Er budgetkritikken relevant?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er budgetkritikken relevant?"

Transkript

1 Er budgetkritikken relevant? Er budgetkritikken relevant? af professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet 1. Indledning CAM-I og svenske erfaringer fører til Beyond Budgeting Beyond Budgeting Round Table For det første er BB konkrete anvisninger og teknikker Som det seneste skud på stammen af regnskabskritik, har forfattere som Jeremy Hope & Robin Fraser (Hope & Fraser 2003a, 2003b, 2003c) siden slutningen af 1990 erne med afsæt i den amerikanske organisation CAM-I s (Consortium for Advanced Manufacturing-International) initiativer, arbejdet på at udvikle alternativer til den klassiske budgetlægningsprocedure. Dette arbejde er sket i regi af det såkaldte Beyond Budgeting Round Table (www.bbrt.org), hvor omkring 60 virksomheder, heriblandt skandinaviske virksomheder som Borealis, SKF, Ikea, Svenska Handelsbanken og Volvo, har deltaget. Selvom der nok er lang vej at gå endnu, før vi tør opgive det trygge fundament, som det traditionelle budget udgør, så er det alligevel en besnærende tanke, at vi måske kunne gøre tingene lidt bedre ved at arbejde på en lidt anden måde. Beyond Budgeting (BB) repræsenterer, når man læser Hope og Fraser s (2003a) bog, for det første nogle forholdsvis konkrete anvisninger på, hvorledes konkrete teknikker, rullende budgetlægning, trend forecasting, aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber etc. benyttes i kombination, således at disse tilsammen kan erstatte den traditionelle budgetlægning. Jeg skriver med vilje forholdsvis, for som det ofte ses i den amerikanske 1 managementlitteratur, demonstreres metoderne på den ene side ved en række cases, der viser, 1) Både Jeremy Hope og Robin Fraser er faktisk fra Storbritannien, men dels er bogen Beyond Budgeting udgivet på det amerikanske forlag Harvard Business School Press og dels er bogen skrevet i den stil, som benyttes i den internationalt orienterede ledelseslitteratur på både HBSP og tilsvarende forlag. 2/April 2006 Controlleren 1

2 Er budgetkritikken relevant? hvordan helt konkrete (og ofte større) virksomheder har succes med at anvende de givne teknikker og på den anden side ved en mere generel beskrivelse af, hvad metoderne består af. Men den konkrete løsning kan betyde at vejen dertil bliver abstrakt For det andet er BB en filosofi og et diskussionsemne Det illustrerer ofte en kompliceret teknik godt, når man ser beskrevet, hvorledes den er anvendt i konkrete virksomheder. Men det er samtidig et generelt problem, at økonomistyringslitteraturen ofte netop beskriver, hvorledes bestemte teknikker anvendes konkret, frem for at beskrive, hvilke overvejelser man gjorde sig, og hvilke udviklingstrin virksomheden gennemgik for at komme dertil. Det kan betyde, at læseren, som selv ønsker at implementere de nye teknikker, efterlades i et tomrum, hvor det ganske vist er muligt, at metoderne under de givne betingelser netop giver de resultater, som er beskrevet; men hvor det er mindre klart, hvorledes man i praksis implementerer teknikkerne. For det andet dækker Beyond Budgeting også en diskussion, der for tiden rumler i mange virksomheder: Der bruges ganske store ressourcer på at udarbejde budgetter, diskutere budgetter og følge op på budgetter; men der er samtidig en klar tendens til, at budgetlægning og budgetstyring har en række negative konsekvenser uden nødvendigvis at give de fordele, som det kunne eller burde. En række af de potentielle problemer med den traditionelle budgetlægning, eksempelvis tilskyndelse til kortsigtede beslutninger, suboptimeringer, underbudgettering osv., har været velbeskrevet i litteraturen igennem mange år, og mange forskellige løsninger og forbedringer har været foreslået. Hvor den generelle diskussion af argumenter for og imod en implementering af Beyond Budgeting-principperne kan være vanskelig at konkretisere i lyset af ens egen virksomheds situation, vil det være mere konkret partielt at analysere den eksisterende budgetlægnings udformning med henblik på at vurdere, om der er et behov for at ændre økonomistyringens design. Det kan så i givet fald efterfølgende vurderes, om de metoder, som Beyond Budgeting-konceptet består af, er en mulig løsning, eller om andre metoder kan give (næsten) de samme resultater med den samme (eller mindre) ressourceindsats. Denne artikel følger op på et tidligere redaktionelt indlæg i håndbogen (Bukh 2005) og vil især fokusere på den kritik, der i relation til Beyond Budgeting har været rejst af den traditionelle budgetlægning og på de teknikker, der har været 2 Controlleren 2/April 2006

3 Er budgetkritikken relevant? foreslået som alternativer. Dette vil blive gjort ved i afsnit 2 at præsentere artiklens udgangspunkt, som er, at budgetlægningen skal indrettes, så den passer til organisationen. Herefter diskuteres budgetlægningens dilemmaer i afsnit 3, hvor det påpeges, at ledelse ofte indebærer, at modsatrettede kræfter skal afvejes i forhold til hinanden. Herefter vender jeg i afsnit 4 tilbage til budgetlægningsproblematikken og skitserer den kritik, der i de senere år har været rejst af den traditionelle budgetlægning. Desuden opridses hovedlinjerne af de nye værktøjer, der under overskriften Beyond Budgeting har været præsenteret som et alternativ til budgetteringen. Både kritikken af den traditionelle budgettering og præsentationen af alternativerne har især udfoldet sig som enkeltstående synspunkter og konsulenters forslag til koncepter. Med henblik på at opnå en klarere forståelse for, om budgetteringen virkelig er i krise og om de nye værktøjer repræsenterer bedre alternativer og om de i det hele taget er nye diskuteres i afsnit 5 nogle mulige forskningsbaserede angrebsvinkler. Endelig afsluttes kapitlet med nogle konkluderende bemærkninger i afsnit Økonomistyring skal designes Arbejdshypotese: God økonomistyring er simpel Det er i denne artikel mit udgangspunkt, at økonomistyringens struktur og dens komponenter skal designes, og at dette er et håndværk, der kræver viden om, hvordan de enkelte værktøjer fungerer og skal bruges. Mange virksomheder gør det ganske godt, men der er få eller måske ingen, som ikke kan forbedre økonomistyringen. Forbedringerne kan sagtens være at have mindre økonomistyring ved at benytte de værktøjer, man har, bedre og undlade at gøre de ting, som ikke tilfører nytte til organisationen; eller det kan være at tilføje nye metoder og teknikker. Ofte er det forbavsende simple elementer, der skal til for at opnå bedre resultater. Men det kan kræve komplicerede analyser og overvejelser i den konkrete virksomhed at indse, hvilken af de utallige forsimplinger, der kunne indføres, der er den bedste. Og nogle gange er fordelene ved at have en bedre økonomistyring simpelthen så store, at det kan retfærdiggøre store udviklingsprojekter og vedligeholdelsen af omfattende dataindsamling. 2/April 2006 Controlleren 3

4 Er budgetkritikken relevant? Kend din egen økonomstyring Forstå de designvalg du står overfor Dårlig budgettering er ofte en følge af dårligt design For at finde vej i junglen af mulige teknikker og forbedringstiltag kræves for det første en indsigt i, hvorledes ens egen økonomistyring er struktureret, og hvilke mulige ulemper forskellige designvalg kan have. Her kan man sammenligne sin egen virksomhed med de beskrivelser af mulige problemer og svagheder, der findes i litteraturen. Men man skal huske, at selvom man kan genkende et problemfelt, er det ikke sikkert, at der kan gøres noget ved det. For det andet kræver det en så præcis indsigt som muligt i, hvorledes de teknikker og metoder, der eventuelt kunne forbedre økonomistyringen, virker. Her er det ikke tilstrækkeligt at forstå de overordnede principper, da disse på det overordnede plan næsten altid lyder tilforladelige. Det er de konkrete designvalg, inden for de enkelte metoder, der afgør om disse metoder fungerer i den konkrete virksomhed eller ej og det kræver på én gang både praktisk erfaring med teknikkerne og teoretisk indsigt i, hvordan de virker. De fleste problemer med budgettering, som jeg ser i praksis, er ikke beviser på, at budgettering er gammeldags, ubrugeligt, unødvendigt, skadeligt eller hvad kritikken nu går på. Det er oftest udtryk for, at budgetlægningsprocedurer, principper for involvering af medarbejdere og ledere, bonussystemer, disponeringsregler, tidsmæssige forløb, koordinering mellem delbudgetter osv. ikke hænger sammen. Altså at den eksisterende budgetlægning er temmelig dårligt designet. Ofte afslører en indledende analyse mange af symptomerne og måske også årsagerne og løsningen er måske derfor blot at gøre det man gør lidt bedre frem for at kaste det hele overbord. Der kan være mange årsager til, at en konkret virksomheds budget og budgetlægning fungerer mindre godt. Måske er det blot fordi den organisatoriske kontekst, som det skulle fungere i, har ændret sig? Måske er det fordi enkelte centrale elementer i det samlede kompleks af økonomistyringstiltag er blevet ændret med drastiske konsekvenser for den måde resten af økonomistyringen fungerer på. Eller måske har det aldrig fungeret. Måske er økonomistyringen sandet til? Ethvert økonomistyringsdesign, som var velment og velgennemtænkt på udviklingstidspunktet, har det med at sande til i takt med, at organisationen udvikler sig, omstrukturerer, ændrer it-systemer, får nye chefer osv. Så engang imellem skal økonomistyringen have et serviceeftersyn 2 og hvis anledningen er, at nye teknikker er dukket op, 4 Controlleren 2/April 2006

5 Er budgetkritikken relevant? så er det måske ikke så galt, at økonomistyringens begreber og retorik er i en konstant bevægelse. 3. Budgetlægningens dilemmaer Budgetprocessen fungerer ikke optimalt Det fungerer heller ikke når budgettet er lagt og så er det som regel ikke opdateret Problematikkerne er formodentlig velkendte for de fleste. Kundeorientering, fleksibilitet og samarbejdet på tværs i virksomheden saboteres af, at afdelingerne ser snævert på deres egne budgetter og resultater. Nogle gange er afdelinger og divisioners budgetoplæg for lidt ambitiøse på omsætningssiden, overdrevne på omkostningssiden og urealistiske på investeringssiden for hvis de ikke er det, er der ikke plads til de beskæringer, controllerne per automatik vil tvinge igennem. Andre gange er det lige modsat: Omsætningsbudgettet er urealistisk højt lagt og danner grundlag for budgetteringen af kapacitetsomkostninger, som så også budgetteres højere end der reelt er brug for. I denne situation er det næsten forudsigeligt, at den budgetterede omsætning ikke vil blive nået, og at det vil slå hårdt igennem på bundlinjen. Når budgettet er lagt fortsætter problemerne: Unødvendige udgifter og investeringer afholdes i slutningen af året for at undgå skrappere budgetter næste år, eller varer afsendes med rabatter ved årsskiftet for at holde omsætningsbudgettet. Nye ansættelser og investeringer gennemføres ikke i tide, eller mens muligheden er der, fordi det ikke er på budgettet i år osv. Listen kunne gøres lang; og som det måske væsentligste kritikpunkt vil budgettet i mange virksomheder allerede få måneder efter, det blev godkendt og i al fald i god tid inden året er omme ikke længere afspejle den mest sandsynlige forventning til den økonomiske udvikling, da en række forhold vil have ændret sig. Ved at skitsere problematikken på denne måde karikeres budgetteringens problemer måske urimeligt, men jeg tror alligevel, at de fleste har oplevet elementer af det i praksis. Men vi kan ikke undvære budgettering På trods af de potentielle problemer med budgettet vil mange nok opfatte budgetlægning som en nødvendighed for at kunne styre forbruget i de enkelte afdelinger, dvs. bevillingsstyringen, samt for at kunne kontrollere, at res- 2) Se også Søren Leopolds redaktionelle indlæg Bedre Budgettering mens vi venter på det perfekte (Leopold 2006). 2/April 2006 Controlleren 5

6 Er budgetkritikken relevant? sourcerne bruges bedst muligt i virksomhedens interesse. Men både svindel, finansskandaler og suboptimering finder sted på trods af budgetlægningen og der er endda tegn på, at budgetstyringens fokus på resultatoverholdelse netop fremmer en adfærd, som vi i bund og grund ikke ønsker (jf. Schweitzer et al. 2004)! Hverken af os selv eller vores medarbejdere. Der er altså mange årsager til at lave noget om. Men hvad er alternativet? 3.1. Modsætningerne mødes i budgetteringen Budgetlægningen som kamparena Problem nummer ét: Budgettet forveksles med målsætningen Budgetlægningen er netop den kamparena, hvor en række af de modsatrettede hensyn mødes og skal afvejes. Faglige hensyn til fx kunders betjening eller patienters pleje mødes med økonomiske hensyn til effektivitet og rationel drift. Virksomhedens langsigtede målsætninger skal afvejes mod kortsigtede ønsker om resultater i det kommende budgetår. Planerne for vækst materialiseres i et investeringsbudget og en række planer med tilknyttede omkostninger, som vurderes i lyset af det samlede indtjeningsbudget: Hvis der skal gøres en indsats på det ene marked, er der måske ikke ressourcer til at gøre tilsvarende på andre markeder. Hvis vi skal holde afkastkravene i år, bliver det måske vanskeligere at gøre det næste år osv. Altså, budgettet konkretiserer virksomhedens strategier både i form af, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres, og synliggør dermed mulige modsætninger. Anderledes kan det ikke være. Når budgettet er udarbejdet og godkendt i bestyrelsen, har det imidlertid en tendens til i praksis at udvikle sig til at blive en målsætning i sig selv. Dermed udvikler budgettet sig til det, som nogle af kritikerne har kaldt fixed performance contracts (Hope & Fraser 2003a), hvor budgettet typisk fastlægges et år frem med fastlagte mål for salg, indtjening og udvalgte finansielle nøgletal, hvor planer udtrykt i strategiske og finansielle termer skal gennemføres, hvor ressourcer allokeres mellem divisioner og afdelinger i henhold til et masterbudget, og hvor rapportering og opfølgning skal gennemføres i henhold til bestemte retningslinjer. Suboptimering eller helhedstænkning? Dermed har vi lagt kimen til en række vanskelige dilemmaer: Skal den enkelte leder fokusere på alle elementerne i budgettet eller kun de dele, som er omfattet af hans/hendes aktuelle bonuskontrakt? Skal den enkelte afdelings resultat optimeres, selvom det betyder, at andre afdelingers budgetter ikke kan holdes? Skal budgettet holdes i år, selvom det 6 Controlleren 2/April 2006

7 Er budgetkritikken relevant? indebærer, at det bliver vanskeligt at nå tilfredsstillende resultater i de følgende år? Skal vi gøre det bedre, end budgettet kræver af os, hvis det blot betyder, at budgettet næste år kommer til at afspejle den højere effektivitet? Skal vi holde budgettet og gennemføre de aftalte planer uden at tilpasse det løbende til markedernes udvikling? Osv. På det principielle plan er svarene på disse spørgsmål vel egentlig ikke så vanskelige. Selvfølgelig skal lederen se budgettet som en helhed og ikke optimere egen bonus, selvfølgelig duer det ikke, at den ene afdelings overholdelse af egne budgetter betyder, at andre afdelinger ikke gør det osv. De rigtige svar er både intuitivt forståelige, velbeskrevne i litteraturen og en del af den lærdom, vore studerende får med sig. Men praksis har vist, at selve budgetproceduren og i særdeleshed brugen af resultatafhængig aflønning har en tendens til at forstærke de nævnte dilemmaer og ofte modvirke de løsninger, som ville være de bedste ud fra en helhedsbetragtning. Bonuskontrakter er især problematiske Her er det værd at bemærke, at det i særdeleshed er brugen af resultatafhængig bonus, der kan være problematisk, hvis sådanne bonuskontrakter ikke designes hensigtsmæssigt. Det er velkendt og empirisk veldokumenteret, at resultatafhængig aflønning kan være en væsentlig motivationsfaktor og dermed et velfungerende instrument men det indbyggede dilemma kan hurtigt blive ganske synligt, for as soon as you start motivating units and department heads to falsify forecasts and otherwise hide or manipulate critical information, you undermine the salutary effect of budgeting (Jensen 2001, p. 97). Det er hårde ord, men klar tale. Der har været forsket bemærkelsesværdigt lidt i, hvorledes præstationsafhængig aflønning i realiteten motiverer til snyd. Men de seneste studier (Schweitzer et al. 2004) har dokumenteret, at målstyring tilskynder til snyd og anden uetisk adfærd og det endda også selvom målene ikke knytter dem sammen med aflønningen. 4. De nye metoder Vi har prøvet nulbase budgettering og Balanced Scorecard Der har været forslag spændende fra 1970 ernes nulbasebudgettering (Pyhrr 1970) til 1990 ernes euforiske opråb om revitalisering af økonomiafdelingerne, der med Balanced Scorecard (Kaplan & Norton 2001) satte fokus på de ikkefinansielle nøgletal. Men uanset, hvad nogen måtte have 2/April 2006 Controlleren 7

8 Er budgetkritikken relevant? håbet, så har ingen systemer isoleret set kunnet vippe den klassiske budgettering af pinden. Det seneste skud på stammen af forslag er, som tidligere nævnt, Beyond Budgetingbølgen, hvor man, med inspiration fra dels svenske virksomheders mangeårige praksis med at arbejde såkaldt budgetløst og dels amerikanske/engelske virksomheders mere managementorienterede praksis, har udviklet værktøjer, der supplerer eller måske ligefrem erstatter budgetteringen. Husk: det er ikke en kritik af at planlægge og budgettere i det hele taget Det er den sidste tilføjelse erstatter som for alvor har skudt debatten i gang mange steder. Det, som for nogle er det særligt forjættende ved at være Beyond Budgeting, er for andre en tåbelig og umulig tanke. Men hvad er fakta og realiteter; og hvad er retorik og varm luft i denne debat? Virkeligheden befinder sig et sted midt imellem, naturligvis. Budgettet løser nogle fundamentale opgaver, som ikke er faldet bort eller blevet mindre væsentlige i den moderne virksomhed, men det betyder ikke, at der kun er én måde at gøre det på, eller at nye ledelses- og informationsteknologier ikke har givet nye muligheder. Det er det, vi skal udnytte En budgetløs virksomhed? Inspirationen kommer fra Sverige Inden for de senere år er idéen om den budgetløse økonomistyring dukket op i den danske fagdebat, og selv om begrebet oprindeligt blev importeret fra Sverige, er danske virksomheder også begyndt at tage det til sig 3. Ideen er jo besnærende, da der bruges mange ressourcer til budgettering, og hvis man samtidig kan se, at budgetterne ikke bruges i så stor udstrækning, kan man derfor med en vis ret spekulere på, om det ikke kunne udvikles, så det løser eksisterende og nye opgaver bedre. Beyond Budgetingkritikken Kritikken af budgetlægningen og håbet om, at der kunne udvikles et alternativ, førte i 1997 til etableringen af organisationen Beyond Budgeting Round Table, der dels er et erfaringsnetværk for virksomheder, der har skiftet budgettet ud med mere fleksible eller dynamiske modeller, og dels under forskellige konstruktioner yder rådgivning inden for dette område. Kritikken af det traditionelle budget kan sammenfattes til at dreje sig om to hovedområder. For det første løser 3) Flere danske pengeinstitutter, et par større medicinalvirksomheder samt enkelte andre virksomheder (se fx Henriksen 2005) er i øjeblikket i gang med at reformere deres budgetprocedurer, blandt andet med inspiration fra Beyond Budgeting-tankerne. 8 Controlleren 2/April 2006

9 Er budgetkritikken relevant? det sin opgave dårligt, fordi det er for statisk, således at virksomheder med fastlagte årsbudgetter ikke hurtigt nok kan reagere på og omprioritere i forhold til ændringer i markeder og konkurrenceforhold. For det andet argumenteres der, som diskuteret tidligere i kapitlet, for, at finansiel planlægning og præstationsevaluering skal adskilles, hvis virksomheden både skal kunne levere troværdige finansielle prognoser og samtidig opstille ambitiøse og realistiske mål, der får ledere og medarbejdere til at gøre en ekstra indsats Hvad er det reelle alternativ? Budgettets grundrolle: Er der balance mellem de forventede indtægter og udgifter? Beyond Budgettingprincipperne En afskaffelse af budgettering vil imidlertid betyde, at vi skal erstatte budgetteringen med noget andet. Selv om man kan forledes til at tro det, så er det nok i en moderne virksomhed eksempelvis ikke realistisk at tro på, at man kan undvære et instrument, der kan udtrykke forventningerne til den fremtidige udvikling i indtægter og udgifter med henblik på, at ledelsen herudfra kan bedømme, om der kan opnås balance mellem de forventede indtægter og udgifter (p. 12), således som Vagn Madsen (1970) formulerede budgettets opgave. Overvejelserne om at finde alternativer skal nok snarere ses i lyset af, at budgettet nogle gange er blevet tillagt større værdi som ledelsesinstrument, end det isoleret set har kunnet bære, og det er derfor rimeligt at overveje, hvorledes andre redskaber kan supplere eller integreres med budgettet. Beyond Budgeting-principperne og budgetteringens dilemmaer er velbeskrevne (fx Hansen et al. 2003; Hope & Fraser 2003a, 2003b, 2003c), så lad mig her blot nævne nogle få, men centrale elementer af, hvad det kan indebære at lade sig inspirere af Beyond Budgeting i designet af budgetlægningsprincipperne. Rullende budgetter og trendforecasting Som alternativ til at følge et budget, der fastlægges én gang om året, og som gradvist kommer mere og mere ud af trit med både den faktiske udvikling og den aktuelle viden om afsætning og omkostninger, er flere virksomheder begyndt at rulle budgettet. Det betyder i praksis, at budgettet opdateres månedligt eller kvartalsvist således, at der tilføjes en ny måned (eller et nyt kvartal), så det gradvist opdateres. Denne opdatering kan eksempelvis afspejles ved beregning af 12 måneders glidende gennemsnit af det realiserede resultat. Dette princip kan anvendes både for de overordnede budgettal vedrørende fx omsætning og dækningsbi- 2/April 2006 Controlleren 9

10 Er budgetkritikken relevant? drag og for specifikke omkostningskomponenters udvikling. Eventuelt kan det også kombineres med specifikke teknikker til planlægning og styring af omkostningsreduktioner. Benchmarking Decentralisering af investeringsbeslutninger Som alternativ til at sætte faste budgetmål for overskud, omsætning, omkostninger etc. lægger nogle virksomheder større vægt på den relative præstation i forhold til konkurrenterne, markedet, andre afdelinger internt etc. (dvs. benchmarking), når resultatet skal gøres op eller bonusen udbetales. Der er mange måder, en sådan relativ præstationsevaluering kan indrettes på, idet det kan spænde lige fra, at overskudsgraden vurderes i forhold til overskudsgraden for en gruppe af virksomheder i samme branche, til at enkelte helt konkrete mål for fx spildprocenter og udnyttelsesgrader sammenlignes mellem produktionslinjer og skiftehold. Der argumenteres i Beyond Budgeting-litteraturen også for en så høj grad af decentralisering som muligt. Dette, foreslår Hope & Fraser, skal give sig udslag i, at koncernledelsen skal slippe de ofte tunge og restriktive procedurer for godkendelse af investeringer til fordel for divisioner og datterselskabers decentrale investeringsbeslutninger. Selvom det i princippet er korrekt, at den største viden om de konkrete investeringers karakter findes decentralt og selvom en decentralisering af beslutningerne, fx kombineret med at økonomistyringen struktureres efter profitcentre eller investeringscentre, normalt vil resultere i en større ansvarlighedsfølelse og bedre motivation, så er det i praksis nok et de vanskelige elementer at gennemføre. Ofte vil man kombinere en decentralisering af investeringskompetencen med et krav om, at den enkelte investering skal leve op til givne afkastkrav. Men investeringsanalyser er typisk behæftet med relativ stor usikkerhed, og mange investeringer vil alligevel have karakter af at være undtagelser fordi, de skal gennemføres af konkurrencemæssige hensyn, som følge af lovændringer, fx på miljøområdet, fordi de vedrører udskiftning og vedligeholdelse af dele af et eksisterende produktionsapparat osv. Da der samtidig kan være tale om store beløb, langsigtede forpligtigelser, hensyn til soliditetsgraden og synergieffekter mellem forretningsenheder, vil behovet for centralisering af visse dele af beslutningsprocessen givetvis vægte mere end fordelene ved en radikal decentralisering. 10 Controlleren 2/April 2006

11 Er budgetkritikken relevant? De sædvanlige metoder: Activity Based Costing og Balanced Scorecard Endelig er det karakteristisk i flere af de virksomheder, der benyttes som eksempler i relation til Beyond Budgeting, at der dels anvendes mere avancerede omkostningsregnskaber, således at kapacitetsomkostninger eksempelvis budgetteres ved hjælp af Activity Based Costing, og dels anvendes en mere simpel styring af andre omkostningskategorier. Endelig bruger de fleste af virksomhederne Balanced Scorecard og forskellige nøgletalsbaserede varianter heraf som et centralt redskab både i strategiudviklingen og i nedbrydningen af mål til forretningsenheder og afdelinger. 5. Afsluttende bemærkninger Husk igen: Budgettet er kernen i økonomistyringen Måske er det kun mindre justeringer, der er brug for Budgettet er virksomhedens centrale informationssystem og koordinationsmekanisme og bliver derfor, som diskuteret i denne artikel, den arena, hvor en række modsatrettede hensyn mødes og skal integreres i en form for plan for, hvorledes virksomheden skal drives. Dette indebærer en række dilemmaer, og selvom den traditionelle budgetlægning absolut ikke er uproblematisk, kan vi under normale omstændigheder ikke afskaffe den helt men man kan dog overveje, om der ikke var et par ting, der kunne gøres lidt bedre. Det, der skal gøres, er måske ikke så anderledes, end det vi hele tiden har vidst var en god idé. Ud fra en Beyond Budgeting-tankegang er der for det første tale om en mere omfattende ledelsesfilosofi, hvor der lægges større vægt på samarbejde og tillid, end den traditionelle budgetlægning i sin rene form indebærer. For det andet er der tale om en række velkendte og relativt simple teknikker, som integreret bringes i anvendelse. Vi kan ikke løse alle økonomistyringens opgaver med budgettet Det centrale kritikpunkt er, at der er to vigtige opgaver, som ikke kan løses med det samme instrument: Budgettet kan ikke både være grundlag for præstationsevaluering og eventuel bonusfastlæggelse og være et redskab, der sammenfatter virksomhedens planer ved at udtrykke den mest realistiske forventning til den fremtidige udvikling i indtægter og udgifter. Med det udgangspunkt ligger nøglen til forbedring af budgetprocessen ikke så meget i helt at opgive budgetter, men snarere i at ændre den måde, hvorpå der fastlægges mål og kriterier for resultatafhængig aflønning. Budgetter kan dermed blive givet fri til at være det planlægningsværktøj, som Madsen (1970) beskriver. 2/April 2006 Controlleren 11

12 Er budgetkritikken relevant? Et langsigtet forandringsprojekt Vi skal undgå de defensive barrierer Vi skal (som sædvanligt) tage højde for de bløde faktorer, når økonomistyring designes Der er mange muligheder, men der er tale om et langsigtet forandringsprojekt, hvis man giver sig i krig med budgettet. Det er fast indarbejdede rutiner, der skal ændres og mentale modeller, der skal justeres. Selvom der ikke nødvendigvis er tale om en revolution, så skal man i de fleste virksomheder forberede sig på en rejse over flere år, da mange af de mekanismer, som skal ændres, er dybt indgroede i medarbejdere og ledere, og da ændringerne i budgetlægningen og budgettets rolle har vidtrækkende konsekvenser i organisationen. Derfor er budgetlægning ikke alene en regnskabsdisciplin, men også et felt for organisatoriske interventioner. En eventuel modstand mod de nye procedurer eller nye dilemmaer, som de måtte give anledning til, betyder ikke altid, at de tekniske systemer skal perfektioneres endnu mere eller, at de interne kontrakter skal være mere spidsfindige. Ofte skal der tages udgangspunkt i de konsekvenser, som de nye procedurer og den potentielt bedre information, som de stiller til rådighed for beslutningstagen, vil have i organisationen. Det kan være for bonuskontrakter, forfremmelsesmuligheder, krav til bestemte afdelinger, ændringer i kundeforhold etc., som potentielt ændrer vilkårene for medarbejdere og ledere i de afdelinger, som berøres. Det er her, de virkelige barrierer for ændringer ligger, og for at håndtere disse barrierer kræver det netop, at lederne har evnen til at forstå organisationen. Den afgørende pointe i den nødvendige form for dilemmaledelse er, at de fleste ledelsesmæssige udfordringer ligger i samspillet mellem bløde adfærdsmæssige forhold og det hårde system- og organisationsdesign. Ledelse er måske nok et spørgsmål om at være menneske og kunne lede mennesker, men det sker inden for organisatoriske rammer, som lederen mere eller mindre selv vælger. Litteraturliste Bukh, P.N., K. A. & J. Mouritsen (2005). Knowledge Management & Intellectual Capital: Establishing a field of Practice. Palgrave Macmillan. Bukh, Per Nikolaj (2005). Skrot budgettet? Redaktionelt indlæg i Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. 12 Controlleren 2/April 2006

13 Er budgetkritikken relevant? Bukh, P.N. & P. Israelsen. (2004). Activity Based Costing: Dansk økonomistyring under forvandling. København: Juristog Økonomforbundets Forlag. Bukh, Per Nikolaj; Heine Bang & Mikael Hegaard. (2004). Strategikort: Balanced scorecard som strategiværktøj danske virksomheders erfaringer. København: Børsens Forlag. Hansen, S.C.; D.T. Otley & W.A. van der Stede. (2003). Practice developments in budgeting: An overview and research perspective. Journal of Management Accounting Research, Vol. 15; pp Henriksen, M. (2005). Fra traditionel budgetstyring til strategisk økonomistyring: fra bagudrettet afvigelsesrapportering til fremadrettet styring. I Økonomistyring, P.N. Bukh & S. Hildebrandt (eds.). København: Børsen Forum. Hope, J. & R. Fraser. (2003a). Beyond Budgeting: How managers can break free from the annual performance trap. Boston: Harvard Business School Press. Hope, J. & R. Fraser. (2003b). Who needs budgets? Harvard Business Review, Vol. 81, No. 2, pp. 2-8 Hope, J. & R. Fraser. (2003c). New Ways of Setting Rewards: The Beyond Budgeting Model, California Management Review Vol. 45, No. 4, pp. 104 ff. Jensen, M.C. (2001). Corporate budgeting is broken let s fix it. Harvard Business Review. November, pp Kaplan, R. S. & D. P Norton. (2001). The strategy-focused organization: How balanced scorecard companies thrive in the new business environment. Boston: Harvard Business School Press (Oversat til dansk: Fokus på strategier, Børsens Forlag, 2002). Leopold, S. (2006). Bedre Budgettering mens vi venter på det perfekte. Redaktionelt indlæg i Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. Madsen, V. (1970). Budgettering. København: Teknisk Forlag. Pyhrr, P. (1970). Zero-Based Budgeting. Harvard Business Review. Vol. 48, No. 4, pp Schweitzer, M.E.; L. Ordóñez & B. Douma. (2004). Goal setting as a motivator of unethical behaviour. Academy of Managemeng Journal. Vol 47; No. 3, pp /April 2006 Controlleren 13

14 Er budgetkritikken relevant? Om forfatteren Cand. oecon. Per Nikolaj Bukh, ph.d. (www.pnbukh.com) er professor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Han er forfatter til en række artikler og bøger om ledelse og økonomistyring, heriblandt Activity Based Costing (2004, DJØFs Forlag), Strategikort: Balanced Scorecard som strategiværktøj (2004, Børsens Forlag) og Knowledge Management and Intellectual Capital (2005, Palgrave). Herudover har Per Nikolaj Bukh fungeret som rådgiver for en række private og offentlige virksomheder omkring design af økonomistyringssystemer og er en hyppigt benyttet foredragsholder og underviser i nye ledelsesteknologier. 14 Controlleren 2/April 2006

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

ØKONOMISTYRING ANNO 2009

ØKONOMISTYRING ANNO 2009 Kursus i København d. 10. & 11. juni 2009 Kursus i Århus d. 15. & 16. juni 2009 Early bird rabat tilmeld dig inden 24. april og få 15% i rabat ØKONOMISTYRING ANNO 2009 de nye teknikker og metoder Økonomistyringens

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Formål med budgettering... 3. 3. Budgettets bestanddele... 6. 3.1 Operational budget... 6. 3.1.1 Eksempel...

1. Indledning... 2. 2. Formål med budgettering... 3. 3. Budgettets bestanddele... 6. 3.1 Operational budget... 6. 3.1.1 Eksempel... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål med budgettering... 3 3. Budgettets bestanddele... 6 3.1 Operational budget... 6 3.1.1 Eksempel... 7 3.2 Finansielle budget... 7 3.3 Variansanalyse... 8

Læs mere

Nye ledelsesprincipper og -systemer

Nye ledelsesprincipper og -systemer e-bog KAPITEL 2 Nye ledelsesprincipper og -systemer Balanced scorecard blev oprindeligt udviklet som et integreret præstationsmålingssystem, og det er med det fokus, mange af de første virksomheder tog

Læs mere

Kan benchmarking fremme læring og videndeling?

Kan benchmarking fremme læring og videndeling? Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 Et bud på en lukket sløjfe model fra Mission, Vision og strategi til daglig opfølgning Summering: Følgende note er nogle tanker omkring, og et forslag til, at styre

Læs mere

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen BEYOND BUDGETING et seminar om nye teknikker og metoder HOVEDUNDERVISER Fra Beyond Budgeting til effektiv budgettering Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Balanced Scorecard: design og implementering

Balanced Scorecard: design og implementering Balanced Scorecard: design og implementering Balanced Scorecard: design og implementering af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus, konsulent Heine Kaasgaard Bang, bang@conmoto.dk,

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen. Vejleder: Jørgen Lægaard. Budget

Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen. Vejleder: Jørgen Lægaard. Budget HD(R) 8. semester Institut for regnskab, finansiering og logistik HD-afhandling Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen Vejleder: Jørgen Lægaard Budget - Budgettering er egnet som ledelsesværktøj i økonomistyringen

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

MBCE seminar d. 10. 11. marts 2009 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder

MBCE seminar d. 10. 11. marts 2009 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder MBCE seminar d. 10. 11. marts 2009 på Hotel Scandic Copenhagen BEYOND BUDGETING et seminar om nye teknikker og metoder HOVEDUNDERVISER Fra Beyond Budgeting til effektiv budgettering Per Nikolaj Bukh, professor

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

www.blh.dk/okonomi Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Ny inspiration og viden fra Per Nikolaj Bukh Prøv gratis i dag!

www.blh.dk/okonomi Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Ny inspiration og viden fra Per Nikolaj Bukh Prøv gratis i dag! Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Børsen Ledelseshåndbøger Med Børsen Ledelseshåndbøger får du den mest aktuelle viden, sparring og frem for alt inspiration til alle de udfordringer, der præger

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard

Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard Strategisk fokus på knowledge management Strategisk fokus på knowledge management med balanced scorecard Et spørgsmål om strategisk parathed af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Six Sigma effektivitet og arbejdsglæde hånd i hånd. Arbejdsmiljø i tiden Årskonference 2012 17. 19. april

Six Sigma effektivitet og arbejdsglæde hånd i hånd. Arbejdsmiljø i tiden Årskonference 2012 17. 19. april Six Sigma effektivitet og arbejdsglæde hånd i hånd Arbejdsmiljø i tiden Årskonference 2012 17. 19. april Master Black Belt, Cand. Oecon. og MMD Ane S. Ry Storm Management A/S April 2012 Min opgave Effektivitet

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet, Copenhagen Business

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Seminar på SAS Falconér, Frederiksberg, den 14. og 15. april 2008 Opnå resultatforbedringer ved ny økonomisk indsigt og brugbar viden ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Nye ABC-modeller

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne

Læs mere

Den effektfulde økonomifunktion

Den effektfulde økonomifunktion EKSTRA Tilmeld inden 1. september og modtag Børsens Ledelseshåndbog CONTROLLEREN Ekspertseminar I Controllerforum Business Controlling for den resultatskabende økonom Den effektfulde økonomifunktion Mandag

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL

CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL Dynamics for Partners GET THE BUDGET RIGHT! Læg nøjagtige budgetter med væsentlig mindre arbejdsindsats og brug i stedet tiden på at vurdere tallene og lægge planer for

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING:

KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: KAPITEL 1: ØKONOMISTYRING: Indledning - om at føre skib: Analogt til at styre et skib er at styre en virksomhed. Øvelse, side 11: Eksempler: Iværksætter: Ressoucer Maskin black-out : Storebæltsbroen Københavns

Læs mere

Strategi i bestyrelseslokalet

Strategi i bestyrelseslokalet DANSKE ADVOKATER, Fagdage, 20-21. September 2012 Strategi i bestyrelseslokalet Danske Bestyrelsesadvokater; Søren Elmann Ingerslev, Advokatfirmaet Elmann og Carl Erik Skovgaard Sørensen, DELACOUR DANIA

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forberedelse. Gennemføring. Succes.

Forberedelse. Gennemføring. Succes. Forberedelse. Gennemføring. Succes. Kelly Services Interviewguide til kandidater Hos Kelly Services er vi dedikerede til at udarbejde værktøjer og stille disse til rådighed således, at du kan optimere

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere