Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet



Relaterede dokumenter
Resultater og erfaringer fra DGCG

PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Pausering af AK-behandling før invasive indgreb

Gynækologisk afdeling

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

Antikoagulationsbehandling i forbindelse med øjenoperationer

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Indberetningsskema Region Midtjylland, april 2010

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Status på Kræftplan II

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

April Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS)

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Bilag til Kræftplan II

Præsentation af DECV

Dansk Lunge Cancer Register

Ny standard for det daglige multidisciplinære samarbejde

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Dumme spørgsmål eksisterer ikke..

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Årsrapport Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Indtastningsvejledning. Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Status Kræft- og hjertepakker

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Abdomen semester mål

Regional anæstesi og AK-behandling - Er vi for restriktive?

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Center of Excellence Silkeborg

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen

Bilag til Kræftplan II

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

AUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Koordinatorfunktionen

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

(DPCD) Status og fremtid

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Transkript:

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark

Har komorbiditet betydning hos patienter med gynækologisk kræft? DGCD årsrapport 20: www.dgcg.dk

THE IMPACT OF COMORBIDITY ON THE SURVIVAL OF OVARIAN CANCER PATIENTS Sperling C, Noer MC, Christensen IJ, Nielsen ML, Lidegaard O, C Gynecol Oncol. 203 Jan 3. Model Model 2 Covariate p-value HR p-value HR COMORBIDITY CCI=0* CCI< AGE < 49* 50-59 60-69 70-79 > 80 STAGE I* II III IV HISTOLOGY Endemetrioid* Mucisnous Clear cell Serous Other RESIDUAL TUMOUR No residual tumour Residual tumour PS PS=0* PS= PS=2 PS=3 PS=4 p<0.00.3 p<0.00 p<0.00 p<0.00 p<0.00.37.63 2.5 4.25 2.42 4.35 5.65.55.87 0.94.55 2.68 - p=0.032.7 p<0.00 p<0.00 p<0.00 p<0.00 p<0.00.376.62 2.02 3.34 2.26 4.5 5.02.35.79 0.94.62 2.46.33 2.04 3.46 2.93

Ovarian cancer THE IMPACT OF COMORBIDITY ON THE SURVIVAL OF OVARIAN CANCER PATIENTS Sperling C, Noer MC, Christensen IJ, Nielsen ML, Lidegaard O, C. Gynecol Oncol. 203 Jan 3. Endometrial cancer (Corpus) COMORBIDITY IS AN INDEPENDENT PROGNOSTIC FACTOR IN WOMEN WITH UTERINE CORPUS CANCER. A A NATIONWIDE COHORT STUDY. Noer MC, Sperling S, Christensen IC, Shee MC, Lidegaard Ø, C. Submitted

Forløbstider kræftpakker Den faktiske forløbstid kan derfor være længere afhængig af bl.a. patientens almentilstand og omfanget af komorbiditet.

Præoperativt udrednings forløb maks. 24 dage Henvisning RMI 200 Cervix c. Endomet c. (høj risiko) Forundersøgelse gyn. amb. Cervix c. Stadieinddeling i GA OP Visitation PET/CT Tilsyn: Anæstesi Andre relevante specialer (afh. Af comorbiditet) Multidisciplinær team meeting (MDT): Gynækologer Onkologer PET/CT Radiolog Patolog

Forløb RH Visitation inden for døgn

Patient oplysningsseddel sendes til patient eller udfyldes i venteværelse til forundersøgelse

DGCD komorbiditet registrering. Bruges som EPJ Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD)

Antitrombotisk behandling - dosering ved invasive procedurer Ni procent af den danske befolkning er i AK behandling. Risikoen for blødning ved opretholdelse af behandlingen skal afvejes mod risikoen for tromboemboliske komplikationer. K-vitamin-antagonister (warfarin (Marevan ), phenprocoumon (Marcoumar )) INR på operationsdagen: > 2,9: operationen udsættes. Kontrollér INR 4-7 dage præoperativt. Der stiles efter INR <2,0 ved 3 dages pause; dog længere pause hvis INR er over terapeutisk niveau. INR på operationsdagen:,5-2,9: indgreb, hvor der ikke er høj blødningsrisiko, kan udføres. <,5: Alle indgreb kan udføres. Acetylsalicylsyre Tre dages pause forud for større operationer hos patienter med normalt trombocyttal. Patienter med trombocyttal <50 mia/l bør holde 5-7 dages pause. Patienter med særlig høj risiko for arteriel tromboemboli (fx nyligt akut koronart syndrom, stroke eller TCI) bør ikke holde pause. Clopidogrel (Plavix ) Fem dages pause forud for invasive procedurer hos patienter med normalt trombocyttal. Syv dages pause ved trombocytopeni. Konfererence med kardiolog, hvis pausering med trombocythæmmende midler skal planlægges hos patienter med cardiale stents indsat inden for de sidste 2 måneder. Et erstatningsregime kan være følgende: Patienten opereres på 5. pausedag. Der gives lavmolekylært heparin (Klexane mg/kg x ) i pausedag -4, og bolus Plavix 300 mg på 6. dagen.

Morbidity and mortality audits En gang månedlig audits for alle læger med eksempler på patientforløb

Konklusion Nuværende: Komorbiditet er en faktor som forsøges inkluderet i den præoperative vurdering. Adskillige tiltag er indført i klinikken for at sikre hensyn til komorbiditet. Vores viden om de enkelte andre sygdommes prognostiske værdi er relativ begrænset Der forekommer uheldige forløb som potentielt kunne være undgået ved bedre viden og alerts om komorbiditet. Komorbiditet er en daglig organisatorisk tidskrævende udfordring i klinikken

Konklusion Fremtidig: Forbedre information om komorbiditet fra primærsektoren (henvisninger) Udvikle flere komorbiditets specifikke afdelingsinstrukser Der er behov for forskning til at udvikle relevante kirurgiske komorbiditets indices Indbygge alert i patienforløbene. Hvordan? Forskning IT komorbiditets programmer der fødes med patientoplysninger (hjemme PC), LPR data og kliniske database variable (DGCD) Alerts kommer med anbefalinger til undersøgelser og behandling i henhold til de videnskabeligt udviklede afdelingsinstrukser.