Den sansemotoriske udviklings betydning for det tidligt frustrerede barns udvikling

Transkript

1 Den sansemotoriske udviklings betydning for det tidligt frustrerede barns udvikling Selvorganisation hos tidligt frustrerede Forfatter: Kim Haagen Mathiesen Studienummer: Vejleder: Leif Christensen Censor: Dorthe Langager Bachelorperiode: Anslag: Udannelsessted: University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense

2 Abstrakt Denne opgave undersøger sammenhængen mellem tidligt frustreredes sansemotoriske udvikling og deres manglende evne til selvorganisation. Opgaven undersøger det teoretiske grundlag for sammenhængen mellem disse børns evne til selvorganisation og deres sansemotorik. De primære teoretikere der refereres til er Niels Peter Rygaard, Jean A. Ayres, Anne Brodersen og Bente Pedersen. Der bliver i opgaven undersøgt sansemotoriske test og træningsmetoder i et sansemotorisk forløb med en tidligt frustreret dreng. En sansemotorisk test af 6 tidligt frustrerede børn bliver analyseret. Opgaven rummer et interview med Anne Brodersen, udført for at belyse betragtninger fra teorien, praksisforløbet og analysen af testen af de 6 børn. Det findes at disse børn har en overvægt af sansemotoriske problemer ift. normalbefolkningen, heriblandt særligt taktile problemer og at sansemotorisk træning kan hjælpe disse børn med deres evne til selvorganisation. Manglen på sensorisk stimulering hos disse børn fremstår som den direkte årsag til deres handicap, hvorfor sansemotorisk træning af denne målgruppe er af stor vigtighed. 2

3 INDLEDNING 7 PROBLEMFORMULERING 7 DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER 8 METODE 8 AFGRÆNSNING 9 TIDLIG FRUSTRATION, ÅRSAG OG UDTRYK 10 TIDLIG FRUSTRATION, SELVORGANISATION OG SKEMAER 12 Skemaer 12 Differentiering 12 Opposition 12 Konstans 13 Selvorganisation 13 MILJØ TERAPEUTISK BEHANDLING 13 DE PRIMÆRE SANSER 14 Taktilsansen 14 Labyrintsansen 15 Kinæstesisansen 16 NERVESYSTEMET 16 Neuroner og nervebaner 16 Rygmarven 17 Hjernestammen 17 De cerebrale hemisfærer 18 Facilitation og inhibition 18 3

4 Neurale forbindelser og synapser 19 Arousal 19 SANSEINTEGRATION 20 Sanseintegrationens niveauer niveau niveau niveau niveau 22 GRUNDMOTORISK TRÆNING 23 Udviklingens træ 23 Grundmotorikkens træ lag lag lag 25 Testning og træning af taktilsansen 25 Taktile problemtyper 25 Test 26 Træning 26 Testning og træning af labyrintsansen 27 Labyrint problemtyper 27 Test 28 Træning 29 Testning og træning af den kinæstesisansen 29 Test 29 Træning 30 TEORETISK OPSAMLING 31 MOTORISK TEST AF 6 TIDLIGT FRUSTREREDE BØRN 33 PRAKTISK TESTNING OG TRÆNING AF PER 33 Formål 33 Testning 34 Træning 35 4

5 Forløbsbeskrivelse 36 INTERVIEW MED ANNE BRODERSEN 38 KILDEGENNEMGANG 39 DISKUSSION 40 KONKLUSION 42 LITTERATURLISTE 43 BILAG 1 SANSEMOTORISK TEST AF 6 TIDLIGT FRUSTREREDE BØRN 44 BILAG 2 DOKUMENTATION FOR MOTORISK TEST AF PER 48 Labyrintsansen 48 Lag 1 48 Rotation forover. Buegang. 48 Rotation til siden. Buegang. 48 Rotation bagover. Buegang. 48 Rotation om kroppens længdeaksel. Buegang 48 Op og ned. Sækkene. 48 Lag 2 49 Reflekser 49 Tonisk labyrintrefleks 49 Holdning: 49 Maveliggende: 49 Rygliggende: 49 Hovedrejsningsrefleks 49 Maveliggende: 49 Rygliggende: 50 Lag 3 50 Romberg prøven: 50 Taktilsansen 50 Lag 1 50 Lag 2 51 Reflekser 51 Galantrefleks 51 Griberefleks i fødder 51 Griberefleks i hænder 52 Hovedrejsningsrefleks 52 Kinæstesisansen 52 5

6 Lag 1 52 Tonus 52 Lag 2 53 Reflekser 53 Den symmetriske toniske halsrefleks STNR 53 Den asymmetriske toniske halsrefleks ATNR 53 BILAG 3 INTERVIEW MED ANNE BRODERSEN 54 BILAG 4 RYGAARDS 10 BUD 58 6

7 Indledning Tidlig frustration er et begreb udviklet af danske børnepsykiatere, der er tale om en tilknytningsforstyrrelse. Niels Peter Rygaard beskriver tidligt frustrerede børn, som børn der mangler evnen til selvorganisation. (Rygaard, 1993, s. 29) Disse børn har været udsat for voldsomme omsorgssvigt i deres barndom og har herved pådraget sig væsentlige handikaps, især følelsesmæssige. Samfundsmæssigt er der tale om en forholdsvis lille gruppe børn ca. ½1% af en årgang. (Rygaard, 2005, s. 1) Jeg har arbejdet med denne målgruppe igennem 9 år på en døgninstitution i Svendborg. Her behandler vi børnene kognitivt gennem miljøterapi. Børnene behandles kognitivt fordi de har svært ved, at man går tæt på deres følelser.(rygaard, bilag 4) Jeg har igennem min pædagogiske uddannelse undersøgt mange terapeutiske retninger og deres relevans for denne målgruppe, i det pædagogiske arbejde. Fælles for disse er ofte en fus på det kognitive og psykosociale. Jeg har således ikke haft megen fus på det motoriske del af det pædagogiske arbejde i mit daglige virke og netop her har jeg måske overset noget meget væsentligt ift. behandlingen af disse børn. Det forekommer mig at nogle af de problemer som disse børn har måske kan vise sig, at have en sansemotorisk karakter. Det er i særdeleshed spændende at kigge på den sansemotoriske behandling af tidligt frustrerede børn, når man kigger til ergoterapeuten A. Jean Ayres. I hendes arbejde er organisation af hjernen nemlig et kernepunkt. Hun arbejder med udtrykket sanseintegration og mener at den sansemotoriske træning kan hjælpe motorisk dårlige børn med, at opnå en bedring i hjernens evne til selvorganisation.(ayres, 2002, s. 1214) Det virker således interessant at undersøge, hvorvidt denne evne til selvorganisation, som henholdsvis Rygaard og Ayres taler om, kan relateres til hinanden og hvorvidt teorien som Ayres taler om, har nogen relevans ift. de tidligt frustrerede børn. Problemformulering Hvorledes påvirker den sansemotorisk udvikling den tidlig frustreredes evne til selvorganisation og kan vi via sansemotorisk træning opnå en bedring i evnen til selvorganisation. 7

8 Definition af centrale begreber Motorik : Motorik betyder bevægelse og bruges til at beskrive den træning børn med dårlige bevægemønstre får. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 38) Sanseintegration: Sanseintegration indebærer nervesystemet evne til, at organisere sanseindtryk og respons herpå. (Brodersen og Pedersen, 2011, s. 38) Sansemotorik: Udtryk for såvel sansning som motorisk respons. (Brodersen og Pedersen, 2011, s. 38) Jvf. Anne Brodersen kan man ikke sanse uden, at bevæge sig og ikke bevæge sig uden at sanse, hvorfor der som sådan ikke bør skelnes mellem motorik og sansemotorik.(brodersen, 2013, bilag 3) Reflekser: Betyder den samme motoriske påvirkning giver det samme motoriske udslag.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 38) Primære sanser: Kinæstesi, labyrint og taktilsansen.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 96) Selvorganisation: Evnen til at organisere ens indre, at kunne ordne indtryk og at kunne handle i overensstemmelse med dem og miljøet. Tidlig frustration: Tidlig frustration er en tilknytningsforstyrrelse, tidligere kaldt psykopati(rygaard, 1993, s. 117). Internationalt kaldet reaktiv tilknytningsforstyrrelse eller selektiv uhæmmet kontaktform. (Rygaard, s. 1) Kropsfornemmelse: Fornemmelse af, hvor jeg'et slutter og hvornår omverdenen begynder, afhængig af veludviklet taktilsans. Kropsbevidsthed: Bevidsthed om, hvor kroppen befinder sig uden at skulle se eller røre ved den, afhængig af veludviklet kinæstesi og labyrintsans. Metode Jeg vil søge at afdække, hvad begrebet tidlig frustration indebærer ved hjælp af Niels Peter Rygaards teorier. Jeg vil ved hjælp af teorier fra Rygaard og A.J. Ayres forsøge, at afdække nervesystemet og relatere det til sansning og evnen til organisere. 8

9 Jeg vil ved hjælp af Bente Pedersen og Anne Brodersen kigge på, hvorledes man i den pædagogiske praksis kan udfører sansemotorisk træning. Ved hjælp af denne teori vil jeg gennemfører et praksisforløb med et tidligt frustreret barn. Jeg vil inddrage motorisk testning af 6 tidligt frustrerede børn fra den behandlingsinstitution jeg arbejder på og vurdere hvad denne testning kan sige ift. de tidligt frustreredes sansemotorik. Her vil være tale om en kvantitativ analyse. Praksisforløb samt test af de 6 børn er udført på den institution hvor jeg arbejder, institutionen vil ikke blive nævnt ved navn, af hensyn til anonymisering af børnene ligesom børnenes navn er blevet ændret. Jeg vil ved hjælp af et interview af Anne Brodersen undersøge om det er muligt, at understøtte de resultater der er fundet i den ovenstående teori, praksisforløbet og testen af de 6 børn. Der er tale om et kvalitativt interview. Afgrænsning Opgaven fusere på tidligt frustrerede børns sansemotoriske udvikling og dennes betydning for barnets evne til selvorganisation. Tidlig frustration vil blive gennemgået så læseren får et begreb om, hvad tidlig frustration er og hvad der forårsager det. Behandlingsformen af de tidligt frustrerede, som beskrevet af Rygaard, vil meget kort blive gennemgået for, at give læseren et indblik i strukturen af disse børns hverdag og hvordan man kan behandle dem. Målgruppen for denne opgave er 1018 årige tidligt frustrerede børn og unge. 9

10 Tidlig frustration, årsag og udtryk Tidlig frustration er en tilknytningsforstyrrelse, begrebet er opfundet af danske børnepsykiatere og derfor ikke en international diagnose. (Rygaard, 2005, s. 1) Den internationale diagnose for tilknytningsforstyrrelse i barndommen iflg. ICD10 vil være F94.1 reaktiv tilknytningsforstyrrelse eller F94.2 selektiv uhæmmet kontaktform. (ibid.) Den tidligt frustrerede vsne kan beskrives som personlighedsforstyrret, den gamle benævnelse for tidligt frustration er karakterafvigelse eller psykopati. (Rygaard, 1993, s. 117) Andre steder ses også benævnelsen tidligt skadet eller tidligt følelsesmæssigt skadet. Tidlig frustrerede børn er massivt omsorgssvigtet i 03 års. (Rygaard, 1993, s. 34) Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man godt kan have været udsat for omsorgssvigt i denne alder uden, at blive tidligt frustreret. De tidligt frustrerede udgør en lille gruppe af de tilknytningsforstyrrede. Jvf. en skemaundersøgelse hos sundhedsplejersker omhandlende 03 årige børn fremgår det at 15% af en årgang vil være sociale behovsbørn.(christensen, 1992, s. 44) Sociale behovsbørn er børn, hvor sundhedsplejersken er bekymret for barnets tarv og kan derfor ikke ligestilles med omsorgssvigt. (Christensen, 1992, s. 46) Mindst 4 procent af en årgang vil være udsat for omsorgssvigt.(ibid.) Heraf vurdere Rygaard at ½1% af de omsorgsvigtede formentlig vil være udsat for så massiv omsorgsvigt at det truer deres personlighedsudvikling.(rygaard, 2005, s. 1) Tidligt frustrerede falder i den sidste kategori, altså de ½1% af en årgang. De tidligt frustrerede børn er præget af en manglende evne til at organisere, de er i høj grad styret af deres impulser og har derfor svært ved at følge langsigtede mål og planer.(rygaard, 1993, s. 29) De lever og handler i nuet, sammenligneligt med et 23 år gammelt barn.(ibid.) Således fremstår børnenes følelsesliv umodent og følelserne bærer præg af impulsivitet, idet de opstår brat og ligeledes ophører brat. (Rygaard, 1993, s. 54) Barnet kan føle ubetinget vrede, glæde eller skuffelse i en situation, men følelsen vil være forbi så snart barnet får øje på noget andet. (ibid.) Således er der ikke tale om dybe langvarige følelser. Børnene er dog gode til, at analysere vsne og imitere følelser, som et forsvar imod farlige situationer, her er dog ikke tal om "ægte" følelser.(rygaard, 1993, s.55) 10

11 De fremstår ofte normalt begavede(rygaard, 1993, s. 29) men meget underudviklede ift. deres sociale og personlighedsmæssige funktioner, (Rygaard, 1993, s.109) de har så at sige en ujævn udviklingsprofil.(rygaard, 1993, s. 29) Nedenstående skema giver et indblik i, hvor handicappede de tidligt frustrerede er i deres udvikling ift. normale børn: Udviklingsområde Normal udvikling Tidligt frustreret udvikling Sansning 02år 06år Handling 07år 012år Personlighed funktion 218år 530år Social funktion 218år 5xxår Kilde: Rygaard, 1993, s.109 Der er tale om en række indre og ydre belastninger der gør sig gældende hos tidligt frustrerede. Årsagen til tidlig frustration er således ikke fuldstændig klarlagt, men en række risikofaktorer gør sig gældende. Der kan være tale om forældre der selv har haft en belastet barndom, som derfor ikke besidder de følelsesmæssige ressourcer det kræver at opdrage et barn.(rygaard, 1993, s.49) Der kan være tale om en belastet graviditet hos moderen, således kan der både være tale om vold under graviditeten, fejlernæring og miljøgifte(alkohol mm.).(rygaard, 1993, s. 37) Der kan være tale om for tidlig fødsel og for lidt ilt ved fødslen. (Rygaard, 1993, s.49) Ukendt arvelige genetisk svaghed kan ikke udelukkes at have indflydelse.(rygaard, 1993, s. 36) Sygdom i de tidlige barndomsår kan være udslagsgivende herunder; meningitis, feberkramper og epilepsi, der alle kan svække muligheden for selvorganisation.(rygaard, 1993, s. 41) For voldsom kontakt kan stoppe selvorganisationen hos børn, her kan være tale om vold, incest, tvangsfodring mv.(rygaard, 1993, s. 33) 11

12 Der findes 4 kontaktbelastninger, som de tidligt frustrerede som regel har levet i en kombination af. Disse er kontaktafbrydelse, for svag kontakt, for tidlig kontakt afbrydelse og ensartet og monoton kontakt.(rygaard, 1993, s. 34) Tidlig frustration, selvorganisation og skemaer Skemaer Miljøkontakt får forskellige områder af nervesystemet til, at kontakte hinanden, så nervesystemet derved bliver i stand til at løse en opgave i fællesskab. Når det ved gentagelser efterhånden bliver en vane kaldes det for et skema.(rygaard, 1993, s. 59) Disse skemaer fremstår som automatiserede handleprocessor, som opbygges og aktiveres via stimuli fra miljøet. Der er altså tale om handlemønstre som automatiseres.(rygaard, 1993, s. 59) Nogle skemaer vil starte som en refleks, f.eks. sutteskema, hvor barnets sutterefleks udløses ved alt der røre munden, hen ad vejen vil refleksen efterhånden kunne hæmmes og barnet vil kunne have et skema for f.eks. brystvorte og et andet hvor det lukker munden ved ubehagelige sanseindtryk.(rygaard, 1993, s. 6465) Tre funktioner i nervesystemets er vigtige at gøre os bekendt med i betragtning af den tidligt frustreredes nervesystem. Differentiering Der sker en differentiering, hvor nervecellerne deler sig så de kan varetage forskellige områder. En del af differentieringen er medfødt. (Rygaard, 1993, s.6162) Opposition Når nervecellerne er differentierede vil de skulle lærer, at arbejde i samspil med hinanden, men ligeledes imod hinanden. Før evnen til oppositions er færdigudviklet vil hele nervesystemet koge over ved en impuls, fordi evnen til at hæmme dele af nervesystemet endnu ikke er opnået. Efterhånden vil barnet dog lærer, at hæmme dele af nervesystemet og aktivere andre. (Rygaard, 1993, s. 62) 12

13 Konstans Barnets nervesystem vil i starten kun have et skema til, at løse en given opgave med, hen ad vejen vil det lærer nye små skemaer og disse vil barnet lærer at sammensætte og kombinere på forskellige måder for at løse en opgave. Således kan barnet, hvis en kombination ikke virker, prøve en ny kombination af de automatiserede skemaer. (Rygaard, 1993, s. 62) Selvorganisation Hos nogle tidligt frustrerede kan man på EEG se, at de ikke er i stand til at automatisere processen selv ved kendte opgaver. Således vil børnene skulle strukturere opgaven helt fra nul hver gang de skal udfører den. (Rygaard, 1993, s. 63) Den tidligt frustrerede lider altså under en ringe konstans, idet barnet har færre automatiserede skemaer.(rygaard, 1993, s. 67) Barnet har en ringere opposition, idet det ikke har fået opbygget de skemaer det skal bruge for at lukke af for ubrugelige sanseindtryk. (ibid.) Den tidligt frustrerede besidder kun primitive systemer til at differentiere, forarbejde og handle.(ibid.) De funktioner som barnet normalt vil have udviklet til indre organisering, som resultat af det stimuli det har fået fra miljøet, har den tidligt frustrerede ikke fået udviklet, som følge af de omsorgssvigt det har været udsat for. Miljø terapeutisk behandling Behandlingen af de tidligt frustrerede foregår som miljø terapi, det er den vsne der styrer og strukturere dagen. Dagen er meget struktureret og er delt ind i intervaller med aktiviteter efterfulgt af pause. (Rygaard, bilag 4) Det er ift. disse børn, vigtigt at de vsne er tydelige og faste. De tidligt frustrerede børn forstår ikke sarkasme og ironi. (ibid.) Man begrunder generelt med regler og rammer og søger at undgå følelsesmæssig argumenter. (ibid.) Man må overfor disse børn stille krav og umiddelbart efter forsøge, at lægge en belønning. (ibid.) 13

14 De primære sanser De 3 primære, eller primitive, sanser er dem der ligger til grund for barnets udvikling (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 96) og organisering af dets nervesystem og hjernen, som jeg senere vil vise. Således vil syns, hører, smags og lugtesans ikke optræde, som nogen nævneværdig del af denne opgave. Jeg vil nedenfor gennemgå de 3 primære sanser, da forståelsen af disse forudsættes for forståelsen af senere afsnit. Taktilsansen Taktilsansen kaldes også følesansen(brodersen & Pedersen, 2011, s. 138) eller kontaktsansen(rygaard, 1993, s. 166). Taktilsansen har sin sanseorganer overalt i huden og slimhinderne.(brodersen &Pedersen, 2011, s. 139) Taktilsansen består af henholdsvis den overfladisk beskyttende følesans og den undersøgende/diskriminerende følesans. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 139) Den overfladisk beskyttende følesans er passiv og reagere således kun på sansepåvirkninger fra miljøet. Den giver information om overfladiske berøringer, smerte og temperaturfornemmelse. Via de sensoriske input barnet får af denne, trækker eller søger barnet mod disse påvirkninger. (ibid.) Under den overfladisk beskyttende følesans hører også den dybe føle og smerte og temperatursans. Den overfladisk beskyttende følesans giver oplysninger om kroppens fornemmelse af sig selv og sammen med den diskriminerende følesans, oplysninger om omgivelsernes beskaffenhed ift. kroppen.(ibid.) Den diskriminerende del af taktilsansen igangsættes af barnet selv, ved det aktivt føler på ting i sine omgivelser.(ibid.) Ift. tidlig frustrerede børn gør taktilsansen i særlig grad interessant. Brodersen & Pedersen kæder direkte manglende berøring og understimulering af taktilsansen sammen med at barnet vil få et understimuleret følelsesliv.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 141) Da vi ved at kontaktafbrydelse og for svag kontakt er to af de 4 kontaktbelastninger tidligt frustrerede har levet i, er dette interessant. Rygaard påpeger stimulering af taktilsansens betydning ift. tilknytning i spædbarnealderen og nævner at der er en klar sammenhæng mellem hud stimulering og evnen til følelsesmæssig tilknytning.(rygaard, 1993, s. 166) 14

15 Rygaard påpeger at evnen til, at opfatte skelet mellem "jeg" og "miljøet" er afhængig af en velfungerende taktilsans.(rygaard, 1993, s. 167) Dette understøttes af Brodersen og Pedersen.(Brodersen & Pedersen, 2011, s. 140) Understimulerede børn har en tendens til hurtigt, at lade sig overvælde af sanseindtryk og derved blive ophidsede og få kronisk forsvarsberedskab mod fysisk kontakt, fordi de ikke kan organisere sanseindtrykkene ordentligt. (Rygaard, 1993, s. 167) Labyrintsansen Labyrintsansen, også kaldet den vestibulære sans, befinder sig i forbindelse med det indre øre i begge sider af hovedet. Labyrintorganet har tre buegange og to sække. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 102) Indeni buegangene er en sej væske der kan bevæge sig, denne væske påvirker nogle små sanse hår, der sidder i bunden af hver buegang. Buegangene ligger i tre planer og registrere roterende bevægelser. En buegang påvirkes mest ved buk forover, en anden ved buk til siden og den sidste ved at rotere om sig selv.(ibid.) De to sække i labyrintorganet registrere lineære bevægelser; frem og tilbage, op og ned og til siderne.(ibid.) Sækkene og buegangenes signaler sendes til hjernen, som registrere de sensoriske input og handler herpå. Labyrintsansen har altså en betydning ift. hovedets bevægelser og hvordan de registreres. Labyrintsansen bestemmer toleransen for bevægelsesstimulation, overstimulering kan resultere i kvalme, opkast mv.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 103) Labyrintsansen har ligeledes betydning for balancen, øjets bevægelser, muskeltonus, en række reflekser og filtrering af sanseindtryk. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 104) I samarbejde med hjernestammen og højere dele af hjernen samarbejder labyrintsansen om, at filtrere sanseindtryk og man kan via træning hjælpe barnet til, at koncentrere sig om de vigtige sanseindtryk.(ibid.) Labyrintsansen udvikles via påvirkning, derfor må man formode at tidligt frustrerede, der har været udsat for en blanding af de 4 kontaktbelastninger og derfor kan have ligget for sig selv uden at få stimuleret ligevægtssansninger, kan have understimulerede labyrintorganer. De har simpelthen ikke fået de små og utallige overstimuleringer der opbygger en sund labyrintsans. (Rygaard, 1993, 171) Ringe labyrintsans kan fører til problemer med blære og afføringskontrol.(ibid.) 15

16 Kinæstesisansen Kinæstesisansen har sine modtageorganer i muskler, led og sener, her registrere de musklernes tonus/ "spændthed". Musklernes tonus registreres i tenformede modtagerorganer og besked om spændingen sendes til hjernen, som herfra regulere tonus. De tenformede modtagerorganer registrere belastningen på leddene og spændingen i senerne. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 171) Kinæstesisansen er med til regulere bevægelsers præcision, balance og kropsbevidsthed (ikke kropsfornemmelse).(brodersen & Pedersen, 2011, s. 17) Labyrintsansen og taktilsansen er underliggende sanser for kinæstesisansen og disse skal derfor være i orden for, at man kan arbejde med kinæstesisansen.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 172) Det ses ofte ift. tidligt frustrerede, at de ikke mærker muskeltræthed og kan blive ved med, at farer rundt indtil de falder om. (Rygaard, 1993, s. 171) Nervesystemet Ovenfor beskrev jeg, hvordan Rygaard ser de tidligt frustreredes nervesystem som fejludviklet, grundet det omsorgssvigt de har været udsat for. Pointen som han fremfører er vigtig for vores forståelse, men imidlertid hindrer forsimplingen i hans beskrivelse af nervesystemet, at vi kan få tydeliggjort problemstillingen ift. sammenhængen mellem sansemotorisk udvikling og evnen til selvorganisation. Derfor vil jeg i dette afsnit beskrive nervesystemet nærmere, i forsøg på at tydeliggøre denne sammenhæng. Neuroner og nervebaner Der findes Ca neuroner i et gennemsnits menneske. Neuronet består af 1 cellelegeme og 1 nervetråd som deler sig op i mindre kviste og grene. Kviste fra et neuron deler sig og kontakter punkter på andre neuroner, der er tale om flere tusinde kviste på neuronet og derved flere tusinde mulige forbindelser.(ayres, 2002, s. 38) Elektriske impulser sendes gennem netværket af kviste på neuronerne. De elektriske impulser går kun en vej. På et sekunds kan en impuls spredes til en million neuroner i nervesystemet. Igennem dette system kan lyde og berøringer på et øjeblik producere bevidsthed eller følelse. (Ayres, 2002, 39) 16

17 Neuroner er arrangeret i nervebaner, de kan bringe sensoriske indtryk til hjernen, eller motorisk respons fra et sted i nervesystemet til et andet. De enkelte nervebaner bringer kun en type information f.eks. lyd, synsindtryk eller berøring. (Ayres, 2002, s. 40) Nuclei er klynger af nervecellelegemer, som modtager, fordeler og omformer sanseindtryk og sætter dem i relation til andre processor i nervesystemet. (ibid.) Visuel information behandles f.eks. i nuclei i hjernestammen, som omformer og integrere med andre sanseindtryk der sendes videre til cerebral hemisfærer. Cerebral hemisfærer filtrere yderligere og sender information til motoriske centre der organisere en respons. (ibid.) Rygmarven Rygmarven indeholder nervebaner der sender sanseinformation til hjernen, samt nervebaner der sender motoriske budskaber fra hjernen til muskler og organer. Sanseintegration, altså organiseringen af disse informationer finder imidlertid sted i hjernen og ikke i rygmarven. ( Ayres, 2002, s. 40) Hjernestammen Hjernestammen indeholder mange komplicerede nuclei, i disse samles to eller flere sansetyper. I hjernestammen samles flere sanseindtryk, således at vi får et samlet helhedsindtryk af oplevelser.(ayres, 2002, s. 41) Det meste af hjernestammens aktivitet er ubevidst og automatisk. (ibid.) Kernen i hjernestammer kaldes den retikulære substans, denne består af en lang række neuroner og nuclei, denne kan sammenlignes med et fiskenet i dens forbindelser. Her forbindes alle sansesystemer, mange motoriske neuroner og andre dele af hjernen.(ibid.) De retikulære nuclei har forskellige funktioner. Nogle vækker og beroliger os. De autonome styre og bearbejder information fra kredsløb og organer. Andre har en central rolle i organisering af de cerebrale hemisfære og sætter os i stand til at skifte opmærksomhed fra en ting til en anden.(ibid.) Sanseoplevelser tilfører den retikulære substans energi og vækker hjernen. Således kan sansestimuliene fra en løbetur hjælpe med at vække os, eller rolige omgivelser og mangel på sansestimuli hjælpe os med at falde i søvn når vi skal sove.(ibid.) 17

18 Hjernestammen indeholder et sæt komplicerede nuclei, der bearbejder information fra det indre øres(labyrintorganet) tyngde og bevægelsesreceptorer, disse bruges til at opretholde stilling, ligevægt og andre automatiske funktioner. Disse forarbejder også information fra andre sanser, specielt kinæstesisansen. Cerebellum ligger svøbt bag hjernestammen og er en udvidelse af de vestibulære(labyrint) nucleis funktion. Cerebellum forarbejder alle sanseindtryk, men er særlig vigtig i organiseringen af labyrint og kinæstesisansning, med henblik på glidende og præcise bevægelser. (Ayres, 2002, s. 42) De cerebrale hemisfærer De to cerebrale hemisfære udfører den mest komplicerede organisering af sanseindtryk og er det område af hjernen der udfører forarbejdningen til at give os en detaljeret betydning af sanseindtryk. (Ayres, 2002, s. 42) Her sidder også det limbiske system, som er involveret i følelsesmæssig adfærd. Disse centre regulere følelsesmæssig respons og udvikling.(ibid.) Den yderste del af de cerebrale hemisfære hedder det cerebrale cortex, eller hjernebarken. (ibid.) Her findes områder for en masse højere funktioner. Her er der områder der styre viljestyrede bevægelser, lyd tolkning, visuel perception mv. (Ayres, 2002, s. 42) Områderne i cortex er specialiserede, men modtager alle informationer fra andre sanser end den sans som området er specialiseret i.(ayres, 2002, 43) I cortex sidder associations områder, disse kan forbinde sanseinformation til erindringer fra tidligere oplevelser. (ibid.) Selv om områderne i cerebral cortex virker som den indlysende synder ift. indlærings og opfattelses vanskeligheder, har det vist sig at de lavere niveauer i hjernen har en langt større rolle ift. disse. Således er de højere niveauer afhængige af, at de lavere fungere ordentligt.(ibid.) Facilitation og inhibition Nogle dele af hjernen udsender budskaber der facilitere (fremmer) andre budskabers passage gennem forskellige synapser. Andre dele af hjernen udsender budskaber som inhibere (hindrer) andre budskabers passage gennem synapser. Kombinationen af disse, kaldes modulation og er nervesystemets selvorganiserende proces.(ayres, 2002, s. 59) Uden Facilitation og inhibition ville sanseimpulser sprede sig over hele nervesystemet, som ville koge over.(ibid.) 18

19 Neurale forbindelser og synapser En synapse er broen fra et neuron til et andet. Over denne bro sendes elektremiske signaler og således kan en impuls vandre fra et neuron til et andet. (Ayres, 2002, s. 58) Synapserne kan ændre deres transportevne og netop denne transportevne er basis for indlæring.(ibid.) Som tidligere forklaret deler kviste og grene sig fra neuronerne. Når en impuls føres over en synapse, kan den brede sig over millioner af synapser på et splitsekund, således vil impulsen vandre mellem kviste og grene til forskellige steder af nervesystemet.(ibid.) Når et barn bliver født har det de fleste af de neuroner det vil få, det vil kun få lidt ekstra i løbet af de tidlige år. Gennem de tidlige leveår vil barnet dog begynde, at udvikle forbindelse imellem dets neuroner, de tidligere beskrevet grene og kviste. (Ayres, 2002, s. 59) Ny forbindelser giver muligheder for neural kommunikation, således giver hver ny forbindelse spædbarnet mulighed for en ny færdighed. (Ayres, 2002, s. 60) Jo flere neurale forbindelser man har jo bedre er man i stand til at lære. (ibid.) Det er således sensorisk stimulation og motoriske aktivitet i de første leveår der opretter disse forbindelser. (ibid.) Ved 10 års alderen er antallet af forbindelser næsten fuldført. Større børn og vsne vil have svært ved at oprette nye neurale forbindelser. (ibid.) Selvom antallet af forbindelser forbliver intakt, er det muligt for større børn og vsne at øge synapsens transportevne. Ligesom en muskel bliver større ved stimuli, vil en synapse få lettere ved at transportere budskabet for hver gang den bruges.(ayres, 2002, s. 60) Arousal I det retikulære aktiveringssystem reguleres graden af aktivitet i hjernen, beskrevet ovenfor under hjernestamme ved den retikulære substans. Dette system regulere således graden af vågenhed i hjernen, fra dyb søvn til vågenhed til meget høj aktivitet. Dette system spiller en stor rolle ift. opmærksomhed og koncentration.(rygaard, 1993, s. 120) Hos nogle psykopatiske mennesker ser man ingen eller unormal arousal reaktion. Således kan arousal reaktion være længere tid om, at forekomme hos disse mennesker. Derfor kan det forekomme at disse mennesker ikke reagere på frygt eller farer.(ibid.) 19

20 Det er typisk for tidligt frustrerede, at de har forstyrrelser i deres aktivitetsniveau. Nogle er overopmærksomme, nogle kan ikke regulere muskelspænding, andre sover ujævnt og vågner og trættes bræt. (Rygaard, 1993, s. 123) Sanseintegration Ergoterapeuten Ayres beskriver sanseintegration, som evnen til at organisere sansning til brug.(ayres, 2002, s. 12) Hjernen skal kunne organisere samtlige sanseindtryk, som flyder til hjernen fra kroppens sanseorganer. Ved alle disse sanseindtryk næres samtidig hjernen og nervesystemet og udvikles i takt med disse. Dette sker dog kun, hvis der er tale om velorganiserede sanseindtryk, da de ellers ikke kan fordøjes.(ayres, 2002, s. 12) Sanseintegrationen er således bearbejdning og organisering af sanseindtryk og ligeledes omdannelsen til respons. Ayres opstiller nedenstående model for, at illustrere nervesystemets udvikling. Figur 1. Kilde: Ayres, 2002, s

21 Sanseintegrationens niveauer Modellen er opdelt i 4 niveauer, hvor hvert niveau giver afsæt for næste, dermed dog ikke sagt at de udvikles i decideret rækkefølge, niveauerne overlapper hinanden. I 2 måneders alderen meget på niveau 1, lidt på 2. og ikke så meget på 3. Ved 1 års alderen arbejdes mest på niveau 1 & 2 men også på 3. I 3 års alderen på niveau 1, 2, 3 og niveau 4 er påbegyndt. Ved 6 års alderen, skulle første og andet niveau være fuldkomment, 3. endnu aktivt og 4. ved at blive vigtigt. (Ayres, 2002, s. 75) 1. niveau På første niveau er den taktile sans grundlæggende, denne hjælper med at sutte, synke og tygge. Ligeledes er kropskontakt med moderen, afgørende for følelsesmæssig tilknytning, taktilemotionel binding. Huden er selvets grænse. Uden den taktile tryghed vil barnet vse op med mindre følelsesmæssig tryghed.(ayres, 2002, s. 77) Ligeledes labyrint og kinæstesisansen er vigtige, hvis de er dårligt integrerede vil det kunne forårsage, at barnet måske aldrig når at lærer, at foretage kropskorrektioner som burde være automatiske, hvilket kan give stive og uregelmæssige bevægelser. Ligeledes kan dårlig integration af disse sanser give problemer ift. fornemmelse af tyngdekraften, hvilket kan give enorm usikkerhed, da barnet får svært ved at orientere sig om, hvor det befinder sig i rummet og hvordan det bevæger sig. (Ayres, 2002, s. 7778) 2. niveau De 3 primære sanser, taktil, labyrint og kinæstesi, er grundlaget for følelsesmæssig stabilitet og således vil barnet, hvor disse ikke fungere ordentligt formentlig reagere dårligt ift. omgivelserne. Der kan være tale om indelukkede børn, men ligeledes hyperaktive børn. Kropsbevidstheden oplagres i hjernen og her sorteres alle indtryk fra de primære sanser. En velorganiseret kropsbevidsthed sætter barnet i stand til at føle, hvad kroppen gør uden at se eller røre ved den med fingere. Et barn der ikke kan sidde stille og ikke lægger mærke til, hvad det gør kan have dårligt kropsbevidsthed.(ayres, 2002, s. 78) Man kan se barnets evne til organiserings af hjernen, på dets opmærksomhedsspændevidde og dets aktivitetsniveau. Hvis barnet har dårlig kontrol med sansning, vil det have svært ved at fusere. Barnet vil let kunne afledes ved auditive eller visuelle indtryk.(ayres, 2002, s.78) 21

22 3. niveau De vestibulære og auditive systemer er tæt forbundet og således er tale og sprog afhængige af integration af auditiv sansning i det vestibulære system. Det vestibulære system hjælper altså hjernen med at bearbejde, hvad den har hørt.(ayres, 2002, s.80) Artikulation af ord kræver en meget præcis placering af tungen for at få frembragt den rigtige lyd, således kan børn med sanseintegrativ dysfunktion have svært ved at vide, hvor tungen præcist befinder sig. (ibid.) Den visuelle udvikling afhænger af de primære sanser, hvis den vestibulære funktion er dårlig, vil barnet have svært ved dybde perception. Hvis taktil og kinæstesisans fungere dårligt kan det være svært f.eks. at hælde mælk op eller at dække bord.(ibid.) På dette niveau bør barnet kunne være målrettet i sine handlinger, dog kræver dette en god sanseintegration på de underliggende niveauer, hvis denne ikke har fundet sted kan det være svært, at arbejde målrettet da barnet vil blive afledt i dets opmærksomhed. (Ibid.) 4. niveau Dette niveau forudsætter, at nervesystemet som helhed fungere godt og barnet kan organisere sanseindtryk. Herefter kan barnet arbejde med specialisering på 4. niveau. Som vist i modellen er specialiseringen et slutprodukt af de foregående niveauer og arbejde med specialiseringen, uden udvikling af de underliggende niveauer, har ikke vist sig succesfuldt. (Ayres, 2002, s. 82) Specialiseringen kan kun finde sted, når barnets har fået udfyldt huller i de underliggende niveauer.(ibid.) Sanseintegration viser sig således her væsentlig ift. evnen til at organisere og koncentrere sig, idet en hjerne der ikke kan organisere sanseindtryk, ej heller vil kunne organisere tal og bogstaver, når barnet kommer i skole alderen. (ibid.) Selvrespekt, selvkontrol og selvfølelse viser sig ligeledes afhængig af sensorisk og neural integration.(ibid.) 22

23 Grundmotorisk træning I dette afsnit vil jeg gennemgå Anne Brodersen og Bente Pedersens teorier og modeller for grundmotorisk træning. Hvor Ayres giver et rigtig godt teoretisk grundlag ift. sansning og nervesystemet, i relation til selvorganisation, giver Brodersen og Pedersen en mere praktisk anvendelig metode for pædagogen, som senere kan anvendes i det praktiske forløb. Ayres' sanseintegrationsterapi er således også en terapiform udformet til, at skulle udføres af ergoterapeuter. Brodersen og Pedersens model, henvender sig derimod til alle faggrupper (Brodersen og Pedersen, 2011, omslag), herunder siger de "man skal være pædagog"(brodersen & Pedersen, 2011, s. 13). Derfor vælges Brodersen og Pedersens model for grundmotorik. Udviklingens træ Brodersen & Pedersen beskriver barnets motoriske udvikling ud fra udviklingens træ. Figur 2. Kilde: Brodersen & Pedersen, 2011, s. 40 Ud fra denne model forklare Brodersen & Pedersen, hvorledes træets rødder er nød til, at være udviklede for at stammen kan blive tyk og kronen stor. Barnets grundmotorik bliver altså nød til, at være udviklet for at det kan få sunde grundlege og færdigheder. En fejlet grundmotorik vil fører til grundlege der ikke giver barnet den erfaring og selvværdsfølelse som legen brude give det. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 40) 23

24 Grundlege er lege der igangsættes af barnet selv og en del af deres væsen er sansemotorisk. Legene er afhængige af grundmotorik, tid og legemiljø, men uafhængige af geografi, social status, økonomi og kulturelle forhold. Grundlege udvikler sig fra basale grundlege til sociale grundlege til færdighedslege.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 4647) Færdigheder kan udvikles i alle aldre, men er som tidligere nævnt afhængige god grundmotorik og gode grundlege.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 53) Det er imidlertid hverken grundlegene eller færdigheder vi skal koncentrere os om her, men nærmere grundmotorikken, som netop indeholder arbejdet med de primære sanser. For at forstå, hvad grundmotorikken er, er det dog vigtigt at forstå, hvor den forekommer i den ovenstående model og hvor stor en rolle den spiller ift. den senere motoriske udvikling. Grundmotorikkens træ Nedenfor ses Brodersen og Pedersens model af grundmotorikkens tre lag. Figur 3. Brodersen & Pedersen, 2011, s. 55 Grundmotorikkens træ beskriver barnet grundmotoriske udvikling og opdeler denne i tre lag. Som vi kan se i modellen arbejder vi her på hjernestamme niveau. 24

25 1. lag Her arbejdes med de primære sanser, barnet trænes og stimuleres passivt.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 55) Hos spædbarnet, udsat for normale opvækstbetingelser, vil dets labyrintsans f.eks. blive udsat for en lang række stimuli når det bæres og vugges, dette er passive stimuli.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 56) Ligeledes er det tilfældet ved taktilsansen, hvor den vsne nusser, kæler, bader mv.(brodersen & Pedersen, 2011, s.57) Ved kinæstesisansen kan der stimuleres passivt, men den største stimulering sker ved aktiv stimulering.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 58) Man forsøger ved træning af både labyrint og taktilsans at stimulere passivt og efterligne den stimulering, som man udsætter et spædbarn for, dette gælder uanset alder. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 5657) Ved problemer med kinæstesisansen vil man starte med, at træne taktil og labyrintsans på lag 1, før man træner resten på lag 2.(Brodersen & Pedersen, 2011, s. 58) 2. lag Her er barnet aktivt men styret af reflektoriske bevægelser. Her er det nødvendigt, at sanserne virker normalt for ellers vil de ikke udløse de normale reflekser. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 59) Alle grundmotoriske bevægelser starter som reflekser.(ibid.) 3. lag På dette lag er reflekserne blevet integreret og man begynder, at se en automatisering af bevægelserne og grundmotorikken. Når en bevægelse er automatiseret rykker den op i grundlegene. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 61) Testning og træning af taktilsansen Taktile problemtyper For at kunne målrette den sansemotoriske træning, har Brodersen og Pedersen opdelt de taktile problemer et barn kan lide af, i 4 forskellige kategorier. 1. Taktile sansen er normal men understimuleret Dette barn er ikke blevet stimuleret ordentligt og har derfor fået en overreagerende taktilsans og tærsklen for berøring bliver derfor lav. Her kan være tale om tidligt frustrerede børn. I træning af den taktile sans er det 25

26 nødvendigt at man tilpasser træningen til barnet, hvorfor der ikke er én metode man bruger til alle børn. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 157) 2. Defekt taktilsans pga. hudsygdom Her vil barnets skulle henvises til en læge. (Brodersen & Pedersen, 2011, 157) Man må prøve at finde stimuli der kan passes ind. 3. Taktilsansen er rask men de centre der udgør samlede balance fungere for svagt (Hypoarousal) Hypoarousal indebærer lav aktivitet i det retikulære aktiveringssystem i hjernestammen, se afsnit "Arousal" under "Nervesystemet". Barnet bliver sløvt og skal derfor have faste, opkvikkende følestimuli.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 158) 4.Sansen er rask men de centre der udgør samlede balance fungere for kraftigt (Hyperarousal) Hyperarousal indebærer for høj aktivitet i det retikulære aktiveringssystem i hjernestammen, se afsnit "Arousal" under "Nervesystemet". Disse børn skal have beroligende føletræning for at berolige hjernen. (ibid.) Test 1.Lag: Her testes passivt og ubevidst, her optages anamnese på barnet ift. taktile stimuli og dets reaktioner på berøring observeres.(brodersen & Pedersen, 2011, s ) 2.Lag: Her testes reflekser og reaktioner. Her arbejder barnet aktivt, men ubevidst, med reflekser og reaktioner. De reflekser der ved taktilsansen undersøges er; sutte, synkerefleksen, galantrefleksen, griberefleks i fod, gribe refleks i hånd og hoveddrejningsrefleks. Reaktioner der testes er balance reaktioner, faldreaktioner, stabilitet og krydsreaktioner.(brodersen & Pedersen, 2011, s ) 3.Lag: Her testes den motoriske del af mestrede refleks, altså om barnet har præcis hovedrejsningsrefleks og præcise krybebevægelser. Man kigger på motorisk mestrede reaktion f.eks. balance og stabilitet. Man tester koordinerede præcise frie bevægelser. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 151) Træning 1.Lag: På dette lag arbejdes der med passiv stimulering af barnets taktile sans, træneren bestemmer metoden og ikke barnet. Træneren afpasser således træningen efter barnets signaler og reaktioner. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 163) 26

27 Barnet skal trænes dagligt, gerne flere gange dagligt. (ibid.) Træningen forsættes på lag 1 indtil barnet ikke længere har problemer med at modtage berøring.(ibid.) Træning af den taktile sans kan f.eks. inkludere massage, fodbad, børste, svømmehal mv. 2.Lag: Her arbejdes der med at fremme reflekser og derefter integrere reflekser, de reflekser der her arbejdes med er som nævnt under testning.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 164) Hver refleks har en særlig måde den trænes på, ligesom den har en særlig måde den testes på. 3.Lag: I lag 3 arbejdes der med at automatisere bevægelserne. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 164) Den taktile sans del i automatiseringen hjælper til at gøre bevægelserne præcise, så barnet opnår en sikker kropsbevidsthed.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 165) Her gives barnet et tilpasset udviklende miljø, hvor det kan være aktivt, styrende og eksperimenterende. (ibid.) Testning og træning af labyrintsansen Labyrint problemtyper Problemer med labyrintsansen opdeler Brodersen og Pedersen, ligesom ved taktilsansen, i 4 kategorier disse er lavet for at hjælpe med at målrette træningen af barnet. 1. Normal labyrintsans men utrænet. Mange børn og vsne i vores kultur falder ind under denne kategori og lider under en understimuleret labyrintsans. Sansen skal trænes fra bunden, vugge, gynge, lege i vand. Træningen forsættes indtil barnet selv opsøger alderssvarende lege. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 121) 2. Sygdom i labyrint/hjerne Denne kategori skal behandles ved læge, da der er tale om sygdom og må kun trænes i samråd med en læge. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 122) 3. Labyrintsans er rask men de centre der udgør samlede balance fungere for svagt (Hypoarousal) Der er tale om børn som har lav vågenhed. Der kan være tale om henholdsvis et sløvt barn eller selvstimulerende barn. Ved det sløve barn prøver man, at stimulere dets sanser, i dette tilfælde labyrintsansen, for at "vække" hjernen. Ved det selvstimulerende barn lader man dem bevæge sig meget, da de giver sig selv bedre vågenhed ved at være i bevægelse. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 123) 27

28 4. Labyrintsansen er rask men de centre der udgør den samlede balance fungere for kraftigt(hyperarousal). Herunder kan der være tale om to slags børn henholdsvis type 4a og type 4b. a) Det sidestillende barn er ofte utryk ved bevægelse og skal trænes forsigtigt så barnet ikke oplever for meget ubehag, det skal gradvist skubbes en lille smule hver dag, indtil det bliver selvstimulerende i sine grundlege. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 124) b) Hos det hyperaktive barn skal man arbejde på at bringe tempoet i dets sansestimulering ned, altså øve i f.eks. at gynge roligt frem for vildt. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 124) Test 1. lag: På første lag udføres passiv test. Man tester buegangene i labyrintorganet ved 1. rotation forover(barnet lægges på maven på en terapibold og roteres fremad mod gulvet) 2. rotation til siderne(barnet lægges på maven på en terapibold og roteres fra side til side) 3. rotation bagover(barnet lægges på ryggen på bolden og lænes bagud) 4. rotation om kroppens længdeaksel(rotation om sig selv på kontorstol eller hængekøje. (Brodersen & Pedersen, 2011, s ) Man kigger under disse test efter tegn på ubehag. Tegn på ubehag kan være at barnet stivner, nægter at ligge på bolden, græder eller giver anden udtryk for ubehag.(ibid.) Efter buegangene tester man sækkene. Her er der tale om op og ned bevægelser. Man kan bruge en terapibold, som barnet sidder på, som man "hopper" barnet på siddende, alternativt kan man bruge en trampolin. (ibid.) 2. Lag: Som ved den taktile sans testes reflekser og reaktioner for labyrintsansen på andet lag. Her er der tale om den toniske labyrintrefleks, hovedrejsningsrefleks og øjenbevægelsesrefleks. Balance og faldreaktioner testes. Igen arbejder barnet aktivt men ubevidst på dette lag. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 112) 3.lag: Man tester lag 3 via Romberg prøven. Her får barnet besked på at stå med lukkede øjne med samlede ben et minut. Man observere om barnet svajer, kniber øjnene sammen eller viser anden tegn på ubehag. Efter minuttet er gået, spørger man barnet hvordan det føles. Denne prøve tester sækkene. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 113) 28

29 Herudover tester man reaktion på bevidste roterende stillingsændringer af hovedet, bevidst hovedløft, bevidst øjenbevægelser og bevidst balance. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 117) Træning 1.Lag: Træningen i lag1 er ligesom ved taktilsansen passiv for barnet. Træningen er afpasset den type, som barnet passer ind under efter testningen. Træneren vælger træningsmetoden og træningen fortsætter indtil der ikke er nogen problemer med hovedets bevægelser.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 130) 2.Lag: I lag 2 er barnet aktivt i træningen, men træningen er nøje styret af træneren. Reflekserne trænes indtil de er integrerede. Træningen fortsætter indtil labyrintsansen er normalt fungerende.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 132) 3.Lag: Træningen på lag 3 foregår ved, at barnet selv får lov til at være styrende i de labyrint stimulerende aktiviteter. Det kan være fri leg i vand, hoppe i trampolin eller køre rundt på et løbebræt. Sværhedsgraden skal blot være passende. (Brodersen & Pedersen, 2011, s.133) Lag 3 skal få barnet til et niveau, hvor det kan deltage i aldersvarende grundlege. (ibid.) Testning og træning af den kinæstesisansen Test 1.Lag: Ved den kinæstetiske sans kan man ikke helt stille lag 1 op, som ved de to andre primære sanser. Man kan dog på lag 1 tale om tonus. Tonus er det tætteste man kommer på kinæstesisansen på lag 1. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 173) Tonus bliver styret af hjernen, der sender besked til det kinæstetiske apparat i musklerne om spænding. Tonus er afhængig af sansepåvirkning. Derfor vælger man, når man tester tonus, konstante omgivelser hvor der er så lidt variation som muligt pga. sansepåvirkninger. (ibid.) Der kan både være tale om højtonus og lavtonus børn. Der er oftest tale om lavtonus børn. Hos disse kan den lave tonus resultere i ukoordinerede bevægelser. Hvis et barn har lav tonus vil det skulle bruge meget mere kraft på at udfører bevægelser, eftersom det har en lavere grundspænding og derved skal opbygge en højere spænding end et barn med en højere grundspænding. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 174) Man kan betragte tonus på barnet ved at betragte om det har hængende øjenlåg, dårlig mimik og monoton tale. (ibid.) 29

30 Man må spørger indtil om barnet bliver hurtigt træt og om det er meget bøjeligt. (ibid.) Man må føle om muskulaturen er spændstig eller slap og foretage passive bevægelser af arme og ben, det kan være bøje og strække bevægelser. (ibid.) 2.Lag: Barnet er aktivt men arbejder ubevist med reflekser og reaktioner. Reflekserne der arbejdes med ift. den kinæstetiske sans er; Den symmetriske toniske halsrefleks, rotationsreflekserne, den asymmetriske toniske halsrefleks. Der arbejdes med balance, stabilitets, fald og krydsreaktioner. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 176) 3.Lag: Her undersøges om barnet udfører målrettede hensigtsmæssige bevægelser. Der skelnes mellem mindre børn, der ikke kan foretage noget efter anmodning og større børn. Det kan variere fra 2½4 år før børn kan disse bevægelser, ved retarderede børn kan det varer væsentlig længere. (ibid.) De bevægelser man tester, om barnet er i stand til at udfører er; hovedløft, komme op på strakte arme, trille, krybe, kravle, stå, gå, hoppe, hoppe på et ben(brodersen & Pedersen, 2011, s. 187) Træning 1.Lag: Barnet er passivt og man træner tonus. Ved lav tonus børn må man give dem mere sansestimulering end et barn med normal tonus. For at øge tonus må man vække hjernen med sansestimulering. Ved små børn kan man bevæge musklerne passivt. Ved større børn kan man lade dem bevæge sig gennem besværligt terræn.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 192) Man kan lave ledsammenstødning, hvor man støder leddene sammen på barnet, herved vil hjernen tro at barnet er i bevægelse og reflektorisk vil musklerne omkring ledet spændes. (ibid.) Ved barnet med høj tonus vil der ofte være tale om type 4b(Se "Labyrint problem typer") børn, med en overreagerende hjernestamme, ved disse børn må man forsøge at dæmpe hjernestammen med beroligende sansestimuli.(brodersen & Pedersen, 2011, s. 193) 2.Lag: Der arbejdes aktivt men ubevidst med reflekserne som nævnt under test. (Brodersen & Pedersen, 2011, s. 188) 3.lag: Her trænes grundmotoriske bevægelser indtil de er automatiserede. (ibid.) 30

31 Teoretisk opsamling Rygaard beskriver det tidligt frustrerede barns nervesystem som underudviklet. Grundet de kontaktbelastninger barnet har været udsat for, er nervesystemet ikke blevet ordentligt udviklet. Hvis vi kigger på Ayres og henholdsvist afsnittet "Nervesystem og sansning" og "Sanseintegration", ser vi tydeligt hvordan nervesystemet kommer til at lide ved understimulering. Vi ser således at udviklingen af nervesystemet, helt og aldeles er afhængig af sansestimuli. Uden sansestimulering udvikler barnet ikke neurale forbindelser og disse neurale forbindelser, er netop barnets forudsætning for indlæring og selvorganisation. Vi ser i figur 1 under "Sanseintegration", hvordan udviklingen af de primære sanser direkte indvirker ift. højere funktioner, dette kan sættes i relation til afsnittet om "Nervesystem og sansning", hvor jeg viser at organisering på højere niveauer i hjernen er betinget af organisering på lavere niveauer. Figur 1 om sanseintegration understøtter og bliver understøttet af Brodersen og Pedersens model for grundmotorisk udvikling, der ligeledes viser hvordan man må starte med behandlingen af de primære sanser for, at kunne udvikle specialiserede færdigheder. Udviklingen af de primære sanser og hjernens evne til at behandle information fra disse og organisere denne information, er altså grundlæggende for højere funktioner, heriblandt dem der beskrives af Ayres i fjerde niveau af hendes model for sanseintegration. Under "Tidlig frustration, årsag og udtryk" ser vi at de tidligt frustrerede ofte har levet i en blanding af; kontaktafbrydelse, for svag kontakt, for tidlig kontakt afbrydelse og for ensartet og monoton kontakt, herudover kan der også være tale om for voldsom kontakt. Kontakt afbrydelse vil gøre, at barnet ikke får stimuleret sit nervesystem og sin primære sanser ordentligt. For svag kontakt vil give barnet mindre sansestimulering, end det har brug for og barnet vil herved ikke få udviklet sine neurale forbindelser og primære sanser. Ligeledes er dette tilfældet ved for ensartet og for monoton kontakt, der ikke vil give barnet mulighed for udvikle sig, så meget som det burde. For voldsom kontakt, i form af fysisk afstraffelse, vil give barnet problemer ift. dets taktile sans. Omsorgssvigt vil have en negativ indvirke på nervesystemet og barnets evne til at sanse, det vil hæmme dets primære sanser og hæmme dets evne til at lærer nyt, idet barnet vil udvikle mindre neurale forbindelser end det burde. En væsentlig ting ift. de tidligt frustrerede forekommer mig, at være deres mangel på opposition som Rygaard kalder det, eller som Ayres kalder det inhibition og facilitation. En dårlig evne til dette, kan forklare mange konflikter, idet børnene ikke er i stand til hæmme impulser. Modulation er netop en organiserende proces. 31