Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, 2011
|
|
- Freja Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, 2011
2 Inden vi går i gang Tal med din nabo om: Hvorfor er jeg kommet i dag? Hvad håber jeg på at få med hjem? Hvad skal jeg i hvert tilfælde have med hjem? Hvad skal jeg huske at spørge om? Er der noget vi skal skrive ned? 2
3 7 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Matematikbogen som genre Bogens opbygning Tilegne sig viden og kunnen 3
4 Hvorfor skal man arbejde med faglig læsning i matematik? 1 Fordi det står i Fælles mål 2009! 4
5 Hvorfor 1 I Fælles Mål 2009 er faglig læsning i matematik placeret i det fjerde CKF (centrale kundskaber og færdigheder) under matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning og kendskab til faglige genrer bliver med Fælles Mål 2009 til en nødvendig del af en tidssvarende matematisk kompetence. 5
6 Efter 3. klasse modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Efter 6. klasse læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Efter 9. og 10. klasse læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Vejledningen link 6
7 Hvad vil det sige at læse? 7
8 At kunne læse Læseafkodning Sprogforståelse Læseforståelse At kunne danne mentale forestillingsbilleder af den læste tekst Faglig læsning Elementær læsekompetence Funktionel læsekompetence 8
9 Faglig læsning Kristian har 5 centicubes, han har 2 færre end Louise. Hvor mange centicubes har Louise? 5-2 = 3 Svage læsere danner færre billeder. Det betyder, at de har sværere ved at holde information i arbejdshukommelsen, de taber tråden, og teksten/matematikopgaven atomiseres 9
10 Semantisk dyskalkuli Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat.,
11 Semantiske vanskeligheder Hvordan Subtraktion forlænger at minusse man ¾ med 3? Kommer til udtryk i sprogforståelse og i sprogproduktion Jeg ta r 4 og ganger med 3. Langsom ordmobilisering Det er 12. Eleven bruger andre ord (plusse) Så forlænger jeg 7 med 3 Eleven bruger et ord der ligner lydmæssigt (Nusse/nisse) Eleven anvender et upræcist ord (mindre) det giver 21. Facit: Er ordet i elevens ordforråd Har eleven adgang 21 til ordet Victor 8. klasse 7 Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat.,
12 Pragmatiske vanskeligheder Morten Ingemann Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum, 2011 Side 12
13 Undervisning af børn med semantiskpragmatiske vanskeligheder At lære at læse konteksten At lære at se helheder i stedet for detaljer At træne fleksibiliteten /indføre noget nyt At øve sig i at planlægge og strukturere sprog og handling At kunne vente på tur At forstærke feed back At lære at evaluere egne præstationer Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat.,
14 Dodekaeder Et regulært dodekaeder (tolv flader) er et platonisk legeme som består af tolv regulære femkanter. Viden om sprog Syntaks Semantik Pragmatik Viden om tekster Viden om verden Dødekæder? Den centrale meningsskabende funktion Et regulært dodekaeder (tolv flader) er et platonisk legeme som består af tolv regulære femkanter. Grafem fonem Metabevidsthed Hukommelse Viden om ord Ordbilleder Ordforråd Linea Ehris interaktive læsemodel model Michael Wahl Andersen,Spec. undv. i mat.,
15 Læseafkodning Ordblinde har vanskeligt ved at lære alle bogstavernes navne, og det skyldes en ringe fonologisk opmærksomhed på de enkelte sproglyde og vanskeligheder med at forstå, hvad bogstaverne står for. Ordblindhed/dysleksi er ifølge Elbro markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive. Det skyldes, langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, som danner grundlaget for at læse. Det karakteristiske ved ordblinde er stadig, at de udmærket forstår tekster, der bliver læst op, men at de har meget svært ved at lære at læse teksterne selv. Det er altså mennesker, børn, unge og voksne, der er som alle andre, lige med undtagelse af det med læsningen og skrivningen. 16
16 Sprogforståelse Butterfly 17
17 Funktion f(x) = ax + b Sildeben 18
18 Sildeben??? x y 19
19 Faglig læsning (tekst) sproglige forudsætninger Effektiv ordafkodning Alderssvarende sprogforståelse Ineffektiv ordafkodning (fx ordblindhed) lægger beslag på alt for mange af læserens kognitive ressourcer. Dette her en negativ indflydelse på forståelse og hukommelse Elever med svag sprogforståelse (fx to-sprogede elever ) Ved svag sprogforståelse (fx ringe ordkendskab) svækkes læserens mulighed for at etablere dækkende indre repræsentationer (mentale billeder) af tekstens indhold. 20
20 Læsevanskeligheder Læseafkodning Ordblinde elever To-sprogede elever + Sprogforståelse + Den samme undervisning? 21
21 Referentielle forbindelser Parvist parallelle Fire kanter Lige lange Vinkler 90 0 Kvadrat Referentiel forbindelse Se her denne firkant har fire lige lange sider, og de er parallelle. Vinklerne er 90 grader. Det hedder et kvadrat Referentiel forbindelse 22
22 Hvorfor skal man arbejde med faglig læsning i matematik? 3 Fordi læsning gør noget ved den måde vi tænker på! 23
23 Aktivitet 24
24 Gode regnere Udelader overflødige data Svarer hurtigt Komprimerer informationsproceduren Svage regnere Fokuserer på detaljer Søger detaljer for at vælge strategi Stiller ingen spørgsmål Knytter an til tidligere lært stof Generaliserer Generaliserer ikke Finder ikke alternative løsninger Husker generelle relationer, men ikke detaljer Husker nogle detaljer Linnanmäki 25
25 Hvorfor skal man arbejde med faglig læsning i matematik? 4 Fordi kendskabet til matematikbogens opbygning øger forståelsen! 26
26 40% af variationen af læseudbyttet for voksne på læsekursus for læsevanskeligheder kunne forklares af deres genrekendskab. Knudsen (2003) refererer til række forskningsresultater i sammenhængen mellem genrekendskab og læseforståelse, der viser, at elevernes læseforståelse forbedres, når de undervises i genrekendskab og tekststrukturer. Der ser med andre ord ud til, at være stærk sammenhæng mellem læseforståelse og kendskab til genrer. På basis heraf kan der derfor være endog meget god mening i at sætte fokus på faglig læsning og genrekendskab i grundskolens matematikundervisning for at kvalificere deres udbytte af matematikholdige tekster. 27
27 Læse pentagram Læsevejene Tekst Hvilket emne handler teksten om? Hvilket emne handler afsnittet om? Understreg vigtig information. Understreg nøgleord. Understreg svære ord. Billeder Hvad er der på billedet? Tøm billedet for information! Tekniske Tegninger Hvad er der af tekniske tegninger? Hvad skal tegningerne bruges til? Er der tekst til tegningerne? Opgaver Hvad handler opgaven om? Hvor på siden kan vi finde information, der kan hjælpe os med at løse opgaven? Fakta boks Hvad handler boksen om? Hvad kan den bruges til? Hvordan skal den anvendes Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum,
28 2 Læseveje Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum, 2011 Kontext 4 29
29 1. En tegning der illustrerer afsnittets problemstilling Den indledende tegning indeholder hints og kommentarer til afsnittet og vil ofte være en forudsætning for, at elverne kan løse de givne opgaver. I dette afsnit skal eleverne kunne aflæse af tegningen hvor mange børn, der er i gruppe A og hvor mange landgangsbrød, de skal dele. 2. Der er altid en indledende tekst der introducerer problemstillingen i afsnittet. Dette afsnit sætter eleverne ind i hvad historien handler om, og hvad man særlig skal være opmærksom på i forbindelse med opgaverne. Her finder man mange af de oplysninger, der skal anvendes for at løse opgaverne. 3. Opgaver til afsnittet. Disse opgaver indeholder underspørgsmål, men de indeholder ikke umiddelbart støtte til løsningen af opgaverne. Denne støtte skal findes i de andre tekst elementer 4. Der kan evt. være tekniske tegninger. Disse tegninger kan være med til at belyse spørgsmålene i de enkelte opgaver i afsnittet. Tegningerne understøtter ofte strategier til at løse opgaverne. 30
30 En aktiv læser før læsning tænker over, hvilket fagligt emne er der tale om? tænker over, hvad ved jeg om emnet i forvejen? under læsning vurderer, hvad der er vigtig information og læs dette opmærksomt. tager notater, understreger vigtige ord og diskutere teksten med dig selv. tænker sig frem til betydningen af ukendte ord og begreber eller slår dem op. sammenholder de forskellige dele af teksten med hinanden, for at forstå teksten i sin helhed. gør noget andet, hvis fremgangsmåden ikke fører til det ønskede resultat. læser teksten igen, og hvis alt andet mislykkes, spørger hun/han sin lærer. efter læsning tænker over, hvordan man kan anvende den nye viden. Faglig læsning, Læreruddannelsen i Nr. Nissum,
31 Hvorfor skal man arbejde med faglig læsning i matematik? 5 Fordi matematik er blevet et humanistisk fag! 32
32 Tusinder og atter tusinder af vildt fremmede fra Asien og fra Afrika som politikerne uden videre giver dansk statsborgerskab. Jeg får antallet til ca Med børn betyder det mindst Og der kommer tre af sådanne love om året. Reultat: ca nye danske statsborgere årligt som overhovedet ikke er danske. Søren Krarup i Ekstra Bladet (f + b) = F f(l) = F x L y = ax 33
33 Vedtagne love om indfødsret L Vildt fremmede Børn Total indvandring f b (f+b)=f f(l) = F x L Indvandring x 1000 x x x Antallet af Love
34 Hvorfor skal man arbejde med faglig læsning i matematik? 6 For at tilegne sig viden og kunnen! 35
35 Radiserne af Charles M. Schultz
36 Faglig læsning er en læreproces Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst Tilegnelse (læreprocesser) Viden (hukommelsesprocesser) Læsning (læseprocesser) Faglig læsning handler i højere grad om læreprocesser (etablering af faglig viden og indsigt) end om læsning. Men effektive læsekompetencer er en forudsætning for, at eleven selvstændigt kan læse sig til viden. Elisabeth Arnbak 37
37 Arbejdsgang med fokus på læsning & problemløsning Arbejdsgang, Makker par Læs opgaven højt (A læser) Kryds af Genfortæl opgaven med egne ord (B genfortæller) Tegn et billede Hvad handler opgaven om og hvordan skal den løses? Hvad er spørgsmålet Hvad ved vi Hvad ved vi også Find og vælg en løsningsstrategi Giv et overslag Udregn resultatet Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet 38
38 Læs opgaven højt. (læseafkodning) At afklare om eleverne er i stand til på det rent tekniske plan at læse en tekst. Hvis eleverne ikke er i stand til at afkode teksten, vil resten af aktiviteten blive helt meningsløs Genfortæl opgaven med egne ord. (læseforståelse) At afklare om eleverne forstår, det de læser. Hvis eleverne ikke forstår, det de læser, vil resten af aktiviteten blive helt meningsløs. Det at kunne læse er en forudsætning for at arbejde med flergangsbøger i matematik. Her gør det sig ligeledes gældende, at hvis elverne ikke forstår, det de læser, så vil resten af aktiviteten bære præg af tilfældighed og i værste fald meningsløshed. Tegn et billede (mentalisering) Kan eleven forestille sig opgaven mentalt foretage en mentalisering?. Dette er en forudsætning for at kunne holde opgaven i arbejdshukommelsen. Hvad handler opgaven om og hvordan skal den løses? (elementær læsekompetence) Her sættes der fokus på, om eleven er i stand til at identificere de data, der behøves for at løse problemet. Eleverne skal kunne afkode og forstå de matematiske symboler, der indgår i teksten Find og vælg løsningsstrategi (funktionel læsekompetence og matematikkompetence) Kan eleven uddrage de relevante data og vælge hensigtsmæssige strategier og anvende dem korrekt? 39
39 Giv et overslag (hverdagserfaringer og talforståelse) En forudsætning, for at kunne forholde sig til rimeligheden af et resultat, er, at man har nogle omtrentlige forventninger til resultatet. Overslagsregning fordrer, at elverne gør sig nogle indledende overvejelser angående et givent resultat. Udregn resultatet (matematikfaglige færdigheder) Kan eleven anvende sin matematiske viden og kunnen hensigtsmæssigt og udregne resultatet korrekt. Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet (refleksiv tænkning) Udvikle elevernes formåen til at vurdere deres arbejde, samt støtte eleverne i at generalisere løsninger Her er hensigten ligeledes, at eleverne kan forholde sig til og reflektere over valg af strategier og resultater af beregninger, samt skabe sig en indsigt i, at man, for at kunne arbejde med problemstillinger på en reflekteret måde, er nødt til at kunne læse matematik. 40
40 Opgaver der kan understøtte læseforståelsen Carsten Elbro 1) Forståelsen af nøgleord Læs teksten, så du kan forklare den for din makker 2) Vanskeligt ved at forestille sig opgaven Læs opgaven, og skriv eller tegn hvad opgaven handler om. 3) Ved opmærksomhedens grænse Prøv at se scenen for dig. 41
41 1) Forståelsen af nøgleord Hvad står der i teksten s.8 om Birgers Burgerbar. Læs teksten så du kan forklare den for din makker Læs derefter opgave 1 og forklar den for din makker 2) Vanskeligt ved at forestille sig opgaven Læs opgave 2 på s.9. Luk bogen, og skriv eller tegn hvad opgaven handler om. 3) Ved opmærksomhedens grænse Teksten s. 9, opgave 3. Læn dig tilbage, luk øjnene og forestil dig, at du står ved Birgers Burgerbar med 150 kr. i lommen. Du står nede på havnen. Mågerne skriger, kutterne er på vej til kajs med dagens fangst. Jeres kutter kom først i dag. Du er den første, der er gået fra borde. To kunder står allerede og guffer i sig. Du er død sulten. Hvad kan du købe? 42 Kontext 6
42 SMTTE - tænkningen 45
43 SMTTE-tænkningen som redskab til uv.-planlægning Eleverne i 4. klasse har fået nye matematikbøger. Det er flergangsbøger med megen tekst. Sammenhæng (kontekst) Eleverne er ikke vant til at læse tekstopgaver i matematik. Det er en forudsætning, at eleverne mestrer dette i forbindelse med problemløsning. Elevernes læsekompetence evalueres ved hjælp af ALP Evaluering Mål/vision (Hvad vil vi gerne opnå) Vores vision er, at eleverne selvstændig bliver i stand til arbejde med problemløsningsopgaver. Tiltag (handlinger) Elevernes egen matematikbog Der arbejdes med faglig læsning i dansk og matematik i et 2 ugers forløb. Eleverne skal arbejde efter skema Læsevejene planche Den konstruktive læser planche Carsten Elbros 3 forslag Tegn (Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet) Eleverne stiller spørgsmål til teksten Eleverne anvender forskellige løsningsstrategier Eleverne vælger selv læsestrategier Eleverne spørger ikke skal vi gange eller dividere? Eleverne går selv i gang med opgaverne Eleverne orienterer sig i tekstelementerne Eleverne er aktive læsere
44 SMTTE-tænkningen som redskab til uv.-planlægning 8.A Holmegårdsskolen 8.Klasse skal lære at bruge bogsystemet hensigtsmæssigt. Sammenhæng (kontekst) Klassens bogsystem har i år ændret opbygning. Den består af en arbejdsbog med opgaver og en begrebsbog som indeholder teorien. Sidstnævnte skal eleverne bruge de næste to år. -Afkrydsningsskema med tegn -Test. En færdighedsregning med hjælpemidler. Evaluering Mål/vision (Hvad vil vi gerne opnå) Det er hensigten med dette forløb, at eleverne bliver bevidste om, hvordan bogsystemet er opbygget samt hvorledes de hensigtsmæssigt kan anvende begrebsbogen. Tiltag (handlinger) Tegn (Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet) Vi tager udgangspunkt i Faktor for 8. Arbejdsbog + begrebsbog. Læreren hjælper med udgangspunkt i elevens værktøjer. Ingen direkte hjælp. Eleverne sætter post-it i bøgerne for at danne sig et overblik. Samtale om bøgernes opbygning. Opslagsleg. Eleverne stiller hinanden opgaver til begrebsbog/arb.bog. (eks. Hvor står der noget om median. Hvad er facit til opgave? Side?. Mm.) Eleverne arbejder med kapitlet om statistik uden lærergennemgang. Eleverne gennemgår løsningsmetoder + hvor de fandt hjælp i mindre grupper. På klassen fortæller eleverne hvad de skrev i deres egen begrebsbog. Færdighedsprøve med hjælpemidler. Eleverne: går selv i gang med opgaven. inddeler bøgerne på en hensigtsmæssig måde (Indold, register facitliste mm) kan stille opgaver til arb. bog + begrebsbogen. slår op i begrebsbogen for at løse en opgave. benytter begrebsbogens indholdsfortegnelsen. benytter facitlisten og retter eventuelle fejl. hjælper hinanden ved at fortælle, hvor i begrebsbogen de finder hjælp. skriver i egen begrebsbog (kolonne notater) beder om hjælp til at finde svaret i begrebsbogen. 47
45 Undervisningsforløb Før Hvordan er vores matematikbog bygget op? Hvordan er de enkelte afsnit bygget op? Hvilket emne skal vi arbejde med Hvad ved vi om emnet i forvejen (mind map) Under Læreren viser hvordan man læser en fagtekst At være en aktiv læser Læsevejene Matematikbogen 3 strategier Efter Fremstil en side til vores matematikbog 48
46 Referencer Andersen, M.W. (2008): Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo Bell, N. og Tuley, K.(2003): Imagery: The Sensory-Cognitive Connection for Math, findes på: Blakemore S.-J. og Frith U. (2007): den lærende hjerne. Dansk Psykologisk Forlag Brudholm, M. (2002) Læseforståelse hvorfor og hvordan. Alinea.. Elbro, C. og Nielsen, P. (1996): Videregående læsning. Dansklærerforeningen Damasio, A.R. (2001): Descartes Fejltagelse. København, Hans Reitzels Forlag. Paivio, A. (2006). Dual Coding Theory and education. Draft chapter for the conference on Pathways to Literacy Achievement for High Poverty Children, The University of Michigan School of Education, September 29-October 1, 2006.Mental representations: a dual coding approach. Oxford. England: Oxford University Press. Tuley, K., & Bell, N. (1997): On cloud nine: visualizing and verbalizing formath. San Luis Obispo, CA: Gander Publishing 49
47 Hvorfor skal man arbejde med faglig læsning i matematik? 7 For at tilegne sig generelle begreber! 50
48 Relationer mellem repræsentationer 51
49 Hensigten med undervisningsforløbet: At eleverne tilegner sig kompetencer i; division som henholdsvis delings- og målingsdivision. relationerne mellem de forskellige repræsentationsformer. relationen mellem sprog, billeder og symboler. anvendelsen af delings og målingsdivision til at løse problemer i konkrete situationer. relationen mellem delings- og målingsdivision - at divisors rolle er forskellig. at behandle begge typer division som omvendt multiplikation det er den samme talmæssige operation. at læse tekstopgaver og danne mentale billeder på det læste. Primære kompetencer: Tankegang, symbol, problembehandling, kommunikation og repræsentation Emne: Division Arbejdsform: Makker og gruppearbejde i forbindelse med faglig læsning 52
50 36 : 2 36 boller i to i hver pose, hvor mange poser behøver vi? 36 boller i to poser, hvor mange i hver pose? 18 poser med to bolleri hver To poser med 18 boller i hver
51 Evaluering af læseforståelse 54
52 Analyse af Læseforståelse i Problemløsning (ALP) Af Tove Tobiesen ALP-testen. ALP-testen er en screeningstest som afdækker færdigheder i afkodning, læseforståelse, matematiske grundbegreber og matematisk-logisk tænkning. Den er udviklet af Gudrun Malmer, der har været lektor på Lärarhögskolan i Malmö. Testen består af 8 opgavesæt med hver 10 opgaver af stigende sværhedsgrad. ALP 1-5 kan bruges fra de første klassetrin til 7. klasse. ALP 6-8 kan anvendes fra klasse og til voksne. Testen er ikke standardiseret, og lærerne opfordres til at vurdere opgaverne ud fra elevernes aktuelle færdigheder. Til opgaverne stilles spørgsmål på tre niveauer. a) Forståelse af en tekst (læseafkodning og læseforståelse). b) Fortolkning af ord og udtryk og udførelse af simple regneoperationer (funktionel læsekompetence). c) Logiske slutninger og sammensatte regneoperationer (funktionel læsekompetence). 55
53 ALP 1 8. Laila får 20 kr. i ugepenge. Hendes yngre bror Jakob får 5 kr. mindre i ugepenge. A. Hvor meget får Laila i uge penge? (læseafkodning & læseforståelse) B. Hvor meget får Jakob i uge penge? (læsekompetence) C. Hvor meget får de to børn til sammen? (læsekompetence) 56
54 *inddeler bøgerne på en hensigtsmæssig måde (Indold, register facitliste mm) *kan stille opgaver til arb. bog + begrebsbogen. *eleverne går selv i gang med opgaven. *slår op i begrebsbogen for at løse en opgave. *benytter begrebsbogens indholdsfortegnelsen. *benytter facitlisten og retter eventuelle fejl. *hjælper hinanden ved at fortælle, hvor i begrebsbogen de finder hjælp. *Eleverne skriver i egen begrebsbog (kolonne notater) *Eleverne beder om hjælp til at finde svaret i begrebsbogen. 57
Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereOm at læse i matematik. Matematik i Marts, 2010 Michael Wahl Andersen
Om at læse i matematik Matematik i Marts, 2010 Michael Wahl Andersen 6 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Matematikbogen som genre Bogens opbygning Viden
Læs mereOm at læse i matematik
Om at læse i matematik Faglig læsning i matematik Ålborg, 2010 Michael Wahl Andersen 6 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Matematikbogen som genre Bogens
Læs mereDer skal billeder på matematikken
Der skal billeder på matematikken If I can t picture it, I can t understand it Albert Einstein Norsma, 2009, Reykjavik Michael Wahl Andersen Projekter 2009-2010 1) Undervisningsministeriet Specialundervisning
Læs mereFaglig læsning. Matematik i Marts. Michael Wahl Andersen,
Faglig læsning Matematik i Marts Michael Wahl Andersen, mwa@ucc.dk Hvad skal jeg have ud af denne workshop? Hvad skal jeg have med hjem (need to know) Refleksioner over faglig læsning To aktiviteter jeg
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereUndervisning af tosprogede elever I matematik
Undervisning af tosprogede elever I matematik 4. Sproget ind i matematikken målrettet skole Kl. 11:30-12:15 ved cand. pæd.psyk. og lektor i matematik og psykologi, Professionshøjskolen UCC. Michael Wahl
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereÅrsplan for 2. kl. matematik
Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereUndervisning af elever med særlige behov i Matematik
Undervisning af elever med særlige behov i Matematik 1 Plan for dagen Forudsætninger Matematik og hjernen Ordblind/talblind Testning for dyskalkuli Læsning i matematik Læring i matematik 2 Forudsætninger
Læs mereHer følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:
BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereDer skal billeder på matematikken
PULSnr. 124718 Der skal billeder på matematikken Et udviklingsarbejde Michael Wahl Andersen Lone Kathrine Petersen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund for udviklingsarbejdet... 4 Udviklingsarbejdets
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mere7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE
7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereTrinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder
Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereFaglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereSprog og faglig læsning i matematik med et lille udkig til naturfag. Hvorfor er det så svært for de tosprogede elever?
Sprog og faglig læsning i matematik med et lille udkig til naturfag Hvorfor er det så svært for de tosprogede elever? O S L O D E N 2 9. O K T O B E R 2 0 1 3 Niels Olesen Lærer, Niels.Olesen2@skolekom.dk
Læs mereOrdblind i matematikundervisningen
Ordblind i matematikundervisningen I denne boble vil vi kigge på, hvilken betydning ordblindhed har for elevernes læringsmuligheder i matematik. Herunder hvordan vi lærere kan hjælpe og støtte eleverne
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereMatematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereMerete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning
Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereSTJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN
STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereKortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet
Kortlægning 1 Hvis en test skal være i orden så Skal den være valid gyldig. Er det man undersøger også det man ønsker at undersøge. Finder man fx elevernes idrætsevner ved at observere, hvordan de smider
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereHvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?
K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereEVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK
En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereDer skal billeder på matematikken
PULSnr. 124718 Der skal billeder på matematikken Et udviklingsarbejde Michael Wahl Andersen Lone Kathrine Petersen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund for udviklingsarbejdet... 4 Udviklingsarbejdets
Læs mereÅrsplan matematik 2. klasse
Årsplan matematik 2. klasse 2019-2020 Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Kontext+ for 2. klasse. Materialet består af elevbog A og B, samt kopiark. Andet materiale vil blive inddraget i det
Læs merehttp://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik
Årsplan Matematik Skoleåret 2012-2013 4. klasse Undervisningen i matematik i 4. klasse følger Fælles Mål, som er de overordnede bestemmelser for, hvad vi skal nå. Fælles Mål opstiller målene i hhv. indskoling,
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereIndhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3
Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus
ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen
Læs mereUge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter
Årsplan Matematik 4.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en grundbog og en arbejdsbog. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 4 samt opgaver
Læs mereLæs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet
Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereÅrsplan, matematik 4. klasse 2018/2019
Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 04A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 4.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan for matematik i 1.-2. kl.
Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne
Læs mere