Forskning i frivillighed og civilsamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i frivillighed og civilsamfund"

Transkript

1 Forskning i frivillighed og civilsamfund Med dette oplæg ønsker Frivilligrådet at give sit bidrag til overvejelserne om iværksættelse af et nyt ambitiøst forskningsprogram om frivillighed og civilsamfund i Danmark. Frivilligrådet har gennemført en serie drøftelser af, hvor der er behov for en fornyet forskningsindsats og i forbindelse med udarbejdelse af dette oplæg sikret sig bidrag fra andre aktører, herunder fra forskellige dele af forskningsmiljøet på området. Frivilligrådet har med sit reformoplæg Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne sat fokus på medborgerskab, civilsamfundet og dets organiseringer og samspillet mellem disse og samfundslivets øvrige aktører. Reformoplægget påviser behovet for et holdnings- og kulturskifte og diskuterer rammebetingelsers betydning for at frisætte medborgerskab og skabe en ny og bæredygtig velfærd i samspil mellem borgerne og samfundets aktører og institutioner. Det perspektiv, Frivilligrådet anlægger i reformoplægget, kalder på en bredere tilgang end den, der traditionelt har været afgrænsningen i dansk frivilligforskning, således at også civilsamfundsproblematikker uden for foreningsmæssigt organiserede fællesskaber og medborgerskab inddrages som temaer. Frivilligrådet anbefaler, at der snarest tages initiativ til gennemførelse af en ny omfattende undersøgelse af befolkningens frivillige indsats i formelle såvel som uformelle rammer, således at det bliver muligt at sammenholde data med tilsvarende undersøgelser, som netop er afsluttet i Norge og Sverige. Samtidig anbefales det, at der via et flerårigt forskningsprogram løbende afsættes midler til at understøtte forskning i de tematikker, som er listet nedenfor under overskrifterne: Deltagelse og medborgerskab Ændringer i foreningslivet og roller i velfærdsløsningen Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer Virksomheders samspil med lokalsamfundet og foreningslivet Fremme af social innovation Det anbefales, at der afsættes midler til fremme af netværk i forskningsmiljøet og koordination mellem forskningsenheder på området, samt til løbende drøftelse af forskningstematikker og forskningsresultater mellem forskere og andre aktører. Status på forskningen i frivillighed og civilsamfund Den seneste større forskningsmæssige kortlægning af frivillig indsats i Danmark blev gennemført i årene som en del af et internationalt komparativt forskningsprogram, the Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project. Undersøgelsen, som i Danmark kom til at hedde Frivillighedsundersøgelsen, blev i Danmark finansieret ved en bevilling fra Socialministeriet (PUF-puljen), suppleret med mindre bevillinger fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet m.fl. 1 Frivillighedsundersøgelsen omfattede tre delundersøgelser: 1. Befolkningens deltagelse i frivilligt arbejde 2. Frivilligsektorens organisering 3. Sektorens økonomiske og beskæftigelsesmæssige omfang 1 I alt bevilligede 6 ministerier hver 1 mio. kr. Bevillingerne blev koordineret af Socialministeriet. 1

2 Undersøgelsen blev gennemført i regi af et konsortium, et samarbejde mellem frivilligforskere fra flere forskningsenheder ved Ålborg Universitet, det daværende Socialforskningsinstituttet, RUC, Syddansk Universitet. Resultaterne er gengivet i SFI s skriftserie om Frivillighed og non-profit i Danmark 2. Endvidere er udgivet en antologi om Det frivillige Danmark med analyser og perspektiveringer 3. Der er ikke udgivet nogen samlet oversigt over frivilligforskning i Danmark siden Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen i 2001 redigerede en nordisk antologi om frivilligt arbejde 4. Dog kan der findes henvisning til mange relevante undersøgelser fra Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside samt i antologien Det frivillige Danmark fra Endvidere har CEV, organisationen af europæiske frivilligcentre, udgivet en ikke udtømmende forskningsbibliografi i , som kategoriserer forskning i de europæiske lande, herunder Danmark, efter 10 forskellige indfaldsvinkler. Endelig findes en tematiseret forskningsoversigt om frivilligforskning i de nordiske lande, som dog ikke rummer titler fra dansk forskning i de senere år 6. Den norske forsker Per Selle er i færd med at gennemføre en kortlægning af nordisk frivillighedsforskning, som forventes udgivet i år. I perioden siden færdiggørelsen af Frivillighedsundersøgelsen er gennemført en række forskellige undersøgelser af delområder, hvoraf her kun nævnes enkelte: Center for socialt entreprenørskab gennemfører en række komparative undersøgelser med sammenligning af socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed i Danmark og andre lande Især har Lars Hulgaard introduceret begrebet socialt entreprenørskab i forskningsmæssig belysning 7. Gunvor Christensen, SFI, har gennemført undersøgelser af etniske minoriteters frivillige organiseringer og frivillige engagement. Endvidere vil ph.d. Stella Semino på Institut for Samfund og Globalisering, RUC, over de næste år arbejde med indvandreres rolle i civilsamfundets organisationer illustreret gennem indvandreres aktive deltagelse i miljøorganisationer. Lars Skov Henriksen, Aalborg Universitet, har haft ansvar for evalueringen af Frivilligcenterpuljen og udgivet fire delrapporter med resultater og perspektiveringer på denne 8. Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet, har stået i spidsen for en undersøgelse af frivillighed i Gigtforeningen 9. På Syddansk Universitet gennemføres i disse år en undersøgelse af kommunalreformens betydning for foreningslivet. Undersøgelsen omfatter dels en gentagelse af foreningsundersøgelsen fra 2004, der blev 2 Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Bjarne Ibsen, Torben Fridberg, Thomas Boje m.fl. SFI s publikationer 05:20, 06:18, 06:19 3 Bjarne Ibsen, Thomas Boje og Torben Fridbjerg (red.) Det frivillige Danmark, Syddansk universitetsforlag Derudover var Frivillighedsundersøgelsen på mange måder et afsæt for en styrket interesse for området i Danmark, hvorfor der i perioden efter afslutning af undersøgelsen er skrevet et meget stort antal specialer og masterafhandlinger om mange aspekter af frivilligt socialt arbejde. Specialerne er tilgængelige på diverse af universiteternes hjemmesider. 4 Bjarne Ibsen og Lars Skov Henriksen (red), Frivillighedens udfordringer nordisk forskning om frivilligt socialt arbejde (Odense Universitetsforlag 2001) 5 The European Volunteer Centre: Bibliography on Volunteer Research, CEV Theien Iselin m.fl.: Frivillige organisasjoner En kommenteret bibliografi, Institutt for samfundsforskning, Oslo Se for eksempel Lars Hulgaard, Sociale entreprenører en kritisk indføring, København De fire delrapporter kan findes på 9 Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen: Frivilligt arbejde i Gigtforeningen, Movements, Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik,

3 gennemført som en del af Frivillighedsundersøgelsen, dels en kvalitativ undersøgelse af kommunalreformens betydning for relationerne mellem foreninger og kommuner. Selv om der efterspørges udvikling af metoder til måling af social værdi af forskellige frivillige indsatser, er det begrænset hvad der findes af forskningsbaseret litteratur i Danmark om dette emne. Rockwoolfonden har dog netop udsendt antologien Når man anbringer et barn som rummer en undersøgelse af sammenhæng mellem civilsamfund/foreningsliv og anbringelsesrater 10. Endvidere har Mødrehjælpen i samarbejde med Rasmus Højbjerg Jacobsen, CBS, netop offentliggjort resultater fra en cost-benefit undersøgelse af støttende indsats i forhold til unge enlige mødre. 11 Delvis relateret til udvalgsarbejder i Socialministeriet er der ved CBS på opdrag fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen gennemført en undersøgelse af partnerskaber mellem virksomheder og frivillige foreninger 12. Thomas P. Boje, RUC, leder et samarbejde om civilsamfundsforskning i regi af det europæiske CINEFOGO-netværk 13. Endelig kan nævnes forskning i social kapital, bl.a. det internationale forskerseminar om Tillid og social kapital arrangeret i CINEFOGO-regi af Lars Skov Henriksen og Lars Torpe 14. Samlet er frivillig- og civilsamfundsforskning i Danmark i de senere år dog præget af en række forskellige enkeltstående undersøgelser, som ikke relaterer til nogen overordnet strategi. Indsatsen i forskellige forskningsmiljøer er af ressourcemæssige grunde mindsket. SFI (Det nationale center for velfærdsforskning) har således ikke videreført frivilligforskning i sin seneste liste af programområder, da der ikke er rekvireret opgaver 15. Som endnu et eksempel på den svage prioritering er kun få spørgsmål i en survey gennemført som gentagelse af undersøgelsen af danskernes værdier, som relaterer sig til holdninger til og engagement i frivillig indsats 16. Andre lande I Sverige fremlagde regeringen i december 2009 regeringspropositionen En politik för det civile samhället (dec. 2009) med forslag til et tværvidenskabeligt forskningsprogram. Som opfølgning på regeringspropositionen har regeringen nu udmeldt et 10-årigt forskningsprogram om frivillighed og civilsamfund med en samlet bevilling på 220 mio. Skr. 10 Signe Hald Andersen: Hvad skyldes de kommunale forskelle? In Når man anbringer et barn, Baggrund, stabilitet og det videre liv, Rockwoolfonden maj Ugebrevet Mandag Morgen nr. 28, Peter Neergaard m.fl.: Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer, Center for samfundsansvar, CBS sept Civil Society And New Forms Of Governance in Europe: 14 Indlæg på seminaret kan findes på Af andre forskere i social kapital kan nævens Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet, og Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet. 15 Torben Fridberg, personlig oplysning 16 En gentagelse af undersøgelse af danskernes værdier gennemført i 1999, publiceret blandt andet i Danskernes særpræg, red. Peter Gundelach, Kbh

4 I marts 2010 har Ersta Sköndal Högskola offentliggjort en undersøgelse af det frivillige engagement i Sverige, som viser en fortsat vækst i den frivillige indsats til det højeste niveau nogensinde, men også peger på risiko for eksklusion af mindre ressourcestærke borgere fra deltagelse i foreningslivet 17. I Norge etableredes i 2008 som opfølgning på Frivillighetsmeldingen 2007 et virtuelt forskningscenter Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor, som er et samarbejdsprojekt mellem Institutt for Samfunnsforskning og Rokkan Instituttet i Bergen. I tillæg til centrets grundbevilling (5,9 mio. Nkr i 2009) er netop tilført yderligere 2,5 millioner Nkr. for perioden Midlerne finansierer to nye projekter Frivillig sektor: en tilstandsanalyse 18 og Staten og organisasjonene. Forskningsbehov i lyset af Frivilligrådets reformoplæg Frivilligrådet har et særligt tværsektorielt udgangspunkt og unikt perspektiv på civilsamfundets muligheder for at bidrage til fornyelse af danskernes velfærd. Reformoplæggets perspektiv er således også bredere end det, der traditionelt har været omfattet af frivilligforskning. Frivilligrådet sætter fokus på medborgerskab, civilsamfundet og dets organiseringer og samspillet mellem disse og samfundslivets øvrige aktører. Reformoplægget påviser behovet for et holdnings- og kulturskifte og diskuterer rammebetingelsers betydning for at frisætte medborgerskab og skabe en ny og bæredygtig velfærd i samspil mellem borgerne og samfundets aktører og institutioner. Det perspektiv, Frivilligrådet anlægger i reformoplægget, kalder på en bredere tilgang end den, der traditionelt har været afgrænsningen i dansk frivilligforskning, således at også civilsamfundsproblematikker uden for foreningsmæssigt organiserede fællesskaber og medborgerskab inddrages som temaer. Mulighedsbetingelserne for det aktive medborgerskab bliver i lande som England i dag debatteret på højt plan, og for at Danmark kan være med på internationalt niveau, er det nødvendigt at afsætte ressourcer til forskning inden for dette felt. Samtidig er velfærdstemaet centralt. Dermed fremstår et behov for en forskningsmæssig indsats, der især fokuserer på tematikker og organisering af betydning for civilsamfundets mulighed for at bidrage til velfærdsudviklingen, herunder i forhold til inklusion og empowerment og forebyggelse af sociale og samfundsmæssige problemer. Et særligt tema er udvikling af frivilligt engagement i gråzonen mellem det offentlige, frivillige organisationer og markedet. Herunder holdningsmæssige ændringer til inddragelse af frivilligt engagement på nye arenaer samt nye typer af frivilligt engagement såsom corporate volunteering, ad hoc-orienteret frivilligt arbejde etc. Ligeledes findes en række områder, som f.eks. sundheds- og forebyggelsesområdet, som har et påfaldende lavt frivilligt engagement, til trods for, at der er gode argumenter for her at lade civilsamfundet træde i karakter. Disse områder er der endvidere behov for at sætte som centrum for en forskningsindsats. Med den igangværende udvikling på frivilligområdet er der på flere områder et behov for begrebsmæssig afklaring og nytænkning, gerne under inddragelse af overvejelser i andre lande, jævnfør igangsættelsen af forskningsprogrammer i Sverige og Norge. 17 Lars Svedberg m.fl. Svenskernes engagement är större end någonsin Insatser i och utanför föreningslivet, Stockholm, marts Se også Dag Wollebæk og Karl Henrik Sivesind: Fra folkebevegelse til filantropi? Frivillig innsats i Norge Kan findes på 4

5 Sikring af datagrundlag 19 Bedre rammer for koordination af forskningsindsats Forskningen i frivilligt arbejde og civilsamfund foregår i dag mange steder i landet. Selvom dette på den ene side er en fordel, mistes den synergi, det kunne give, hvis der i højere grad var tale om et formaliseret netværk for koordinering og udvikling af forskningen. Det kan f.eks. være et virtuelt center, hvor en statslig bevilling støtter rammerne for et sådant samarbejde. Behov for bestemte forskningstemaer På det indholdsmæssige plan forudsætter en styrket forskning i frivillighed og civilsamfund gode data i form af befolkningsundersøgelser, økonomiske data fra Danmarks Statistik mv. Det mest presserende behov netop nu er en ny survey af danskernes frivillige arbejde, som følger op på den undersøgelse, der blev gennemført i 2004 som en del af Frivillighedsundersøgelsen 20. Denne undersøgelse kan bl.a. belyse nogle af overskrifterne i dette dokument, og der vil i den efterfølgende gennemgang af væsentlige forskningsemner blive refereret til en sådan befolkningsundersøgelse. Befolkningsundersøgelsen vil ikke mindst kunne levere nye data til yderligere forskning i deltagelse og medborgerskab. Den vil endvidere give mulighed for at bidrage til opdatering af de økonomiske analyser, der blev gennemført i 2004 som del af Frivillighedsundersøgelsen. Endelig vil den kunne belyse, hvordan centrale træk ved det senmoderne samfund påvirker frivilligheden både kvantitativt og kvalitativt. For at undersøgelsen kan bruges i sammenhæng med organisationsdata (omtalt i fodnote 17) er det nødvendigt, at den kan gennemføres inden længe, gerne i første halvdel af Således vil det også være muligt at sammenligne resultaterne med Norge og Sverige, som begge har gennemført tilsvarende større undersøgelser for nylig. I det følgende præsenteres fem overordnede områder, som i dag især har behov for yderligere forskning. De fem områder er: Deltagelse og medborgerskab Ændringer i foreningslivet og roller i velfærdsløsningen Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer Virksomheders samspil med lokalsamfundet og foreningslivet Fremme af social innovation Deltagelse og medborgerskab Rammerne for medborgerskab og civilsamfundets deltagelse er under fortsat forandring i det moderne videnssamfund. Ændringer relateret til arbejds- og familieliv har væsentlig indflydelse på vilkår og muligheder for deltagelse i foreningslivet, jf. Familiekommissionens rapport fra 2007, som konstaterede en betydelig ubalance mellem arbejdsliv og fritids-/familieliv. Viljen til at engagere sig kan tænkes at blive påvirket af ændringer i holdninger og værdier, opfattelser af livskvalitet, identitetsdannelse og eksistentiel 19 Afsnittet baserer sig i høj grad på input fra forskere. Disse forskere påpeger også behovet for en struktureret ramme, der understøtter koordineringen af forskningsindsatsen, evt. i form af tiltag, der fremmer netværk og vidensudveksling mellem de forskellige enheder. 20 Der findes allerede data om den organisatoriske dimension som følge af registrering af foreninger og efterfølgende spørgeskemaundersøgelse i 2009/10. Dog mangler den individbaserede del af dataindsamlingen, som kan belyse eventuelle ændringer i danskernes deltagelse i og holdning til frivilligt arbejde. En projektbeskrivelse til en sådan undersøgelse er under udarbejdelse af Lars Skov Henriksen og Torben Fridberg. 5

6 forståelse. Ligeledes kan mere strukturelle forhold som den kommunale styring og kontrol, kommercialisering og professionalisering spille ind på engagementet. Forandringer i lokalsamfundenes tilbud og demografiske sammensætning, som influerer på sammenhængskraft og social kapital, kan tilsvarende tænkes at have betydning. De krydspres og ressourceklemmer, som velfærdssamfundet står med på kort såvel som på langt sigt, vil kunne påvirke foreningslivets mulighed for at tilbyde attraktive rammer for deltagelse, men vil omvendt også kunne tænkes at styrke interessen for at engagere sig og påtage sig ansvar og opgaver, eventuelt i nye former for organisering eller i tilknytning til det offentliges institutioner. Endelig er der sandsynlighed for, at der i de kommende år udvikler sig nye former for medborgerskab og netværksorganisering koblet til virtuelle medier. Samtidig er kravene til involvering, aktiv deltagelse og human kapital i højere grad blevet en forudsætning for at forhindre sociale gruppers marginalisering, f.eks. i form af at opnå medborgerrettigheder. Med de voksende krav om aktive deltagelse skabes imidlertid også nye differentieringer og social marginalisering. Det er vigtigt at undersøge, i hvilket omfang denne marginaliseringsrisiko kan mindskes via de frivillige foreninger. På den baggrund er der behov for at opdatere viden om udvikling i frivillighed og medborgerskab, ligesom der er behov for mere viden om faldgruber og positive effekter af fokus på medborgerskab. Før omtalte befolkningsundersøgelse vil kunne bidrage i den forbindelse 21. Potentielle temaer kunne være: Borgernes engagement og deltagelse: Sker der ændringer i borgernes engagement, herunder hvor man engagerer sig? Er der særlige grupper af befolkningen, som bliver mere eller mindre engagerede i frivillig indsats? Sker der ændringer i profilen på frivilligt socialt engagerede (f.eks. ændret aldersmæssig sammensætning og ændringer mht. kompetencemæssig baggrund)? Motivationsfaktorer: Kan der ses en ændret vægtning af læring som motivationsfaktor? Hvilke barrierer opleves for engagementet, og hvilke forhold fremmer eller hæmmer deltagelse? Hvordan påvirker samfundsmæssige ændringer adgang og motivation for deltagelse? Ses nye former for netværksdannelse via sociale medier som afsæt for medborgerskab og engagement? Frivillige uden for foreninger: Hvilket omfang og hvilken betydning har borgernes deltagelse i velfærdsfremmende aktiviteter i andet regi end foreningsbårne initiativer? Fører deltagelse i ikkeorganiserede aktiviteter eller medvirken i korterevarende forløb med frivilligt arbejde på sigt til deltagelse i foreningsliv eller anden formaliseret deltagelse for eksempel i brugerbestyrelser mv.? Kan vi ved at se på den mere uformelle frivillighed opnå nye erkendelser om minoritetsgruppers frivillige engagement? Bæredygtighed og social kapital: Hvilken betydning har frivillig deltagelse for bæredygtighed og social kapital på lokalt plan? Hvilken betydning har medborgerskab og frivilligt arbejde i boligsocialt arbejde og i at skabe sammenhængskraft og bæredygtighed i landdistrikter? I hvilken udstrækning medvirker borgerne til at få dagligdagen til at hænge sammen for andre i det daglige, og ser man en øget medvirken for eksempel i samfundets forskellige institutioner? Frivillighed i Norden: Hvilke forhold forklarer forskelle i deltagelse i indsatser inden for det sociale område i Danmark sammenholdt med Norge og Sverige? 21 Det er fra forskerside blevet understreget, at indsamlingen af data skal ske snarest muligt af hensyn til sammenligningen med andre nordiske lande. 6

7 Holdninger hos offentligt ansatte: Kan der konstateres ændrede holdninger i forvaltninger og blandt ansatte til at inddrage frivillige i aktiviteter, som foregår på kommunale institutioner, og hvordan påvirker konkrete erfaringer holdninger hos faglige medarbejdere? Medborgerskab i undervisningen: Har undervisere på forskellige niveauer tilstrækkelig baggrund til at kunne styrke formidling og motivation omkring medborgerskab? Hvilken effekt ses af forskellige undervisningsmæssige indsatser samt forløb med frivilligt arbejde som tilbud på ungdomsuddannelserne? Ændringer i foreningslivet og roller i velfærdsløsninger Rammevilkårene for foreningslivet er af afgørende betydning for den langsigtede bæredygtighed af initiativer og indsatser i civilsamfundet. Ændringer af økonomiske rammer og vilkår medfører et betydeligt omstillingspres for foreningslivet, som ofte tilkendegiver, at der i disse år sker en betydelig professionalisering af foreningslivet. Konsekvenserne af dette er ikke kortlagt, og der er stort set ingen viden om, hvad forskellige typer af investering i den frivillige sektor betyder i forhold til foreningsverdenens økologi. Det er også uafklaret, om ændrede forventninger og rammer medfører øget eller mindsket inklusion af mindre ressourcestærke i den frivillige indsats, det vil sige, om der kan påvises eksklusionsmekanismer i foreningslivet, og om foreningslivet får mere eller mindre fokus på udøvelse af fortalerrollen. Forskningsområdet er samtidig vanskeligt at belyse med det eksisterende tilgængelige materiale. Ved at afprøve forskellige modeller i forskellige kommuner over en årrække ville der opstå et bedre fundament for forskningen i, hvilke rammevilkår der virker i forhold til den frivillige sektor. Der er et væsentligt behov for at gennemføre en analyse af den frivillige sektors værdi på en række områder, der bl.a. kan omfatte økonomi, demokratisk funktion mv. Dertil er der generelt behov for en forskningsmæssig belysning af, i hvilket omfang og hvordan frivillige organisationers indsats påvirker handlemuligheder og risiko for marginalisering i udsatte grupper. Dokumentation af den sociale værdi af indsatser er foreløbig primært sket i rammen af performance management skabeloner. Endvidere er der i udlandet arbejdet med volunteer investment and value audit metoder, som dog ikke giver tilstrækkelig opmærksomhed på den samfundsmæssige betydning af indsatsen 22. Der er kun begrænset viden om, hvorvidt foreningslivet opsøger samarbejde på tværs af foreninger eller omvendt oplever en risiko ved at arbejde netværksorienteret og videndelende 23. Der er anledning til at følge den organisationsinterne udvikling i lyset af nye krav og skarpere målsætninger, herunder tendenser i inddragelse af frivillige og disses roller i organisationerne. Endelig er ledelse og good governance i frivillige organisationer endnu et ret uopdyrket forskningsfelt i Danmark. 22 VIVA: Institute for Volunteering Research: Jævnfør også The European volunteer Measurement Project: 23 Bernard Enjolras: Nettværkssamfund og frivilligorganisering, 2008: 7

8 På den baggrund er der behov at indhente viden om foreningslivets sammensætning, udvikling af roller samt den sociale og økonomiske betydning 24. Bl.a.: Krav og professionalisering: Har foreningerne på det sociale område gennemført en øget professionalisering som følge af øgede krav til kvalitetssikring og effektmåling, og hvilken betydning har dette i givet fald haft for det frivillige engagement? Favoriserer udviklingen de større organisationer med mange ansatte, så nye midler i særdeleshed tilgår de større professionaliserede foreninger? Medfører professionaliseringen en større eller mindre mangfoldighed og innovation i tilgange? Hvordan håndteres rollefordeling mellem frivillige og ansatte? Professionalisering og rummelighed: Hvilke konsekvenser har et højere ambitionsniveau for foreningernes rummelighed? Medfører udviklingen større eller mindre rummelighed i foreningslivet, og er der grupper i samfundet, der i et vist omfang ekskluderes fra deltagelse i foreningslivet? Ledelse i frivillige organisationer: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer står de frivillige organisationer over for, og er der tilstrækkelig adgang til kvalificering på ledelsesmæssigt niveau i ressourcesvage foreninger? 25 Rekruttering: Oplever foreningslivet vanskeligheder i forhold til rekruttering af frivillige, herunder frivillige med særlige kompetencer, og hvilke forudsætninger og metoder er særligt egnede til at understøtte rekruttering af frivillige? Incitamenter til samarbejde: Hvor udbredt er forskellige samarbejdsformer, og oplever de frivillige organisationer, at der er tilstrækkelige incitamenter til at arbejde på tværs, også internt i foreningslivet, og til at engagere sig i nye opgaver sammen med andre aktører? Anvendelse af forskningsbaseret viden: Hvordan omsættes viden fra forskellige frivilligsektorområder, og hvilken inspiration kan hentes fra forskningsindsats i forskellige dele af civilsamfundet? Samarbejde med andre aktører: Hvordan oplever foreningerne, at de inddrages af kommunerne såvel i forhold til planlægning af indsatser og initiativer og i forhold til den konkrete opgaveløsning? Hvilke barrierer oplever foreningslivet for styrket samarbejde med kommuner og virksomheder? Hvorledes inddrages frivillige organisationer i uddannelsesindsats, herunder i forhold til professionsuddannelserne? Kapacitet i den frivillige verden: Hvilke kapacitetsmæssige udfordringer står foreningslivet over for i lyset af de forventninger, der opstilles fra omverden, og er rammevilkårene i overensstemmelse med de forventninger, man møder? Hvilke resultater vil man se af indsatsen for at øge interessen blandt foreninger omkring etablering af socialøkonomiske virksomheder? Har foreningerne tilstrækkelig adgang til risikovillig kapital? Den økonomiske værdi: Hvor stor er sektorens økonomiske og beskæftigelsesmæssige omfang i dag? Nogle af nedenstående tematikker er også berørt i afsnittet om fremme af social innovation 25 F.eks. Anders la Cour, CBS, har arbejdet en del med dette tema, men der mangler stadig forskning på området. 26 Som en del af Frivillighedsundersøgelsen fra 2004 blev sektorens økonomiske og beskæftigelsesmæssige omfang klarlagt. Problemet med denne kortlægning var at den byggende på et meget lille sample af enheder i tilknytning til Nationalregnskabsstatistikken og kun for et år. Der kunne kun gives et øjebliksbillede af den frivillige sektors 8

9 Den sociale værdi: Hvordan defineres den sociale værdi af frivillig indsats og kan begrebet indfange de forskellige roller, som den frivillige indsats og de frivillige foreninger udfylder på det sociale område? Findes der en added value af foreningernes arbejde og hvordan ser vi f.eks. en forebyggelsesmæssig værdi af indsatser i foreningslivet? Har foreningslivet en tilstrækkelig værktøjskasse til at vise en social værdi af egen indsats? Fortalerrollen: Hvordan håndterer foreningerne på social- og sundhedsområdet både at varetage en fortalerrolle for udsatte grupper og være en samarbejdspart, og hvorledes oplever foreningerne andres anerkendelse af denne dobbeltrolle? Er dobbeltrollen blevet vanskeligere at håndtere i takt med, at forventningerne til foreningernes output stiger? Foreningslivets velfærdsindsats i historisk belysning: I takt med at der redefineres et bredere opgavefelt for foreningslivet inden for velfærdsområderne, vil det være relevant at se på foreningslivets velfærdsindsatser i kritisk historisk belysning, jævnfør nylige tilløb til kritisk selvrefleksion for eksempel i tidligere indsats overfor grønlandske børn. Kommunernes samarbejde med de frivillige organisationer Samspillet mellem civilsamfund og kommuner er i en årrække blevet belyst primært via kvantitative og kvalitative undersøgelser relateret til den årlige 18-redegørelse. I tillæg hertil har både Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde gennemført en række mindre undersøgelser af samarbejdet. I forbindelse med en bredere formuleret civilsamfundsstrategi vil der være behov for at se på samspillet i bredere forstand, jævnfør også rapport fra Socialministeriet om sammenhængende frivilligpolitikker. På den baggrund er der behov for ny viden om temaer såsom: Kommunalreformen: Har nye opgaver i kommunalreformen betydet øget inddragelse af foreningslivet i forebyggende indsatser, herunder på sundhedsområdet? Er der forskelle på udviklingen i det frivillige engagement og foreningslivet i sammenlægningskommuner og fortsættende kommuner? Hvilke konsekvenser har kommunalreformen haft for kommunernes samarbejde med foreninger og selvejende institutioner? Forventninger og ønsker til samarbejde: Hvilke forventninger og ønsker har kommunerne til inddragelse af frivillige og frivillige foreninger i planlægning og gennemførelse af frivilligindsatser? Formidler og understøtter kommunen samspil mellem borgerinddragelse i forskellige sektorområder? Hvilke tiltag er der for at skabe interesse for samarbejde med frivillige foreninger blandt kommunens ansatte? Virksomheders samspil med lokalsamfundet og foreningslivet Der er kun få forskningsmæssige beskrivelser i Danmark af virksomheders samspil med civilsamfundet. I regi af det tidligere Rådet for frivilligt socialt arbejde har Michael Wulff udgivet en jævnføring med situationen i Storbritannien 27 og senest har Peter Neergaard, CBS, gennemført undersøgelsen: økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Der har i forlængelse af opgørelsen for været kontakt med Danmarks Statistik, som er parat til at gøre en sådan opgørelse til et fast model i nationalregnskabsopgørelserne. Dette kan dog kun gøres som rekvireret opgave og ikke som del af deres eget budget. 27 Michael Wulff: Frivilligt arbejde for ansatte Samarbejde med private virksomheder, Rådet for frivilligt socialt arbejde

10 Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer 28. Denne undersøgelse er udførligt gengivet i rapporten fra Udvalget vedr. sammenhængende frivillighedspolitikker. På den baggrund er der behov for ny viden om temaer såsom: CSR og civilsamfundet: Hvordan indgår forskellige former for samarbejde med lokalsamfundet i virksomheders CSR politikker og praksis? Samarbejdets omfang og succes: I hvilken udstrækning samarbejder virksomheder med foreningslivet og i hvilke former? Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at samarbejdet opleves som vellykket og eventuelt udvikler sig til partnerskaber? Employee volunteering: I hvilken udstrækning har virksomheder i Danmark inkorporeret employee volunteering i deres personalepolitikker, og hvilke resultater kan man se? Virksomheder og socialøkonomi: Hvilket potentiale er der for udvikling af virksomheders støtte til frivillige organiseringers etablering af socialøkonomisk virksomhed? Fremme af social innovation De udfordringer, velfærdssamfundet står med, kalder på nye løsninger og muligheder for nye dynamiske samspil uafhængigt af traditionelle sektorgrænser også i civilsamfundets organiseringer. Der har derfor i de senere år været et stigende fokus på civilsamfundets muligheder for at bidrage til løsning af udfordringer for velfærdssamfundet. Det handler om social innovation, blandt andet via samspil mellem aktører på tværs af sektorer. Heraf kommer også interessen for socialt entreprenørskab 29 og en fornyet indsats omkring at revurdere socialøkonomi i en moderne kontekst. Men det handler også om forhold, der påvirker bæredygtighed både for det civile samfunds engagement, sammenhængskraft og sociale kapital, herunder hvilke støtteformer, infrastukturer og læringsmiljøer, der kan medvirke til at bevare et folkeligt engagement, styrke foreningslivets udvikling og frisætte den frivillige verdens potentiale for social innovation og empowerment i udsatte grupper, miljøer og bydele i samspil med andre aktører. Heraf følger også, at forskningsindsatsen fremad i højere grad bør knytte an til praksis og i øget omfang understøtte og reflektere udvikling og behov også i professionsuddannelserne. Social innovation og nye veje til inklusion: Hvor og hvordan kan social innovation og entreprenørskab være en løftestang for udvikling af fremtidens sociale løsninger? Kan der identificeres modeller for social innovation og socialt entreprenørskab, som i særlig grad ser ud til at kunne fremme inklusion og empowerment blandt udsatte grupper og i særligt udfordrede lokalmiljøer? Hvilken rolle spiller det frivillige engagement for social innovation? 28 Se note Mandag Morgen anvender i stedet begrebet socialt iværksætteri. I projektet Velfærdens innovatører udarbejdedes et inspirationsnotat Netværk, samarbejde og partnerskaber for socialt iværksætteri, som giver en god fremstilling af teori, drivkræfter og barrierer. 10

11 Social innovation og den frivillige sektor: Hvad skal der til for, at den frivillige sektor kan løfte sig op og skabe innovationskraft på en større skala i velfærdsudviklingen? Hvilke resultater og virkninger ses af social innovation og socialt entreprenørskab med afsæt i frivilligsektoren? Hvilke tilskudsmodeller vil kunne fremme, at den frivillige sektor både kan udfylde sine nuværende roller, fortsætte nuværende indsatser og frisætte kapacitet til innovative projekter og samarbejde? Er der behov for nye tilbud om kapacitetsudvikling, uddannelse og konsulentstøtte? På hvilke måder påvirker innovationspresset den frivillige sektor? Nye løsningers bæredygtighed: Hvordan fastholder og videreudvikler innovative projekter og løsninger deres innovative kraft? Hvorledes skaleres gode nye initiativer og tilgange til større udbredelse? Hvilke forhold henholdsvis hæmmer eller fremmer bæredygtighed for nye løsninger? Betingelser for social innovation: Er der i dag gunstige betingelser for innovation og socialt entreprenørskab? I hvilket omfang er social innovation og socialt entreprenørskab båret af enkeltpersoners engagement? Kommer social innovation på frivilligområdet altid nedefra eller udspringer det også af ideer i offentlig og privat sektor? Hvordan frisættes innovation i samspil mellem sektorer? 11

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Forskellen mellem krav og begær i statens frivillighedspolitik

Forskellen mellem krav og begær i statens frivillighedspolitik Vidensklub for Frivillige Sociale Organisationers årlige konference: Forskellen mellem krav og begær i statens frivillighedspolitik Anders la Cour Lektor på Copenhagen Business School Frivillighedskonference

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

national civilsamfunds En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats

national civilsamfunds En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats national civilsamfunds strategi En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats Regeringen Oktober 2010 national civilsamfunds strategi En styrket inddragelse

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi

Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi 3. juni 2014 Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi Deltagelse i fællesskabet er den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund. Vejen til et samfund, hvor

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn

Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn RÅDET for FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere