For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2



Relaterede dokumenter
Bilag C; Aktivitetsplan

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Uddannelsesvejledning

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013

Indledning. FN s definition på et handicap

GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Status på Driftsstrategier maj Forsikrede ledige

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

BESKÆFTIGELSESPLAN

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi

VELKOMMEN TIL SESSION 2

Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017

Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Mulige indsatser i beskæftigelsesplan et idéoplæg ALLE KAN BIDRAGE

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Opkvalificering på transportområdet

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Nye reformer - nye løsninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Socialøkonomiske virksomheder. går en stor fremtid i møde

Forandringsteori for Frivilligcentre

Men det løser ikke det grundlæggende problem, som den enkelte medarbejder i kommunen udsættes for.

Oplæg til psykiatriudvalgsmøde den 22. august Beskæftigelse & Sundhed Ved Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

BESKÆFTIGELSESPLAN

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Veteranstrategi for Randers Kommune

Handicappede i foreningslivet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Bilag 1. Handleplan 2019 og 2020 for Teknik- og Miljøområdet. TMU 6. marts 2019

Sociale partnerskaber

NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Fremtidens arbejdskraft...

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Samarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

BESKÆFTIGELSESPLAN

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Ansøgning om støtte. til projekt:

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Virksomhedernes Sociale Barometer

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

De Socialfaglige tilbud

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

2. Indhold Beslutningsforslaget fra Enhedslisten blev på byrådsmødet den 31. august 2016 fremsendt til udtalelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Beskæftigelsespolitik

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Transkript:

Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten af denne målrettede indsats har været betydelig, i den forstand at en stor del af de visiterede unge har formået at fastholde en varig beskæftigelse; typisk under støtteordninger som eksempelvis fleksjobordningen 2. De jobåbninger, der således kan etableres for gruppen af ressourcesvage unge, må formodes i en vis udstrækning at være konjunkturbestemte. Således må det også forventes, at denne gruppe af unge kan få vanskeligere ved at fastholde den beskæftigelse i forbindelse med den nuværende recession. Omvendt har CSV Sydøstfyn ikke en erfaring, der entydigt peger på, at i krisetider vil virksomhedssiden også opgive sit sociale ansvar. Men derimod peger tidligere erfaringer på, at det kræver en ekstra indsats i forhold til at skabe rum for de ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet i perioder med stigende ledighed. Uden en sådan ekstra indsats løber denne gruppe af unge en risiko for at miste den berøring med arbejdsmarkedet. På grundlag af centrets tidligere erfaringer vurderes op mod 75 % af de unge at være i fare for at miste deres tilknytning til den enkelte virksomhed og dermed også mere overordnet til arbejdsmarkedet. Denne udvikling vil notorisk have en række negative konsekvenser: o For det første kan det på et samfundsmæssigt plan bliver vanskeligt at effektuere den politiske ambition om, at der inden for de kommende fem år skabes arbejde til yderligere 2000 handicappede. o For det andet vil der på et virksomhedsplan ske et tab af den viden og de organisatoriske strukturer (f.eks. i form af mentorordninger), som er opbygget inden for de seneste år. o Og for det tredje vil der på et individuelt niveau være en risiko for, at mange af de unge vil opleve en afskedigelse som (endnu) et nederlag med en dermed forøget risiko for en samfundsmæssig marginalisering. o For det fjerde kan man forestille sig at de fleksjobbere, der vil blive afskediget, vil få rigtig svært ved at få fodfæste i en ny virksomhed. Der går i forvejen mange ledige der er godkendt til fleksjob, som sandsynligvis har bedre kvalifikationer end de unge fra CSV. Den overordnede intention med dette projekt er at udvikle en metode, som kan anvendes i forhold til at fastholde ressourcesvage unge på det ordinære arbejdsmarked. Og her primært unge, som er ansat i private virksomheder på særlige støtteordninger, som eksempelvis fleksjobordningen. Projektet tænkes gennemført i perioden mellem maj og maj 2010. 1 For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Denne effekt er eksempelvis for nyligt dokumenteret i en evaluering af en særligt tilrettelagt projektforløb for unge med psykiske handicaps; jf. ekstern evaluering af projekt Vejen tilbage til arbejdsmarkedet; CSV Sydøstfyn november 2008. 1

Formål Det overordnede formål med projektet er at sikre, at CSV Sydøstfyn med sit indgående kendskab til elever og virksomheder sikrer en kontinuitet og en fastholdelse af alle - der udsluset til fleks- eller skånejob. Med reference til dette overordnede formål gælder der følgende delmål for projektet: For det første at udvikle og afprøve i regi af CSV Sydøstfyn en form for efterværn, som kan støtte aktivt op omkring ressourcesvage unge, som det er lykkedes inden for centrets ordinære drift at få ud i beskæftigelse; såvel af varig som af midlertidig karakter. Der lægges her vægt på, at udvikle modeller, som fleksibelt kan tilpasses den enkelte unge og den enkelte virksomhed. For det andet at udvikle og afprøve en model, hvor ressourcesvage unge tilbydes en form for kollektiv coaching i et netværk, hvor der også er mulighed for, at de unge kan udveksle erfaringer og reflekterer over erfaringer fra egen arbejdspraksis. Der lægges her vægt på, at disse netværk både har en faglig og en social betydning, hvor de unge knyttes sammen i et gensidigt forpligtende fællesskab. Etablere et samarbejde med hjemmevejledere, bosteder, støttecentre og andre der har berøringsflader med vores unge mennesker. Der lægges her vægt på, at der med projektet også udvikles en model for et samarbejde mellem de forskellige rådgivere og vejledere, som er tilknyttet den enkelte unge således at den unge oplever en sammenhængen og tæt støtte. For det tredje at skabe et netværk af virksomheder, som beskæftiger ressourcesvage unge. Via dette netværk tilbydes virksomhedssiden af CSV Sydøstfyn såvel en mulighed for tværgående erfaringsudveksling som faglige input via fyraftensmøder og individuel rådgivning. Der lægges her vægt på, at projektet medvirker til at skabe en base af virksomheder med en høj kompetence og et højt engagement i forhold til at støtte op omkring den arbejdsmarkedsrettede integration af ressourcesvage unge. For det fjerde at opsamle og formidle de projekterfaringer. Der lægges her vægt på, at de projekterfaringer vil kunne anvendes også mere bredt i forhold til den kommunale indsats omkring Det rummelige Arbejdsmarked. Målgruppe Projektet henvender sig primært til følgende målgrupper: For det første en gruppe af ressourcesvage unge. Der er her tale om unge, som eksempelvis grundet et psykisk handicap ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som kun har meget sporadiske erfaringer med arbejdsmarkedet. Målgruppen ligger således inden for den gruppe af borgere, som af kommunen er karakteriseret som udsatte borgere. 3 Typisk vil denne gruppe af unge ikke uden særlig vejledning og støtte kunne finde sig et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det handler her om indsats, der netop vil kunne betegnes som opsøgende, oplysende og helhedsorienteret og som på sigt sikrer social inklusion. 4 Projektet vil inddrage op til 20 unge fra denne gruppe. For det andet en gruppe af virksomheder, som har tilbudt unge fra den primære målgruppe ordinær beskæftigelse. Enten i en praktikperiode eller af mere varig karakter. Og enten på nedsat tid eller på fuld tid. Projektet vil inddrage op til 20 virksomheder fra denne gruppe. For det tredje en gruppe af ressourcepersoner i kommunen, som arbejder med problemstillinger i tilknytning til ungegruppen. Der vil her typisk være tale om sagsbehandlere, vejledere, undervisere og erhvervskonsulenter. Projektet vil inddrage op til 15 personer fra denne gruppe. 3 jf. Svendborg Kommune: Politik for socialt udsatte borgere; side 1. 4 Do; side 2 og 6. 2

Mål og aktiviteter Projektet baseres på følgende mål, delmål, aktiviteter og succeskriterier: Fase Mål Delmål Aktiviteter Succeskriterier 1 Projektetablering Udarbejdelse af detaljeret projektplan. Præcisering af projektets succeskriterier og evalueringsmål. Udarbejdelse af detaljeret projektplan. Formulering af effektmål for projektet. Udpegning af projektleder i regi af CSV Sydøstfyn. Der foreligger en detaljeret plan for projektets gennemførelse, og der er formuleret målbare kriterier for en vurderings af projektets effekt. 2 Etablering af virksomhedsnetværk. Kontaktskabelse til relevante virksomheder, hvor der kalkuleres med at inddrage op til 20 virksomheder i projektet. Alle virksomheder har ansat en eller flere unge fra projektets primære målgruppe. Gennem denne kontaktskabelse etableres den organisatoriske forudsætning for realiseringen af et efterværn, som styrke ungegruppens mulighed for at fastholde den beskæftigelse i de pågældende virksomheder. Skabe kontakt til hjemmevejleder, bosteder, støttecentre og andre relevante berøringsflader. Individuel kontakt til relevante, lokale virksomheder via projektleder. Gennemførelse af minimum 2 fyraftensmøder for interesserede repræsentanter fra de projektdeltagende virksomheder. På møderne introduceres der til faglige temaer, som via den indledningsvise kontaktskabelse har vist sig at være af særlig interesse for virksomhedssiden. Der etableres mindre netværksgrupper mellem interesserede virksomheder, hvor der er mulighed for med støtte fra projektlederen at drøfte problemstillinger af relevans for Det rummelige arbejdsmarked generelt og for projektets primære målgruppe i særdeleshed. Der kalkuleres med at oprettet minimum 2 sådanne netværksgrupper med hver 6 til 8 deltagere. Grupperne mødes efter behov. Via visiteringen af op til 20 virksomheder er der gennemført til fyraftensarrangementer og nedsat minimum 2 mindre netværksgrupper. 3

3 Etablering af netværk for ungegruppen. Kontaktskabelse til ungegruppen, ansat på de projektdeltagende virksomheder. Der kalkuleres med at inddrage op til 20 unge i projektet. Gennem denne kontaktskabelse styrkes den unges individuelle forudsætninger i forhold til at fastholde den beskæftigelse. Der etableres et fælles netværksforum for ungegruppen, hvor der tilbydes en mulighed for tværgående erfaringsudveksling og for kollektiv og individuel coaching af projektlederen. Netværksforumet etableres som et fast ugentligt tilbud til ungegruppen. Hvert netværksmøde vil have en varighed af op til 2 timer. Der er skabt en model for efterværn, som vil kunne anvendes også uden for den særlige projektsammenhæng. Netværket vil ligeledes kunne benyttes af dem som uanset gode tiltag, vil blive afskediget, til at etablere nye kontakter til virksomheder. 4 Erfaringsopsamling og formidling Systematisering og perspektivering af de projektresultater, således at disse vil kunne anvendes også uden for den særlige projektsammenhæng. Der gennemføres interviews med repræsentanter fra ungegruppen, virksomhedsgruppen og med projektlederen. Der udarbejdes en rapport, som dels kortlægger den effekt og del konkret peger på, hvordan de projekterfaringer vil kunne anvendes fremadrettet. Der er udarbejdet en evaluering af projektet, som forholder sig direkte til de oprindelige succeskriterier for projektet. Rapportens konklusioner formidles dels direkte til de projektdeltagende virksomheder og lægges dels ud som pdf-fil på CSV Sydøstfyns egen hjemmeside. Effekt og værdi Projektet forventes at resultere i følgende effekt: For det første forventes en betydeligt større andel af projektets ungegruppe at kunne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet; sammenholdt med en situation uden projektets målrettede indsats. For det andet vil det skabe et netværk af lokale virksomheder og deres mentorer, som også fremtidigt vil kunne indgå som en kvalificeret partner til kommunen omkring løsningen af opgaver i relation til Det rummelige Arbejdsmarked. For det tredje at få etableret en løbende kontakt med hjemmevejledere, bosteder, støttecentre og andre der har berøring med vores unge. 4

For det fjerde vil der blive opsamlet og beskrevet erfaringer med en efterværnsmodel, som den der afprøves med projektet; og disse erfaringer vil forventelig være af bred relevans og interesse for især den kommunale indsats i relation til Det rummelige Arbejdsmarked; herunder en realisering af delmål af kommunens politik for socialt udsatte. For det femte vil det etablerede netværk kunne medvirke til at hjælpe evt. afskedigede medarbejdere ind i nyt job. 5