Putting a smile on people s faces
|
|
- Ingeborg Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fag: Receptionsteori og analyse, CLM (prøve V3/V4) Putting a smile on people s faces - Forslag til analysemetode og respondentudvælgelse samt generelle overvejelser mht. metodevalg i forbindelse med lancering af Star Tour A/S nye tourism brand Opgaveløsere: Hanne Silkjær (240651) Signe Rixen Larsen (245762) Anne Elgaard (240646) Undervisere: Winni Johansen Finn Frandsen Handelshøjskolen i Århus, februar 2002
2 Indholdsfortegnelse Indledning (Hanne, Signe og Anne) Baggrunden for og præsentation af Star Tours nye tourism brand (Hanne) Star Tour og Preussag-koncernen (Hanne) Det nye master brand World of TUI (Hanne) Analysemetoder og evalueringskriterier (Anne) Repræsentativitet antal svar/respondenter (Anne) Validitet brugbarhed af svar (Anne) Reliabilitet - troværdighed i svar (Anne) Generelle karakteristika ved kvantitative analysemetoder (Anne) Generelle karakteristika ved kvalitative analysemetoder (Anne) Valg af analysemetode triangulering (Hanne) Kvantitative analysemetoder (Signe) Konstruktion af spørgeskemaer (Signe) Hvad er et postspørgeskema (Anne) Fordele og ulemper ved postspørgeskemaer (Anne) Hvad er et Internet spørgeskema? (Anne) Fordele og ulemper ved Internet spørgeskemaer (Anne) Hvad er et telefoninterview? (Signe) Fordele og ulemper ved telefoninterviews (Signe) Spørgeskemaer i forbindelse med Star Tour (Anne) Kvalitative metoder (Hanne) Hvad er en fokusgruppe? (Signe) Fordele og ulemper ved fokusgrupper (Signe) Fokusgrupper i forbindelse med Star Tour (Signe) Hvad er et guidestyret forskningsinterview? (Hanne) Fordele og ulemper ved guidestyrede forskningsinterviews (Hanne) Guidestyrede forskningsinterviews i forbindelse med Star Tour (Hanne) Valg af metode (Anne) Fordele og ulemper ved de enkelte metoder (Hanne) Endeligt metodevalg (Signe)...38
3 5.3. Triangulering (Signe) Udvælgelse af respondenter (Anne) Generelle overvejelser i forbindelse med spørgeskemaet (Hanne) Konklusion (Hanne, Signe og Anne)...44 Litteraturliste...47 Vedlagt separat bilag 1 til 21
4 Indledning I en tid der står i globaliseringens tegn, bliver et letgenkendeligt brand mere og mere vigtigt. I takt med den stigende internationalisering bliver landegrænserne mere flydende, hvorfor mange firmaer vælger det samme navn til deres produkter verden over. Denne tendens har vi i Danmark bl.a. kunnet observere ved produkter såsom Bamseline, der er blevet til Snuggle, Mobilix, der er blevet til Orange og Raider, der er blevet til Twix. Denne trend ses også i det stigende antal konceptbutikker, restauranter osv. En BigMac er en BigMac, uanset om man køber den i Peking eller i København. Også inden for rejsebranchen finder man eksempler på dette. Her kan nævnes den tyske rejsekoncern Preussag AGs opkøb af bl.a. det danske rejseselskab Star Tour A/S. I dette tilfælde ledte opkøbene til dannelsen af én stor tourism brand family 1 med samme koncept, strategi og master brand 2, jf. bilag 1, i de respektive lande. Det skal dog nævnes, at størstedelen af selskaberne inden for koncernen bibeholder deres eget tourism brand name, dvs. Star Tour forbliver Star Tour, samtidig bliver det oprindelige logo udskiftet med det nye master brand logo 3, jf. bilag 1. Standardisering forekommer i og for sig som en velvalgt strategi, idet de enkelte virksomheders brand får en større gennemslagskraft via en større genkendelseseffekt. På den anden side er der dog en række vigtige faktorer, der skal tages hensyn til i udarbejdelsen og lanceringen af et nyt master brand. Her tænkes bl.a. på, om brandet opfattes ens, giver de samme associationer, og om brandets navn overhovedet kan udtales i de forskellige lande. I visse tilfælde betyder disse faktorer, at en vis tilpasning, såsom farvevalg og bibeholdelse af firmanavn, kan blive nødvendig. I forbindelse med lanceringen af Star Tours nye tourism brand 4, jf. bilag 1, mener vi, at det vil være relevant at foretage en undersøgelse af, hvordan Star Tours kunder, i forbindelse med deres sommerferie, opfatter den nye tourism brand family. Dermed menes, om der er opstået en synergieffekt mellem det nye tourism brand og master brandet. Dette skal ses ud fra den betragtning, at kunderne på dette tidspunkt har været eksponeret for både det nye tourism brand i forbindelse med f.eks. rejsebestilling samt master brandet World of TUI ved leje af bil, selve flyrejsen, bustransport osv. Eller sagt med andre ord, om kunderne har opfattet, at tingene hænger 1 Begrebet tourism brand family dækker alle selskaber under Preussag koncernen. 2 Master brandet består af et tegn, der forestiller et smil, og teksten World of TUI. 3 Master brand logoet forestiller et smil. 4 Star Tours tourism brand består af smilet samt Star Tour-navnet. 1
5 sammen i et stort hele, sådan som det var Preussag-ledelsens intention. Dvs. fremstår koncernens vision (TUI is the most beautiful time of the year), mission (putting a smile on people s faces) etc. klart i kundernes bevidsthed efter denne eksponering på de forskellige rejsedestinationer. Formålet med denne opgave vil derfor være først og fremmest at finde den/de mest adækvate metode/-r til udførelse af ovenstående undersøgelse, og dernæst at lave forarbejdet til en sådan undersøgelse. Dette inkluderer forslag til udvælgelse af respondenter samt generelle overvejelser mht. den valgte metode. Vi har valgt at bygge vores opgave på materiale fra forskellige eksperter inden for kvantitative og kvalitative analysemetoder, såsom teoretikerne Steinar Kvale, Ib Andersen og Harald Enderud samt analysebureauer, såsom Alsted Research A/S, der anvender analysemetoderne i praksis. Derudover har vi benyttet oplysninger fra Rikke Welløv, Marketing Koordinator hos Star Tour samt diverse materialer fra Star Tour. Opgaven fordeler sig på 8 kapitler. I kapitel 1 beskriver vi baggrunden for og præsenterer Star Tours nye tourism brand samt master brandet for på denne måde at introducere det emne, vi vil undersøge. I kapitel 2 vil vi introducere begreberne kvalitative og kvantitative metoder, idet disse overordnet set repræsenterer to vidt forskellige måder at gribe en undersøgelse an på. Vi vil desuden gennemgå evalueringskriterierne repræsentativitet, validitet og reliabilitet, idet disse spiller en vigtig rolle i selve valget af metode. Herefter følger kapitel 3, der omhandler de kvantitative metoder, dvs. spørgeskemaer og derefter kapitel 4 med de kvalitative metoder: fokusgrupper og de guidestyrede forskningsinterviews. I begge kapitler vil vi desuden komme ind på fordele og ulemper, samt hvad vi kan få ud af disse metoder i forbindelse med Star Tour. I kapitel 5 foretager vi det endelige valg af metode under hensyntagen til problemstillingen, undersøgelsens emne, økonomiske samt tidsmæssige faktorer etc. Kapitel 6 vil indeholde vores overvejelser i forbindelse med respondentudvælgelse, og kapitel 7 vil indeholde generelle overvejelser i forbindelse med metoden: tid, sted og måde, respondentmotivation etc. Opgaven afsluttes med kapitel 8, der er en opsummering af opgavens hovedpunkter. 2
6 1. Baggrunden for og præsentation af Star Tours nye tourism brand I forbindelse med den forestående receptionsanalyse finder vi det vigtigt med en grundig beskrivelse af Star Tours nye tourism brand og den filosofi og de intentioner, der ligger bag det nye brand, idet det er vigtigt med et grundigt kendskab til det emne, som vi skal undersøge. Formålet med undersøgelsen er, som nævnt i indledningen, at klarlægge, hvordan Star Tours kunder i forbindelse med deres sommerferie opfatter den nye tourism brand family, dvs. det nye tourism brand og master brandet Star Tour og Preussag-koncernen Star Tour er Danmarks største arrangør af charterrejser med 5 rejsebutikker fordelt over hele landet. Den primære målgruppe er par mellem 40 og 60 år, og den sekundære målgruppe er børnefamilier 5. Star Tour indgår i den nordiske rejsekoncern Fritidsresorgruppen (FRG), som ejes af Thomson Travel Group (TTG). I 2000 blev TTG og dermed også Star Tour opkøbt af den tyske rejsekoncern Preussag 6. Preussag-koncernen består i dag af mere end rejsebureauer, 75 rejsearrangører, 88 fly og 270 hoteller i 13 lande 7. Med en markedsandel på 20% må koncernen betragtes som værende Europas ledende rejsekoncern Det nye master brand World of TUI 9 Med Preussag-koncernens opkøb af TTG, opstod behovet for at samle de eksisterende brands under et master brand, idet man via undersøgelser havde erfaret, at kunderne i en række lande havde mange af de samme krav og ferievaner, hvorfor en international brand-strategi ville være at foretrække. Koncernen ønsker med den nye fælles internationale brand-platform at tilbyde kunderne en total brand experience, idet de nu kan købe hele ferien (fly, billeje, hotel mv.) fra 5 Briefing Star Tour DK vinterkampagne 2001/02, Star Tour A/S, 2001 samt telefonsamtaler med Rikke Welløv, Marketing Koordinator, marketingafdelingen, Star Tour A/S, i perioden fra oktober 2001 til februar Velkommen til Star Tour A/S, Star Tour A/S, u.å., og Fritidsresesegruppen gennem årene, Star Tour A/S, u.å., Ejerstruktur, Star Tour A/S, u.å., 7 New master brand World of TUI creates international brand concept for Tourism Division/Seamless brand experience for its customers, Preussag AG, 23. august 2001, 8 Star Tour A/S, op.cit., (Velkommen til Star Tour A/S, Star Tour og Fritidsresegruppen gennem årene og Ejerstruktur) 9 Dette tekstafsnit og de efterfølgende frem til næste note er baseret på: Internt kampagnemateriale om World of TUI, Preussag AG, 2001, ss
7 samme firma. Det nye master brand vil figurere på fly, biludlejningsfirmaer osv. og skulle dermed gerne fremkalde en genkendelseseffekt, som så samtidigt skulle give kunderne opfattelsen af, at de får samme høje kvalitet hele vejen igennem. Herudover tilbydes høj service på et professionelt niveau ud fra et bredt og globalt, men også individuelt program, som f.eks. via nye ekstraydelser kan opfylde kundernes feriedrømme og forventninger om positive oplevelser. Det nye master brand blev udviklet i efteråret 2000 af et internationalt sammensat marketingteam. Via bl.a. kundeundersøgelser om kendskab til de eksisterende tourism brand names og alternative brand names fandt marketingteamet frem til, at TUI (navn på tysk rejsebureau inden for koncernen) ville have det bedste potentiale for at blive et global brand. Master brandet består af et logo i form af et smil og teksten World of TUI i rødt på hvid baggrund, jf. bilag 1. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at smilet på finurlig vis er dannet af bogstaverne TUI 10. Det blev besluttet, at man for langt de fleste eksisterende tourism brands i koncernen, herunder Danmark, vil benytte det nye master brand logo efterfulgt af navnet på de enkelte rejsebureauer skrevet med en ny og ensartet skrifttype i alle lande 11. Det er også blevet bestemt, at man i Danmark indtil videre vil bibeholde den blå baggrund, som i høj grad er kendetegnende for Star Tour. Denne ses dog i en noget lysere nuance end farven i det gamle brand. At skifte den blå farve, som forbindes med Star Tour, ud med rød og hvid, ville kunne få konsekvenser, idet rødt og hvidt sandsynligvis forbindes med Dansk Folkeferie A/S, ligesom gult forbindes med Spies A/S, og grønt med Tjæreborg A/S 12. Koncernen har valgt smilet som master brand logo, idet det er et af de få udtryk, som betyder det samme for alle mennesker over hele verden og i alle kulturer. Ordene World of skulle gerne tydeliggøre, at der her er tale om meget mere end bare et brand, nemlig en international platform af kunder, medarbejdere og brands. Det nye master brand skal afspejle den fælles brand mission: Putting af smile on people s faces. Med visionen om at TUI is the most beautiful time of the year, og brand værdier såsom Opening doors, Going beyond og Enjoying life, håber koncernen på at kunne at give kunderne en total brand experience ved at yde en høj service og være professionelle og troværdige 13. I en pressemeddelelse fra august 2001, hvor master brandet blev præsenteret, udtrykker bestyrelsesformanden i Preussag, Dr. Michael Frenzel, det således: Our plan is to create a sustainable major global brand-world that is unique in the whole 10 Samtale med Jan Svejsø, Butikschef Århus, Star Tour, oktober Preussag AG, op.cit., (Internt kampagnemateriale om World of TUI), ss Welløv, op.cit. 13 Preussag AG, op.cit., (Internt kampagnemateriale om World of TUI), ss. 2-3 og 6 4
8 international tourism and leisure industry 14. Selvom koncernens rejsebureauer mv. samles under World of TUI -paraplyen og dermed danner én stor tourism brand family, så vil Star Tour beholde sit eget navn og stadig fungere som et selvstændigt salgsselskab under Preussag. Det nye master brand blev introduceret i Tyskland i efteråret Og Star Tours nye tourism brand bliver lanceret i marts/april 2002 i forbindelse med præsentationen af det nye vinterkatalog 2002/03. Hele introduktionsprocessen forventes at tage to år. Ude på rejsemålene er man begyndt med sommerdestinationerne, som f.eks. Mallorca, således at de danske kunder ikke ser det nye tourism brand på vinterdestinationerne i forbindelse med Star Tour før efter lanceringen i foråret 15. Man kan dog allerede se det nye master brand samt finde links til Preussags og World of TUI s hjemmesider på Star Tours hjemmeside 14 Preussag AG, op.cit., (New master brand World of TUI creates international brand concept for Tourism Division/Seamless brand experience for its customers). Der er vores plan at skabe et bæredygtigt global brandunivers, som er unik i hele den internationale turistbranche (vores oversættelse). 15 Welløv, op.cit. 5
9 2. Analysemetoder og evalueringskriterier Relevant og nutidig information bliver stadig mere vigtig for virksomheder, idet data sætter virksomheden i stand til at træffe de rigtige strategiske beslutninger i en stadig mere omskiftelig verden. I forbindelse med dataindsamling er det vigtigt, at den pågældende virksomhed udarbejder en fornuftig problemformulering, der indeholder en klar beskrivelse af det problem, der skal undersøges samt den metode, der skal anvendes for at undersøge dette. Inden for undersøgelsesmetoder opererer man overordnet set med to forskellige metoder, nemlig den kvalitative og den kvantitative metode. Begge metoder har naturligvis fællestræk og modsætninger, jf. kapitel 3 og 4, men de tjener begge til at illustrere forskellige aspekter i forbindelse med en undersøgelse, hvad enten det drejer sig om at kortlægge holdninger til et bestemt emne, produkt eller service, finde svar på spørgsmål, be- eller afkræfte hypoteser eller teorier etc. Hvilken analysemetode, man vælger, afhænger overordnet set af tre faktorer: repræsentativitet, validitet og reliabilitet Repræsentativitet antal svar/respondenter 16 Begrebet repræsentativitet dækker over antallet af respondenter i det anvendte sample, jf. bilag 2. Et højt eller lavt antal respondenter har derfor stor indflydelse på, hvor præcis og dækkende et evalueringsresultat fremstår. Det skal dog siges, at repræsentativitet ikke er automatisk sikret via et stort sample, udvælgelsen af de inkluderede respondenter har også indvirkning på undersøgelsens repræsentativitet. Er der tale om et bredt og dækkende udsnit af befolkningen, vil repræsentativitetsgraden naturligvis være højere, end hvis man kun havde undersøgt et sample på 10 personer. Valget af størrelse/bredde af respondentgruppens sammensætning vil have indflydelse på analysens resultat, og man vil være nødt til at tage højde for eventuelle skævheder i populationen for at gøre analyseresultatet så adækvat som muligt. 16 Schrøder, Kim Christian (2001): Beyond the Pioneer Days! Where is Reception Research Going? I: Nordicom Review, vol. 22, nr. 1 6
10 2.2. Validitet brugbarhed af svar 17 Begrebet validitet refererer til den specifikke brugbarhed/gyldighed af en måling, dvs. i hvilken grad, det er muligt at opnå en meningsfuld tolkning i forhold til måleresultatet. Validitet betegner sandsynligheden for, at svar er korrekte, eller med andre ord den grad af sandhed man tillægger et evalueringsresultat. Validitetsgraden afhænger af forskellige faktorer såsom, hvor upåvirkede af ydre eller indre stimuli respondenterne var i svarøjeblikket samt naturligvis den specifikke spørgsmålsformulering. Har spørgsmålene været f.eks. ledende eller tvetydige, vil dette have stor indflydelse på validitetsgraden. Hertil skal lægges faren for, at respondenten har svaret uærligt på de stillede spørgsmål. Et aspekt, der specielt gør sig gældende, når man undersøger tabubelagte emner, der berører f.eks. social anseelse. Risikoen for, at respondenten har svaret forkert med vilje, eller at vedkommende simpelthen har misforstået spørgsmålet, er naturligvis også tilstede. I denne sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at en fastlæggelse af en konkret problemstilling er medvirkende til at sikre validiteten, da man på denne måde får konkretiseret, hvad man skal spørge ind til. Om man får undersøgt det, der er hensigten, kræver således spørgsmål, der specifikt spørger ind til de emner, man ønsker belyst Reliabilitet - troværdighed i svar Ved reliabilitet forstår man den pålidelighed, reproducerbarhed eller konstans, man finder i de enkelte målinger, dvs. i hvilken grad man antager målingen for værende fejlfri, samt i hvilken grad de enkelte målinger ved gentagelse af analyse/evaluering vil give det samme resultat. Eller sagt med andre ord hvor megen vægt de svar, undersøgelsen er kommet frem til, tillægges. Systematik er i denne forbindelse et nøgleord, dvs. en undersøgelses reliabilitet vil fremstå som høj, hvis respondenternes svar har gennemgået en systematisk indtastning og behandling, og hvis flere personer, udover den konkrete forsker, efterfølgende har sammenholdt resultaterne. I forbindelse med en estimering af reliabilitetsgraden er det desuden nødvendigt at overveje de latente/evidente faktorer, der kan påvirke resultatet af en undersøgelse. Hermed menes de forhold i selve dataindsamlingsprocessen, der har kunnet forårsage fejl. Respondenten kan have sat kryds det forkerte sted, interviewer kan have registreret et svar forkert osv. 17 Dette hovedafsnit og det følgende hovedafsnit er baseret på følgende kilder: Schrøder, op.cit., Dataindsamling, DMA/Research, u.å., ss. 5-6 og Vigtige begreber, Danske Fysioterapeuter, u.å,. 7
11 2.4. Generelle karakteristika ved kvantitative analysemetoder 18 Man vil typisk anvende de kvantitative analysemetoder, når man vil afdække spørgsmål såsom hvor mange, hvor meget, hvor ofte samt i et vist omfang for at få determineret disses gradueringsmuligheder gennem forskellige variabler såsom meget, mindre, lidt. Kort fortalt siger denne metode noget om udbredelse, styrke og gennemsnit af et bestemt fænomen. Fordelene ved en kvantitativ undersøgelse er dels dens anvendelse i forbindelse med estimering og kvantificering af effekten af forskellige faktorer (årsag/virkning), dels dens præcision og hermed store statistiske reliabilitet og repræsentativitet. Metodens fokus er præcist, smalt og lukket, hvilket giver de bedste vilkår for en logisk og deduktiv ræsonering. Ydermere gør den stramme og kontrollerede struktur denne metode til et værdifuldt måleinstrument i forbindelse med stort set alle opgaver samt til at eftertjekke kvalitative og måske mere analytiske data. Derudover er prisen for en sådan undersøgelse i reglen noget lavere end ved de kvalitative undersøgelsesmetoder, og udførelsen er til tider også hurtigere. Dette gør denne undersøgelsesmetode mindre ressourcekrævende for de enkelte virksomheder. Der er dog også ulemper ved denne metode. Resultater kan ofte generaliseres samt opstilles statistisk fra sample til population, men de kan ikke, som i tilfældet med kvalitative analyser, afdække de mere ubevidste og emotionelle årsager, der ligger bag en holdning, beslutning osv. Derudover er arbejdet med den kvantitative metode opbygget strengt sekventielt, dvs. undersøgelsesdesignet kan ikke ændres under vejs. En yderligere svaghed ved denne metode er det faktum, at den kun måler få dimensioner af et givent aspekt. Et faktum, der skal tages højde for i selve analysen af de indsamlede informationer. Disse karakteristika vil blive behandlet nærmere i kapitel 3. Eksempler på kvantitative undersøgelsesmetoder er spørgeskemaer, hall-tests, stop interviews og tele- og busundersøgelser. 18 Dette hovedafsnit er baseret på følgende kilder: Metoder, Megafon, u.å., Kvantitative Undersøgelser, AC Nielsen AIM, u.å., og Schrøder, op.cit. 8
12 2.5. Generelle karakteristika ved kvalitative analysemetoder 19 Til forskel fra den kvantitative metode, der tager udgangspunkt i princippet om årsag/virkning, søger de kvalitative undersøgelsesmetoder årsagssammenhænge. Via relativt små samples beskæftiger denne metode sig med at opnå en dybere og mere nuanceret viden om de emner, der skal belyses i analysen samt udforske og få svar på spørgsmål såsom hvordan og hvorfor. De kvalitative analysemetoder lægger særlig vægt på fortolkning af data og foretages ofte med forskellige projektive teknikker, der afdækker respondentens dybere og ofte ubevidste - motiver, præference, værdier, holdninger, ønsker og behov. Eller sagt med andre ord teknikker, der trænger ind bag den facade, respondenten præsenterer udadtil for på den måde at udforske og komme i dybden med udvalgte problemstillinger. Den kvalitative analysemetode er velegnet til både eksplorative og eksplanative formål, dvs. til at frembringe en ny, nuanceret og mere detaljeret indsigt i respondentens forhold til emnet f.eks. pro/kontra holdninger samt til at identificere, forklare og uddybe disse forhold. Kvalitative metoder er desuden brugbare til at generere nye ideer/kreative input til produktudvikling og kommunikationsudvikling via f.eks. brainstorming om produkter/kampagner (værdier, symbolik), smagstest o. lign. samt til opstilling af f.eks. hypoteser, der senere kan testes vha. kvantitative metoder. Der er mange fordele ved denne metodeform. Den åbne spørgestruktur (respondenten har mulighed for at komme med mere følsomme og nuancerede forklaringer), udsagnenes dybde (respondenten kan forklare og uddybe udsagn) samt undersøgelsesdesignets fleksibilitet (kan ændres under vejs) bevirker alt i alt, at undersøgelsens resultatet tilgodeser spørgsmålet om validitet. På trods af, eller netop på grund af, metodens karakteristika, er der dog også ulemper forbundet med brugen af denne undersøgelsesform. For det første er kvalitative resultater i sagens natur ikke repræsentative i statistisk forstand, idet man normalt opererer med et meget lille sample. For det andet skal man være opmærksom på den bias (empati), der kan opstå i interviewsituation mellem interviewer/moderator og respondent. 19 Dette hovedafsnit er baseret på følgende kilder: Megafon, op.cit., Kvalitative Undersøgelser, AC Nielsen AIM, u.å., Den kvalitative metode, Scharling, u.å., Teori, Alsted Research A/S, u.å., ss. 6-1 og Schrøder, op.cit. 9
13 Hertil kommer naturligvis spørgsmålet om forudindtagethed, dvs. intervieweren kan uforvarende komme til at præge respondenten via tonefald mv. De to sidstnævnte forhold kan have stor indflydelse på validiteten af undersøgelsens resultat. Sidst men ikke mindst skal man være opmærksom på flertydighed i datamaterialet, der betyder, at det kan være svært at sammenligne, kategorisere og præcisere resultaterne/data i det indsamlede materiale, hvilket i sidste instans kunne gå hen og få betydning for reliabilitetsgraden. En yderligere ulempe i forbindelse med de kvalitative undersøgelsesmetoder er prisen. Det vil normalt være noget dyrere at foretage en sådan analyse, idet man skal påregne højere omkostninger til indsamling og bearbejdning af datamateriale etc, end ved de kvantitative undersøgelser. Fokusgrupper, enkelt- eller duo-interviews, guidestyrede interviews samt rollespil er alle eksempler på kvalitative analysemetoder Valg af analysemetode - triangulering 20 Som nævnt ovenfor, er der to overordnede tilgange med hensyn til valg af analysemetode, nemlig de kvalitative og de kvantitative metoder. Kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder kan naturligvis anvendes hver for sig, men ved at benytte en kombination af de to metoder kan der opnås en synergieffekt i dataindsamlingen samt i den information, der kan uddrages fra de individuelle undersøgelser. Traditionelt set har emnet markedsanalyse, formidlet gennem kvantitative analyseformer, i høj grad fokuseret på begreber såsom statistisk (u)sikkerhed og repræsentativitet som målestok for pålideligheden. Hvorvidt det, der måltes, havde relevans eller var forståelig for modtageren, dvs. validiteten i undersøgelsen, var mindre aktuelt. Resultatet af en sådan fokusering var, at mange undersøgelser, der udadtil besad en meget høj grad af statistisk sikkerhed, kunne rumme store validitetsproblemer på grund af en manglende følsomhed over for respondenternes kontekstuelle situation. For som en ekspert udtaler: We may have examined the wrong phenomena with a maximum of accuracy Dette hovedafsnit er hovedsageligt baseret på Schrøder op.cit. og Alsted Research A/S, op.cit. (Teori), ss Alsted Research A/S, op.cit. (Teori), s
14 På grund af et stigende krav om at opnå et højt niveau med hensyn til både reliabilitet, validitet og repræsentativitet anvendes de kvalitative og kvantitative metoder nu sjældent alene i undersøgelser. Specielt når analysebehovet består både i kvalitativt at udforske en problemstilling og kvantitativt at dokumentere omfanget af de forhold, der knytter sig til problemstillingen, vil det være en fordel at kombinere de to analysemetoder, dvs. at foretage triangulering. Princippet triangulering består i at differentiere analysebehovene for derefter at dedikere de forskellige metoder/teknikker ved indsamling og analyse af data til disse behov. Denne metodekombination skulle gerne kompensere for de forskellige metoders dårlige sider. På denne måde bliver der taget højde for samt indfanget forskellige aspekter/facetter, og analysen lever således op til de respektive kriterier om validitet, reliabilitet, repræsentativitet. Med andre ord så består udfordringen i dag i at producere et undersøgelsesdesign, der samler de stærke og svage sider fra både de kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder for på denne måde at skabe en analytisk fremgangsmåde, der i bedste fald ingen svage sider har, eller i hvert fald så få som muligt. Og dette vel og mærke inden for de til formålet øremærkede økonomiske ressourcer. 11
15 3. Kvantitative analysemetoder 22 I dette kapitel vil vi gennemgå forskellige aspekter i forbindelse med spørgeskemaer, som hører til de kvantitative analysemetoder. Vi indleder kapitlet med en generel introduktion til emnet spørgeskemaer, herefter følger mere uddybende information om de forskellige typer af spørgeskemaer. Rækkefølgen vil være som følger: postspørgeskemaer, Internet spørgeskemaer og telefoninterviews, og til slut vil vi komme ind på, hvad vi kan få ud af brugen af disse i forbindelse med Star Tour. Spørgeskemaet hører, som sagt, til gruppen af de kvantitative undersøgelsesmetoder, idet metoden dækker et stort antal respondenter, og svarene (primært af den lukkede kategori) efterfølgende kan tabuleres og analyseres statistisk. Der findes forskellige kvantitative undersøgelsesmetoder baseret på spørgeskemaer: postspørgeskemaer og Internet spørgeskemaer, telefoninterviews og standardiserede interviews. Vi har valgt at koncentrere os om de tre førstnævnte, da man ved disse typer på en forholdsvis billig måde kan nå ud til respondenter i et større geografisk område, end det er tilfældet ved det standardiserede interview. Fælles for de valgte metoder er, at der ligger et spørgeskema til grund for de stillede spørgsmål. Det, der varierer, er den måde, hvorpå respondenten får stillet spørgsmålene, og om der er en interviewer til stede, som ved telefoninterviewet, eller ej. Der er naturligvis både fordele og ulemper forbundet med brugen af de tre valgte typer, hvilket vil blive beskrevet yderligere senere i dette kapitel. Der er dog mange lighedspunkter mellem de tre ovennævnte metoder. Med hensyn til aspektet repræsentativitet, jf. afsnit 2.1, er graden af denne forholdsvis høj for alle tre typer, idet det udvalgte sample normalt er stort og derfor kan dække over et større geografisk område. Validiteten, jf. afsnit 2.2, afhænger af spørgsmålsformuleringen, dvs. om spørgsmålene har været formuleret neutralt og utvetydigt, eller om der har været støj i kommunikationen. Ved telefoninterviewet kan eventuelle misforståelser afklares med det samme, hvilket ikke gør sig gældende for de to andre metoder. Hertil skal lægges risikoen for, at den tilstedeværende interviewer indirekte kommer til at påvirke respondenten via tonefald osv. 22 Dette kapitel er baseret på følgende kilder: Andersen, Ib (1997): Den skinbarlige virkelighed om valg af samfundsvidenskabelige metoder, Frederiksberg, Samfundslitteratur, ss , Andersen, Ib; Enderud, Harald (1990): Udformning og brug af spørgeskemaer og interviewguides, I: Valg af organisationssociologiske metoder, København, Samfundslitteratur, ss , Zikmund, William G. (2000): Business Research Methods, Fort Worth, Dryden, ss
16 Hvad angår reliabilitet, jf. afsnit 2.3., vil graden af denne ikke variere meget fra metode til metode, selvfølgelig under forudsætning af at den indsamlede information er behandlet korrekt, dvs. at der ikke er opstået fejl o. lign. under f.eks. indtastningen. De tre aspekter, repræsentativitet, reliabilitet og validitet vil blive diskuteret yderligere under de respektive hovedafsnit Konstruktion af spørgeskemaer 23 Når en virksomhed vælger at benytte spørgeskemaer, er det vigtigt på forhånd at udarbejde en adækvat problemformulering, da man på denne måde kun spørger ind til det, man har behov for at vide. En sådan problemformulering skal indeholde de variabler, man ønsker at måle, og vil fungere som en uundværlig basis, når der skal tages stilling til formulering og rækkefølge af spørgsmålene. Med hensyn til spørgsmålsformulering er denne ens for de tre metoder. I konstruktionen af skemaet skal man være opmærksom på aspekter såsom ordvalg (man skal undgå fremmedord, slang eller fagjargon) samt spørgsmålenes opbygning (man skal undgå lange sætninger, ledende og tvetydige spørgsmål). Herudover anbefales det at holde antallet af spørgsmål under 30. Et andet vigtigt aspekt er respondentens selvværd, der selvfølgelig altid skal respekteres. Med hensyn til spørgsmålenes form kan det være en fordel at indlægge kontrolspørgsmål, som så kan fungere som filtre, der kan afsløre uærlighed eller inkonsekvens i respondentens svar. Man skal desuden tage stilling til, om man vil bruge direkte eller indirekte spørgsmål. Den indirekte form kan især være en fordel ved tabubelagte områder. Valget af åbne versus lukkede spørgsmål afhænger af typen af informationer, man vil indsamle. Har man konkrete ting, man vil have afdækket, er den lukkede spørgsmålstype at fortrække, hvorimod de åbne spørgsmål egner sig bedst, hvis man vil undersøge holdninger, meninger, bevæggrunde mm. Endvidere skal man være opmærksom på, at brugen af de åbne spørgsmål tangerer de kvalitative undersøgelsesmetoder, og de kan derfor være vanskelige at afkode og efterfølgende tabulere. Et faktum, man skal tage højde for i sin ressourceallokering. Vælger man den lukkede kategori, er det dog muligt at graduere svarmulighederne, hvis man er interesseret i f.eks. at måle, hvor enig respondenten er i et udsagn. I denne forbindelse skal det dog fremhæves, at man bør have et lige antal afkrydsningsmuligheder, da man ellers kunne risikere, at respondenterne sætter kryds i 23 Dette hovedafsnit er hovedsageligt baseret på følgende kilder: Andersen, op.cit., ss og Andersen og Enderud, op.cit., ss
17 midterfeltet og dermed ikke seriøst tager stilling til spørgsmålet. Antallet af afkrydsningsmuligheder til hvert enkelt spørgsmål bør naturligvis også begrænses, idet det ellers vil være et hestearbejde at tabulere svarerne efterfølgende. Under udarbejdelsen af spørgeskemaet skal man også vurdere en eventuel rækkefølge af spørgsmålene. Om man vælger at gå fra det specifikke til det generelle, eller omvendt, er under stadig diskussion og overlades til den respektive skemakonstruktør. Så længe man sikrer skemaets logik ved bl.a. at samle spørgsmålene i overordnede temaer, sørger for at indsamle den ønskede information samt udelukker potentielle fejlkilder, har man mere eller mindre frit spil. Herudover er det en selvfølge, at de respektive respondenter bliver informeret om undersøgelsens formål, hvem der står bag undersøgelsen, og hvad den skal bruges til. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser er det desuden vigtigt, at respondenten bliver garanteret absolut anonymitet. Og det er naturligvis en selvfølge, at dette overholdes af dem, der står bag undersøgelsen. Arbejdsgangen i forbindelse med spørgeskemaer er af natur strengt sekventiel 24, og der er således ingen vej tilbage, når undersøgelsen først er sat i gang. En pilotundersøgelse vil derfor kunne fange eventuelle tvetydige spørgsmål, manglende logik osv. Aspekter, som i værste fald kunne gå ud over evalueringskriterierne validitet og reliabilitet. Denne pilotundersøgelse bør udføres på en lille gruppe personer, der vel og mærke afspejler den totalpopulation, man vil undersøge. Efter denne generelle gennemgang af spørgeskemaer vil vi nu gå i dybden med de udvalgte typer inden for de kvantitative undersøgelsesmetoder. I de følgende afsnit vil vi behandle emner såsom karakteristika og fordele og ulemper ved de forskellige typer, samt på hvilken måde kvalitetskriterierne bliver tilgodeset via disse Hvad er et postspørgeskema 25 Postspørgeskemaet 26 afviger fra de andre undersøgelser baseret på spørgeskemaer (bortset fra 24 Kvantitative interviewtyper, Alsted Research A/S, u.å., s Betegnelsen postspørgeskema dækker både over den type af spørgeskemaer, der udsendes til respondenten og herefter returneres via postvæsenet af denne, samt den type, der uddeles til respondenten for herefter at blive indsamlet af den undersøgende virksomhed. 26 Postal, Gallup, u.å., Alsted Research A/S, op.cit. (Kvantitative interviewtyper), s.2, DMA/Research, op.cit., s. 2 14
18 Internet spørgeskemaet), idet respondenterne skal selv udfylde spørgeskemaet. Herefter vil den undersøgende virksomhed 27 så enten indsamle spørgeskemaet eller bede respondenten om at indsende dette. Formålet med postspørgeskemaet er at indsamle en stor mængde data på en forholdsvis billig, hurtig og pålidelig måde 28. Valget af netop denne metode afhænger af den vægt, man tillægger faktorer såsom repræsentativitet, validitet og reliabilitet. Hertil skal lægges målgruppens karakteristika, virksomhedens økonomiske formåen samt det tidsmæssige aspekt. Konstruktionen af postspørgeskemaet er nærmest et kapitel for sig, jf. afsnit 3.1. Der er dog flere ting, som man skal have in mente, når man har med postspørgeskemaer at gøre. Først og fremmest skal den undersøgende virksomhed ved udsendelse/uddeling af spørgeskemaet give respondenten besked om, hvem der står bag ved undersøgelsen, formålet med undersøgelsen, og hvad den skal bruges til, samt naturligvis hvornår der er seneste frist for indsendelse eller afhentning af skemaet 29. Det postale spørgeskema, eller dettes følgebrev, skal desuden indeholde instruktioner til respondenten mht. den specifikke håndtering af skemaet, herunder hvordan dette skal udfyldes. En passant skal det nævnes, at hvis spørgeskemaet forventes indsendt pr. post, skal der naturligvis vedlægges en adresseret og frankeret svarkuvert. På denne måde lettes respondentens arbejde, hvilket igen kan være med til at sikre en høj svarprocent Fordele og ulemper ved postspørgeskemaer Stordrift 30 er en af de vigtigste fordele ved denne metode til indsamling af data. Og postale spørgeskemaer bruges da også især, når man ønsker at ramme et stort udsnit af populationen, idet den gennemsnitlige pris pr. spørgeskema er lav set i forhold til svarprocenten. Den forholdsvis lave pris skal også ses i lyset af, at postale spørgeskemaer er nemme at administrere. De indsamlede informationer kan indscannes og kræver derfor kun få personer til at behandle disse. I denne forbindelse skal det dog nævnes, at denne fordel især gør sig gældende, hvis skemaet overvejende indeholder spørgsmål af den lukkede type. En anden væsentlig fordel ved de postale spørgeskemaer er deres medvirken til virksomhedsprofilering 31. Spørgeskemaets papirkvalitet, typografi og layout har en klar 27 Begrebet den undersøgende virksomhed dækker både den virksomhed, der foretager undersøgelsen, og det firma, som eksempelvis bestiller undersøgelsen. 28 Andersen, op.cit., s Andersen og Enderud, op.cit., s. 280 Denne note gælder for resten af dette tekstafsnit. 30 Gallup, op.cit., Alsted Research A/S, op.cit., (kvantitative interviewtyper), s. 2 og DMA/Research, op.cit., s Alsted Research A/S, op.cit., (Kvantitative interviewtyper), s. 2 15
19 signalværdi i forhold til respondentens opfattelse af den undersøgende virksomhed. Hertil skal lægges den motivationsfaktor, der er indbygget i et kvalitetsskema. Et omhyggeligt og kreativt udformet spørgeskema kan være med til at signalere, at der er alvor bag, eller sagt med andre ord at virksomheden virkeligt er interesseret i at høre respondenternes mening om eller opfattelse af et bestemt fænomen. En yderligere fordel er muligheden for at medsende materiale 32 til det udvalgte sample i form af f.eks. vareprøver. På denne måde kan virksomheden få direkte respons på potentielle udvidelser af varesortimentet, emballageændringer osv. Der er dog også ulemper forbundet med de postale spørgeskemaer, og mange virksomheder fravælger af forskellige årsager ofte denne metode 33. For det første kan arbejdet med de postbesørgede spørgeskemaer gå hen og blive en ret langvarig proces, i og med at man skal vente på, at respondenten returnerer skemaet. For det andet betyder det postale spørgeskemas strengt sekventielle struktur, at det er umuligt at revidere skemaet undervejs. For det tredje går den forholdsvis lave kontrol med antallet af besvarelser ud over repræsentativiteten. Dette skal ses på baggrund af den risiko for frafald, der er tilstede ved brugen af de postale spørgeskemaer. Svarprocenten kan ikke forudsiges, da man jo ikke kan tvinge respondenterne til at svare. Derudover må man tage med i sine betragtninger det faktum, at nogle personer vælger slet ikke at reagere pga. bl.a. mangel på interesse for det pågældende emne. Spørgsmålet om validitet er vigtig i forbindelse med postspørgeskemaet, idet de indsamlede data kan være af varierende kvalitet. Respondenten kan ikke få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål, eller selv tage højde for tvetydigheder i spørgsmålsformuleringen. Dette modsvares dog til dels af tids- og anonymitetsaspektet i selve svarsituationen. Ved de postale spørgeskemaer har respondenten god tid til besvarelse 34, dvs. vedkommende kan i ro og mag udfylde det modtagne spørgeskema og har dermed muligheden for at tjekke de pågældende svar, konsultere fakta i rapporter etc. Muligheden for at sikre den enkelte respondents anonymitet øger sandsynligheden for ærlige og oprigtige svar fra den adspurgte 35. Hvad angår aspektet reliabilitet, vil graden af denne normalt fremstå som høj. I og med at svarene kan indscannes direkte, formindskes risikoen for fejl i selve indtastningsøjeblikket. 32 Ibid., s. 2 og Gallup, op.cit. 33 Alsted Research A/S, op.cit., (Kvantitative interviewtyper), s Gallup, op.cit. 35 DMA/Research, op.cit., s. 3 16
20 I forbindelse med postspørgeskemaer opererer man med begreberne eksternt og internt bortfald 36. Når man taler om eksternt bortfald, refererer man til det faktum, at hele skemaer forbliver ubesvarede. Internt bortfald drejer sig om de situationer, hvor respondenterne undlader at besvare nogle af skemaets spørgsmål. Det skal dog siges, at eksternt bortfald generelt vil være mindre ved indsamling end ved returnering via postvæsenet. Der er naturligvis forskellige tommelfingerregler, man kan holde sig til mht. at afværge bortfald og dermed øge svarprocenten. En gylden regel siger: jo kortere spørgeskema jo bedre. Når man tager det store antal spørgeskemaer etc., vi støder på i vores dagligdag, i betragtning, forekommer dette som en naturlig forholdsregel. Nu til dags føler mange, at de bliver overdænget med spørgeskemaer, så et kort og overskueligt spørgeskema vil være mindre ressourcekrævende for respondenten og vil dermed lette vedkommendes arbejde væsentligt, hvilket så igen skulle sikre en højere svarprocent. Der er andre faktorer, der kan påvirke graden af bortfald. Jo mere officiel eller kendt en afsender fremstår, jo større er chancen for positiv tilbagemelding fra respondenterne. Det samme gør sig gældende for arten af de ønskede svar, idet chancen for, at respondenterne returnerer spørgeskemaet, er større i de situationer, hvor de adspurgte skal svare på spørgsmål af mere faktuel/objektiv art, end når det drejer sig om spørgsmål af subjektiv karakter. Bortfald kan også forebygges ved f.eks. at tilbyde incentives i form af konkurrencer, vareprøver osv. Om denne mulighed for respondentmotivation vælges afhænger bl.a. af undersøgelsens natur samt virksomhedens økonomiske beskaffenhed. Sidst men ikke mindst er der muligheden for at udsende rykkerskrivelser. Denne mulighed kan selvfølgelig kun bruges, hvis den undersøgende virksomhed har sørget for at registrere (evt. via kodenummer på returkonvolutten), hvem spørgeskemaet er sendt til, og hvem der har returneret dette. Rykkerskrivelser vil normalt øge svarprocenten væsentligt, men det skal dog siges, at udsendelse af mere end én rykkerskrivelse normalt ikke vil have den store effekt Andersen, op.cit., ss. 209, Denne note gælder frem til næste note. 37 Andersen og Enderud, op.cit., s
1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereKvantitative metoder 5.3.2010
Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereKvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013
Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold
Læs mereKvantitative metoder 09.03.2010
Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 10 Uge 17-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE
SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereTEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL
TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 11 Uge 39-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs mereRepitition. 25. november 2013
Repitition 25. november 2013 Dagsorden Jeg stiller spørgsmål I svarer (forhåbentligt) Vi diskuterer. Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Metodiske overvejelser Overvejelser og valg
Læs mereAGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse
MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereMålgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010
Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereAllerød Kommune Dagtilbud
Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereInformationskildernes opdeling
Fig. 12.1 Informationskildernes opdeling. Informationskildernes opdeling Informationskilder Interne data Eksterne data Primære data Sekundære data Procent af familier med besiddelse af varige forbrugsgoder
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereBorgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper
Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N
SUNDHEDSSTYRELS EN ALKOHOL T A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N A L H A M B R AV E J 1 2 1 8
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2018
Rapport Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 118-20773.20 Side 1 af 13 10-10-2018 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk Lab. Edisonsvej 24 5000 Odense C Danmark Tlf. +45
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereKreativitet & Kommunikation St. Kongensgade 81B DK-1264 København K Kreakom.dk
At indlede et nyt bureausamarbejde er en stor og vigtig beslutning som annoncør. Kompetencer, kreativitet, pris og ikke mindst kemi er blot nogle af de parametre, der gerne skal gå op i en højere enhed,
Læs mereMARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD
DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereBoligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed
Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar Gallup
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mere5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?
Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....
Læs mere2. Indledende sonderinger (eksplorative forundersøgelser) Sekundære data Kvantitative og kvalitative Desk research
Mark edsanalyseproc essen 1. Problemerkendelse 2. Indledende sonderinger (eksplorative forr) Herunder: Sekundære interne og eksterne data samt primære interne data 3. Problemformulering og mål for n 4.
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereKORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER
ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer
Læs merePenge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen
Penge- og Pensionspanelet Økonomi 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete udgifter
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereDR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne
DR Nyheder Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne Rapport - Epinion A/S 27. januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Borgernes holdning...5 4 Kryds
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereMarkedsanalyse for Boligindretningsbutikker
Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: T212020 Side 1 af 13 02-10-2016 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2017 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: 117-22559.50 Side 1 af 13 02-10-2017 DELTA - a part of FORCE Technology Teknisk-Audiologisk
Læs mereSpørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereMarkedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler
Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereLEFT MARGIN
Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omhandlende bryllup og økonomi for danskere der er inden for de seneste 36 måneder har indgået deres første
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereTESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP
TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereBrevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag
Post Danmark Analyse af danskernes brevvaner 2008 Januar, 2008 Brevets kvaliteter i en digitaliseret hverdag 1 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål 3 Side Resultater Hovedresultater 4 Præference
Læs mereTips til at lave en ansøgning
Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du
Læs mereBrugerundersøgelse Lægemiddelkorpus
1 Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus Vi føler, at vi med Korpus-redskabet har fået et løft i forbindelse med vores oversættelsesarbejde både kvalitets- og tidsmæssigt (lægemiddelvirksomhed) Oversættelsesredskabet
Læs mereRepition. 7. november 2011
Repition 7. november 2011 Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Hvad er samfundsvidenskabelig metode? Forskningsmetoder, der benyttes til at indsamle viden om personers holdninger og
Læs mere