KOLLABORATIV LÆRING. Midtvejsrapport 1. Dette er en status på projektet kollaborativ læring i klasse 2D og 3D på Niels Brock.

Transkript

1 KOLLABORATIV LÆRING Midtvejsrapport 1 Dette er en status på projektet kollaborativ læring i klasse 2D og 3D på Niels Brock. Iben Rauer Frank og Claus Timm

2 KOLLABORATIV LÆRING MIDTVEJSRAPPORT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Organisering og opstart:...2 Resultater på nuværende tidspunkt...6 Foreløbige anbefalinger...8 Dette er en status på projektet kollaborativ læring i klasse 2d og 3d på Niels Brock. I ansøgningen er projektets fokus opdelt i primære og sekundære mål: Primære mål: At flytte den virtuelle del af HHX-uddannelsen fra e-læring/fjernundervisning til en reel pædagogisk styret læring. Styrke udbredelsen af anvendelse af kollaborativ læring i forbindelse med virtuel undervisning på gymnasiale uddannelser. Styrke sammenhængen for eleven i læringen, mellem fremmødeundervisning, virtuel undervisning, lektier og obligatoriske skriftlige opgaver. Styrkelse af den tværfaglige dimension af virtuel undervsning Styrkelse af elevernes IT-kommpetencer Styrkelse af elevernes tværfaglige kompetencer Styrkelse af den overfaglige studiekompetence Sekundære mål: Styrke elevernes skriftlige kompetencer 1

3 Øge gennemførelsen ved at mindske fremmødeundervisningen og øge den virtuelle del og dermed give eleverne en større tidsfleksibilitet. ORGANISERING OG OPSTART: Deltagende lærere: Tovholder Claus Timm og alle klassens lærere i klasse 2D og 3D: Iben Frank, Morten Nilsson, Stefan Frello, Cecilie Terlyck, Minna Stage, Jørgen Toftemann, Jens-Jacob Vanghøj, Ea Grønne og Ella Jensen. 15% af undervisningstiden i 2D og 25% af undervisningstiden i 3D bliver afholdt som virtuelt. På tredje år bliver undervisningen organiseret i hele virtuelle dage. Skemalæggeren har skemalagt, så tirsdagene i 3D kan bruges til virtuelle dage. Disse tirsdage vil både blive brugt enkeltfagligt og tværfagligt. Vi har i begge klasser forsøgt at bygge en række små og store forløb med fokus på inddragelse af en række kollaborative og virtuelle elementer. Igangværende projekter: I. Copenhagen Competition (3D) II. Dansk-samfundsfag (2D) III. IØ-VØ-Matematik (2D) IV. SRP (3D) V. DIO (3D) VI. En virtuel dag (2D) VII. Virtuelle dage (3D) VIII. Fælles juleevaluering (2D) 2

4 Ad I) Deltagende lærere og fag i projektet Copenhagen Competition er Cecilie Terlyck (engelsk), Iben Frank (retorik), Ella Jensen (erhvervsret) og Claus Timm (IØ) 1 Her kommer de tværfaglige og kollaborative kompetencer i spil. Sammenhængen mellem det virtuelle og fremmødeundervisningen bliver tydeliggjort. Det kollaborative virtuelle kommer i spil i flere omgange i forløbet: 1. I uge 38 skal grupperne lave interessentindlæg 2. I uge 39 skal de forklare forskellige teoretiske grundelementer der kan være relevante i CC 3. I uge 40 skal eleverne lave en præsentation der indebærer en powerpoint hvori der skal være indlejret en podcast, en tegneserie og tegnefilmssekvens der skal være en del et samlet interessentindlæg. 4. I uge 44 afsluttes forløbet med Brock Competition 5. Evalueringen består af en podcast af eleverne i en fokusgruppe. Forløbet har også det formål at give eleverne et billede af aktiviteterne på en videregående uddannelse ved både at skulle læse og høre faglig engelsk, at skulle deltage i foredrag og forstå en kompleks case. Ad II) Deltagende lærere: Claus Timm og Iben Frank. Et forløb i dansk og samfundsfag med fokus på fattigdom og medier og med inddragelse af ny skriftlighed. Projektets kollaborative læringsdel består i at eleverne i grupper skal skrive en kronikrække. Hvert gruppemedlem er hovedansvarlig for en enkelt kronik, så hver kronik får en individuel karakter og hver gruppe får en fælleskarakter. Arbejdet består således i at forbedre hinandens indsats ved at sørge for at besvare opgaven som et projekt. Fællesskabet får en karakter på basis af graden af samarbejde mellem kronikørerne og relevansen af diskussionen mellem kronikørerne indbyrdes. Den elektroniske del af projektet består i at hvert gruppemedlem er redaktør på et fællesdokument som alle redigerer i 2. De virtuelle elementer består i en dag på 1 For en beskrivelse af den tidsmæssige del af forløbet se bilag 1 2 Fællesdokumentet kører i platformen fronter. 3

5 Københavns Universitet, hvor der var EU-dag den 24/9. Her var lærerne blevet tilbage på skolen og hvor eleverne skulle: 1. Krydse sig ind ved at sende lærerne et billede af gruppen foran universitetet. 2. Lave 5 optagelser (video, podcast eller lign.) af interviews eller lign. Disse skulle så lægges på fronter. Eleverne skulle selv sørge for netadgang. 3. Deltage og spørge i den debat der slutter EU-dagen af. 3 Ad III) Deltagende lærere: Claus Timm, Morten Nilsson og Stefan Frello. Et forløb i matematik, International økonomi og Virksomhedsøkonomi hvor de 3 fag er bundet sammen omkring integration af faglige mål, samt anvendelse af virtuelle og kollaborative læringsmetoder. Forløbet er sammensat således at der fra start er enighed om slutmålene. Slutmålene fremgår ved at en hjemmeopgave fra start er fastlagt og så skal undervisningen i de tre fag tilrettelægges herefter. Vi har herefter sat os og fastlagt en undervisningsplan i overensstemmelse hermed. Planen har været lavet som kollaborativ læring med forskellige faglige ansvar og forskellige ansvar for udførelsen af overfaglige opgaver og kompetencer. Forløbet afsluttes med to mundtlige evalueringer. Ad IV) SRP-delen bliver forsøgt kørt meget kollaborativt. Efter valg af fag og emne deles eleverne op i større og mindre grupper og skal her udfordre hinandens emner og tænkte problemstillinger. I et samspil mellem IØ og retorik 4 laves der grupper på basis af fag II og emnevalg. Eleverne skal så præsentere hinandens projekt. Hver elev har så minutter til at præsentere en andens opgaveidé, problemformulering, afgrænsning og metode. Præsentationen finder sted i midten af oktober måned, så eleverne bør være på plads til de får en endelig problemformulering i december måned. Ad V) DIO-forløbet vil køre i 14 dage i februar måned. De deltagende lærere bliver Jens-Jacob Vanghøj, Minna Stage, Cecilie Terlyck og Claus Timm. Projektet kommer til 3 Denne debat blev så aflyst på selve dagen. 4 Årsagen til at disse fag kan indgå er at alle eleverne i 3D har valgt IØ som fag og at retorik som C-fag ikke kan vælges og forløbet derfor kan indgå som et eksempel på inventiofasen (den første fase i en arbejdsproces) og som eksempel på faglig formidling. 4

6 at køre som et langt kollaborativt læringsforsøg. For at sikre at eleverne oplever et sammenhængende forløb vil hver dag blive skemalagt i detaljer, hvor forløbet bliver kollaborativ blended læring. Dette forløb er ikke behandlet i denne rapport. Ad VI) Virtuel dag (2D). Den kollaborative del af dette forløb består i at der bliver fordelt en række arbejdsopgaver i grupper som de på en virtuel dag skal have ansvaret for. Eleverne kan så bytte det faglige ansvar imellem hinanden inden for gruppen. Derved får eleverne mulighed for at trække mere formelt på hinandens kompetencer. Den virtuelle dag ligger først den 4. oktober, så der er ikke resultater og vurderinger af denne medregnet i denne rapport. Ad VII) Virtuelle dage (3D) OBS: Er det ikke vigtigt netop her at gøre teorien konkret, så det ikke bare bliver en parafrasering af teorien om kollaborativ læring, men netop de konkrete tiltag? I klasse 3D har klassens lærere aftalt at der køres kollaborativ virtuel læring hver tirsdag efter en plan der generelt fordeler timerne mellem alle klassens lærere undtagen retorik. En del af de virtuelle dage har været planlagt rundt om forløbet vedrørende Copenhagen Competition. Ad VIII) Fælles juleevaluering (2D) I forbindelse med SRP og terminsprøver for 3. årsklasser de sidste 3 uger før jul 2011 afholdes i disse dage eksamen for 2. årsklassen. Eksaminationen afholdes på følgende måde. Uge 48-49: Eleverne modtager en caseopgave, der i detaljer fortæller: 1. Hvad der skal ske de kommende uger 2. Hvem der har hvilke opgaver i relation til gruppearbejdet (faglige og overfaglige opgaver og kompetenceansvar) 3. Hvilke opgaver gruppen skal lave og har ansvar for under selve eksaminationen. 5

7 4. Eleverne afleverer deres casebesvarelse fredag den 12/12 5. Mandag den 15/12 modtager de dagsordenen for evalueringen. Denne dagsorden illustrerer hvilke emner eleverne kort skal præsentere som start på en times gruppeeksamen. Eleverne vil få ansvar for at lave en anden opgave end den de umiddelbart har haft ansvar for. Det kollaborative element bliver at eleverne skal til eksamen på følgende måde: Økonomimøde: Eleverne er ansat i virksomhedens økonomiafdeling. Her skal eleverne til møde med bestyrelsen for den virksomhed casen omhandler. Bestyrelsen består af matematiklæreren, Virksomhedsøkonomilæreren, afsætningslæreren, dansk- og international økonomilæreren. Hver gruppe er inde i en time og får individuelle opgaver og individuelle spørgsmål, og der bliver givet en karakter pr elev og en fælles gruppekarakter. Generalforsamling: En kollaborativ eksamen. Eksamen varer fra Alle deltager hele tiden og generalforsamlingen afholdes på engelsk. Hver gruppe har så til opgave at lave forskellige dele af eksamen. Selve eksamen afholdes den 14/12 (økonomimøde) + 16/12 (Generalforsamling). RESULTATER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT Vi har endnu ikke afholdt nogen evalueringer, men vil godt pege på følgende resultater og erfaringer: ELEVERNE I forløbene har vi observeret fire tendenser. En tendens til at flere får succesoplevelser. Vi sætter mange faglige mål, overfaglige mål og kompetencer i spil. Det betyder at vi oplever at flere elever blomstrer op og får succesoplevelser. Både elever med begrænsede faglige kvalifikationer og med uddannelsesfremmed baggrund oplever, at der er brug for mange forskellige kvalifikationer og sociale og informationstekniske kompetencer. Her tænkes på elever, 6

8 der er stærke til at organisere og sætte igang, men som tidligere i gruppearbejde kun fik afkast/bedre karakter hvis de præsenterede godt i forhold til de faglige mål. Samtidig oplever vi mere glæde i forbindelse med elevernes tilegnelse af viden. Den grad af "funderstanding" der ligger i mange af forløbene virker tydeligt motiverende på eleverne og den generelle holdning til undervisningen. Vi vil i den kommende projektperiode undersøge om den vurdering er korrekt eller om den mere er baseret på lærernes generelt positive vurdering af projektet. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i focusgruppeaktiviteter, gruppeinterview og individuelle interview. En tendens til usikkerhed. I forbindelse med hver arbejdsopgave er der typisk mange informationer om ansvar, opgaver, faglige mål og aktivitetskrav. Nogle gange fornemmer vi at visse elever savner en klarhed i hvad de skal - specielt fordi de ikke skal det samme som de andre. Vi vil i den kommende periode undersøge omfanget af problemet og mulighederne for at begrænse problemerne i gruppeinterview, eventuelt suppleret med individuelle interview. En tendens til skænderier. Vi lægger i visse tilfælde op til at eleverne skal have ledelseskompetence og den opnås blandt andet ved at give dem delvis ledelsesret overfor hinanden. Ledelseskompetencen og det fokus der er på den betyder at en del elever føler sig presset. De elever der skal lede føler at de er i en typisk mellemledersituation. De føler at det er svært at beordre de andre og de synes det er svært at gå til læreren med deres problemer. Det opfattes som illoyalt. Vi vil i den kommende projektperiode se på muligheden for at få afklaret årsagen til disse problemer og se om vi kan konstruere redskaber til at håndterer problemerne. Disse undersøgelser vil foregå ved gruppeinterview og individuelle interview. En tendens til nogle voldsomme faglige ryk på kort tid. En række elever har på rekordtid flyttet sig fra at være passive, reagerende i bedste fald til at være aktive agerede. Vi vil i det kommende forløb lave interview med en række af disse elever for at få en bedre forståelse for årsagen til disse spring. Hvad er det for tiltag der skal udbredes for at flere får denne oplevelse. LÆRERNE Ser fra lærerside kan det være svært at vurdere forholdene objektivt. Vi vurderer at der er stort potentiale i en konceptualisering af kollaborativ læring, af virtuel læring og af kollaborativ virtuel læring. Det arbejde vi laver vurderer vi giver os en personlig efteruddannelse, giver eleverne og os nogle redskaber til at variere undervisningen og 7

9 er i god tråd med intentionerne i gymnasiereformen. Vi vil i den kommende periode prøve at vurdere og underbygge disse påstande gennem kollegainterviews og de eksterne vurderinger af vore undervisningsmaterialer vi kan få. UNDERVISNINGEN Vurderingen af den kollaborative undervisning over hele dage er som følger: Undervisningen fungerer bedre fagfagligt når undervisningen er delt op i mindre dele. Det er således en fordel hvis der er mange forskellige aktiviteter henover dagen. Vi vurderer at det er det er vigtigt at det faglige, overfaglige og kompetencerne skal bakkes op af test, refleksioner og evalueringer. Det er særlig vigtigt i forbindelse med den virtuelle og den kollaborativt orienterede undervisning. Testningen skal også være istand til at spørge/evaluere alle faglige og overfaglige mål samt samt de kompetencer der har været i spil i forløbet. Vi vurderer at enkeltdagene egner sig fint til tværfaglig kollaborativ aktivitet. Det på forskellige tidspunkter at skulle referere til forskellige faglige mål, andre elever og forskellig typer af aktivitet gør at problemet med at virtuelle dage har det med at falde i intensitet henover dagen bliver et mindre problem. Vi vil i forbindelse med forskellige former for interview komme ind på disse problemstillinger i løbet af foråret. FORELØBIGE ANBEFALINGER Vi anbefaler forløbigt kraftigt øget brug af blended kollaborativ læring. Kollaborativ læring ligger godt til gymnasieelever og den øgede focus på kompetencer i forbindelse med gymnasiereformen gør det nemmere og mere naturligt at anvende kollaborative processer i forbindelse med undervisningen. Vi har den vurdering at elever på de årgange vi underviser ikke har den motivation og vilje der er nødvendig for at kunne arbejde fuldt virtuelt over mange timer. Det virtuelle skal ses som en naturlig del af et samlet forløb. Vi anbefaler at der laves stiliserede e-læringsforløb og virtuelle forløb allerede fra de introducerende gymnasieforløb, både som synkrone og asynkrone forløb. Eleverne skal fra start kende systemer og rammer. Klare udmeldinger og forventninger og tydelighed i hvilken lærersparring der kan forventes er nødvendig. Det er således en rigtig god ide at sørge for at der på skolen/i teamet er klare rammer for den virtuelle undervisning 8

10 således at, de virtuelle forløb fungerer med lærercoaching hele vejen, mens e- læringsforløbene fungerer uden lærersparring undervejs, men kun med lærersparring før og efter forløbets afslutning. Afslutning Virtuel læring er en træningssag, som så meget andet. Eleverne har behov for forskellige forløb hvor de får chancen for at afprøve hvordan det fungerer og hvad der forventes og giver point. Kollaborativ læring kan de derimod i forvejen. Det er ofte det de praktiserer i hverdagen og mange føler en tryghed ved at det kollaborative bliver "institutionaliseret". Eleverne oplever en tilfredsstillelse ved at der er reel "opmåling" af de aktiviteter og resultater de laver og som nogle af dem føler de tidligere lavede og ikke fik credit for. 9