5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Relaterede dokumenter
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Tabelrapport. Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, data og læringsressourcer

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Faglig udvikling i praksis. Geovidenskab. Rosborg Gymnasium. 24. april Lars Andersen & Kim Bertelsen. Fagkonsulenter

SIP Digitale kompetencer

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Godt i gang med Tegn på læring

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

It på ungdomsuddannelserne

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011.

Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet

CUDiM Aarhus Universitet

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Karaktergivning i gymnasiet

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Bedre udbytte af it i skolen

Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og digitale læringsressourcer

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering

Digital hverdag Materiale til refleksiv digital dannelse til folkeskolens ældste klasser.

Natur og naturfænomener i dagtilbud

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g

Karakterer og optagelse.

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen

God undervisning set med elevernes øjne. Input til arbejdet med at udvikle undervisningen

Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

BETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE

Overgangen fra grundskole til gymnasium

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet

SKurser. kolebaserede

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Karaktergivning i gymnasiet

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2015 Arbejdsmiljøuddannelserne

Sprog billeder kortlink.dk/rudd

UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018

Virksomhedernes kendskab til euv

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Redskab til selvevaluering

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2017 Arbejdsmiljøuddannelserne

Bilagsrapport. Evalueringsrapport 2016 Arbejdsmiljøuddannelserne

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Guide til elevnøgler

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: K.311

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

Guide til klasseobservationer

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Transkript:

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier i undervisningen 6 Definér et klart formål med at inddrage digitale teknologier i undervisningen 8 Skab den rette balance i elevers brug af sociale medier i undervisningen 10 Vær opmærksom på elevers forskellige faglige forudsætninger og tekniske kompetencer 12 Giv feedback, der afspejler digitale arbejdsformer og produkter 14 Hvis du vil vide mere 5 veje til at understøtte fagligt udbytte 2018 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Foto: Maria Tuxen Hedegaard Illustration: BGRAPHIC & Noun Project Tryk: Rosendahls ISBN: (www) 978-87-7182-129-1 ISBN: 978-87-7182-130-7

Hvorfor denne guide? Den digitale udvikling sætter sit præg på samfundet og ungdomslivet anno 2018. Øget digitalisering og nye teknologier påvirker i høj grad også skolegangen og undervisningen på de gymnasiale ud - dannelser, fordi det både ændrer, hvad eleverne skal lære og måden, de skal lære på. Samtidig skal der med gymnasiereformen fra 2017 udvikles en digital strategi, som rummer reformens fokus på faglighed, kundskaber og almendannelse og styrker elevernes faglige resultater. Hvis digitale teknologier skal understøtte nuværende og kommende generationer af gymnasieelever, er det nødvendigt at få et indblik i, hvordan de bruger teknologi i relation til skolearbejde i og uden for undervisningen, og hvordan og hvornår de selv vurderer, at teknologi kan understøtte deres arbejds- og læreprocesser og ikke mindst hvornår de ikke kan. Et indblik i de unges virkelighed med digitale teknologier er også vigtigt, når skolerne drøfter deres strategier for at inddrage digitale teknologier i undervisningen. I denne guide får I som lærere og ledere fem veje, der kan understøtte, at eleverne får et fagligt ud bytte af digitale teknologier i undervisningen og som samtidig sikrer, at jeres skole får drøftet både strategiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser omkring brugen af digitale teknologier. Guiden formidler de væsentligste indsigter fra undersøgelsen Digitalisering i gymnasiet set fra et elevperspektiv og peger på en række diskus sioner, der er vigtige at tage ude på skolerne, hvis eleverne skal have et fagligt udbytte af digitale teknologier i undervisningen. 3

1 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier i undervisningen 4

Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier i undervisningen Hvordan kan elevernes viden, erfaringer og ideer understøtte skolens strategi for digitale teknologier i undervisningen? Eleverne har en masse perspektiver på, hvordan og hvornår digitale teknologier kan bidrage med et fagligt udbytte og også på, hvornår de ikke kan. Eleverne vil have andre perspektiver på og erfaringer med at bruge digitale teknologier end lærere og ledere. Det er fx en god ide at inddrage deres perspektiver på brugen af sociale medier, mens I som lærere og ledere i højere grad står for overvejelser om didaktisk og pædagogisk brug af digitale teknologier. Sådan gør I Diskutér, hvordan I kan bruge elevers viden, erfaringer og ideer i jeres arbejde med en strategi for digitale teknologier i undervisningen: Hvordan arbejder I på skolen med at få indblik i elevernes perspektiver på brugen af digitale teknologier i relation til undervisning og skolearbejde? I hvilke sammenhænge og diskussioner om digitale teknologier i under visningen giver det mening for jer at inddrage elevers perspektiver? Elevernes fem formål med at bruge digital teknologi i relation til skole og undervisning 1. At bruge digitale teknologier til at søge information 2. At bruge digitale teknologier til at søge hjælp og dele viden 3. At bruge digitale teknologier til at udarbejde et produkt eller en opgave 4. At bruge digitale teknologier til at evaluere elevernes viden, færdigheder og kompetencer 5. At bruge digitale teknologier som et afbræk fra undervisningen 5

2 Definér et klart formål med at inddrage digitale teknologier i undervisningen 6

Definér et klart formål med at inddrage digitale teknologier i undervisningen Hvad er formålet med at bruge digitale tek - nologier i det enkelte fag og i den konkrete undervisningssituation? Hvis de digitale teknologier skal understøtte jeres undervisning og elevernes faglige udbytte, er det afgørende, at de fagligt giver mening i undervisningssituationen. Tænk derfor over muligheder og barrierer ved at bruge teknologier i den enkelte klasse, det enkelte fag og ift. det enkelte emne. Det er fx værd at overveje, om formålet med at inddrage digitale teknologier er, at de styrker elevernes faglige muligheder, fx ved at tilbyde et matematisk værktøj, styrker deres digitale kompetencer eller anvendes for at skabe variation og motivation i undervisningen. Dermed er det også vigtigt at overveje, hvornår det fagligt giver mening at arb ejde digitalt og hvornår eleverne får mere ud af at arbejde uden digitale teknologier. Det er en god ide at inddrage eleverne i jeres tanker om formålet med de digitale teknologier i timerne, så også eleverne kan se det faglige formål med at bruge teknologierne. Sådan gør I Diskutér, hvad formålet er med at inddrage teknologi i undervisningen: I hvilke fora skal I som lærere gøre sig overvejelser om formålet med at inddrage digitale teknologier i undervisningen? Hvem skal I som lærere diskutere jeres overvejelser med? Hvordan kan I som lærere blive klædt på til at til vurdere didaktiske og pædagogiske muligheder og barriere i forbindelse med nye digitale teknologier i undervisningsbrug? I matematik har vi lavet en videoaflevering ved at vise skærmen og så snakke. Det var en god måde at øve mundtlig matematik. Der er altid nogle, der har svært ved at sige noget i klassen, så det er en god måde for dem at vise, at de kan noget. Gymnasieelev 7

3 Skab den rette balance i elevers brug af sociale medier i undervisningen 8

Skab den rette balance i elevers brug af sociale medier i undervisningen Hvor meget skal sociale medier fylde i undervisningen? Facebook og andre sociale medier kan forstyrre elevernes koncentration i forbindelse med undervisning og skolearbejde. Men eleverne bruger også sociale medier i faglige sammenhænge, fx som digitale læringsfællesskaber, hvor de diskuterer faglige spørgsmål og videndeler. Der er derfor brug for, at elever og lærere finder den rette ba l ance i elevernes brug af sociale medier, sådan at eleverne bruger sociale medier, når det giver fagligt mening, men også øver sig i at logge af, når de sociale medier alene optræder som en forstyrrelse. Det kræver, at eleverne bliver bevidste om, hvilken indvirkning sociale medier har på dem, og hvornår det er vigtigere at være til stede i undervisningsrummet. Sådan gør I Diskutér, hvordan I som lærere og ledere bedst kan håndtere udfordringer og muligheder ved sociale medier: Hvordan kan jeres skole hjælpe eleverne med at forstå, hvornår sociale medier er hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige at bruge ud fra et fagligt perspektiv? Hvordan kan jeres skole lave nogle rammer, der kan tage højde for, at både lærere og elever har forskellige holdninger til brug af sociale medier i undervisningen? Hvis Facebook er åben, så kan jeg ikke koncentrere mig. Man skal være god til at logge af. Hvis man bliver ved med at have det åbent ved siden af hinanden, så bliver det noget halvt noget. Det er vigtigt at have selvdisciplin til at kunne sige, hvornår det er godt for mig at bruge det, og hvornår er det ikke. Gymnasieelev 9

4 Vær opmærksom på elevers forskellige faglige forudsætninger og tekniske kompetencer 10

Vær opmærksom på elevers forskellige faglige forudsætninger og tekniske kompetencer Hvilke forudsætninger har eleverne for at bruge digitale teknologier med et fagligt formål? Elev erne er vant til at bruge digitale teknologier i deres fritid. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har øje for, hvordan de bedst bruger digitale teknologier i en faglig sammenhæng. Fx overfører nogle elever det fokus på hurtighed, som præger deres brug af sociale medier, til deres brug af tekno logier i skolesammenhæng. Det kræver både digitale kompetencer, men også faglig forståelse at bruge digitale teknologier til skolearbejde. Lige som eleverne har forskellige faglige forudsætninger, har de også forskellige forudsætninger for at arbejde med digitale teknologier. For nogle elever optræder digitale teknologier derfor som en ressource i fagene, mens andre oplever dem som en barriere. Sådan gør I Diskutér, hvordan elevernes forskellige faglige forudsætninger får plads i undervisningen og hvordan de kan blive bedre til at bruge digitale værktøjer fagligt: Hvad kræver det af eleverne at kunne bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? Hvilke forudsætninger har vores elever for at bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? Hvordan kan I som lærere og ledere understøtte elevernes forståelse for og kompetencer til at bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? Der er ofte en, der redigerer filmen, og så laver de andre noget andet. Gymnasieelev 11

5 Giv feedback, der afspejler digitale arbejdsformer og produkter 12

Giv feedback, der afspejler digitale arbejdsformer og produkter Hvordan får eleverne feedback på deres digitale arbejde? Digitale teknologier giver eleverne mulighed for at arbejde på andre måder og udarbejde andre typer af produkter, end ved fx klassiske skriftlige opgaver eller mundtlige oplæg. Men elev erne savner ofte feedback på deres digitale produkter som fx film og podcasts. Skal digitale teknologier, arbejdsformer og produkter bidrage i en faglig sammenhæng, er det vigtigt, at lærerne udvikler feedbackformer knyttet til digitale arb ejds processer og produkter. Det drejer sig om at inddrage digitale teknologier med et tydeligt fagligt formål, for på den måde kan læreren også give faglig feedback på elevernes digitale arbejde. Sådan gør I Diskutér, hvordan I som lærere og ledere kan udvikle feedback- og evalueringsformer, der afspejler digitale arbejdsformer: Hvilke digitale teknologier bruger vores elever til at udarbejde opgaver, og hvilke produkter kommer der ud af det? Hvordan bliver I som lærere klædt på til at evaluere og give feedback på forskellige typer af digitale produkter? Vi går ikke så meget op i, om det ser professionelt ud, når vi laver film. Karakteren hænger sammen med rapporten, ikke hvordan produktet ser ud. Gymnasieelev 13

Hvis du vil vide mere Hent udgivelse Denne guide er baseret på undersøgelsen Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv. Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv Både guide og undersøgelse kan downloades på www.eva.dk/ungdomsuddannelse Om datagrundlaget Undersøgelsen omhandler gymnasieelevers perspektiver på brug af digitale teknologier i relation til undervisning og skolearbejde. Undersøgelsen bygger først og fremmest på interview med og logbøger udfyldt af elever fra seks gymnasier suppleret med lærer- og ledelsesinterviews. Der er tale om skoler for - delt på stx, hhx og htx spredt landet over. Indledningsvist er elevernes brug af digitale tek nologier blevet kortlagt ved, at fem 1.g. klasser har udfyldt en logbog om deres brug af digitale teknologier i relation til skolearbejde og under visning i løbet af en uge. I forlængelse heraf er der blevet gennemført 10 individuelle interview og 7 gruppeinterviews med i alt 39 elever, gruppe interviews med i alt 15 lærere, samt individuelle interview med repræ sentanter for ledelse på de seks gymnasier. 14

Vidste du, at... elever bruger disse digitale teknologier i og uden for undervisningen Skolerelateret brug Ikke skolerelateret brug POWERPOINT FAGLIGE HJEMMESIDER ONENOTE VÆRKTØJER TIL MATEMATIK OG NATURFAGENE EXCEL GOOGLE DOCS KAHOOT FACEBOOK SØGEMASKINER FILMREDIGERINGS- PROGRAMMER YOUTUBE NYHEDSSIDER TWITTER MUSIKTJENESTER INSTAGRAM STREAMINGTJENESTER SNAPCHAT SKOLENS INTRANET FX LECTIO WORD ANDRE SOCIALE MEDIER

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T 3555 0101 E eva@eva.dk H www.eva.dk