Odense Kommune Fynsprojektet. Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Evalueringsrapport

Odense Kommune Fynsprojektet Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Evalueringsrapport Januar 2008

Indholdsfortegnelse 1. Resumé...1 2. Indledning...1 Formål med slutevalueringen...2 Rapportens målgruppe...2 3. Baggrund...3 Indhold og læsevejledning...4 4. Metode...5 Registreringsskemaer...5 Spørgeskemaundersøgelse...6 5. Analyse...8 Analyse af registreringsskemaer...8 Visitationsfasen i Samarbejdsmodellen...8 Undersøgelsesfasen i Samarbejdsmodellen...9 Iværksættelses-/afslutningsfasen i Samarbejdsmodellen...9 DBUH og kommunernes vurdering af de samme sagsforløb...10 Udvalgte analyseresultater...10 Analyse af spørgeskemaer...11 Analyse af det generelle projekt...11 Analyse af implementeringen af Samarbejdsmodellen...15 Analyse af implementeringen af konsulentfunktionen...16 Udvalgte analyseresultater...20 6. Vurdering...23 Vurdering af analyseresultater vedrørende det generelle projekt...23 Vurdering af analyseresultater vedrørende Samarbejdsmodellen...24 Vurdering af analyseresultater vedrørende konsulentfunktionen...25 Evaluators vurdering af projektet...26 7. Konklusion...27 Januar 2008

Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Samarbejdsmodel Registreringsskema Spørgeskema Januar 2008

1. Resumé I perioden 2005-2008 har Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus ved Odense Universitetshospital (efterfølgende DBUH) haft et projektsamarbejde med Odense og Nyborg Kommuner. I projektet er der arbejdet målrettet for at sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge. Redskaberne har været udvikling af en samarbejdsmodel, der definerer og dokumenterer de samarbejdsrelationer, der skal kendetegne samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne, samt etablering af en konsulentfunktion til at drive implementeringen af Samarbejdsmodellen. Konsulentfunktionen består af en fuldtidsansat børne- og ungepsykiater. Udgangspunktet var et dårligt fungerende samarbejde, hvor de største tabere var de familier, der er afhængige af et godt tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne og sygehusvæsnet. Projektet er nu evalueret med flotte resultater til følge. I dag vurderes det tværsektorielle samarbejde i den enkelte sag af medarbejdere i DBUH og kommunerne som enten tilfredsstillende, godt eller meget godt i 80-90 % af sagerne. Vurderingen er også, at projektet har medført, at den kommunale myndighed i dag inddrages i relevante sager på rette tid. I forhold til projektets udgangspunkt er det også værd at fremhæve, at det tværsektorielle samarbejde i dag er kendetegnet ved anerkendelse af samarbejdspartneres faglighed. Projektets konsulentfunktion nedlægges pr. 1. januar 2008 med den forventning, at der nu er etableret en samarbejdsrelation mellem DBUH og projektkommunerne, som ikke er afhængig af en brobygger. 2. Indledning Projekt "Udvikling af tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb" blev igangsat med støtte fra Socialministeriet i 2005. I november/december 2008 er projektet blevet slutevalueret. Produktet af slutevalueringen er nærværende evalueringsrapport, der er godkendt i projektets styregruppe. Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus (efterfølgende DBUH) ved Odense Universitetshospital har i perioden 2005-2008 indgået et projektsamarbejde med Odense, Nyborg og Middelfart Kommuner. Middelfart har efter projektets indledende fase trukket sig fra projektet af ressourcemæssige årsager. Formålet med projektet er at sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge og deres familier. Januar 2008 Side 1 af 28

Projektet er grundlæggende baseret på to tiltag: Udvikling og implementering af en samarbejdsmodel, der definerer og dokumenterer de samarbejdsrelationer, der skal kendetegne samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne vedrørende psykisk syge børn og unge og deres familier. Samarbejdsmodellen trådte officielt i kraft i april 2006 og skulle derefter udgøre retningslinjerne for samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne. Samarbejdsmodellen er vedlagt som evalueringsrapportens bilag 1. Etablering af en konsulentfunktion, der er den primære drivkraft i implementeringen og den løbende drift og udvikling af Samarbejdsmodellen. Konsulentfunktionen er personificeret ved en fuldtidsansat børne- og ungepsykiater. Formål med slutevalueringen Slutevalueringens formål er at evaluere projektets resultater generelt og specifikt evaluere de mål, der er opsat for Samarbejdsmodellen 1, jf. nedenfor. Samarbejdsmodellen skal: Sikre, at de "rigtige" henvises til DBUH, det vil sige de patienter, der er defineret som DBUH's målgruppe. Sikre, at de kommunale myndigheder inddrages i relevante sager på rette tid. Sikre den faglige kvalitet i overgangen fra DBUH til den ansvarlige kommune efter endt udredning og/eller behandling på DBUH. Rapportens målgruppe Evalueringsrapporten er primært målrettet projektets styregruppe og sekundært de medarbejdere i DBUH og projektkommunerne, der er berørt af projektet. Rapporten er også relevant læsning for andre med interesse for tværsektorielt samarbejde i forhold til børn og unge med psykiske lidelser. 1 Mål der ikke er belyst i evalueringen: Samarbejdsmodellen skal sikre, at patienternes ventetid er ventetid rettet mod en indsats. Der må således ikke kunne forekomme ventetid, hvor patienten ikke ved, hvad han/hun venter på. Januar 2008 Side 2 af 28

3. Baggrund Projektet tog udgangspunkt i en analyse, der havde til formål at dokumentere status for samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne. Nedenfor er et uddrag af konklusionen fra ovennævnte analyse (gennemført juni 2005): Det er et gennemgående tema, at samarbejdet mellem de fynske kommuner og DBUH virker tilfældigt og meget personafhængigt. Patienterne selv opfatter samarbejdet som dårligt og i mange tilfælde som ikke-eksisterende. Det manglende samarbejde bunder blandt andet i kommunernes og DBUH's generelt store mistillid til hinanden. Kommunerne er tvivlsomme over for, om DBUH har et reelt ønske om et bedre samarbejde. Flere kommuner mener ikke, at sygehuskulturen, som de oplever som meget lukket, kan mødes med kulturen i primærsektoren. Kommunerne opfatter i mange tilfælde DBUH som rigide og diktatoriske, hvorimod DBUH stiller spørgsmålstegn ved kommunernes faglige løsninger. Efter udvikling af Samarbejdsmodellen og etablering af konsulentfunktionen blev Samarbejdsmodellen midtvejsevalueret i oktober 2006. Nedenfor gengives et uddrag af konklusionen: Projektet har fået en lovende start. Blandt midtvejsevalueringens respondenter fra Odense og Nyborg Kommuner samt DBUH er kendskabet til projektet bredt forankret, og der er en god opbakning til projektets formål. Blandt projektkommunerne er projektet hovedsageligt personificeret ved projektets konsulentfunktion, hvorimod Samarbejdsmodellen har en større plads i bevidstheden hos respondenterne på DBUH. Projektets resultater er allerede bemærkelsesværdige. Efter at Samarbejdsmodellen trådte i kraft for ca. 6 måneder siden, beskriver respondenterne fra kommunerne DBUH's medarbejdere som mere imødekommende og mere lyttende. Samtidig fremhæves det, at samarbejdet nu er kendetegnet ved dialog, mere gensidig respekt, og at DBUH er blevet mere effektive. Der stilles heller ikke længere spørgsmål ved DBUH's faglige kompetencer. Begejstringen for projektet er mere afdæmpet på DBUH. De oplever også et forbedret samarbejde, men er samtidig forbeholdne over for de forpligtigelser, som projektet forsøger at diktere dem eksempelvis udfyldelse af registreringsark og ændring af arbejdsgange i overensstemmelse med Samarbejdsmodellen. Fokuseres der på Samarbejdsmodellens implementering, er midtvejsevalueringen nedslående. Samarbejdsmodellen er ikke blevet implementeret og er meget langt fra at angive retningen for et patientforløb på DBUH. DBUH har ikke ændret væsentligt på deres arbejdsgange på trods af Samarbejdsmodellens ikrafttrædelse og bruger heller ikke begrebsapparatet fra Samarbejdsmodellen. Januar 2008 Side 3 af 28

I forbindelse med midtvejsevalueringen opstod der drøftelser i styregruppen om, hvor stort et sammenfald der er mellem patienter på DBUH og børn og unge, som Odense og Nyborg Kommuner har kendskab til. Derfor blev der gennemført en samkøring af data mellem DBUH og Odense og Nyborg Kommuner med udgangspunkt i år 2005. Af tabel 1 fremgår udvalgte resultater fra dataanalysen. Tabel 1. Resultater fra samkøring af data. Nyborg Odense Antal børn og unge i kontakt med DBUH 27 370 Antal sammenfald af cpr-numre samlet set 70 % 76 % Andel, hvor der er iværksat en undersøgelse på det sociale område 30 % 39 % Andel, der modtager en foranstaltning på det sociale område 33 % 29 % Andel, hvor der er modtaget en indstilling til PPR 26 % 60 % Andel, der modtager en aktivitet i regi af PPR 48 % 24 % Andel, der er kendskab til hos B&U-lægen 0 % 26 % Indhold og læsevejledning I afsnit 4 præsenteres evalueringsmetoden med fokus på evalueringens datagrundlag. De to datakilder registreringsark og spørgeskemaer behandles i hvert sit afsnit. Efterfølgende analyseres de indsamlede data i afsnit 5. Analysen gennemføres så objektivt som muligt med udgangspunkt i de indsamlede primært kvantitative data. Objektiviteten kommer til udtryk ved, at der ikke vurderes på data i afsnittet. I stedet præsenteres indsamlede data i en systematiseret og overskuelig form. Analysen præsenteres i to afsnit. Første afsnit analyserer på data indsamlet via registreringsskemaer og andet afsnit på data fra spørgeskemaundersøgelsen. Hvert af de to afsnit afsluttes med "udvalgte analyseresultater", der i punktform fremhæver udvalgte analyseresultater for derved at give læseren et overblik over de væsentligste resultater i analysen. Vurdering af data sker i afsnit 6. Vurderingsafsnittet er opdelt i fire afsnit: Vurdering af analyseresultater vedrørende det generelle projekt Vurdering af analyseresultater vedrørende Samarbejdsmodellen Vurdering af analyseresultater vedrørende konsulentfunktionen Evaluators vurdering af projektet I vurderingsafsnittet vurderes de analyserede data af evaluator. Der er pr. definition tale om subjektive vurderinger. Vurderingsafsnittet følges op af en konklusion i afsnit 7. Januar 2008 Side 4 af 28

4. Metode Slutevalueringen baseres på registreringsskemaer, der er indsamlet løbende i projektperioden, og en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med slutevalueringen. Indsamlede data er behandlet elektronisk i et analyseværktøj. Analysen har blandt andet omfattet krydstabulering af data. Registreringsskemaer I projektet er udviklet registreringsskemaer, der afspejler Samarbejdsmodellens tre faser; visitation, undersøgelse og iværksættelse/afslutning, se eksempel på registreringsskema i bilag 2. Registreringsskemaerne har fulgt projektkommunernes sager på DBUH og er dermed løbende blevet udfyldt og indsamlet af projektets konsulentfunktion. Formålet er at undersøge, i hvilket omfang den enkelte sag følger Samarbejdsmodellen. Der skulle principielt udfyldes to registreringsark pr. sag. Det ene udfyldes af familiens sagsbehandler/ppr-psykolog i kommunalt regi og det andet af en repræsentant fra DBUH. Formålet med to registreringsskemaer pr. sag er at undersøge, om repræsentanter fra DBUH og projektkommunerne oplever samme sagsforløb og samme tilfredshed med forløbet. Familiens sagsbehandler/ppr-psykolog har ikke konsekvent udfyldt flere af de spørgsmål, der afspejler visitationsfasen. Registreringsskemaer fra DBUH og kommunal regi sammenlignes derfor kun for faserne undersøgelse og iværksættelse/afslutning. Perioden, hvor registreringsskemaer har fulgt projektkommunernes sager, er 29. maj 2006 31. maj 2007. I perioden samarbejder DBUH og Odense og Nyborg Kommuner om 282 sager. Indtil januar 2007, hvor Middelfart Kommune officielt meddelte, at de trak sig fra projektet, var antallet af sager fra Middelfart 23. Ud af de 282 sager er 45 sager enten blevet annulleret, familierne er flyttet, eller sagerne er afvist af DBUH (3 er afvist i perioden). Dermed er antallet af sager i perioden 237. Registrering i konsulentfunktionen viser endvidere, at 9 sager er blevet dobbeltregistreret. Dermed kommer det samlede antal sager i perioden ned på 228. Datamateriale i form af indsamlede registreringsark udgør 181 fra DBUH og 112 fra kommunerne. Alt i alt 293 registreringsskemaer. Heraf er 82 sager omfattet af både registreringsskemaer fra DBUH og kommunerne. I ca. 30 sager er der afleveret flere registreringsskemaer vedrørende den samme sag fra kommunerne. Januar 2008 Side 5 af 28

Spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med projektets slutevaluering er der i november 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, jf. bilag 3. Formålet med undersøgelsen har været at få afdækket respondenternes tilfredshed med projektets konsulentfunktion samt Samarbejdsmodellen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført elektronisk. Der blev gennemført en rykkerprocedure efter ca. 1 uge. Spørgeskemaundersøgelsen har omfattet medarbejdere på det socialfaglige område og PPR-området i Odense og Nyborg Kommuner. Herudover har kommunelægerne i Odense Kommune modtaget et spørgeskema. I Odense Kommune har 139 respondenter modtaget et spørgeskema, og antallet i Nyborg Kommune udgør 17. I DBUH har 106 medarbejdere modtaget samme spørgeskema. I Odense og Nyborg Kommuner er respondenterne udvalgt af henholdsvis lederne af PPR og det socialfaglige område. Alle PPR-psykologer og alle sagsbehandlere er udvalgte og har dermed modtaget et spørgeskema. Udvælgelsen er således sket uafhængigt af, om den enkelte PPR-psykolog/sagsbehandler har haft samarbejde med DBUH. Den relativt lave svarprocent samt den forholdsvis store andel, der svarer "ved ikke" i spørgeskemaet, skal vurderes med den metodiske tilgang in mente. På DBUH har udgangspunktet været, at alle medarbejdere i større eller mindre grad har samarbejdet med projektkommunerne, og derfor har alle medarbejdere modtaget et spørgeskema. Tabel 2. Gennemførelsesoversigt. Gennemførelsesoversigt (alle lanceringer) Antal Procent Antal deltagere (total) 262 100 % Ikke svaret 88 34 % Ønsker ikke at deltage 55 21 % Gennemførte interview 119 45 % Af tabel 2 fremgår det, at 88 personer ikke har svaret. 55 personer har forholdt sig til spørgeskemaet ved at afvise at besvare det via en funktion som var indbygget i henvendelsen (et link kunne aktiveres, hvis personen ikke ønskede at deltage). Januar 2008 Side 6 af 28

Tabel 3. Gennemførelsesoversigt fordelt på Odense, Nyborg og DBUH. Gennemførelsesoversigt Antal deltagere (total) 139 17 106 Ikke svaret 32 4 53 Ønsker ikke at deltage 37 2 15 Gennemførte interview (antal/procent) 70/50 % 11/65 % 38/36 % Den lave svarprocent i DBUH skal primært forklares med, at ud af 36 medarbejdere i Afsnit 3 har 6 personer svaret på spørgeskemaet. Det påvirker også svarprocenten på DBUH negativt, at 7 ud af 12 i Ungeteamet ikke har svaret på spørgeskemaet. Svarprocenten i Afsnit 3 antages at være påvirket af, at anvendelsen af IT og dermed de mailsystemer, der distribuerer de elektroniske spørgeskemaer, er begrænset i afsnittet. På grund af den lave svarprocent differentieres ikke mellem forskellige team og afsnit på DBUH. Antallet af respondenter bliver så lavt, at analyseresultaterne ikke vil være valide. Endvidere er der begrænset ny viden at hente ved at differentiere besvarelserne mellem team og afsnit på DBUH. De analyser, der er gennemført som forberedelse til denne rapport, viser, at svarene fra de enkelte afdelinger og team afspejler svarerne generelt i DBUH, dvs. når alle respondenter fra DBUH samles på tværs af afdelinger og team. På grund af få respondenter fra Nyborg Kommune skal der i vurderingen af analyseresultater tages forbehold for resultaternes validitet. Januar 2008 Side 7 af 28

5. Analyse Evalueringens analyse præsenteres i to afsnit. Første afsnit handler om resultater fra registreringsskemaerne og andet afsnit om resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Analyse af registreringsskemaer Analysedata præsenteres i fem afsnit. De første tre afsnit følger faseopdelingen af Samarbejdsmodellen: Visitation, undersøgelse og iværksættelse/afslutning. Fjerde afsnit sammenholder registreringsark fra DBUH og kommunerne vedrørende de samme sager. Femte afsnit fremhæver udvalgte analyseresultater med udgangspunkt i de analyser, der er gennemført i de foregående fire afsnit. Analysen af visitationsfasen i Samarbejdsmodellen baseres udelukkende på besvarelser fra DBUH. Fra og med samarbejdsmødet, det vil sige faserne undersøgelse og iværksættelse/afslutning, inddrager analysen besvarelser fra kommunerne. Visitationsfasen i Samarbejdsmodellen 52 % af sagerne fra Odense og Nyborg Kommuner henvises af de privatpraktiserende læger. 27 % af de kommunalt ansatte psykologer i PPR. 20 % af "andre". Henvisningsmønstret på landsplan i 2006 var ifølge BupBasen.dk, at de privatpraktiserende læger henviste 52 %, PPR 16 % og sygehusafdelinger/psykiatriske afdelinger/skadestuer 21 %. Der skal tages forbehold for, at der på landsplan er forskel på, hvem der kan henvise til de lokale børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. De henviste er i 86 % af tilfældene inden for DBUH's målgruppe. 7 % af de henviste blev vurderet til at være uden for målgruppen. Kvaliteten af henvisningerne vurderes af DBUH som tilfredsstillende, god eller meget god i 80 % af tilfældene. 20 % af sagerne er ringe eller meget ringe. DBUH har kvitteret skriftligt på 83 % af henvisningerne. Der er ikke kvitteret for 9 %. I 28 % af sagerne afsluttes patienten inden et samarbejdsmøde 2 med kommunal deltagelse. Når patienten afsluttes inden kommunal deltagelse i forløbet, sendes der i 72 % af sagerne en kopi af udskrivningsbrevet til den kommunale myndighed. I 25 % af sagerne modtager den kommunale myndighed ikke besked. Oftest fordi DBUH ikke vurderer, at det er relevant. 2 Begrebet "samarbejdsmøde" afspejler begrebsanvendelsen i Samarbejdsmodellen, jf. bilag 1. I projektet er også anvendt begrebet "afklaringsmøde" for samme aktivitet. I evalueringsrapporten anvendes alene begrebet "samarbejdsmøde". Januar 2008 Side 8 af 28

Undersøgelsesfasen i Samarbejdsmodellen Der afholdes samarbejdsmøder i 58 % af alle sager. I 73 % af samarbejdsmøderne er der kommunal deltagelse. Når den kommunale myndighed ikke deltager, er det primært, fordi socialrådgiveren ikke kunne komme (54 %). Kun i sjældne tilfælde forekommer det, at barnet/den unge og/eller familien ikke vil give tilladelse, eller DBUH glemmer at invitere. Ovenstående skal sammenholdes med en manuel gennemgang af registreringsskemaerne gennemført af konsulentfunktionen. Gennemgangen viser, at der i 58 % af sagerne ikke er gennemført et samarbejdsmøde, i 38 % af sagerne er der gennemført 1 møde, og i 3 % er der gennemført 2 møder. Kvaliteten af samarbejdsmøderne vurderes overvejende positivt fra såvel DBUH som projektkommunerne, jf. tabel 5. Tabel 5. Kvaliteten af samarbejdsmøderne. DBUH Odense og Nyborg Kommuner Meget god 37 % 23 % God 37 % 44 % Tilfredsstillende 18 % 27 % Ringe 8 % 6 % Meget ringe 0 % 0 % Antal besvarelser fordelt 44 % 56 % Et af formålene med samarbejdsmøderne er ifølge Samarbejdsmodellen at drøfte og planlægge det videre tværsektorielle samarbejde i den konkrete sag. 74 % af respondenterne fra DBUH mener, at der bliver lavet en samarbejdsplan på samarbejdsmødet. Det er 47 % af respondenterne fra kommunerne enige i. 34 % fra kommunerne svarer "nej" og 19 % ved det ikke. Iværksættelses-/afslutningsfasen i Samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen lægger også op til udskrivningskonferencer, hvor den kommunale myndighed deltager. Deltagelsen skal ses i sammenhæng med udskrivningskonferencens formål, der er: at evaluere forløbet på DBUH, drøfte udredningens og/eller behandlingens resultater og bidrage til, at der efterfølgende kan træffes beslutninger om den videre indsats for barnet/den unge samt eventuelt dennes familie. Den videre indsats er typisk forankret i kommunalt regi, og derfor er den kommunale myndigheds tilstedeværelse væsentlig. I forhold til hvor nyttig udskrivningskonferencen er i forhold til den fremtidige indsats for barnet/den unge og familien, svarer 96 % af respondenterne fra DBUH og 82 % af respondenterne fra kommunerne, at den er nyttig eller meget nyttig. Vurderingen af kvaliteten af udskrivningskonferencerne samt andre kvalitetsvariable fremgår nedenfor. Januar 2008 Side 9 af 28

Tabel 6. Kvalitetsvurdering af udskrivningskonference, faglig kvalitet hos samarbejdspartner og det generelle samarbejde. Tal fra respondenter fra DBUH står øverst i cellerne og er markeret med fed skrift. Kvalitetsvurdering/ Spørgsmål Meget god God Tilfredsstillende Ringe Meget ringe Hvordan vurderer du kvaliteten af udskrivningskonferencen? 44 % 20 % 36 % 41 % 18 % 21 % 0 % 15 % 3 % 3 % Hvordan vurderer du den faglige kvalitet hos samarbejdspartnerne i overgangen fra DBUH til den ansvarlige kommune efter endt undersøgelse? 39 % 21 % 43 % 45 % 7 % 22 % 9 % 10 % 2 % 1 % Hvad er din generelle vurdering af kvaliteten af samarbejdet i denne sag mellem DBUH og den kommunale myndighed? 36 % 21 % 33 % 34 % 20 % 27 % 7 % 16 % 4 % 1 % DBUH og kommunernes vurdering af de samme sagsforløb I 82 sager er der indleveret registreringsskemaer fra både DBUH og kommunerne. Isoleres disse sager med henblik på at vurdere de to respondentgruppers holdning til de samme sagsforløb, ses det, at tendensen er identisk med den tendens, der kan udledes af analysen af det samlede antal registreringsark. Samme konklusion kan drages ved en stikprøveundersøgelse, hvor data sammenlignes pr. sag. Udvalgte analyseresultater De udvalgte analyseresultater præsenteres i punktform: I 28 % af sagerne afsluttes patienten inden et samarbejdsmøde med kommunal deltagelse. Når en patient afsluttes inden et samarbejdsmøde med kommunal deltagelse, sendes der i 72 % af sagerne en kopi af udskrivningsbrevet til den kommunale myndighed. Der afholdes samarbejdsmøder i 58 % af alle sager (andre data indikerer, at andelen er 41 %). I 73 % af samarbejdsmøderne er der kommunal deltagelse. I så godt som alle sager afholdes 1 samarbejdsmøde. Januar 2008 Side 10 af 28

Når der afholdes samarbejdsmøder, vurderes kvaliteten af mødet i 92 % af tilfældene som enten meget god, god eller tilfredsstillende af medarbejderne på DBUH. Det tilsvarende tal for projektkommunerne er 94 %. 74 % af respondenterne fra DBUH mener, at der bliver lavet en samarbejdsplan på samarbejdsmødet. 53 % af de kommunale respondenter mener ikke, at der bliver lavet en samarbejdsplan eller ved det ikke. 96 % af respondenterne fra DBUH og 82 % af respondenterne fra kommunerne mener, at udskrivningskonferencen er nyttig eller meget nyttig. Kvaliteten af udskrivningskonferencen vurderes som meget god, god eller tilfredsstillende af 98 % af respondenterne fra DBUH og 82 % fra projektkommunerne. Den faglige kvalitet hos samarbejdspartneren vurderes som meget god, god eller tilfredsstillende hos ca. 90 % af respondenterne i begge respondentgrupper. Den generelle vurdering af kvaliteten af samarbejdet i den konkrete sag vurderes som meget god, god eller tilfredsstillende af 89 % af respondenterne i DBUH og 82 % af respondenterne i projektkommunerne. Analyse af spørgeskemaer Analysen af spørgeskemaundersøgelsen deles i fire afsnit. Første afsnit beskriver enkelte overordnede resultater for det generelle projekt. Efterfølgende analyseres implementeringen af Samarbejdsmodellen. I fjerde afsnit præsenteres resultater vedrørende projektets konsulentfunktion, og femte afsnit fremhæver udvalgte analyseresultater med udgangspunkt i de analyser, der er gennemført i de foregående fire afsnit. Analyse af det generelle projekt Kendskabet til projektet vurderes forskelligt mellem DBUH og projektkommunerne. Tabel 7. Kendskab til projekt. Jeg har et indgående kendskab til projektet 6 % 18 % 29 % Jeg har et rimeligt kendskab til projektet 29 % 27 % 45 % Jeg har hørt om projektet 54 % 55 % 24 % Jeg kender ikke noget til projektet 12 % 0 % 3 % Kolonne total (respondenter) 58 % 9 % 32 % Taget i betragtning at projektet blev iværksat i 2005, er det relevant at analysere forholdet mellem ansættelsestid og kendskab til projektet, jf. tabel 8. Januar 2008 Side 11 af 28

Tabel 8. Kendskab til projektet krydstabuleret med ansættelsestid. Under 1 år 1-2 år 2-5 år 5 år eller mere Jeg har et indgående kendskab til projektet 0 % 5 % 13 % 22 % Jeg har et rimeligt kendskab til projektet 0 % 37 % 34 % 41 % Jeg har hørt om projektet 77 % 47 % 44 % 35 % Jeg kender ikke noget til projektet 23 % 11 % 9 % 2 % Kolonne total (respondenter) 11 % 16 % 27 % 46 % Kendskabet til projektet er i DBUH og Odense Kommunes primært opnået gennem nærmeste leder og via projektets konsulentfunktion. I Nyborg Kommune er kendskabet primært opnået gennem informationsmateriale med også dog i mindre grad end i DBUH og Odense Kommune gennem projektets konsulentfunktion. I spørgeskemaet afdækkes de konkrete mål for Samarbejdsmodellen og dermed for projektet. Ligeledes afdækkes andre spørgsmål, der kan medvirke til at belyse projektets succes. Graden af målopfyldelse/succes kan udledes af tabellerne 9-16. Tabel 9. Har projektet været medvirkende til, at de "rigtige" henvises til DBUH, det vil sige patienter, der er defineret som DBUH's målgruppe? I meget høj grad 6 % 0 % 3 % I høj grad 21 % 20 % 11 % I nogen grad 29 % 30 % 46 % I ringe grad 6 % 10 % 14 % I meget ringe grad 0 % 0 % 3 % Ved ikke 38 % 40 % 23 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Januar 2008 Side 12 af 28

Tabel 10. Har projektet været medvirkende til, at de kommunale myndigheder inddrages i relevante sager på rette tid? I meget høj grad 6 % 10 % 14 % I høj grad 27 % 30 % 37 % I nogen grad 44 % 30 % 34 % I ringe grad 6 % 10 % 0 % I meget ringe grad 2 % 0 % 0 % Ved ikke 15 % 20 % 14 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Tabel 11. Har projektet været medvirkende til højere faglig kvalitet i overgangen fra DBUH til den ansvarlige kommune efter endt udredning og/eller behandling på DBUH? I meget høj grad 2 % 0 % 3 % I høj grad 31 % 20 % 29 % I nogen grad 33 % 50 % 34 % I ringe grad 10 % 0 % 20 % I meget ringe grad 0 % 0 % 0 % Ved ikke 25 % 30 % 14 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Tabel 12. Har projektet været medvirkende til, at patienterne og de pårørende oplever at være velinformeret om eget sagsforløb, herunder arbejds- og ansvarsdelingen mellem DBUH og kommunen? I meget høj grad 6 % 10 % 3 % I høj grad 21 % 30 % 29 % I nogen grad 29 % 30 % 40 % I ringe grad 10 % 0 % 11 % I meget ringe grad 0 % 0 % 0 % Ved ikke 35 % 30 % 17 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Januar 2008 Side 13 af 28

Tabel 13. Har projektet været medvirkende til, at ventetiden på udredning på DBUH er faldet? I meget høj grad 6 % 20 % 14 % I høj grad 17 % 10 % 14 % I nogen grad 27 % 40 % 9 % I ringe grad 6 % 10 % 26 % I meget ringe grad 4 % 0 % 11 % Ved ikke 40 % 20 % 26 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Tabel 14. Har projektet været medvirkende til en mere sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge og deres familier? I meget høj grad 2 % 0 % 6 % I høj grad 27 % 20 % 31 % I nogen grad 37 % 60 % 37 % I ringe grad 4 % 0 % 9 % I meget ringe grad 0 % 0 % 3 % Ved ikke 31 % 20 % 14 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Tabel 15. Har projektet været medvirkende til en begrænsning af de barrierer, der er i det tværsektorielle samarbejde? I meget høj grad 4 % 0 % 3 % I høj grad 19 % 20 % 26 % I nogen grad 40 % 30 % 46 % I ringe grad 4 % 20 % 9 % I meget ringe grad 4 % 0 % 0 % Ved ikke 29 % 30 % 17 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Januar 2008 Side 14 af 28

Tabel 16. Har projektet været medvirkende til at skabe et grundlag for en fælles faglig forståelsesramme og et fælles sprog? I meget høj grad 2 % 10 % 3 % I høj grad 17 % 20 % 23 % I nogen grad 46 % 40 % 37 % I ringe grad 8 % 0 % 20 % I meget ringe grad 4 % 0 % 0 % Ved ikke 23 % 30 % 17 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Afslutningsvist rundes analyseafsnittet, der omhandler projektet generelt, af med en generel vurdering af samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne. Tabel 17. Generel vurdering af samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne. Meget tilfredsstillende 1 % 27 % 3 % Tilfredsstillende 51 % 55 % 58 % Hverken eller 31 % 18 % 22 % Dårligt 0 % 0 % 8 % Meget dårligt 1 % 0 % 0 % Ved ikke 15 % 0 % 8 % Kolonne total (respondenter) 59 % 10 % 31 % Analyse af implementeringen af Samarbejdsmodellen I DBUH er kendskabet til Samarbejdsmodellen indgående eller rimeligt hos 75 % af respondenterne. Det tilsvarende tal for Odense Kommune er 28 % og for Nyborg Kommune 48 %. I Odense Kommune er der 23 %, der ikke kender noget til Samarbejdsmodellen og en forholdsvis større andel end i DBUH og Nyborg Kommune, som har hørt om Samarbejdsmodellen. Kendskabet i DBUH og i projektkommunerne er primært opnået via projektets konsulentfunktion og i DBUH og Nyborg Kommune sekundært via informationsmateriale (beskrivelsen af Samarbejdsmodellen). 29 % af respondenterne i Odense Kommune har fået kendskab til Samarbejdsmodellen i forbindelse med en konkret sag. Det tilsvarende tal i DBUH er 49 %. Januar 2008 Side 15 af 28

Respondenter fra Odense Kommune, der giver udtryk for at have fået kendskab til Samarbejdsmodellen gennem en konkret sag, oplyser, at Samarbejdsmodellen blev fulgt i 69 % af sagerne. I 25 % af sagerne ved de ikke, om den er blevet fulgt. I DBUH svarer tæt ved 100 % af de respondenter, der oplyser, at kendskabet er opnået gennem en konkret sag, at Samarbejdsmodellen er blevet fulgt. Respondenternes oplevelse af hvordan Samarbejdsmodellen er blevet brugt i det tværsektorielle samarbejde fremgår af nedenstående tabel. Tabel 18. Anvendelsen af samarbejdsmodellen i samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne. Som arbejdsgangsbeskrivelse 19 % 10 % 29 % Som generel rettesnor 25 % 20 % 43 % Til inspiration 11 % 0 % 9 % Har ikke været et aktivt dokument, men har været medvirkende til at sætte det tværsektorielle samarbejde på dagsordenen 26 % 40 % 9 % Samarbejdsmodellen er ikke blevet brugt 9 % 0 % 0 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Værdien af at have Samarbejdsmodellen fremgår af tabel 19. Tabel 19. Vurdering af Samarbejdsmodellens påvirkning af samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne. Positivt 62 % 60 % 77 % Hverken/eller 38 % 40 % 23 % Negativt 0 % 0 % 0 % Kolonne total (respondenter) 54 % 10 % 36 % Analyse af implementeringen af konsulentfunktionen 75 % af medarbejderne på DBUH har et rimeligt eller indgående kendskab til konsulentfunktionen. Det tilsvarende tal for Odense og Nyborg Kommuner er henholdsvis 40 % og 63 %. Det er primært gennem nærmeste leder og i forbindelse med konkrete sager, at kendskabet er opnået. De, der har haft samarbejde med konsulentfunktionen, er blevet bedt om at forholde sig til nedenstående spørgsmål (tabel 20-29). Januar 2008 Side 16 af 28

Tabel 20. Hvordan vurderer du anvendeligheden af den rådgivning, du har modtaget? Meget god 24 % 44 % 26 % God 28 % 11 % 47 % Hverken/eller 9 % 33 % 9 % Dårlig 0 % 0 % 0 % Meget dårlig 0 % 0 % 0 % Ved ikke 40 % 11 % 18 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Tabel 21. Hvordan vurderer du den faglige kvalitet af den rådgivning, du har modtaget? Meget god 26 % 44 % 41 % God 26 % 11 % 35 % Hverken/eller 7 % 33 % 6 % Dårlig 0 % 0 % 0 % Meget dårlig 0 % 0 % 0 % Ved ikke 41 % 11 % 18 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Tabel 22. Hvordan vurderer du funktionens tilgængelighed? Meget god 17 % 22 % 32 % God 29 % 44 % 44 % Hverken/eller 14 % 22 % 6 % Dårlig 0 % 0 % 3 % Meget dårlig 0 % 0 % 0 % Ved ikke 40 % 11 % 15 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Januar 2008 Side 17 af 28

Tabel 23. Hvordan vurderer du svartiden ved en henvendelse? Meget god 19 % 22 % 29 % God 28 % 33 % 41 % Hverken/eller 12 % 33 % 9 % Dårlig 0 % 0 % 0 % Meget dårlig 0 % 0 % 0 % Ved ikke 41 % 11 % 21 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Tabel 24. Hvordan vurderer du, at konsulentfunktionen understøtter Samarbejdsmodellen via råd og vejledning? I meget høj grad 16 % 22 % 18 % I høj grad 19 % 11 % 41 % I nogen grad 22 % 44 % 26 % I ringe grad 0 % 0 % 0 % I meget ringe grad 0 % 0 % 0 % Ved ikke 43 % 22 % 15 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Tabel 25. Hvordan vurderer du, at konsulentfunktionen har formået at bistå med rådgivning og vejledning til medarbejderne, der hjemtager børn fra DBUH? I meget høj grad 5 % 0 % 12 % I høj grad 14 % 11 % 26 % I nogen grad, 21 % 44 % 21 % I ringe grad 0 % 11 % 3 % I meget ringe grad 0 % 0 % 0 % Ved ikke 60 % 33 % 38 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Januar 2008 Side 18 af 28

Tabel 26. Hvordan vurderer du, at konsulentfunktionen har bistået kommunerne i forhold til psykiatriske spørgsmål og opfølgningsproblematikker i forhold til psykisk syge børn og unge? I meget høj grad 9 % 22 % 15 % I høj grad 19 % 11 % 38 % I nogen grad, 22 % 33 % 21 % I ringe grad 0 % 11 % 0 % I meget ringe grad 0 % 0 % 3 % Ved ikke 50 % 22 % 24 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Tabel 27. Hvordan vurderer du, at konsulentfunktionen har bidraget til, at de "rigtige" henvises til DBUH, det vil sige, de patienter der er defineret som DBUH's målgruppe? I meget høj grad 5 % 22 % 12 % I høj grad 19 % 22 % 18 % I nogen grad 14 % 22 % 29 % I ringe grad 0 % 0 % 9 % I meget ringe grad 0 % 0 % 3 % Ved ikke 62 % 33 % 29 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Tabel 28. Hvordan vurderer du, at konsulentfunktionen har bidraget til at nedbryde barrierer i samarbejdet mellem kommunen og DBUH? I meget høj grad 12 % 11 % 15 % I høj grad 22 % 11 % 32 % I nogen grad, 28 % 33 % 38 % I ringe grad 2 % 0 % 3 % I meget ringe grad 2 % 0 % 0 % Ved ikke 34 % 44 % 12 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Januar 2008 Side 19 af 28

Tabel 29. Hvordan vurderer du, at konsulentfunktionen har påvirket samarbejdet? Positivt 69 % 67 % 91 % Hverken eller 31 % 33 % 9 % Negativt 0 % 0 % 0 % Kolonne total (respondenter) 57 % 9 % 34 % Udvalgte analyseresultater De udvalgte analyseresultater præsenteres temaopdelt i punktform: Kendskab Kendskabet generelt til projektet og specifikt til samarbejdsmodellen og konsulentfunktionen er i alle tilfælde højst i DBUH (gennemsnitligt 75 %), næsthøjest i Nyborg Kommune (gennemsnitligt 52 %) og mindst kendt i Odense Kommune (gennemsnitligt 34 %). Kendskabet til Samarbejdsmodellen er i DBUH og projektkommunerne primært opnået via projektets konsulentfunktion og i DBUH og Nyborg Kommune sekundært via informationsmateriale. Der er en klar tendens til, at jo længere respondenterne har været ansat i DBUH eller projektkommunerne, jo bedre kendskab har de til projektet. Mål/succes 66-80 % af respondenterne mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til en mere sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge og deres familier. 50-60 % af respondenterne mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til, at de "rigtige" henvises til DBUH, dvs. DBUH's målgruppe. 70-85 % af respondenterne mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har været medvirkende til, at de kommunale myndigheder inddrages i relevante sager på rette tid. 66-70 % af respondenterne mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til højere faglig kvalitet i overgangen fra DBUH til den ansvarlige kommune efter endt udredning og/eller behandling på DBUH 56-72 % af respondenterne mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til, at patienterne og de pårørende oplever at være velinformeret om eget sagsforløb, herunder arbejds- og ansvarsdelingen mellem DBUH og kommunen. Januar 2008 Side 20 af 28

37 % af respondenterne fra DBUH mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til, at ventetiden på udredning på DBUH er faldet. For Odense og Nyborg Kommune er andelene henholdsvis 40 og 70 %. 75 % af respondenterne fra DBUH mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til, at barrierer i det tværsektorielle samarbejde er blevet begrænset. Andelen for henholdsvis Odense og Nyborg kommuner er 63 og 50 %. 63-70 % af respondenterne mener, at projektet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har medvirket til at skabe grobund for en fælles faglig forståelsesramme og et fælles sprog. 82 % af respondenterne fra Nyborg Kommune vurderer samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne som meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. Andelen for Odense Kommune og DBUH er henholdsvis 52 % og 61 %. 31 % fra Odense Kommune og 22 % fra DBUH vurderer "hverken eller". Samarbejdsmodellen I Odense og Nyborg kommuner angiver henholdsvis 26 og 40 % af respondenterne, at Samarbejdsmodellen ikke har været et aktivt dokument, men har været medvirkende til at sætte det tværsektorielle samarbejde på dagsordenen. Andelen i DBUH er 9 %. 43 % af respondenterne på DBUH og 25 og 20 % i henholdsvis Odense og Nyborg Kommuner betegner Samarbejdsmodellen som en generel rettesnor. 29 % på DBUH betegner Samarbejdsmodellen som en decideret arbejdsgangsbeskrivelse. 77 % af respondenterne på DBUH vurderer Samarbejdsmodellens påvirkning på samarbejdet mellem DBUH og projektkommunerne som positivt. De tilsvarende tal for Odense og Nyborg Kommuner er henholdsvis 62 % og 60 %. Konsulentfunktionen 76 % af respondenterne på DBUH, der har haft samarbejde med konsulentfunktionen, vurderer den faglige kvalitet af rådgivningen som meget god eller god. Andelen i Odense og Nyborg Kommuner er henholdsvis 52 % og 55 %. 41 % af respondenterne i Odense Kommune svarer "ved ikke". Konsulentfunktionens tilgængelighed vurderes som meget god eller god af 76 % af respondenterne på DBUH. I Odense og Nyborg kommuner er andelen henholdsvis 46 og 66 %. 84 % af respondenterne på DBUH vurderer at konsulentfunktionen i meget høj grad eller i høj grad har understøttet Samarbejdsmodellen. I Odense og Nyborg Kommuner er andelen henholdsvis 57 % og 77 %. 43 % af respondenterne i Odense Kommune svarer "ved ikke". Januar 2008 Side 21 af 28

27 % af respondenterne fra Odense Kommune vurderer, at konsulentfunktionen i meget høj grad eller i høj grad har bistået kommunen i forhold til psykiatriske spørgsmål og opfølgningsproblematikker i forhold til psykisk syge børn og unge. Andelen i DBUH og Nyborg Kommune er henholdsvis 53 % og 33 %. 91 % af respondenterne i DBUH, 69 % af respondenterne i Odense Kommune og 67 % af respondenterne i Nyborg Kommune vurderer, at konsulentfunktionen har påvirket det tværsektorielle samarbejde positivt. Januar 2008 Side 22 af 28

6. Vurdering Vurderingsafsnittet deles i fire afsnit. Vurdering af analyseresultaterne vedrørende det generelle projekt Vurdering af analyseresultater vedrørende Samarbejdsmodellen Vurdering af analyseresultater vedrørende konsulentfunktionen Evaluators vurdering af projektet Vurdering af analyseresultater vedrørende det generelle projekt Projektets formål var at sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge. Direkte adspurgt mener 66-80 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at det er lykkedes. Dette skal sammenholdes med en generel vurdering af, at det tværsektorielle samarbejde siden projektets igangsættelse er blevet markant forbedret. 80-90 % af respondenterne vurderer samarbejdet i den enkelte sag som enten meget god, god eller tilfredsstillende. Udgangspunktet inden projektets igangsættelse var gensidig mistillid, intet kulturfællesskab eller forståelse for hinandens kulturer og manglende respekt for hinandens faglighed. I forhold til sidstnævnte faktor betegnes den faglige kvalitet hos samarbejdspartneren i dag som meget god, god eller tilfredsstillende af 89 % af respondenterne i DBUH og 82 % af respondenterne i projektkommunerne. Projektet har ikke skabt et decideret kulturfællesskab, men det har skabt en øget forståelse. Omkring 70 % af alle respondenter mener, at projektet har medvirket til, at barrierer i det tværsektorielle samarbejde er blevet begrænset, og at der er skabt grobund for en fælles, faglig forståelsesramme og et fælles sprog. I projektet er der i forbindelse med udviklingen af Samarbejdsmodellen formuleret tre specifikke mål. Vurderingen er, at projektet: Kun i begrænset omfang har medvirket til, at de "rigtige" henvises, dvs. børn og unge i DBUH's målgruppe. En forklarende faktor er, at "kun" 27 % henvises af PPR, som har været direkte engageret i projektet, og resten af henviserne har projektet kun i begrænset omfang formået at engagere. Endvidere nuanceres besvarelserne af, at DBUH i projektperioden har ændret holdning. I dag er udgangspunktet, at flere skal henvises og ses frem for at forsøge at begrænse antallet af henvisninger og udredninger med den argumentation, at den henviste ikke er omfattet af målgruppen. Er lykkedes med at inddrage de kommunale myndigheder i relevante sager på rette tid. 70-85 % af respondenterne er enige i denne vurdering, og næsten alle resterende har svaret "ved ikke". Er lykkedes med at højne fagligheden i overgangen fra DBUH til den ansvarlige kommune efter endt udredning og/eller behandling. 66-70 % af respondenterne er enige i denne vurdering, og resten svarer "ved ikke". Januar 2008 Side 23 af 28

Projektets igangsættelse og argumentationen for nødvendigheden af projektet skal også ses i lyset af de ventetider, der var på DBUH i 2005. Disse ventetider er i dag bragt væsentligt ned. Flere kommunale respondenter mener, at denne udvikling til dels skyldes projektet, hvorimod respondenter fra DBUH er kritiske over for projektets betydning for denne udvikling. Vurderingen er da også, at projektet ikke har haft indflydelse på udviklingen af ventelister på DBUH. Den positive udvikling skal primært henføres til andre initiativer på DBUH. Blandt andet ændrede visitationsprocedurer, hvor de henviste som udgangspunkt ses hurtigt frem for afvises på papir. De ændrede visitationsprocedurer har blandt andet medført, at kun 3 børn/unge er blevet afvist på baggrund af den skriftlige henvisning. Resten er inviteret inden for til møde i DBUH. Det er en generel tendens i analysen, at når analysen omfatter spørgsmål vedrørende udviklingen i det tværsektorielle samarbejde, er DBUH de mest positive. Det er også medarbejderne på DBUH, der giver udtryk for klart det største kendskab til projektet, herunder Samarbejdsmodellen og konsulentfunktionen. Dårligst er kendskabet i Odense Kommune, som ellers har været ansættelsessted for konsulentfunktionen. Der er en klar tendens til, at kendskabet til projektet stiger i takt med den tid, respondenten har været ansat. Det kan indikere, at nye medarbejdere ikke konsekvent er introduceret til projektet, samt at projektet ikke har været i stand til at generere løbende information af interesse for medarbejderne. Vurdering af analyseresultater vedrørende Samarbejdsmodellen Konsulentfunktionen er den væsentligste kilde til udbredelse af viden vedrørende Samarbejdsmodellen. I Odense Kommune er kendskabet til Samarbejdsmodellen begrænset, og det fremstår ikke, som om Samarbejdsmodellen som dokument er udleveret til eller gennemgået for medarbejderne, som det vurderes at være tilfældet på DBUH og i Nyborg Kommune. Samarbejdsmodellen er bedst forankret på DBUH, der også klart vurderer Samarbejdsmodellens påvirkning på det tværsektorielle samarbejde mest positivt. Ca. 30 % af respondenterne på DBUH betegner Samarbejdsmodellen som en decideret arbejdsgangsbeskrivelse 43 % som en generel rettesnor for samarbejdet. I Odense og Nyborg Kommuner har man ikke det samme ejerskab til Samarbejdsmodellen. 26 og 40 % betegner ikke Samarbejdsmodellen som et aktivt dokument og henholdsvis 25 og 20 % betegner Samarbejdsmodellen som en generel rettesnor. Tendensen var den samme, da projektet blev midtvejsevalueret i oktober 2006. Samarbejdsmodellen vurderes af DBUH og projektkommunerne som en generel rettesnor og ikke som en arbejdsgangsbeskrivelse, hvilket også vurderes som den rette måde at opfatte Samarbejdsmodellen på i sin nuværende form. Den største værdi ved Samarbejdsmodellen er, at den har sat det tværsektorielle samarbejde på dagsordenen på alle niveauer samt, at den indikerer ledelsens forventninger til et godt tværsektorielt samarbejdet. Budskabet er hørt og forstået af de fleste, og påvirker bevidst og ubevidst de beslutninger, der løbende tages i en travl hverdag. Januar 2008 Side 24 af 28

I ca. en 25 % af alle sager afsluttes patienten inden et samarbejdsmøde med kommunal deltagelse. I ca. 50 % af sagerne afholdes samarbejdsmøde med kommunal deltagelse. I de resterende 25 % af sagerne afholdes der samarbejdsmøde uden kommunal deltagelse. Der afholdes i næsten alle sager ét samarbejdsmøde. Der er således kun meget sjældent brug for et mere intensivt tværsektorielt samarbejde, end samarbejdsmødet og udskrivningskonferencen lægger op til. Når der afholdes samarbejdsmøder, er såvel deltagere fra DBUH som deltagere fra projektkommunerne yderst tilfredse med kvaliteten. Over 90 % af deltagerne vurderer kvaliteten af samarbejdsmøderne som tilfredsstillende, god eller meget god. Med så høj en tilfredshed, hvor praktisk talt ingen møder vurderes som ringe, kan det frygtes, at der afholdes for få samarbejdsmøder. Omvendt er denne vurdering ikke loyal mod tidligere vurdering af, at projektet har nået sit mål i forhold til at inddrage den kommunale myndighed i relevante sager på rette tid. Der er også stor tilfredshed med udskrivningskonferencerne fra både DBUH og projektkommunerne. 96 % af respondenterne fra DBUH og 82 % af respondenterne fra projektkommunerne vurderer kvaliteten som tilfredsstillende, god eller meget god. Vurdering af analyseresultater vedrørende konsulentfunktionen Konsulentfunktionens primære opgave er at understøtte Samarbejdsmodellen og sikre dennes implementering. Det mener 84 % af respondenterne på DBUH er lykkedes i høj eller meget høj grad. Vurderingerne fra primært respondenterne i Odense Kommune er umiddelbart mere kritiske, men bærer præg af deres, som tidligere nævnt, begrænsede kendskab til Samarbejdsmodellen. Næsten halvdelen af respondenterne svarer "ved ikke". Respondenterne fra DBUH vurderer også konsulentfunktionen positivt i forhold til dennes påvirkning af det tværsektorielle samarbejde. 91 % af respondenterne mener, at det tværsektorielle samarbejde er blevet påvirket positivt gennem konsulentfunktionens arbejde. I Odense og Nyborg Kommuner er henholdsvis 53 % og 33 % enige. Det er en generel tendens, at medarbejderne på DBUH vurderer konsulentfunktionen mere positivt end kommunerne. Det gælder også i forhold til vurdering af konsulentfunktionens tilgængelighed, kvaliteten af rådgivningen samt i hvilket grad konsulentfunktionen har bistået kommunerne i forhold til psykiatriske spørgsmål. I forhold til alle spørgsmål vedrørende konsulentfunktionen er andelen af "ved ikke"- besvarelser fra primært Odense Kommune høj typisk omkring de 50 %. Dette påvirker svarprocenterne markant og kan være medvirkende til at give et forkert indtryk af konsulentfunktionen. En generel vurdering er dog, at konsulentfunktionen har haft svært ved at blive forankret i Odense Kommune, og at opmærksomheden omkring funktionen til tider er forsvundet i en hektisk hverdag samt andre projekter, herunder strukturændringer. Konsulentfunktionen har gjort en stor "markedsføringsindsats", men udfordringen har til tider Januar 2008 Side 25 af 28

været for store set i lyset af den store og geografisk spredte organisation, der dækker PPR-området og det socialfaglige område. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der modtaget en stor mængde bemærkninger vedrørende konsulentfunktionen. Praktisk talt alle sammen positive. De fleste fremhæver et godt samarbejde og vigtigheden af at have en brobygger mellem kommunerne og DBUH. Der er en generel usikkerhed om, hvor bæredygtige de positive resultater, der er skabt i projektet, er, når projektet ophører. Evaluators vurdering af projektet Udviklingen i analyseresultaterne fra projektets indledende analyse over midtvejsevalueringen og til slutevalueringen har været yderst positiv. Slutevalueringen kan dokumentere resultater, der giver et billede af et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Et flot resultat når udgangspunktet for 3 år siden var et samarbejde præget af mistillid, kritik og manglende respekt og forståelse. En stor del af æren for de gode resultater skal dedikeres konsulentfunktionen. Samarbejdskulturen var aldring blevet udviklet, hvis ikke en person med faglig og social kompetence havde formidlet projektets formål. Ligeledes kræver det vedholdenhed at lave forandringsprojekter, som blandt andet implementering af Samarbejdsmodellen må siges at være. Dette lange seje træk er taget af konsulentfunktionen. I projektets indledende fase blev projektets fundament skabt, i og med at en stærk styregruppe blev etableret. I projektforløbet er styregruppemedlemmer faldet fra, og nye er kommet til. Udskiftningerne har på intet tidspunkt betydet en nedprioritering af projektet. I hele projektforløbet har styregruppen bestået af beslutningsdygtige ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner, der har kunnet sikre projektets fremdrift. Denne ledelsesmæssige forankring har været afgørende for projektet. I dette projekt giver det ikke mening at sammenholde udgifter til konsulentfunktionen med funktionens effekt på det tværsektorielle samarbejde for derved at udlede, om ansættelse af en børne- og ungepsykiater i kommunalt regi vil være en faglig og økonomisk god løsning. Konsulentfunktionens effekt på det tværsektorielle samarbejde kan ikke med rimelighed kvantificeres. Generelt kan det dog konkluderes, at projektets positive effekt primært skal henføres til konsulentfunktionens indsats, samt at det ikke er mange børne-, unge- og familiesager, herunder anbringelser uden for hjemmet, der skal undgås, før der er mange kommunale penge at spare. Januar 2008 Side 26 af 28

7. Konklusion Projektet formål er indfriet, dvs. at sikre en mere sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge. Herunder er det lykkedes at inddrage den kommunale myndighed i udredning og/eller behandling på DBUH i relevante sager og på rette tid samt at højne fagligheden i overgangen fra DBUH til den ansvarlige kommune efter endt udredning og/eller behandling. 80-90 % af respondenterne vurderer samarbejdet i den enkelte sag som enten meget godt, godt eller tilfredsstillende. En del af forklaringen på den høje tilfredshed er anerkendelse af samarbejdspartneres faglighed. Ventetiden på udredning og/eller behandling på DBUH er faldet i projektperioden. Denne udvikling kan dog ikke alene tilskrives projektet, men skal ses i lyset af ændrede visitationsprocedurer i DBUH. DBUH har i projektperioden ændret tilgang til henvisninger og visitationen. I dag er udgangspunktet at opprioritere mødet og dialogen med såvel henviser som barnet/den unge og familien frem for at afvise henvisninger på papir. Medarbejderne på DBUH er dem, der har størst kendskab til projektet, og generelt også dem, der vurderer udviklingen af det tværsektorielle samarbejde i projektperioden mest positivt. Respondenterne fra Odense Kommune er mest kritiske, dog uden at vurdere projektet negativt. Redskaberne til at opnå de gode resultater har været udvikling af en samarbejdsmodel og etablering af en konsulentfunktion, der har til formål at understøtte Samarbejdsmodellen og sikre dennes implementering. Samarbejdsmodellen er dokumenteret som en arbejdsgangsbeskrivelse, men fungerer i praksis som en generel rettesnor for samarbejdsniveauet og tilrettelæggelsen af det tværsektorielle samarbejde. En rigtig forståelse og anvendelse af Samarbejdsmodellen. I projektkommunerne er der ikke det samme kendskab til og den samme forankring af Samarbejdsmodellen, som der er i DBUH. Denne konklusion skal ses i lyset af, at kommunale sagsbehandlere og PPR-medarbejdere arbejder med alle børn og unge med behov for særlig støtte og ikke kun børn og unge med psykiske lidelser. Opmærksomheden mod projektet er derfor mindre fokuseret end tilfældet er i DBUH. Samarbejdsmodellen er koncentreret om to tværsektorielle møder/konferencer; samarbejdsmødet og udskrivningskonferencen. Evalueringen har vist, at der afholdes samarbejdsmøde med deltagelse af den kommunale myndighed i ca. halvdelen af alle sager. Der afholdes som hovedregel kun det ene samarbejdsmøde pr. sag. Tilfredsheden med kvaliteten af samarbejdsmøderne er meget høj. Også kvaliteten af udskrivningskonferencerne vurderes meget højt. Januar 2008 Side 27 af 28