviditetsudviklingen holdes indenfor den politiske målsætning. Anlæg De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, som på tærsklen til 2014 for en stor del forventes gennemført, idet der dog fortsat vil være overførsler fra 2013 til 2014, særligt fra projektet på Frederiksberg Skole. Overførslerne fra tidligere år skal finansieres af kassen. Anlægsprogrammet i 2014 er finansieret via budgettet. 12
Der er ikke budgetlagt med anlægsindtægter via grund- og ejendomssalg. Den samlede anlægsplan viser en udgift over de 4 kommende budgetår i alt på 88,8 mio. kr. Herudover skal der tages højde for den forventede anlægsplan for Frederiksberg skole inkl. Tandklinik for en netto sum på 56,3 mio. kr. (anlæg 122,5 mio. kr. fratrukket lån 66,2 mio. kr.) Resultatet er en brutto anlægsudgift på 80,6 mio. kr. i 2014, 63,6 mio. kr. i 2015, 47,7 mio. kr. i 2016 og 19,4 mio. kr. 2017. Anlægsrammens størrelse incl. nettovirkningen af Frederiksberg Skole, skal fastsættes under hensyntagen til den samlede økonomiske ramme, herunder i særdeleshed det strukturelle overskud, hvorunder der skabes finansiering til anlæg og afdrag på lån. Tekniske korrektioner Den administrative gennemgang af overslagsår 2014 i budget 2013 har givet anledning til et antal tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske korrektioner med baggrund i: Budgetstatus pr. 31. marts og halvårsregnskab pr. 30. juni Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen Skatter og tilskud Løn- og prisudviklingen Gennemgang af budgetter med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi altså retvisende budgetter Demografiske ændringer på områderne: børnepasning, folkeskoler, ældre, forebyggende sundhedsindsats og voksen/handicap. De tekniske ændringer fremgår af høringsmaterialet anført på skemaer. Balance Ved opgørelsen af den kommunale balance er der særligt to hensyn, der skal holdes fokus på: Råderum til investeringer Likviditetsforbruget. Den strukturelle balance viser, at der er et råderum til investeringer, efter finansieringen af afdrag på lån. Tabel 6: Budgetaftalens strukturelle balance 2014 2015 2016 2017 I alt Strukturel balance -71.750,7-52.596,3-61.695,0-61.390,7-247.432,7 - Afdrag på lån 15.313,0 29.589,9 31.489,9 33.113,2 109.506,0 Råderum til investeringer -56.437,7-23.006,4-30.205,1-28.277,5-137.926,7 Note: I den strukturelle balance er minus (-) overskud/indtægt og plus (+) underskud/udgift 13
Grundlaget for budgetlægningen Udgangspunktet Budgetlægningen for 2014 har taget udgangspunkt i budgetoverslagsåret 2014 i det vedtagne budget 2013. Der er foretaget ændringer og flytning af budgetbeløb inden for politikområderne (nulsumsændringer) samt tekniske ændringer jfr. forudsætningerne ovenfor. Budgetteringsmetode I budgetteringsmetoden for budget 2014 2017 indgår følgende elementer: Politikområder/bevillingsniveau Budgettet er opdelt i politikområder. Politikområderne kan henføres til 3 områder: serviceområdet, overførselsområdet og det brugerfinansierede område. Bevillingsniveauet (udvalgenes dispositionsret) fastlægges som nettobevillinger pr. udvalg for hvert af de 3 områder, idet dispositionsretten for det brugerfinansierede område begrænses af det enkelte forbrugsområde. Bevillingerne specificeres på politikområder. Rammebudgetteringsprincippet kombineret med blokbudgettering Udvalgenes budgetramme tager udgangspunkt i budgetkæden for 2014-2017 således: Basisbudget = det allerede fastlagte budgetoverslagsår 2014-2017. Basisbudgetterne er blevet prisfremskrevet som beskrevet under pris- og lønudviklingen. Virkninger af ny lovgivning er søgt indarbejdet, evt. via omprioritering indenfor politikområdet eller som en teknisk ændring efter beslutning i Økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger er vurderet for så vidt angår budgetbeløb over 100.000 kr. og indarbejdet efter beslutning i Økonomiudvalget. Budgetdialog med borgere, brugere, samarbejdsudvalg. m.fl.: Budgetprocedure og budgetforslag har været genstand for drøftelser i fagområderne, og der er gennemført høringsrunde i august-september måned 2013 i forhold til MED-organisationen. Borgere og brugere har via adgang til budgetmaterialet på kommunens hjemmeside haft mulighed for at kommentere på budgetmaterialet. 14
Økonomistyring Med baggrund i visionen, de bærende principper og den principielle beslutning om at anvende aftalestyring som overordnet styringsprincip tager Sorø Kommunes model for økonomistyring udgangspunkt i en decentralisering med dialogbaseret aftalestyring som ramme for opgaveudførelsen. Koncept for udviklingsaftaler godkendt af Byrådet i 2013 er gældende for Sorø Kommune. Foruden koncept for udviklingsaftaler omfatter økonomistyring følgende hovedprincipper: Budgettets opdeling Budgettet er delt op i en række politikområder. Hvert politikområde er delt op i rammebelagte udgiftsområder og ikke-rammebelagte udgiftsområder der kan ikke flyttes midler mellem de to typer udgifter uden Byrådets accept. Ud over nævnte opdeling vil nogle områder endvidere være omfattet af princippet om hvile i sig selv (brugerfinansierede) og andre af budgetgaranti (overførselsindkomster). Herudover vil der være jordforsyning og serviceområder. Bevillingsniveau Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Det betyder, at Byrådet giver en nettobevilling til drift til det enkelte fagudvalg. Derved kan fagudvalget flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder blot ikke flytte mellem ramme - og ikke-ramme belagte områder. Serviceniveau/mål må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Administrationen (Direktion/fagcenter) kan flytte midler inden for det enkelte politikområde på samme vis, som fagudvalget kan mellem politikområder. Der gives en bruttobevilling til anlæg som krævet af ministeriet ligesom der til politikområdet Renter og finansiering gives de krævede bruttobevillinger pr. opgaveområde. Anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr. forelægges særskilt for Byrådet som enkeltsager, mens anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet. Budgetlægning Byrådet fastlægger mål, serviceniveau, særlige resultatkrav og indsatsområder samt økonomiske rammer pr. politikområde i budgetlægningen. Disse oplysninger formidles efter budgetvedtagelsen fra fagudvalg og Direktion til fagcentre og institutioner i form af aftaler. Rammestyringsprincip Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får en pose penge til udmøntning af mål og opgaver. Posen indeholder midler til afholdelse af løn og anden drift. Der er frihed til at anvende lønkroner 15
til anden drift og visa versa (lønsumsstyring). Servicerammen skal overholdes, og der er således ikke mulighed for at bruge af næste års budget. Budgetforsikringsmodel Modellen har til hensigt at supplere med et yderligere redskab rettet mod at sikre budgetoverholdelse for Sorø Kommune under et, som omfatter både de decentrale som de centrale budgetenheder, sådan at der i tilfælde af budgetoverskridelse sikres inddækning indenfor det samlede budget. Konkret vil der i maj, september og november måneder blive meldt ud til alle budgetenheder om den gennemførte budgetstatus (31/3, 30/6 og 30/9) har givet anledning til en økonomisk udfordring og dermed om de skal reserveres midler til budgetforsikringspuljen, herunder størrelsen omregnet til procent for den enkelte budgetenhed. Når det endelige regnskab aflægges (februar måned året efter) vurderes det på ny, om der er en reel økonomiske udfordring og i så fald vil budgetforsikringspuljen inddække udfordringen. De resterende midler fra budgetforsikringspuljen vil blive overført til det kommende budgetår og fordelt til de bidragende budgetenheder. Overførsel mellem budgetår følger de gældende regler. Overførselsregler Der er fastsat følgende regler for overførselsadgang til næste år: Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overskud overføres til en individuel opsparingspulje, der frigives i overensstemmelse med tilsvarende afdrag/mindreforbrug. Underskud overføres til en individuel lånepulje, og der laves en aftale om afvikling af underskuddet. Sorø Kommune er en enhedsforvaltning og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne. Statens sanktionslovgivning implementeres internt i Sorø Kommune. Hvis Sorø Kommune samlet set overskrider servicerammen og sanktioneres af Staten, sanktioneres de politikområder, der samlet set har underskud. En eventuel sanktion implementeres ved, at institutioner med underskud sanktioneres med 60 % af politikområdets andel af underskuddet, mens alle institutioner indenfor politikområdet sanktioneres med 40 %. Opfølgning Der er etableret et Ledelsesinformationssystem på udvalgte data styringsnøgletal - som afrapporteres løbende til udvalgte modtagere. Opfølgningen sker månedsvis i forhold til Økonomiudvalget og 4 gange årligt i forhold til Byrådet. 16