Styring efter budgetmål: Er benchmarking som. motivationsmodel et alternativ? Indledning
|
|
- Gabriel Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som Styring efter budgetmål: Er benchmarking som motivationsmodel et alternativ? af ph.d-stipendiat, Niels Sandalgaard, Aalborg Universitet og professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet 1. Indledning Benchmark-baserede mål I denne artikel vil vi fokusere på den rolle motivation og incitamenter har ved fastlæggelse af budgetmål og styring herefter. Artiklen følger op på diskussionen af mål- og budgetstyring ved anvendelse af benchmarking i en tidligere artikel (Bukh et al. 2008). Derfor vil vi have særlig fokus på benchmark-baserede mål. Vi vil i artiklen sammenfatte, hvorledes den empirisk funderede litteraturs resultater kan bidrage til at belyse, hvordan budgettering kan påvirke motivation. Desuden vil vi analysere, hvilken effekt den brug af benchmark-baserede mål, der foreslås i Beyond Budgeting (bl.a. Hope & Fraser 2003), kan forventes at have. Beyond budgetingmodellen som alternativ til den sædvanlige måde at budgettere på I Beyond Budgeting-modellen, som flere større danske virksomheder mere eller mindre direkte har fundet inspiration i ved design af nye økonomistyringsmodeller, advokerer man for en såkaldt adaptiv og decentral ledelsesmodel. Beyond Budgeting præsenteres som et alternativ til den sædvanlige måde at budgettere på, således som denne bl.a. repræsenteres i den normative angelsaksiske økonomistyringslitteratur (f.eks. Anthony & Govindarajan 2006; Horngren et al. 2007; Atkinson et al. 2007), hvor det især er præstationsmotivation, der er fokus på. Vi vil i artiklens sidste del gå mere i detaljer med disse nye økonomistyringstan- 3/Juni 2008 Controlleren 1
2 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som ker for at vurdere, hvilke implikationer de har for motivationen i en budgetproces. Artiklens struktur 2. Hvordan motiverer budgetmål? Den resterende del af artiklen er struktureret således, at vi i afsnit 2 tager udgangspunkt i den normative udenlandske litteratur om budgetlægning og ser nærmere på, hvilken motivationsmæssig rolle budgetmål har. Herefter vil vi i afsnit 3 præsentere, hvorledes relative mål tænkes anvendt i Beyond Budgeting-modellen, og hvorledes disse kan anvendes ved fastlæggelsen af bonusmål. I afsnit 4 diskuteres det, hvilke effekter relative mål kan forventes at have og endelig afsluttes artiklen i afsnit 5 med konklusion og perspektivering. Erhvervsøkonomiske paradigmer Paradigmerne supplerer hinanden Det er velkendt, at den erhvervsøkonomiske litteratur er fragmenteret, og at forfatterne har mange forskellige perspektiver og udgangspunkter for det de skriver. Ofte taler man i al fald, når det er forskere, der skriver om forskellige paradigmer. En grov inddeling er, at man som én gruppe finder en foreskrivende eller normativ litteratur, der ud fra funktionelt orienterede paradigmer beskriver, hvorledes man skal eller bør gøre. Som en anden gruppe findes litteratur, der beskriver konsekvenser, adfærd, effekter etc. ud fra mere fortolkningsorienterede paradigmer. Dette er naturligvis netop en grov inddeling af litteraturen og dels kunne der laves andre opdelinger og dels kunne der inden for de to grupper foretages mere detaljerede opdelinger. Ligeledes er det centralt for forståelsen af et fagområde, at de forskellige paradigmer adresserer det samme genstandsfelt, og at den forståelse og indsigt litteraturen giver inden for de to paradigmer, normalt supplerer hinanden. Det betyder for eksempel at en forståelse for, hvilke effekter forskellige typer budgetlægningsmodeller vil have, giver en bedre mulighed for at udvikle effektiv budgetlægning. Omvendt vil en god indsigt i, hvorledes budgetlægningsmodeller skal udvikles i praksis, gøre det nemmere at forstå og undersøge, hvad effekterne af modellerne er. 2 Controlleren 3/Juni 2008
3 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som 2.1. Den normative budgetlægningslitteratur Normativ budgetlægning er væsentlig for mange og har påvirket dansk økonomistyringstradition Den normative angelsaksiske litteratur dominerer Fokus på præstationsevaluering Budgettering er et af de mest centrale område i økonomistyringen, og selvom man ikke arbejder i en økonomiafdeling, vil de fleste økonomer på en eller anden måde få berøring med budgetter, og mange vil på et eller andet tidspunkt i deres karriere blive aktivt involveret i at lægge budgetter eller at forholde sig til konsekvenserne af udviklingen i forhold til et budget. Derfor er den litteratur, der beskriver, hvordan man udarbejder budgetter ud fra et normativt perspektiv væsentlig, og det er da også denne type litteratur, der har domineret den danske økonomistyringstradition med forfattere som Vagn Madsen (1970), Zakken Worre (1978a, 1978b) og senere Preben Melander (2001) samt Michael Andersen & Carsten Rhode (2007). Ligeledes har både den nordamerikanske (Anthony & Govindarajan 2006; Horngren et al. 2007; Atkinson et al. 2007) og engelske (f.eks. Drury 2000) økonomistyringslitteratur et normativt udgangspunkt, og der præsenteres i denne litteratur en nogenlunde ensartet budgetlægningsproces (se Sandalgaard & Bukh (2008) for en kortfattet analyse af budgetlægningens formål i den angelsaksiske normative litteratur). Da denne type litteratur på flere universiteter herhjemme er udgangspunktet for undervisningen, vil vi i denne artikel tage udgangspunkt i den normative angelsaksiske litteratur. I den normative litteratur er motivation i form af præstationsevaluering et vigtigt formål med budgettet. Budgettet motiverer ved at afspejle de finansielle mål for det kommende år: Den budgetterede omsætning afspejler det salg, som salgsafdelingen skal generere, dækningsgraden afspejler målet for effektivitet i produktionen og mål for salgs- og indkøbspriser, kapacitetsomkostningsbudgettet afspejler målet for, hvad man må bruge af omkostninger osv Motiverer budgetmål? Budgetmål har en motivationsmæssig effekt De fleste undersøgelser af effekten af at opstille budgetmål påviser, at fastlæggelsen af mål har en motivationsmæssig effekt. Andre konklusioner i de senere undersøgelser viser, at motivation øges i takt med, at budgetmålets sværhedsgrad øges, men kun op til et vist niveau, hvorefter motivationen vil falde igen. Endvidere viser undersøgelser, at mål 3/Juni 2008 Controlleren 3
4 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som bør være krævende, men opnåelige og at det er vigtigt, at målene er klare, specifikke og at der gives feedback 1. Øget fokus på præstation de senere år, har ikke kun givet en positiv udvikling Præstation som motivationsfaktor (f.eks. i form af et budgetmål) er således ikke en ny tanke, men ifølge Spreier et al. (2006) er det generelle fokus på præstation forøget betydeligt de senere år. Det er imidlertid ikke kun en positiv udvikling, idet ledelse med et overdrevet fokus på præstation kan være farlig. Spreier et al. (2006) påpeger, at ledere drevet af (over)præstation ganske vist kan være meget succesfulde på kort sigt, men med et ubarmhjertigt fokus på opgaver og mål kan en leder på sigt ødelægge præstationerne. Endvidere anføres det, at et for intenst fokus på at præstere bl.a. kan ødelægge tillid og underminere moral samt reducere produktivitet. Som eksempel på dette nævnes den tidligere Enron chef, Jeffrey Skilling, og argumentationen i Spreier et al. (2006) minder dermed på visse punkter om Beyond Budgeting-kritikken (se f.eks. Hope & Fraser 2003), der også nævner Enron og WorldCom som eksempel på, at overdrevet fokus på at leve op til budgetmål ( fixed performance targets ) fører til uetisk adfærd Potentielle problemer med budgetopfølgningen? Ensidigt fokus på negative budgetafvigelser kan påvirke motivationen Det er ikke kun selve budgetmålet, der har motivationsmæssig betydning, men også måden, hvorpå der foretages budgetopfølgning, har betydning. Undersøgelser har vist, at budgetter som ledelsesværktøj kan medføre et ensidigt fokus på de negative afvigelser og afvigelsesforklaringer frem for fokus på positive afvigelser (se f.eks. Ronen & Livingstone 1975). Betydningen heraf er, at budgettet bliver opfattet som fokuserende på straf for negative afvigelser, hvilket kan have negative effekter på motivationen. Budgetfokuseret ledelsesstil og fleksibel ledelsesstil giver forskellige resultater Hopwood (1972) fandt, at en ledelsesstil med stramt fokus på budgetopfølgning medførte kortsigtet fokus og en ufleksibel beslutningsproces. En ledelsesstil med overdrevet budgetfokus gav endvidere risiko for dysfunktionelle beslutninger og manipulation af data samt et arbejdsklima præget af mistillid og rivalisering. Modsætningen til den budgetfokuserede ledelsesstil er en mere fleksibel og langsigtet ledelses- 1) Se f.eks. Stedry (1960), Hofstede (1967), Kenis (1979), Hirst & Lowy (1990) og Hirst & Yetton (1999) for yderligere vedrørende motivationseffekten ved at opstille budgetmål. 4 Controlleren 3/Juni 2008
5 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som stil med mindre fokus på kortsigtet budgetopfølgning, men mere fokus på langsigtet indtjeningsoptimering, hvilket i Hopwoods undersøgelser resulterede i bedre resultater end den meget budgetfokuserede ledelsesstil Løn og bonus som motivationsfaktor? Incitamentsaflønning og bonusmodeller Hvad driver motivationen, belønning eller præstationen? Det er efterhånden blevet ganske almindeligt i danske virksomheder at anvende incitamentsaflønning ikke blot blandt topledelsen, men også til en bredere lederkreds og ofte også generelt til virksomhedens medarbejdere. Selvom denne bonus normalt ikke knyttes direkte til at overholde budgettet og sammensættes af flere faktorer, vil væsentlige elementer i private virksomheders bonusmodeller ofte være knyttet til finansielle mål, der er fastlagt med udgangspunkt i budgetter. I den normative litteratur betragtes budgetmålene som et oplagt udgangspunkt for præstationsevaluering og aflønning, men dette er ikke uproblematisk. Som påpeget af blandt andre Jensen (2001, 2003) og Schweitzer et al. (2004) risikerer målstyring, udover at motivere på en konstruktiv måde, også at skabe dysfunktionel eller uetisk adfærd i medarbejdernes bestræbelser på at leve op til målene. Dette er særligt udpræget, når man er meget tæt på (men under) målet. Resultaterne er ikke signifikant påvirket af, hvorvidt der er knyttet belønning til målopfyldelsen eller ej, hvilket tyder på, at det måske i højere grad er tilfredsstillelsen ved at præstere frem for en eventuel belønning, der driver motivationen. Tvivl om motivationseffekten af præstationsaflønning Belønninger antages at give indirekte nytte Der er visse steder i litteraturen (f.eks. Kohn 1993 og Pfeffer 1998) sået tvivl om, hvorvidt præstationsbaseret aflønning overhovedet har en effekt eller måske ligefrem skader den langsigtede (indre) motivation. Præstationsaflønning skaber ganske vist en ydre motivation, men påstanden er, at det skader den langsigtede indre motivation. Dette synspunkt er i overensstemmelse med den klassiske motivationsteori (se Herzberg 1959), der blandt andet påpeger, at løn ikke er en motivationsfaktor, men en hygiejnefaktor; dvs. aflønning kan ikke i sig selv skabe motivation, men manglende løn kan skade motivationen. Det økonomiske funderede argument for penges rolle i adfærdsmotivation er, at penge giver indirekte nytte, idet den marginale nytte af penge afhænger af, hvilken nytte de va- 3/Juni 2008 Controlleren 5
6 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som rer, der kan købes for pengene, giver. Dette indebærer en rationelt funderet kalkulation, der svarer til den antagelse, der ligger bag vores konventionelle forståelse af aktiemarkeder og aktiepriser, hvor investorerne antages at fokusere på den forbrugsrelaterede nytte de kan finansiere ved afkast fra aktiemarkedet frem for afkastet i sig selv (jf. Lucas 1978). Bonus skal være højere jo højere grundløn, for at give samme motivationseffekt Kan penge være en motivationsfaktor i sig selv? Forventning om belønning giver effekten Konsekvensen heraf er, at jo højere løn man har jo flere behov har man allerede opfyldt, og jo mindre marginalnytte har man af en bonus, hvorfor en bonus skal være højere jo højere grundløn man har for at give den samme motivationseffekt. Ligeledes vil argumentet være, at jo hårdere og jo mere vi skal arbejde, jo større skal bonussen være for at vi vil bytte med nytteværdien af fritid. Det lyder intuitivt besnærende, men den nyeste forskning, der baserer sig på empiriske analyser af hjernens funktion i beslutningsteori, såkaldt neuroeconomics 2 (jf. Camerer et al. 2005) har imidlertid sået tvivl om disse helt fundamentale antagelser om penges rolle i de økonomiske teorier. Det har nemlig vist sig, at penge aktiverer de samme områder i hjernen som en række direkte motivationsfaktorer. Dette er et område, som der i øjeblikket forskes en del i, men der er tegn på, at penge måske optræder som en motivationsfaktor i sig selv, og at den effekt en pengebaseret belønning vil have i en incitamentsbaseret aflønning kun indirekte er relateret til den forbrugsmæssige nytte heraf. Konsekvensen heraf vil ikke blot være, at pengebaserede aflønninger har adfærdsmæssige konsekvens men også, at det faktisk har en indre motivationsmæssig effekt. Det centrale er her, at det er forventningen om belønningen, der giver effekten. Jo større forventet belønning, jo kraftigere aktiveres hjernen og når belønningen er modtaget forsvinder aktiveringen, hvilket er fuldstændig den samme reaktion som skabes af forventningen om mad eller forventningen om sex (Morse 2006). Forskningsområdet neuroeconomics rejser nogle spændende perspektiver, men det ligger ganske givet en del år ud i fremtiden før vi ad denne vej får større indsigt i præcist, hvordan budgetbaserede mål og belønninger fungerer og ikke mindst, hvordan modellerne skal designes. 2) Tak til Jeanne Sørensen for at henlede vores opmærksomhed på den forståelse, som neuroeconomics kan give, ved design af incitatmentsmodeller. 6 Controlleren 3/Juni 2008
7 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som 2.5. Sammenfatning af budgetmåls motivationseffekt Vi har ovenfor opridset resultaterne fra en udvalgt del af den empiriske forskning vedrørende de motivationsmæssige effekter af at fastlægge og styre efter budgetmål. Det findes også andre undersøgelser på området, men vores formål har ikke været at give en fuldstændig oversigt over forskningen, men snarere at præsentere nogle af de centrale resultater samt nogle af de nyere tendenser i forskningen. Krævende, men opnåelige mål Være opmærksom på konsekvenserne Generelt er der en forskningsmæssig dokumentation for, at budgetmål skal fastlægges ud fra den velkendte tommelfingerregel, om at være krævende, men opnåelige. Hvis ikke de er krævende, anstrenger man sig ikke nok og hvis ikke de er opnåelige, vil de have mindre effekt som motivationsfaktor: Man vil enten opgive på forhånd eller man vil snyde, dvs. de såkaldte dysfunktionelle effekter af incitamentsstyringen sætter ind. Selvom det er en populær antagelse, at det er vigtigt at følge systematisk og konsekvent op på budgetmål samt at integrere disse med bonusmodeller, er det værd at være opmærksom på de negative konsekvenser, som dette kan have. Det er nok i praksis vanskeligt at sige på forhånd om de negative konsekvenser vil overskygge de positive. Men det er velunderbygget, at en meget stram budgetstyring med fokus på negative varianser og bonus for opnåelse af meget krævende budgetmål kan være problematisk. For det første fører det ikke nødvendigvis til et motiverende og samarbejdsfremmende arbejdsklima og for det andet kan det i sig selv fremme manipulation, kortsigtethed, ufleksibilitet etc. Det skal retfærdigvis siges, at vi i diskussionen ovenfor især har fremhævet de potentielt skadelige effekter af en overdreven stram budgetstyring, men det er vores oplevelse i praksis, at der kan være en tendens til at overse disse forhold, og at dette kan forværres af det øgede præstationsfokus, der opleves i mange virksomheder. Spørgsmålet, som vi vil tage op i den resterende del af artiklen, er om disse forhold er generelle problemer, eller om de er knyttet til brugen af faste budgetmål, således som det er argumentet i beyond budgeting-litteraturen. Hvis det er tilfældet kan benchmark-baserede mål og den mere adaptive økonomistyringsmodel måske være mere effektiv. I forlæn- 3/Juni 2008 Controlleren 7
8 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som gelse heraf vil vi diskutere, hvilke nye problemer, der kan knytte sig til brugen af benchmark-baserede mål. 3. På vej væk fra de faste budgetmål? Fixed performance contract: virksomheden skal leve op til et fastsat budgetmål Problemstillingerne kan være, at målene er for lette eller svære at nå Benchmarking som omkostningsbesparelse Det er et hovedelement i Hope & Frasers (2003) kritik af brugen af budgetter, at disse fungerer som et præstationsmål for det kommende år og i praksis endda ofte som en såkaldt fixed performance contract i form af, at organisationen skal leve op til et på forhånd fastsat budgetmål for det kommende år, hvor bonus, anerkendelse, forfremmelse o. lign. knyttes til, hvorvidt målet nås. Blandt de problemstillinger, som dette medfører er, at hvis det faste mål i praksis viser sig for let at nå, vil det få medarbejderne til at reducere arbejdsindsatsen, når målet er nået. I vores neuroøkonomiske argumentation ovenfor svarer dette muligvis til, at når belønningen er opnået vil den automatiske motivation, som forventningen om en belønning skaber forsvinde. Hvis det omvendt viser sig for svært at nå målet, vil det måske motivere til dysfunktionel adfærd i et forsøg på alligevel at nå målet. Alternativt vil et mål, der er for svært at nå, blot være uden motivationseffekt eller måske endda have en demotiverende effekt. Endvidere skal det påpeges, at selvom omkostningsbesparelser ikke er den væsentligste argumentation for at afskaffe budgetter, så er det dog et betydeligt element i kritikken af traditionelle budgetter. Hvis ikke budgetter skaber tilstrækkelig værdi, hvorfor så bruge ressourcer på at udarbejde dem? Beyond Budgeting modellens relative præstationsevaluering medfører, at de ressourcer man i dag bruger til at udarbejde budgetter kan bruges andetsteds eller spares væk. I stedet får man gennem benchmarking en standard, som det præsterede kan holdes op imod i form af peer gruppens realiserede resultater. Kan Beyond Budgeting løse økonomistyringsopgaverne bedre end traditionel budgetteringsformer Vi vil ikke i denne artikel analysere nærmere, hvorvidt Beyond Budgeting ud fra en funktionel synsvinkel løser organisationernes økonomistyringsopgaver bedre end mere traditionelle budgetteringsformer. Det vil i ligeså høj grad være et spørgsmål, der kræver en mere omfattende empirisk undersøgelse, hvor der kan tages højde for de konkrete elementer, der vil indgå i forskellige virksomheders budgetlægningspraksis, frem for om de bekender sig til Beyond Budgeting eller ej. 8 Controlleren 3/Juni 2008
9 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som 3.1. Fastlæggelse af mål i Beyond Budgetingmodellen Fokus på andre motivationsfaktorer Målene skal være relative og på baggrund af interne eller eksterne benchmark En del af løsningen på den tilsyneladende utilfredshed med det traditionelle budget kunne være at øge fokus på andre motivationsfaktorer end præstation. Dette vil også være i overensstemmelse med de erfaringer med Beyond Budgeting, der præsenteres af Hope & Fraser (2003), samt de problemer med overdrevent præstationsfokus, der redegøres for i Spreier et al. (2006). Det er imidlertid vigtigt at understrege, at Beyond Budgeting-modellen også fokuserer på at præstere, men i modsætning til det traditionelle budget er de faste budgetmål erstattet med relative mål eller benchmarks. Set ud fra en Beyond Budgeting-filosofi skal de mål, der danner grundlag for præstationsevalueringen, være relative og opstilles på baggrund af interne eller eksterne benchmark. Eksterne benchmark kan være i form af en peer gruppe f.eks. bestående af konkurrenter inden for branchen eller på anden måde sammenlignelige virksomheder. Hvis virksomhedens struktur muliggør det, kan interne peer grupper benyttes f.eks. i form af sammenlignelige afdelinger eller filialer. Pointen i modellen er, at målene ikke er årlige forhandlede mål, men derimod mere langsigtede og baseret på at være de bedste blandt sammenlignelige enheder. Dermed reduceres den traditionelle budgetproblematik gående ud på, at præstationer evalueres i forhold til et budgetmål, der blev fastlagt for lang tid siden, og hvor forudsætningerne måske har ændret sig efterfølgende. The controllability principle En problemstilling ved et fast budgetmål er, at negative budgetafvigelser måske kan henføres til forhold, som den underordnede ikke selv har haft kontrol over, hvilket strider mod the controllability principle, som går ud på, at en ansvarlig skal vurderes på baggrund af det, som kan påvirkes (se f.eks. Antle & Demski 1988). Som påpeget af Ronen & Livingstone (1975) har det en demotiverende effekt at blive målt på forhold, som man ikke selv har indflydelse på, men ved at måle op mod sammenlignelige enheder antages det, at disse påvirkes på samme måde, hvis forudsætningerne ændrer sig, hvad enten det er i positiv eller i negativ retning. 3/Juni 2008 Controlleren 9
10 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som 3.2. Incitamenter i Beyond Budgeting-modellen Benchmark på baggrund af KPI ere Tage højde for ændrede forudsætninger Fordel ved benchmarking er, at alle yder deres optimale i hele perioden Et af principperne i Beyond Budgeting-modellen er som ovenfor nævnt, at præstationsvurdering skal baseres på relativ forbedring frem for på opnåelse af et fast budgetmål, og dette princip gælder også for præstationsafhængig aflønning. En sådan aflønning kan etableres på flere forskellige måder. En måde kan være at etablere en bonusmodel på baggrund af en række forskellige Key Performance Indicators (KPI ere), der vægtes i et på forhånd fastlagt forhold. Disse benchmarkes så mod interne eller eksterne benchmark, og det vil derfor være muligt at opnå høj bonus selv i år med lave resultater, når bare man er bedre end den relevante peer group, som f.eks. kan være konkurrenterne. Ved at benchmarke mod andre enheder, som er afhængige af samme forudsætninger, får man korrigeret for den situation i den traditionelle budgetproces, hvor en medarbejder ikke får bonus, fordi forudsætningerne for det opsatte mål ændrer sig i ufordelagtig retning (eller omvendt får en ufortjent høj bonus, hvis forudsætningerne ændrer sig fordelagtigt). Som tidligere påpeget er det et spørgsmål om at korrigere for de forhold, som medarbejderen ikke har indflydelse på i overensstemmelse med the controllability principle. Benchmarking sker ex post dvs. ved afslutningen af en periode, og man vil således principielt først ved periodens udløb finde ud af, om det præsterede berettiger til bonus man kender altså ikke målet på forhånd. Hope & Fraser (2003) anfører, at denne usikkerhed vil være medvirkende til at sikre, at man yder sit optimale, idet man ikke vil læne sig tilbage og slappe af, når man har nået sit budgetmål. Bonus kan principielt fastsættes ud fra såvel individuelle præstationer, team baserede præstationer, forretningsenhedens præstationer og/eller hele virksomhedens præstationer, men det at fokusere på team-ånd fremhæves som et væsentligt element i Beyond Budgeting-modellen. 3 3) Som eksempler på brugen benchmark-baserede præstationmål i en Beyond Budgeting kontekst kan henvises til Statoil, hvor medarbejderbonus er fastlagt på baggrund af aktivers forrentning og aktieafkast relativt i forhold til en peer group (Johnson 2008) samt Danske Bank, der generelt måler filialers præstationer i forhold til peer group-præstationer for en række nøgletal (Overgaard & Borau 2008). 10 Controlleren 3/Juni 2008
11 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som 4. De relative præstationsmålskonsekvenser Relativ præstationsevaluering ved fælles usikkerhed kan øge indsatsen Forskellige empiriske resultater Brugen af relativ præstationsevaluering er centralt, såfremt de enheder, der sammenlignes, står over for fælles usikkerheder. Ved at benytte benchmarking til at præstationsevaluere sådanne enheder, får man fjernet effekten af de fælles usikkerheder uden at reducere incitamenterne (se f.eks. Antle & Smith 1986). Noget af den videnskabelige litteratur på området fokuserer på værdien i, at de fælles usikkerheder filtreres væk gennem peer sammenligning, mens Frederickson (1992) påpeger, at relativ præstationsevaluering også øger konkurrenceelementet og dermed indsatsen. De empiriske undersøgelser vedrørende udbredelsen af relativ præstationsevaluering giver forskellige resultater 4. Visse undersøgelser viser, at brugen af relativ præstationsevaluering/incentives er sjælden, mens andre har påvist en større sammenhæng mellem brugen af relativ præstationsaflønning og regnskabsbaserede præstationsmål. Som mulig forklaring på, at det ikke er entydigt udbredt, kan være, at topchefer har som en væsentlig del af deres job at handle ud fra ændringer i brancheforhold, hvorfor påvirkningen herfra ikke bør filtreres væk fra aflønningen. Dysfunktionelle effekter ved relativ præstationsaflønning Blandt de mulige dysfunktionelle effekter ved relativ præstationsaflønning er, at det risikerer at motivere til at mindske branchens generelle indtjening. Populært sagt er der to måder at forbedre sin aflønning på: Enten ved at øge indtjeningen i sin egen virksomhed, uden at branchens indtjening forbedres, eller ved at fastholde egen indtjening, men mindske branchens indtjening. Dette kunne f.eks. ske ved at iværksætte konkurrencemæssige tiltag, som gør mere ondt på konkurrenterne (dvs. peer gruppen) end på ens egen virksomhed uden at det i sig selv betyder, at man har gjort det godt. Hvis interne benchmarks benyttes (f.eks. mellem filialer/afdelinger), så betyder det i praksis, at det er bedre at tage en kunde fra en anden afdeling end fra en ekstern konkurrent, idet man derved forbedrer sin egen indtjening, samtidig med at indtjeningen hos et medlem af peer gruppen forværres. Aggarwal & Samwick (1999) påviser empirisk (i overensstemmelse med ovenstående), at relativ præstationsevaluering/aflønning er mindst udbredt i brancher 4) Se Aggarwal & Samwick (1999) for teori og empiri vedr. relativ performance evaluering. 3/Juni 2008 Controlleren 11
12 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som med stor konkurrence. Det er yderligere værd at være opmærksom på, at man med en aggressiv styring efter mål baseret på intern benchmarking kan risikere at reducere motivationen til samarbejde og videndeling afdelingerne imellem, hvilket ellers kunne være en potentiel fordel ved benchmarking (jf. Bukh & Christensen 2007). Fordele og ulemper ved specifikke mål Konsekvenserne af intern benchmarking er mere komplekse end Beyond Budgetting giver udtryk for Et ensidigt fokus på placeringen i en peer gruppe risikerer som ovenfor illustreret at føre til kortsigtethed og dysfunktionel adfærd på samme måde som et ensidigt fokus på et fast budgetmål. Som tidligere nævnt angiver Hope & Fraser det som en fordel, at man ved benchmarking ikke kender det specifikke mål på forhånd (udover at man skal være bedre end dem man sammenlignes med). Logikken er groft sagt, at når man ikke kender det specifikke mål, så bliver det sværere at game det. Undersøgelser viser som tidligere nævnt, at man opnår den bedste motivation, når mål er specifikke, og en eventuelt mindre gaming risikerer derfor at ske på bekostning af motivationseffekten. Hope & Fraser mener derimod, at benchmarkingens uspecifikke mål gør, at folk ikke slapper af, når de når deres mål, men tværtimod vil forsøge konstant at forbedre sig. Denne effekt er dog langt fra givet. Ved en intern benchmarking vil man typisk periodisk (f.eks. hver måned) få angivet, hvordan man ligger i sin peer gruppe og vil derved få en indikation af, hvad der skal præsteres i den kommende periode for at ligge i toppen af peer gruppen. Hvis man drager en parallel til fodboldens verden, så er det jo før set, at et tophold, der ligger langt foran de nærmeste konkurrenter, begynder at slappe lidt af. Omvendt er det også set, at et bundhold, der er langt efter de nærmeste, mister motivationen fuldstændigt. De motivationsmæssige konsekvenser ved at bruge benchmarking er således mere komplekse end Beyond Budgeting fortalerne umiddelbart giver udtryk for. Ekstern benchmarking kan give dysfunktionel adfærd Ved en ekstern benchmarking (baseret på regnskabsoplysninger) vil man typisk kun kunne opgøre relativ performance med længere intervaller; ofte en gang om året. Selvom man derfor ikke løbende får indikationer af, hvad man skal præstere, så vil man ved en ekstern bechmarking trods alt kende peer gruppens resultater fra året før. Hvis de er børsnoterede vil man ydermere kunne tage udgangspunkt i deres resultatforventninger til det kommende år, og derved danne sig et billede af, hvad man skal nå (alternativt kan man ud fra ens branchekendskab lægge en passende ændringssats ind). Også ved ekstern benchmarking risikerer 12 Controlleren 3/Juni 2008
13 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som man således, at man på forhånd danner sig et billede af, hvad der er acceptabel performance, hvorved der sniger sig et budgetmål (med tilhørende risiko for dysfunktionel adfærd) ind ad bagdøren. Benchmarking og afvigelsesforklaringer Et væsentligt læringselement ved benchmarking er at identificere de enheder, der relativt set præsterer godt på nøgleområder, og derefter finde ud af hvad disse enheder gør i forhold til mindre velpræsterende enheder. Benchmarking drejer sig i sagens natur om sammenligning, og ved en sammenligning finder man afvigelser, og når man finder afvigelser leder det ofte til spørgsmål om hvorfor og ikke mindst hvad vi kan gøre ved det. På den måde behøver benchmarking ikke at medføre mindre behov for afvigelsesforklaringer og rapportering og er dermed ikke i sig selv mindre bagudrettet end budgetter. Den dysfunktionalitet, der ofte påpeges i forbindelse med afvigelsesforklaringer m.v. i budgetteringen, slipper man således ikke automatisk for ved benchmarking. Det er i sidste instans et spørgsmål om design af hele benchmarking processen og afhænger (som ved design af budgetprocessen) bl.a. af ledelsesstilen. 5. Konklusion og perspektivering Beyond Budgeting alternativ model for budgetlægning I den nordamerikanske budgetlægningslitteratur er motivation især forbundet med budgettets funktion som et mål, der afspejler virksomhedens finansielle målsætninger. Hvis ikke budgetmålene nås, skal den negative afvigelse forklares, og eventuelle konsekvenser skal drages, ligesom der ofte knyttes positive incitamenter, herunder bonus, til opnåelsen af budgetmålene. Som udgangspunkt virker det meget naturligt, at både opfølgning og belønning vil bidrage til øgede anstrengelser for at nå de fastlagte mål. Men der er, som vi har præsenteret i artiklen her, også en række potentielle negative konsekvenser ved at fokusere overdrevet på budgettet som styringsværktøj, og i lyset heraf har Beyond Budgeting af nogle været foreslået som en alternativ model for budgetlægningen. Benchmarking kan være en løsning på dysfunktionelle konsekvenser, men kan også indeholde dem Beyond Budgeting er mere end blot nogle teknikker og præsenteres da også af ophavsmændene Hope & Fraser som en ny ledelsesmodel. Vi har her i artiklen valgt at fokusere på brugen af benchmark-baserede budgetmål, der er et af de centrale elementer i Beyond Budgeting. I Beyond Budgeting litteraturen bliver brugen af benchmarking fremstillet som 3/Juni 2008 Controlleren 13
14 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som løsningen på det traditionelle budgets dysfunktionelle konsekvenser. Som påpeget i denne artikel er den relative præstationsevaluering imidlertid heller ikke uden potentielle dysfunktionelle konsekvenser, og det at erstatte traditionelle budgetteknikker med Beyond Budgeting teknikker risikerer derfor ligeledes at motivere til uhensigtsmæssig adfærd. Vigtigt at tilpasse ledelsesstilen og ledelsesprocesserne til de nye teknikker Det er således afgørende nødvendigt at få tilpasset ledelsesstilen/ledelsesprocessen til de nye teknikker, så man motiverer til den rigtige adfærd frem for at tro, at teknikkerne i sig selv gør arbejdet. Som påpeget af Horngren (2004) sker det ofte, at budgetterne får skylden, når der er problemer i en organisation, men Horngren fremhæver, at budgetter blot er værktøjer, og at man derfor måske i stedet skulle kigge på, hvordan budgetterne bruges eller måske snarere på hele ledelsesprocessen. 6. Litteraturliste Aggarwal, R. K. & A. A. Samwick. (1999). Executive Compensation, Strategic Competition, and Relative Performance Evaluation: Theory and Evidence. The journal of finance, Vol. 54, No. 6, December, pp Andersen, M. & C. Rohde. (2007). Virksomhedens økonomistyring. 3. udgave København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Anthony, R.N. & V. Govindarajan. (2006). Management Control Systems, 12. udg. McGraw-Hill. Antle, R. & J. S. Demski. (1988). The Controllability Principle in Responsibility Accounting. The Accounting Review, Vol. 63, No.4, pp Antle, R. & A. Smith. (1986). An Empirical Investigation of the Relative Performance Evaluation of Corporate Executives. Journal of Accounting Research, Vol 24, No. 1, Spring, pp Atkinson, A., R. S. Kaplan, E. A. Matsumura & S. Mark Young. (2007). Management Accounting, 5th edition. Pearson Prentice Hall, New Jersey. Bukh, P.N. & K.S. Christensen. (2007). Når Controllere Benchmarker. I Controlleren, P.N. Bukh (ed.). København: Børsen Forum. 14 Controlleren 3/Juni 2008
15 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som Bukh, P.N., N. Sandalgaard & L.G. Dietricson. (2008). Benchmarking for controllere: metoder, teknikker og muligheder I Controlleren, P.N. Bukh (ed.). København: Børsen Forum. Camerer, C.; G. Loewenstein & D. Prelec. (2005). Neuroeconomics: How can Neuroscience Inform Economics. Journal of Economic Literature, Vol. XLIII, No. 1, pp Drury, C. (2000). Management and Cost Accounting, 5th edition, London: Thomson Learning. Frederickson, J. R. (1992). Relative Performance Information: The effects of Common Uncertainty and Contract Type on Agent Effort. The Accounting Review, Vol. 67, No. 4, pp Herzberg, F. (1959). The motivation to work. New York: Wiley & Sohns. Hirst, M. K. & P. W. Yetton (1999). The effects of budget goals and task interdependence on the level of and variance in performance: a research note. Accounting, Organizations and Society, Vol. 24, pp Hirst, M. K. & S. M. Lowy (1990). The linear additive and interactive effects of budgetary goal difficulty and feedback on performance. Accounting, Organizations and Society, Vol. 15, pp Hofstede, G. (1967). The game of budget control. Assen: Van Gorcum. Hope, J. & R. Fraser. (2003). Beyond Budgeting: How managers can break free from the annual performance trap. Boston: Harvard Business School Press. Hopwood, A. G. (1972). An Empirical Study of the Role of Accounting Data in Performance Evaluation. Journal of Accounting Research, Vol. 10 (supplement), pp Horngren, C. T. (2004). Management accounting: some comments. Journal of Management Accounting Research, Vol. 16, pp Horngren C. T., G. L. Sundem, W. O. Stratton., J. Schatzberg & D. Burgstahler (2007). Introduction to Management Accounting. 14th edition. New Jersey: Prentice Hall Jensen, M.C. (2001). Corporate budgeting is broken let s fix it. Harvard Business Review. November, pp /Juni 2008 Controlleren 15
16 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som Jensen, M. C. (2003). Paying People to Lie: The truth about the budgeting process. European Financial Management. Vol 9; No. 3, pp Johnson, L.K. (2008). Statoil: Scorecard Success the Second Time Around. Balanced Scorecard Report, #B08801B. Kenis, I. (1979). Effects og Budgetary Goal Characteristics on Managerial Attitudes and Performance. The Accounting Review, Vol. 54, No. 4, pp Kohn, A. (1993). Why Incentive Plans Cannot Work. Harvard Business Review, Sept-oct., pp Lucas, R. E. Jr. (1978). Asset Prices in an Exchange Economy. Econometrica, Vol 46, No. 6, pp Madsen, V. (1970). Budgettering. København: Teknisk Forlag. Melander, P. (2001). Økonomistyring og budgettering som ledelsesform En introduktion. 9. udgave. Handelshøjskolens Forlag. Morse, G. (2006). Decisions and Desire. Harvard Business Review, Vol 84, No. 1, pp Overgaard, J. B. & K. E. Borau (2008). Økonomistyring I Danske Bank. I Økonomistyring, P.N. Bukh & S. Hildebrandt (eds.). København: Børsen Forum. Pfeffer, J. (1998). Six Dangerous Myths about Pay. Harvard Business Review, May-June, pp Ronen, J. & J. L. Livingstone. (1975). An Expectancy Theory Approach to the Motivational Impacts of Budgets. The Accounting Review, October, pp Sandalgaard, N. & P.N. Bukh (2008). Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation? Bringes i Økonomistyring & Informatik. Schweitzer, M. E.; L. Ordóñez & B. Douma. (2004). Goal setting as a motivator of unethical behaviour. Academy of Management Journal. Vol 47; No. 3, pp Spreier, S. W.; M. H. Fontaine & R. L. Malloy. (2006). Leadership Run Amok: The Destructive Potential of Overachievers. Harvard Business Review, June, Vol. 84, Issue 6, pp Controlleren 3/Juni 2008
17 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som Stedry, A. (1960). Budget control and cost behaviour. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall. Worre, Z. (1978a). Budgettering i chefperspektiv. København: Civiløkonomiernes Forlag. Worre, Z. (1978b). Aktivitetsbudgetering. København: Civiløkonomernes Forlag. 7. Om forfatterne Cand.oecon. Per Nikolaj Bukh, ph.d. ( er ansat som professor i økonomistyring ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Han er forfatter til en række artikler og bøger om ledelse og økonomistyring og har fungeret som rådgiver for en række private og offentlige virksomheder omkring design af økonomistyringssystemer. Cand.oecon. Niels Sandalgaard er ph.d.-stipendiat ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet, hvor han forsker i nye budgetlægnings- og økonomistyringsmodellers brug i praksis. Han har tidligere været ansat i VKR Gruppen bl.a. som økonom og direktionsassistent. 3/Juni 2008 Controlleren 17
18 Styring efter budgetmål: Er benchmarking som 18 Controlleren 3/Juni 2008
Budgettering som motivationsfaktor
HA 4. Semester Videregående økonomistyring og IT 24-05-2011 Sommeren 2011 Budgettering som motivationsfaktor Budgettering som motivationsfaktor Udarbejdet af: Dennis Jakobsen Rasmus Olsen Janni Rasmussen
Læs mereBudgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation?
Januar 2008 Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation? Af Niels Sandalgaard & Per Nikolaj Bukh * Resumé Budgettet er en central del af virksomhedens økonomistyring, men det er
Læs mereFra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder
Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,
Læs mereControlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereNår controllere benchmarker
Når controllere benchmarker Når controllere benchmarker af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet og adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet
Læs mereVirker økonomistyring?
Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.
Læs mereLean Production: Virker det og kan virkningen måles
Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.
Læs mereSkal vi afskaffe budgettet eller skal vi bare bruge de eksisterende teknikker bedre?
KAPITEL 10 Skal vi afskaffe budgettet eller skal vi bare bruge de eksisterende teknikker bedre? Niels Sandalgaard & Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet Kapitel 10. Skal vi afskaffe budgettet... Niels
Læs mereUdvidet stillingsopslag
Udvidet stillingsopslag Resultatskabende styring og organisering i pengeinstitutter Vi søger en dygtig og engageret ph.d.-studerende til et forskningsprojekt om økonomistyring i pengeinstitutter. Du får
Læs mereVirker knowledge management?
Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker
Læs mereVirksomheder vilde med målstyring få kender effekten
Af chefkonsulent Annette Thornberg, arb@di.dk og studentermedhjælp Victor Hallgren Pinholt September 2017 Virksomheder vilde med målstyring få kender effekten Mål og resultatstyring har i de senere år
Læs mereDen makroøkonomiske udfordring
Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Globaliseringen som fællesnævner Nogle gange betyder det nye
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereHA Almen Erhvervsøkonomi Aalborg Universitet d. 31 maj 2011 Bachelorprojekt i Økonomistyring Gruppe 13
Bachelorprojekt i Økonomistyring HA - Almen erhvervsøkonomi Aalborg Universitet 31/5 2011 Anslag: 131.537 Normalsider: 54,8 Gruppe 13: Allan Ochwat Kenneth Holst Delcomyn Bang Mikkel Bøjlund Pedersen Side
Læs mereStyring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard
1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de
Læs mereKan benchmarking fremme læring og videndeling?
Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com
Læs mereANDERS FREDERIKSEN HEAD OF DEPARTMENT AND PROFESSOR. Performance management hvordan sikres en succes? ANDERS FREDERIKSEN
PERFORMANCE MANAGEMENT HVORDAN SIKRES EN SUCCESS? AGENDA HR Analytics en rejse Performance management hvordan sikres en succes? 1 EN REJSE 2000 Ingen data Finansiel krise 2007 Nu ved vi at data er vigtigt
Læs meresom dysfunktionel adfærd blandt medarbejdere, korte tidshorisonter, stort ressourceforbrug og statiske organisationer.
Executive summary Denne opgave beskæftiger sig med traditionel budgettering, der anvendes i rigtig mange virksomheder. Overordnet set er budgetterne en slags styreredskab/værktøj, som skaber overblik over
Læs mereControlleren. Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mere1. Indledning... 2. 2. Formål med budgettering... 3. 3. Budgettets bestanddele... 6. 3.1 Operational budget... 6. 3.1.1 Eksempel...
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål med budgettering... 3 3. Budgettets bestanddele... 6 3.1 Operational budget... 6 3.1.1 Eksempel... 7 3.2 Finansielle budget... 7 3.3 Variansanalyse... 8
Læs mereLær og forstå din ABC
Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereArtikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereMBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder
MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen BEYOND BUDGETING et seminar om nye teknikker og metoder HOVEDUNDERVISER Fra Beyond Budgeting til effektiv budgettering Per Nikolaj Bukh,
Læs mereØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE
Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard
Læs mereBudgettering: Planlæggerens dilemma
Februar 2005 Budgettering: Planlæggerens dilemma Professor Per Nikolaj Bukh Handelshøjskolen i Århus (www.pnbukh.com) 1 Indledning Der har igennem den seneste tid bredt sig en stigende utilfredshed med
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereFacilities Management 2015 Survey. Fokus på strategi forbedrer resultaterne
Facilities Management 2015 Survey Fokus på strategi forbedrer resultaterne FM2015 Survey viser, at FM har bevæget sig op i den strategiske helikopter og at hele organisationen vinder, når FM forøger sit
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereDanske virksomheders budgetpraksis: Udbredelse og anvendelse
Working Paper Series Department of Business Studies No. 18, 2008 Danske virksomheders budgetpraksis: Udbredelse og anvendelse By Niels Sandalgaard and Per Nikolaj Bukh Aalborg University, Department of
Læs mereStrategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer
Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver
Læs mereArtikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereUgeseddel nr. 13 med pensumliste. Forelæsningerne onsdag den og fredag den : 38. Decentralisering og afregningspriser (HDF, kap.
Afdeling for Operationsanalyse Omkostninger og Regnskab 2 Institut for Matematiske Fag Søren Glud Johansen Aarhus Universitet 24. november 2004 Ugeseddel nr. 13 med pensumliste Forelæsningerne onsdag den
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereBalanced scorecard på dansk
e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,
Læs mereArtikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Økonomistyring Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog
Læs mereLedelses-workshop for Marketingdirektører
Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereArtikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Knowledge Management Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereEr budgetkritikken relevant?
Er budgetkritikken relevant? Er budgetkritikken relevant? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning CAM-I og svenske erfaringer fører til Beyond Budgeting Beyond
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSUCCES. med Balanced scorecard. Per Nikolaj Bukh Karina Skovvang Christensen. Gyldendal Business
Per Nikolaj Bukh Karina Skovvang Christensen SUCCES med Balanced scorecard Gyldendal Business Indhold Forord 9 Tak 15 1. Indledning 17 1.1 Fra vision til handling 19 1.2 Hvad er balanced scorecard? 21
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereDen effektive og værdiskabende budgetproces
Den effektive og værdiskabende budgetproces August 2016 DANMARK A-2 A/S - Sjælland Lyngbyvej 28, 2. 2100 København Ø A-2 A/S - Fyn og Jylland Vesterballevej 5 7000 Fredericia NORGE A-2 Norge A/S Drammensveien
Læs mereUtfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter
1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereSalgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid
2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial
Læs mereTitelblad. Gruppe 10. Projektperiode Maj 2011. Vejleder Christian Nielsen / Daniel Harritz
1 Titelblad Gruppe 10 Projektperiode Maj 2011 Vejleder Christian Nielsen / Daniel Harritz Uddannelse Almen erhvervsøkonomi 4. semester Økonomistyrings seminar Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereBudgetpraksis i danske produktionsvirksomheder Sandalgaard, Niels Erik; Bjerregaard, Lars D.; Østergaard, Kasper ; Nielsen, Christian
Aalborg Universitet Budgetpraksis i danske produktionsvirksomheder Sandalgaard, Niels Erik; Bjerregaard, Lars D.; Østergaard, Kasper ; Nielsen, Christian Publication date: 2012 Document Version Tidlig
Læs mereØkonomisk virksomhedsbeskrivelse
Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander Økonomisk virksomhedsbeskrivelse 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard, Preben Melander Økonomisk
Læs mereStrategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard
Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs
Læs mereVersatil ledelse er der ubalance i din ledelse?
5 min. 2,781 9/7/2018 Versatil ledelse er der ubalance i din ledelse? Er du for strategisk, for styrende eller for støttende i din ledelse? Versatil ledelse handler om at kunne skifte mellem forskellige
Læs mereNår viden introduceres på børsen
28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereThomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk
At brænde uden at brænde ud Hvad motiverer os og får os til at bevare engagementet gg og arbejdsglæden Lilleskolerne LUF Fredag den 2. marts 2012 Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail:
Læs mereInterview med butikschef i Companys Original
Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi
Læs mereLedelse for små virksomheder
Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af
Læs mereGode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen
Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er BYOD/Consumerization? 3 Fordele ved BYOD 4 Ulemper ved BYOD 4 3. Hvordan indretter virksomheden
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereAarhus Universitet 3. november Ugeseddel nr. 10
Afdeling for Operationsanalyse Omkostninger og Regnskab 2 Institut for Matematiske Fag Søren Glud Johansen Aarhus Universitet. november 2004 Ugeseddel nr. 10 Forelæsningerne onsdag den.11. og fredag den
Læs mereKan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?
Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark
Læs mereController i den offentlige sektor: særlige udfordringer?
Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs merePræstationsanalysen 2009
Præstationsanalysen 2009 Analyse af præstationsfaktorer i danske virksomheder er gennemført i marts/april måned 2009. Undersøgelsens formål var at afdække i hvor høj grad det lykkes for virksomheder i
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMISTYRING
M ere end 400 kommunale økonom im edarbejdere og ledere har indtil videre deltaget på uddannelsen. Tilm eld dig efterårsholdet nu! FREMTIDENS ØKONOMISTYRING - Design og udvikling af kommunens økonomiske
Læs mereModel-tilgang til partnerskaber
Udviklingsstrategi Vejle - UCL Model-tilgang til partnerskaber Input til drøftelse i arbejdsgruppe 8. november 2018 Kristian Mondrup Ønsket bevægelse Fra ad hoc aktiviteter til strategisk partnerskab/
Læs mereØkonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX
Slide 1/XX Slide 2/XX Et bud på en definition af begrebet økonomistyring De processer ledelsen iværksætter med henblik på at træffe bevidst målrettede beslutninger omkring valg af aktiviteter og udnyttelse
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereIMPLEMENTERING AF FLIS I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
20 ORGANISATORISK OG LEDELSESMÆSSIG FORANKRING AF FLIS IMPLEMENTERING AF FLIS I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Baggrund for implementering af FLIS Ringkøbing-Skjern Kommune har et stort ledelsesmæssigt ønske
Læs mereMotivationsmæssige aspekter igennem goal-settingteorien ved det traditionelle budget og Beyond Budgeting
Motivationsmæssige aspekter igennem goal-settingteorien ved det traditionelle budget og Beyond Budgeting Bachelorprojekt HA 2014 Antal anslag: 95.960 Antal sider: 48 Dato: 23/05-2014 Gruppe 39 Studienummer:
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereLean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation
Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereBudgetter, Goal-setting, incitamentsaflønning
Budgetter, Goal-setting, incitamentsaflønning og motivation Bachelorprojekt i økonomistyring Aalborg universitet 6. semester 2011 Jacob Offersgaard Antal anslag: 81.479 Normalsider: 33,94 Titelblad Universitet:
Læs mereV/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
Læs merePS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Læs mereTale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?
Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereBUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE
BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *
Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige
Læs mereNyhedsbrev for september 2008
Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret
Læs mereKMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur?
DIAS 1 PersonaleLEDELSE Nordjysk 6. april 2011 Af Karin Hindkjær Hvordan skaber man en stærk performancekultur? HVAD ER PERFORMANCE 28. OKTOBER 2010 DIAS 2 KMDLIB-#1039536-V1D KMD fra offentligt til privatejet
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dan Andersen Økonomichef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereER DIT ØKONOMITEAM MED PÅ DEN DIGITALE BØLGE?
ER DIT ØKONOMITEAM MED PÅ DEN DIGITALE BØLGE? ER DIT ØKONOMITEAM MED PÅ DEN DIGITALE BØLGE? Digital transformering har en stor påvirkning på arbejdsgangene hos CFO erne. Den digitale bølge giver nye muligheder,
Læs mere