Stress Nej tak. Undervisningsvejledning

Transkript

1 Stress Nej tak Undervisningsvejledning 1

2 Indholdsfortegnelse Stress Nej tak - er udviklet af Finn Orup, HK DANMARKs Kursusafdeling. Denne vejledning er skrevet af Finn Orup og FFP-Kommunikation og er udgivet i Undervisningsvejledning...3 Undervisningsvejledning - ideoplæg...5 Hvordan kan materialet bruges?...6 Dilemmanøglen...6 Oversigtsskema - Claus...7 Claus s problem...8 Claus og lederen...9 Claus og kontorchefen...10 Claus og lægen...11 Claus har stress...12 Oversigtsskema - Annie...13 Har Lotte stress?...15 Lottes problem...16 Afdelingens problem...17 Stresshjælp udefra...18 Frederik bliver moppet...19 Karens ansvarlighed...20 Stine - arbejdsnarkoman?...21 En leder med stress...22 Lotte vender tilbage...23 Frivilligt/obligatorisk

3 DILEMMANØGLEN - Stress Nej tak!!! Undervisningsvejledning Indledning Har du stress - eller har du bare travlt? Og hvad gør du, hvis det er stress? Alle taler om stress - men få gør noget ved det. Stress kan komme af alverdens ting: travlhed, pres fra omgivelserne, egne ambitioner, afmagtsfølelse mv. Men også af til stadighed at blive sat i situationer, som kræver, at man tager stilling, tager et valg og et ansvar. HKs Kursusafdeling har udviklet dette situationsspil - vi kalder det Dilemmanøglen, som sætter fokus på svære valgsituationer i såvel arbejds- som privatlivet, og som også forsøger at rejse nogle problemstillinger omkring stress. Materialet kan danne baggrund for en diskussion om og erkendelse af, hvordan vi tackler stress i hverdagen - som kolleger og som individuelle personer. Baggrund for Dilemmanøglen Dagliglivet i vores moderne samfund bliver mere og mere kompliceret. Hver dag er vi situationer hvor vi må træffe valg der ikke på alle måder og for alle involverede, er entydige rigtige. Hvis vi i sådanne dilemmasituationer ikke kan træffe det helt rigtige valg, så kan vi i det mindste træffe det bedst mulige valg. Og det bedst mulige valg kræver, dels at vi trækker på den viden vi har og kan få fat på, dels at vi kigger på problemet fra forskellige synspunkter. Dilemmanøglen er et spil hvor man kan øve sig i at håndtere disse mere eller mindre "umulige" problemstillinger, hvor ingen løsning synes indlysende, og hvor det er særdeles kompliceret at træffe et valg. Hvem kan bruge dilemmanøglen? Vi har udviklet materialet, så det kan bruges i forskellige sammenhæng: dels som udgangspunkt for en individuel gennemgang (egenrefleksion). Og dels som diskussionsoplæg for en gruppe af personer (på arbejdsplads, medlemsmøder etc.). Se i øvrigt afsnittet "Hvordan kan materialet bruges - ideoplæg til underviser". 3

4 Ressourcepersonerne er: Spillereglerne i dilemmanøglen I spillet møder vi gennem 15 scener et ægtepar, som har stress tæt på. Manden er selv stresset på grund af problemer på arbejdspladsen, og konen møder på sit arbejde som tillidsrepræsentant i en stor virksomhed, en række kollegaer som har større og mindre stressproblemer både hjemme og på arbejdspladsen. I løbet af spillet bliver vi udfordret til at beslutte, hvad vi vil gøre, hvis vi selv får stresssymptomer, eller hvis nogle af vores gode kollegaer eller chefer får det. Dilemmanøglen behandler sædvanligvis et tema, som er konkret og genkendeligt fra det daglige arbejdsliv, og herunder en eller flere problemstillinger inden for det pågældende tema. I slutningen af hver af de 15 scener bliver vi bedt om at foretage et valg/en handling, som fører os videre i spillet. Man kan undervejs i spillet trykke sig baglæns og derved få mulighed for at afprøve nogle af de andre svarmuligheder. Ressourcepersoner - mere viden om emnet Til hjælp for vores beslutning kan vi vælge at få råd fra ressourcepersoner, der enten selv har oplevet alvorlig stress, eller som er nogle af de mest erfarne stresseksperter i Danmark. Mette Kindberg, næstformand i HK Ressource: HK og stress på arbejdspladsen. Bo Nettestrøm, Dr. Med., Speciallæge i arbejdsmedicin og stressekspert. Ressource: Hvad er stress? Jørgen Topsøe, Uddannelseskonsulent HK. Ressource: Adfærd og kommunikation 4 Finn Orup, Uddannelseskonsulent HK. Ressourcer: HK's kurser, koncept og håndteringsprofilen. Derudover optræder en række andre hjælpepersoner, som i kraft af deres egen erfaring eller faglige viden på området, bidrager med at perspektivere og kommentere de forskellige valg/muligheder. Desuden er der mulighed for at trække på hjælpemidler i form af inernetsider fra HK Privat (ArbejdsmiljøPortalen), DR Undervisning (Undgå stress) og Stressforeningen (For de der kender stress). Se også nedenstående. Bedømmelser Spillets idé er at deltagerne skal øve sig i at håndtere problemsituationer i en verden, hvor tingene sjældent er sorte eller hvide. Derfor findes der heller ikke rigtige eller forkerte svar. Men der gives vurderinger af svarene og deres mulige konsekvenser fra forskellige personer ud fra deres personlige synsvinkel. Således vil man hver gang man undervejs i spillet har truffet et valg i en dilemmasituation, få tilbudt muligheder for at høre 2 eller flere personers vurdering af det valg, man lige har truffet. Deltagerne skal blot klikke på bedømmernes navne.

5 UNDERVISNINGSVEJLEDNING - IDEOPLÆG Undervisningsmål Materialet er tilrettelagt, så det er selvinstruerende. Desuden er det muligt for deltageren/deltagerne at hente såvel hjælp som inspiration til svar/handling og perspektivering af problemstillingerne undervejs i forløbet. Intensionen med materialet og selve undervisningsforløbet er, at deltageren/deltagerne får tilegnet sig viden inden for disse områder: Viden generelt Deltagerne har kendskab til og kan redegøre for stress-situationer og deres mulige løsninger Færdighed i fremskaffelse af viden Deltagerne kan søge viden om emnet Færdighed i behandling og perspektivering af viden Deltagerne kan sammenkæde/se sammenhæng imellem dilemmasituationer og stress Deltagerne kan forklare/forstå/se stress symptomer Deltagerne kan udvikle nye forståelser af stress-sammenhæng- og årsager ud fra sin viden og erfaring Færdighed i at reflektere over og vurdere udsagn og viden Deltagerne kan reflektere over/vurdere pålideligheden og holdbarheden af viden/ud sagn om stress og adfærd Deltagerne kan identificere stress-symptomer og vurdere forklaringer om dem Deltagerne kan identificere og formulere meninger om stress Deltagerne kan reflektere over/vurdere, hvordan (egne og andres) forståelse, værdier og interesser præger forståelsen af stress Færdighed i anvendelse af viden til handlingsforslag Deltagerne kan formulere forslag til handlinger/løsninger vedr. stress-problemstillinger Deltagerne kan begrunde forslag til handling/øsninger med henvisning til situation og viden Deltagerne kan vurdere handlingers/ løsnings forslags realiseringsmuligheder og - betingelser Deltagerne kan bidrage aktivt og sagligt i 5

6 Hvordan kan materialet bruges? - Ideoplæg til underviser Til egenrefleksion Hvis dilemmanøglen skal anvendes i forbindelse med egenrefleksion: I en undervisningssituation, hvor underviser/ instruktør vælger at lade deltagerne gennemføre Dilemmanøglen på egen hånd, kan det være relevant undervejs at trække forskellige temaer og problemstillinger op for deltageren. På den måde kan måde, kan underviser/instruktør - om ikke sikre sig - så da i hvert fald tilskynde til, at deltageren bliver bekendt med/ kan tage stilling til svære dilemma-situationer i sin private eller arbejdsmæssige hverdag. Det betyder også, at deltageren bør kunne kende symptomer på stress - og har kendskab til positive handlemåder for at imødegå stresssituationerne. I denne vejledning skitserer vi hver af de 15 scener dilemmanøglen indeholder, og vi giver et bud på, hvilke spørgsmål underviser/instruktør kan stille deltagerne, så der tilskyndes til personlige refleksion. Og så undervisningsmålene kan dækkes ind. Tillids- eller sikkerhedsrepræsentanten som underviser/instruktør på et med lemsmøde på arbejdspladsen Den faglige konsulent kan bruge Dilemmanøglen til at sætte fokus på stress-temaet på arbejdspladsen Den lokale HK afdeling kan bruge Dilemmanøglen ved et medlemsmøde eller lignende. Dilemmanøglen er velegnet til at sætte fokus på spørgsmål som: "Stress - hvordan ytrer det sig?" "Hvordan skal vi forholde os, når vi møder stress - hos os selv og andre" "Hvilke handlemuligheder har vi?" Instruktøren kan vælge alle 15 scener og gennemgå dem systematisk. Eller vælge at lægge diskussioner ind mellem de enkelte scener. Den refleksion/diskussison, som kommer undervejs i forløbet, er meget vigtig. Også her kan instruktøren anvende de spørgsmål, som denne vejledning skitserer efter hver af de 15 scener, dilemmanøglen indeholder. Dilemmanøglen - inspiration til diskussion Hver scene i dilemmaspillet, viser vores personer i en speciel situation, hvortil der er knyttet forskellige dilemmaer/problematikker. Hver scene rummer nogle spørgsmål, man som kollega eller tillidsrepræsentant nødvendigvis må tage stilling til. Bemærk! Dilemmaspillets startscene er introduktion til personerne og deres udfordringer i arbejds- og privatlivet. Når du efter startscenen vælger, hvilken person du vil følge, kommer du til scene, som er fælles for begge personerne. Denne scene uddyber de konflikter og stresssituationer, som personerne står i. I skemaet overfor, har vi skitseret de scener, som henholdvis Claus og Annie går gennem. Underviseren/instruktøren kan efter hver scene - i skemaet er disse scener markeret med en rund blå cirkel med et tal - stille deltagerne en række spørgsmål, som er med til at bringe refleksion og diskussion ind i billedet. Først bringer vi strukturen i Clauses scener, og dernæst de spørgsmål, der kan knyttes til scenerne for Claus. Vi gentager sidenhen metodikken for Annies vedkommende. 6

7 CLAUS Claus og kontorchefen 1 - Claus siger ja tak, og undlader at fortælle om de problemer han har, herunder stress-symptomerne. Claus s problem 1 - Annie og Claus sætter et par timer af til at snakke om Claus's dårlige humør/stress og hvad de kan gøre ved det. 2 - Claus følger Annie's råd og går tilbage til arbejdspladsen for at gøre noget ved problemet. Claus og lederen Claus går til kontorchefen og klager sin nød 3 Claus og lægen 2 - Claus fortæller som planlagt om sine problemer, og siger nej tak til projektlederjobbet på nuværende tidspunkt. 3 - Claus beder om en tænkepause et par dage. S L U T 1 - Claus siger ja tak til tilbuddet om en psykolog på arbejdspladsen. Startscene. Intro til personer og problemer. Herefter kan du vælge at følge Claus eller Annie Fælles præsentationsscene. Intro til konflikter og stresssituationer for Claus og Annie Annie s problem se side Claus bider det foreløbig i sig for at se, om forholdet ikke bedres hen ad vejen Claus går til egen læge som anbefalet af kollegaen Anders. 3 - Claus siger, han vil tænke over det - og melder sig dagen efter syg. S L U T Claus har stress Videosekvenser, som rejser forskellige problemstillinger og mulige løsningsforslag. Her kan underviseren stille spørgsmål, som deltageren/deltagerne kan diskutere eller forholde sig til. 3 - Claus melder sig syg, og går hjem for at overveje situationen Claus holder fast i, at han vil sige op for at frigøre sig både fysisk og psykisk fra arbejdspladsens stress. 2 - Claus følger Annie's råd og opsøger sin læge og får en sygemelding. S L U T

8 Claus s problem Når I har set afsnittet Claus s problem, så kan I diskutere nedenstående spørgsmål inden I træffer valget til løsningsforslagene. Diskussionsspørgsmål Hvordan kan man som person afklare, om de problemer man oplever, stammer fra arbejdspladsen eller fra privatlivet? Annie og Claus sætter et par timer af til at snakke om Claus s dårlige humør/stress og hvad de kan gøre ved det. 2 - Claus følger Annie s råd og går tilbage til arbejdspladsen for at gøre noget ved problemet Kan problemer på arbejdspladsen løses ved at snakke om det i hjemmet? Skal problemerne ikke løses der, hvor de opstår? Hvad opnår Claus og Annie ved at tale sammen? 8

9 Claus og lederen Spørgsmål til Claus går til kontorchefen og klager sin nød Hvad kan Claus opnå ved at gå til kontorchefen? Når I har set afsnittet om Claus og lederen, så kan I diskutere nedenstående spørgsmål inden I træffer valget til løsningsforslagene. Diskussionsspørgsmål til Claus og lederen 2. Generelt Hvilket signal sender det til Claus, at han har fået gentagne klager over sit arbejde? Er det illoyalt at gå uden om nærmeste leder? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Er der andre i firmaet, som evt. bedre vil kunne hjælpe Claus? Spørgsmål til Claus bider det foreløbig i sig for at se, om forholdet ikke bedres hen ad vejen. Hvad skal der til, for at forholdet til lederen kan blive bedre hen ad vejen? Hvad kan Claus bidrage med for at få et bedre forhold til lederen? Og hvad kan lederen bidrage med? Er der andre i firmaet, som evt. vil kunne hjælpe til et bedre forhold? Hvad skal der til for at Claus reflekterer over sin situation? Claus går til kontorchefen og klager sin nød 2 - Claus bider det foreløbig i sig for at se, om forholdet ikke bedres hen ad vejen. 3 - Claus melder sig syg, og går hjem for at overveje situationen. Kan vi som kolleger tillade os at påtale kvaliteten af andres arbejde? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Kan vi tillade os at spørge ind til, hvorfor der sker fejl i vores kollegers arbejde? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Spørgsmål til Claus melder sig syg, og går hjem for at overveje situationen. Hvad løser Claus ved at melde sig syg? Er hjemmet det rigtige sted at løse problemet? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvilke handlemuligheder har Claus ellers? 9

10 Claus og kontorchefen Når I har set afsnittet om Claus og kontorchefen, så kan I diskutere nedenstående spørgsmål inden I træffer valget til løsningsforslagene Claus siger ja tak, og undlader at fortælle om de problemer han har, herunder stress-symptomerne. 2 - Claus fortæller som planlagt om sine problemer, og siger nej tak til projektlederjobbet på nuværende tidspunkt. 3 - Claus beder om en tænkepause et par dage. Spørgsmål til Claus siger ja tak, og undlader at fortælle om de problemer han har, herunder stresssymptomerne. Hvad kan være årsagen til at Claus ikke fortæller kontorchefen om sine problemer? Hvad har Claus at miste ved at tie? Hvilke fordele kan der evt. være ved at tale frit med kontorchefen? Hvis Claus ikke åbent vil sige at han er stresset, hvordan kunne han så signalere til chefen og kolleger, at han trænger til aflastning? 10 Spørgsmål til Claus fortæller som planlagt om sine problemer, og siger nej tak til projektlederjobbet på nuværende tidspunkt. Har Claus tabt ansigt? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Har Claus nu også afskåret sig fral forfremmelse i fremtiden? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Skal Claus også samtidig bede om hjælp fra firmaet? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Spørgsmål til Claus beder om en tænkepause et par dage. Mener du, at Claus under sin tænkepause bør tale med nogen om situationen? Hvis ja: Hvem? Hvad mener du, at Claus skal overveje i sin tænkeperiode?

11 Claus og lægen Når I har set afsnittet om Claus og lægen, så kan I diskutere nedenstående spørgsmål inden I træffer valget til løsningsforslagene Claus siger ja tak til tilbuddet om en psykolog på arbejdspladsen. 2 - Claus går til egen læge som anbefalet af kollegaen Anders. Spørgsmål til Claus siger ja tak til tilbuddet om en psykolog på arbejdspladsen. Hvad kan psykologen få Claus til at overveje/ tænke over? Hvis parti, tro rdu, psykologen vil tage? Og hvorfor? Er psykologen den rette fagperson til hjælpe Claus? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Spørgsmål til Claus går til egen læge som anbefalet af kollegaen Anders. Hvad kan lægen få Claus til at overveje/ tænke over? Claus er jo ikke syg. Hvorfor skal han så til læge? Lægen har jo ikke indflydelse på, hvad der sker på Clauses job og kan ikke ændre på vilkårene. Er lægen den rette fagperson til hjælpe Claus? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvilken rolle har Clauses kone Annie i denne forbindelse? Spørgsmål til Claus siger, han vil tænke over det - og melder sig dagen efter syg. Hvad mener du, Claus får ud af at melde sig syg? Hvad mener du, Claus skal gøre under sin sygemelding? 3 - Claus siger, han vil tænke over det - og melder sig dagen efter syg. 11

12 Claus har stress Når I har set afsnittet om Claus har stress, så kan I diskutere nedenstående spørgsmål inden I træffer valget til løsningsforslagene Claus holder fast i, at han vil sige op for at frigøre sig både fysisk og psykisk fra arbejdspladsens stress. 2 - Claus følger Annie s råd og opsøger sin læge og får en sygemelding. Spørgsmål til Claus holder fast i, at han vil sige op for at frigøre sig både fysisk og psykisk fra arbejdspladsens stress. Hvordan ser du Clauses fremtid? Har Claus en fremtid på sin nuværende arbejdsplads? Hvad opnår Claus ved at sige jobbet op? Hvad opnår arbejdspladsen? Spørgsmål til Claus følger Annie s råd og opsøger sin læge og får en sygemelding. Hvordan får Claus og Annie et samarbejde igang om Clauses stress? Skal arbejdspladsen have den rigtige forklaring at vide? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvad kan Claus bruge sin tillidsrepræsentant til mens han er sygemeldt? 12

13 Annie Har Lotte stress? 1 - Annie insisterer på at snakke videre og presser Lotte til at tage en samtale. 2 - Annie respekterer afvisningen, og lader sagen ligge Lottes problem Annie anbefaler Lotte at gå til egen læge. 2 - Annie anbefaler Lotte endnu engang at prøve at tage en fortrolig snak med lederen Kåre. Afdelingensproblem Annie snakker med afdelingslederen. 2 - Annie går til personalechefen. Startscene. Intro til personer og problemer. Herefter kan du vælge at følge Claus eller Annie Stresshjælp udefra? 4 Fælles præsentationsscene. Intro til konflikter og stresssituationer for Claus og Annie Claus s problem se side Annie accepterer, at der skal flere undersøgelser til. 2 - Annie insisterer på, at der skal tilkaldes en professionel stresshjælp udefra her og nu Videosekvenser, som rejser forskellige problemstillinger og mulige løsningsforslag. Her kan underviseren stille spørgsmål, som deltageren/deltagerne kan diskutere eller forholde sig til. Frederik bliver moppet Annie anbefaler, at hun selv går med til et møde med lederen Kåre. 1 - Annie acceptere, at når kun en enkelt får stress, så ligger problemet hos ham. 2 - Annie accepterer ikke situationen, selv en kun en enkelt får stress, så skal der gøres noget ved arbejdsklimaet. 13 Karens ansvarlighed Annie rejser sagen isu. 1 - Annie anbefaler Karen, at hun får en samtale med lederen og forklarer ham situationen. 2 - Annie vurderer, at Karen er kørt fast i virksomheden og at der vil være fornuft i at skifte arbejdsplads. Annie... fortsættes

14 Annie... fortsat Stine - arbejdsnarkoman? 1 - Annie accepterer, at når kollegaen ikke har erkendte problemer der kan føre til stress, så er det hendes egen sag. 2 - Annie trænger sig på og råder kollegaen til at overveje både privatliv og arbejdsliv for ikke på lang sigt at brænde op og få stress. En leder med stress Annie anbefaler at et par af medarbejderne tager en snak med lederen om problemet. 2 - Annie tager selv uformelt et møde med lederen. Lotte vender tilbage Annie fraråder kollegaen at genindtræde i sit gamle job. 2 - Annie vælger ikke at blande sig i kollegaens beslutning om at genindtræde i sit gamle job. 3 - Annie tager sagen op i Samarbejdsudvalget. Frivilligt/ obligatorisk Annie accepterer, at det gøres frivilligt for medarbejderne at deltage i et kommende stresssemimar. 2 - Annie insisterer på, at det kommende stressseminar gøres obligatorisk for alle medarbejderne. Slut 3 - Annie accepterer at et stressseminar må vente til et udvalg har undersøgt stressniveauet mere grundigt. 14

15 Har Lotte stress? Tema: Hvad gør man, når en tydeligvis stresset kollega ikke vil erkende sin stress? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvordan håndterer vi normalt "irriterende/ urimelige" kunder, når vi er stressede? Hvordan burde vi håndtere en sådan situation? Skal man som kollega/tr gribe ind i situationen og "løse den op"? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Annie insisterer på at snakke videre og presser Lotte til at tage en samtale. 2 - Annie respekterer afvisningen, og lader sagen ligge. Skal man konfrontere sin kollega med oplevelsen? Og evt. hvordan og hvornår? Skal man forsøge at inddrage/spørge til kollegaens privatliv? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? 15

16 Lottes problem Tema: Hvis årsagen til stress både skal findes i privatlivet og på arbejdspladsen, hvor skal man så søge hjælp? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvordan kan du som kollega/tr hjælpe/støtte Lotte, der har problemer både på arbejdet og i privatlivet? Hvordan kan arbejdspladsen støtte/hjælpe hende? Annie anbefaler Lotte at gå til egen læge. 2 - Annie anbefaler Lotte endnu engang at prøve at tage en fortrolig snak med lederen Kåre. 3 - Annie anbefaler, at hun selv går med til et møde med lederen Kåre. Hvem skal på banen for at få Lotte på banen igen? Hvad kan lægen hjælpe Lotte med? Skal Lotte tage en snak med afdelingsleder Kåre? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Skal hun tage samtalen selv? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvordan får hun brudt fornemmelsen af, at kollegerne taler dårligt om hende? 16

17 Afdelingens problem Tema: Hvad gør man hvis stress på en arbejdsplads tilsyneladende skyldes en stresset leder? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Skal man konfrontere afdelingslederen med sine observationer om stress i afdelingen? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvem skal i givet fald gøre det? Skal den enkelte på eget initiativ konfrontere afdelingslederen med sine observationer om stress? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Annie snakker med afdelingslederen. 2 - Annie går til personalechefen. 3 - Annie rejser sagen i SU. Hvilken risiko løber man som enkeltperson, hvis man taler med afdelingslederen? Skal man som medarbejder gå til afdelingslederes chef med sine bekymringer? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Er det er sag, man skal rejse i Samarbejdsudvalget? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? 17

18 Stresshjælp udefra Tema: Skal man få hjælp udefra eller bruge Samarbejdsudvalget? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvad kan en trivselsundersøgelse fortælle om arbejdsklimaet? Og hvad siger den ikke noget om? Hvornår bør man tilkalde bistand udefra til at hjælpe med problemerne? Annie accepterer, at der skal flere undersøgelser til. 2 - Annie insisterer på, at der skal tilkaldes en professionel stresshjælp udefra her og nu Hvem i firmaet, mener du, er bedst til at finde ud af, om der er problemer med stress? Hvad vil en udefra kommende stress hjælp kunne bidrage med? Er stress i en afdelingen kun lederens/ledernes skyld? 18

19 Frederik bliver moppet Tema: Kan det der er positivt udfordrende for den ene medarbejder, være stressende for en anden? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvordan kan Frederik få sagt eller signaleret, at han bliver strasset af arbedjstempoet? Hvad kan man gøre for at hjælpe Frederik med ikke at blive stresset i en travl hverdag? Er alle i samme båd og skal lave lige meget? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Annie acceptere, at når kun en enkelt får stress, så ligger problemet hos ham. 2 - Annie accepterer ikke situationen, selv en kun en enkelt får stress, så skal der gøres noget ved arbejdsklimaet. Hvad betyder jargonen for den enkeltes velbefindende på jobbet? Er der tid og plads til at være så fintfølende, som Frederik er? Hvordan forklarer en TR kollegerne, at de evt. skal tage individuelle hensyn? 19

20 Karens ansvarlighed Tema: Hvad gør man hvis en kollega med stress føler, at det er egen skyld og vil sige op? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvad kan man som kollega/tr gøre for at hjælpe og støtte Karen, så hun får bedre muligheder for at blive i jobbet? Mener du, at Karen er for ansvarlig? Hvis ja: Hvordan giver det sig udtryk? Hvis nej: Hvorfor ikke? Annie anbefaler Karen, at hun får en samtale med lederen og forklarer ham situationen. 2 - Annie vurderer, at Karen er kørt fast i virksomheden og at der vil være fornuft i at skifte arbejdsplads. Hvordan kan Karen komme af med noget af sin ansvarlighed? Vil det hjælpe, hvis Karen fik mere præcise rammer for, hvad hun skal arbejde med? Og hvilken forventninger, der er til hende? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvem bør forklare Karen, hvilke krav der stilles til hendes job? 20

21 Stine - arbejdsnarkoman? Tema: Skal man blande sig hvis en kollega tilsyneladende er på vej mod stress - men ikke er bevidst om det? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvilke tegn er der på, at en kollega er ved at blive arbejdsnarkoman? Skal man som kollega/tr påtale det over for vedkommende? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Annie accepterer, at når kollegaen ikke har erkendte problemer der kan føre til stress, så er det hendes egen sag. 2 - Annie trænger sig på og råder kollegaen til at overveje både privatliv og arbejdsliv for ikke på lang sigt at brænde op og få stress. Skal man gå videre i systemet med sine observationer? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Skal man orientere sin kollega om, at man går videre med det? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvem skal evt. involveres? Hvordan kan Stine få andet indhold i tilværelsen, som hun kan fokusere på? Hvem skal hjælpe hende med det? 21

22 En leder med stress Tema: Når ens chef tydeligvis signalerer stress - hvad stiller man så op som medarbejder? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Skal man konfrontere afdelingslederen med sine observationer om stress i afdelingen? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvem skal i givet fald gøre det? Annie anbefaler at et par af medarbejderne tager en snak med lederen om problemet. 2 - Annie tager selv uformelt et møde med lederen. 3 - Annie tager sagen op i Samarbejdsudvalget. Skal den enkelte på eget initiativ konfrontere afdelingslederen med sine observationer om stress? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvilken risiko løber man som enkeltperson, hvis man taler med afdelingslederen? Skal man som medarbejder gå til afdelingslederes chef med sine bekymringer? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Er det er sag, man skal rejse i Samarbejdsudvalget? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? 22

23 Lotte vender tilbage Tema: Er det en god idé at vende tilbage til sit job, efter at have været langtidssygemeldt pga. stress? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvad opnår man som medarbejder ved at holde årsagen til sin sygemelding hemmeligt? Er det tabu, at have eller have haft stress? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Skal man som kollega/tr respektere sin kollegas ønske om at holde årsagen hemmelig?hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Annie fraråder kollegaen at genindtræde i sit gamle job. 2 - Annie vælger ikke at blande sig i kollegaens beslutning om at genindtræde i sit gamle job. Bør man tale med sin læge inden man raskmelder sig efter en omgang med stress? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Bør man tale med en psykolog, hvis arbejdspladsen tilbyder det? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? 23

24 Frivilligt/obligatorisk Tema: Hvad kan man gøre for at komme i gang med stressforebyggelse - og skal man gøre det frivilligt at deltage? Hvad kan I diskutere i dette afsnit: Hvad kan man gøre, for at komme hurtigt i gang med det stressforebyggende arbejde? Annie accepterer, at det gøres frivilligt for medarbejderne at deltage i et kommende stresssemimar. 2 - Annie insisterer på, at det kommende stressseminar gøres obligatorisk for alle medarbejderne. 3 - Annie accepterer at et stressseminar må vente til et udvalg har undersøgt stressniveauet mere grundigt. Hvis ansvar er det, at der er er stress på arbejdspladsen. Og hvorfor er det sådan? Bliver resultatet dårligere, hvis det gøres obligatorisk, at deltage i det forebyggene arbejde. Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? Skal der være forskel på tilbudene til henholdsvis ledere og medarbejdere? Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke? 24