Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

Transkript

1 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

2 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet Af Anneke Vang Hansen og Charlotte Demant Klinker Copyright 2017 Hjerteforeningen og Steno Diabetes Center Copenhagen Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Steno Diabetes Center Copenhagen. Rapporten er udarbejdet af Steno Diabetes Center Copenhagen for Hjerteforeningen, som har modtaget bistand fra Sundheds- og Ældreministeriets Aktivitetspulje. Grafisk design: Weltklasse Rapporten kan downloades fra og ISBN: EAN: Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle uddannelsesinstitutioner i Danmark, som udbyder en eller flere erhvervsuddannelser (EUD). Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i foråret 2017, og har været målrettet den øverste ledelse på skolerne, afdelings- og/ eller mellemledere, samt undervisere for de forskellige uddannelser. Undersøgelsen, der er den første af sin art, har til formål at give et samlet indblik i sundhedsfremmepraksis på de danske erhvervsskoler overordnet set og specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag samt dokumentere og vurdere de danske erhvervsskolers kapacitet til at implementere sundhedsfremmende tiltag. Undersøgelsens resultater bygger på i alt 570 besvarelser fra ansatte på 72 erhvervsskoler. Rapporten giver en aktuel status for sundhedsfremmende indsatser på EUD, og kan anvendes som et opslagsværk vedrørende arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på danske erhvervsskoler af alle med interesse for sundhedsfremme i erhvervsskoleregi. Det være sig forskere og praktikere, der vil udvikle sundhedsfremmende indsatser og projekter, ligesom rapporten kan anvendes som inspiration for erhvervsskolerne selv i forhold til at styrke deres sundhedsfremmende profil. Undersøgelsens resultater vil desuden blive anvendt som led i Hjerteforeningens videre arbejde med at forebygge hjertesygdom via sundhedsfremme og forebyggelse, og som udgangspunkt for forskning og interventionsudvikling ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Rapporten viser, at de danske erhvervsskoler allerede har indført en lang række sundhedsfremmende tiltag, og at skolerne specielt anser mental sundhed og trivsel som vigtigt i forhold til fx at understøtte elevernes motivation og læring, samt i forhold til at fastholde eleverne i uddannelse. Der er dog sundhedsfremmende områder, såsom mad og måltider, tobak og rygning, der kræver en større bevågenhed fra skolernes side, ligesom skolernes implementeringskapacitet i forhold til sundhedsfremme med fordel kan styrkes på en række områder. Undersøgelsen har modtaget økonomisk støtte fra Sundheds- og Ældreministeriets Aktivitetspulje, og er udført af enheden for Forebyggelse, Sundhedsfremmeforskning ved SDCC, i samarbejde med Hjerteforeningen og med sparring fra en referencegruppe bestående af repræsentanter fra Danske Erhvervsskoler, Københavns Kommune, Undervisningsministeriet og Kræftens Bekæmpelse. Rapporten er udarbejdet af Videnskabelig Assistent Anneke Vang Hansen og Forsker Charlotte Demant Klinker. En stor tak skal rettes til referencegruppen, og ikke mindst til de skoler, ledere og undervisere, der i en meget travl hverdag, har taget sig tid til at udfylde undersøgelsen spørgeskema, så det er lykkedes at skabe et repræsentativt billede af de danske erhvervsskolers arbejde med sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet. København, oktober 2017 Morten Ørsted Rasmussen Forebyggelseschef Hjerteforeningen Helle Terkildsen Maindal Forskningsleder Steno Diabetes Center Copenhagen Sammenfatning 3

4 Indholdsfortegnelse Forord...3 Sammenfatning...6 Læsevejledning Introduktion...16 Baggrund og formål...16 Om undersøgelsen Deltagere i undersøgelsen Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv...22 Mad og måltider...24 Tobak og rygning...27 Hash og andre stoffer...30 Alkohol...32 Motion og bevægelse Trivsel og mental sundhed Sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen minutters daglig motion og bevægelse på grundforløbet...45 Fokus på at styrke elevtrivslen...49 Faget Samfund og Sundhed på grundforløb Implementeringskapacitet...57 Organisationsadfærd...58 Medarbejderne...62 Ledelsen...66 Målgruppen...68 Fokus...72 Ressourcer...74 Skolernes samlede implementeringskapacitet Diskussion...78 Sundhedsfremmende politikker, regler, indsatser og undervisning Skolernes implementeringskapacitet Udfordringer og muligheder indenfor arbejdet med sundhed og trivsel Konklusion Anbefalinger Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

5 9. Metode...91 Spørgeskemaet...91 Identifikation af målgruppen Dataindsamling...93 Databehandling...94 Undersøgelsens deltagere og repræsentativitet Metodemæssige overvejelser Referencer...98 Bilag 1. Opgørelser over svarfordelinger Indholdsfortegnelse 5

6 Sammenfatning Resultaterne i denne rapport er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse gennemført i foråret 2017 blandt den øverste ledelse, mellemledere og undervisere på samtlige danske skoler der udbyder en eller flere erhvervsuddannelser (herefter omtalt som erhvervsskoler). Undersøgelsens formål er at give et indblik i skolernes arbejde med elevernes trivsel og sundhed, herunder belyse skolernes indsats i relation til erhvervsskolereformens sundhedsfremmende elementer, såsom at styrke elevtrivslen samt indførsel af 45 minutters motion og bevægelse på grundforløbet. Formålet har ydermere været at dokumentere og vurdere de danske erhvervsskolers implementeringskapacitet i forhold til at implementere sundhedsfremmende tiltag. Undersøgelsens resultater vil blive anvendt i Hjerteforeningens videre arbejde med at forebygge hjertesygdom via sundhedsfremme og forebyggelse, samt danne grundlag for forskning og udvikling på erhvervsskoleområdet i fremtiden. Desuden er det tilsigtet, at rapportens resultater kan inspirere og kvalificere erhvervsskolernes sundhedsfremmende aktiviteter. Spørgeskemaundersøgelsen er målrettet den øverste ledelse, mellemledere og undervisere, og indeholder både spørgsmål, der er ens på tværs af de tre respondentgrupper, samt spørgsmål, der er tilpasset de enkelte grupper specifikt. Den øverste ledelse besvarer således primært spørgsmål, der vedrører hele institutionen, mellemledere besvarer primært spørgsmål, der vedrører en enkelt afdeling, mens undervisere primært besvarer spørgsmål om undervisningen eller forhold vedrørende elever. Spørgsmålene er fordelt på tre hovedtemaer og en række under-temaer. Hovedtemaet sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv består af seks under-temaer: Mad og måltider, Tobak og rygning, Hash og andre stoffer, Alkohol, Motion og bevægelse og Trivsel og mental sundhed. Hovedtemaet sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen består af tre under-temaer: 45 minutters motion og bevægelse på grundforløbet, Et fokus på at styrke elevtrivslen og Faget samfund og sundhed på grundforløb 1. Hovedtemaet implementeringskapacitet består at seks under-temaer: Organisationsadfærd, Ledelsen, Medarbejderne (underviserne), Målgruppen (Eleverne), Fokus og Ressourcer (rammer og vilkår). Ud af 87 identificerede danske erhvervsskoler, deltog i alt 72 skoler med minimum én repræsentant fra ledelsesniveau, svarende til at undersøgelsen samlet set kortlægger resultater for 83 % af alle erhvervsskoler. I alt er 570 besvarelser fra ansatte på erhvervsskoler inkluderet i undersøgelsen, fordelt med 76 besvarelser fra den øverste ledelse, 117 besvarelser fra mellemledere og 378 besvarelser fra underviserne. Alle fire hovedområder er repræsenteret i undersøgelsen, således at 54 % af besvarelserne kommer fra hovedområdet Teknologi, Byggeri og Transport, 25 % kommer fra området Sundhed, Omsorg og Pædagogik, 15 % fra Kontor, Handel og Forretningsservice og 7 % 6 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

7 fra hovedområdet Fødevarer, Jordbrug og oplevelser. Besvarelserne dækker 77 % af alle EUD-uddannelser, og de deltagende mellemledere og undervisere kommer både fra grundforløb og hovedforløb, og er enten tilknyttet EUD (erhvervsuddannelse målrettet unge under 25 år), EUX (kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse) eller EUV (erhvervsuddannelse for 25+-årige). Bortfaldsanalysen viser ingen forskelle på deltagende og ikke-deltagende erhvervsskoler, baseret på regional placering, udbud af uddannelser (hovedområder) og skolestørrelse. Det vurderes, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af de danske erhvervsskolers arbejde med sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv Et grundlæggende aspekt ved etableringen af sundhedsfremmepraksis er de ansattes (både øverste ledelse, mellemledere og underviseres) holdninger til skolens medansvar for elevernes sundhed og trivsel. Et forhold der både har indflydelse på de ansattes motivation i det konkrete arbejde, og i etablering/prioritering, udvikling og implementering af sundhedsfremmetiltag. I alt 66,7 % af den øverste ledelse, 53,3 % af mellemledere og 52,4 % af undervisere mener i høj grad, at skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at forbedre elevernes trivsel og sundhed. I alt 74,9 % af underviserne oplyser, at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Knap halvdelen af disse (45,8 %) arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen mindst flere gange om ugen. Det er oftest motion og bevægelse (81,7 %), trivsel og mental sundhed (66,1 %) og mad og måltider (61,9 %) der inddrages som tematikker i undervisningen. MAD OG MÅLTIDER: Baseret på svar fra den øverste ledelse, er der politikker, regler eller indsatser om mad og måltider på knap 75 % af de danske erhvervsskoler. Det drejer sig primært om samarbejder med kantinen (32,9 %), samarbejder med eksterne samarbejdspartnere (26,3 %) og tilbud om gratis morgenmad (21,1 %). I alt 70 % af mellemlederne på skoler med politikker, regler eller indsatser vurderer, at disse i høj eller i nogen grad understøtter elevernes motivation og læring, samt bidrager til at forbedre elevernes mad og måltidsvaner. Ifølge underviserne er der stor mulighed for at købe usunde fødevarer på (58 %) eller tæt ved skolen (76,1 %). Ifølge underviserne er de ansatte ofte synlige for eleverne, når de ryger TOBAK OG RYGNING: Næsten samtlige af de deltagende erhvervsskoler (98,7 %) har ifølge den øverste ledelse en eller flere politikker, regler eller indsatser målrettet rygning. På størstedelen af erhvervsskolerne (90,7 %) er e-cigaretter indbefattet i skolens rygepolitikker, regler, og indsatser. De hyppigst gældende rygepolitikker, regler og indsatser er forbud imod, at elever ryger på skolens matrikel (59,2 %) efterfulgt af hjælp til rygstop til elever (55,3 %) og ansatte (55,3 %). Kun ganske få skoler har ifølge den øverste ledelse indført røgfri skoletid (6,6 %). I alt 33 % af underviserne vurderer, at der er indført røgfri skoletid på skolen inden for 2 år, mens de tilsvarende tal er 24,1 % blandt mellemledere og 21,1 % blandt den øverste ledelse. Ifølge underviserne er de ansatte ofte synlige for eleverne, når de ryger (68 %), elever og ansatte ryger ofte samme sted (65,7 %), og rygning anses som et socialt vigtigt samlingspunkt for eleverne (63,3 %). HASH OG ANDRE STOFFER: Ifølge den øverste ledelse, eksisterer der politikker, regler og indsatser rettet mod hash og andre stoffer på alle landets erhvervsskoler (100 %), og på 85,5 % af skolerne tilbydes behandlingshjælp til elever med misbrug af hash eller andre former for stoffer (fx samtale med studievejleder og/eller henvisning til kommunalt behandlingstilbud). I alt 68,4 % af skolerne forbeholder sig ret til at foretage uanmeldte razziaer i samarbejde med politiet, for at finde personer i besiddelse af hash eller andre former for stoffer. Blandt de adspurgte mellemledere oplever 66,7 % at afdelingens politikker, regler og indsatser i høj eller i nogen grad begrænser hashrygning eller indtag af andre stoffer blandt eleverne. ALKOHOL: Alle landets erhvervsskoler (100 %) har ifølge den øverste ledelse en eller flere politikker, regler eller indsatser målrettet alkohol, og der er forbud mod at være påvirket af alkohol i undervisningstiden (100 %). Sammenfatning 7

8 En næsten tilsvarende høj andel (93,4 %) sanktionerer overtrædelse af skolens alkoholregler negativt (fx ved irettesættelse, ledelsesinvolvering eller hjemsendelse). I alt 57,9 % af de øverste ledere svarer, at der er forbud mod alkoholreklamer på skolens matrikel. Der afholdes ifølge den øverste ledelse alkoholfrie sociale arrangementer på cirka halvdelen af skolerne (52,2 %). I alt 62 % af mellemlederne oplever, at skolens politikker, regler og indsatser om alkohol bidrager til at forebygge eller begrænse et problematisk alkoholforbrug hos eleverne. MOTION OG BEVÆGELSE: Ifølge den øverste ledelse, eksisterer der politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse på alle landets erhvervsskolers grundforløb (100 %). På hovedforløbet er der politikker, regler og indsatser på 89,5 % af skolerne. Motion og bevægelse er skemalagt på grundforløbet i 51,3 % af tilfældene, modsat 21,1 % på hovedforløbet. På grundforløbet svarer 76,3 % af øverste ledelse, at motion og bevægelse både er integreret som afbræk i undervisningen og i den teoretiske undervisning. På lidt over halvdelen af skolernes grundforløb (52,6 %) er motion og bevægelse integreret i den praktiske del af undervisningen (fx på værksteder). På hovedforløbet er alle tre former for integration af motion og bevægelse i undervisningen gældende på omkring halvdelen af skolerne (hhv. 50 %, 55,3 % og 46, 1 %). I alt 73,7 % blandt den øverste ledelse oplyser, at skolen afholder forskellige events med henblik på at fremme motion og bevægelse for grundforløbselever (42,1 % på hovedforløbet). Hovedparten af både mellemlederne og underviserne vurderer, at motion- og bevægelsesarbejdet henholdsvis bidrager til at forbedre elevernes motion- og bevægelsesvaner (hhv. 64,3 % og 53,1 %) og understøtter elevernes motivation og læring (hhv.79,4 % og 73,6 %). I alt 42,8 % af mellemlederne og 39,7 % af underviserne mener, at skolens arbejde på motion- og bevægelsesområdet bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. I alt 68,1 % af de adspurgte undervisere svarer, at skolen har udendørsfaciliteter, der egner sig til fysisk aktivitet. Ifølge den øverste ledelse, eksisterer der politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse på alle landets erhvervsskolers grundforløb TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED: Der eksisterer politikker, regler og indsatser om trivsel og mental sundhed på alle erhvervsskoler (100 %), og næsten alle (95 %) af de øverste ledere svarer, at der er etableret indsatser med henblik på at styrke elevernes sociale sammenhold, fx gennem introture. Mange erhvervsskoler har desuden fokus på at spotte elever der mistrives (84,2 %) og 81,6 % af skolerne har en decideret politik eller indsats mod mobning. I alt 59,3 % af de øverste ledere oplyser, at skolen har defineret retningslinjer for håndtering af elever der mistrives socialt, fysisk eller psykisk. Omkring 90 % af den øverste ledelse, % af mellemlederne og % af underviserne vurderer, at trivselsarbejdet i høj eller i nogen grad understøtter elevernes motivation og læring, samt bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. Blandt de undervisere, som oplyser, at de i undervisningen arbejder med elevernes trivsel og mentale sundhed, oplyser 74,9 % at have fokus på elever der mistrives, 70,5 % at henvise eleverne til skolens interne støtteordninger eller 69,1 % at de varetager en kontaktlærerfunktion. I alt 89,2 % af mellemlederne er meget enige eller enige i, at eleverne har et godt sammenhold, ligesom få mellemledere (3,6 %) vurderer, at der ofte er konflikter (fx mobning) mellem eleverne. Sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen 45 MINUTTERS MOTION OG BEVÆGELSE PÅ GRUND- FORLØBET: For at implementere erhvervsskolereformens målsætning om 45 minutters daglig motion og bevægelse på grundforløbet oplyser en stor andel af de øverste ledelser (76,3 %), at skolen har indkøbt faciliteter, der egner sig til motion og bevægelse, og lidt over halvdelen har afholdt workshops internt på skolen (52,6 %), samt nedsat arbejdsgrupper blandt interesserede medarbejdere med henblik på at udarbejde ideer til at øge motion og bevægelse (52,6 %). Hovedparten (ca %) af mellemledere og undervisere har oplevet barrierer i forhold til at implementere motion og bevægelsestiltag. Den primære barriere opleves af både mellemledere og undervisere at være elevernes 8 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

9 manglende motivation for at deltage i motion- og bevægelsesaktiviteter (ca %). Mellemledere svarer derudover, at utilstrækkelige indendørsfaciliteter (63,3 %), underviseres manglende viden og kompetencer (56,7 %) og motivation (50 %) er barrierer, mens underviserne derudover peger på manglende tidsmæssige ressourcer (50,9 %) og utilstrækkelige indendørsfaciliteter (50,9 %) som barrierer. Omkring ¼ af øverste ledelse og mellemledere vurderer samlet set, at deres elever lever op til reformens tiltag, mens kun 8,8 % af underviserne vurderer, at eleverne lever op til reformens tiltag. Overordnet vurderes tiltaget om 45 minutters motion og bevægelse på grundforløbet i mindre grad at være implementeret i erhvervsskolernes praksis. FOKUS PÅ AT STYRKE ELEVTRIVSLEN: For at implementere erhvervsskolereformens målsætning om at styrke elevtrivslen, anvender den øverste ledelse i høj grad elev-trivselsmålingen til at udvikle strategier, handleplaner eller målsætninger (96,1 %), ligesom de afsætter økonomiske ressourcer til trivselsrelaterede aktiviteter (fx introture, morgenmadscafé eller fester) (65,8 %) og udarbejder konkrete strategier eller handleplaner (53,9 %). Trivsel vurderes af den øverste ledelse som værende den mest vigtige faktor i forhold til at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø (jf. erhvervsskolereformen). Blandt mellemlederne oplever 21,6 % barrierer i forbindelse med at styrke trivslen, mens det tilsvarende tal for undervisere er 57,4 %. De primære barrierer for arbejdet med trivsel er, ifølge mellemlederne, elevernes manglende motivation for at deltage i trivselsrelaterede aktiviteter (70,8 %), lærernes manglende viden og kompetencer (58,3 %), samt manglende personale ressourcer. Blandt underviserne, er de primære barrierer manglende tid til at arbejde med trivsel og mental sundhed (28,6 %), og at eleverne ikke er motiverede for at deltage i undervisning eller aktiviteter relateret til trivsel og mental sundhed (fx sociale arrangementer eller samarbejdsøvelser) (26,7 %). Der eksisterer politikker, regler og indsatser målrettet trivsel og mental sundhed på alle erhvervsskoler (100 %), og langt størstedelen af alle tre respondentgrupper (73-98 %) vurderer, at tiltagene har en effekt i forhold til at styrke elevtrivslen, understøtte motivation og læring, fastholde elever i uddannelse og skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Erhvervsskolernes arbejde på motion- og bevægelsesområdet vurderes (>70 %) også at have positive effekter på elevernes trivsel og mentale sundhed. Overordnet vurderes det, at et fokus Sammenfatning 9

10 på at styrke elevtrivslen i højere grad er implementeret i erhvervsskolernes praksis. FAGET SAMFUND OG SUNDHED PÅ GRUNDFORLØ- BET: Hovedparten (75 %) af de 24 mellemledere der er ansvarlige for faget Samfund og Sundhed oplyser, at der er afsat præcist normeringen på 1,5 uge til faget på grundforløb 1, mens 20,8 % oplyser, at der bruges mere tid. Undervisningen er ifølge størstedelen af mellemlederne (75 %) og over halvdelen (53,5 %) af underviserne, der underviser i faget, primært integreret i den øvrige fagfaglige undervisning. Både mellemledere og undervisere vurderer, at faget lever op til bekendtgørelsens målsætninger (>70 %) og faget opleves som relevant for elevernes fagfaglige uddannelse (>70 %). Overordnet vurderes faget Samfund og Sundhed i højere grad at være implementeret i erhvervsskolernes praksis. Implementeringskapacitet Implementeringskapacitet handler om erhvervsskolernes muligheder for succesfuldt at indarbejde sundhedsfremmende tiltag i praksis, og afhænger af både menneskelige og materielle ressourcer, samt skolernes organisationsstruktur, kultur og politikker. Skolernes implementeringskapacitet beskrives i denne undersøgelse med udgangspunkt i nedenstående seks faktorer. Hver faktor undersøges (bl.a.) gennem en række spørgsmål, der er formuleret som udsagn, og som vurderes af de tre respondentgrupper på en skala fra 1-5, hvor 1 er i meget lav grad og 5 er i meget høj grad. Svarene er omregnet til gennemsnitlige scores, hvor en score over 3 indikerer, at forholdene i højere grad er til stede, mens en score under 3 indikerer, at forholdene i lavere grad er til stede. ORGANISATIONSADFÆRD: Skolernes organisationsadfærd er præget af et decentraliseret ansvar, hvor de enkelte medarbejdere og afdelinger har et stort ansvar for organisering af arbejdet med elevernes trivsel og sundhed. Alle respondentgrupper oplever således, at underviserne i højere grad har medbestemmelse i forhold til, hvordan der arbejdes med trivsel og sundhed. Skolerne har i lavere grad etableret faglige forum for arbejdet med sundhedsfremme og trivsel, ligesom underviserne vurderer, at arbejdet med sundhed og trivsel i mindre grad er baseret på systematisk brug af viden. Samarbejde- og vidensdeling eksisterer i højere grad underviserne imellem, end på tværs af ledelses-og-medarbejder-niveauer. MEDARBEJDERNE: I analysen af faktoren medarbejderne finder vi, at underviserne generelt set har viden og kompetencer, samt er motiverede for arbejdet med sundhed og trivsel, ligesom underviserne vurderes at være rustede til at håndtere sager om social, psykisk og fysisk mistrivsel. Imidlertid er undervisernes motivation, viden og kompetencer afhængigt af det sundhedsrelaterede område: Størstedelen af undervisere og mellemledere vurderer, at underviserne/dem selv i høj grad har viden og kompetencer inden for mad og måltider, motion og bevægelse samt trivsel og mental sundhed, men i mindre grad inden for seksuel sundhed, overvægt samt hash og andre stoffer. Samme tendens gør sig gældende angående undervisernes motivation i forhold til sundheds- og trivselsrelateret arbejde. Størstedelen af undervisere og mellemledere har ikke deltaget på kursus eller anden form for faglig opkvalificering inden for sundhed og trivsel de seneste to år. Ledelsen (både den øverste ledelse og mellemledere) oplever, i højere grad end underviserne, at underviserne inddrages i beslutninger om hvilke indsatser der skal igangsættes indenfor sundhed og trivsel. LEDELSEN: På danske erhvervsskoler oplever alle tre respondentgrupper, at ledelsen ser arbejdet med sundhed og trivsel som en vigtig investering, i forhold til at øge elevernes motivation og læring. Omkring ¼ af erhvervsskolerne har skriftligt formulerede principper for arbejdet med sundhed og trivsel (fx i en brochure eller på skolens hjemmeside). Ledelsen mener i højere grad, at ledelsen/dem selv har skabt fælles mål og retning for arbejdet med sundhed og trivsel, at skolen har en eller flere nøglemedarbejdere på ledelsesniveau, at ledelsen har igangsat konkrete initiativer på sundhedsog trivselsområdet, samt at ledelsen bakker op om undervisernes arbejde med sundhed og trivsel (fx ved at tilbyde kompetenceudvikling eller afholde temadage). Underviserne vurderer, at de ovenstående udsagn om ledelsens arbejde med at udvikle og implementere sundheds- og trivselstiltag, i lavere grad er til stede på skolerne. MÅLGRUPPEN: I forhold til faktoren målgruppen, som i denne undersøgelse er eleverne, er implementeringskapaciteten lavest på de danske erhvervsskoler (sammenlignet med de andre faktorer). Det vurderes således, at eleverne har sundhedsmæssige udfordringer på flere områder, og både ledelse og undervisere oplever, at eleverne mangler motivation for at deltage i sundheds- og trivselsrelaterede indsatser og under- 10 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

11 visning. Eleverne inddrages i meget lille grad i udvikling eller beslutninger, om hvilke tiltag der skal igangsættes inden for sundhed og trivsel (fx gennem elevråd eller workshops). Samtidig oplever de ansatte dog, at eleverne har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at deltage i sundheds- og trivselsrelaterede tiltag, og at erhvervsuddannelsesforløbet generelt set er en arena, hvor eleverne har gode muligheder for at arbejde med egen sundhed og trivsel. FOKUS: Det fremgår, at ledelsen i højere grad har fokus på arbejdet med sundhed og trivsel end underviserne. Ifølge cirka halvdelen af øverste ledelser, er der i dagligdagen mest fokus på arbejdet med trivsel og mental sundhed, efterfulgt af arbejdet med motion og bevægelse. Ledelsen oplever, i modsætning til underviserne, at erhvervsskolereformen har ført til øget fokus på arbejdet med sundhed og trivsel. Den øverste ledelse mener, at de i højere grad har gjort en indsats for at skabe synlighed om arbejdet med sundhed og trivsel over for medarbejdere og elever internt på skolen (fx via skolens intranet, via møder og events). Alle respondentgrupper er enige om, at ledelsen i mindre grad har gjort en indsats for at skabe synlighed om arbejdet med sundhed og trivsel udadtil til omverdenen (fx i form at skolens hjemmeside, via folder/brochure eller på de sociale medier). på, at underviserne i højere grad end ledelsen, oplever at sundheds- og trivselsarbejdet nedprioriteres i forhold til driftsmæssige opgaver, samt at underviserne ikke har tid nok til arbejdet med sundhed og trivsel. Det fremgår, at skolerne i mindre grad har nok økonomiske og personalemæssige ressourcer til rådighed, og at skolerne i lavere grad har skabt overblik over eventuelle eksterne samarbejdspartnere. Omvendt anses skolens fysiske rammer (udendørsarealer, lokaler og IT) som egnede til arbejdet med sundhed og trivsel, ligesom fravær blandt henholdsvis medarbejdere og elever, ikke opleves som en barriere for arbejdet med sundhed og trivsel. Det er gennemgående for alle seks faktorer, at den øverste ledelse vurderer skolernes implementeringskapacitet højest, efterfulgt af mellemlederne og derefter underviserne. På tværs af samtlige implementeringskapacitetsfaktorer, vurderer den øverste ledelse, at skolernes implementeringskapacitet er 3,4 (på skalaen fra 1-5), mens undervisernes vurderinger af skolens implementeringskapacitet, har et totalt gennemsnit på 2,8 (på skalaen fra 1-5). Skolernes implementeringskapacitet i forhold til arbejdet med sundhedsfremmende tiltag er højest ved faktoren medarbejderne og lavest ved faktoren målgruppen for alle tre respondentgrupper. RESSOURCER: Faktoren ressourcer handler i denne undersøgelse om rammer og vilkår (fx økonomi, bemanding og fysiske faciliteter) for arbejdet med trivsel og sundhed på erhvervsskolerne. Undersøgelsen peger Sammenfatning 11

12 62% af mellemlederne oplever, at skolens politikker, regler og indsatser om alkohol bidrager til at forebygge eller begrænse et problematisk alkoholforbrug hos eleverne. 12 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

13 Anbefalinger Med udgangspunkt i en diskussion af undersøgelsens resultater, er der udarbejdet otte anbefalinger til hvordan fremtidige sundhedsfremmeindsatser på erhvervsskolerne kan styrkes: 1. Sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet på danske erhvervsskoler bør styrkes med udgangspunkt i målgruppen eleverne. Underviserne skal hjælpes fagligt og pædagogisk med at håndtere elevers manglende motivation. Øget inddragelse af elever i udvikling og implementering af sundhedsfremmende aktiviteter kan benyttes som metode til at opnå større motivation hos eleverne. Der er mangel på viden om målgruppen, og det anbefales, at der udarbejdes en repræsentativ undersøgelse af erhvervsskoleelevers sundhed, sundhedsadfærd og deres kapacitet til adfærdsændring. 5. Skolerne kan understøtte egne ressourcer ved mere systematisk brug af eksterne samarbejdspartnere. Skolerne kan med fordel i højere grad implementere relevante eksterne ressourcer i deres sundhedsfremmepraksis. Det er vigtigt, at partnerskaberne integreres på en måde, så de understøtter og supplerer organisationernes egne ressourcer, viden og kompetencer. 6. Arbejdet med motion og bevægelse bør understøttes yderligere både lokalt og centralt for at nå målsætningen om 45 minutters motion og bevægelse på grundforløbet. Der mangler en klar målbeskrivelse fra centralt hold. De ansatte og eleverne bør i højere grad inddrages i mål og midler omkring tiltaget, så intentionen er mere klar. Underviserne skal i højere grad lære at bruge de tilgængelige fysiske faciliteter, og der skal opbygges kompetencer på området. 2. Skolerne kan med fordel udvikle en mere støttende og systematisk videns- og læringskultur. Ledelsen kan være mere synlig i forhold til arbejdet med at udvikle og implementere sundheds- og trivselstiltag, ligesom ansvarsfordelinger og forventninger til arbejdet kan kommunikeres mere tydeligt. Underviserne kan med fordel, i højere grad inddrages i udvikling eller beslutninger om hvilke sundhedsfremmende aktiviteter, der skal iværksættes. Undervisernes viden og kompetencer skal generelt styrkes mere systematisk. 3. Skolerne bør i højere grad udarbejde og skriftliggøre fælles visioner for arbejdet med sundhed og trivsel. Fælles visioner bør udarbejdes med inputs fra både elever, undervisere, ledere og eksterne samarbejdspartnere. Ledelsen bør skabe mere synlighed omkring skolens sundhedsfremmende arbejde både indadtil i organisationerne og udadtil til omverdenen. 7. Skolerne skal skabe flere og bedre indsatser på tobaksområdet. Rygefaciliteter, tilgængelighed og eksponering er stadig en barriere i forhold til at forbedre praksis på dette område. Undervisernes viden, kompetencer og motivation i forhold til arbejdet med rygeforebyggelse bør understøttes yderligere. Skolerne skal arbejde med at ændre både elever- og medarbejderes rygekultur. 8. Skolerne kan, med strukturel forebyggelse, skabe mere sunde rammer for eleverne. Skolerne kan strukturelt arbejde med at fjerne usunde indkøbsmuligheder på skolerne, fx sodavandautomater, samt indføre mere sunde alternativer, fx i form af fælles morgenmad. 4. Sundhedsfremme og trivsel kan i højere grad integreres i undervisningen. Sundhedsfremme i undervisningen kan styrkes både på centralt hold, fx ved at der opstilles curriculum og kompetencemål inden for sundhed og trivsel, og på skoleniveau ved at sundhed og trivsel indgår mere systematisk i undervisningen, fx ved at være nedskrevet i skolernes Fælles pædagogisk-didaktiske grundlag. Sammenfatning 13

14 Læsevejledning I denne rapport formidles resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet. Resultaterne er inddelt og tematiseret så de præsenteres i forhold til at belyse undersøgelsens tre formål: 1. Hvordan er sundhedsfremmepraksis på de danske erhvervsskoler i et bredt perspektiv og specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag? 2. Hvordan er implementeringskapaciteten i forhold til at implementere sundhedsfremmende tiltag på de danske erhvervsskoler? 3. Hvordan kan sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet med fordel styrkes på de danske erhvervsskoler, i et bredt perspektiv og specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag? Rapporten er bygget op af en række indledende afsnit (forord, sammenfatning og denne læsevejledning samt en indledning (kapitel 1), fire resultatkapitler (kapitel 2-5), en opsummerende diskussion (kapitel 6), en konklusion (kapitel 7), anbefalinger (kapitel 8) og et uddybende metodekapitel (kapitel 9), samt et bilag (bilag 1) med svarfordelinger for de spørgsmål, som ikke er præsenteret i resultatkapitlerne. Resultaterne til belysning af formål 1 er beskrevet i kapitel 3 og 4, og resultaterne til belysning af formål 2 er beskrevet i kapitel 5. En egentlig diskussion og konklusion ud fra resultaterne i relation til formål 1 og 2 er forbeholdt kapitel 6 og kapitel 7, mens konklusionen på formål 3 er en række anbefalinger i kapitel 8. Kapitlerne 3-5 indeholder en række underafsnit, svarende til undersøgelses under-temaer. Hvert af disse underafsnit indledes med en opsummering af afsnittets hovedfund. I Kapitel 1 Introduktion beskrives baggrund og formål for undersøgelsen ligesom der gives en kort introduktion til design og metode. I Kapitel 2 Deltagere i undersøgelsen præsenteres deltagerne ved hjælp af forskellige baggrundsvariable. I kapitel 3 Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv beskrives erhvervsskolernes sundhedsfremmende tiltag inden for områderne mad og måltider, tobak og rygning, hash og andre stoffer, alkohol, motion og bevægelse samt trivsel og mental sundhed. I kapitel 4 Sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen beskrives hvorledes erhvervsskolerne arbejder med 1) at implementere 45 minutters daglig motion og bevægelse på grundforløbet, 2) at styrke elevtrivslen samt 3) implementere faget Samfund og Sundhed på grundforløb 1. I Kapitel 5 Implementeringskapacitet beskrives skolernes implementeringskapacitet ud fra seks de faktorer: organisationsadfærd, medarbejderne (underviserne), ledelsen, målgruppen (eleverne), fokus samt ressourcer (rammer og vilkår). I kapitlet belyses signifikante forskelle i implementeringsgrad mellem øverste ledelse, mellemledere og undervisere. Statistisk signifikante forskelle afrapporteres i teksten. I Kapitel 6 Diskussion opsummeres og diskuteres undersøgelsens resultater i forhold til den eksisterende sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet på danske erhvervsskoler. På denne baggrund, er der i Kapitel 7 Konklusion opsummeret en kort konklusion på formål 1 og formål 2. I Kapitel 8 Anbefalinger, er udarbejdet otte anbefalinger til hvordan sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet med fordel kan styrkes på danske erhvervsskoler (formål 3). I Kapitel 9 Metode beskrives undersøgelsens metode mere indgående, herunder udvikling af spørgeskemaet, procedure for indsamling af datamateriale, databehandling samt identifikation af målgruppen. Endvidere præsenteres resultaterne fra bortfaldsanalysen, og til sidst diskuteres udvalgte metodemæssige aspekter. Svarfordelinger for spørgsmål i spørgeskemaet, som ikke er afrapporteret i fuld længde/med alle svarkategorier i selve hovedteksten af rapporten, er fremstillet i Bilag Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

15 Trivsel vurderes af den øverste ledelse som værende den mest vigtige faktor i forhold til at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Sammenfatning Læsevejledning 15

16 1. Introduktion BAGGRUND OG FORMÅL Tal fra ungdomsprofilen 2014 viser, at erhvervsskoleelever er sundhedsmæssigt udfordret sammenlignet med gymnasieelever, når det kommer til elevernes sundhedsadfærd i forhold til kost, rygning og motion (Statens Institut for Folkesundhed 2014). Elevsammensætningen på erhvervsskolerne er ydermere gennem de seneste årtier karakteriseret ved en stadig større andel af elever fra socioøkonomisk udsatte hjem (Munk 2011). Erhvervsuddannelser er i Danmark karakteriseret som en kort uddannelse, og studier har påvist en systematisk sammenhæng mellem socioøkonomisk position, uddannelsesniveau og sygdomsrisici, således, at personer med et lavere uddannelsesniveau har en større risiko for en række forebyggelige sygdomme og en lavere forventet levetid (Diderichsen 2016; Marmot et al. 2008; Marmot & Bell 2016). Sundhedsfremmende indsatser på erhvervsskoler kan således være med til at minimere elevgruppens risiko for senere udvikling af livsstilssygdomme, såsom hjertesygdom eller diabetes, samtidig med, at social ulighed i sundhed adresseres. Tidligere erfaringer viser, at sundhedsindsatser på erhvervsskoler kan have en effekt på erhvervsskoleelevernes sundhed (Sundhedsstyrelsen 2012). I august 2015 trådte en omfattende reform af de danske erhvervsuddannelser i kraft: EUD-reformen. Et centralt element i reformen er, at trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Trivsel forstås som en forudsætning for læring (Brown & Katznelson 2011; Shapiro et al. 2015), og det forventes, at øget trivsel også vil have en gavnlig effekt på fastholdelse af eleverne og dermed antallet af elever, der gennemfører uddannelsen (UVM 2017a). Et af virkemidlerne i forhold til at styrke trivslen er indførslen af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen. Derudover er indført et decideret sundhedsfag, Samfund og Sundhed, med det formål, at eleven udvikler kompetencer til at tage stilling til sundhedsmæssige problemstillinger i eget liv (UVM 2016a). Disse tiltag rummer et potentiale for at arbejde systematisk med sundhedsfremme i forbindelse med erhvervsskoleelevernes skolegang. En evalueringsundersøgelse foretaget af Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser imidlertid, at erhvervsskolerne oplever en række udfordringer i forhold til at implementere reformens tiltag generelt, og specifikt i forhold til erhvervsskolereformens sundhedsrelaterede tiltag om motion og bevægelse på grundforløbet (Søndergaard et al. 2017). Der er derfor god grund til at undersøge både, hvordan skolerne arbejder med at implementere sundhedsfremmende tiltag mere bredt, samt helt specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsfremmende elementer. Resultaterne i denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelser og undervisere på danske erhvervsskoler. Undersøgelsen fokuserer således på ledelsernes og undervisernes perspektiver på, oplevelser af, og holdninger til arbejdet med sundhedsfremme bredt, samt specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsfremmende elementer. Endvidere belyses en række faktorer, der samlet set kan sige noget om skolernes implementeringskapacitet i forhold til at arbejde med sundhedsfremme. Resultaterne i rapporten danner baggrund for en række anbefalinger, til hvordan sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet med fordel kan styrkes på de danske erhvervsskoler. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er operationaliseret i tre formål: 1. Hvordan er sundhedsfremmepraksis på de danske erhvervsskoler i et bredt perspektiv og specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag? 2. Hvordan er implementeringskapaciteten i forhold til at implementere sundhedsfremmende tiltag på de danske erhvervsskoler? 3. Hvordan kan sundhedsfremmepraksis og implementeringskapacitet med fordel styrkes på de danske erhvervsskoler i et bredt perspektiv og specifikt i forhold til EUD-reformens sundhedsrelaterede tiltag? 16 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

17 Formål 1 og 2 undersøges via en række deskriptive analyser baseret på spørgeskemadata (kapitel 3-5). Formål 3 undersøges via en tværgående analyse og diskussion af resultaterne fremkommet ved de forudgående analyser, som er mundet ud i en række anbefalinger (kapitel 8). OM UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, hvor hyppigheden af en række sundhedsrelaterede faktorer måles samtidig. Undersøgelsens resultater giver således et øjebliksbillede af sundhedsfremmepraksis på danske erhvervsskoler. Spørgeskemaundersøgelsen har skullet favne bredt for at tage højde for en meget stor kompleksitet på erhvervsskoleområdet, og derudover har undersøgelsen skullet favne både en generel og en EUD-specifik del. Det har derfor ikke været muligt at gå i detaljen med alle problemstillinger, og der kan derfor forekomme perspektiver eller problemstillinger, der ikke er udtømmende afdækket i undersøgelsen. Svarpersoner Spørgeskemaundersøgelsen inkluderer tre respondentgrupper: Den øverste ledelse, mellemledere og undervisere. Hos den øverste ledelse opnås kendskab til hele institutionens strategisk-politiske virke på tværs af hele organisationen og på tværs af forskellige afdelinger og fysiske adresser. Hos mellemlederniveauet opnås indblik i sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser på afdelings- eller uddannelsesniveau, herunder også ledelsesdynamikker mellem undervisere og deres daglige ledere. Her fokuseres på sundhedsfremmepraksis på en enkelt fysisk adresse. Underviserniveauet giver indsigt i den sundhedsfremmende praksis på frontmedarbejder-niveau, hvorigennem der opnås et værdifuldt indblik i det konkrete arbejde med elevernes trivsel og sundhed. Det er således relevant at inddrage alle tre respondentgrupper, idet de har forskellige berøringsflader, erfaringer og interesser i forhold til arbejdet med sundhed og trivsel. Rapportens datagrundlag består af besvarelser fra 570 respondenter; 76 besvarelser fra den øverste ledelse (fordelt på 71 skoler), 117 besvarelser fra mellemledere (fordelt på 42 skoler) og 378 besvarelser fra undervisere (fordelt på 50 skoler). Dette svarer til en svarprocent på 71 % i forhold til det totale antal udsendte spørgeskemaer. I alt 72 af landets 87 skoler, der udbyder en erhvervsuddannelse, har deltaget med minimum én besvarelse på ledelsesniveau, svarende til at det samlede datamateriale repræsenterer 83 % af de danske erhvervsskoler, dog således at dækningsgraden på skole-niveau er 82 % for den øverste ledelse, 48 % for mellemledere og 57 % for undervisere. Spørgeskemaet Alle 87 danske erhvervsskoler blev inviteret til at deltage i undersøgelsen via telefonisk kontakt med den øverste ledelse. Spørgeskemaet er udviklet med udgangspunkt i undersøgelsen tre formål, og baserer sig dels på spørgsmål fra andre lignende danske og internationale undersøgelser, og dels på spørgsmål, der er udviklet og tilpasset undersøgelsen, da der ikke er gennemført mange lignende undersøgelser. Enkelte tematikker i spørgeskemaet, fx barrierer for arbejdet med sundhed og trivsel, udspringer fra en forundersøgelse, foretaget af Sundhedsfremmeforskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i samarbejde med Hjerteforeningen i foråret 2016 (Sørensen & Klinker 2016). Spørgeskemaet er derudover udviklet med bidrag og rådgivning fra en referencegruppe bestående af fagpersoner på området samt forskere fra SDCC. Spørgeskemaet består i alt af 106 forskellige spørgsmål. En stor andel af spørgsmålene er spørgebatterier, indeholdende en række underspørgsmål. I alt 17 spørgsmål er (tilnærmelsesvis) ens på tværs af de tre respondentgrupper. Udover de tværgående spørgsmål, er i alt 15 spørgsmål målrettet den øverste ledelse, i alt 38 spørgsmål målrettet mellemlederne, og i alt 36 spørgsmål målrettet underviserne. Spørgeskemaet er opdelt i tre overordnede tematikker: Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv (tema 1), Sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen (tema 2) og Implementeringskapacitet (tema 3), og 15 under-temaer: mad og måltider, tobak Introduktion 17

18 og rygning, hash og andre stoffer, alkohol, motion og bevægelse, trivsel og mental sundhed (tema 1), 45 minutters motion og bevægelse, et fokus på at styrke elvtrivslen og faget Samfund og Sundhed på grundforløb 1 (tema 2), organisationsadfærd, ledelsen, medarbejderne (underviserne), eleverne (målgruppen), fokus og ressourcer (rammer og vilkår) (tema 3). I Bilag 1 fremgår svarfordelingerne på de spørgsmål, hvor den totale fordeling ikke er afrapporteret i kapitel 2-5. Alle 87 danske erhvervsskoler blev inviteret til at deltage i undersøgelsen via telefonisk kontakt med den øverste ledelse. Ved ledelsens accept af, at skolen ville deltage i undersøgelsen, blev antallet af respondenter på de tre niveauer aftalt. I alt 20 erhvervsskoler valgte udelukkende at deltage med en repræsentant fra den øverste ledelse. I udvælgelsen af mellemledere og deltagere på underviserniveau blev ledelsen bedt om at udvælge et repræsentativt udsnit af skolens erhvervsuddannelser/afdelinger samt undervisere. Inden spørgeskemaerne blev udsendt til erhvervsskolerne, blev de pilottestet hos forskere med særlige kompetencer i spørgeskemakonstruktion (internt hos SDCC) samt hos referencegruppen. Herefter blev spørgeskemaerne pilottesten hos målgruppen af to omgange. På baggrund af resultaterne fra pilottestene blev spørgeskemaet revideret og færdigudviklet til udsendelse. De elektroniske spørgeskemaer blev løbende udsendt til deltagerne i perioden marts til juni 2017 efterhånden som skoler, ledelser og undervisere blev rekrutteret. Efter en svarfrist på 14 dage blev der gennemført fire påmindelsesrunder (tre elektroniske rykkere og én telefonisk) til de personer, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. I kapitel 9 er der en uddybende beskrivelse af metoden for, hvordan spørgeskemaet er udviklet og testet, og hvordan dataindsamling og databehandling er gennemført. 18 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

19 2. Deltagere i undersøgelsen I dette kapitel præsenterer vi en karakteristik af de 570 ansatte, der besvarede spørgeskemaet, og som derved udgør studiepopulationen. Den gennemførte bortfaldsanalyse viser ingen forskelle på deltagende og ikke-deltagende erhvervsskoler, baseret på regional placering, udbud af uddannelser (hovedområder) og skolestørrelse. Det vurderes overordnet set, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af de danske erhvervsskolers arbejde med elevernes sundhed og trivsel, og implementeringskapacitet. Se afsnit 9.5 om Undersøgelsens deltagere og repræsentativitet for deltaljerne i den gennemførte bortfaldsanalyse. Blandt de 76 deltagende øverste ledelser er 30 % direktører, 25 % er uddannelseschefer og 11,9 % er vicedirektører, mens de resterende har titler som forstandere, rektorer og udviklings- og kvalitetschefer. De 117 deltagende mellemlederes stillingsbetegnelser er oftest uddannelsesledere (55,6 %) eller uddannelseschefer (28,2 %). I denne rapport refereres til ledelsen som en samlebetegnelse for både den øverste ledelse og mellemledere. Nedenfor i tabel 2.1 ses fordelingen af deltagere fra de tre respondentgrupper øverste ledelse, mellemledere og undervisere opdelt på regioner, hovedområder, skolestørrelse samt antal år i nuværende ansættelse. Det fremgår, at undersøgelsens deltagere repræsenterer et bredt geografisk udsnit opgjort med en total på omtrent 20 % deltagelse for hver region, dog med nogle variationer opdelt på respondentgrupper. Alle fire hovedområder er repræsenteret i undersøgelsen. Baseret på en gruppering af deltagerne i forhold til det hovedområde, som den skole de repræsenterer primært udbyder uddannelser indenfor, kommer 306 besvarelser (54 %) fra hovedområdet Teknologi, Byggeri og Transport, 142 besvarelser (25 %) fra området Sundhed, Omsorg og Pædagogik, 84 besvarelser (15 %) fra Kontor, Handel og Forretningsservice og 38 besvarelser (7 %) fra hovedområdet Fødevarer, Jordbrug og oplevelser (se tabel 2.1). Der ses en overrepræsentation af deltagere fra tekniske skoler hvilket kan forklares med, at disse ofte er kombinerede skoler, dvs. at skolerne også udbyder uddannelser indenfor andre hovedområder (oftest Kontor, Handel og Forretningsservice) samt, at skolerne ofte er store erhvervsskoler med mange elever og ansatte. En stor andel af svarpersonerne (53 %) arbejder på store erhvervsskoler med over 2000 elever, mens 18 % arbejder på erhvervsskoler med færre end 800 elever og 29 % på erhvervsskoler med elever. Denne fordeling skyldes, at de større erhvervsskoler har deltaget med et højere antal respondenter end små skoler. Størstedelen af underviserne har været ansat på skolen i 1-5 år (48 %), og størstedelen af repræsentanterne fra den øverste ledelse har været ansat på skolen i mere end 10 år (53 %). Deltagere i undersøgelsen 19

20 Tabel 2.1: Oversigt over deltagere fordelt på regioner, hovedområde, skolestørrelse samt antal år de har været ansat på pågældende erhvervsskole. I alt Øverste ledelse Mellemledere Undervisere I alt % % % % Region Hovedstaden % 12 16% 19 16% 78 21% Midtjylland % 20 27% 30 26% 63 17% Syddanmark % 26 35% 28 24% 73 19% Sjælland 97 17% 11 15% 23 20% 92 24% Nordjylland 95 17% 6 8% 17 15% 72 19% Hovedområde Fødevarer, jordbrug og oplevelser 38 7% 7 9% 8 7% 23 6% Omsorg, sundhed og pædagogik % 17 23% 28 24% 97 26% Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport kombineret 84 15% 23 31% 13 11% 48 13% % 28 37% 68 58% % Skolestørrelse* Lille skole (< 800 elever) 96 18% 20 29% 19 17% 57 16% Mellem skole ( elever) % 25 37% 35 31% 99 28% Stor skole (> 2000 elever) % 23 34% 59 52% % Antal år ansat på erhvervsskolen** Ansat i 1-5 år % 19 26% 33 31% % Ansat i 5-10 år % 15 21% 30 28% 77 23% Ansat i 10+ år % 39 53% 45 42% 98 29% * N=539. Oplysninger om skolestørrelse er hentet via Undervisningsministeriets database om elevbestanden i 2015 og det var alene muligt at få oplysninger om 65 ud af 72 deltagende skoler. ** N=515. Data mangler for 55 respondenter. I spørgeskemaet er mellemledere og undervisere blevet bedt om at angive, hvilke uddannelsesspor, - og retninger, de er tilknyttede. De deltagende mellemledere og undervisere er tilknyttet grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 (56 %), hovedforløb (35 %) eller kombineret grundforløb og hovedforløb (7 %) (se tabel 2.2). Størstedelen (74 %) angiver, at de primært er tilknyttet EUD (erhvervsuddannelse målrettet unge under 25 år) mens 11 % primært er tilknyttet EUX (kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse) og 8 % er tilknyttet EUV (erhvervsuddannelse for 25+-årige). 20 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

21 Tabel 2.2: Oversigt over deltagende mellemledere og undervisere fordelt på primær tilknytning til grundforløb 1, grundforløb 2, hovedforløb samt EUD, EUX og EUV. I alt Mellemledere Undervisere I alt % % % Grundforløb 1, grundforløb 2 og/eller hovedforløb Grundforløb % 9 8% 61 16% Grundforløb % 12 11% % Grundforløb 1 og grundforløb % 26 22% -- 0% Hovedforløb % 31 26% % Grundforløb og hovedforløb* 33 7% 33 28% -- 0% Andet 13 3% 6 5% 7 2% EUD, EUV og/eller EUX EUD % 79 68% % EUV 41 8% 13 11% 28 8% EUX 55 11% 7 6% 48 13% EUD, EUV, EUX kombinationer* 16 3% 16 14% -- 0% Andet 13 3% 2 2% 11 3% * Baseret på fritekstbesvarelse under andet. Mellemlederne kommer fra i alt 79 ud af de 109 erhvervsuddannelser, der på undersøgelsestidspunktet udbydes (72 %), og i mellem 1-19 respondenter har svaret pr. uddannelse. Underviserne repræsenterer 84 ud af de 109 uddannelser (77 %), med 1-56 respondenter pr. uddannelse. I figur 2.1 ses de tre respondentgruppers ansvarsområder i relation til udvalgte aspekter af arbejdet med trivsel og sundhed. Det fremgår tydeligt, at ledelsen (den øverste ledelse og mellemledere) anser arbejdet med de udvalgte aspekter som en del af deres ansvarsområder (kun 1,3 % og 3,4 % opfatter ikke arbejdet som en del af deres ansvarsområder). Blandt underviserne er der 37,9 %, der mener, at arbejdet med sundhed og trivsel ikke er indbefattet i deres ansvarsområder. Derudover fylder arbejdsopgaver relateret til implementering af eksterne krav og forpligtelser (fx erhvervsskolereformen) mere for ledelsen (93,4 % og 90,5 %) end for underviserne (39,2 %). Udvikling eller implementering af trivsels- og sundhedstiltag opfattes tilsvarende i højere grad som ledelsens ansvar (82,9 % og 72,4 %) end undervisernes ansvar (27 %). Figur 2.1: Fordelingen af den øverste ledelses, mellemlederes og underviseres vurdering af hvilke sundhedsrelaterede arbejdsopgaver, der er en del af deres arbejdsopgaver. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Implementering af eksterne tiltag og forpligtelser (fx erhvervsskolereformen) 39.2% 93.4% 90.5% Udvikling eller implementering af initiativer for at fastholde elever i uddannelse (fx gennem arbejdet ) 38.2% 93.4% 87.9% Øverste ledelse (N=76) Udvikling eller implementering af trivsels- og sundhedstiltag 27.0% 82.9% 72.4% Mellemledere (N=116) Undervisere (N=367) Arbejdsmiljø (fx arbejdsmiljørepræsentant) 16.1% 50.9% 64.5% Ingen af disse ansvarsområder indgår i mine arbejdsopgaver 1.3% 3.4% 37.9% Deltagere i undersøgelsen 21

22 3. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv Beskrivelsen af Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv er i undersøgelsen operationaliseret til at bestå af sundhedsfremmende tiltag inden for følgende områder: 1) mad og måltider, 2) tobak og rygning, 3) hash og andre stoffer, 4) alkohol, 5) motion og bevægelse, samt 6) trivsel og mental sundhed. Praksis afdækkes ud fra resultater om hvilke sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser der eksisterer på danske erhvervsskoler samt hvilke indkøbs- og rygemuligheder samt faciliteter til motion og bevægelse der er til rådighed på erhvervsskolerne. Endelig undersøges det hvilke, og hvor ofte, sundhedsrelaterede tematikker inkluderes i undervisningen. Et grundlæggende aspekt ved etableringen af sundhedsfremmepraksis er de ansattes (både den øverste ledelse og mellemlederes) holdninger til skolens medansvar for elevernes sundhed og trivsel. Et forhold der både har indflydelse på de ansattes motivation i det konkrete arbejde, og i etablering/prioritering, udvikling og implementering af sundhedsfremmetiltag. Figur 3.1 viser andelen af øverste ledere, mellemledere og undervisere der i høj grad mener, at skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at forbedre elevernes trivsel og sundhed. I høj grad er opgjort som den procentvise andel, der har svaret 4 og 5 på en skala fra 1-5, hvor 1 er i meget lav grad og 5 er i meget høj grad. I alt 66,7 % af de øverste ledere mener i høj grad, at skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at forbedre elevernes trivsel og sundhed. Omtrent halvdelen af mellemledere og undervisere har samme holdning. Figur 3.1: Andelen af øverste ledere, mellemledere og undervisere, der i høj grad* mener, at skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at forbedre elevernes sundhed og trivsel. 0% 20% 40% 60% 80% 66.7% Øverste ledelse (N=75) 52.4% 55.3% Mellemledere (N=111) Undervisere (N=352) * I høj grad er her opgjort som den procentvise andel der har svaret 4 og 5 på en skala fra 1-5, hvor 5 er i meget høj grad og 1 er i meget lav grad. Figur 3.2 viser andelen af mellemledere og undervisere, der i høj grad opfatter skolen som en vigtig og medansvarlig aktør, fordelt på forskellige sundhedsrelaterede områder. Omtrent halvdelen af begge respondentgrupper opfatter det som en del af skolens ansvarsområder, henholdsvis at fremme sunde madog måltidsvaner, forebygge eller mindske rygning, forebygge problemer med hash og andre stoffer, samt forebygge problemer med alkohol hos eleverne. Omkring 60 % af begge respondentgrupper mener, at skolen har et medansvar for at fremme motion og bevægelse. Den største andel (70 %) blandt begge respondentgrupper mener, at skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til arbejdet med at fremme elevernes trivsel og mentale sundhed. 22 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

23 Figur 3.2: Andelen af mellemledere og undervisere, der i høj grad * mener, at skolen er en vigtig og medansvarlig aktør i forhold til at arbejde med elevernes sundhed og trivsel inden for en række sundhedsrelaterede områder. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Fremme sunde mad- og måltidsvaner 51.4% 51.7% Forebygge eller mindske rygning 50.5% 46.0% Forebygge problemer med hash eller andre stoffer Forebygge problemer med alkohol 51.4% 44.3% 49.5% 40.9% Mellemledere (N=111) Undervisere (N=352) Fremme motion og bevægelse 58.6% 61.4% Fremme trivsel og mental sundhed 70.3% 70.2% Gennemsnit 55.3% 52.4% * I høj grad er her opgjort som den procentvise andel der har svaret 4 og 5 på en skala fra 1-5, hvor 5 er i meget høj grad og 1 er i meget lav grad. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 23

24 MAD OG MÅLTIDER Hovedfund Omtrent 75 % af danske erhvervsskoler har politikker, regler og indsatser målrettet mad og måltider. I alt 76,1 % af underviserne oplever, at det er muligt at købe usunde fødevare inden for 400m fra skolen, og mere end halvdelen af underviserne oplyser, at der er opsat sodavandsmaskiner på skolens område (58 %). På de skoler, hvor der eksisterer sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser, er indsatserne ifølge den øverste ledelse primært samarbejde med kantinen (32,9 %) eller samarbejde med eksterne om sund mad (26,3 %). Blandt de erhvervsskoler, hvor der eksisterer politikker, regler eller indsatser om mad og måltider, vurderer knap 70 % af de adspurgte mellemledere, at indsatsen bidrager til at fremme elevernes motivation og læring, samt forbedrer elevernes mad- og måltidsvaner. Blandt de undervisere, der inddrager sundhed og trivsel i undervisningen, inkluderer 61,9 % mad og måltider som en tematik. Sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser målrettet mad og måltider I undersøgelsen blev den øverste ledelse og mellemledere bedt om at angive henholdsvis institutionens og afdelingernes politikker, regler og indsatser målrettet mad og måltider (tabel 3.1). Det fremgår, at på i alt 26,3 % institutioner og 35,7 % afdelinger ikke eksisterer politikker, regler eller indsatser målrettet mad og måltider. Blandt de erhvervsskoler, hvor der eksisterer sundhedsfremmende politikker, regler eller indsatser, er de hyppigst forekommende indsatser et samarbejde med kantinen (32,9 % på institutionsniveau, 14,8 % på afdelingsniveau) eller samarbejde med eksterne (26,3 % på institutionsniveau, 16,5 % på afdelingsniveau). Endvidere fremgår, at 21,1 % af institutionerne, ifølge den øverste ledelse, tilbyder gratis morgenmad en eller flere dage om ugen. Tabel 3.1: Oversigt over politikker, regler og indsatser om mad og måltider fordelt på øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Samarbejde med kantinen om sund mad (fx nøglehulscertificering eller fokus på økologi og/eller bæredygtighed)** Samarbejde med eksterne om sund mad (fx Hjerteforeningen eller kommunen) 25 32,9% 17 14,8% 20 26,3% 19 16,5% Tilbud om gratis morgenmad en eller flere dage om ugen 16 21,1% 18 15,7% Sundhedspolitik- eller reglement (fx regler om salg eller indtag af visse usunde mad- og drikkevarer eller "kostpolitik")** 12 15,8% - - Skolen har (andre) fællesspisningsordninger 8 10,5% 10 8,7% Skolen er en kostskole med omfattende fællesspisningsordninger*** 8 10,5% - - Andet/ved ikke 9 11,8% 21 18,3% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser om mad og måltider 20 26,3% 41 35,7% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. ** Baseret på kodning af fritekstbesvarelse under andre politikker, regler og indsatser om mad og måltider. *** Baseret på datarensning ud fra svarkategorien skolen har (andre) fællesspisningsordninger. 24 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

25 Mellemlederne på de skoler, hvor der eksisterer et samarbejde med kantinen, er yderligere blevet spurgt til organiseringen af samarbejdet mellem afdelingen og kantinen. Her viser kodning af fritekstbesvarelser, at samarbejdet oftest beskrives som dialog med skolens ansatte (24,2 %) eller et generelt samarbejde om sundere mad (22,7 %) (Bilag 3.4). Det fremgår ydereligere, at 41,4 % af afdelingernes kantiner er forpagtede (Bilag 3.5). Halvdelen af de øverste ledere og mellemledere, som samarbejder med eksterne, angiver i fritekstbesvarelser, kommunen som samarbejdspartner (Bilag 3.6). Dertil beskriver øverste ledelse oftest samarbejdet som en flerstrenget sundhedsindsats, hvor der også er fokus på andre KRAM-faktorer end mad og måltider. Ifølge mellemlederne består samarbejdet med eksterne oftest af vidensdeling og undervisning (Bilag 3.7). I alt 74,9 % af underviserne oplyser, at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Ud af disse oplyser 61,9 %, at mad og måltider er en tematik, som de inkluderer i undervisningen, mens 31,9 % angiver overvægt som en tematik (Bilag 3.9). Vurdering af skolens politikker, regler og indsatser målrettet mad og måltider De mellemledere, som angav at deres afdeling har politikker, regler og indsatser om mad og måltider (N=60) blev bedt om at vurdere de pågældende politikker, regler og indsatser i forhold til om de understøtter elevernes motivation og læring samt bidrager til at forbedre elevernes mad og måltidsvaner. Som det fremgår af nedstående figur 3.3 oplever næsten 70 % af mellemlederne at dette i høj eller nogen grad er tilfældet. Figur 3.3: Andelen af mellemledere der i høj eller nogen grad vurderer, at afdelingens politikker, regler og indsatser om mad og måltider hhv. understøtter elevernes motivation og læring, samt forbedrer elevernes mad- og måltidsvaner (N=60). 0% 20% 40% 60% 80% Afdelingens politikker, regler og indsatser om mad og måltider understøtter elevernes motivation og læring 13.3% 55.0% I høj grad Afdelingens politikker, regler og indsatser om mad og måltider bidrager til at forbedre elevernes mad og måltidsvaner 15.0% 51.7% I nogen grad Usunde indkøbsmuligheder Tabel 3.2 viser en oversigt over indkøbsmuligheder på eller tæt ved skolen baseret på svar fra underviserne. I alt 76,1 % af underviserne oplever, at det er muligt at købe usunde fødevare inden for 400m fra skolen og mere end halvdelen af underviserne oplyser, at der er opsat sodavandsmaskiner på skolens område. Tabel 3.2: Oversigt over indkøbsmuligheder på eller tæt ved skolen, baseret på underviseres vurdering. Undervisere Procent I alt %* Det er muligt at købe fastfood eller andre usunde fødevarer inden for 400 m fra skolen (fx burgerbar, pizzeria, supermarked) ,1% Der er opsat automater på skolens område, hvor der kan købes sodavand eller andre sukkerholdige drikke ,0% Der er opsat automater på skolen, hvor der kan købes slik, is eller andre sukker- eller fedtholdige fødevarer ,6% Ingen af disse indkøbsmuligheder er til rådighed 29 8,3% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 25

26 Blandt underviserne svarer 33%, at de regner med, at skolen er i gang med at indføre røgfri skoletid inden for de næste 2 år 26 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

27 TOBAK OG RYGNING Hovedfund Næsten samtlige af de deltagende erhvervsskoler (98,7 %) har en eller flere politikker, regler eller indsatser målrettet rygning. På størstedelen af erhvervsskolerne (90,7 %) er e-cigaretter indbefattet i skolens rygepolitikker, regler eller indsatser. Blandt de hyppigst gældende rygepolitikker, regler og indsatser er, ifølge den øverste ledelse, forbud mod at elever ryger på skolens matrikel (59,2 %). Derudover tilbyder mere end halvdelen af erhvervsskolerne hjælp til rygstop til elever (55,3 %) og ansatte (55,3 %). Blandt de undervisere, der inddrager elevernes sundhed og trivsel i undervisningen angiver 43,6 % at tobak og rygning er en tematik i deres undervisning. Blandt underviserne svarer 33 %, at de regner med, at skolen er i gang med at indføre røgfri skoletid inden for de næste 2 år, mens 21,1 % af de øverste ledelser vurderer, at skolen har indført røgfri skoletid inden for de næste 2 år. Blandt underviserne er 63,3 % meget enig eller enig i, at rygning er et vigtigt socialt samlingspunkt for eleverne, og 68 % af underviserne vurderer, at de ansatte er synlige for eleverne, når de ryger, mens halvdelen (50,2 %) er meget enig eller enig i, at elever og ansatte ofte ryger sammen. Sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser målrettet tobak og rygning Den øverste ledelse og mellemlederne er i undersøgelsen blevet spurgt til politikker, regler og indsatser om tobak og rygning (tabel 3.3). Det fremgår, at næsten samtlige øverste ledere (98,7 %) oplyser, at der eksisterer en eller flere politikker, regler og indsatser målrettet rygning. Knap 60 % af de øverste ledere svarer, at der er forbud mod at ryge på skolens matrikel og henholdsvis 64,5 % af øverste ledere og 50,4 % af mellemledere svarer, at overtrædelse af rygeregler sanktioners negativt. Både den øverste ledelse og mellemlederne har desuden i fritekstbesvarelserne beskrevet rygezoner- og rygespots som en del af skolens rygepolitikker- og regler (hhv. 13,2 % og 19, 1 %). Tabel 3.3: Oversigt over politikker, regler og indsatser om tobak og rygning fordelt på øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Overtrædelse af rygeregler sanktioneres negativt (fx irettesættelse, ledelsesinvolvering, hjemsendelse) 49 64,5% 58 50,4% Forbud mod at elever ryger på skolens matrikel** 45 59,2% 44 38,3% Tilbud om rygestophjælp til elever 42 55,3% 40 34,8% Tilbud om rygestophjælp til ansatte 42 55,3% 46 40,0% Samarbejde med eksterne om rygeforebyggelse og/eller begrænsning af rygning hos elever (fx Kræftens Bekæmpelse eller kommunen) 41 53,9% 21 18,3% Forbud mod at ansatte ryger på skolens matrikel** 38 50,0% 45 39,1% Skolen har etableret rygezoner eller rygespots (særligt markerede rygeområder)*** 10 13,2% 22 19,1% Andet/ved ikke 9 11,8% 1 1% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser om tobak og rygning 1 1,3% 0 0% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. ** N=69 for øverste ledelse og N=83 for mellemledere, eftersom ledelser der har oplyst, at skolen har indført røgfri skoletid ikke er blevet stillet denne svarkategori. *** Baseret på kodning af fritekstbesvarelse under andre politikker, regler eller indsatser om tobak og rygning. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 27

28 Der tilbydes hjælp til rygstop til både elever og ansatte på omtrent halvdelen af erhvervsskolerne (55,3 %). Blandt de mellemledere, der har svaret at afdelingen tilbyder rygestophjælp, angiver størstedelen rygestopkurser som den primære rygestopstrategi til både elever (75 %) og ansatte (71,7 %) (Bilag 3.14 og Bilag 3.15). Svarpersonerne oplyser i fritekstbesvarelser primært kommunen som ekstern samarbejdspartner på rygeområdet (63 % af øverste ledelse og 85,7 % af mellemlederne), og samarbejdet består typisk af tilbud om rygestophjælp eller personlig vejledning til elever og ansatte (Bilag 3.16 og Bilag 3.17). I alt 74,9 % af underviserne oplyser, at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Ud af disse, oplyser 43,6 %, at rygning er en tematik, som de inkluderer i undervisningen (Bilag 3.9). I undersøgelsen er øverste ledelse og mellemledere blevet spurgt, om der gælder de samme politikker, regler og indsatser for e-cigaretter som for almindelige cigaretter. Hertil har henholdsvis 90,7 % af de øverste ledere og 91,6 % mellemledere svaret ja. Dette indikerer, at e-cigaretter i høj grad er omfattet af skolernes politikker, regler og indsatser på tobaksområdet (Bilag 3.13). Undervisernes holdning til rygepraksis Underviserne er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvor enige eller uenige de er i forskellige udsagn omkring rygepraksis og rygemuligheder på skolen. I figur 3.4 ses at 65,7 % er meget enige eller enige i, at elever og ansatte ofte ryger samme sted, og 68 % af de deltagende undervisere er meget enig eller enig i, at de ansatte er synlige for skolens elever, når de ryger. I alt 63,3 % af underviserne er meget enig eller enig at rygning er et vigtigt socialt samlingspunkt for eleverne. Desuden oplyser mere end halvdelen (54,5 %) af underviserne, at der er rygeskure/overdækkede områder til rådighed til rygerne. Figur 3.4: Andelen af undervisere, der er enige eller meget enige i udsagn om rygepraksis og rygemuligheder på skolen. 0% 20% 40% 60% 80% Der er rygeskure/overdækkede områder til rådighed for rygere 54.5% Rygning er et vigtigt socialt samlingspunkt for eleverne 63.3% De ansatte er synlige for skolens elever når de ryger 68.0% Elever og ansatte ryger ofte sammen 50.2% Elever og ansatte ryger ofte samme sted 65.7% Røgfri skoletid Både undervisere, mellemledere og øverste ledelse er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvorvidt der er indført røgfri skoletid på skolen. Røgfri skoletid blev i spørgeskemaet defineret således: Røgfri skoletid betyder, at hverken elever eller ansatte må ryge i løbet af skoletiden, heller ikke uden for skolens matrikel. Som det fremgår af figur 3.5 er der, ifølge den øverste ledelse, indført røgfri skoletid på en lille andel af skolerne (6,6 %). 28 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

29 Figur 3.5: Andel, der oplyser, at skolen har indført røgfri skoletid, fordelt på øverste ledelse, mellemledere og undervisere. 0% 10% 20% 30% 6.6% 27.8% Øverste ledelse (N=76) Mellemledere (N=115) Undervisere (N=348) 14.7% I undersøgelsen er både øverste ledelse, mellemledere og undervisere ligeledes blevet spurgt til, hvor skolen bør være om 2 år i forhold til røgfri skoletid. I figur 3.6 ses de tre respondentgruppers holdninger til indførsel af røgfri skoletid. Det fremgår, at omtrent 40 % af alle tre respondentgrupper mener, at skolen enten har indført røgfri skoletid, eller i gang med at indføre røgfri skoletid, inden for en 2-årig periode. Andelen af svarpersoner, der mener at skolen allerede har indført røgfri skoletid om 2 år er størst hos underviserne (33 %), og mindst hos den øverste ledelse (21,1 %). Figur 3.6: Fordeling af holdninger til indførsel af røgfri skoletid (om 2 år), fordelt på øverste ledelse, mellemledere og undervisere. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Øverste ledelse (N=71) 21.1% 19.7% 43.7% 15.5% Vi har indført røgfri skoletid Mellemledere (N=83) 24.1% 20.5% 42.2% 13.3% Vi er i gang med at indføre røgfri skoletid Vi er ikke i gang med at indføre røgfri skoletid Undervisere (N=297) 33.0% 11.8% 34.7% 20.5% Ved ikke Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 29

30 HASH OG ANDRE STOFFER Hovedfund Undersøgelsen viser, at der eksisterer politikker, regler og indsatser rettet mod hash og andre stoffer på alle landets erhvervsskoler (100 %). På 85,5 % af skolerne tilbydes behandlingshjælp til elever med misbrug af hash eller andre former for stoffer (fx samtale med studievejleder og/eller henvisning til kommunalt behandlingstilbud). Mere end 60 % af skolerne forbeholder sig ret til at foretage uanmeldte razziaer på skolerne i samarbejde med politiet for at finde personer i besiddelse af hash eller andre former for stoffer. Sundhedsfremmende politiker, regler og indsatser målrettet hash og andre stoffer Øverste ledelse og mellemledere er i undersøgelsen blevet bedt om at angive, hvilke politikker, regler og indsatser om hash og andre stoffer, der eksisterer på skolen. Tabel 3.4 viser overordnet, at der eksisterer politikker, regler og indsatser målrettet hash og andre stoffer på alle landets erhvervsskoler (100 %). Der er forbud mod at være påvirket i undervisningen på alle skoler (100 %) og overtrædelse af skolens regler vil mange steder lede til negative sanktioner (94,7 %). I alt 85,5 % af øverste ledelse oplyser, at elever med misbrug tilbydes behandlingshjælp og henholdsvis 68,4 % og 60,5 % af øverste ledelse og mellemledere svarer, at skolen forbeholder sig ret til at foretage uanmeldte undersøgelser i samarbejde med politiet. Blandt de adspurgte mellemledere oplever 66,7 %, at afdelingens politikker, regler og indsatser i høj eller nogen grad begrænser hashrygning eller indtag af andre stoffer blandt eleverne. Blandt de undervisere, som inddrager elevernes sundhed og trivsel i undervisningen, angiver 22,6 % hash og andre stoffer som en tematik i undervisningen. Tabel 3.4: Oversigt over politikker, regler og indsatser om hash og andre stoffer, fordelt på øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Forbud mod at være påvirket af hash eller andre former for stoffer i undervisningstiden Overtrædelse af skolens regler om hash og andre stoffer sanktioneres negativt (fx hjemsendelse, politianmeldelse, bortvisning) Tilbud om behandlingshjælp til elever med misbrug af hash eller andre former for stoffer (fx samtale med studievejleder og/eller henvisning til kommunalt behandlingstilbud) Skolen forbeholder sig ret til at foretage uanmeldte undersøgelser (razzia), i samarbejde med politiet, for at finde personer i besiddelse af hash eller andre former for stoffer Samarbejde med eksterne om at begrænse hashrygning og/eller indtag af andre former for stoffer (fx Psykiatrifonden eller kommunen) % ,1% 72 94,7% ,7% 65 85,5% 85 74,6% 52 68,4% 69 60,5% 39 51,3% 57 50,0% Andet/ved ikke 7 9,2% 4 3,5% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser om hash og andre stoffer 0 0,0% 0 0,0% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. 30 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

31 Blandt de øverste ledere (51,3 %) og mellemlederne (50 %), som har angivet, at skolen samarbejder med eksterne om at begrænse hash og andre former for stoffer, har henholdsvis 72 % og 84 % af mellemledere i fritekstbesvarelser opgivet kommunen som den eksterne samarbejdspartner (fx gennem SSP, UU samt kommunale misbrugscentre) (Bilag 3.21). Samarbejdet består ifølge 74 % af mellemlederne af behandlingshjælp til elever med problemer med hash eller andre stoffer, mens 36 % af de øverste ledelser oplyser at samarbejdet omhandler behandlingshjælp (Bilag 3.22). Vurdering af skolens politikker, regler og indsatser målrettet hash og andre stoffer Mellemlederne (N=114) blev i undersøgelsen bedt om at vurdere de pågældende politikker, regler og indsatser i forhold til om de bidrager til at begrænse hashrygning eller indtag af andre stoffer blandt eleverne. I alt 16,7 % af mellemlederne oplever, at dette i høj grad er tilfældet, mens 50 % mener, at det i nogen grad er tilfældet (Bilag 3.23). I alt 74,9 % af underviserne oplyser, at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Ud af disse, oplyser 22,6 % at hash og andre stoffer er en tematik, hvilken de inkluderer i undervisningen (Bilag 3.9). Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 31

32 ALKOHOL Hovedfund Alle landets erhvervsskoler (100 %) har en eller flere politikker, regler eller indsatser målrettet alkohol. Der er total forbud mod at være påvirket af alkohol i undervisningstiden på alle landets erhvervsskoler (100 %), og et næsten tilsvarende højt antal (93,4 %) sanktionerer overtrædelse af skolens alkoholregler negativt (fx ved irettesættelse, ledelsesinvolvering eller hjemsendelse). Næsten 60 % af de øverste ledere oplyser, at der er forbud mod alkoholreklamer på skolens matrikel. Endvidere afholdes der alkoholfrie sociale arrangementer på cirka halvdelen af skolerne (52,2 %). Sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser målrettet alkohol I undersøgelsen blev den øverste ledelse og mellemledere bedt om at angive henholdsvis institutionens og afdelingernes politikker, regler og indsatser målrettet alkohol (tabel 3.5). Af tabellen fremgår det, at der ifølge den øverste ledelse er forbud mod at være påvirket af alkohol i undervisningstiden (100 %), samt at overtrædelse af skolens regler på de fleste skoler vil medføre negative sanktioner (93,4 %). Dertil angiver 57,9 % af de øverste ledere, at der er forbud mod alkoholreklamer på skolens matrikel, ligesom omkring halvdelen (52,2 %) af skolerne afholder alkoholfrie sociale arrangementer. Lidt over 60 % af mellemlederne oplever, at skolens politikker, regler og indsatser om alkohol bidrager til at forebygge eller begrænse et problematisk alkoholforbrug hos eleverne. Blandt de undervisere, som inddrager elevernes sundhed og trivsel i undervisningen, oplyser 42,4 % at alkohol er en tematik i undervisningen. Tabel 3.5: Oversigt over politikker, regler og indsatser om alkohol fordelt på øverste ledelse og mellemledere Øverste ledelse Procent Mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Forbud mod at være påvirket af alkohol i undervisningstiden % ,2% Overtrædelse af skolens alkoholregler sanktioneres negativt (f irettesættelse, ledelsesinvolvering, hjemsendelse) 71 93,4% 94 82,5% Forbud mod alkoholreklamer på skolens matrikel 44 57,9% 33 29% Tilbud om behandlingshjælp til elever med alkoholproblemer (fx samtale med studievejleder og/eller henvisning til kommunalt behandlingstilbud) Skolen afholder alkoholfrie sociale arrangementer (fx fester, caféaftner, introture) Samarbejde med eksterne om forebyggelse eller begrænsning af et problematisk alkoholforbrug (fx Hjerteforeningen eller kommunen) Alkoholpolitik (fx regler om hvor, hvem og hvor meget alkohol eleverne må indtage til sociale arrangementer)** 45 59,2% 60 53% 40 52,6% 48 42% 30 39,5% 33 29% 9 11,8% 5 4,4% Andet/ved ikke 5 6,6% 4 3,5% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser om alkohol 0 0,0% 0 0,0% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. ** Baseret på kodning af fritekstbesvarelse under andre politikker, regler og indsatser om alkohol. 32 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

33 Blandt de øverste ledere og mellemledere, som oplyser at henholdsvis skolen eller afdelingen samarbejder med eksterne om forebyggelse eller begrænsning af et problematisk alkoholforbrug, angiver henholdsvis 70 % og 88 % i fritekstbesvarelser, kommunen som samarbejdspartner, og samarbejdet består oftest af behandlingshjælp og vejledning til elever med alkoholproblemer (47 % på institutionsniveau, 85 % på afdelingsniveau) (Bilag 3.24; Bilag 3.25). I alt 74,9 % af underviserne oplyser, at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Ud af disse, oplyser 42,4 %, at alkohol er en tematik, som inkluderes i undervisningen (Bilag 3.9). Vurdering af skolens politikker, regler og indsatser målrettet alkohol Mellemlederne (N=114) blev i undersøgelsen bedt om at vurdere de pågældende politikker, regler og indsatser i forhold til, om de forebygger eller begrænser et problematisk alkoholforbrug hos eleverne. Her svarede 23,9 %, at dette i høj grad er tilfældet, mens 38,1 % i nogen grad oplever, at afdelingens politikker, regler og indsatser om alkohol forebygger eller begrænser et problematisk alkoholforbrug hos eleverne (Bilag 3.26). Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 33

34 MOTION OG BEVÆGELSE Hovedfund På grundforløbet eksisterer der politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse på alle landets skoler (100 %), mens det samme gælder hovedforløbet på 89,5 % af skolerne. Blandt andre hyppigt gældende tiltag om motion og bevægelse kan nævnes, at 73,7 % afholder forskellige events med henblik på at fremme motion og bevægelse for grundforløbselever. Det samme gør sig gældende for 42,1 % på hovedforløbet. Motion og bevægelse er skemalagt på grundforløbet i 51,3 % af tilfældene, modsat 21,1 % på hovedforløbet. På grundforløbet oplyser 76,3 % af øverste ledelse, at motion og bevægelse både er integreret som afbræk i undervisningen og i den teoretiske undervisning. På lidt over halvdelen af skolernes grundforløb (52,6 %) er motion og bevægelse også integreret i den praktiske del af undervisningen (fx på værksteder). På hovedforløbet er alle tre former for integration af motion i undervisningen gældende på omkring halvdelen af skolerne (hhv. 50 %, 55,3 % og 46, 1 %). I alt 68,1 % af de adspurgte undervisere svarer, at skolen har udendørsfaciliteter der egner sig til fysisk aktivitet, 64,1 % oplyser at skolerne har cykelfaciliteter (64,1 %), og 60,1 %, at der er omklædningsrum på eller tæt ved skolen. Sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse I tabel 3.6 ses en oversigt over politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse på grundforløbet 1, fordelt på institutions- og afdelingsniveau. Her fremgår det, ifølge den øverste ledelse, at motion og bevægelse er integreret som afbræk i undervisning- en (76,3 %), at motion og bevægelse er integreret i den teoretiske undervisning (76,3 %), og at motion og bevægelse er integreret i den praktiske undervisning på omtrent halvdelen af institutionerne (52,6 %). På lidt over halvdelen af skolernes grundforløb er motion og bevægelse skemalagt (51,3 %). Derudover afholder 73,7 % af skolerne forskellige events (fx idrætsdage) med henblik på at fremme motion og bevægelse for grundforløbselever. Blandt de undervisere, som inddrager elevernes sundhed og trivsel i undervisningen, oplyser 81,7 % at motion og bevægelse er en tematik. Ud fra undervisernes uddybende svar fremgår det, at størstedelen integrerer motion og bevægelse i den teoretiske del af undervisningen (52,9 % på grundforløbet, og 38,1 % på hovedforløbet). Hovedparten af både mellemlederne og underviserne vurderer, at arbejdet med motion og bevægelse bidrager til at forbedre elevernes motion- og bevægelsesvaner (hhv. 64,3 % og 53,1 %), samt understøtter elevernes motivation og læring (hhv.79,4 % og 73,6 %). I alt 42,8 % af mellemlederne og 39,7 % af underviserne mener, at skolens arbejde på motion- og bevægelsesområdet bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. 1 Erhvervsskolereformens tiltag om 45 minutters motion og bevægelse er målrettet grundforløbet og ikke hovedforløbet, hvorfor politikker regler, regler og indsatser på de to skoleforløb højst sandsynligt varierer. Af denne årsag har det været relevant at sondre mellem grundforløb og hovedforløb i kortlægningen af politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse. 34 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

35 Tabel 3.6: Oversigt over politikker, regler og indsatser om motion og bevægelse på grundforløbet fordelt på øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Motion og bevægelse er integreret som afbræk i undervisningen (fx minutters leg, dans, boldspil) Motion og bevægelse er integreret i den teoretiske undervisning (fx gåture/ekskursioner med et fagfagligt indhold eller øvelser i teoriundervisning, hvor eleverne udfordres fysisk og fagligt gennem leg eller konkurrence) Skolen afholder forskellige events med henblik på at fremme motion og bevægelse (fx en årlig motions- eller idrætsdag, fodboldturnering) Motion og bevægelse er integreret som en del af den praktiske undervisning, ved at elever fx er på værksteder Motion og bevægelse er skemalagt (fx fælles motion/bevægelse i et bestemt tidsrum dagligt eller ugentligt) 58 76,3% 85 74,6% 58 76,3% 80 70,2% 56 73,7% 64 56,1% 40 52,6% 68 59,6% 39 51,3% 54 47,4% Tilbud om motion og bevægelse i pauserne 22 28,9% 22 19,3% Samarbejde med eksterne om motion og bevægelse (fx Hjerteforeningen eller kommunen) 20 26,3% 22 19,3% Andet/ved ikke 4 5,3% 3 2,6% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser om motion og bevægelse på grundforløbet * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 % * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. 0 0,0% 0 0,0% Blandt de øverste ledere (26,3 %) og mellemledere (19,3 %), som har angivet, at skolen samarbejder med eksterne aktører om motion og bevægelse, har henholdsvis 50 % og 55 % i fritekstbesvarelser opgivet NGO er som den eksterne samarbejdspartner (f.eks. DGI, Dansk Firmaidræt eller Kræftens Bekæmpelse), og samarbejdet indebærer typisk inspiration til lærerne, konkrete øvelser eller udvikling af bevægelsestilbud (Bilag 3.27; Bilag 3.28). Tabel 3.7 viser en oversigt over politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse på hovedforløbet i skoleperioderne, fordelt på institutions- og afdelingsniveau. Her ses, at der eksisterer politikker, regler og indsatser om motion og bevægelse på 89,5 % af skolerne. På baggrund af den øverste ledelses besvarelser ses ydereligere, at motion og bevægelse oftest er integrereret i den teoretiske undervisning (55,3 %), og/eller integreret som afbræk i undervisningen (50 %), og/eller i den praktiske værkstedsundervisning på 46,1 % af skolerne. Desuden er motion og bevægelse skemalagt på 21,1 % af skolerne, og i alt 42,1 % af skolerne afholder forskellige events (fx idrætsdage) med henblik på at fremme motion og bevægelse for hovedforløbselever. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 35

36 Tabel 3.7: Oversigt over politikker, regler og indsatser om motion og bevægelse på hovedforløbet fordelt på øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Motion og bevægelse er integreret i den teoretiske undervisning (fx gåture/ekskursioner med et fagfagligt indhold eller øvelser i teoriundervisning, hvor eleverne udfordres fysisk og fagligt gennem leg eller konkurrence) Motion og bevægelse er integreret som afbræk i undervisningen (fx minutters leg, dans, boldspil) Motion og bevægelse er integreret som en del af den praktiske undervisning, ved at elever fx er på værksteder Skolen afholder forskellige events med henblik på at fremme motion og bevægelse (fx en årlig motions- eller idrætsdag, fodboldturnering) 42 55,3% 55 49,1% 38 50,0% 54 48,2% 35 46,1% 56 50,0% 32 42,1% 25 10,7% Tilbud om motion og bevægelse i pauserne 17 22,4% 19 17,0% Motion og bevægelse er skemalagt (fx fælles motion/bevægelse i et bestemt tidsrum dagligt eller ugentligt) Samarbejde med eksterne om motion og bevægelse (fx Hjerteforeningen eller kommunen) 16 21,1% 26 23,2% 7 9,2% 12 22,3% Andet/ved ikke 10 13,2% 29 25,9% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser om motion og bevægelse på hovedforløbet * * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. 8 10,5% 8 7,1% Overordnet set viser undersøgelsen, at motion og bevægelse prioriteres højere på grundforløbet end på hovedforløbet på landets erhvervsskoler. En tendens der ikke er overraskende, eftersom erhvervsskolereformens tiltag om 45 minutters motion og bevægelse er målrettet grundforløbet og ikke hovedforløbet. I alt 74,9 % af de adspurgte undervisere oplyser, at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Ud af disse, oplyser 81,7 % at motion og bevægelse er en tematik, som de inkluderer i undervisningen (Bilag 3.9). I undersøgelsen er underviserne på grundforløbet (N= 233) og underviserne på hovedforløbet (N=139) blevet spurgt til hvordan de arbejder med motion og bevægelse. På grundforløbet arbejder størstedelen af underviserne med motion og bevægelse integreret i den teoretiske undervisning (52,9 %) og/ eller integreret som afbræk i undervisningen (52,5 %) mens 37,2 % af grundforløbsunderviserne, oplyser at de arbejder med motion og bevægelse integreret i den praktiske undervisning (fx på værksteder) (Bilag 3.30). Blandt underviserne på hovedforløbet (N=139) angiver 38,1 %, at motion og bevægelse er integreret i den teoretiske undervisning, og 31,7 % angiver, at motion og bevægelse er integreret som afbræk i undervisningen, mens 29,5 % oplyser at motion og bevægelse er integreret i den praktiske undervisning (fx på værksteder) (Bilag 3.30). Disse tendenser stemmer overens med den øverste ledelses svar (se tabel 3.6 og 3.7), hvor det fremgår, at alle tre former for integration i undervisningen er udbredte på danske erhvervsskoler. Dog oplyser den øverste ledelse, at de forskellige former for arbejde med motion og bevægelse sker oftere end undervisernes reelle praksis. I forhold til undervisernes konkrete arbejde med motion og bevægelse understøttes tendensen, at motion og bevægelse er mere udbredt på grundforløbet end på forløbet, samt at motion og bevægelse oftest er integreret i undervisningen. 36 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

37 Vurdering af skolens politikker, regler og indsatser målrettet motion og bevægelse I figur 3.7 ses andelen af undervisere og mellemledere, der i høj eller nogen grad vurderer, at henholdsvis det konkrete arbejde med motion og bevægelse og afdelingens politikker, regler og indsatser om motion bidrager til fremme elevernes motion og bevægelse, at fastholde eleverne i uddannelse og understøtter elevernes motivation og læring. Her fremgår det, at henholdsvis 53,1 % af underviserne og 64,3 % af mellemlederne vurderer, at arbejdet med motion og bevægelse/afdelingens politikker, regler og indsatser i høj eller i nogen grad bidrager til at fremme elevernes motion- og bevægelsesvaner, mens en mindre andel af både undervisere (39,7 %) og mellemledere (42,8 %) vurderer, at arbejdet bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. Figur 3.7: Andelen af undervisere (N=350) og mellemledere (N=112) der i høj eller nogen grad vurderer, at hhv. arbejdet med motion og bevægelse og afdelingens politikker, regler og indsatser om motion og bevægelse fremmer elevernes motion og bevægelse, bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse og understøtter elevernes motivation og læring. 0.0% 20.0% 40.0% 60.0% 80.0% 100.0% Arbejdet med motion og bevægelse/afdelings politikker, regler og indsatser fremmer elevernes motion og bevægelse og g 53.1% 64.3% Arbejdet med med motion og bevægelse/afdelingens politikker, regler og indsatser understøtter elevernes motivation og læring er 79.5% 73.6% Mellemledere(N=112) Undervisere (N=350) Arbejdet med motion og bevægelse/afdelingens politikker, regler og indsatser bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse er 42.9% 39.7% Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 37

38 Faciliteter til motion og bevægelse Af tabel 3.8 ses en oversigt over, hvilke faciliteter der er til rådighed til motion og bevægelse på eller tæt ved skolen ifølge underviserne. Mere end halvdelen af underviserne har svaret, at skolen har udendørsfaciliteter (68,1 %), cykelfaciliteter (64,1 %), omklædningsrum (60,1 %) og/eller badefaciliteter (56,3 %) på eller tæt ved skolen. Knap halvdelen har oplyst at der er indendørsfaciliteter til rådighed, hvor eleverne kan være fysisk aktive (48,9 %). Tabel 3.8: Oversigt over faciliteter til motion og bevægelse, på eller tæt på skolen, ifølge underviserne. Undervisere Procent I alt %* Udendørsfaciliteter, hvor eleverne kan være fysisk aktive (fx boldspilsbaner, græsplæne, klatrestativ) ,1% Cykelfaciliteter (fx cykelparkering og/eller luftpumpe) ,1% Omklædningsrum ,1% Badefaciliteter ,3% Indendørsfaciliteter, hvor eleverne kan være fysisk aktive (fx gymnastiksal/hal, bordtennisborde, fitnessrum) ,9% Andet 25 7,2% Ingen af disse 22 6,3% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. 38 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

39 I alt 42,8% af mellemlederne og 39,7% af underviserne mener, at skolens arbejde på motion- og bevægelsesområdet bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. Sundhedsfremmepraksis Sammenfatning i et bredt perspektiv 39

40 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED Hovedfund Der eksisterer politikker, regler og indsatser om trivsel og mental sundhed på alle erhvervsskoler (100 %), og næsten alle (95 %) øverste ledere angiver, at der er etableret indsatser med henblik på at styrke elevernes sociale sammenhold, fx gennem introture. Mange erhvervsskoler har fokus på at spotte elever, der mistrives (84,2 %), og 81,6 % af skolerne har en politik eller indsats mod mobning. Derudover har 59,3 % af skolerne defineret retningslinjer for håndtering af elever, der mistrives socialt, fysisk eller psykisk. Cirka 90 % af øverste ledelse, % af mellemlederne og % af underviserne vurderer, at trivselsarbejdet i høj eller i nogen grad understøtter elevernes motivation og læring, samt bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. I alt 89,2 % af mellemlederne er meget enig eller enig i, at eleverne har et godt sammenhold, ligesom få mellemledere (3,6 %) vurderer, at der ofte er konflikter (fx mobning) mellem eleverne. Sundhedsfremmende politikker, regler og indsatser målrettet trivsel og mental sundhed Øverste ledelse og mellemledere er i undersøgelen blevet bedt om at oplyse, hvilke politikker, regler og indsatser om trivsel og mental sundhed der eksisterer på skolen. Overordnet ses i tabel 3.9 at alle erhvervsskolerne har en eller flere politikker, regler og indsatser på området. I alt 94,7 % af de øverste ledelser oplyser, at skolen har iværksat indsatser for at styrke det sociale sammenhold, fx introture, fester, holdspil eller konkurrencer. Desuden oplyser 77,6 % af øverste ledelse, at skolen har en mentorordning, og der er ifølge henholdsvis 84,2 % og 83,8 % af øverste ledelse og mellemledere fokus på at spotte elever, der mistrives. Blandt de undervisere, som inddrager elevernes sundhed og trivsel i undervisningen, inddrager 66,1 % trivsel og mental sundhed. De adspurgte undervisere arbejder med elevernes trivsel og mentale sundhed ved fx at have fokus på elever, der mistrives (74,9 %), henvise eleverne til skolens interne støtteordninger (70,5 %), eller ved selv at varetage en kontaktlærerfunktion (69,1 %). 40 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

41 Tabel 3.9: Oversigt over politikker, regler og indsatser om trivsel og mental sundhed, fordelt på øverste ledelse og mellemledere. Øverste ledelse Procent Mellemledere Procent I alt %* %* Indsatser for at styrke elevernes sociale sammenhold (fx introture, fester, holdspil, konkurrencer) Fokus på at spotte elever der mistrives socialt, fysisk eller psykisk Fokus på elevinddragelse (fx elevdemokrati og medbestemmelse gennem elevråd eller andre råd/udvalg) 72 94,7% 80 72,1% 64 84,2% 93 83,8% 63 82,9% 86 77,5% Politik eller indsats mod mobning 62 81,6% 76 68,5% Mentorordning 59 77,6% 78 70,3% Skolen har defineret retningslinjer for håndtering af elever der mistrives socialt, fysisk eller psykisk Samarbejde med eksterne om at styrke elevernes psykiske, sociale eller fysiske trivsel (fx Psykiatrifonden eller kommunen) Indsatser for at styrke sammenhængen mellem grundforløb og hovedforløb 45 59,2% 59 53,2% 31 40,8% 30 27,0% 30 39,5% 53 47,7% Andet/ved ikke 4 5,3% 4 2,7% Skolen har ingen politikker, regler eller indsatser på trivselsområdet 0 0% 0 0% * Eftersom det er muligt at angive flere svar, summeres ikke til 100 %. Blandt de øverste ledere (40,8 %) og mellemledere (27 %), som har svaret, at skolen samarbejder med eksterne aktører om at styrke elevernes trivsel, har størstedelen i fritekstbesvarelser oplyst kommunen som samarbejdspartner, og samarbejdet består oftest af trivselssamtaler, behandling eller psykologordning til elever, der mistrives (Bilag 3.37; Bilag 3.38). I alt 74,9 % af underviserne oplyser at de arbejder med elevernes sundhed og trivsel i undervisningen. Ud af disse, oplyser 66,1 % at trivsel og mental sundhed er en tematik som de inkluderer i undervisningen mens 14,4 % inddrager seksuel sundhed som en tematik (Bilag 3.9). Adspurgt til hvordan underviserne arbejder med elevernes trivsel og mentale sundhed, svarer størstedelen af underviserne (omkring 75 %), at de har fokus på at spotte elever der mistrives, i alt 70,5 % henviser elever til skolens interne støtteordninger, og i alt 69,1 % varetager selv en kontaktlærerfunktion, hvor de har samtaler med eleverne om trivselsmæssige problematikker (Bilag 3.39). Undervisernes konkrete arbejde med trivsel og mental sundhed stemmer overens med institutionernes politikker, regler og indsatser (tabel 3.10), hvor det fremgår, at en lang række skoler (84,2 %) har fokus på at spotte elevere der mistrives socialt, fysisk eller psykisk. Vurdering af arbejdet og politikker, regler og indsatser målrettet trivsel og mental sundhed Figur 3.8 viser andelen af henholdsvis undervisere, mellemledere og øverste ledelse, som i høj eller i nogen grad vurderer at henholdsvis det konkrete arbejde på trivselsområdet, afdelingens politikker, regler og indsatser på trivselsområdet og skolens politikker, regler og indsatser på trivselsområdet bidrager til henholdsvis at understøtte elevernes motivation og læring og til at fastholde eleverne i uddannelse. Der er en tendens til at den øverste ledelse svarer mere positivt på spørgsmålene. Alle tre respondentgrupper vurderer, at trivselsarbejdet både understøtter elevernes motivation og læring, og bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. Sundhedsfremmepraksis i et bredt perspektiv 41

42 Figur 3.8: Andelen af øverste ledelse, mellemledere og undervisere, der i høj eller i nogen grad vurderer, at hhv. arbejdet på trivselsområdet, afdelingens/skolens politikker, regler og indsatser om trivsel og mental sundhed hhv. understøtter elevernes motivation og læring, samt bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse. 0.0% 20.0% 40.0% 60.0% 80.0% 100.0% 97.4% Arbejdet påtrivselsområdet/skolens/afdelingens politikker regler og indsatser fremmer elevernes motivation og læring r 89.8% 84.1% Øverste ledelse (N=76) Mellemledere (N=108) Undervisere (N=358) Arbejdet på trivselsområdet/skolens/afdelingens politikker, regler og indsatser bidrager til at fastholde eleverne i uddannelse r 96.1% 82.4% 73.2% Mellemledernes vurdering af elevernes sociale trivsel Af figur 3.9 ses, at mellemlederne vurderer at der meget sjældent er konflikter mellem eleverne (3,6 %) eller mellem elever og lærere (5,4 %). I alt 89,2 % er meget enig eller enig i, at eleverne generelt har et godt sammenhold. Figur 3.9: Andelen af mellemledere (N=111) der er meget enig eller enig i udsagn om elevtrivselen. Der er ofte konflikter mellem eleverne (fx mobning) 3.6% Der er ofte konflikter mellem elever og undervisere 5.4% Eleverne har generelt et godt sammenhold på de enkelte hold/klasser 89.2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 42 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

43 94,7% af de øverste ledelser oplyser, at skolen har iværksat indsatser for at styrke det sociale sammenhold Sundhedsfremmepraksis Sammenfatning i et bredt perspektiv 43

44 4. Sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen Beskrivelsen af Sundhedsfremmepraksis specifikt for erhvervsskolereformen er operationaliseret til hvordan skolerne arbejder med at: 1) indføre 45 minutters daglig motion og bevægelse på grundforløbet, 2) styrke elevtrivslen, og 3) indføre faget Samfund og Sundhed på grundforløb 1. Praksis afdækkes ud fra resultater om hvad ledelsen på de danske erhvervsskoler har gjort for at implementere erhvervsskolereformens tiltag om styrket elevtrivsel og 45 minutters daglig motion og bevægelse på grundforløbet, samt hvilke barrierer mellemledere og undervisere har oplevet i forhold til at implementere selvsamme. Resultaterne bruges videre i kapitel 6-8 til at vurdere, om de danske erhvervsskoler har implementeret erhvervsskolereformens sundhedsrelaterede tiltag 44 Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet