Forskning i frivillighed og civilsamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i frivillighed og civilsamfund"

Transkript

1 Forskning i frivillighed og civilsamfund Med dette oplæg ønsker Frivilligrådet at give sit bidrag til overvejelserne om iværksættelse af et nyt ambitiøst forskningsprogram om frivillighed og civilsamfund i Danmark. Frivilligrådet har gennemført en serie drøftelser af, hvor der er behov for en fornyet forskningsindsats og i forbindelse med udarbejdelse af dette oplæg sikret sig bidrag fra andre aktører, herunder fra forskellige dele af forskningsmiljøet på området. Frivilligrådet har med sit reformoplæg Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne sat fokus på medborgerskab, civilsamfundet og dets organiseringer og samspillet mellem disse og samfundslivets øvrige aktører. Reformoplægget påviser behovet for et holdnings- og kulturskifte og diskuterer rammebetingelsers betydning for at frisætte medborgerskab og skabe en ny og bæredygtig velfærd i samspil mellem borgerne og samfundets aktører og institutioner. Det perspektiv, Frivilligrådet anlægger i reformoplægget, kalder på en bredere tilgang end den, der traditionelt har været afgrænsningen i dansk frivilligforskning, således at også civilsamfundsproblematikker uden for foreningsmæssigt organiserede fællesskaber og medborgerskab inddrages som temaer. Frivilligrådet anbefaler, at der snarest tages initiativ til gennemførelse af en ny omfattende undersøgelse af befolkningens frivillige indsats i formelle såvel som uformelle rammer, således at det bliver muligt at sammenholde data med tilsvarende undersøgelser, som netop er afsluttet i Norge og Sverige. Samtidig anbefales det, at der via et flerårigt forskningsprogram løbende afsættes midler til at understøtte forskning i de tematikker, som er listet nedenfor under overskrifterne: Deltagelse og medborgerskab Ændringer i foreningslivet og roller i velfærdsløsningen Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer Virksomheders samspil med lokalsamfundet og foreningslivet Fremme af social innovation Det anbefales, at der afsættes midler til fremme af netværk i forskningsmiljøet og koordination mellem forskningsenheder på området, samt til løbende drøftelse af forskningstematikker og forskningsresultater mellem forskere og andre aktører. Status på forskningen i frivillighed og civilsamfund Den seneste større forskningsmæssige kortlægning af frivillig indsats i Danmark blev gennemført i årene som en del af et internationalt komparativt forskningsprogram, the Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project. Undersøgelsen, som i Danmark kom til at hedde Frivillighedsundersøgelsen, blev i Danmark finansieret ved en bevilling fra Socialministeriet (PUF-puljen), suppleret med mindre bevillinger fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet m.fl. 1 Frivillighedsundersøgelsen omfattede tre delundersøgelser: 1. Befolkningens deltagelse i frivilligt arbejde 2. Frivilligsektorens organisering 3. Sektorens økonomiske og beskæftigelsesmæssige omfang 1 I alt bevilligede 6 ministerier hver 1 mio. kr. Bevillingerne blev koordineret af Socialministeriet. 1

2 Undersøgelsen blev gennemført i regi af et konsortium, et samarbejde mellem frivilligforskere fra flere forskningsenheder ved Ålborg Universitet, det daværende Socialforskningsinstituttet, RUC, Syddansk Universitet. Resultaterne er gengivet i SFI s skriftserie om Frivillighed og non-profit i Danmark 2. Endvidere er udgivet en antologi om Det frivillige Danmark med analyser og perspektiveringer 3. Der er ikke udgivet nogen samlet oversigt over frivilligforskning i Danmark siden Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen i 2001 redigerede en nordisk antologi om frivilligt arbejde 4. Dog kan der findes henvisning til mange relevante undersøgelser fra Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside samt i antologien Det frivillige Danmark fra Endvidere har CEV, organisationen af europæiske frivilligcentre, udgivet en ikke udtømmende forskningsbibliografi i , som kategoriserer forskning i de europæiske lande, herunder Danmark, efter 10 forskellige indfaldsvinkler. Endelig findes en tematiseret forskningsoversigt om frivilligforskning i de nordiske lande, som dog ikke rummer titler fra dansk forskning i de senere år 6. Den norske forsker Per Selle er i færd med at gennemføre en kortlægning af nordisk frivillighedsforskning, som forventes udgivet i år. I perioden siden færdiggørelsen af Frivillighedsundersøgelsen er gennemført en række forskellige undersøgelser af delområder, hvoraf her kun nævnes enkelte: Center for socialt entreprenørskab gennemfører en række komparative undersøgelser med sammenligning af socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed i Danmark og andre lande Især har Lars Hulgaard introduceret begrebet socialt entreprenørskab i forskningsmæssig belysning 7. Gunvor Christensen, SFI, har gennemført undersøgelser af etniske minoriteters frivillige organiseringer og frivillige engagement. Endvidere vil ph.d. Stella Semino på Institut for Samfund og Globalisering, RUC, over de næste år arbejde med indvandreres rolle i civilsamfundets organisationer illustreret gennem indvandreres aktive deltagelse i miljøorganisationer. Lars Skov Henriksen, Aalborg Universitet, har haft ansvar for evalueringen af Frivilligcenterpuljen og udgivet fire delrapporter med resultater og perspektiveringer på denne 8. Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet, har stået i spidsen for en undersøgelse af frivillighed i Gigtforeningen 9. På Syddansk Universitet gennemføres i disse år en undersøgelse af kommunalreformens betydning for foreningslivet. Undersøgelsen omfatter dels en gentagelse af foreningsundersøgelsen fra 2004, der blev 2 Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Bjarne Ibsen, Torben Fridberg, Thomas Boje m.fl. SFI s publikationer 05:20, 06:18, 06:19 3 Bjarne Ibsen, Thomas Boje og Torben Fridbjerg (red.) Det frivillige Danmark, Syddansk universitetsforlag Derudover var Frivillighedsundersøgelsen på mange måder et afsæt for en styrket interesse for området i Danmark, hvorfor der i perioden efter afslutning af undersøgelsen er skrevet et meget stort antal specialer og masterafhandlinger om mange aspekter af frivilligt socialt arbejde. Specialerne er tilgængelige på diverse af universiteternes hjemmesider. 4 Bjarne Ibsen og Lars Skov Henriksen (red), Frivillighedens udfordringer nordisk forskning om frivilligt socialt arbejde (Odense Universitetsforlag 2001) 5 The European Volunteer Centre: Bibliography on Volunteer Research, CEV Theien Iselin m.fl.: Frivillige organisasjoner En kommenteret bibliografi, Institutt for samfundsforskning, Oslo Se for eksempel Lars Hulgaard, Sociale entreprenører en kritisk indføring, København De fire delrapporter kan findes på 9 Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen: Frivilligt arbejde i Gigtforeningen, Movements, Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik,

3 gennemført som en del af Frivillighedsundersøgelsen, dels en kvalitativ undersøgelse af kommunalreformens betydning for relationerne mellem foreninger og kommuner. Selv om der efterspørges udvikling af metoder til måling af social værdi af forskellige frivillige indsatser, er det begrænset hvad der findes af forskningsbaseret litteratur i Danmark om dette emne. Rockwoolfonden har dog netop udsendt antologien Når man anbringer et barn som rummer en undersøgelse af sammenhæng mellem civilsamfund/foreningsliv og anbringelsesrater 10. Endvidere har Mødrehjælpen i samarbejde med Rasmus Højbjerg Jacobsen, CBS, netop offentliggjort resultater fra en cost-benefit undersøgelse af støttende indsats i forhold til unge enlige mødre. 11 Delvis relateret til udvalgsarbejder i Socialministeriet er der ved CBS på opdrag fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen gennemført en undersøgelse af partnerskaber mellem virksomheder og frivillige foreninger 12. Thomas P. Boje, RUC, leder et samarbejde om civilsamfundsforskning i regi af det europæiske CINEFOGO-netværk 13. Endelig kan nævnes forskning i social kapital, bl.a. det internationale forskerseminar om Tillid og social kapital arrangeret i CINEFOGO-regi af Lars Skov Henriksen og Lars Torpe 14. Samlet er frivillig- og civilsamfundsforskning i Danmark i de senere år dog præget af en række forskellige enkeltstående undersøgelser, som ikke relaterer til nogen overordnet strategi. Indsatsen i forskellige forskningsmiljøer er af ressourcemæssige grunde mindsket. SFI (Det nationale center for velfærdsforskning) har således ikke videreført frivilligforskning i sin seneste liste af programområder, da der ikke er rekvireret opgaver 15. Som endnu et eksempel på den svage prioritering er kun få spørgsmål i en survey gennemført som gentagelse af undersøgelsen af danskernes værdier, som relaterer sig til holdninger til og engagement i frivillig indsats 16. Andre lande I Sverige fremlagde regeringen i december 2009 regeringspropositionen En politik för det civile samhället (dec. 2009) med forslag til et tværvidenskabeligt forskningsprogram. Som opfølgning på regeringspropositionen har regeringen nu udmeldt et 10-årigt forskningsprogram om frivillighed og civilsamfund med en samlet bevilling på 220 mio. Skr. 10 Signe Hald Andersen: Hvad skyldes de kommunale forskelle? In Når man anbringer et barn, Baggrund, stabilitet og det videre liv, Rockwoolfonden maj Ugebrevet Mandag Morgen nr. 28, Peter Neergaard m.fl.: Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer, Center for samfundsansvar, CBS sept Civil Society And New Forms Of Governance in Europe: 14 Indlæg på seminaret kan findes på Af andre forskere i social kapital kan nævens Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet, og Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet. 15 Torben Fridberg, personlig oplysning 16 En gentagelse af undersøgelse af danskernes værdier gennemført i 1999, publiceret blandt andet i Danskernes særpræg, red. Peter Gundelach, Kbh

4 I marts 2010 har Ersta Sköndal Högskola offentliggjort en undersøgelse af det frivillige engagement i Sverige, som viser en fortsat vækst i den frivillige indsats til det højeste niveau nogensinde, men også peger på risiko for eksklusion af mindre ressourcestærke borgere fra deltagelse i foreningslivet 17. I Norge etableredes i 2008 som opfølgning på Frivillighetsmeldingen 2007 et virtuelt forskningscenter Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor, som er et samarbejdsprojekt mellem Institutt for Samfunnsforskning og Rokkan Instituttet i Bergen. I tillæg til centrets grundbevilling (5,9 mio. Nkr i 2009) er netop tilført yderligere 2,5 millioner Nkr. for perioden Midlerne finansierer to nye projekter Frivillig sektor: en tilstandsanalyse 18 og Staten og organisasjonene. Forskningsbehov i lyset af Frivilligrådets reformoplæg Frivilligrådet har et særligt tværsektorielt udgangspunkt og unikt perspektiv på civilsamfundets muligheder for at bidrage til fornyelse af danskernes velfærd. Reformoplæggets perspektiv er således også bredere end det, der traditionelt har været omfattet af frivilligforskning. Frivilligrådet sætter fokus på medborgerskab, civilsamfundet og dets organiseringer og samspillet mellem disse og samfundslivets øvrige aktører. Reformoplægget påviser behovet for et holdnings- og kulturskifte og diskuterer rammebetingelsers betydning for at frisætte medborgerskab og skabe en ny og bæredygtig velfærd i samspil mellem borgerne og samfundets aktører og institutioner. Det perspektiv, Frivilligrådet anlægger i reformoplægget, kalder på en bredere tilgang end den, der traditionelt har været afgrænsningen i dansk frivilligforskning, således at også civilsamfundsproblematikker uden for foreningsmæssigt organiserede fællesskaber og medborgerskab inddrages som temaer. Mulighedsbetingelserne for det aktive medborgerskab bliver i lande som England i dag debatteret på højt plan, og for at Danmark kan være med på internationalt niveau, er det nødvendigt at afsætte ressourcer til forskning inden for dette felt. Samtidig er velfærdstemaet centralt. Dermed fremstår et behov for en forskningsmæssig indsats, der især fokuserer på tematikker og organisering af betydning for civilsamfundets mulighed for at bidrage til velfærdsudviklingen, herunder i forhold til inklusion og empowerment og forebyggelse af sociale og samfundsmæssige problemer. Et særligt tema er udvikling af frivilligt engagement i gråzonen mellem det offentlige, frivillige organisationer og markedet. Herunder holdningsmæssige ændringer til inddragelse af frivilligt engagement på nye arenaer samt nye typer af frivilligt engagement såsom corporate volunteering, ad hoc-orienteret frivilligt arbejde etc. Ligeledes findes en række områder, som f.eks. sundheds- og forebyggelsesområdet, som har et påfaldende lavt frivilligt engagement, til trods for, at der er gode argumenter for her at lade civilsamfundet træde i karakter. Disse områder er der endvidere behov for at sætte som centrum for en forskningsindsats. Med den igangværende udvikling på frivilligområdet er der på flere områder et behov for begrebsmæssig afklaring og nytænkning, gerne under inddragelse af overvejelser i andre lande, jævnfør igangsættelsen af forskningsprogrammer i Sverige og Norge. 17 Lars Svedberg m.fl. Svenskernes engagement är större end någonsin Insatser i och utanför föreningslivet, Stockholm, marts Se også Dag Wollebæk og Karl Henrik Sivesind: Fra folkebevegelse til filantropi? Frivillig innsats i Norge Kan findes på 4

5 Sikring af datagrundlag 19 Bedre rammer for koordination af forskningsindsats Forskningen i frivilligt arbejde og civilsamfund foregår i dag mange steder i landet. Selvom dette på den ene side er en fordel, mistes den synergi, det kunne give, hvis der i højere grad var tale om et formaliseret netværk for koordinering og udvikling af forskningen. Det kan f.eks. være et virtuelt center, hvor en statslig bevilling støtter rammerne for et sådant samarbejde. Behov for bestemte forskningstemaer På det indholdsmæssige plan forudsætter en styrket forskning i frivillighed og civilsamfund gode data i form af befolkningsundersøgelser, økonomiske data fra Danmarks Statistik mv. Det mest presserende behov netop nu er en ny survey af danskernes frivillige arbejde, som følger op på den undersøgelse, der blev gennemført i 2004 som en del af Frivillighedsundersøgelsen 20. Denne undersøgelse kan bl.a. belyse nogle af overskrifterne i dette dokument, og der vil i den efterfølgende gennemgang af væsentlige forskningsemner blive refereret til en sådan befolkningsundersøgelse. Befolkningsundersøgelsen vil ikke mindst kunne levere nye data til yderligere forskning i deltagelse og medborgerskab. Den vil endvidere give mulighed for at bidrage til opdatering af de økonomiske analyser, der blev gennemført i 2004 som del af Frivillighedsundersøgelsen. Endelig vil den kunne belyse, hvordan centrale træk ved det senmoderne samfund påvirker frivilligheden både kvantitativt og kvalitativt. For at undersøgelsen kan bruges i sammenhæng med organisationsdata (omtalt i fodnote 17) er det nødvendigt, at den kan gennemføres inden længe, gerne i første halvdel af Således vil det også være muligt at sammenligne resultaterne med Norge og Sverige, som begge har gennemført tilsvarende større undersøgelser for nylig. I det følgende præsenteres fem overordnede områder, som i dag især har behov for yderligere forskning. De fem områder er: Deltagelse og medborgerskab Ændringer i foreningslivet og roller i velfærdsløsningen Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer Virksomheders samspil med lokalsamfundet og foreningslivet Fremme af social innovation Deltagelse og medborgerskab Rammerne for medborgerskab og civilsamfundets deltagelse er under fortsat forandring i det moderne videnssamfund. Ændringer relateret til arbejds- og familieliv har væsentlig indflydelse på vilkår og muligheder for deltagelse i foreningslivet, jf. Familiekommissionens rapport fra 2007, som konstaterede en betydelig ubalance mellem arbejdsliv og fritids-/familieliv. Viljen til at engagere sig kan tænkes at blive påvirket af ændringer i holdninger og værdier, opfattelser af livskvalitet, identitetsdannelse og eksistentiel 19 Afsnittet baserer sig i høj grad på input fra forskere. Disse forskere påpeger også behovet for en struktureret ramme, der understøtter koordineringen af forskningsindsatsen, evt. i form af tiltag, der fremmer netværk og vidensudveksling mellem de forskellige enheder. 20 Der findes allerede data om den organisatoriske dimension som følge af registrering af foreninger og efterfølgende spørgeskemaundersøgelse i 2009/10. Dog mangler den individbaserede del af dataindsamlingen, som kan belyse eventuelle ændringer i danskernes deltagelse i og holdning til frivilligt arbejde. En projektbeskrivelse til en sådan undersøgelse er under udarbejdelse af Lars Skov Henriksen og Torben Fridberg. 5

6 forståelse. Ligeledes kan mere strukturelle forhold som den kommunale styring og kontrol, kommercialisering og professionalisering spille ind på engagementet. Forandringer i lokalsamfundenes tilbud og demografiske sammensætning, som influerer på sammenhængskraft og social kapital, kan tilsvarende tænkes at have betydning. De krydspres og ressourceklemmer, som velfærdssamfundet står med på kort såvel som på langt sigt, vil kunne påvirke foreningslivets mulighed for at tilbyde attraktive rammer for deltagelse, men vil omvendt også kunne tænkes at styrke interessen for at engagere sig og påtage sig ansvar og opgaver, eventuelt i nye former for organisering eller i tilknytning til det offentliges institutioner. Endelig er der sandsynlighed for, at der i de kommende år udvikler sig nye former for medborgerskab og netværksorganisering koblet til virtuelle medier. Samtidig er kravene til involvering, aktiv deltagelse og human kapital i højere grad blevet en forudsætning for at forhindre sociale gruppers marginalisering, f.eks. i form af at opnå medborgerrettigheder. Med de voksende krav om aktive deltagelse skabes imidlertid også nye differentieringer og social marginalisering. Det er vigtigt at undersøge, i hvilket omfang denne marginaliseringsrisiko kan mindskes via de frivillige foreninger. På den baggrund er der behov for at opdatere viden om udvikling i frivillighed og medborgerskab, ligesom der er behov for mere viden om faldgruber og positive effekter af fokus på medborgerskab. Før omtalte befolkningsundersøgelse vil kunne bidrage i den forbindelse 21. Potentielle temaer kunne være: Borgernes engagement og deltagelse: Sker der ændringer i borgernes engagement, herunder hvor man engagerer sig? Er der særlige grupper af befolkningen, som bliver mere eller mindre engagerede i frivillig indsats? Sker der ændringer i profilen på frivilligt socialt engagerede (f.eks. ændret aldersmæssig sammensætning og ændringer mht. kompetencemæssig baggrund)? Motivationsfaktorer: Kan der ses en ændret vægtning af læring som motivationsfaktor? Hvilke barrierer opleves for engagementet, og hvilke forhold fremmer eller hæmmer deltagelse? Hvordan påvirker samfundsmæssige ændringer adgang og motivation for deltagelse? Ses nye former for netværksdannelse via sociale medier som afsæt for medborgerskab og engagement? Frivillige uden for foreninger: Hvilket omfang og hvilken betydning har borgernes deltagelse i velfærdsfremmende aktiviteter i andet regi end foreningsbårne initiativer? Fører deltagelse i ikkeorganiserede aktiviteter eller medvirken i korterevarende forløb med frivilligt arbejde på sigt til deltagelse i foreningsliv eller anden formaliseret deltagelse for eksempel i brugerbestyrelser mv.? Kan vi ved at se på den mere uformelle frivillighed opnå nye erkendelser om minoritetsgruppers frivillige engagement? Bæredygtighed og social kapital: Hvilken betydning har frivillig deltagelse for bæredygtighed og social kapital på lokalt plan? Hvilken betydning har medborgerskab og frivilligt arbejde i boligsocialt arbejde og i at skabe sammenhængskraft og bæredygtighed i landdistrikter? I hvilken udstrækning medvirker borgerne til at få dagligdagen til at hænge sammen for andre i det daglige, og ser man en øget medvirken for eksempel i samfundets forskellige institutioner? Frivillighed i Norden: Hvilke forhold forklarer forskelle i deltagelse i indsatser inden for det sociale område i Danmark sammenholdt med Norge og Sverige? 21 Det er fra forskerside blevet understreget, at indsamlingen af data skal ske snarest muligt af hensyn til sammenligningen med andre nordiske lande. 6

7 Holdninger hos offentligt ansatte: Kan der konstateres ændrede holdninger i forvaltninger og blandt ansatte til at inddrage frivillige i aktiviteter, som foregår på kommunale institutioner, og hvordan påvirker konkrete erfaringer holdninger hos faglige medarbejdere? Medborgerskab i undervisningen: Har undervisere på forskellige niveauer tilstrækkelig baggrund til at kunne styrke formidling og motivation omkring medborgerskab? Hvilken effekt ses af forskellige undervisningsmæssige indsatser samt forløb med frivilligt arbejde som tilbud på ungdomsuddannelserne? Ændringer i foreningslivet og roller i velfærdsløsninger Rammevilkårene for foreningslivet er af afgørende betydning for den langsigtede bæredygtighed af initiativer og indsatser i civilsamfundet. Ændringer af økonomiske rammer og vilkår medfører et betydeligt omstillingspres for foreningslivet, som ofte tilkendegiver, at der i disse år sker en betydelig professionalisering af foreningslivet. Konsekvenserne af dette er ikke kortlagt, og der er stort set ingen viden om, hvad forskellige typer af investering i den frivillige sektor betyder i forhold til foreningsverdenens økologi. Det er også uafklaret, om ændrede forventninger og rammer medfører øget eller mindsket inklusion af mindre ressourcestærke i den frivillige indsats, det vil sige, om der kan påvises eksklusionsmekanismer i foreningslivet, og om foreningslivet får mere eller mindre fokus på udøvelse af fortalerrollen. Forskningsområdet er samtidig vanskeligt at belyse med det eksisterende tilgængelige materiale. Ved at afprøve forskellige modeller i forskellige kommuner over en årrække ville der opstå et bedre fundament for forskningen i, hvilke rammevilkår der virker i forhold til den frivillige sektor. Der er et væsentligt behov for at gennemføre en analyse af den frivillige sektors værdi på en række områder, der bl.a. kan omfatte økonomi, demokratisk funktion mv. Dertil er der generelt behov for en forskningsmæssig belysning af, i hvilket omfang og hvordan frivillige organisationers indsats påvirker handlemuligheder og risiko for marginalisering i udsatte grupper. Dokumentation af den sociale værdi af indsatser er foreløbig primært sket i rammen af performance management skabeloner. Endvidere er der i udlandet arbejdet med volunteer investment and value audit metoder, som dog ikke giver tilstrækkelig opmærksomhed på den samfundsmæssige betydning af indsatsen 22. Der er kun begrænset viden om, hvorvidt foreningslivet opsøger samarbejde på tværs af foreninger eller omvendt oplever en risiko ved at arbejde netværksorienteret og videndelende 23. Der er anledning til at følge den organisationsinterne udvikling i lyset af nye krav og skarpere målsætninger, herunder tendenser i inddragelse af frivillige og disses roller i organisationerne. Endelig er ledelse og good governance i frivillige organisationer endnu et ret uopdyrket forskningsfelt i Danmark. 22 VIVA: Institute for Volunteering Research: Jævnfør også The European volunteer Measurement Project: 23 Bernard Enjolras: Nettværkssamfund og frivilligorganisering, 2008: 7

8 På den baggrund er der behov at indhente viden om foreningslivets sammensætning, udvikling af roller samt den sociale og økonomiske betydning 24. Bl.a.: Krav og professionalisering: Har foreningerne på det sociale område gennemført en øget professionalisering som følge af øgede krav til kvalitetssikring og effektmåling, og hvilken betydning har dette i givet fald haft for det frivillige engagement? Favoriserer udviklingen de større organisationer med mange ansatte, så nye midler i særdeleshed tilgår de større professionaliserede foreninger? Medfører professionaliseringen en større eller mindre mangfoldighed og innovation i tilgange? Hvordan håndteres rollefordeling mellem frivillige og ansatte? Professionalisering og rummelighed: Hvilke konsekvenser har et højere ambitionsniveau for foreningernes rummelighed? Medfører udviklingen større eller mindre rummelighed i foreningslivet, og er der grupper i samfundet, der i et vist omfang ekskluderes fra deltagelse i foreningslivet? Ledelse i frivillige organisationer: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer står de frivillige organisationer over for, og er der tilstrækkelig adgang til kvalificering på ledelsesmæssigt niveau i ressourcesvage foreninger? 25 Rekruttering: Oplever foreningslivet vanskeligheder i forhold til rekruttering af frivillige, herunder frivillige med særlige kompetencer, og hvilke forudsætninger og metoder er særligt egnede til at understøtte rekruttering af frivillige? Incitamenter til samarbejde: Hvor udbredt er forskellige samarbejdsformer, og oplever de frivillige organisationer, at der er tilstrækkelige incitamenter til at arbejde på tværs, også internt i foreningslivet, og til at engagere sig i nye opgaver sammen med andre aktører? Anvendelse af forskningsbaseret viden: Hvordan omsættes viden fra forskellige frivilligsektorområder, og hvilken inspiration kan hentes fra forskningsindsats i forskellige dele af civilsamfundet? Samarbejde med andre aktører: Hvordan oplever foreningerne, at de inddrages af kommunerne såvel i forhold til planlægning af indsatser og initiativer og i forhold til den konkrete opgaveløsning? Hvilke barrierer oplever foreningslivet for styrket samarbejde med kommuner og virksomheder? Hvorledes inddrages frivillige organisationer i uddannelsesindsats, herunder i forhold til professionsuddannelserne? Kapacitet i den frivillige verden: Hvilke kapacitetsmæssige udfordringer står foreningslivet over for i lyset af de forventninger, der opstilles fra omverden, og er rammevilkårene i overensstemmelse med de forventninger, man møder? Hvilke resultater vil man se af indsatsen for at øge interessen blandt foreninger omkring etablering af socialøkonomiske virksomheder? Har foreningerne tilstrækkelig adgang til risikovillig kapital? Den økonomiske værdi: Hvor stor er sektorens økonomiske og beskæftigelsesmæssige omfang i dag? Nogle af nedenstående tematikker er også berørt i afsnittet om fremme af social innovation 25 F.eks. Anders la Cour, CBS, har arbejdet en del med dette tema, men der mangler stadig forskning på området. 26 Som en del af Frivillighedsundersøgelsen fra 2004 blev sektorens økonomiske og beskæftigelsesmæssige omfang klarlagt. Problemet med denne kortlægning var at den byggende på et meget lille sample af enheder i tilknytning til Nationalregnskabsstatistikken og kun for et år. Der kunne kun gives et øjebliksbillede af den frivillige sektors 8

9 Den sociale værdi: Hvordan defineres den sociale værdi af frivillig indsats og kan begrebet indfange de forskellige roller, som den frivillige indsats og de frivillige foreninger udfylder på det sociale område? Findes der en added value af foreningernes arbejde og hvordan ser vi f.eks. en forebyggelsesmæssig værdi af indsatser i foreningslivet? Har foreningslivet en tilstrækkelig værktøjskasse til at vise en social værdi af egen indsats? Fortalerrollen: Hvordan håndterer foreningerne på social- og sundhedsområdet både at varetage en fortalerrolle for udsatte grupper og være en samarbejdspart, og hvorledes oplever foreningerne andres anerkendelse af denne dobbeltrolle? Er dobbeltrollen blevet vanskeligere at håndtere i takt med, at forventningerne til foreningernes output stiger? Foreningslivets velfærdsindsats i historisk belysning: I takt med at der redefineres et bredere opgavefelt for foreningslivet inden for velfærdsområderne, vil det være relevant at se på foreningslivets velfærdsindsatser i kritisk historisk belysning, jævnfør nylige tilløb til kritisk selvrefleksion for eksempel i tidligere indsats overfor grønlandske børn. Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer Samspillet mellem civilsamfund og kommuner er i en årrække blevet belyst primært via kvantitative og kvalitative undersøgelser relateret til den årlige 18-redegørelse. I tillæg hertil har både Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde gennemført en række mindre undersøgelser af samarbejdet. I forbindelse med en bredere formuleret civilsamfundsstrategi vil der være behov for at se på samspillet i bredere forstand, jævnfør også rapport fra Socialministeriet om sammenhængende frivilligpolitikker. På den baggrund er der behov for ny viden om temaer såsom: Kommunalreformen: Har nye opgaver i kommunalreformen betydet øget inddragelse af foreningslivet i forebyggende indsatser, herunder på sundhedsområdet? Er der forskelle på udviklingen i det frivillige engagement og foreningslivet i sammenlægningskommuner og fortsættende kommuner? Hvilke konsekvenser har kommunalreformen haft for kommunernes samarbejde med foreninger og selvejende institutioner? Forventninger og ønsker til samarbejde: Hvilke forventninger og ønsker har kommunerne til inddragelse af frivillige og frivillige foreninger i planlægning og gennemførelse af frivilligindsatser? Formidler og understøtter kommunen samspil mellem borgerinddragelse i forskellige sektorområder? Hvilke tiltag er der for at skabe interesse for samarbejde med frivillige foreninger blandt kommunens ansatte? Virksomheders samspil med lokalsamfundet og foreningslivet Der er kun få forskningsmæssige beskrivelser i Danmark af virksomheders samspil med civilsamfundet. I regi af det tidligere Rådet for frivilligt socialt arbejde har Michael Wulff udgivet en jævnføring med situationen i Storbritannien 27 og senest har Peter Neergaard, CBS, gennemført undersøgelsen: økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Der har i forlængelse af opgørelsen for været kontakt med Danmarks Statistik, som er parat til at gøre en sådan opgørelse til et fast model i nationalregnskabsopgørelserne. Dette kan dog kun gøres som rekvireret opgave og ikke som del af deres eget budget. 27 Michael Wulff: Frivilligt arbejde for ansatte Samarbejde med private virksomheder, Rådet for frivilligt socialt arbejde

10 Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer 28. Denne undersøgelse er udførligt gengivet i rapporten fra Udvalget vedr. sammenhængende frivillighedspolitikker. På den baggrund er der behov for ny viden om temaer såsom: CSR og civilsamfundet: Hvordan indgår forskellige former for samarbejde med lokalsamfundet i virksomheders CSR politikker og praksis? Samarbejdets omfang og succes: I hvilken udstrækning samarbejder virksomheder med foreningslivet og i hvilke former? Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at samarbejdet opleves som vellykket og eventuelt udvikler sig til partnerskaber? Employee volunteering: I hvilken udstrækning har virksomheder i Danmark inkorporeret employee volunteering i deres personalepolitikker, og hvilke resultater kan man se? Virksomheder og socialøkonomi: Hvilket potentiale er der for udvikling af virksomheders støtte til frivillige organiseringers etablering af socialøkonomisk virksomhed? Fremme af social innovation De udfordringer, velfærdssamfundet står med, kalder på nye løsninger og muligheder for nye dynamiske samspil uafhængigt af traditionelle sektorgrænser også i civilsamfundets organiseringer. Der har derfor i de senere år været et stigende fokus på civilsamfundets muligheder for at bidrage til løsning af udfordringer for velfærdssamfundet. Det handler om social innovation, blandt andet via samspil mellem aktører på tværs af sektorer. Heraf kommer også interessen for socialt entreprenørskab 29 og en fornyet indsats omkring at revurdere socialøkonomi i en moderne kontekst. Men det handler også om forhold, der påvirker bæredygtighed både for det civile samfunds engagement, sammenhængskraft og sociale kapital, herunder hvilke støtteformer, infrastukturer og læringsmiljøer, der kan medvirke til at bevare et folkeligt engagement, styrke foreningslivets udvikling og frisætte den frivillige verdens potentiale for social innovation og empowerment i udsatte grupper, miljøer og bydele i samspil med andre aktører. Heraf følger også, at forskningsindsatsen fremad i højere grad bør knytte an til praksis og i øget omfang understøtte og reflektere udvikling og behov også i professionsuddannelserne. Social innovation og nye veje til inklusion: Hvor og hvordan kan social innovation og entreprenørskab være en løftestang for udvikling af fremtidens sociale løsninger? Kan der identificeres modeller for social innovation og socialt entreprenørskab, som i særlig grad ser ud til at kunne fremme inklusion og empowerment blandt udsatte grupper og i særligt udfordrede lokalmiljøer? Hvilken rolle spiller det frivillige engagement for social innovation? 28 Se note Mandag Morgen anvender i stedet begrebet socialt iværksætteri. I projektet Velfærdens innovatører udarbejdedes et inspirationsnotat Netværk, samarbejde og partnerskaber for socialt iværksætteri, som giver en god fremstilling af teori, drivkræfter og barrierer. 10

11 Social innovation og den frivillige sektor: Hvad skal der til for, at den frivillige sektor kan løfte sig op og skabe innovationskraft på en større skala i velfærdsudviklingen? Hvilke resultater og virkninger ses af social innovation og socialt entreprenørskab med afsæt i frivilligsektoren? Hvilke tilskudsmodeller vil kunne fremme, at den frivillige sektor både kan udfylde sine nuværende roller, fortsætte nuværende indsatser og frisætte kapacitet til innovative projekter og samarbejde? Er der behov for nye tilbud om kapacitetsudvikling, uddannelse og konsulentstøtte? På hvilke måder påvirker innovationspresset den frivillige sektor? Nye løsningers bæredygtighed: Hvordan fastholder og videreudvikler innovative projekter og løsninger deres innovative kraft? Hvorledes skaleres gode nye initiativer og tilgange til større udbredelse? Hvilke forhold henholdsvis hæmmer eller fremmer bæredygtighed for nye løsninger? Betingelser for social innovation: Er der i dag gunstige betingelser for innovation og socialt entreprenørskab? I hvilket omfang er social innovation og socialt entreprenørskab båret af enkeltpersoners engagement? Kommer social innovation på frivilligområdet altid nedefra eller udspringer det også af ideer i offentlig og privat sektor? Hvordan frisættes innovation i samspil mellem sektorer? 11

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Fakta om frivillighed

Fakta om frivillighed Fakta om frivillighed Frivillighed 2016: Velfærdssamarbejde under forandring Helene Jørgensen og Mette Hjære. Vejen d. 15. september 2016 T + 45 66 14 60 61 E info@frivillighed.dk W frivillighed.dk De

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

!"# $!" %&#'&() *++, -

!# $! %&#'&() *++, - "# $ " %&#'&() *++, - Side 0 . "# $ $% #& '()#& *+" " & #&,-.# ** % *& & * #%& * / + & % & % + * 0 *# #"# Side 1 . " ' ) 12222222222222222222222222222 ) ( 22222222222222222222 ( 3 22222222222222222222

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune. Foreløbig projektbeskrivelse Center for Beskæftigelse og Omsorg d. 25. januar 2012 Baggrund Baggrund Center for Beskæftigelse og Omsorg foreslår, at Faxe Kommune igangsætter en projektbaseret helhedsorienteret

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDSFREMMENDE OMRÅDE

FRIVILLIGHEDSPOLITIK FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDSFREMMENDE OMRÅDE FRIVILLIGHEDSPOLITIK 2015-2018 FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDSFREMMENDE OMRÅDE SUND BY FRIVILLIGHEDSPOLITIK 2015-2018 FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDS- FREMMENDE OMRÅDE HORSENS KOMMUNES FRIVILLIGHEDSPOLITIK PÅ

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske.

Notat. Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske. Notat Emne: Kommentarer fra Beskæftigelsesforvaltningen til forslag fra SF om styrkelse af strategi og handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder Til: Aarhus Byråd Den 25. februar 2014 1. Baggrund

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelse af frivillige og lønansatte i velfærdsinstitutioner. Muligheder, udfordringer og dilemmaer

Ledelse af frivillige og lønansatte i velfærdsinstitutioner. Muligheder, udfordringer og dilemmaer Ledelse af frivillige og lønansatte i velfærdsinstitutioner Muligheder, udfordringer og dilemmaer BRED POLITISK BEVÅGENHED Et velfungerende velfærdssamfund kræver ikke blot en stærk privat og offentlig

Læs mere