Lav produktivitet i bilbranchen

Transkript

1 Lav produktivitet i bilbranchen TEMA I FOKUS 19. august 2013 Side 1 bil.di.dk #2 Produktiviteten halter i bilbranchen. Især på eftermarkedet er den lav. Den høje værdibaserede registreringsafgift på nye biler i Danmark, fører til et eftermarked med mindre prisfølsomme forbrugere, primært til gavn for de mindre produktive virksomheder. Branchen har desuden været gennem en periode med høje lønninger samt et lavt investeringsniveau. Nye markedsvilkår stiller store krav til virksomhederne i forhold til at få taget fat på produktivitetsfremmende initiativer. Danmark har en samfundsøkonomisk fordel ved at øge produktiviteten 1. En høj produktivitet i danske virksomheder sikrer landet en konkurrencemæssig fordel, som danner grundlaget for danske arbejdspladser. Der er forskel på produktivitet over tid, men især også på tværs af brancher. Bilbranchen har en lav produktivitet sammenlignet med andre brancher. Isoleret set har både bilhandel og bilværksteder en lavere produktivitet end f.eks. private byerhverv generelt. Bilhandel, som både omfatter importører og forhandlere, ligger på et produktivitetsniveau mellem den overordnede engros- og detailhandel 2. BILBRANCHENS TEMA I FOKUS Bilbranchens Tema i Fokus giver et hurtigt indblik i et aktuelt tema som vedrører bilbranchen. Temaerne varierer fra gang til gang, men ens for dem alle vil være at der slås ned på ét aktuelt emne. KONTAKT Konsulent Frederik Funder, ffpe@di.dk Til gengæld har bilværksteder en markant lavere produktivitet end bilhandel. For hver arbejdstime skaber bilværkstederne kun 164 kr. i merværdi, hvilket er lavere end de fleste andre erhverv. Til sammenligning er produktiviteten i erhverv relateret til reparation og installation af maskiner og udstyr 295 kr. pr. time svarende til 80 pct. højere. 1) Produktivitet er merværdien pr. arbejdstime. 2) Denne analyse afgrænser sig fra importørernes bilhandel

2 #2 / 19. august 2013 / Side 2 De mest produktive virksomheder er ofte kendetegnet ved deres evne til at komme med innovative løsninger og tilrettelægge effektive arbejdsprocesser. Den tekniske definition på produktivitet er merværdien pr. arbejdstime. Produktivitet er altså den værdi, der skabes i arbejdstiden. For at øge produktiviteten, handler det om, at få mest ud af ressourcerne. Det kan f.eks. være brug af it, udnyttelse af stordriftsfordele samt investering i uddannelse. Det handler både om at gøre tingene effektivt, men også om at gøre de rigtige ting. Produktivitet = Omsætning - materialeforbrug Arbejdstimer Det danske eftermarked Selvom der kan være stor forskel fra virksomhed til virksomhed, er eftermarkedet i Danmark generelt præget af lav produktivitet. Derfor er det nærliggende at forholde sig kritisk til konkurrencesituationen. Konkurrencen på et velfungerende og gennemsigtigt marked, tvinger virksomhederne til at øge produktiviteten, idet forbrugerne vil søge derhen, hvor de mener de får mest værdi for pengene. Kunderne vælger således ikke nødvendigvis den billigste udbyder. Kunden kan tillægge anden værdi end selve arbejdet f.eks. serviceniveau, kvalitet, tryghed, image etc. Selvom det er et komplekst marked, konkluderer Konkurrencestyrelsen i en redegørelse for autobranchen fra 2009, at forbrugerne skal betale højere priser på det danske eftermarked, end de lande vi normalt sammenligner os med, og der desuden er store prisforskelle autoriserede og uautoriserede bilværksteder imellem. Redegørelsen peger på fire forhold, der indikerer en ineffektiv konkurrence på det danske eftermarked, der trækker priserne på service og reparationer op Strukturen på markedet 2. Importørernes garantiordninger 3. Forbrugernes manglende indsigt og vaner 4. De høje priser for nye biler. 3) Ifølge en prisundersøgelse foretaget af Insurance Europe, ligger de danske reservedelspriser under de norske, men i den høje ende af skalaen, ca pct. højere end Sverige, Belgien, Frankrig og Italien. Ligeledes har Loyalty Group for nogle udvalgte bilmodeller fundet frem til, at reparationer er ca. 20 pct. dyrere og serviceeftersyn ca. 50 pct. dyrere i Danmark sammenlignet med Sverige og Tyskland (en del af prisforskellen kan imidlertid forklares med en lav svensk kronekurs 70,5 på daværende tidspunkt).

3 #2 / 19. august 2013 / Side 3 Strukturen på markedet Konkurrencestyrelsen påpeger, at autoriserede reparatører er dyrere, fordi de er forpligtet til at foretage store investeringer i f.eks. værksted og udstyr og belønnes for at købe reservedele fra deres importører. Hvis man undersøger mulighederne, er det ifølge tal fra konkurrencestyrelsen, relativt nemt at spare pct. på værkstedsregningen i Danmark 4. Markedsstrukturen i Danmark adskiller sig imidlertid ikke væsentligt fra vore nabolande, hvorfor det ikke er forklaringen på, at reservedele og reparationer i Danmark prismæssigt ligger i den høje ende. Selvom eftermarkedspriserne i Danmark generelt er højere end i udlandet, er der ikke tale om et entydigt fænomen. Priserne på service og reparation varierer markant alt efter, hvor i landet arbejdet udføres. Med næsten bilværksteder i Danmark mangler forbrugerne heller ikke valgmuligheder, når de skal have repareret deres bil. Desuden sammenligner Loyalty Groups prisundersøgelse for Konkurrencestyrelsen kun materialeforbrug og arbejdstid, men hverken serviceniveauet eller kvaliteten af arbejdet. Samtidig er det uvist i hvilket omfang, prisforskellene skyldes kampagnetiltag. Importørernes garantiordninger Ifølge Konkurrencestyrelsen kan årsagen til, at forbrugerne med de nyeste biler (0-3 år) i stor udstrækning bruger de autoriserede værksteder skyldes, at de fejlagtigt tror, at garantien på deres nye bil kun gælder, hvis de får bilen repareret eller serviceret hos autoriseret værksted. Garantiordninger tvinger ikke forbrugerne til at bruge de autoriserede værksteder. Til gengæld er det nærliggende at forestille sig, at værkstedskunderne er mindre prisfølsomme i starten af bilens levetid, hvor værdien er højest og hvor bilen forsat er dækket af garantien. Det er også en mulighed, at ejerne af nye biler stiller større krav til værkstedskvaliteten og er villige til at betale en merudgift mod f.eks. en forventning, om at mærkeværkstedet leverer en højere kvalitet, der på sigt betaler sig, idet bilen skal færre gange på værksted over dens levetid, eller har en højere markedsværdi ved gensalg. Forbrugernes manglende indsigt og vaner Ifølge Konkurrencestyrelsen er det også vanskeligt for forbrugeren at gennemskue, hvad problemet er, og hvad der skal laves ved bilen, når den er i stykker og skal repareres. Forbrugerne har svært ved at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet for både reservedele og reparationer, hvilket betyder, at de ofte forbliver loyale overfor bilværkstedet. Konkurrencestyrelsen konkluderer, at forbrugernes manglende lyst til at skifte værksted svækker konkurrencen, idet de ikke udøver noget stærkt pres på priserne 5. Dette argument underbygges i flere forbrugerundersøgelser. Eftermarkedet er blevet meget komplekst og en reparation kan være vanskelig for den enkelte kunde at værdiansætte. I takt med, at bilerne bliver mere teknologisk avancerede, betaler kunderne ikke blot for, at problemet udbedres, men også tryghed for, at bilen er sikker at køre i. I tilfælde af, at kunden ikke selv har forstand på biler eller en personlig relation til en mekaniker, er det nærliggende for kunden at vælge et velkendt værksted. Desuden vil det i bilens første levetid, hvor kunden er ekstra påpasselig, typisk være et værksted, som anvender originale reservedele og den nyeste avancerede computerteknologi til at diagnosticere eventuelle fejl på bilen. Værkstedsprisen spiller således en mindre rolle for de danske forbrugere 6. Det gælder især i bilens første leveår, hvor bilen repræsenterer den højeste værdi. Tillid til reparatøren og kvaliteten af reparationsarbejdet er de væsentligste årsager til at vælge bilværksted. Det viser undersøgelser foretaget af både Forbrugerstyrelsen i samt af Bilbranchen i ) Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse ) Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse ) Bilbranchen, Ry som fortjent ) Forbrugerstyrelse undersøgelse i Forbrugerpanelet, ) Blitz Marts 2012 i samarbejde med Voxmeter.

4 #2 / 19. august 2013 / Side 4 De høje priser for nye biler Endelig er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at de høje priser på nye biler påvirker priserne på eftermarkedet. Det relativt høje prisniveau på eftermarkedet i Danmark er imidlertid ikke et nyt fænomen. Selvom vi går helt tilbage til 1996 udvikler prisen for reparation og vedligeholdelse sig på linje med andre lande i Europa, herunder Sverige. Derfor er det også nødvendigt at gå langt tilbage i tiden for at finde den grundlæggende årsag til prisforskellen overfor udlandet. Konkurrencestyrelsen peger da også selv på, at den høje afgift, der betales på nye biler, medvirker til, at bilejerne i Danmark er mindre prisfølsomme og dermed villige til at betale høje priser på bilværkstedet 9. En ny dansk indregistreret bil kan hurtigt komme til at koste dobbelt så meget som i vore nabolande 10. Derfor udgør reservedelspriser og udgifter til reparationer i forhold til bilens listepris relativt mindre i danske husholdningsbudgetter. Selvom eftermarkedspriserne er højere i Danmark, virker de derfor ikke urimeligt høje i forhold til den værdi, danske biler repræsenterer for den enkelte forbruger. De tre første forhold som Konkurrencestyrelsen peger på, er generiske for branchen i hele EU. Den danske eftermarkedsmodel virker umiddelbart ikke særlig unik i sammenligning med vore nabolande på disse tre punkter. Der hvor den danske bilbranche adskiller sig væsentlig fra resten af EU, er vores høje registreringsafgift, som Konkurrencestyrelsen også inddrager i deres redegørelse. Den høje danske værdibaserede registreringsafgift bidrager til den lave produktivitet på eftermarkedet herhjemme, idet den gør bilejerne mindre prisfølsomme. Når bilejerne er mindre ukritiske i forhold til prisen på reservedele og reparationer, svækkes bilværkstedernes incitament til at optimere ressourceforbruget. Selvom kunden var bedre tjent på et andet værksted med højere produktivitet, medvirker den ukritiske adfærd til, at selv de mindre produktive virksomheder er i stand til at forblive på markedet. Registreringsafgift og eftermarkedet Den nye registreringsafgift i 2007 efterfulgt af den økonomiske krise, har sammen med højere brændstofpriser ændret den danske bilpark markant i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med. De nye markedsvilkår ændrer branchens præmis for at tjene penge. Den øgede konkurrence som følger med, stiller større krav til bilværkstedernes innovative kompetencer samt evne til at optimere ressourceforbruget ved at indføre produktivitetsfremmende initiativer. 9) Konkurrenceredegørelse 2009, s ) Konkurrenceredegørelse 2009, Ford Focus listepris i DKK (DK: , SE: , DE ).

5 #2 / 19. august 2013 / Side 5 Ændringen af registreringsafgiften har en direkte effekt på bilsalget, idet antallet af nyregistrerede personbiler tager et pludseligt markant hop opad i april Den efterfølgende økonomiske krise er den primære årsag til det store fald i bilbranchens antal nyregistreringer, der nåede bunden i Nyregistrerede personbiler Sæsonkorrigeret årsniveau, 3 måneders gennemsnit 1000 stk stk Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. mar Den nye registreringsafgift har virket efter hensigten og været medvirkende til en markant øget andel af små biler i nyvognssalget. I 2012 var 60 pct. af nykøbte personbiler en lille bil svarende til en Volkswagen Polo eller mindre. Før den nye registreringsafgift blev indført, var det tal under 40 pct. En tendens, der er blevet forstærket af forbrugernes økonomiske tilbageholdenhed, som fulgte med krisen, samt markant højere brændstofpriser 11. Udvikling i indregistrering fordelt på biltyper ( ) Lille klasse Personbiler Varebiler Busser Lastbiler ) Danmark Statistik, Forbrugerprisindekset på brændstof er steget ca pct. fra starten af 2009 til slutningen af 2012.

6 #2 / 19. august 2013 / Side 6 Bilparkens høje andel af mikrobiler er unik for Danmark. De mange nye, små biler, der sendes ud på de danske veje vækker bekymring hos værkstedcheferne, idet der typisk er mere arbejde ved reparation af større end mindre biler. Ifølge Deloittes analyse af bilforhandlernes økonomi er avancen kun mellem kr. pr. solgt mikrobil. Desuden er avancen på ekstraudstyr eller reparationer, når bilerne skal på værksted, også markant lavere end de på større biler 12. Til trods for rekordhøje salgstal virker den danske registreringsafgift efter ændringen fortsat som en bremseklods for nybilsalget, idet antallet af nyregistreringer pr. indbygger kun ligger på EU15 gennemsnittet 13. Registreringsafgiften presser samtidig danske forhandleres indtjening pr. ny solgt bil yderligere overfor udlandet, hvor mikrobilerne forsat udgør en meget beskeden markedsandel. Ifølge Konkurrencestyrelsen tilskynder dette pres på nysalgsavancen branchen til at tage høje priser for reparationer 14. Registreringsafgiften påvirker således produktiviteten på danske bilværksteder i negativ retning ved at skabe en kunstig prisillusion hos forbrugerne, der betyder, at de udøver mindre pres på priserne ved at forblive på værksteder med lav produktivitet. Desuden presser den bilbranchens incitament til at flytte indtjeningen over på eftermarkedet, idet indtjeningen på nybilsalget skrumper. Bilværkstedernes produktivitetspotentiale Det er forbrugernes eget ansvar at opsøge værksteder med højst værdi for pengene. Det er ledelsens ansvar i det enkelte bilværksted kontinuerligt at tilpasse virksomheden til de nye markedsvilkår og løbende implementere produktivitetsfremmende initiativer for at stå stærkere i konkurrencen. I kølvandet af krisen har dette bl.a. resulteret i en del reorganiseringer, herunder nødvendige afskedigelser. Denne proces er ikke omkostningsfri og kan tage tid, hvorfor der oftest er et efterslæb, der kan føre til lavere produktivitet. Men krisen har samtidig været en oplagt mulighed for virksomhederne til at gennemføre nye tiltag, der på sigt kan føre til øget produktivitet. En vigtig driver for produktiviteten er en optimal sammensætning af arbejdsstyrken til de givne markedsvilkår. Bilhandlen har relativt set afskediget flere medarbejdere end øvrige private byerhverv fra 2009 til Ifølge DI s seneste forårsprognose 15 fra 2013 er der udsigt til en langsom vending i dansk økonomi, men ikke tilstrækkeligt til at stoppe faldet i den private beskæftigelse før i løbet af ) Danmark Statistik, Forbrugerprisindekset på brændstof er steget ca pct. fra starten af 2009 til slutningen af ) Deloitte, Analyse af bilforhandlernes økonomi, januar ) ACEA, the automobile industry pocket guide 2011, EU15 = AT, BE, DK, FI, FR, DE, EL, IE, IT, LU, NL, PT, ES, SE, UK Konkurrencestyrelsens redegørelse ) DI s forårsprognose Fortsat utilfredsstillende økonomiske udvikling, 17. maj

7 #2 / 19. august 2013 / Side 7 Bilhandlen og det øvrige private byerhverv er generelt påpasselige med at ansætte igen. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at antallet af beskæftigede på bilværkstederne allerede er næsten det samme, som da krisen ramte. Den kundeaktivitet, der nu er vendt tilbage i værkstederne, kan imidlertid meget vel henføres til udskudte reparationer under krisen. En analyse af bilforhandlernes økonomi udarbejdet af Deloitte konkluderer, at branchen har en stor opgave foran sig med at få tilpasset omkostningsstrukturen yderligere, og det er langt fra sikkert, at eftermarkedet har oplevet den fulde effekt af de nye markedsvilkår, krisen har ført med sig 16. Potentiale for konsolidering En måde at gå til denne opgave på er at konsolidere sig. Eftermarkedet i Danmark består af ca bilværksteder 17, der løbende servicerer og reparerer på de ca. 2,7 mio. motorkøretøjer, der kører rundt på de danske veje 18. Bilværkstederne beskæftiger ca medarbejdere 19. Ifølge CEPRA (the European Council for Motor Traders and Repairs) udgør ca virksomheder det europæiske eftermarked, som beskæftiger ca. 3,5 million mennesker 20. Det svarer til et europæisk gennemsnit på ca. 5,3 medarbejdere pr. værksted. Det er i gennemsnit ca. 50 pct. højere end hos de danske bilværksteder, hvor der kun er ca. 3,5 medarbejdere i gennemsnit. Der må derfor formodes at være væsentlige stordriftsfordele og dermed produktivitetspotentiale at hente ved konsolidering i branchen. Løn og investeringer Internt i den enkelte virksomhed er der også muligheder for at tilpasse omkostningsstrukturen yderligere i bilbranchen. De ansatte på danske bilværksteder får en højere løn i forhold til sammenlignelige erhverv. Automekanikere får i gennemsnit 182,21 kr. i timen, imens timelønnen i fremstillingsindustrien generelt er 167,71 kr. Det svarer til, at automekanikere får ca. ni pct. mere i løn end timelønnende i fremstillingsindustrien. Det er endda selvom gennemsnitsancienniteten er lavere i bilbranchen 21. Desuden er der også større lønspredning i bilbranchen. I forhold til højeste og laveste anciennitet er der en lønforskel på 19 pct. i bilbranchen. I fremstillingsindustrien er lønforskellen mellem højeste og laveste anciennitet kun 14 pct. Det indikerer, at ledelsen i bilbranchen ikke anvender en ligeså stram lønpolitik som i relaterede brancher. Samtidig med, at bilværkstederne har været mere gavmilde med lønnen end sammenlignelige brancher, har de også været mere tilbageholdende med at investere i f.eks. specialudstyr, maskiner samt it, som har potentiale for at øge produktiviteten markant. 16) Deloitte, Analyse af bilforhandlernes økonomi, januar ) Erhvervsstyrelsen, CVR databank (autoreparationsværksted, karrosseriværksteder m.fl.) 18) DBI, Bilstatistik (heraf ca. 2,2 mio. personbiler) 19) Uni-C, Danmarks Statistik og DI beregninger for perioden I gennemsnit var der i bilbranchen ca. 51 pct. beskæftiget med bilhandel og 49 pct. i bilværksteder mv. 20) CECRA (the European Council for Motor Trades and Repairs), European Commission(European Industry in a Changing world, updated sectoral overview 2009) 21) StukturStatistik 2012 fremskrevet til 1. kvartal 2013, Hele DA. Der sammenlignes direkte løn inkl. pension for mekanikerarbejde inden for motorkøretøjer i forhold til håndværkspræget arbejde, operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde og andet manuelt arbejde.

8 #2 / 19. august 2013 / Side 8 Bilbranchen har udvidet kapitalapparatet meget lidt i perioden Gns. årlig vækst i nettokapitalbeholdningen primo året, 2005-priser kædede værdier Pct. 1,4 Pct. 1,4 1,2 1, ,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0, ,2-0,2-0,4 Private byerhverv ekskl bilhandel Kilde: Danmarks Statistik Engroshandel Reparation og installation af maskiner og udstyr Bilhandel og - værksteder mv. -0,4 Detailhandel Axis Title DI s produktivitetsundersøgelse fra 2013 viser, at virksomheder, som ikke har foretaget væsentlige investeringer i ny teknologi, har forøget produktiviteten i væsentligt mindre omfang end virksomheder, som har investeret i ny teknologi 22. Sammensætning af ledelse En afgørende succesparameter for, at virksomheden får taget rigtig fat på produktivitetsfremmende initiativer, er endvidere hvorvidt ledelsen i de enkelte virksomheder besidder de nødvendige kompetencer. Hovedparten af danske bilforhandlere og bilværksteder driver deres forretning på egen hånd, og har valgt en forretningsmodel uden eksempelvis en professionel bestyrelse. I bilbranchen er det 60 pct. af virksomhederne, der slet ikke drager fordel af kompetencer og erfaringer fra professionelle bestyrelsesmedlemmer, 21 pct. har ét eller flere professionelle bestyrelsesmedlemmer og 19 pct. af virksomhederne er organiseret med en fuldkommen professionel bestyrelse. 22) DI Produktivitetsundersøgelse, marts 2013.

9 #2 / 19. august 2013 / Side 9 100% 90% 80% Har din virksomhed en professionel eller en delvis professionel bestyrelse? Nej Ja, dele af bestyrelsen udgøres af et eller flere professionelle bestyrelsesmedlemmer Ja, hele bestyrelsen består af professionelle bestyrelsesmedlemmer Ved ikke 9% 18% 19% 25% 33% 19% 70% 60% 50% 40% 72% 21% 60% 27% 46% 33% 28% 53% 30% 32% 20% 10% 0% Transportvirksomhed (249) Bilbranchen (128) Kilde: DI medlemspanel (MMV'er), Jan 2008 Gennemført af Megafon. Bilindustrien: Auto detail- og engroshandel, reparation, reservedele, mv. Paranteser angiver stikprøvestørrelser, vægtetefterdi områder og køn Handel og reparationsvirksomhed - uden bil (168) Maskinindustri (112) Total (1581) Bortset fra transportvirksomhederne er bestyrelserne i bilbranchen mindre professionelt sammensatte end i relaterede brancher, eksempelvis øvrige handel og reparationsvirksomheder samt maskinindustrien, hvor kun hhv. 46 og 32 pct. hverken har en hel eller delvis professionelle bestyrelse 23. Fokus på lean Foruden at se på mulighederne for at tilpasse omkostningsniveauet og tilføre de rigtige kompetencer er der flere produktivitetsfremmende initiativer som virksomheden kan have fokus på, herunder tilrettelæggelse af effektive arbejdsprocesser. DI s produktivitetsundersøgelse fra 2013 viser, at 76 pct. af DI s medlemsvirksomheder angiver, at deres virksomhed har fokus på produktivitet i høj grad eller meget høj grad. Undersøgelsen stiller desuden skarpt på bl.a. effekterne af virksomheders indførsel af lean, som er en måde at arbejde på med det formål at forenkle og effektivisere produktions-processen 24. Ser man på sammenhængen mellem indførelse af lean og Totalomkostninger pr. produceret enhed, har 54 pct. af de virksomheder, som arbejder med lean, reduceret deres totalomkostninger med 0-10 pct. 16 pct. har reduceret omkostningerne med over 10 pct. Virksomheder, der ikke arbejder med lean, har generelt opnået lavere reduktioner i de totale omkostninger pr. produceret enhed og har i større omfang end leanvirksomhederne haft uændrede eller stigende enhedsomkostninger. 23) Beregning af statistisk usikkerhed på de repræsentative stikprøver på 95 % konfidensinterval. 24) DI virksomhedspanel, marts 2013.

10 Procent af respondenter #2 / 19. august 2013 / Side 10 Total omkostninger pr. produceret enhed Ja, bruger Lean. Nej, bruger ikke lean 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% Reduceret med >10 % Reduceret med 0-10 % Uændret Øget Ved ikke Det er forskelligt i hvilket omfang, de enkelte brancher arbejder med lean. Bilbranchen fremstår ikke særskilt i undersøgelsen, men jern og metal industrien arbejder generelt i langt højere grad med lean end andre erhverv, imens bl.a. transportbranchen i overvejende grad endnu ikke er kommet i gang. Undersøgelsen viser, at servicesektoren kun i et beskedent omfang har taget lean til sig. Under alle omstændigheder vil der derfor være et stort produktivitetspotentiale for bilværksteder, som endnu ikke har fokus på lean. Fleksible arbejdstider og lønsystemer Medarbejdere i Bilbranchens medlemsvirksomheder er omfattet af Industrien Overenskomst. Undersøgelser viser, at medlemmerne, herunder Bilbranchens, ikke er klar over mulighederne for at benytte sig at produktivitetsfremmende tiltag inden for rammerne af overenskomsten. I overenskomstundersøgelsen fra 2011 svarede 29 pct. af virksomhederne på Industriens Overenskomst, at de havde indgået en lokalaftale om varierende ugentligt arbejdstid. Samtidig indikerer besvarelserne fra bilbranchens medlemmer (6 ud af 30 besvarelser), at brug af varierende ugentlig arbejdstid, ikke ligger helt på niveau med resten af industriens. Bilbranchen går således glip af produktivitetsgevinster ved ikke i tilstrækkeligt grad at gøre brug af varierende arbejdstider i samme udstrækning som sammenlignelige brancher. Det er ikke mindst tankevækkende, da mange virksomheder i branchen må forventes at have kunder med servicebehov uden for normal arbejdstid. Der er et stort produktivitetspotentiale i at tilrettelægge arbejdet efter døgn- og sæsonbestemte efterspørgselsmønstre eksempelvis ved at forlænge arbejdstiden i højsæsonen nogle timer, imod at tilbyde medarbejderne hele fridage i lavsæsonen. Tilsvarende findes der i Industriens Overenskomst muligheder for at arbejde med lønsystemer. Overenskomstundersøgelsen indikerer, at bilbranchen anvender lønsystemer i samme omfang som industrien som helhed, omtrent hver tredje virksomhed 26. Der forventes derfor at være et stort uudnyttet produktivitetspotentiale for i højere grad at belønne de mest produktive medarbejdere, eksempelvis ved at aflønne dem i forhold til deres fakturérbare tid. På den måde belønnes ansatte, som arbejder i perioder med spidsbelastning, hvilket er til gavn for virksomhedens produktivitet. 26) DI Virksomhedspanel