Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - kortlægning af aftaler om arbejdstid

Transkript

1 Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid Capacent A/S

2 Indhold 1. Forord 3 2. Resume 4 3. Om kortlægningen Formålet med kortlægning af aftalerne Fakta om aftalesystemet Metode Centralaftalen Oversigter Aftaleniveauet Aftaleområdernes karakteristika Kvalitative vurderinger af aftaleområderne Arbejdstid dækket af aftaleområderne Beskrivelse og analyse af elementerne i aftalerne Akkorder og aftaler vedrørende undervisning Individuel tid timerspuljen Udvikling Samarbejde og fælles forberedelse Ekstra individuel tid Generelt om 155-timerspuljen Akkorder og aftaler vedrørende tid til pauser Pauseprocent i forhold til lektionstimetal Pauseakkord i forhold til beskæftigelsesgrad Konkret pausetid i forhold til skema Generelt om pausetid Akkorder og aftaler vedrørende øvrig anden skoletid Aldersreduktion Klasselærerfunktionen Kurser og uddannelse Skolebibliotek administration Prøver og censur Skole-hjemsamarbejde Møder og samarbejde med andre 86 1

3 6.5.8 Tilsyn (ekskl. edb) Tilsyn edb Tillidsrepræsentanter Sikkerhedsrepræsentanter Pædagogisk-administrative opgaver Andet/eksternt rettede opgaver ferieuge Frihedsopsparing Ikke-disponeret tid Overtid Afspadsering Medarbejdersamtaler Mellemtimer Andet/tidsnormer Arbejdsdage pr. år Nettoarbejdstid Ugenorm Antal ens skoleuger pr. år Lokalaftalernes repræsentativitet Ledelsesrum, fleksibilitet og decentralisering Ledelsesrum overordnet set Akkordperspektivet Aktørperspektivet Indholdsperspektivet Kulturperspektivet Fleksibilitetsperspektivet Helhedsaftaler Administrationsperspektivet 133 A. Udvælgelse af kommuner og skoler 134 B. Kodeark anvendt til at karakterisere aftaler 136 C. Bilag 1 fra centralaftalen om tilbagefaldsbestemmelser 138 D. Lokalaftaler vedrørende overtid 143 E. Aftalebindinger 145 F. Samlet timeforbrug pr. skole 147 2

4 1. Forord Med baggrund i aftalen om kommunernes økonomi for 2006 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er der nedsat et udvalg med det formål at gennemføre en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. "Udvalget om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid" skal beskrive og analysere, hvilken betydning "Aftale om arbejdstid m.v. for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune" (i det følgende kaldet "centralaftalen"), sammen med lokalt indgåede kommunale aftaler, har på undervisningens omfang pr. lærer og det lokale ledelsesmæssige råderum. Denne rapport udgør første rapport af en række rapporter, som er bestilt af udvalget og udarbejdet af Capacent A/S. Rapporten indeholder en kortlægning af aftaleforholdene i en stikprøve med 110 folkeskoler fordelt på 48 kommuner. Yderligere beskrives overordnet lokalaftalerne i de øvrige 223 kommuner. Data sammenstilles efterfølgende i separat analyserapport med data om den planlagte aktivitetstid for de samme 110 folkeskoler. 3

5 2. Resume Denne delrapport beskriver de arbejdstidsaftaler, der regulerer folkeskolelærernes arbejdstid. Rapporten indgår som første rapport i en række rapporter, der tilsammen skal belyse, hvorledes lærernes arbejdstid anvendes. Datagrundlag Delrapporten er baseret på følgende datagrundlag: "Aftale om arbejdstid m.v. for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune" (i det følgende kaldet "centralaftalen") Lokalaftaler for 48 stikprøvekommuner Skoleaftaler for 110 stikprøveskoler. Af de 110 skoler har 16 skoler (15%) ikke indgået en specifik skoleaftale for folkeskolelærere på de pågældende skoler. Med udgangspunkt i dette datagrundlag beskrives og sammenlignes aftaleelementerne enkeltvist, baseret på en standardkontoplan, som også anvendes ved kortlægningen af lærernes aktivitetsplaner (behandles i udvalgets delrapport 2). I rapportens kapitel 4 beskrives og kommenteres centralaftalen i hovedtræk område for område. Desuden beskrives de seks tilbagefaldsbestemmelser i korte træk i appendiks C. Kapitel 5 indeholder oversigter over centrale sammenhænge identificeret i aftalerne. Her ses, at nogle aftaleområder typisk aftales på kommuneniveau (pauser, overtid, prøver, ekstra individuel tid og tid til tillidsrepræsentant), mens andre aftaler typisk aftales på skoleniveau (pædagogiske administrative opgaver, skole-hjem, tilsyn, sociale kulturelle arrangementer, samarbejde og fælles forberedelse). Det vurderes også, hvor stor en del af en skoleleders lærerressourcer der typisk kan bindes gennem de forskellige aftaleelementer. Vurderingerne er baseret på estimater for en "standardskole". 4

6 I kapitel 6, som også er rapportens empiriske hovedafsnit, beskrives og analyseres lokalaftaler og skoleaftaler i de 48 stikprøvekommuner. Aftalerne analyseres på tværs ifølge den standardkontoplan, som undersøgelsen er bygget op omkring. Dette gøres ved at behandle de enkelte aftaleområder, som aftalerne består af, en for en på tværs af aftalerne. Kortlægningen af lokalaftaler og skoleaftaler er deskriptiv og indeholder ikke analyser af sammenhænge i forhold til skolernes aktivitetsplaner m.v. De indsamlede arbejdstidsaftaler har i praksis vist sig at indeholde mange aftaleelementer, og den konkrete udformning varierer meget fra skole til skole og kommuner imellem. Elementerne lader sig kun vanskeligt sammenligne direkte. De kan indeholde konkrete timeakkorder eller åbne "formler" for akkorder, som baseres på individuelle forhold på skolerne (antal kurser, antal forældremøder etc.). De enkelte aftaleelementer vurderes på en række standardparametre. Bl.a. skønnes "tyngden" af aftaleelementerne enkeltvist ved at estimere antallet af timer, de typisk vil kunne binde på en "standardskole". Særligt de centralt fastsatte aftaler binder mange lærertimer. Rapporten afsluttes i kapitel 7 med en mere åben diskussion af ledelsesrummet for en skoleleder. Heri redegøres for perspektiverne ved akkorder, mulighederne for at påvirke undervisningens indhold, kulturbarrierer m.v. Denne del af rapporten udtrykker alene Capacents vurderinger og synspunkter. 5

7 3. Om kortlægningen 3.1 Formålet med kortlægning af aftalerne Kortlægningen af arbejdstidsaftalerne skal isoleret set bidrage til at belyse følgende: Udmøntningen Hvorledes lærernes arbejdstid udmøntes i akkordaftaler/timerammer m.v. på kommune- og skoleniveau. Variationen Variationen i kommunale aftalebindinger. Akkordbelægningen Hvilke opgaver der akkordbelægges og i hvilket omfang. Fleksibiliteten Om aftalerne indeholder bestemmelser, der fremmer fleksibilitet, f.eks. timer til uforudsete hændelser. Decentralisering/ledelsesrum I hvilket omfang indgåelse af aftaler om arbejdstid er delegeret til de lokale parter på skolen, dvs. skoleleder og tillidsrepræsentant. Ovenstående belyses via data om de aftaler, indgået på såvel kommune- som skoleniveau, som de enkelte skoler er underlagt. Følgende typer af aftaleniveauer viser, hvorledes aftalefriheden og råderummet principielt gradvist bliver indsnævret. 6

8 Aftalen om arbejdstid m.v. (på landsplan) Lokalaftaler (på kommuneniveau) Skoleaftaler (på skoleniveau) Mødeplan og aktivitetsplan (på lærerniveau) Figur 3.1 Råderum indsnævres principielt gradvist for de enkelte aftaleniveauer Faktisk undervisning m.v. Aftalen om arbejdstid giver parterne mulighed for at udmønte de i figuren illustrerede aftaler på forskellig måde. Det er denne variation, der i rapporten søges kortlagt. Mål for dataindsamlingen Følgende dataelementer er søgt registreret: Opgaven, der indgås aftale om (undervisning, pauser, klasselærerfunktionen etc.) Art eller type aftale (helhedsaftale, akkordaftale/timerammer, mødeplan eller anden decentral arbejdstidsaftale) Omfang (antal timer bundet ved aftale, kategoriseret på opgaver) Fleksibilitet (antal timer pr. lærer til uforudsete opgaver, vikarer, forhøjelse af akkorder etc.) Andre kvalitative beskrivelsesparametre. Omfang i form af bundne timer fremgår ikke konsekvent af aftalerne, som i stedet ofte indeholder "regneregler" for udmøntningen på de enkelte skoler. Anvendelse af disse "regneregler" forudsætter et kendskab til de driftsforhold på de enkelte skoler, som det ikke har været muligt at opnå i den aktuelle kortlægning. For alligevel at kunne sammenligne omfanget af bundne timer på disse områder har vi udarbejdet regneeksempler baseret på en "standardskole" med 370 elever, 36 lærere, 20 klasser og 20 elever pr. klasse. Aftaledata indgår også i delrapport 3: "Folkeskolelærernes arbejdstid indblik og forklaringer". 7

9 Centralaftalen Lokalaftaler 3.2 Fakta om aftalesystemet Folkeskolelærernes arbejdstid fastsættes inden for det regelsæt, der fremgår af centralaftalen. Lokalaftalen indgås af de enkelte kommuner og lærerkredse. Centralaftalens 15 angiver de områder, der kan forhandles lokalt. Formålet med lokalaftalerne er at udmønte kommunalbestyrelsernes mål og rammer for det kommunale skolevæsen. Lokalaftalen giver endvidere parterne mulighed for at indgå lokale aftaler i henhold til "Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler". Skoleaftaler Skoleaftalen indgås af skoleleder og tillidsrepræsentant og vedrører aftale om akkorder, timerammer m.v. for den enkelte skole. Det er ikke alle skoler, der udarbejder en skoleaftale. Planlægningen af arbejdstiden for lærerne tilstræbes at dække den samlede arbejdsindsats inkl. undervisning i form af lokalakkorder (på kommuneniveau), skoleakkorder og timerammer eller en kombination heraf eller i en samlet helhedsaftale. Konkrete individuelle aftaler Aktivitetsplaner Opgavefordelingen og de tidsmæssige ressourcer søges herefter udmøntet i aftaler for lærerteamet/læreren for den kommende normperiode. Hvis sådanne aftaler er indgået, administrerer lærerteamet/læreren tiden med udgangspunkt i ansvaret for at nå de opstillede mål. Den konkrete planlægning dokumenteres i en aktivitetsplan for den enkelte lærer for skoleåret. Hver lærer skal have udarbejdet en aktivitetsplan, som angiver arbejdsopgaver og anslået tidsforbrug. Aktivitetsplanen, som er den konkrete udmøntning af de forskellige arbejdstidsaftaler, udarbejdes af skoleleder i samarbejde med den enkelte lærer. For en fuldtidslærer summer aktivitetsplanen altid op i timer og skal udarbejdes i henhold til centralaftalen. Figur 3.2 Aftalehierakiet, der former de individuelle aktivitetsplaner Individuel aftale Centralaftale Lokalaftale Skoleaftale Aktivitetsplan Mødeplaner Skolelederen udarbejder mødeplaner på lærerniveau. Mødeplaner omfatter skoletiden og kan godt sameksistere med helhedsplaner på den enkelte skole. 8

10 Tilbagefaldsbestemmelser Aftaletyper Indhold og sammenhænge i aftalerne På en række områder fastlægger centralaftalen normer for aftalernes indhold, som skal følges, såfremt der ikke kan opnås enighed om andet lokalt. Det gælder opgaver i relation til klasselærerfunktionen, tjeneste uden for fast arbejdssted, rejser, kursusdeltagelse, lejrskoler, eksamination og censur. Dertil fastlægges en række rammer centralt i forhold til 155-timerspuljen, individuel tid m.v., hvor centralaftalen kan betragtes som en slags "minimumsaftale". Disse punkter er nærmere beskrevet i appendiks C. Der kan indgås følgende typer aftaler: Helhedsaftaler. Hele eller dele af skoletiden indgår i en samlet aftale, som omfatter kommuneakkorder, skoleakkorder, timerammer, undervisningsopgaver, andre ledelsesbesluttede opgaver og eventuel tidsmæssig kompensation for uforudsete opgaver i tilknytning hertil. Akkordaftaler er en aftale om et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i arbejdstidsopgørelsen. Akkordaftaler kan indgås mellem kommunen og den lokale lærerkreds (= en kommuneakkord) eller mellem skolelederen og tillidsrepræsentanten på skolen (= skoleakkord) med inddragelse af den/de berørte lærere. Timerammer er fastsættelse af det forventede tidsforbrug for den/de berørte lærer(e) til en opgave på baggrund af en beskrivelse af denne. Læreren tilrettelægger og styrer selv tidsforbruget til opgaven. Timernes anvendelse skal kun dokumenteres i de tilfælde, hvor læreren finder, at den afsatte tid ikke er tilstrækkelig til opgavens udførelse. En lærer får p.t. 8,28 kr. pr. time for de timer, der er dækket af en kommuneakkord, skoleakkord eller timeramme. Forholdet mellem aftaleniveauer og aftaleelementer Lokal- og skoleaftaler kan i princippet godt overlappe hinanden samt centralaftalen. Det kan enten være i form af gentagelser/præciseringer eller ved udbygning/forbedring af aftalerne. I helhedsaftaler kan der kombineres og udbygges aftaler på såvel kommunesom skoleniveau. Aftaleniveauer Bindingsgrad Aftalesystemet kan illustreres med figur 3.3. Det fremgår, at der er to dimensioner i aftalesystemet. Den ene angår den vertikale dimension, hvor der er forskellige instanser, der kan indgå aftaler. Der er centralaftalen på nationalt niveau, lokalaftaler på kommunalt niveau og skoleaftaler på skoleniveau. I den horisontale dimension er der grundlæggende tale om tre forskellige reguleringsformer, som samtidig er basalt forskellige reguleringsformer: 1. Faste normer. Længst til venstre er der de dele af centralaftalen, som udgør bestemmelser, der ikke er til lokal forhandling (individuel forberedelse m.v.). 9

11 2. Rammer og minima. I midten er der to reguleringsformer, der på forskellige måder sætter rammer for lokale forhandlinger. Der er dels de aftaler, der lægger op til, at man på lokalt niveau må udmønte de centrale aftaler mere konkret. Det gælder især 155-timerspuljen. Dels er der tale om en række tilbagefaldsbestemmelser, som er dem, man skal anvende, hvis der ikke lokalt kan opnås enighed om andet. Derved kommer disse bestemmelser mest af alt til at minde om minimalbestemmelser. 3. Fuldstændig decentralisering. Længst til højre er der tale om ureguleret område, og parterne har her fuld frihed til at aftale, hvad de vil. Antal forhandlingslag Aftalerne udmøntes i lærernes aktivitetsplaner Det følger, at de forskellige forhandlinglag kan kombineres på mange forskellige måder. For visse skoler vil der i visse sammenhænge kun gælde en enkelt aftale, mens der på andre områder er indgået supplerende aftaler på både forvaltnings- og skoleniveau. Hvor mange forhandlingslag, der eksisterer på et enkelt aftaleområde, kan variere mellem kommuner og mellem skoler inden for den samme kommune. De forskellige aftaler udmøntes i lærernes aktivitetsplaner. En lærer skal have en aktivitetsplan med i alt timer (inkl. ferie og søgnehelligdage). Aktivitetsplanen viser, hvordan skoleledelsen fordeler de opgaver, der skal løses på skolen: Undervisning, udvikling og samarbejde, tilsyn m.v. Nogle af timerne i aktivitetsplanen kan henføres til centralaftalen, f.eks. individuel forberedelse 375 timer, ferie og feriefridage. Andre timer kan henføres til lokalaftalen eller skoleaftalen. Men hertil kommer timer, som ikke fremgår af aftaler, men som forhandles og fastsættes på skolen i en dialog mellem læreren og skoleledelsen. Det gælder f.eks. hovedparten af timerne til undervisning samt timer til opgaver, som der ikke er indgået aftale om i lokalaftalen eller skoleaftalen. Omfanget af timer afspejler endvidere i et vist omfang det kommunale serviceniveau, som er aftalt i lokalaftalen, f.eks. vedrørende skolebibliotekernes åbningstid. 10

12 1.924 timer Fast norm Rammeaftaler Tilbagefald Minimumsnormer Fuldstændig decentralisering Centralaftale Lokalaftale Skoleaftale Individuel forberedelse, 375 timer Aldersreduktion Frihedsopsparing Maks. 150 timer vikar 6. ferieuge 155-timerspulje Tre formål Evt. forbedringer Evt. forbedringer 155 timer Klasselærer 75 Tjeneste. Rejser Kurser og udd. Evt. forbedringer Evt. forbedringer Lejrskoler Prøver & censur Ekskursioner, skolebibliotek, elevsamtaler, anden undervisning, skole-hjemsamarbejde m.v. Evt. forbedringer Evt. forbedringer Aktivitetsplaner Figur 3.3 Sammenhæng mellem aftaleniveau og aftaleområder Datagrundlag 3.3 Metode Delrapporten er baseret på følgende datagrundlag: Centralaftalen Lokalaftalerne (stikprøvekommuner og ikke-stikprøvekommuner) Skoleaftalerne (stikprøveskoler). Centralaftalen beskrives i hovedtræk. Lokalaftalerne er dels indhentet fra de 48 stikprøvekommuner, dels fra de øvrige 223 kommuner, i alt 271 kommuner. Skoleaftalerne omfatter 110 folkeskoler udtaget i en stikprøve. Af de 110 skoler har 16 skoler (15%) ikke indgået en specifik skoleaftale for lærerne på de pågældende skoler. Information om stikprøven ses i appendiks A. Ved gennemgangen af de enkelte aftaleelementer anvendes en fast præsentationssystematik, hvor hvert aftaleelement opsummeres i to standardskabeloner. Den ene repræsenterer en firefeltstabel, hvor skolernes aftalebindinger fremgår. I tabellen aflæses antallet af skoler, der ikke er underlagt nogen aftalebindinger; skoler, der kun har bindinger i skoleaftalen; skoler, der kun 11

13 har bindinger i lokalaftalen; og endelig skoler, der har bindinger i både lokal- og skoleaftale. Nedenfor ses en firefeltstabel, der skal vise, hvor mange skoler i stikprøven der er bundet af lokalaftaler ("kommune"), skoleaftaler eller både en lokalaftale og en skoleaftale på det pågældende område. Kommune Skole Dobbelt Kommune Skole Ubunden Nedenfor vises et eksempel på en udfyldt firefeltstabel (tal i parentes viser antal skoler fra stikprøven med i alt 110 skoler). Dobbelt Kommune Skole Ubunden Kommune a) b) d) Skole a) c) d) 8% 39% 18% 35% (9) (43) (20) (38) NB: Summen af de fire procenttal giver som følge af afrundinger ikke altid 100. Firefeltstabellen viser følgende 1 : a) For ni skoler (= 8% af stikprøveskolerne) er der på det pågældende område indgået aftale både på lokalniveau ("kommune") og på skoleniveau. b) For 43 skoler (39%) er der indgået en lokalaftale ("kommune"), men ingen skoleaftale på området. c) For 20 skoler (18%) er der indgået en skoleaftale, men ingen lokalaftale på området. d) For 38 skoler (35%) er der hverken indgået lokalaftale eller skoleaftale på området. I sidstnævnte tilfælde er skoleledelsen således frit stillet med hensyn til indgåelse af aftaler med den enkelte lærer. 1 Eksemplet viser data vedrørende elementet kurser og uddannelse. 12

14 Den anden skabelon indeholder nedenstående konkluderende elementer. Centralaftale Dækning kommune/skole (%) Medarbejderdækning Arbejdstidsforbrug Variation Aftalerelation kommune/skole Betydning for ledelsesrum Eventuelle bindinger noteres her Forholdet mellem henholdsvis kommunale og skolebaserede aftalebindinger Begrænset/nogen/betydelig/alle Ubetydelig/begrænset/nogen/betydelig Ingen/begrænset/nogen/betydelig Uforbundne/begrænset overlap/noget overlap Begrænset/nogen/betydelig Nedenfor vises et eksempel på en udfyldt konklusionstabel. Centralaftale Tilbagefaldsbestemmelse Dækning kommune/skole (%) 50/26 Medarbejderdækning Alle Arbejdstidsforbrug Nogen Variation Betydelig Aftalerelation kommune/skole Begrænset overlap (komplementerende) Betydning for ledelsesrum Begrænset Konklusionstabellen viser følgende 2 : Centralaftalen indeholder en tilbagefaldsbestemmelse på det pågældende område Dækningen kommune/skole viser, at 50% af kommunerne har indgået en lokalaftale, og at 26% af skolerne har indgået en skoleaftale på det pågældende område Medarbejderdækningen viser, at alle lærere er omfattet Vurderingen af arbejdstidsforbruget er "nogen" Variationen i indholdet i aftalerne er "betydelig" Aftalerelationen kommune/skole er begrænset overlappende og da primært komplementerende Betydningen for ledelsesrummet er vurderet til "begrænset". 2 Eksemplet vedrører elementet kurser og uddannelse. 13

15 4. Centralaftalen Centralaftalen er indgået den 25. februar 2003 mellem KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Lærernes Centralorganisation. Centralaftalen er naturligvis et afgørende element i aftalesystemet og refereres derfor relativt detaljeret i dette afsnit. I præamplen til centralaftalen er der skrevet følgende: Principperne i centralaftalen "Arbejdets tilrettelæggelse på skolerne tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens mål og rammer for det kommunale skolevæsen. Kommune og lærerkreds (i Københavns Kommune: Københavns Lærerforening) drøfter den pædagogiske målsætning for kommunens skolevæsen. I drøftelsen indgår bl.a. angivelse af målene for undervisningens indhold og struktur, lærersamarbejdet, skole-hjemsamarbejdet, skoleledelse, skolens fysiske rammer samt handleplaner. Kommunens skolepolitiske målsætning danner ramme for den enkelte skoles arbejde med mål og handleplaner, der udarbejdes i et samspil mellem skolens ledelse og lærerne inden for skolebestyrelsens principper. Den lokale udmøntning af arbejdstidsaftalen og den lokale udmøntning af skoleårets planlægning skal tage udgangspunkt i kommunens pædagogiske målsætning og det kommunale skolebudget for det kommende skoleår." I centralaftalen lægges der således vægt på, at det er lokale prioriteringer, der i høj grad skal udgøre rammerne for de enkelte kommuner og skolers aftaler. Ikke desto mindre må centralaftalen siges at detailregulere en stor del af lærernes arbejdstid. Centralaftalen er beskrevet og kommenteret område for område i den følgende tabel. 14

16 Emne 1. Område Centralaftalen omfatter lærere og skolekonsulenter i den kommunale folkeskole og i Københavns Kommune. Bemærkninger Der findes særlige aftaler for f.eks. børnehaveklasseledere og ledere. 2. Årlig arbejdstid I Københavns Kommune omfatter centralaftalen ikke lærere m.fl. ved selvstændige skoler med vidtgående specialundervisning for børn og voksne. Den årlige arbejdstid udgør timer inkl. ferie og søgnehelligdage. Ferien udgør seks uger, hvoraf den ene uge alternativt kan vælges udbetalt. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge er 37 timer (7,4 timer pr. arbejdsdag) for en normperiode. Normperiodens længde kan variere, afhængigt af lokale aftaler fra fire uger til hele skoleåret. Nettoarbejdstiden står ikke i centralaftalen, men fremgår af nogle lokalaftaler og skoleaftaler. *) Planlægningen for en ny normperiode skal ske, senest fire uger før perioden starter. 3. Skoletid Anvendes til at udføre arbejdet som lærer: - Undervisning (stk. 1) - Pauser/frikvarterer (stk. 1) - Fælles forberedelse og samarbejde (stk. 6) - Udviklingstimer (stk. 3-5) - Klasselæreropgaver (stk. 7) - Møder i pædagogisk råd - Andre opgaver vedrørende undervisning. Udviklingstimer: For hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 155 timer af skoletiden til skolens samlede udvikling, lærersamarbejde og individuel forberedelse. Skoletiden tilrettelægges og administreres af skolens ledelse (stk. 2). Udviklingstimerne planlægges og fordeles blandt samtlige skolens lærere efter aftale mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten. Kan der ikke opnås enighed, træder en tilbagefaldsbestemmelse i kraft. Den enkelte lærer tillægges da mindst 50 timer og i gnsn. 125 timer. Lærere med over 600 timers undervisning tildeles de resterende 30 timer pr. lærer. Aldersreduktion: (stk. 8) For lærere, der er fyldt 60 år og anmoder herom, reduceres skoletiden med 175 timer årligt. Reduktionen gennemføres på anmodning af læreren. Skoletiden fordeles på højst 209 arbejdsdage (stk. 9). 4. Individuel tid For hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 375 timer til individuel forberedelse og efterbehandling af mødevirksomhed samt henvendelser fra forældre og elever. 6. Aktivitetsplan Der udarbejdes en aktivitetsplan for den enkelte lærer. Gennem aktivitetsplanerne skal det samlede lærerpersonales arbejdstid være fordelt. Individuel tid tilrettelægges og administreres af læreren. De 375 timer er uafhængige af, om læreren har undervisningsfrie opgaver som f.eks. tillidsrepræsentant, skolebibliotekar m.v. Aktivitetsplanen angiver lærerens arbejdsopgaver og det anslåede tidsforbrug. Gennem aktivitetsplanen kan der fastsættes op til 150 timer årligt til vikararbejde. 15

17 Emne 7. Akkorder, timerammer og helhedsaftaler Skoletiden kan for den enkelte lærer aftales som akkord, timeramme eller helhedsaftale. Akkorder Ved en akkord forstås en aftale om, at der afsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerammer Ved en timeramme forstås det forventede tidsforbrug til en opgave. Bemærkninger Der skelnes mellem kommuneakkorder og skoleakkorder: - Kommuneakkorder indgås mellem kommunen og den lokale lærerkreds - Skoleakkorder indgås mellem skoleleder og tillidsrepræsentant med inddragelse af den enkelte lærer. Skolelederen, de berørte lærere og eventuelt tillidsrepræsentanten fastsætter det forventede tidsforbrug. Læreren tilrettelægger og styrer selv tidsforbruget til opgaven. Kun hvis den afsatte tid ikke er tilstrækkelig, skal læreren dokumentere tidsforbruget. Helhedsaftale Ved en helhedsaftale forstås, at hele eller dele af skoletiden indgår i en samlet aftale, der omfatter et eller flere af følgende elementer: - Kommuneakkorder - Skoleakkorder - Timerammer - Undervisningsopgaver - Andre ledelsesbesluttede opgaver - Eventuel tidsmæssig kompensation for uforudsete opgaver. 8. Mødeplan Mødeplanen angiver møde- og sluttidspunkt for lærerens arbejde samt opgavernes karakter, omfang og tidsmæssige placering. Inden for mødetidsplanen kan læreren pålægges at varetage andre arbejdsopgaver end de, der er anført i mødeplanen. Skolens ledelse og tillidsrepræsentanten aftaler omfanget af helhedsaftalen. Når helhedsaftalen er aftalt, er der fastlagt en endelig afregning for de arbejdsopgaver, som aftalen omfatter. Hvis der ikke opnås enighed om en helhedsaftale, gælder mødeplanen for den del af arbejdstiden, der ikke er omfattet af akkorder og/eller timerammer. Mødeplanen udarbejdes af skolens ledelse under størst mulig hensyntagen til retningslinjerne på skolen og til de ansattes ønsker. 9. Arbejdstidens placering Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag. Hertil kommer en række bestemmelser om arbejdstidens placering. Mødeplanen skal have en varighed på mindst fire uger og udleveres senest fire uger før ikrafttræden. Ved pålagt arbejde på lørdage, søndage eller søgnehelligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. 10. Fravær Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt fravær, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. 16

18 Emne Bemærkninger 11. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste Der ydes frihedsopsparing for hver times tjeneste, der efter ordre eller ifølge mødeplan er udført i tidsrummet mellem kl og 06.00, samt tjeneste, der udføres i tiden kl som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl Overarbejde Bestemmelser om aftale, beregning og honorering af overarbejde. 15. Lokalaftaler Lokalaftaler kan indgås vedrørende 6, 8, 9, 11 og 14. Ved lokalaftale kan det aftales, at læreren som en del af sin tjeneste varetager anden undervisning og/eller andre pædagogisk-administrative opgaver end de, der er omfattet af arbejdstidsaftalen. Opgøres ved normperiodens/skoleårets afslutning. En lærer kan pålægges op til 30 overtimer i skoleåret uden aftale. Overtid ud over 30 timer pr. år skal aftales. Lokalaftalen indgås mellem kommunalbestyrelsen og den lokale lærerkreds. Bilag 1 **) Protokollat 1 Protokollat 2 Pkt. 1. Funktion som klasselærer Pkt. 2. Tjeneste uden for fast arbejdssted Pkt. 3. Rejser, der udføres som en del af tjenesten Pkt. 4. Kursusdeltagelse Pkt. 5. Lejrskoler og lignende Pkt. 6. Eksaminer og censur Hviletid og fridøgn for lærere/overlærere, børnehaveklasseledere m.fl. Rådighedstjeneste (vagt) for lærere ved observations- og heldagsskoler. Tilbagefaldsbestemmelser, der træder i kraft, såfremt der ikke opnås aftaler om andet lokalt. Ad pkt. 1: Til varetagelse af funktionen som klasselærer afsættes 75 timer årligt. Læreren disponerer timerne. En lærer kan pålægges rådighedstjeneste: 1 time fra bopæl = 1 /3 arbejdstime 1 time fra vagtværelse = ¾ arbejdstime *) Nettoarbejdstiden fastsættes fra år til år på grundlag af den årlige arbejdstid på timer med fradrag af seks ugers ferie af 37 timer og skoleårets søgnehelligdage. **) Bestemmelserne i bilag 1 er tilbagefaldsbestemmelser, som gælder for de punkter, som de lokale parter ikke indgår aftale om. Bilag 1 er gengivet i appendiks C til denne rapport. Tabel 4.1 Elementerne i den centrale arbejdstidsaftale kommenteret Tilbagefaldsbestemmelser Centralaftalen rummer seks tilbagefaldsbestemmelser, som er placeret i aftalens bilag 1. Essensen af dem er følgende: 1. Mindst 75 timer til klasselærerfunktion. 2. Tjeneste andetsteds end på skole: Transporttid medregnes fuldt ud, og arbejdsfri op til 2 timer er også del af arbejdstiden. 3. Rejser som del af tjenesten medregnes i lærerens arbejdstid, dog maksimalt 13 timer. 17

19 4. Kursus: På kurser beregnes arbejdstiden til transporttid + arbejdsfri perioder + planlagt kursustid + tid for anden tjeneste på kursusdag. På internatkurser regnes der med 7,4 timer pr. døgn plus diverse tillægssatser for kurser efter kl. 17 i weekender. 5. Lejrskoler afregnes med 14 timer pr. døgn, og der ydes angivne tillæg. 6. Eksaminer og censur beregnes efter medgået tid inkl. transport, forberedelse og eksamination. 18

20 5. Oversigter Aftaleforholdene for de 110 skoler anskues og sammenstilles i de følgende delafsnit på tværs af de enkelte aftaleområder. Grundlaget er kodningerne af de enkelte lokal- og skoleaftaler samt konklusionerne fra gennemgangen af aftaleområderne i kapitel Aftaleniveauet Set ud fra et skoleperspektiv kan et aftaleområde være adresseret gennem centralaftalen. Her er forholdene ens for alle skoler. Dertil kan aftaleområdet være reguleret gennem aftaler på kommuneniveau, på skoleniveau, på begge niveauer eller slet ikke fastlagt gennem formelle arbejdstidsaftaler. Nedenstående oversigt viser, hvor de enkelte aftaleområder er fastlagt. Den venstre del af søjlerne i figuren viser den procentdel af skoler, der er underlagt såvel lokalaftaler som skoleaftaler i figuren kaldet "dobbeltbundet". Den resterende del af søjlen viser de øvrige bindingskombinationer, herunder andelen af skoler, der ikke er bundet af formelle aftaler, der ses i den hvide del af søjlen længst til højre. Der er tale om indbyrdes udelukkende kategorier. 19

21 central dobbbelt kommune skole ubunden Aldersreduktion Individuel forberedelse 155-timepulje (ressource) Klasselærerfunktion Lejrskoler /hytteture Kurser og uddannelse Ekstra individuel tid (155-timersp) Overtid Tid til pauser Tillidsrepræsentant Prøver og censur Møder og samarbejde med andre Sikkerhedsrepræsentant Skolebibliotek adm. opgaver Pædagogiske og Adm. opgaver Skole-hjemsamarbejde Tilsyn (ekskl. edb) Anden undervisning Tilsyn edb Samarbejde og fælles f (155-timersp.) Udvikling (155-timerspulje) Andet Ikke disponeret tid Medarbejdersamtaler Specialundervisning Ekskursioner Normalundervisning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 5.1 Skolernes binding på centralt, kommunalt, skoleniveau eller dobbeltbundet på skole og kommunalt niveau Det ses overordnet, at to tredjedele af "aftalefladen" er dækket af aftaler, og at der klart er nogle områder, der hyppigt indgås aftaler på, f.eks. tid til tillidsrepræsentanten, hvor 96% af skolerne er underlagt en lokal- og/eller skoleaftale. Omvendt er det f.eks. meget sjældent, at der indgås aftaler om tid til ekskursioner (6%). På de områder, der ikke er dækket af formelle aftaler, er det interessant at vide, hvordan arbejdstiden tilrettelægges. Gælder der kutymer, eller står det skoleledelsen frit at disponere inden for centralaftalen? Det ses også af figuren, at der er en stor del af de "tungt" belagte aftaleområder, som primært reguleres gennem lokalaftaler (tillidsrepræsentant, tid til pauser, overtid, prøve og censur, ekstra individuel tid, sikkerhedsrepræsentant og biblioteksadministration). 20

22 På samme måde ses det, at et aftaleområde typisk er dækket af enten lokaleller skoleaftaler. Overvægten er således, at: Lokalaftalerne præger særligt aftaler om pauser, overtid, prøver, ekstra individuel tid og tid til tillidsrepræsentant. Skoleaftalerne præger især pædagogisk-administrative opgaver, skolehjem, tilsyn, sociale kulturelle arrangementer, samarbejde og fælles forberedelse. Mange af disse er opgaver, som fordrer relativt få timer, og som kun kan vurderes på den enkelte skole. Andelen af skoler og områder, der er dækket af både en lokalaftale og en skoleaftale, er relativt små, op til højst 16% (møder og samarbejde, ekstra individuel tid og anden undervisning). Nedenstående er aftalebindingerne illustreret efter, hvorvidt bindingen ligger uden for den enkelte skoles aftaledomæne (til venstre for skillelinjen) eller inden for skolens aftaledomæne (til højre for skillelinjen). central dobbelt kommune skole ubunden Aldersreduktion Individuel forberedelse 155-timepulje (ressource) Overtid Klasselærerfunktion Tillidsrepræsentant Tid til pauser Prøver og censur Kurser og uddannelse Lejrskoler /hytteture Ekstra individuel tid (155-timersp) Sikkerhedsrepræsentant Skolebibliotek adm. opgaver Andet Møder og samarbejde med andre Tilsyn edb Anden undervisning Ikke disponeret tid Udvikling (155-timerspulje) Samarb. og fælles forbered. (155-timersp.) Specialundervisning Skole-hjemsamarbejde Tilsyn (ekskl. edb) Medarbejdersamtaler Ekskursioner Pædagogiske og Adm. opgaver Normalundervisning Figur 5.2 Bindinger arrangeret efter, hvorvidt de indgås inden for skolens aftaledomæne 21

23 5.2 Aftaleområdernes karakteristika Karakteristika ved aftaleområderne, som de er gennemgået i kapitel 6, opsummeres nedenstående. Der er dels tale om kvalitative vurderinger, dels simuleringer af effekter i form af runde timeestimater over, hvad aftalerne kan omfatte af timer på en "standardskole" (tosporet skole med 36 lærere, 20 klasser og 20 elever i klasserne) Kvalitative vurderinger af aftaleområderne I ovenstående afsnit er det opgjort, hvor hyppigt der aftales akkorder på det enkelte aftalepunkt på lokal- og/eller skoleniveau. Dette giver et indtryk af den typiske aftalestruktur på tværs af folkeskolerne. Derimod siger det dog ikke i sig selv noget om konsekvenserne for ledelsesrummet på skolerne, da dette ikke berøres i samme grad af aftaler på forskellige aftaleområder. Gennem kapitel 6 findes som afslutning af beskrivelsen af hvert aftaleområde en kvalitativ vurdering af, hvad aftaler på det specifikke område betyder for bl.a. ledelsesrummet. Disse konkluderende tabeller er samlet nedenfor, hvilket gør det muligt at se på tværs af aftalepunkterne på følgende områder: Centralaftale. Er aftalepunktet reguleret i centralaftalen som enten fast norm eller tilbagefaldsbestemmelse? Dækning kommune/skole (%). Opsummering af andelen af henholdsvis kommuner og skoler, der har lavet aftaler på området. Medarbejderdækning. Vurdering af, hvor bredt i medarbejdergruppen på en skole aftaletypen har konsekvenser (fra 'Begrænset' til 'Alle'). Arbejdstidsforbrug. Vurdering af, hvor mange timer en aftale typisk 'binder' på skoleniveau (fra 'Ubetydelig' til 'Betydelig' se også nedenfor). Variation. Angiver variationen i aftalernes udformning mellem kommuner og skoler (fra 'Ingen' til 'Betydelig'). Aftalerelation kommune/skole. Angiver, i hvilket omfang der aftales på både lokal- og skoleniveau og i givet fald karakteren af sammenfaldet (fra 'Uforbundne' til 'Betydeligt overlappende'). Betydning for ledelsesrum. Endelig konkluderes der på konsekvenserne for ledelsesrummet på skolen af de aftaler, der er indgået på området (fra 'Begrænset' til 'Betydelig'). 22

24 Område Akkorder og aftaler vedrørende undervisning Centralaftale Dækning kommune/skole (%) Medarbejderdækning Arbejdstidsforbrug Variation Aftalerelation kommune/skole Vikartimer - 0/0 - - Ingen - - Undervisning normalklasser - 0/0 - - Ingen - - Betydning for ledelsesrum Specialundervisning - 4/3 Begrænset Ubetydelig Betydelig Uforbundne Begrænset Skolebibliotek, undervisning - 2/5 Få Begrænset Stor Begrænset overlap Ekskursioner - 2/4 Begrænset Begrænset Nogen Uforbundne Begrænset Lejrskoler og hytteture Tilbagefaldsbestemmelse 38/27 Nogen Nogen Betydelig Begrænset overlap Begrænset Sociale og kulturelle arrangementer - 0/52 Betydelig Ubetydeligt Nogen Uforbundne Begrænset Elevsamtaler - 0/21 Betydelig Ubetydelig Begrænset Ingen Begrænset Begrænset overlap (supplerende) Anden undervisning - 21/64 Begrænset Ubetydelig Betydelig Begrænset 3.2 Individuel tid Individuel tid Fast norm 0/0 Alle Betydelig Ingen - Betydelig timerspuljen Udvikling Tilbagefaldsbestemmelse 10/51 Alle Betydelig Betydelig Begrænset overlap Nogen Samarbejde og fælles forberedelse Tilbagefaldsbestemmelse 15/55 Alle Betydelig Betydelig Begrænset overlap (lokale rammer) Nogen Ekstra individuel tid Tilbagefaldsbestemmelse 50/43 Alle Nogen Betydelig Noget overlap (varierende modeller) Betydelig Noget overlap (varierende modeller) Betydelig Generelt om 155-timerspuljen Tilbagefaldsbestemmelse 52/71 Alle Betydelig Betydelig 3.4 Akkorder og aftaler vedrørende Tid til pauser Begrænset overlap (alternative modeller) Pauseprocent i forhold til lektionstimetal - 23/10 Alle Betydelig Betydelig Betydelig Pauseakkord i forhold til beskæftigelsesgrad - 23/5 Alle Betydelig Betydelig Uforbundne Betydelig Konkret pausetid i forhold til skema - 29/5 Alle Betydelig Betydelig Uforbundne Betydelig Begrænset overlap (alternative Generelt om pausetid - 81/20 Alle Betydelig Betydelig modeller) Betydelig 23

25 Akkorder og aftaler vedrørende Øvrig anden skoletid Aldersreduktion Fast norm 0/0 Begrænset Begrænset Ingen - Nogen Klasselærerfunktionen Tilbagefaldsbestemmelse 29/13 Betydelig Nogen Begrænset Begrænset overlap Betydelig Kurser og uddannelse Tilbagefaldsbestemmelse 52/26 Alle Nogen Betydelig Begrænset overlap (komplementerende) Begrænset Skolebibliotek administration - 46/37 Begrænset Nogen Betydelig Begrænset overlap Begrænset Prøver og censur Tilbagefaldsbestemmelse 81/6 Nogen Begrænset Betydelig Begrænset overlap (komplementerende) Nogen Skole/hjem-samarbejde - 4/67 Betydelig Begrænset Betydelig Begrænset overlap (komplementerende) Begrænset Møder og samarbejde med andre - 23/78 Alle Nogen Betydelig Noget overlap Nogen Tilsyn (ekskl. edb) - 2/68 Begrænset Begrænset Betydelig Begrænset overlap Begrænset Tilsyn edb - 19/49 Begrænset Begrænset Betydelig Begrænset overlap (komplementerende) Begrænset Tillidsrepræsentanter - 88/18 Begrænset Begrænset Betydelig Noget overlap (komplementerende) Begrænset Sikkerhedsrepræsentant - 56/33 Begrænset Ubetydelig Betydelig Noget overlap (komplementerende) Begrænset Pædagogisk-administrative opgaver - 0/71 Begrænset Nogen Betydelig - Begrænset Andet - 50/3 Begrænset Nogen Betydelig Begrænset overlap Begrænset 6. ferieuge Fast norm 23/1 Alle Nogen Begrænset - - Frihedsopsparing Tilbagefaldsbestemmelse 2/0 Alle Begrænset Begrænset - Begrænset Ikke-disponeret tid - 19/28 Nogen Begrænset Nogen Begrænset overlap (komplementerende) Betydelig Overtid Tilbagefaldsbestemmelse 88/0 Alle Begrænset Betydelig - Begrænset Afspadsering Fast norm 4/0 Alle Begrænset Begrænset - Begrænset Medarbejdersamtaler - 2/35 Nogen Ubetydelig Nogen - Begrænset Mellemtimer - 8/1 Nogen Begrænset Begrænset - Begrænset Andet/tidsnormer Arbejdsdage pr.år Fast norm 8/0 Alle Begrænset Begrænset - Begrænset Nettoarbejdstid Fast norm 4/0 Alle Begrænset Begrænset - Begrænset Ugenorm Fast norm 8/0 Alle Begrænset Begrænset - Begrænset Antal ens skoleuger pr. år - 2/0 Begrænset Begrænset Begrænset - Begrænset 24

26 Oversigten understreger, at ledelsesrummet særligt reduceres som en konsekvens af centralaftalen om individuel tid og 155-timerspuljen, men i høj grad også af de meget varierende modeller for beregningen af lærernes pausetid. Desuden er der en mængde detaljerede akkorder omkring mindre opgaver (f.eks. tilsyn, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant), der dog reelt ikke har den store betydning for ledelsesrummet Arbejdstid dækket af aftaleområderne I tabel 5.1 på næste side har vi estimeret det samlede, gennemsnitlige timeforbrug på en "standardskole" med to spor, 36 lærere, 20 klasser og 20 elever i klassen. Der er ganske vist store variationer i akkorderne, så gennemsnittene er langt fra repræsentative selv for "standardskolen", dvs. for en typisk tosporsskole. Ikke desto mindre kan man få et vist indtryk af den timemæssige størrelsesorden, som akkordelementer i aftalerne har. Tabellen giver anledning til følgende konklusioner: Der indgås akkorder om både meget store og meget små timetal, fra få timer op til mange tusinde timer. En del af de mest timetunge akkorder hidrører fra centralaftalen (individuel tid, 155-timerspuljen, klasselærerfunktion, lejrskole og hytteture m.m.). Der er dog også helt uregulerede områder, hvor der indgås meget timetunge akkorder: Pauser, bibliotek (administrative opgaver), tale-/ hørelærer/-konsulent, pædagogisk råd/lærermøder. Tabellen nedenfor har desuden tjent som kategoriseringsbasis for den række af kapitel 6's konklusionsskemaer, som hedder "arbejdstidsforbrug", idet vi har inddelt akkorderne i følgende kategorier: 1. Mindre end 299 timer: Ubetydeligt tidsforbrug timer (ca. 0,5 årsværk): Begrænset tidsforbrug timer (0,5-2 årsværk): Stort tidsforbrug. 4. Større end timer (ca. 2 årsværk): Meget stort tidsforbrug. I skemaet er enkelte kategorier splittet op for at give et bedre indtryk af det typiske tidsforbrug på kendte aktiviteter. De fire kategorier, der henvises til med numre, er: 1) Anden undervisning 2) Udvikling 3) Andre møder 4) Pædagogisk-administrative aktiviteter. 25

27 Tabel 5.1 Tidsforbrug på en "standardskole" ud over tiden til undervisning Gnsn. Variationsangivelse Timer Individuel tid Pauser timerspulje Klasselærerfunktion Tale/hørelærer/-konsulent 4) Kurser og uddannelse 975 Korte længerevarende kurser Skolebibliotek, administration 965 Meget stor Skole-hjemsamarbejde, forældremøder 850 Stor Skole-hjemsamtaler Pædagogisk rådsmøde/lærermøde 3) 720 Skolebibliotek, undervisning 600 Stor 6. ferieuge 600 Lejrskoler og hytteture 600 Prøver og censur 600 Stor Ikke-disponeret tid 540 Ringe variation Aldersreduktion Anden undervisning (eksterne opgaver m.v.) 450 Meget varierende Tilsyn 350 Stor variation i antal tilsyn Skolekonsulent, skolebibliotek 4) 300 Forholdsvis ringe variation Tillidsrepræsentanter 250 Stor variation Tilsyn edb 230 Meget stor variation Ekskursioner Sociale og kulturelle arrangementer 180 Stor SFO-samarbejde 100 Stor variation Specialundervisning < Anden undervisning 11 underkategorier, alle små <100 Møder med skolebestyrelse 3) 60 Udvalgsmøder (andre møder) 50 Stor variation Hjemmesideudvikling 4) 50 Klassekonferencer 3) 50 Musikarrangementer 1) SSP 1) Medarbejdersamtaler 50 Specialcentermøder 3) Færdselslærer, skolepatruljer 1) 40 Idrætsaktiviteter 1) Skoleblad 4) Skemaplanlægning 4) Praktikbesøg 1) Kontaktlærer til elevrådet 1) Sikkerhedsrepræsentant 25 Stor variation Færdselskoordination 4)

28 6. Beskrivelse og analyse af elementerne i aftalerne I dette hovedafsnit beskriver og analyserer vi lokalaftaler og skoleaftaler i de 48 stikprøvekommuner. Aftalerne analyseres element for element i overensstemmelse med standardkontoplanen for undersøgelsen. Gruppering Undervisning Individuel tid 155-timerspuljen Tid til pauser Øvrig anden skoletid Elementer i standardkontoplanen Vikartimer Undervisning specialklasser Specialundervisning Skolebibliotek, undervisning Ekskursioner Lejrskoler og hytteture Sociale og kulturelle arrangementer Elevsamtaler Anden undervisning Udvikling Samarbejde og fælles forberedelse Ekstra individuel tid Aldersreduktion Klasselærerfunktion Kurser og uddannelse Skolebibliotek administration Prøver og censur Skole-hjemsamarbejde Møder og samarbejde med andre Tilsyn (ekskl. edb) 27

29 Gruppering Elementer i standardkontoplanen Tilsyn edb Tillidsrepræsentanter Sikkerhedsrepræsentanter Pædagogisk-administrative opgaver Andet 6. ferieuge Frihedsopsparing Ikke-disponeret tid Overtid Afspadsering Medarbejdersamtaler Mellemtimer Hertil kommer information om følgende emner: Andet/tidsnormer Arbejdsdage pr. år Nettoarbejdstid Ugenorm Antal ens skoleuger pr. år Hvert element i standardkontoplanen (= et aftaleområde) gennemgås og analyseres efter følgende disponering: Centralaftalen. Hvert aftaleområde ses i lyset af, om og i givet fald hvordan området forholder sig til centralaftalen. De enkelte områder kan være direkte følge af centralaftalen, udfyldelse af rammer i centralaftalen, slet ikke reguleret af centralaftalen m.v. Dækning. Hvor stor en procentdel af kommuner og skoler har indgået aftaler på det pågældende område? Medarbejderdækning. Hvor mange er omfattet af aftalen? Er det alle lærere, kun en gruppe lærere (f.eks. klasselærere eller idrætslærere) eller tilsyneladende enkelte lærere (lærere, der fører tilsyn, edb-ansvarlig etc.)? Under alle forhold er det ikke muligt at redegøre for det absolutte antal lærere, der er omfattet af en given aftale, da vi ikke har kendskab til antal lærere i en kommune endsige antal klasselærere, tilsynslærere m.v. Varianter. Hvilke varianter (udmøntninger) kan områder i aftalen inddeles i? Er det en enkelt variant? Mange forskellige? En eller flere dominerende modeller? 28

30 Aftalerelation. Hvordan forholder aftalerne på kommune- og skoleniveau sig til hinanden? Er det således, at aftaleområdet kun eksisterer på et af aftaleniveauerne eller begge steder? Hvis det er en "tolagsmodel", kan der være forskellige varianter: - Komplementaritet. Det er to forskellige ting, der aftales på de to niveauer, som samlet udgør en helhed. - Forbedring. Skoleaftalen er mere gunstig for lærerne end lokalaftalen, f.eks. når en timenorm forbedres i skoleaftalen. - Alternativitet. Aftalen på skoleniveau er baseret på et andet princip end i lokalaftalen, f.eks. en anden model for beregning af pausetid. - Identitet. De to aftaleniveauer rummer identiske udmøntninger af aftaleområdet. Dvs. at skoleaftalen blot gentager lokalaftalen. Ledelsesrum og fleksibilitet. Endelig vil der blive foretaget en vurdering af, hvilken effekt bestemmelserne har på ledernes ledelsesrum og fleksibiliteten. Der vil her blive foretaget en karakteristik ud fra, hvor mange aftalen omfatter, hvilket indhold aftalen har, og om den er indgået af skolelederen selv eller på kommunalt og/eller centralt niveau. Denne undersøgelses data er indsamlet ifølge en standardkontoplan. På grund af systematikken gennemgås de enkelte aftaleområder i kontoplanen efter hinanden, også selv om der intet er at sige om det enkelte område. Den anvendte kontoplan udgør for mange aftaleområder en paraplybetegnelse for flere forskellige aftaleelementer. De afsnit, der angår disse elementer, er derfor ret lange. Der er oftest tale om meget stor variation i de indgåede aftaler på både kommune- og skoleniveau. Rapportens læsere vil have forskellige interesser og detaljeringsbehov, men da rapporten ikke mindst har til formål at udgøre baggrundsdokumentation (herunder til forståelsen af resultaterne af delrapport 2), vil vi referere variationerne relativt detaljeret. Desuden vil vi summere og konkludere i hvert enkelt afsnit. 6.1 Akkorder og aftaler vedrørende undervisning Centralaftale Lokalaftaler Skoleaftaler Samlet set Vikartimer Centralaftalen fastslår i 6, stk. 4, at der gennem aktivitetsplanen kan fastsættes op til 150 timer årligt til vikararbejde. Der er ingen lokalaftaler om vikartimer. Der er ingen skoleaftaler om vikartimer. Vikartimer er ikke aftalebelagt i lokalaftaler eller skoleaftaler. 29

31 Konklusion Dobbelt Kommune Skole Ubunden Kommune Skole 0% 0% 0% 100% (0) (0) (0) (110) NB: Summen af de fire procenttal giver som følge af afrundinger ikke altid 100. Centralaftale - Dækning kommune/skole (%) 0/0 Medarbejderdækning - Arbejdstidsforbrug - Variation Ingen Aftalerelation kommune/skole - Betydning for ledelsesrum - Undervisning normalklasser Dette område angår et af kerneelementerne i folkeskolen: Traditionel undervisning i dansk, engelsk, matematik osv. Undervisning i normalklasser kan også omfatte nogle former for specialundervisning. Dette område er reguleret i folkeskoleloven og er ikke yderligere aftalebelagt i centralaftalen, lokalaftaler eller skoleaftaler. Der er derimod en lang række både lokal- og skoleaftaler, der inden for dette område opstiller hensigtserklæringer om en generel udvikling mod selvstyrende lærerteam, helhedsaftaler og lignende uden at der dog direkte anvendes aftalebelagte bindinger på den anvendte undervisningstid. Centralaftale Lokalaftaler Specialundervisning Specialundervisning er ikke reguleret i centralaftalen. To kommuner (4%) har indgået aftale om specialundervisning. De er meget forskellige: Maribo Kommune giver alle lærere med specialundervisning 10% ekstra forberedelsestid til specialtimerne, dvs. 10% ekstra time for hver specialtime 3. Lyngby-Taarbæk Kommune har indgået en arbejdstidsaftale for tale-/hørelærere, som får 600 timer til undervisning og 375 timer til individuel tid, 195 timer til pauser og 502 timer til andet. Det er altså en art helhedsaftale for tale-/hørelærere. 3 Den ekstra forberedelsestid skyldes muligheden i 5, stk. 6 for at konvertere tillæg til tid. 30

32 Skoleaftaler Samlet set Kun tre skoler (3%) har indgået aftaler om specialundervisning. Der er ikke i nogen af tilfældene indgået lokalaftaler på området. I sagens natur dækker aftalerne ikke alle lærere, men hvor mange eller få, der præcist er omfattet på de enkelte skoler, kan ikke ses af aftalerne. I den dimension kan der dog ikke tales om en nævneværdig begrænsning af ledelsesrum eller fleksibilitet. De fleste af aftalerne udgør akkordforbedringer af det aftalegrundlag, der ellers ville være gældende, og i den forstand sker der en reduktion af det samlede timeantal, som lederen har til rådighed. Begrænsningerne sker især på kommuneniveau og kan derfor af skoleledere opleves som begrænsende for råderummet. Ser man på de 110 skoler samlet, illustrerer nedenstående tabel, at der i meget begrænset omfang aftales på dette område, og at der kun i et enkelt tilfælde aftales på både lokal- og skoleniveau. Kommune Skole Dobbelt Kommune Skole Ubunden 1% 6% 2% 91% (1) (7) (2) (100) NB: Summen af de fire procenttal giver som følge af afrundinger ikke altid 100. Konklusion Centralaftale - Dækning kommune/skole (%) 4/3 Medarbejderdækning Begrænset Arbejdstidsforbrug Ubetydelig Variation Betydelig Aftalerelation kommune/skole Uforbundne Betydning for ledelsesrum Begrænset Ekskursioner Centralaftale Lokalaftale Ekskursioner er ikke reguleret af centralaftalen i modsætning til lejrskoler og hytteture, som har en længere varighed end ekskursioner, der kun varer nogle timer eller en enkelt dag. Kun én kommune (2%), Herlev Kommune, har nævnt ekskursioner i lokalaftalen og kun i den løse forstand, at ekskursioner er en del af undervisningstiden, som angives til at være 690 timer pr. lærer. Ekskursioner indgår altså som del i en form for helhedsaftale, der er baseret på det brede undervisningsbegreb. Det må siges, at ekskursioner her indgår i så minimal for- 31