Ny konkurrencesituation

Transkript

1 December 214 Ny konkurrencesituation NY FORBRUGERUNDERSØGELSE De seneste års høje salg af minibiler samt nye digitale muligheder udvider bilforhandlernes markeder, men sætter samtidig værkstedskundernes loyalitet på prøve. Mærkeværksteder har igen fået godt fat i de nye bilejere med en række tiltag. Mærkeværkstedernes markedsandel Fordelt på bilernes alder og størrelse Minibiler Større biler 73% 62% 24% 33% -6 år 6+ år Spørgsmål: Brugte du et mærkeværksted, sidst din bil var på værksted? Dvs. et værksted som er knyttet til et bestemt bilmærke? (Svar: Min bil har endnu ikke været på værksted - er frasorteret) Målgrupper og (interviews): Mellem interviews i hver af de fire segmenter Kilde: Bilbranchens forbrugerundersøgelse 214 (Voxmeter) Ny undersøgelse fra Bilbranchen viser, at mærkeværkstederne modtager 73 pct., af værkstedsbesøgene for minibiler op til seks år gamle. For biler i mellemklassen og LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Omsætningsfremgang side 3 BILHANDLEN: Leasing får gennembrud side 9 EFTERMARKEDET: I ro. Konkurrencen skærpes. side 18

2 December 214/ 2 større er markedsandelen på 62 pct. Når bilerne bliver over seks år gamle, tipper balancen i stedet til fordel for andre værksteder. Så har mærkeværkstederne nemlig kun henholdsvis 24 og 33 pct. af værkstedsbesøgene for minibiler og større biler. De 73 pct. af minibilerne er ikke mindst imponerende, da de 62 pct. af de mellemstore og større biler under seks år også må forventes at være steget de seneste år. Sidstnævnte skyldes, at leasing, hvor service er indeholdt i aftalen, af især mellemstore og store biler, vinder frem. Til trods for lavere restværdier, har minibilerne ikke skabt bilkøbere, der er mindre loyale over for de såkaldte mærkeforhandlere og mærkeværksteder - tværtimod. Bilforhandlerne sælger ofte serviceaftaler samt udvidede garantiordninger sammen med den nye minibil, og holder på den måde kunderne, i hvert fald i en periode, til mærkeværkstederne. Gennemsnitsalderen i den danske bilpark er 9,2 år, og den forventede levetid er væsentligt lavere for minibiler. For seks år siden udgjorde minibilerne 28 pct. af bilbestanden. I dag udgør de 41 pct. Det svarer til, at der i dag kører ca flere minibiler rundt på vejene. Samtidig råder danskerne i dag over næsten 54. færre større biler. 1 Det høje salg af minibiler har de seneste år øget konkurrencen markant og presset bilforhandlernes indtjening. Avancer på minibiler er lavere på både salg og eftermarkedet. Ifølge Deloittes seneste beregninger, som offentliggøres i Autoanalysen i starten af 215, kører en fjerdedel af bilforhandlerne fortsat med røde tal på bundlinjen. Som konsekvens af faldende fortjeneste pr. arbejdstime og næsten 23. flere bilejere de seneste seks år giver det samtidig branchen nogle nye muligheder for at udnytte stordriftsfordele og dele kunder ved eksempelvis at konsolidere sig. En anden mulighed for virksomhederne er, at differentiere sig på digitale services. Internethandel og digital selvbetjening fylder mere og mere i forbrugernes adfærdsmønstre. I dag har både importører, forhandlere, online-portaler, leasingselskaber og værksteder alle en interesse i at udvide deres kundedatabaser. I det lys har minibilerne med deres service- og garantiaftaler en stor værdi for de autoriserede forhandlere. Virksomhedernes evne til at bevare kundekontakten bliver afgørende for deres fremtidige succes, og de mange serviceaftaler, der sælges sammen med minibilerne, vil have afgørende betydning. Med minibilerne står mærkeforhandlerne derfor alt andet lige stærkere i kampen om de fremtidige kunder, der i løbet af de kommende år måske får behov for en større bil, fordi familien er vokset ud af minibilen. 1 Der er desuden ca. 75. færre biler som ikke er segmenterede i Bilstatistik

3 December 214/ 3 Omsætningsfremgang OMSÆTNINGEN I TREDJE KVARTAL BIDRAGER POSITIVT TIL ÅRET Et stigende salg af mellemklassebiler forøger omsætningen på personbilmarkedet. Et større salg af varebiler og flere store lastbiler på vejene bidrager også i positiv retning. I årets første tre kvartaler i 214 stiger omsætningen i den samlede bilhandel med ni pct. i forhold til samme periode i 213. Omsætningen på eftermarkedet holder sig mere i ro med en omsætningsfremgang på tre pct. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) kvt kvt. 214 Ændring Bilhandel % Bilværksteder mv % Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer % Udlejning og leasing af lastbiler % Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet. Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 7711 (biler og lette køretøjer) samt 7712 (lastbiler) indgår ikke i 'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 6491 Finansiel leasing, er kategorien ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Kilde: Danmarks Statistik Virksomheder, som primært tilhører udlejning og leasingselskaber, og ikke tilhører finansiel leasing, oplever ligeledes en omsætningsfremgang i på henholdsvis 6 og 13 pct. i kategorierne biler og lette motorkøretøjer samt lastbiler. 16 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt. 29 Detailhandel undt. med biler 3. kvt. 21 Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Karosseriværksteder og autolakererier Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser 3. kvt kvt kvt kvt. 214 Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Autoreparationsværksteder mv. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Note: Påskens placering i 213, kan have medvirket til det markante fald i 1. kvartal 213 pga. færre arbejdsdage. Kilde: Danmarks Statistik Omsætningen i detailhandlen med personbiler målt rammer et højt niveau i tredje kvartal 214. For årets første ni måneder har der således været et højere detailsalg af personbiler i forhold til tidligere år. Til trods for et stigende antal leasingaftaler

4 December 214/ 4 på både firma- og privatbiler, har branchen formået at opretholde en høj detailomsætning. Efter flere år med lav omsætning i lastbilmarkedet ser det nu mere positiv for lastbilforhandlerne. Den sæsonkorrigerede omsætning stiger mellem andet og tredje kvartal med fire pct. Generelt bliver der solgt væsentlig flere store lastbiler og sættevognstrækkere end i 211 og 212. Det stigende salg af de større modeller er dermed en væsentlig del af forklaringen på den positive udvikling i lastbilsalget. Til trods for et bedre bilsalg og svagt stigende priser på eftermarkedet stiger den sæsonkorrigerede omsætning blandt autoreparationsværkstederne kun med,4 pct. i tredje kvartal, og er dermed stort set uændret. Den benhårde konkurrence på eftermarkedet, hvor nybilforhandlerne har succes med at sælge serviceaftaler og udvidede garantiordninger spiller muligvis ind på den flade omsætningsudvikling blandt de virksomheder, som primært er bilværksteder. SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Svag økonomiskvækst i 214 skærper konkurrencesituationen i såvel bilhandlen som øvrige berørte brancher. DI s prognose viser tegn på større vækst i 215 og 216. Dansk økonomi er i slutningen af 214 ramt af en vigende eksport, hvilket specielt skyldes en afdæmpning i euroområdet. Usikkerheden om fremgangen i flere eurolande koblet med geopolitiske spændinger i Østeuropa har bidraget til en lavere eksport og en deraf lavere økonomisk vækst. Den svagere efterspørgsel fra udlandet har medvirket til svagere vækst i Danmark, og danske virksomheder og husholdninger har været mere tilbageholdende med at investere og forbruge. Den skuffende udvikling i specielt eksporten gør, at DI venter en vækst i BNP på,5 pct. i 214. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 96,1 1,4 1,7 1,9 Offentligt forbrug 524,7 1,3,8,6 Faste bruttoinvesteringer 321,9 2,4,9 3,6 Boliginvesteringer 74-5, 1,8, 3, Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 195,2-1,9 4,8 5,5 Offentlige investeringer 43 -,7 2,6-4,4-4,7 Lagerinvesteringer og residual 3,1,2 -,1 -, Indenlandsk efterspørgsel 1.752,6 1,8 1,3 1,8 Eksport af varer og tjenester , 2,3 3,9 4,7 Heraf varer 617 1,5 -,8 4, 4,7 Import af varer og tjenester 914 1,4 5,1 3,4 4,6 Heraf varer 583 3,4 2,6 3,1 4,5 Bruttonationalprodukt 1.857,4,5 1,7 2, BVT i private byerhverv ,6,7 2,5 3, Note: Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Der er dog flere ting i både den danske og europæiske økonomi, som peger i retning af, at væksten i økonomien vil tiltage de kommende år. Den private beskæftigelse herhjemme er vokset med næsten 3. siden midten af 213, hvilket indikerer, at produktionen i store dele af den private sektor stiger mere, end udviklingen i

5 December 214/ 5 BNP umiddelbart viser. Euro-landenes beskæftigelse er tilmed steget med 1,8 millioner job det seneste år. Som beskrevet nedenfor er der blandt danske forbrugere en stigende forventning til både husholdningernes egen og Danmarks samlede økonomi. Dette indikerer, at det samlede private forbrug vil stige de kommende år, hvorfor Dansk Industri forventer, at det private forbrug stiger med 1,7 pct. og 1,9 pct. 215 og 216. Samtidig forventes en øget eksport i både 215 og 216. Samlet forventer Dansk Industri derfor en vækst på henholdsvis 1,7 og 2, pct. i 215 og 216. Den svage økonomiske udvikling skærper konkurrencen i bilhandlen, og betyder, at en fjerdedel af bilforhandlerne kører med underskud 2. Forventninger om højere vækst i økonomien og stigende privatforbrug gør, at der er grund til at forvente, at omsætningsfremgangen i bilhandlen vil fortsætte i 215. Bedre udnyttelse af stordriftsfordele samt øget strategisk fokus på nye teknologier, kan ligeledes forventes at bidrage positivt til væksten i bilbranchen. UDVIKLINGEN I NETTOPRISINDEKS Generelt oplever de danske husholdninger en stabil prisudvikling i 214. Listepriserne på nye personbiler er skruet helt i bund. Nettoprisindekset er samlet steget med,7 pct. de sidste 12 måneder, hvorved den lave inflation i Danmark fastholdes. 16 Nettoprisindeks Indeks 2 = 1 157, ,3 127, , Nettoprisindeks Personbiler Reservedele og tilbehør Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik Fra november 213 til november 214 er priserne på personbiler faldet med,9 pct. Det ser således ud til, at den intensive konkurrence på handlen med nyregistrerede personbiler vil fortsætte. Den øgede konkurrence og de deraf faldende priser betyder, at forhandlerne bliver nødt til at fokusere på andre områder for at opretholde indtjeningen. For eftermarkedet ligger stigningen i prisudviklingen over nettoprisindekset. Priserne for reservedele og tilbehør er steget med 1,4 pct. de sidste 12 måneder og service og reparation er steget med 1,2 pct. i samme periode. De generelt stigende pri- 2 Deloitte og Bilbranchen, Autoanalyse 214 (udkommer primo 215)

6 December 214/ 6 ser på service og reparation giver med den lave lønudvikling i disse år mulighed for forhandlerne at øge indtjeningen på eftermarkedet. BRÆNDSTOFPRISER Stort fald i brændstofpriserne de seneste to år. Udviklingen ser ud til at fortsætte ind i 215. Mulig påvirkning på forbrugeradfærden. For to år siden var der en generel forventning om vedvarende stigninger i brændstofpriserne. I dag er billedet et andet. Der har de seneste to år været markante fald på priserne på brændstof. Brændstofpriserne (benzin og diesel) er faldet med 8,5 pct. det seneste år og 14,6 pct. de seneste to år. Der er samtidig ikke udsigt til, at denne udvikling vil vende lige foreløbig. Med stigende produktion af olie i USA og med udmelding fra OPEC om, at priserne skal falde mere, før de ændrer på de interne kvoter, vil brændstofpriserne kunne falde yderligere de kommende måneder og år. 25 Prisindeks Indeks 2 = Brændstof Benzin Diesel og motorolie Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik Såfremt brændstofpriserne også på sigt falder, kan personbiler med forbrændingsmotorer få en relativ fordel i forhold til andre transportmidler, herunder elbiler og hybridbiler. Dette skyldes, at den største løbende udgift til personbiler med forbrændingsmotorer, er brændstof. Når brændstofpriserne falder, falder de løbende udgifter dermed.

7 December 214/ 7 FORBRUGERFORVENTNINGER Forbrugertilliden er samlet set blevet styrket i 214, og danskernes forventning til personbilkøb stiger. Figuren nedenfor viser en oversigt over danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder. -56, -58, -6, -62, -64, -66, -68, -7, Danskernes forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. Danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 15 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 1), "Ja, måske" (vægt 5), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 5) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -1). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -6 kunne se således ud: Ja, bestemt 5 %, Ja, måske 15 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik Fra fjerde kvartal i 212 til samme kvartal 214 er forbrugernes forventninger til personbilskøb steget med otte point. Udviklingen de seneste år i indikatoren afspejler altså en stigende forventning om personbilkøb blandt danske forbrugere. Det skal bemærkes, at spørgemåden ikke specifikt inkluderer leasing, men eftersom der er tale om forventninger, må denne del af markedet antages i et vist omfang, at indgå i statistikken. Desuden dækker statistikken både over overvejelser omkring ny og brugt bil. Overordnet kan det derfor konkluderes, at flere danskere er i markedet for at købe (lease) bil og tendensen er stigende. Forbrugertilliden ligger i november 214 på et forholdsvis højt niveau. De seneste måneder er tilliden imidlertid blevet svækket en smule. Dette skyldes især en faldende tiltro blandt danske forbrugere til den danske økonomi. Udviklingen er dog stadig generelt positiv. Tiltroen til dansk økonomi er trods de seneste måneders fald væsentlig højere end for to år siden. Samtidig er der som beskrevet i seneste Blitz en fortsat stigende tro

8 December 214/ 8 på bedring i husholdningernes private økonomi. I tillæg hertil er der blandt danske forbrugere en forventning om, at arbejdsløsheden vil falde det kommende år. 3 Forbrugerforventninger Udvalgte indikatorer ,1 13,1 6,3-5, Nov. 212 Nov. 213 Nov. 214 Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik Tilsammen tegner forbrugertillidsindikatoren og danskernes forventning om at købe bil positivt for branchen, hvilket vil kunne give udslag i et fortsat højt privat bilsalg et godt stykke ind i 215.

9 December 214/ 9 Bilhandlen TENDENS OG FREMSYN Bilforhandlernes vurderinger og forventninger til de ledende konjunkturindikatorer overrasker ikke, og flugter med samme tidspunkt sidste år. Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. september november (herefter nuværende periode ) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. juni august (herefter foregående periode ), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætningen er blevet hhv. større eller mindre Tendens - Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Det aftagende bilsalg siden sommer kommer også til udtryk i vurderingen af omsætningen i nuværende periode i forhold til foregående periode. Vurderingen er faldet fra en nettoværdi i august på fire til minus otte i november. Dette skyldes sandsynligvis flere ting. For det første har bilsalget ligget på et historisk højt niveau i årets første måneder. Med et aftagende stykmæssigt salg i forhold til tidligere måneder er det forventeligt, at vurderingen af omsætningen tilmed vil falde. Det større salg af mellemklas-

10 December 214/ 1 sebiler er altså ikke nok til at veje op for det samlede lavere totale salg af nye biler. For det andet kan det stigende salg af leasingbiler give en lavere omsætning på kort sigt, da indtjeningen spredes over flere år i stedet for et kontant salg med det samme. Til sidst er det værd at bemærke, at for sæsonen er det normalt med et fald fra sommermånederne til efterårsmånederne. Således er vurderingen af omsætningen på niveau med sidste år og væsentlig højere end i 212. Ligeledes er den mindre negative vurdering af salgspriserne og beskæftigelsen omtrent på samme niveau som sidste år. Trods den negative vurdering af omsætningen har forventningerne til omsætningen siden marts med undtagelse af en måned været positive. Forventningerne til december, januar og februar er med en nettoværdi på niveau med sidste år, hvorved forhandlerne forventer et positivt vintersalg Forventning, historisk - Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Forventningerne til beskæftigelse og salgspriser har udviklet sig stabilt de seneste fire måneder. Niveauet for begge konjunkturindikatorer ligger samtidig på samme niveau som sidste år, hvilket yderligere indikerer en forholdsvis stabil udvikling i forventningerne. Bilforhandlere forventer dermed stadig faldende salgspriser de kommende måneder.

11 December 214/ 11 NYBILSALGET Benhård konkurrence har skabt salgsrekorder fire år i træk. Attraktive leasingaftaler løfter efterspørgslen for lidt større biler. Det samlede antal nyregistreringer, målt som månedlige vækstrater i forhold til samme måned året før, er i dette efterår faldet til negative vækstrater mellem nul og minus fem pct. Den forventelige salgsrekord i 214 blev altså skabt med en faststart i årets første tre måneder (se eventuelt Blitz juni 214). Nyregistreringer (personbiler i alt) Pct.vis ændring Januar 1 Februar 21 Marts 13 April 5 Maj 2 Juni 1 Juli 1 August 4 September Oktober -2 November -5 Kilde: Danmark Statistik. Note: Procentvis ændring for de enkelte måneder i 214 i forhold til samme måneder året før. Totalsalget udgjorde i årets første 11 måneder personbiler, hvilket er en stigning på biler eller tre pct. i forhold til samme periode sidste år. Det er specielt firmabilsalget, som driver dette års fremgang i salget. Firmabilsalget er total steget med 24 pct. år-til-dato, og udgør 43 pct. af personbilmarkedet, hvor i samme periode sidste år blot udgjorde 36 pct. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring til /'13 14/'1 Total (Antal) Privat Firma Firma uden lease Lease Erhvervslease Privatlease Note : Nyregistreringer for den sidste dag i juni er endu ikke offentliggjort. Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. tidligere år opgjort i pct. Andel: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Firma summer til Total, Firma uden lease og Lease summer til Firma osv. Kilde : Bilstatistik Nedenstående figur illustrerer således, hvordan det mellem 21 og 213 specielt var privatsalget, der trak det samlede salg. Omvendt er i år er det firmabilerne, der driver salgsfremgangen. Privatsalget er i 214 stadig på et historisk højt niveau, og samtidig er firmabilsalget tilbage på omtrent samme niveau som i 211.

12 December 214/ Nyregistreringer fordelt på privat og firma Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 3. november Privat Køb + Privat Lease Firma Køb + Firma Lease Kilde: Bilstatistik På firmabilsmarkedet er det især leasing, der trækker markedet op. Der er i 214 blevet leaset flere firmabiler fra januar til november i forhold til 213, svarende til en stigning på 27 pct. Siden 211 er antallet af firmabilkøb faldet. Andelen af køb blandt firmaer er faldet fra 4 pct. i 211 til under 3 pct. i 214. Firmabilkøb vs. erhvervslease opdelt på købersegmenter Antallet af nyregistreringer i perioden 1. jan nov. (29-214) Lease (Lille) Lease (Mellemkl. 1) Lease (Mellemkl. 2) Lease (MPV) Lease (Stor + øvrige) Køb (Lille) Køb (Mellemkl. 1) Køb (Mellemkl.2) Køb (MPV) Køb (Stor + øvrige) Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. Firmabilkøb defineres som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasingbiler. Kilde: Bilstatistik At flere kunder leaser frem for at købe firmabil kan tilskrives øget konkurrence med mange attraktive leasingtilbud på markedet, som i højere grad afspejler virksomhedernes behov for fleksible løsninger og mindre likviditetsbinding. Desuden fylder de lidt større biler i mellemklasse 1 segmentet en væsentlig større andel af nyvognssalget i 214. Antallet af nyregistreringer i den lille klasse falder samlet med syv pct., mens salget af henholdsvis mellemklasse 1 og MPV-segmentet stiger med 26 og 16 pct.

13 December 214/ 13 En yderligere opdeling mellem firma og privat viser, at det er private kunder som i stigende grad fravælger minibilerne. Samlet leasede eller købte privatkunder 9. færre minibiler svarende til et fald på 11 pct. i årets første 11 måneder i forhold til samme periode i 213 (ikke vist i tabellen). De seneste fire års salgsrekorder er båret frem på en priskrig i minibilsegmentet. I dag er forhandlernes fortjeneste på salg af minibilerne stort set væk og privatmarkedet viser samtidig mæthedstegn. Der kan derfor forventes et lavere salg af minibiler i specielt på privatmarkedet. BRUGTBILSMARKEDET Brugtbilshandlen er uændret i forhold til sidste år, trods et stigende udbud og faldende priser i de fleste segmenter. Der er flere indikatorer, der peger i retningen af, at markedet for både nye og brugte minibiler er ved at være mættet. Til trods for, at der har været en nettotilgang af minibiler i bestanden år-til-dato på er brugtvognssalget af den lille klasse kun steget med én pct. i årets første 11 måneder. Samtidig er der fortsat et overudbud af både mikro- og minibiler (se nedenfor). Salget af brugte MPV er er steget med fem pct. fra januar til november mellem 213 og 214. Med over 42. solgte biler er der samtidig tale om et historisk højt salg de seneste fem år og hele 38 pct. højere end i 21. Det faldende salg af brugte mellemklassebiler for samme periode skyldes sandsynligvis til dels en relativ større interesse for MPV er. Årsagen til færre brugtvognshandler i mellemklasse 1 kan blandt andet tilskrives en større efterspørgsel for nye biler i segmentet, hvilket kan have taget markedsandele fra brugtvognshandelen. Segmenter Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring til Andel 14 14/13 14/1 Lille klasse Mellemklasse Mellemklasse Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige (Ikke-defineret segment) TOTAL Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Segmentandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik

14 December 214/ 14 I forhold til udbuddet af biler er der generelt flere brugte biler i markedet på tværs af alle segmenterne. Denne udvikling har fundet sted siden midten af september, og udbudsindikatoren viser, at den trend vil fortsætte i de kommende måneder. Det er kun luksus- og gulplade-segmentet, hvor udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, hvilket vil medføre mangel på biler i disse segmenter. Udbudsindikator Segmenteret september 214 Forecast (Ultimo) Dec. 213 Feb. 214 Maj 214 Sept. 214 Dec. 214 Feb. 214 Totalmarkedet Mikro Mini Mellem Firma MPV Luksus Gulplade Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling. Kilde: Bilbasen Overordnet er brugtbilmarkedet fortsat polariseret. Der er et højt udbud af mindre biler i forhold til efterspørgslen, mens de store biler er i underbud. Sidstnævnte tendens er dog aftagende. I starten af året manglede der både mange MPV er og mellemklassebiler. Begge segmenter viser tegn på et mere balanceret forhold mellem udbud og efterspørgsel i det nye år. 115 Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = 1 112, , Kilde: Bilbasen Det stigende udbud af biler i næsten alle segmenter slår også igennem på priserne på brugtbilsmarkedet. Bilbasen kan rapporterer om generelt faldende priser på tværs af de fleste segmenter. Dette er en ny udvikling i markedet. Tidligere på året skyldtes prisfaldet hovedsageligt mikro- og minibiler, men til trods for, at der sta-

15 December 214/ 15 dig er et mindre underudbud af mellemklasse falder priserne nu også i de lidt større segmenter. Udviklingen gør, at brugtvognsforhandlere ikke længere kan forvente stigende priser i de større segmenter. Bilbasen opfordrer forhandlerne til at have et endnu skarpere fokus på indkøbsprisen for at kunne opretholde indtjeningen. VAREBILSALGET Salget af nye varebiler stiger markant i 214. Bestanden er dog stort set uændret. Det er specielt de mindre varebiler under 2. kg, hvor salget stiger mest i årets første 11 måneder sammenlignet med 213. Hvor varebilerne under 2. kg vokser med 3 pct., stiger salget af varebiler over 2. kg med 15 pct. i 214. Tal fra Bilstatistik viser, at leasingandelen af nyregistrerede varebiler i de første 11 måneder de seneste tre år har ligget stabilt på mellem 6 og 61 pct. Leasingmarkedet for varebiler har ligget relativt stabilt i forhold til personbilmarkedet. En fornyet erhvervsoptimisme og et tiltagende behov for at udskifte gamle varebiler med nye forventes at sikre et fortsat højt antal nyregistrerede varebiler i 215. Brugtvognshandelen med varebiler fra januar til november er i 214 faldet med ni pct. i forhold til 213. Bilbasens udbudsindikator peger på, at en del af forklaringen skyldes et relativt lavt udbud Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt) Antal nyregistreringer i de første 11 måneder i de pågældende år jan 214 nov Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse) kg over 2 kg. Kilde: Danmarks Statistik

16 December 214/ 16 LASTBILSALGET Lastbilsalget retter sig efter et dyk i årets første måneder. Der sælges samtidig flere store sættevognstrækkere end i 213. Samlet er der blevet solgt nye lastbiler i de første 11 måneder af 214, hvilket er på niveau med samme periode i 213 og markant højere end i 211 og 212. Salget er samlet set vokset med 2 pct. siden 212 og 32 pct. siden 211. Dermed har lastbilsalget rettet sig op efter nogle træge år efter den økonomiske krise. Der er mellem 213 og 214 sket små forskydninger mellem de forskellige vægtklasser af lastbiler. Den mest interessante udvikling er for de store sættevognstrækkere over 24 tons, som er steget med fem procent mellem 213 og 214. Salget for denne type af lastbil ligger ligesom det samlede salg også væsentlig over salget i 211 og 212. Med en fortsat generel optimisme i erhvervene vil det større salg af lastbiler højst sandsynligt fortsætte ind i 215. Samtidig er det et positivt tegn for lastbilsalget, at efterspørgslen for større køretøjer endnu ikke påvirker afsætningen negativt. Lastbil- og sættevognssalg Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 3. november. (29-214) Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik

17 December 214/ 17 DET EUROPÆISKE BILMARKED Bilsalget er fortsat stigende på det europæiske marked. Få markeder trækker salget op. Bilsalget stiger igen i Europa. Salget er samlet steget med seks pct. i årets første 11 måneder sammenlignet med sidste år. Bilsalget stiger med henholdsvis en og tre pct. i Frankrig og Tyskland. Til gengæld trækker et bilsalg i Storbritannien (9 pct.) og Spanien (18 pct.) det europæiske markedet op. Udvalgte markeder i Europa til : Nyregistrerede personbiler /13 Danmark Frankrig Tyskland Italien Norge Spanien Sverige Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA Der er ligeledes stor forskel på de skandinaviske nabolande imellem. Det norske marked stiger kun på 1 pct., mens svenskerne oplever en fremgang på hele 14 pct. Trods lav vækst i flere EU-medlemslande er der igen generelt fremgang i bilsalget.

18 December 214/ 18 Eftermarkedet TENDENS OG FREMSYN Vurderingerne og forventningerne blandt virksomhederne som primært er beskæftiget på eftermarkedet afspejler sæsonudviklingen sidste år. Vurderingen af eftermarkedet blandt bilværkstederne har været faldende mellem august og oktober. Specielt vurderingen af omsætningen er faldet fra en nettoværdi på to til minus 16. Denne udvikling skal ses i lyset af en ellers forholdsvis stabil udvikling i alle tre indikatorer i første halvår af 214. Ved seneste måling i november er der igen mere positive vurderinger til omsætning, beskæftigelse og salgspriser. Dog ligger vurderingerne lidt under niveauerne fra november 213, og alle tre indikatorers nettoværdier er stadig nul eller negative. 5 Tendens - Eftermarkedet Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Til trods for en samlet negativ vurdering af de seneste tre måneders omsætning på eftermarkedet er der fortsat positive forventninger til omsætningen i de kommende vintermåneder.

19 December 214/ 19 Nettoværdien for november i år er otte mod november måneds indikator på tolv sidste år og ni forrige år. Dermed ligger forventningerne på niveau for årstiden og værkstederne forventer altså samlet en stigning i ordrebøgerne Forventning, historisk - Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Både forventningerne til salgspriser og beskæftigelse har udviklet sig stabilt i det seneste år med et mindre fald.

20 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i marts 215. Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder