Principper for den fremtidige organisering af bygningstjenesten på hele det nye Aarhus Universitet
|
|
- Christina Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principper for den fremtidige organisering af bygningstjenesten på hele det nye Aarhus Universitet Dato: 27. november 2008 Med henblik på at kunne fremlægge principper for organisering af Aarhus Universitets bygningstjeneste er der gennemført en række møder med hovedområderne. Formålet med møderne har alene været at drøfte principperne for relationerne mellem hovedområderne og fællesområdet. Den interne organisering af bygningstjenesten i fællesområdet og i hovedområderne har ikke været et tema på møderne, idet den interne organisering fastlægges af henholdsvis rektoratet og dekanerne. Journalnr: AU Reference: IH/ Direkte tlf: Mobiltlf: E-post: ih@adm.au.dk Afsenders CVR-nr: Der er gennemført møder med Ole Jensen, HUM Per Henriksen, SAM Niels Damgaard og Bent Lorenzen, NAT Per Lindblad Johansen og Thomas Møller Kristensen, DPU Jan Halle og Eigil Jensen, ASB Niels Kiil, DJF Ole Bjørn Hansen, DMU Anders Roed, SUN Jette Schønemann, TEO Søren Eriksen, Rambøll Management har deltaget i møderne. 1. Principper for organiseringen Forslaget til principper for organiseringen af bygningstjenesten tager udgangspunkt i at Aarhus Universitet har en ledelsesstruktur bestående af bestyrelsen, rektoratet, dekanerne og institutledere. Bygningstjenesten skal medvirke til at sikre at de fysiske rammer understøtter udviklingen i kerneaktiviteterne. Udgangspunktet for denne indstilling er at bygningsfaciliteterne mest effektivt kan anvendes til at understøtte kerneaktiviteterne, såfremt bygningernes drift og indretning tilrettelægges så tæt som muligt på de miljøer, der bruger og betaler for bygningernes anvendelse. Dette gælder både i relation til økonomi og kvalitet i forhold til bygningens anvendelse. Herigennem kan der sikres at Teknisk Forvaltning Aarhus Universitet Bygning 445 Fredrik Nielsens Vej 5, Århus C Tlf: Fax: E-post: tek@au.dk Web:
2 en optimal sammentænkning af drift og vedligeholdelse og af at arealanvendelse og økonomi kombineres med behovet for fleksibilitet og hurtige tilpasninger. Dette udgangspunkt skal afvejes i forhold til stordriftsfordele, bæredygtighed, effektivitet, eksterne forpligtelser, sammenhæng (geografisk og opgavemæssigt) m.v. Universitetet har en betydelig interesse i at bygninger drives og vedligeholdes forsvarligt. En delegation af beslutningskompetencen på bygningsområdet skal derfor forstås på den måde, at området påtager sig at sikre en drift af bygningerne, der er i overensstemmelse med universitetets standarder og beslutninger. Hvis et hovedområder ikke lever op hertil, kan rektoratet for hovedområdets regning gennemføre de nødvendige foranstaltninger, ligesom der kan tages almindelige ledelsesmæssige skridt, herunder tilbagekaldelse af delegationen m.v. Hertil kommer at der i organiseringen af bygningsdriften skal tages hensyn til udgangspunktet, hvor bygningstjenesten på 8000C har været organiseret under den centrale Tekniske Forvaltning, hvorimod de nye hovedområder hidtil selv har forestået samtlige opgaver. Med udlægningen af de daglige driftsopgaver til hovedområderne på 8000C vil Teknisk Forvaltning dog allerede ændre karakter fra at være en driftsorganisation til at være en stabsorganisation. Ved tilrettelægningen af organiseringen må der også tages hensyn til at hovedområderne er af meget forskellig størrelse, ligesom karakteren af deres bygningsanvendelse er ganske forskellig. Det er et fællestræk ved alle områders aktuelle tilrettelæggelse af bygningstjenesten, at man i udpræget grad gør brug af eksterne rådgivere og eksterne håndværkere og entreprenører. Dette gælder både på fællesniveauet og på det decentrale niveau. Nærværende principper beskriver ikke en færdig plan for indretningen af bygningstjenesten på Aarhus Universitet i al fremtid, men beskriver et forslag til principper, der pragmatisk fører fremad mod en ensartet og standardiseret tilrettelæggelse af bygningstjenesten på universitetet. Principperne for organiseringen af bygningstjenesten beskrives i forhold til Snittet mellem fællesområdet og hovedområderne (1.1) Lejekontrakter (1.2) Rengøring. (1.3) Principperne for hvert af de tre områder beskrives efterfølgende. 1.1 Snittet mellem fællesområdet og hovedområderne Princippet for snittet mellem fællesområdet og hovedområderne beskrives i forhold til 2
3 Organisering af bygningsdriften Styring af bygningsdriften Myndighedskontakt Budgettet for bygningstjenesten Servicekontrakt Fælles udbud og andre fælles løsninger Organisering af bygningsdriften Den daglige drift På 8000C er det besluttet at overføre den daglige drift og det tilhørende personale til hovedområderne. Området finansieres fremover af hovedområderne. Dermed organiseres de daglige bygningsdriftsopgaver efter ensartede principper på alle hovedområder. Der etableres et forum for erfamøder på tværs af hovedområderne. Den centrale bygningstjeneste deltager i disse møder og er ansvarlig for mødernes afholdelse. Bygningsvedligeholdelse (maling, reparationer, gulve, lofter, flytning af vægge mv.) Ansvaret for opgaven samt finansieringen heraf kan udlægges til hovedområderne. Det er op til hovedområderne at sikre, at bygningerne vedligeholdes i henhold til universitetets politik på området. UBST s indvendige bygningssyn vil, i det omfang de gennemføres, suppleret med den centrale bygningstjenestes controlling af bygningsvedligeholdelsen medvirke til at sikre, at ejerens og universitetets krav til vedligeholdelse af bygningen overholdes. Bygningsværdifastholdelse (installationer som vand, varme, sanitet, ventilation, el-tavler, elevatorer mv.) Bygningsværdifastholdelse anses for at være væsentlig for universitetet af flere grunde. For de UBST-administrerede bygninger gælder, at vedligeholdelse af vand, varme, sanitet, ventilation, el-tavler, elevatorer mv. påhviler lejeren. Hertil kommer at bygningsværdifastholdelsen er væsentlig i forhold til de bygninger universitetet ejer, og i forhold til universitetets ønske om at overgå til selveje. Manglende bygningsværdifastholdelse kan medføre store pludselige uforudsete udgifter og rummer farer for ulykker. Bygningsværdifastholdelsen kan udlægges til hovedområderne når den kombineres med en central controlling og under forudsætning af, at områderne gennemfører bygningsværdifastholdelsesopgaverne i overensstemmelse med 3
4 controllingen. Den centrale controlling består i at følge op på hovedområdets udmøntning af bygningssynet (se efterfølgende), samt at myndighedsopgaver som brandsyn, elevatortilsyn mv. gennemføres som foreskrevet i lovgivningen. Bygningsværdifastholdelsesopgaverne finansieres delvis af en fælles pulje. Opgaverne kan være meget bekostelige, og ved at finansiere dem via en fællespulje vil det alt andet lige være lettere at finansiere den enkelte opgave. Hertil kommer at en række af denne type opgaver opstår akut, hvor det ikke har været muligt at forudse det i den decentrale budgetlægning. En større pulje vil lettere kunne samle denne usikkerhed op. Endelig kan der være et ønske fra rektoratet om at blive inddraget i en ledelsesmæssig prioritering af opgaverne. Puljen består bl.a. af UBST-midlerne som skal bruges til bestemte formål. UBST-midlerne kan kun anvendes til vedligeholdelse af bygninger omfattet af SEA-ordningen, og kan derfor ikke alene udgøre den fælles pulje. UBSTmidlerne frigøres kun efter krone til krone princippet. Puljen fordeles efter indstilling fra den centrale bygningstjeneste på grundlag af en samlet prioritering på baggrund af bygningssynet og dialogen med de enkelte hovedområder. Puljen foreslås reduceret i forhold til den nuværende størrelse på ca. 45 mil. kr. til i 2010 at udgøre UBST midlerne + 75 %. Herefter sker der en gradvis reduktion af puljen frem til 2013 til et niveau der kan fastsættes, når der i en årrække er opnået erfaring med den ændrede tilrettelæggelse af bygningstjenesten herunder med indførelsen af bygningssynet, jf. nedenfor. Puljen vil ikke nødvendigvis kunne finansiere alle presserende værdifastholdelses opgaver i et givet år. Finansiering direkte fra hovedområderne vil være nødvendig. En reduktion af puljen vil medvirke til at hovedområderne lettere kan finansiere hensigtsmæssige vedligeholdelsesopgaver, der opstår f.eks. som følge af hurtige skift i aktiviteten. Universitetet lejer også bygninger uden for SEA ordningen, f.eks. af FEAS eller af andre private ejere. I de fleste tilfælde påhviler vedligeholdelsen af denne type installationer ejeren, hvorefter udgiften indirekte påhviler lejeren gennem huslejen. I FEAS bygningerne betales en del af udgiften dog via generelle hensættelser uden for huslejen, men pålægges brugerne af disse ejendomme. Der er derfor i realiteten ligestilling mellem lejere af UBST bygninger og lejere af bygninger tilhørende andre lejere. Nyanlæg og ombygninger, som involverer ejeren Opgaven anses for at være væsentlig for alle ledelseslag. Nyanlæg og større ombygninger som kan binde universitetets økonomi fremover, skal indgå i den samlede prioritering af universitets ressourcer i forhold til den udvikling bestyrelsen og rektoratet ønsker. Opgaverne kan groft opdeles i en foranalyse og en gennemførelse. I foranalysen har rektoratet ved den centrale bygningstjeneste ansvaret for opgaven, herunder finansiering af forundersøgelserne. Enhver kontakt til UBST eller an- 4
5 den bygherre og til diverse myndigheder i denne fase varetages af den centrale bygningstjeneste. Det er bestyrelsen/rektoratet som beslutter om nyanlæg og større ombygninger kan igangsættes. Når der er truffet beslutning om projektet og finansieringen heraf kan styringen efter konkret aftale overgå til hovedområderne, når den kombineres med en central controlling. Den centrale bygningstjeneste er bygherre på opgaver for administrationen samt større byggeopgaver, som ombygningen af kommunehospitalet, der vedrører flere hovedområder. Ejervedligeholdelse Opgaverne besluttes og finansieres af UBST efter et udvendigt bygningssyn. Opgaverne skal efter forhandlingerne med ejeren i samarbejde med hovedområderne koordineres med de indvendige bygningsvedligeholdelsesopgaver i størst muligt omfang. Den centrale bygningstjeneste er fortsat bygherre for ejervedligeholdelsesopgaverne Styring af bygningsdriften Bygningssyn Behovet for projekter med henblik på bygningsværdifastholdelse fastsættes af et bygningssyn. Behov for vedligeholdelse af repræsentative arealer kan ligeledes indgå i bygningssynet. Bygningssynet gennemføres efter revisormodellen. Universitetet indgår en aftale med et eller flere rådgivningsfirmaer. Rådgivningsfirmaet gennemfører bygningssynet med deltagelse af hovedområdet. Rådgivningsfirmaet afrapporterer til den centrale bygningstjeneste, med orientering til hovedområdet. Bygningssynene kan være tematiserede, så de på skift vedrører el, vand, varme osv. Den centrale bygningstjeneste aftaler i en dialog med hovedområdet hvordan bygningssynet skal imødekommes. Planlægningen skal tage hensyn til hovedområdets økonomi, udvendig bygningsvedligeholdelse, planlagte ombygningsprojekter mv. Hovedområdet skal orientere den centrale bygningstjeneste ved eventuelle behov for afvigelser i forhold til det planlagte. Det skal aftales, hvorledes afvigelsen vil blive håndteret. Byggeprojekter Ansvaret for byggeprojekter på universitetet ligger centralt hos rektorat og teknisk forvaltning. 5
6 Ansvaret for den enkelte byggeopgave kan dog udlægges til hovedområderne ved konkret delegation. For UBST-projekter ligger det egentlige bygherreansvar fortsat hos UBST som bygningsejer. Det samme vil normalt være tilfældet for byggerier med en privat bygningsejer. UBST er ansvarlige for projektet i deres regi. Den centrale bygningstjeneste skal indgå i projektet af hensyn til bygningstjenestens controllerfunktion. Eventuelle uoverensstemmelser mellem den centrale bygningstjeneste og hovedområdet håndteres i ledelsessystemet Myndighedskontakt Aarhus Universitet er én juridisk enhed. Derfor bør universitet kun have én formel relation til myndighederne, herunder UBST. Opgaven placeres hos den centrale bygningstjeneste i et tæt samarbejde med hovedområdet. Den projektrelaterede myndighedskontakt og kontakt med UBST kan efter konkret delegation fra rektor forestås af projektet Budgettet for bygningstjenesten Teknisk Forvaltnings hidtidige budgetter har finansieret universitetets udgifter til bygningsvedligeholdelse, bygningsværdifastholdelse, nybyggeri og ombygninger på 8000C. Budgettet har samtidig været rektoratets/teknisk Forvaltnings driftskonto. Rektoratets beslutninger om forundersøgelser, fællestiltag som brandsikring, fællesanskaffelser og politikformuleringer har været finansieret af dette budget. Som en del af omorganiseringen af bygningstjenesten skal finansiering omlægges under indtryk af at en række opgaver flyttes til hovedområderne og til at den centrale bygningsforvaltning ændrer karakter fra en driftsorganisation til en stabsorganisation med nye og ændrede opgaver og organisation. Der vil fortsat være behov for centrale midler til finansiering af den centrale bygningstjenestes drift, visse typer af vedligeholdelsesopgaver samt til fællestiltag, fælles fysisk planlægning m.v. Tilsvarende vil udlægningen af opgaverne til hovedområdet betyde at flere af disse må opruste deres budget- og planlægningsfunktioner, hvis de gennem fysisk og økonomisk planlægning vil sikre at omlægningen resulterer i den ønskede effektivitets- og kvalitetsstigning. Derimod anses det ikke for nødvendigt at hovedområderne opruster sig væsentligt på det bygningsfaglige område. Samlet set betyder principperne en øget indsats med hensyn til planlægning, økonomistyring og administration af bygningerne på universitetet, en indsats der kan forrentes gennem en tættere kobling mellem universitetets kerneaktiviteter og bygningsanvendelse. 6
7 1.1.5 Servicekontrakt Ansvaret for bygningstjenesten delegeres af rektor til dekanerne i overensstemmelse med principperne. Delegationen af ansvaret for andre dele af bygningsdriften til hovedområderne kan derudover efter en konkret afgørelse ske via en servicekontrakt mellem rektor og dekanen, hvorved det sikres at hovedområdet gør sig klart, hvad der kræves af ressourcer for at overtage opgaven. Servicekontrakten kan samtidig være et redskab til sikring af kvaliteten i opgaveløsningen. Hovedområderne kan modsat ønske f.eks. at indgå konkret aftale med den centrale bygningstjeneste om at forestå konkrete opgaver på vegne af hovedområdet Fælles udbud og andre fælles løsninger På en række områder vil universitetet kunne indhøste betydelige økonomiske fordele ved at optræde som en enhed på markedet. Universitetet kan derfor løbende fastsætte bestemmelser som tvinger den centrale bygningstjeneste og hovedområderne til at medvirke i sådanne fælles udbud. Eksempler på fælles udbud kunne være energiforsyning og tilsyn med tekniske installationer. Universitetet anskaffer og implementerer et fælles bygningsadministrationssystem. Herved kan der etableres et fælles bookingsystem f.eks. med henblik på at udnytte auditoriekapaciteten optimalt. 1.2 Lejekontrakter Universitetet indgår mange lejeaftaler. Der er behov for et samlet overblik over indgåede lejeaftaler og tilhørende forpligtelser, hvilket fordrer en central styring af opgaven. Henvendelser til UBST eller anden leverandør foretages kun af den centrale bygningstjeneste. Ved indgåelse af lejeaftaler er der behov for juridisk bistand med speciale i lejelovgivningen. Hovedområderne vurderes ikke at kunne opretholde kompetence i forhold til lejelovgivningen. Den centrale bygningstjeneste fungerer derfor som et centralt lejekontraktskontor. Lejekontrakter indgås af den centrale bygningstjeneste i et samarbejde med hovedområdet. Den centrale bygningstjeneste fungerer samtidig som clearingscentral i forhold til lokaler. Hovedområder der ønsker at afgive et lejemål, meddeler dette til kontoret. Hovedområder der ønsker nye lejemål forespørger hos kontoret. I forhold til indgåelse af lejemål vedr. landbrugsjord og gårde vil der forsat være behov for inddragelse af ekstern bistand. 1.3 Rengøring Rengøringsområdet udlægges til hovedområderne pr , idet der snarest muligt fastlægges minimums standarder for rengøringsniveauet i forskellige typer bygninger. 7
8 Der etableres et forum for erfamøder på tværs af hovedområderne. Den centrale bygningstjeneste deltager i disse møder og er ansvarlig for mødernes afholdelse. Der er et ønske om at udbyde rengøringen. Den centrale bygningstjeneste udarbejder en politik for udbud af rengøringsopgaverne, idet der tages højde for ønsket om at der samtidig kan bruges flere leverandører at der kan roteres mellem udbudte og ikke udbudte områder Ved større omlægning af rengøringen kan der være behov for at udarbejde nye rengøringsplaner. Denne opgave kan enten varetages af den centrale bygningstjeneste eller en ekstern konsulent. Endelig forventes der indgået SKI-aftaler på området. Jf. også afsnit om fælles udbud. 2. Organisering af den centrale bygningstjeneste Organiseringen fastlægges af rektoratet under hensyn til at bygningstjenesten kun er driftsansvarlig på udvalgte områder f.eks. forsyningsforhold, vedligeholdelse af universitetsparken, renovation, fællesområdets bygningsmasse. skal udarbejde politikker skal rådgive ledelsen skal sagsbehandle for ledelsen skal rådgive hovedområderne skal forestå myndighedskontakten skal indgå i byggeprojekter skal kunne gennemføre fælles udbud skal sikre et fælles bygningsadministrationssystem skal kunne udvikle de fysiske rammer i overensstemmelse med visionsplanen mv. 3. Organisering af den decentrale bygningstjeneste Fastlægges af dekanen under hensyn til at det økonomiske ansvar og anvendelsen af bygningen overtages der skal fortsat gøres brug af eksterne rådgivere den faglige kompetence skal være til stede 8
9 der kan indgås aftaler med andre hovedområder der kan indgås aftaler med den centrale bygningstjeneste mv. 4. Terminologi, begrebsapparat Møderne har vist at der er behov for opbygning af en fælles terminologi, som skal være fundamentet for beskrivelsen af opgaverne, organiseringen, finansieringen mv. Det kan være en fordel at beskrive området med udgangspunkt i en kendt terminologi således at uenighed og misforståelser, der alene bygger på forskelle i sprogbrug minimeres. En model for den generelle ansvarsfordeling kan hentes fra den statslige ejendomsadministration (SEA). Med udgangspunkt i erhvervslejeloven er der udarbejdet en liste over aktiviteter forbundet med bygningsejer- og bygningslejerfunktionen. Hos Aarhus Universitet kan sammenhængen defineres ud fra Ejer (UBST, Ejendomsselskabet og andre udlejere) Lejer (universitetet ved den centrale bygningstjeneste) Bruger (administrationen og hovedområderne) 5. Økonomi Universitetets strategi indebærer en betydelig vækst også i arealanvendelsen. En del af dette øgede arealkrav kan og bør indvindes ved en øget planlægningsindsats og en bedre arealanvendelse. Decentralisering er midlet hertil. Der knytter sig modsat betydelige økonomiske, miljømæssige, ansvarsmæssige og prestigemæssige hensyn til bygningstjenesten for det samlede universitet, hvilket kan tale for en mere fælles bygningstjeneste. Nærværende principper forsøger at udpege en pragmatisk løsning mellem disse krydsende hensyn Det er ikke et selvstændigt formål med den foreslåede ordning, at billiggøre administrationen af bygningsområdet. Selv hvis alle den nuværende centrale bygningsforvaltnings opgaver og midler blev lagt ud til hovedområderne ville det ikke resultere i væsentlige besparelser. Sparede midler på det centrale område skal i betydeligt omfang finansiere opbygningen af nye kompetencer i den centrale bygningsforvaltning, herunder viden om udbud, controlling, bygningssyn, øget strategisk bygningsindsats m.v. Men det er overbevisningen at en udpræget decentralisering af økonomi og ansvar for bygningerne vil med- 9
10 virke til en effektivisering af bygningsanvendelsen, der vil forrente en sådan øget planlægningsindsats. 6. Den videre proces En decentralisering forudsætter at der centralt formuleres politikker og standarder for området. Den videre proces kan derfor være: at der tages stilling til hovedprincipperne for den fremtidige organisering af bygningsdriften (dette notat) at der formuleres et fælles begrebsapparat at der udarbejdes og vedtages et detaljeret forslag til organisering af bygningsdriften, herunder en beskrivelse af hvilke præcise driftsopgaver der fortsat skal løses i fællesskab at der formuleres politikker for bygningsdriften, herunder fælles standarder, fælles udbudspolitik at konsekvenserne af finansieringsomlægningen analyseres, beskrives og indarbejdes i budgetterne at den nødvendige størrelse af den centrale pulje over nogle år fastsættes så den kun dækker den nødvendige fællesfinansiering og der fastsættes klare regler for hovedområdernes bidrag til puljen og til hovedområdernes træk på puljen. at organiseringen af den centrale bygningstjeneste fastlægges at organiseringen af den decentrale bygningstjeneste fastlægges at omlægning igangsættes Med henblik på at udarbejde den konkrete udmøntning af principperne nedsættes en række tværgående arbejds- og projektgrupper. Processen organiseres under den administrative forandringsproces via en rekonstruktion af bygningssporet. Processen skal være tilendebragt senest ved udgangen af juni måned 2009 med henblik på at omlægningerne kan slå fuldt igennem i budgettet for En sådan proces stopper ikke den løbende drift, hvor de daglige driftsopgaver og hertil hørende udviklingsopgaver fortsat skal varetages. Bilag: Skematisk illustration af udkast til principper. 10
11 Bilag Opgaven forestås Opgaven finansieres Område Centralt Decentralt Centralt Decentralt De blå Mænd Hele opgaven Bygningsvedligeholdelse (maling, reparationer, gulve, lofter, flytning af vægge mv.) Bygningsværdifastholdelse (vand, varme, sanitet, ventilation, eltavler, elevatorer mv.) Nyanlæg og ombygninger, som involverer ejeren Ejervedligeholdelse Hele opgaven Indgår aftale med controller Deltager i controlling Planlægger opgaverne Gennemfører opgaverne Tilsyn Gennemfører Deltager foranalysen Planlægger opgaverne Deltager Gennemfører opgaven efter konkret aftale Hele opgaven Delt finansiering Delt finansiering Myndighedskontakt Ikke projektrelaterede kontakter Projekt-relaterede kontakter efter konkret aftale Lejekontrakter Kontraktholder Deltager i udarbejdelsen af lejekontrakten Rengøring Rengøringsplaner/standard Rengøringsopgaven Organisering af den centrale bygningstjeneste Organiseringen fastlægges af rektoratet under hensyn til at bygningstjenesten kun er driftsansvarlig på udvalgte områder f.eks. forsyningsforhold, vedligeholdelse af universitetsparken, renovation, fællesområdets bygningsmasse. skal udarbejde politikker skal rådgive ledelsen skal sagsbehandle for ledelsen skal rådgive hovedområderne skal forestå myndighedskontakten skal indgå i byggeprojekter skal kunne gennemføre fælles udbud 11
12 skal sikre et fælles bygningsadministrationssystem skal kunne udvikle de fysiske rammer i overensstemmelse med visionsplanen mv. Organisering af den decentrale bygningstjeneste Fastlægges af dekanen under hensyn til at det økonomiske ansvar og anvendelsen af bygningen overtages der skal fortsat gøres brug af eksterne rådgivere den faglige kompetence skal være til stede der kan indgås aftaler med andre hovedområder der kan indgås aftaler med den centrale bygningstjeneste mv. 12
BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET
Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet
Læs mereBESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG BUDGETPROCES PÅ BYGNINGSOMRÅDET
BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG BUDGETPROCES PÅ BYGNINGSOMRÅDET Den administrative forandringsproces Beslutningsoplæg 1 Beslutningsoplæg for Budgetprocessen 1. Indledning Ansvaret for at bygninger drives
Læs mereSPORBESKRIVELSE FOR BYGNINGSSPORET
SPORBESKRIVELSE FOR BYGNINGSSPORET Den administrative forandringsproces Sporbeskrivelse 1 1. Dokumentkontrol 1.1 Ejer Niels Damgaard Hansen 1.2 Versionering [Nedenstående skema udfyldes i forhold til versionering
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereProjektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer
Notat Projekt Kunde Fremtidig organisering af bygningsdriften på Aarhus Universitet Aarhus Universitet Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Emne Fra Til Visioner for digitalisering
Læs mereBILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER
Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45
Læs mere2. Godkendelse af mødereferat nr. 3. Opfølgning fra sidste møde: Der var ikke yderligere bemærkninger og referatet blev godkendt.
Møde den: 12.01.2010 AU, Teknisk Forvaltning UNI-lab projektgruppemøde nr. 4 REFERAT Til stede: Søren Trangbæk (ST) TEK, Anders Roed (AR) SUN, Ole Bjørn Hansen (OBH) DMU, Christina Breddam (CB) DJF, Bent
Læs mereKort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)
Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd) Som overskriften angiver, er der tale om et kort resume af et meget omfattende materiale, som
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mere8. Forenkling af ejendomsadministrationen
Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereReferat fra styregruppemøde 6
Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 lokale 231 Tidspunkt Onsdag den 5. november 2008, kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 6 Referent
Læs mereAarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC
Aarhus Universitet Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november 2010 PwC Arbejdsudvalget for bygningsdrift vurderer om den eksisterende decentrale organisering
Læs mereReferat styregruppemøde. Organisation: Aarhus Universitet Dato: Programspor: Programsekretariat Status: Udkast Version: 1.
Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 bestyrelsens lokale Tidspunkt Onsdag den 25. marts 2009 kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 10 Referent
Læs mereØkonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.
Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer
Læs mereProces for syn, dialog med universiteter og prioritering
Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering Vedligehold i Bygningsstyrelsen 1 Introduktion Med den statslige huslejeordning (SEA-reformen af november 2015) afsættes der fra 2017 en ny pulje
Læs mereProjektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden. Der tilføjes et nyt fast punkt: Opfølgning fra sidste møde
Møde den: 30.11.2011 AU,Teknisk Forvaltning bygning 5128-215 UNI-lab projektgruppe REFERAT Til stede: Søren Trangbæk (ST) TEK Anders Roed (AR) SUN, Lars Mitens (LM) SUN, Christina Breddam (CB) DJF, Bjarne
Læs mereØKONOMISPORET DEN ADMINISTRATIVE FORANDRINGSPROCES. - Ny arbejdsdeling mellem hovedområderne og fællesområdet på økonomiområdet AARHUS UNIVERSITET
ØKONOMISPORET DEN ADMINISTRATIVE FORANDRINGSPROCES - Ny arbejdsdeling mellem hovedområderne og fællesområdet på økonomiområdet præsen TATION FORMÅL for alle SPOR Øge den administrative støtte til universitetets
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereBilag 3.A - Eksempler på fremtidig varetagelse af ejendomsdriftsopgaver ved etablering af samlet en ejendomsdriftsenhed i Københavns
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 15-08-2014 Sagsnr. 2014-0150941 Bilag 3.A - Eksempler på fremtidig varetagelse af ejendomsdriftsopgaver ved etablering af samlet en ejendomsdriftsenhed
Læs mereIndstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.
Læs merePOLITIK FOR INDKØB OG UDBUD
POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereBilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.
Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR
Læs mereIndstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen
Læs mereMiljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget - Drift
MTE 1 - Servicetilpasning grønne områder Omkostningsreduktioner Udgifter -1.000-1.000-1.000-1.000 Netto -1.000-1.000-1.000-1.000 Ved at sænke frekvensen i plejen og renholdelsen af rabatarealer, de kommunale
Læs mereDriftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne
Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling
Læs mereNotatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11-11-2013 Sagsnr. 2013-46927 Bilag 1 - Beskrivelse af model 1, 2 og 3 Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns
Læs mereDriftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne
Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling
Læs mereViborg Kommune Januar 2015
Viborg Kommune Januar 2015 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Facility Management enheden i Viborg Kommune... 3 Facility Management enhedens funktioner... 3 Ejendomme & Energi... 3 Rådhusbetjente og drift
Læs mereUdbuds- og indkøbsstrategi 2016
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 6. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6640 Jour. nr.: 2005/00069-001 Ref.: Henning
Læs mereUdbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger
Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger J.nr.: 88.04.28.G00 Sagsnr.: 15/2253 BESLUTNING: BY-, ERHVERVS- OG PLANUDVALGET DEN 12-01- 2016 Ad. 1 Ændringsforslag fra Asger Larsen
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder
Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereVejledning om. procedureretningslinie for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie
Læs mereBYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER
BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes
Læs merePROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Organisering af bygningsdrift på Aarhus Universitet
PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Organisering af bygningsdrift på Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3 1.2 Godkendelse 3 1.3 Distribution 3 2 Projektinitieringsdokument
Læs mereRådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning
Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver
Læs mereAARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet
Modtager: Rektoratet NOTAT Notat fra arbejdsgruppen vedrørende front office- og back officeopgavernes fremtidige placering og organisering på AU Bo Bjerre Jakobsen Chefkonsulent Dato: 6. maj 2010 Ref:
Læs mereGodkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse
Punkt 7. Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse 2017-000847 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at : Godkender handlingsplanen med tilhørende overslag over økonomien Fastsætter det endelige
Læs mereBilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012
KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 14. juni 2012 NOTAT OM PRIORITERINGSPRINCIPPPER 2013 1. Indledning Nærværende notat specificerer kriterierne for udvælgelse af de vedligeholdelsesopgaver,
Læs mereBudgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.
Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereØkonomi- og Erhvervsudvalget
Tillægsreferat Mødedato: Onsdag den 17. september 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M5/Rådhuset Torsten Nielsen, Nina Hygum, Per Møller Jensen, Mads Panny,
Læs mereNotat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og
Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereIndstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2015 Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger Strategi for kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger.
Læs mereAnalyse og anbefalinger vedrørende almene plejeboligbyggerier
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT 22-08-2014 Sagsnr. 2014-0158817 Analyse og anbefalinger vedrørende almene plejeboligbyggerier
Læs mereEjendomsstrategi Varde Kommune
Ejendomsstrategi Varde Kommune 2017-2022 1 Varde gamle Rådhus 2 Indholdsfortegnelse Fra mange m² til smarte m² Grunddata let anvendelige og valide grunddata Arealoptimering Smartere ud nyttelse af kvadratmeter
Læs mereForlængelse af areallejekontrakt mellem Dansk Firmaidrætsforbund og Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 9. marts 2017 Forlængelse af areallejekontrakt mellem Dansk Firmaidrætsforbund og Aarhus Kommune Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. marts 2008
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. marts 2008 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Århus Kommune Etablering af et nyt udstillingshus - Informationscenter om De Bynære
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereIndstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har
Læs mereFREMTIDIG ØKONOMIMODEL PÅ BYGNINGSOMRÅDET
BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ØKONOMIMODEL PÅ BYGNINGSOMRÅDET Den administrative forandringsproces Beslutningsoplæg 1 Opsummering Baggrund Som det fremgår af Aarhus Universitets strategi er fysiske faciliteter
Læs mereA. Investeringsforvaltning, finansiel administrativ forvaltning, arealforvaltning: 3,0 mio. kr. B. Driftsforvaltning: 4,75 mio. kr.
Vedrørende: Økonomi - udfoldet Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Martin Toft/Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning: Sekretariat
Læs mere5. Forenkling på økonomiområdet
5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen
Læs mereIndstilling. Fælles ledelse for Elev og Hårup Skoler. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Med vedtagelsen af budgettet for 2007, blev det besluttet at indføre
Læs mereHavvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.).
Havvindmøllepark ved Samsø - 2.oktober 2000. Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). 1.Forudsætninger: Fase 3 er i denne sammenhæng defineret som fasen efter opnåelse af myndighedsgodkendelse (VVM-samlet
Læs mereEffektivisering af det tekniske serviceområde
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Den 30. marts 2009 Effektivisering af det tekniske serviceområde 1. Baggrund Byrådet besluttede i juni 2008 (BR 11.06.2008 sag nr. 106) i sagen om Analyse
Læs mereBemærkninger til referat fra administrationschefmøde nr. 3. mellem mødedeltagerne. Godkendelse af ny energi- og miljøpolitik
Møde den: 12. januar 2010 Frandsensalen Administrationschefmøde nr. 4 Kl. 12-15 REFERAT Deltagere: ARO, FLA, JJ, JS, LKJ, NDH, CB, OBH, OJ, PH, PLJ, SEF, STKJ FALK: ET, FB, KJ, LG, MHG, OO, ST Afbud: KJ,
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi
R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereVejledning om. procedureretningslinje for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinje
Læs merePerspektiv- og Investeringsplanen for bygningsområdet på KU Sagsbehandler: Koncern-økonomi og Campus Plan & Byg
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 41, 15. september 2009 Pkt. 06 Bilag 3. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 7. SEPTEMBER 2009 Vedr.: Perspektiv- og Investeringsplanen
Læs mereIndvendigt bygningsvedligehold og ejendomsdrift i Københavns Kommune. ØKF Økonomiudvalgets budgetseminar, januar 2018
Indvendigt bygningsvedligehold og ejendomsdrift i Københavns Kommune ØKF Økonomiudvalgets budgetseminar, januar 2018 HENSIGTSERKLÆRINGER I BUDGET 2018 OM INDVENDIGT VEDLIGEHOLD OG EJENDOMSDRIFT Indvendigt
Læs mereIndstilling. Nedbringelse af kommunens forsikringsudgifter til brand, tyveri, hærværk mv. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 15. juni 2005 Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Nedbringelse af kommunens forsikringsudgifter til brand, tyveri,
Læs mereFRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp
FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder
Læs mereAnalyse af ledelsesunderstøttelse og organisering af Frit Valg-området i Aalborg Kommune. Forslag til ny organisationsmodel fra styregruppen
Analyse af ledelsesunderstøttelse og organisering af Frit Valg-området i Aalborg Kommune Forslag til ny organisationsmodel fra styregruppen Baggrund I forbindelse med analysen af ledelsesunderstøttelse
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereMikala Kreiser, Direktør Københavns Ejendomme og Indkøb Ordinært CSO-møde d. 14. marts 2019
Udmøntning af hensigtserklæringer fra budget 2019: -En styrket indkøbsorganisation -Etablering af rengøringsfællesskab -Indvendig vedligeholdelse -Arealpleje Mikala Kreiser, Direktør Københavns Ejendomme
Læs mereNotat til aflæggerbordet om effektivisering af rengøring
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 4. april 2018 Notat til aflæggerbordet om effektivisering af rengøring 1. Indledning Børne- og ungdomsforvaltningen
Læs mereProjektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger
Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen
Læs mereOrientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg
Punkt 8. Orientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg 2017-049784 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At fremtidig ledelsesunderstøttelse af hjemmeplejen i Frit
Læs mereNedenstående principper beskriver de retningslinjer, Ejendomsservice reguleres efter.
Notat Vedrørende: Styringsprincipper for Ejendomsservice Sagsnavn: ES - Aftale 2017-18 mellem Randers Byråd og Ejendomsservice Sagsnummer: 00.15.02-P27-1-16 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail:
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereGymnasiefællesskabet i Roskilde
Gymnasiefællesskabet i Roskilde Samarbejdsmodel Vi har samarbejder på personaleadministration, jura, It, løn, Bogholderiområdet og Bygningsområdet. 2007 6 Selvstændige Gymnasier 2013-15 Gymnasier Lokal
Læs mereTemamøde i DFU vedr. den administrative organisering
AARHUS UNIVERSITET 19. november 2010 Temamøde i DFU vedr. den administrative organisering Arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening. Sekretariatschef Ole Bjørn Hansen, DMU (formand) Administrationschef
Læs mereGenopretning og vedligehold af Aarhus Kommunes bygninger
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. april 2017 Genopretning og vedligehold af Aarhus Kommunes bygninger Fremlæggelse af Bygningsrapport 2016 og godkendelse af principper
Læs merePersonalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,
NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende
Læs merePrincipindstilling om model for organisering af Godsbanen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 3. marts 2016 organisering af Godsbanen 1. Resume Bestyrelsen for Den Selvejende Institution Godsbanen (DSIG) og Kulturforvaltningens
Læs mereNordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.
Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S
Læs mereGrontmij. Informationsmøde, De selvejende institutioner. Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Informationsmøde, De selvejende institutioner 1 Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015 Musikhuskvarteret - Aalborg Gødstrup Hospital
Læs merePrincipper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S
Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund
Læs merePlanlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold
Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Lidt historik SKI koordinerede i 2011, på vegne af en række skoler, udbud på byggesyn og vedligeholdelsesplaner. Flere end 20 skoler indgik samme
Læs mereNotat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet
Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er
Læs mereAktstykke nr. 56 Folketinget Afgjort den 1. februar Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018.
Aktstykke nr. 56 Folketinget 2017-18 Afgjort den 1. februar 2018 56 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereI det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereIndstilling. Finansiering af merudgifter til øvelokaler for rytmisk musik Tomsagervej. Til Århus Byråd via Magistraten ultur og Borgerservice
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten ultur og Borgerservice Den 27. oktober 2006 Finansiering af merudgifter til øvelokaler for rytmisk musik Tomsagervej Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur
Læs mereTR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby
TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne
Læs mereIndkøbs- & udbudspolitik
Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,
Læs mereGenudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede
Læs mereGodkendelse af udmønting af besparelse vedr. teknisk serivice ledelse, 2. behandling
Punkt 8. Godkendelse af udmønting af besparelse vedr. teknisk serivice ledelse, 2. behandling 2017-055395 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender den fremlagte model for udmøntning af besparelse på
Læs mereNotat - status for udmøntning af budget Velfærdsservice samt. Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2009/14886 Dato: 23-11-2009 Sag: Sagsbehandler: Notat - status for udmøntning af budget 2010 - Velfærdsservice samt Forebyggelse
Læs mere