Tandplejen i Aalborg Kommune anerkendes for deres excellente resultater.

Relaterede dokumenter
KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl SCKK

Recognised for Excellence

Brugerdialogen og den gode cirkel. Skolechef Bodil Birn Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, Aarhus Universitet

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl på Århus Købmandsskole

Offentlig Økonomistyring

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

KVALITET I OFFENTLIG SEKTOR EFQM EXCELLENCE MODELLEN 2003 I PRAKSIS

Konsekvenser af brugerfokus

Introduktion til KVIK

Kvalitetskonference

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

1. Hvad er en vision?

1. Hvad er en mission?

Anlægsområdets arbejde med Committed to Excellence

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Kvalitet på arbejdspladsen

Tilstandsrapporten - Din enhed

Post Danmark A/S. Europas dygtigste og mest engagerede medarbejdere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Indhold. Dagtilbudspolitik

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Lær det er din fremtid

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Pædagogisk Læreplan. Teori del

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Metodebevidsthed og synliggørelse af metoder

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Kvalitetssikringsplan

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Greve Kommunes skolepolitik

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Børne- og Ungepolitik

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Korsvejens Skoles Vision

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Helhedsorienteret selvevaluering -Fra dokumentation til organisationsudvikling

Direktionens årsplan

Introduktion til kriterium 1 Udfordringer i det excellente lederskab. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Innovationens Syv Cirkler

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Udviklingsplan område Slangerup

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Anmeldt tilsyn Rapport

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

God ledelse i Solrød Kommune

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Forslag til indsatsområde

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Transkript:

Tandplejen i Aalborg Kommune anerkendes for deres excellente resultater. Gerd Bangsbo, overtandlæge, Aalborg Kommunes Tandpleje. Pia Clemmensen, souschef Aalborg Kommunes Tandpleje er en stærk organisation med gode resultater og med engagerede ledere og medarbejdere. Der er en høj fælles faglighed i organisationen og et klart fokus på at skabe tandsundhed hos børn og unge. Den bedste tandsundhed udført med størst tryghed for barnet, er den faste ledetråd i Tandplejens møde med patienterne og deres forældre. Sådan beskrives Aalborg Kommunes Tandpleje af Statens Center for Kvalitet og Kompetence (SCKK) i deres tilbagemelding i forbindelse med at Tandplejen i starten af 2011 ansøgte om og modtog kvalitetsprisen Recognised for excellence - som bygger på Excellence modellen. Artiklen beskriver kort Excellencemodellen, hvorfor tandplejen valgte at arbejde med netop denne model og hvad det har betydet for Tandplejen at ansøge om og modtage en kvalitetspris. Excellence-modellen Alle organisationer kan anvende excellencemodellen. Modellen er imidlertid ikke særlig udbredt i danske virksomheder og det er i grunden ærgerligt, for modellen byder på en god mulighed for at få et helhedssyn på sin organisation og på en systematisk måde at indtænke evaluering og læring i de daglige rutiner. Modellen bygger på otte grundprincipper de otte fundamentale principper, som illustreres som otte elektroner omkring Excellence modellen (fig. 1). Disse grundprincipper er til stede i alle excellente virksomheder uanset branche, organisering, miljø, omverden, interessenter, eksistensberettigelse og kultur. Principperne er vigtige hver for sig, men et virksomhedsfokus som inkorporerer dem alle får maksimalt udbytte. Figur 1

Selve Excellencemodellen illustreres med ni bokse (fig. 2), hvoraf de første fem kaldes indsatskriterierne det drejer sig om Ledelse, Strategi, Medarbejdere, Partnerskaber og Ressourcer og Processer, Produkter og Serviceydelser. Indsatskriterierne dækker over hvad organisationen gør, på hvilket grundlag og hvordan den gør det. De sidste fire bokse kaldes resultatkriterierne og handler om Kunderesultater, Medarbejderresultater, Samfundsresultater og Nøgleresultater. De dækker over hvilke resultater organisationen opnår på de forskellige områder. Figur 2 Sammenhængen i modellen og dens dynamiske natur illustreres ved pilene over og under de ni bokse: Indsatser leder til resultater og den excellente organisation bruger omvendt også sine resultater til via innovation, læring og kreativitet at forbedre indsatserne. Hvert kriterium har en definition - f.eks. har indsatskriteriet Ledelse fem underkriterier, hvor det første lyder: Ledere udvikler mission, vision, værdier og etik og agerer som rollemodeller hvilket igen uddybes i seks punkter, som kan bruges som en slags tjekliste og kan bruges til at gå i dybden med hvad der kræves for at have et excellent lederskab. Modellen lægger op til et helhedssyn intet overses - i bund og grund handler modellen om at have overblik over sin organisation, skabe fokus og forbedre sig. Excellencemodellen handler om sammenhæng, om læring og om dagligdagen Aalborg Kommunes Tandpleje blev introduceret til Excellence allerede i 2004 via vores engagerede forvaltningsdirektør, som fra en tidligere ansættelse havde erfaring med modellen. Det er dog først i løbet af de seneste år, at Tandplejen for alvor selv har arbejdet med modellen. For Aalborg Kommunes Tandpleje er det særligt det aspekt, at modellen kommer hele vejen rundt om organisationen og fokuserer på sammenhængen mellem indsatser og resultater og handler om det vi gør i forvejen, som giver mening. At være skarpe på at opnå resultater på baggrund af veldefinerede og planlagte indsatser appellerede stærkt til vores måde at tænke ledelse og processer på - og da modellen ydermere lægger op til at den excellente organisation hele tiden har fokus på at blive bedre både i processer og resultater - ja så var vi med!

For Tandplejen har det været vigtigt, at der ikke skulle gå model i den blandt medarbejderne. Modellen behøver ikke være særlig kendt blandt medarbejderne. Det er for os nærmere et ledelsesansvar at komme hele vejen rundt i modellen og implementere den og sammenhængen i dagligdagen. Når vi systematisk vurderer vores resultater og vores proces med at nå dem, drøfter hvad vi kan lære og hvordan vi via kreativitet og innovation kan blive endnu bedre så handler det for os om, at vi som ledelse skaber rammerne for en lærende og kreativ kultur og ikke om kriterier, bokse m.m. Konkret er mange af vores resultater også opdelt på klinikniveau og de enkelte klinikker er derfor tvunget til at tage stilling til egne resultater og indsatser på lokalt niveau for at kunne bidrage til den fælles forbedring. Selvevalueringsprocessen ansøgningsprocessen På baggrund af arbejdet med Excellence kan en organisation vælge at gennemgå en selvevaluering. Her gennemgås hvert kriterium og organisationen scores ud fra en betragtning om, hvor langt organisationen er i sine bestræbelser på at være excellent. Man kan sige, at man får taget temperaturen på det overordnede niveau, får øje på hvor organisationen er stærk og hvor man med fordel kunne have et øget fokus. Tandplejen valgte i starten af 2010 for første gang at forberede sig på en selvevaluerings-proces og ansøge om kvalitetsprisen Recognised for Excellence hvilket kræver at man samlet opnår min. 300 point. Overtandlæge Gerd Bangsbo udtaler: Vi tilmeldte os kvalitetsprisen, idet vi gerne ville vide, hvor godt vi performer i vores organisation, men det var også på baggrund af en nysgerrighed over, hvilke processer vi skulle igennem for at blive vurderet. Processen har stået på i knapt et år, hvor vi har skullet evaluere organisationen, og det har affødt en masse læring. Rent praktisk foregik det på den måde, at vi hen over 2010 systematisk gennemgik vores indsatser, processer og resultater og desuden deltog overtandlægen og souschefen sammen med Forvaltningens kvalitetschef i et inspirerende netværk med andre potentielle kvalitetsprisansøgere. Efter opstartsmøde med fire assessorer fra SCKK i november 2010 blev ansøgningsdokumentet udfyldt med en beskrivelse af organisationen ud fra hvert kriterium - og de resultater vi ønskede at præsentere, skulle udvælges. Dokumentet skal give en beskrivelse af organisationen og tydeliggøre sammenhængen mellem indsatser, processer, resultater og læring og forbedring. Alt i alt en spændende og krævende opgave som på mange måder mindede om en eksamensforberedelse. Resultatet blev et dokument på ca. 70 sider. Det har været et større arbejde at blive indstillet til kvalitetsprisen, men det har været det hele værd (Gerd Bangsbo) Site Visit og medarbejdernes inddragelse Efter indsendelse af ansøgningsdokumentet fik Tandplejen igen besøg af assessorteamet. Denne gang i to dage på et såkaldt site visit, hvor hele organisationen blev gennemgået - og

ansøgningsdokumentets beskrivelser efterprøvet. De fleste af de 140 medarbejdere på de 11 klinikenheder har haft kontakt med assessorerne. Medarbejderne følte et vist pres inden assessorbesøget og det var blandt andet ledelsens rolle at afmystificere besøget og berolige medarbejderne med, at de skulle udføre deres arbejde, som de plejede under assessorernes site visit. Det var vigtigt at medarbejderne var fortrolige med, at det assessorerne skulle tale med dem om, handlede om det daglige arbejde og at de forventninger vi som ledelse havde til dem blandt andet var at de kendte til de værdier som vi har i Tandplejen og til Tandplejens opgaver og projekter. Site visit sluttede af med en fælles workshop med deltagelse af ledergruppen, tillidsrepræsentanter og assessorer. Her var der lejlighed til at drøfte nogle af de hovedindtryk assessorerne havde fået ved deres site visit. Værdien af en ekstern anerkendelse Ved modtagelsen af assessorernes Feed back rapport fik Tandplejen samtidig sin scoring som lå på mellem 350 og 400 point nok til at modtage kvalitetsprisen Recognised for Excellence. Såvel ledere som medarbejdere reagerede med glæde og stolthed over modtagelse af kvalitetsprisen Recognised for Excellence. Det giver organisationen energi, at vi er på rette vej. At det vi prioriterer i det daglige, også er det, der giver værdi til brugerne samt medarbejderne. Det har givet en øget selvbevidsthed og selvrespekt (Ledergruppen) Prisoverrækkelsen fandt sted i København i forbindelse med en kvalitetskonference i SCKK s regi og resultatet er også fejret internt ved en festlighed for Tandplejens 140 ansatte. Det er vigtigt, at processen ikke stopper her Feed back rapportens 30 sider rummer dels en grundlæggende vurdering af Tandplejen, dels en vurdering af Tandplejens modenhedsniveau i forhold til de otte fundamentale begreber og dels en vurdering på hvert enkelt kriterium- med både styrker og forbedringsområder. Det har været en gave at få sat et spejl op og blive udfordret af assessorer med en anden faglig baggrund og med erfaring med kvalitet og sammenhæng. Rapporten danner nu grundlag for det videre arbejde med Excellence modellen i Tandplejen. Vi har lært utrolig meget af processen og det er vigtigt, at vi ikke stopper her, men at medarbejderne og ledelsen i fællesskab ser udviklingspotentialer og følger nye veje. (Ledergruppen)

Faktabokse Hvad er excellente organisationer? I EFQM s bog om Excellencemodellen beskrives excellente organisationer som: Excellente organisationer opnår og fastholder høj performance, som opfylder og overgår alle deres interessenters forventninger. Alle organisationer stræber efter succes. For nogle lykkes det, andre oplever perioder med succes, men forsvinder til sidst, og nogle få oplever vedvarende succes og er genstand for fortjent respekt og beundring. Tandplejen i Aalborg Kommune har 140 medarbejdere fordelt på 10 tandklinikker og en specialklinik. I perioden 2005 til 2008 er Aalborg Kommunes Tandpleje gået fra at være 32 klinikker til 10 klinikker. Læs mere om Aalborg Kommunes Tandpleje på: www.aalborgkommune.dk/tandpleje Organisationerne bag kvalitetsprisen I Danmark har SCKK og Center For Ledelse (www.cfl.dk) officiel autorisation til at foretage vurderinger med baggrund i Excellence Modellens krav. SCKK er tilknyttet Personalestyrelsen i Finansministeriet. Processen til anerkendelse: 7. juni 2010: Tandplejen fremsender ansøgning til SCKK om at deltage i en kvalitetsprisproces. Ansøgningen omfatter en organisationsbeskrivelse af Tandplejen. 30. November 2010 En informations- og planlægningsdag for assessorteamet og Aalborg Kommunes Tandpleje 24. januar 2011: Tandplejen fremsender til SCKK en såkaldt selvevaluering, som systematisk forholder sig til Excellence Modellens 32 kriterier. Dokumentet er på 71 sider. 1.-2. feb. 2011: Site visit (to dage). Hvor de fire assessorer besøger samtlige klinikker og taler med alle medarbejdere. 25. feb. 2011: Feedbackrapport fra SCKK ang. Tandplejens resultater, de fik 350-400 point, der udløser prisen Recognised for Excellence. 23. marts 2011: Kvalitetskonference, hvor Tandplejen modtager kvalitetsprisen Recognised for Excellence.