Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Buddinge Skole Side 1 af 22

2 Indholdsfortegnelse Side 2 af 22

3 1. Indledning Det har været vigtigt at sikre, at der er overensstemmelse mellem afsnittenes numre og titler i den enkelte skoles rapport og i rapporten for det samlede skolevæsen i kommunen. Der vil være afsnit, hvor teksten udelukkende er skrevet i hovedrapporten, og som derfor er tomme i skolerapporterne. Det drejer sig om følgende afsnit 1 Indledning 2 Metode 5 Overordnede mål og rammer 5.1 Kommunale indsatsområder. Dette er forhåbentlig med til at gøre skolernes rapporter mere læsbare og frem for alt mere konkrete og mindre omfangsrige. 2. Metode 3. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Jeg vil gerne bruge denne indledning til at beskrive lidt af det igangværende og kommende arbejde på Buddinge Skole. Der er i lærerkollegiet en stor arbejdsomhed, positivt pædagogisk grundsyn og ansvarlighed, og der er en tradition for rummelighed. Vores arbejde har i år bl.a. koncentreret sig om: Differentiering muliggjort af holdtimer, deletimer og lektieskub Lektieskub har derudover været positiv i forbindelse med nedbrydning af social arv Læsning som indsatsområde Kost, motion og idræt som indsatsområde Motorikscreening og træning for de mindste elever Oprettelse af et kompetencecenter. Der er for os sammenhæng i indsatsområderne, læring i differentieret perspektiv og samtidig lægger vi vægt på trivsel og fysisk udfordring. Den ændrede budgetmodel har dog gjort det umuligt for os at arbejde videre med disse områder i det omfang, vi indtil nu har kunnet. Vi vil ikke længere kunne have det undervisningstilbud, vi hidtil har haft. Der har der i år også været fokus på rummelighed, delvist udsprunget af det politisk vedtagne indsatsområde. Vi har lagt et program for kursusaktiviteten for personalet, overvejet måder at inddrage forældre samt et uddannelsesforløb for enkelte lærere, tænkt som kompetenceudvikling i relation til rummelighed. 4. Det faglige niveau I de følgende afsnit (4.1, 4.2) beskrives henholdsvis skolelederens og skolechefens vurdering af det faglige niveau på skolen. I vurderingen af det faglige niveau indgår: -Karakterer ved afgangsprøver -Den indsendte trinmålsevaluering -Skolens indsats og resultater indenfor kommunale indsatsområder (afsnit 7) Side 3 af 22

4 -Skolens indsats og resultater indenfor skolepolitikkens områder (afsnit ) -Den løbende dialog mellem BKF og skole Skolelederens vurdering Der arbejdes på Buddinge skole målrettet og systematisk med det faglige niveau inden for samtlige fag. Der har været en systematisk indsats omkring efter/videreuddannelse af lærere inden for flere fag, fagteamenes arbejde er udbygget og i stadig stigende grad specialiserer lærere sig inden for aldersgrupper. Trinmålsevalueringerne vurderer jeg som et grundigt stykke lærerarbejde med hensyn til evalueringen af den enkelte elev, hvilket indikerer en faglig indsigt. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne er ikke højt. Vi vurderer prøveresultaterne med lærerne og er opmærksomme på, om der skulle være behov for videreuddannelse, ligesom vi evaluerer på de enkelte årgange løbende og ser på den udvikling, eleverne gennemgår - og derudfra sætter forskellige tiltag i værk. Der er på bagrund af disse løbende evalueringer været iværksat flere faglige kurser for eleverne. Derudover er vi meget bevidste om det nødvendige i at sikre fagligheden ved liniefagsuddannede lærere, ligesom vi prioriterer fagudvalgsarbejde højt, - dette medfører læring og sparring for lærerne. Indsatsen omkring rummelighed, beskrevet i afsnit 7, er vi rigtig godt tilfredse med. Projektet er med forskellige delelementer gået i gang, og det tegner meget positivt. Kursusrækken med fælles viden for alle ansatte er igangsat med et foredrag og en debataften, og vi vil henover efteråret have en kursusrække, - beskrevet i afsnit 7. Derudover tegner vores indsats omkring støtte til de yngste, enkeltintegrerede elever meget fint. Disse elever kan, efter aftale mellem deres lærere og pædagogerne i støttetilbuddet, komme til dem i tre timer dagligt. Det tidsmæssige omfang og formålet med dette planlægges af læreren, og arbejdet med eleven sker i tæt dialog mellem lærer og pædagog. På denne måde tilgodeses disse børns behov for nærhed, ro og overskuelighed. Målet er klart inklusion, og børnenes tilhørsforhold til klassen underbygges ved at pædagogen følger med i klassen, når barnet er parat til det. Ved opstarten af dette tilbud drøftede vi indretningen, og det er en selvfølge, at vi har stor glæde af den interne kursusrække, vi har haft omkring læringsstile og indretning. Vekslende organisationsformer, undervisningsindhold og funktioner arbejdes der med på alle årgange. At vi har færre midler i år end før mærkes tydeligt i eksempelvis vores indsats omkring lektieskub, hvor lærerne arbejder målrettet med enkeltelever, der enten har behov for ekstra hjælp - eller for udfordringer. Det er ikke muligt at bruge de samme midler på området som tidligere, men der eksperimenteres med aldersintegrerede tilbud. Omkring den kommunale politik i relation til trivsel har vi i MEDudvalget færdiggjort en stresspolitik, som var en udløber af en psykisk APV, der tidligere er blevet lavet. Min vurdering er, at skolen har et rigtigt godt arbejdsmiljø med en positiv samarbejdsånd og -vilje, og det er glædeligt, at SFOen nu, efter nogen tumult efter sammenlægningen af 3 SFOer, fungerer fint. Der er mange faktorer, der tilsammen udgør forudsætningen for at skabe en skole med lærelyst for eleverne, ambition og arbejdsglæde for både lærere og pædagoger, - og opmærksomheden på trivsel er en vigtig forudsætning at skabe en succes Kommunens vurdering På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det Side 4 af 22

5 faglige niveau på Buddinge Skole er tilfredsstillende. Der har dog i skoleåret 2008/09 været nogle udsving i elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i nogle fag. Skolen bør evaluere prøveresultaterne med lærerne og have fokus på, om der skulle være behov for videreuddannelse. Lærerpersonalet på Buddinge skole arbejder målrettet og systematisk med det faglige niveau inden for samtlige fag. Skolen prioriterer efter/videreuddannelse af lærere inden for flere fag højt, og fagteamenes arbejde er udbygget. Lærerne prioriterer at arbejde med elever inden for aldersgrupper. Trinmålsevalueringerne er et udtryk for et grundig og indsigtsfuldt arbejde fra personalegruppens side. Skolen har beskrevet sin indsats for at styrke rummeligheden og inklusionen, og projektet er gået i gang, Skolen har som en del af rummelighedsplanen iværksat en kursusrækken med fælles viden for alle ansatte er igangsat med et foredrag og en debataften. Skolen har i MEDudvalget færdiggjort en stresspolitik, som var en udløber af en psykisk arbejdspladsvurdering. Skolen fremtræder med et godt arbejdsmiljø med en positiv samarbejdsånd og -vilje. Skolens SFO har nu efter nogle omskiftelige forhold nået et godt funktionsniveau Skolen arbejder målrettet på at være en skole præget af lærelyst for eleverne, ambition og arbejdsglæde for både lærere og pædagoger, - og opmærksomheden på trivsel er en vigtig forudsætning at skabe en succes. Konklusion Buddinge Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Skolen arbejder målrettet på at udvikle nye organisationsformer som understøtter det inkluderende arbejde med elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning og læring. 5. Overordnede mål og rammer 5.1. Kommunale indsatsområder Skolepolitikkens overordnede mål samt øvrige kommunale indsatsområder danner sammen med skolernes egne indsatsområder rammerne for skolernes arbejde. I år beskrives den kommunale læseindsats, Pædagogisk Kontinuitet og indsatsen på sundhedsområdet Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Læsekonferencer Der afholdes årlige læsekonferencer. Læsevejlederen i indskolingen analyserer og vurderer de enkelte klassers læse-, skrive- og staveresultater. Hun giver altid idéer til, hvordan der kan arbejdes med elevernes læselyst i den enkelte klasse og giver vejledning til hvilke materialer, der skal benyttes til den enkelte elev for at forbedre læseresultatet. Skolens læseresultater er generelt set gode. Danskfagudvalgsmøder Der afholdes årlige møder. Formålet med møderne er: videndeling, erfaringsudveksling, gennemgang af nye materialer, materialeønsker og overdragelse af forløb og skabeloner, som kan bruges i læse- skrive- og staveundervisningen. Læsekurser En af skolens læsevejledere afholder løbende faglige og skønlitterære læsekurser. Kurserne fokuserer på automatisering af læsningen med og uden opgaveløsning, læselyst og motivation. Der afholdes faglige læsekurser fra klasse med stigende progression. Børnene beskæftiger sig med forskellige faglige læsestrategier på de forskellige trin. Dansklæreren i klasse bliver Side 5 af 22

6 fagligt klædt på via fagbøger mv. således, at læreren kan være en integreret del af det faglige forløb i den enkelte klasse. Uddannelse Skolen råder over to læsevejledere, der sammen deltager i diverse kurser. Læsevejlederne arbejder tæt sammen om skolens læseudvikling. Læsevejlederne og koordinatoren for specialundervisning er ved at udarbejde en læsepolitik for Buddinge Skole. I skoleåret 2009/10 påbegynder endnu en lærer en pd-uddannelse som læsevejleder Pædagogisk Kontinuitet / overgange Vi har efter jul været lidt stækkede i forhold til pædagogisk kontinuitet, da vi har været uden en SFO-leder som tovholder, men opgaven er blevet overtaget af en pædagog fra SFOen, der på bedste vis har videreført projektet. Hendes vurdering er, at pædagogisk kontinuitet er et givende samarbejde med alle parter, og hun oplever et løft i indholdet i dette samarbejde. Distrikt Buddinge har en fast møderække, hvor der er fokus på videndeling og aftaler om forløb, der skal igangsættes for modtagelsen af de kommende børnehaveklassebørn. Vi har i dag opnået en størrelse forståelse og respekt for hinandens arbejde og har i distriktet et tæt og nært samarbejde. Der er udarbejdet aftaler om indholdet i kuffert og skattekiste, som leveres videre fra SFO til børnehaveklasse og fra børnehaveklasse til 1. klasse. Alle involverede medarbejdere har en viden om indholdet i de fire elementer fra daginstitution til 1. klasse. De fire elementer evalueres årligt, og herefter tilrettelægges aktiviteterne med elementerne for det kommende år. Ændringer og nye tiltag aftales og implementeres. Tiltag udover de fire elementer: Daginstitutionerne deltager i skolens informationsmøde (november) med kommende børnehaveklassebørns forældre Skolen besøger de kommende børnehaveklassebørn i distriktsdaginstitutionerne inden skolestart Skolen inviterer alle kommende børnehaveklassebørn til Åbent Hus-dage i maj Daginstitutionerne og skolen samarbejder omkring overlevering af børn Distrikt Buddinge har en samarbejdsaftales som opdateres årligt Kommende børnehaveklassebørn, som ikke kommer fra en Gladsaxe daginstitution, kontaktes, og forældrene opfordres til, i samarbejde med barnet, at udarbejde kuffertindholdet. Et mål for SFOen er i det kommende skoleår at være mere "ydende" i deres besøg i børnehaverne, så børnene føler, at de lærer pædaogogerne at kende, hvor praksis indtil nu har været, at det var pædagogerne, der fik et kendskab til børnene Sundhed Et af skolens indsatområder i de sidste par år, er Kost, motion og bevægelse. Alle skolens elever fra klasse får ekstra, obligatorisk idrætsundervisning efter skoletid i kortere eller længere perioder, ofte i lidt anderledes idrætsgrene, som fx parkour, brydning, akrospring, styrketræning, dans, yudo og teen-volley. Desuden får klasserne både teoretisk og praktisk undervisning i sund kost. I nogle af indskolingsklasserne praktiseres Læs og Løb samt Regn og Hop. I foråret 2009 har skolen fået tilskud fra kommunens "Sundt Liv pulje". Pengene har vi brugt til at få opmalet aktivitetsspil i skolegården. Disse spil giver mulighed for at kombinere bevægelse og fysisk aktivitet med indlæring. Side 6 af 22

7 Hele skolen deltager i projekt "Sundskolenettet", hvor alle børns fysiske formåen testes minimum 1 gang om året. Endelig har skolen fået uddannet en Legepatrulje, som skal organisere og gennemføre lege med de mindste elever i frikvartererne, så vi sikrer, at de små børn kommer ud og får rørt sig, og at alle børn inddrages i fællesskabet. Et kantineudvalg og dygtige medarbejdere sikrer, at kantinen kun sælger sund og lødig mad til eleverne. Eleverne har stor medindflydelse på udvalget (inden for de givne rammer), hvilket betyder, at mange elever hver dag køber deres frokost i kantinen Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen På Buddinge skole evalueres der ud over de nationalt og kommunalt fastsatte evaluerings- og testmetoder på mange forskellige måder. Valget af metode tager afsæt i det undervisningsområde eller forløb, klassen lige har gennemgået, mål som helhed eller i den enkelte elevs kompetencer. I de enkelte årgangsteams sættes der mål for undervisningen, ligesom der evalueres i teamet og disse evalueringsmetoder fastlægges i en vis udstrækning allerede i planlægningen og fremgår af årsplanerne, der ligger på ForældreIntra. Derudover bruges der masser af forskellige metoder, eksempelvis samtaleark, logbøger for lærere, logbøger for elever, portefolio og samtaledage, hvor lærerne sammen med eleven sætter mål og evaluerer på disse. Eleverne inddrages i evalueringen i stigende grad gennem skoleforløbet. Tydeliggørelsen af mål overfor eller sammen med den enkelte elev/gruppe/klasse inden et forløb er afgørende for udbyttet, og evalueringen med eleverne viser, at klart opstillede mål nemmere nås end opnåelse af mere vagt formulerede eller blot forventede mål. Den faglige og personlige evaluering af den enkelte elev er afgørende for, hvilke elever der af læreren udtages til lektieskub. Vi har ved denne form for lektiehjælp fået målrettet indsatsen over for de elever, der har haft behov for hjælp men også over for specielt dygtige elever, der på denne måde har haft lejlighed til at blive fagligt udfordret Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I undervisningssituationer, hvor det er relevant, medinddrages eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Eksempelvis kan eleverne være med til at bestemme hvilket emne, der skal arbejdes med, inden for den overordnede ramme, som lærerteamet har besluttet på baggrund af målene for faget/fagene. Inden for denne ramme kan eleverne også være med til at beslutte hvilke undervisningsformer, der skal benyttes (gruppearbejde, individuelt arbejde, ud-af-huset aktiviteter, fremlæggelsesmetode mv.). Elevinddragelsen starter med små konkrete opgaver allerede i børnehaveklassen og styrkes aktivt og i stigende grad gennem den daglige undervisning i hele skoleforløbet. Fra klasse udarbejder eleverne hvert år en projektopgave, hvor de i hele processen har meget stor indflydelse på såvel indhold som rammer. I skoleåret 2008/09 har skolen haft en aldersintegreret temauge for hele skolen. Eleverne var selv med til at vælge, hvilket "værksted" de ville være på, og inden temaugen var de enkelte grupper samlet, så alle elever kunne byde ind med forslag til, hvad der skulle foregå i ugens løb. Denne type temauge var så stor en succes, at den vil blive afholdt igen næste år. Jo større indflydelse eleverne har haft på tilrettelæggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægger de i arbejdet. Elever på alle klassetrin viser stor begejstring for at Side 7 af 22

8 fremlægge et arbejde, som de selv føler ejerskab til, og kvaliteten er også langt højere, end hvis det er et emne, som de er blevet dikteret Skole- Hjem samarbejdet Buddinge Skole ser samarbejdet med forældrene som et nødvendigt fundament for skolens arbejde. Skoleledelsen har ved indskrivning en lang samtale med forældrene, hvor bl.a. Grundlaget for Buddinge Skole uddeles og kort gennemgås. Der bliver gjort opmærksom på, at betingelsen for, at deres barn kan få en god skolegang, er at forældrene samarbejder på alle planer, har tillid til og er loyale over for skolen. Alle forældre bliver oprettet på ForældreIntra, og systemet bliver brugt meget flittigt i den daglige kommunikation. Hvert år i september deltager skoleledelsen i forældremøder på alle klassetrin med et relevant indlæg for at synliggøre, at skole-hjemsamarbejde er andet og mere end forældremøder med klassens lærere. På mange klassetrin holdes ekstra forældremøder, hvor forældrene sammen sætter regler for elevernes adfærd (komme-hjem-tider, fester, alkohol osv.) Dette er med til at styrke sammenholdet i klassen og øge forældrenes ansvar over for alle elever. Ved at opbygge et solidt tillidsforhold og tydeligt vise, hvad skolen står for, og hvad vi gensidigt kan forvente af hinanden, kan vi sikre en positiv og konstruktiv dialog mellem den enkelte lærer, skoleledelsen og forældrene - også i konfliktsituationer 5.5. Elevplaner Elevplanerne udarbejdes af det enkelte team omkring elevens sociale mål og af den enkelte faglærer omkring elevens faglige udbytte. I indskolingen arbejder lærere og pædagoger sammen omkring elevplanen vedrørende de sociale mål. Den matrix, hvori elevplanen skrives (og som ligger i ForældreIntra, men ikke er tilgængelig for forældre i første omgang), drøftes først med eleven for derefter at blive sendt ud til forældrene via ForældreIntra (i papirform til de få, der ikke har adgang til nettet). Forældrene har derefter mulighed for at gennemlæse og drøfte den med deres børn inden en skolehjemsamtale, hvor forældrene har mulighed for at tilføje kommentarer til elevplanen. Forældrene kan ikke rette i eller skrive i elevplanen, men læreren sidder med en bærbar PC til skole-hjemsamtalen. Oplevelsen af arbejdet med elevplaner har været meget positiv. Det faktum, at forældrene bliver gjort bekendt med mål, sat for den enkelte elev i samtlige fag, har været en medvirkende årsag til den meget positive forældrerespons, vi har fået på elevplanerne. For eleven er dette endnu et redskab til tydeliggørelse og fastholdelse af mål. For lærerne skaber det overblik. 6. Dannelse og uddannelse Gladsaxe Kommunes skolepolitik er opdelt i målsætninger på tre områder, hvoraf det ene fokuserer på "Dannelse og Uddannelse". I dette afsnit beskriver skolerne indsats og resultater i skoleåret Indsats på området Målsætning for Buddinge Skole Buddinge Skole skal være en skole for alle, og vi vil gennem fællesskabets muligheder fremme det enkelte barns alsidige udvikling og læring. Det sker såvel i undervisningsdelen som i fritidsdelen fordi udvikling og læring foregår hele tiden. Side 8 af 22

9 Vi ønsker at give undervisning af høj faglig kvalitet. Når eleverne skal lære noget fagligt på et højt niveau, forudsætter det, at de har stærke socio-emotionelle kompetencer. Men omvendt styrker et godt fagligt niveau også elevernes selvværd og sociale kompetencer. Derfor skal undervisningen stille krav og give faglige udfordringer med udgangspunkt i den enkelte elevs formåen. Buddinge Skoles værdigrundlag Alle elever, der går på Buddinge Skole, skal være glade for og stolte af det. De skal glæde sig til at komme i skole, fordi det er et trygt og rart sted at være. De skal opleve, at de voksne tager sig tid, er opmærksomme og nærværende. Vi lægger vægt på, at det enkelte barn får mulighed for at: opleve trivsel og glæde ved at lære arbejde selvstændigt, kreativt og eksperimenterende fagligt og tværfagligt videreudvikle nysgerrighed, spontanitet og lyst til at lære styrke selvværdet gennem skolens mangfoldighed deltage aktivt i undervisningen, herunder have medindflydelse på dens mål og tilrettelæggelse styrke den sociale udvikling gennem samspil med andre. For at leve op til målsætningen tages udgangspunktet i klassen, som er det grundvilkår, alle elever har. De sociale processer eleverne imellem foregår her, den sociale læring, tolerance og respekt skal styrkes i klassen. Dernæst tages udgangspunktet i den enkelte elev, hvor faglige og sociale kompetencer kortlægges, og undervisningen tilrettelægges efter dette. Den differentierede undervisning giver gode forudsætninger, idet vi i indskolingen har deletimer og derudover har holdtimer, hvor hver årgang har en pulje lektioner til fordeling mellem lærerne. Dette øger muligheden for at kunne lave holddeling, give ekstra støtte til en mindre gruppe elever, give den fagligt/didaktiske kollegiale støtte og supervision, som en lærer kan have glæde af for at kunne få undervisningen til at fungere optimalt. Lektieskub bruges tilsvarende i klasse, idet vi ikke bruger begrebet lektiecafe, men netop den forpligtende ordning, hvor disse timer aftales mellem elev, lærer og forældre. Lektieskub gives til børn, der mangler hjælp eller måske ikke får tilstrækkelig hjælp hjemme, men også til elever, der har et højt fagligt niveau, og som har glæde af at blive fagligt udfordret. For elever i klasse kan lærer og pædagog lave en aftale om lektiehjælp på SFO Trivsel blandt elever er forudsætningen for, at de lærer og læring giver øget selvværd og dermed bedre trivsel. Effekten af lektieskub er meget tydelig. Ordningen fungerer, forældrene bakker op om tiltaget, og eleverne giver udtryk for, at de føler sig hørt og set. De giver udtryk for glæde ved, at undervisningen bliver tilrettet efter deres behov, og de er glade for at møde op i skolen og opleve at være på højde med de forventninger, de stilles overfor. Professionelt ser vi en effekt af lektieskub, som vi har ønsket: Vi mener at kunne spore en nedbrydning af social arv. Det er svært påviseligt, men når elevernes selvværd højnes, sker der samtidig en selvstændiggørelse og et mod, der aflæses i børnenes adfærd. Holdtimer vurderes af lærerne som mindst lige så effektive som almindelige deletimer. Holdtimerne er fleksible, kan tilrettelægges efter elevernes behov og er ikke bundet op på bestemte tider, da der er flere lærere på hver årgang, der har holddelingstimer. Herved øges fleksibiliteten. Selvværdet hos eleverne arbejder vi aktivt med på mange planer: Den anerkendende tilgang til børn, styrkelsen af det fysiske område med indsatsområdet kost, motion og bevægelse samt motorik. Vi kan se glæde og stor vilje til at deltage hos eleverne. Side 9 af 22

10 6.2. Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Ved indstilling til undervisning i dsa benyttes sprogscreeninger, der er foretaget i børnehaveklassen, klasselærerens observationer af de tosprogedes faglige og interaktionsmæssige forhold samt de tosprogede læreres og dsa-lærernes samlede vurdering af elever, der tidligere har haft dsa. Der hvor undervisningen i dsa fungerer som et led i den almindelige undervisning, udarbejdes der handleplaner i samarbejde med de enkelte lærere i klassen og dsa-læreren. Evalueringen af undervisningen og eleverne foregår i et tæt samarbejde mellem disse parter. Elevplaner udarbejdes ofte i fællesskab, hvormed der bliver taget højde for elevernes specifikke problemer i forhold til de faglige mål. Undervisningen i dsa foregår som basis- eller supplerende undervisning for de elever, der ikke har eller kun i begrænset omfang har kendskab til dansk. Undervisningen varetages af dsa-lærere eller tosprogede lærere, ud fra den enkeltes behov. Der laves handleplaner ud fra tosprogsfaglige og pædagogiske mål, som gør eleverne i stand til hurtigt at blive fuldt integreret i klassen. Der udarbejdes elevplaner for de enkelte elever for at kunne vurdere den progression, der er i elevens kompetenceudvikling. Disse handleplaner og vurderinger drøftes med elevernes forældre i et tæt forældresamarbejde, som er et vigtigt grundlag for at tilgodese kravet og hensynet til de tosprogede elevers sociale og kulturelle baggrund Lærernes uddannelse 6.4. Midler anvendt på kompetenceudvikling 6.5. Trinmålsevaluering For at styrke fokus på faglighed og evaluering har skolerne i flere år indsendt et skema, hvor der på klassetrinsniveau opgøres, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Disse opgørelse er ikke beregnet til offentliggørelse, men bruges til faglige drøftelser lokalt på skolen og mellem skolens ledelse og skolechefen. På skolernes arbejdes der målrettet og systematisk med trinmålene. Trinmåls-evalueringen diskuteres på teammøderne og i teamsamtalerne med skoleledelsen. Endvidere indgår de i skoleledelsernes og skolelederens kontraktsamtale med forvaltningen Resultater af nationale test Der er ikke afholdt nationale test i indeværende skoleår 7. Rummelighed Rummelighed er det andet af de tre hovedområder i Gladsaxe Kommunes skolepolitik og udgangspunktet for alle initiativer på dette område er den forståelse af rummelighedsbegrebet, der er formuleret i kommunens skolepolitik. Rummelighed i Gladsaxe Kommunes skoler handler om at tilbyde fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. I dette afsnit beskriver skolerne indsats og status, samt planer for de kommende år og de forventede resultater heraf. Side 10 af 22

11 7.1. Indsats på området Skolens indsats på området Buddinge Skole I Grundlaget for Buddinge Skole er beskrevet det værdigrundlag, som danner basis for skolens virksomhed. Forældre og elever kan klart og tydeligt se, hvad vi forventer af dem, og hvad de kan forvente af skolen, dvs. lærere, pædagoger og skoleledelse, hvis de vælger at indmelde deres børn på Buddinge Skole. Inden for området Rummelighed kan bl.a. læses, at skolen massivt satser på den forebyggende indsats på såvel det faglige som det socio-emotionelle område. Endvidere har vi udarbejdet en mobbepolitik, som vi i så høj grad som muligt forsøger at efterleve, og vi har iværksat forskellige tiltag for at medvirke til at nedbryde den negative sociale arv. Denne mobbepolitik er i år revideret af skolebestyrelsen. Vi har derudover - som en del af den kommunale plan om rummelighed - lagt og påbegyndt en plan for runmmelighed på Buddinge skole. Planen beskrives i punkt 7.3., men vi er startet med kompetenceudvikling blandt lærerne Status Grundlaget for Buddinge Skole beskriver, hvordan skolen bevidst arbejder med at opøve elevernes selvstændiggørelse og ansvarlighed. Blandt skolens personale er der en årelang tradition for, at så mange børn som muligt skal kunne rummes i den almindelige undervisning. Elever med forskellige vanskeligheder visiteres gennem skolens kompetencecenter, som omfatter områderne dsa, specialundervisning og AKT, således at eleven kan få den mest optimale hjælp i situationen. Den forebyggende indsats: Læs og Løb samt Regn og Hop se afsnit 7.3 Sundhedspolitik I børnehaveklassen arbejdes systematisk med fonologisk opmærksomhed under vejledning af skolens ene læsevejleder Skolens to læsevejledere arbejder med indskoling og faglige læsekurser Lærere og pædagoger i indskolingen arbejder meget tæt sammen om at spotte de elever, der har faglige og/eller sociale problemer, bl.a. trin for trin og legepatrulje, og skolen har som indsatsområde kost, motion og bevægelse Alle børn screenes af fysioterapeut og motoriklærer. Udvalgte børn tilbydes ekstra motorikundervisning. Den foregribende indsats: På alle klassetrin gives 60 timer årligt til fleksibel holddannelse, der sikrer differentieret undervisning På klassetrin gives 60 timer årligt til lektieskub, der kan være med til at nedbryde den negative sociale arv Skolen har uddannet tre SE-vejledere (to lærere og en pædagog). Den foregribende/indgribende indsats: Elever med særlige vanskeligheder visiteres gennem skolens kompetencecenter til en individuel tilrettelagt specialundervisning alene eller på små hold En af skolens AKT-lærere inddrages i hele klasser eller med enkelte elever. Med den massive indsats på læseindlæringsområdet har skolen forbedret de yngste elevers læsefærdigheder mærkbart. Læsevejlederens support af lærerne, og lærernes specialisering i indskolingsområdet har vist sig at bære frugt. Side 11 af 22

12 Faglige læsekurser for alle elever på mellemtrinnet har ligeledes forbedret elevernes kunnen på dette område, og skolen har derfor yderligere uddannet en læsevejleder til de ældre klasser. Brug af lektieskubtimer har været en stor succes. Både forældre og elever har været glade for ordningen, og elever, som tidligere sjældent fik lavet deres lektier, får det nu gjort i større omfang, og har derfor bedre mulighed for efterfølgende at deltage aktivt i timerne. I udskolingen har de tre årgange lavet fælles lektieskub, hvilket giver mulighed for flere timer om ugen, og for at der kan være faglærere til stede til gavn for eleverne. I flere tilfælde har også tosprogede elever haft glæde af lektieskubtimerne, hvor de kan få hjælp til den mere forståelsesmæssige side af lektielæsningen. Da rummelighed ikke kun handler om at hjælpe elever med vanskeligheder, giver vi også lektieskub til særlig dygtige elever, som måske ikke får udfordringer nok i den almindelige undervisning. AKT-lærernes opgaver er mangeartede, og erfaringen har vist, at arbejdet i høj grad har båret frugt Indsatsområder de kommende år Vi oplever på Buddinge som på andre skoler stadig større udfordringer med hensyn til elever, der udfordrer lærere og kammerater med en adfærd, der virker provokerende og forstyrrende for undervisningen og de andre børn. Denne gruppe af børn vil formodentligt blive større, - i og med vi vil få tilført flere støttekrævende børn, som kan have sådanne karakteristika. Vi oplever blandt de ansatte et stort behov for et fælles beredskab, en fælles viden om de problemer, børnene har, og et "regelsæt" for de voksnes måde at agere på i relation til disse problemer. Denne fælles forståelse vil kunne skabe en tryghed blandt de ansatte. En fælles uddannelse for hele personalet vil muliggøre denne fælles forståelse. Af mere praktisk karakter udbygger vi AKTfunktionen ved at uddanne flere AKT-lærere for at kunne yde kollegial hjælp og supervision samt at lave en forebyggende og foregribende indsats overfor børnene. AKTlærerne udarbejder handlingsplan i samarbejde med klasselæreren for den enkelte elev og elevgrupper Forventede resultater 1: Vi omlægger støtten til de enkeltintegrerede elever ved at: - uddanne flere AKT-lærere - tilrettelægger støtten fleksibelt - laver systematiske, forebyggende kurser for alle kasser Vores antaglese er, at det vil medføre: - bedre kvalificeret hjælp til støttekrævende børn - pædagogisk udvikling på skolen Vi forventer følgende resultater: Side 12 af 22

13 - tegn i eleverne (blød evalueringl) - færre konflikter (blød evalueringl) - kurser på alle klassetrin (målbar evalueringl) - aflastning af den enkelte lærer (blødevaluering) Buddinge Skole 2: Vi afvikler et skolekursus med følgende delelementer: - lpmodellen - ADHDviden - positiv psykologi - "fælles sprog" - "fælles handlemønstre" Vores antagelse er, at det vil medføre: - kollegial vidensdeling - højne fagligheden - skabe en øget bevidsthed om det forpligtende fællesskab - øget undervisningsdifferentiering Vi forventer følgende resultater: - at allerede eksisterende differentiering og videndeling bliver italesat og udviklet ved at lægge disse områder ind i strukturerede rammer inden for gangsteams og fagteams - en sikring af fælles viden. 8. Trivsel og samarbejde Skolepolitikkens tredje område handler om "Trivsel og Samarbejde". Under dette område beskrives de aktiviteter, som handler om børnenes, forældrenes og personalets trivsel, og resultaterne heraf Indsats på området Elever og personale på Buddinge Skole, skal være glade for skolen og stolte af den. De skal glæde sig til at komme i skole, fordi det er et trygt og rart sted at være. Børn skal opleve, at de voksne tager sig tid, er opmærksomme og nærværende. Vi lægger vægt på, at det enkelte barn får mulighed for at: opleve trivsel og glæde ved at lære arbejde selvstændigt, kreativt og eksperimenterende fagligt og tværfagligt videreudvikle nysgerrighed, spontanitet og lyst til at lære styrke selvværdet gennem skolens mangfoldighed deltage aktivt i undervisningen, herunder have medindflydelse på mål og tilrettelæggelse styrke den sociale udvikling gennem samspil med andre. Vi vil gøre eleverne selvstændige og ansvarlige. Vi lægger tilsvarende vægt på, at alle ansatte har mulighed for at: udnytte deres faglige og personlige kompetencer indgå i et kollegialt, omsorgsfuldt teamsamarbejde udnytte kollegial supervision. Alle børnehaveklasser får en venskabsklasse ved skolestart. De store elever skal på denne måde være rollemodeller for de mindre og være med til at give dem en god start på skolelivet. Klassen Side 13 af 22

14 og årgangen er elevernes base. Klassefællesskab og årgangsteam giver tryghed, tydeligt tilhørsforhold og fornemmelse for demokrati og medindflydelse. Vi opretholder vores faste traditioner. Hvert år har vi 8-10 fælles aktiviteter, der involverer elever fra mange eller alle klassetrin. Klasserne har på skift ansvaret for planlægning og afvikling af disse arrangementer. Vi har særlig opmærksomhed på alle skift, som kan påvirke eleverne. Det gælder børnehave - SFO - klub og det gælder undervisnings- eller lærerskift. Vi tager hånd om eleverne, så de oplever struktur og faste rammer gennem skiftet. Skolen har en god omgangstone, alle taler pænt, hilser, tager hensyn og viser respekt for hinanden. Vi bruger aktivt skolens trivselspolitik, som er en del af klassernes sociale årsplaner. Trivselspolitikken medvirker til at styrke elevernes sociale udvikling og modvirke mobning på skolen. Vi motiverer i alle sammenhænge eleverne til at gøre deres bedste og vise for andre, hvad de har lært eleverne må gerne være stolte og opleve glæden ved at lære. Skolens MED-udvalg har udarbejdet personalepolitiske retningslinjer, f.eks. alkoholpolitik, stresspolitik, voldspolitik mm. I praksis betyder målsætningen om lærere og pædagogers udnyttelse af kompetencer, at vi i skolens ledelse ved fagfordelingen er meget bevidste om at sikre, at ingen underviser i fag, som de ikke er fagligt kompetente til. Ved vores sammensætning af de selvstyrende teams er vi meget opmærksomme på den faglige kompetence og samtidig har vi blik for den personlige diversitet. Vi har valgt en struktur og organisering, der sikrer, at alle bliver hørt og får muligheden for medindflydelse. Dette sker i skolens forretningsudvalg, der består af en koordinator for hver årgang, og via pædagogiske råds møder for alle ansatte UMV-undersøgelse og -handleplan Der er udarbejdet en trivselspolitik, som findes på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen har revideret den i juni Vi opfatter det at sikre arbejdsmiljøet som en forpligtelse for alle. I 2008 havde vi uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, og her fik skolen en grøn smiley. Elevrådet har netop afsluttet en undervisningsmiljøundersøgelse i fra klasse. Undersøgelsen brugte materiale fra DCUM som udgangspunkt, og elevrådsrepræsentanterne besluttede i fællesskab, hvilke områder, der skulle fokuseres på. Elevrådet valgte specifikt at spørge ind til følgende områder: 1. Generel tilfredshed 2. Klassen og kammeraterne 3. Timerne og undervisningen 4. De fysiske rammer 5. Konflikter Inden for alle områder viste resultaterne en tilfredshed over eller langt over middel. Den laveste score (5.3, hvor 5 er middel) viste sig på området "Konflikter" og især på underpunkterne "Grimt sprog" og "Mangel på respekt for hinanden". En handleplan, der tager højde for en løsning på de problemer, eleverne peger på: Side 14 af 22

15 - problemfelterne er drøftet i elevrådet, som har besluttet, at det skal tages op til debat og problemløsning i alle klasser ca. 1 gang om måneden. Elevrådet vurderer nemlig, at problemet for det meste findes inden for egen klasse. - Skolebestyrelsen har taget højde for de to problemfelter i deres nylige revidering af trivselspolitikken Resultatet af den tidligere handleplan på området: - Der er blevet produceret meget "elevkunst", som er hængt op rundt omkring på skolen - Elevrådet har besluttet og selv været med til at opmale forskellige legeområder udendørs Forældretilfredshedsundersøgelse Kompasundersøgelsens resultater viser et marginalt fald i forældretilfredsheden med Buddinge Skole alt i alt. Vi ligger dog stadig pænt over gennemsnittet for alle skoler i Gladsaxe. De områder, hvor skolen ligger under gennemsnittet, er: - Børnenes trivsel, - lærernes evne til at skabe et godt arbejdsklima - skolens evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder. Disse områder har vi haft stort fokus på de seneste år. Efter, at der blev indført frit skolevalg, har vi haft en stor tilgang af elever til især de ældre årgange - og mange af disse elever har haft store adfærdsmæssige problemer med i rygsækken. Netop denne kendsgerning har haft stor betydning for ovennævnte 3 områder. Fra skolens side har vi taget forskellige initiativer for at imødegå problemet: - Vi har gennemført en DCUM undersøgelse blandt alle eleverne for at afdække deres mening om problemerne. Det viste sig, at de ikke finder problemerne så store som deres forældre gør. - Skolebestyrelsen har revideret skolens trivselspolitik mhp. at forbedre børnenes trivsel. - Skolen har planlagt et større kursus for at gøre lærere og pædagoger mere kompetente til at rumme alle typer elever i deres klasse/sfo-gruppe. Buddinge Skole ligger heldigvis meget fint i mange af de øvrige områder i undersøgelsen. Det er vi glade for, og vi vil naturligvis fortsat arbejde for dette gode standpunkt. Side 15 af 22

16 9. Tal og fakta Denne del af rapporten indeholder de tal, som tidligere stod inde i afsnittene i rapporten. Samlede tabeller for skolevæsenet og beskrivelse af opgørelsesmetode kan læses i hovedrapporten for hele skolevæsenet. T1 Elev- og klassetal Elevtal Klasse ta l Klasse kvotient Børneha vekla sse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt BKF T2 Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen specialgrupper T3 Antal elever pr. lærer Udgift 2008/09 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Buddinge skole I alt for kommunen BKF T4 Andel af elever, der går i SFO Udgift 2008/09 Elevtal Udgift pr. elev Udgift/elev Buddinge Skole I alt for kommunen BKF T5 udgifter pr. elev Udgift 2008/09 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Buddinge skole I alt for kommunen T6 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2008/09 Elevtal Udgift pr. elev Udgift/elev Buddinge Skole I alt for kommunen BKF Side 16 af 22

17 T7 Antal elever pr. nyere computer Buddinge Skole Generelt Antal elever i alt 600 Antal undervisningscomputere anskaffet i Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 40 Fælles nærområder 22 Computerrum 0 Transportabelt 100 Bibliotek 17 Andet 0 Antal undervisningscomputere i alt 179 Antal elever pr pc 3,4 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 84 4 år 33 5 år eller ældre 62 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 62 Trådløst 117 Undervisningscomputere med adgang til internet 100% Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 5,1 Skolen T8 Personaleomsætning Lærere, Heraf uddannede 53 Fratrådte 1 Tiltrådte 1 Lærer-omsætning 2% Pædagoger, Heraf uddannede 20 Fratrådte 1 Tiltrådte 1 Pædagog-omsætning 5% T9 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 44, ,50 675,02 0,40 BKF T10 Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt Undervisningstimetal i Aflyste undervisningstimetal 4 uger undervisningstimer Buddinge Skole BKF Side 17 af 22

18 T11 Lærernes uddannelse Buddinge Skole %-del for faget Billedkunst l l l k l l l l k l l k l 93 Biologi l l l l l l l l 100 Dansk l l l l l l l l l l k l l l l l l l l l l l l l l 100 Engelsk l l l l l l l l l l l l l l l l l l l 100 Fransk l l l l l l l l 100 Fysik/kemi l l l l l l l l 100 Geografi l l l l l l l l 100 Historie l l l l l k k l l l l k k k k l l l l 100 Hjemkundskab l l l l l l 100 Håndarbejde l l l l l 100 Idræt l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l 100 Kristendomsk. l k k k l k k k l l k k k k k l l l k l l l 100 Matematik l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l 100 Musik l l l l l l l k k l l l l l l l l 100 Natur/teknik k k l l l l l k l l k l l l l l l 100 Samfundsfag l l l l l 100 Sløjd l l l l l l 100 Tysk l l l l l l l l 100 % del på klassetrin , Skolen 1. kl. T12 Midler anvendt på kompetenceudvikling 2. kl. 3. kl. 4. kl. Dec. Udgifter Centrale udgifter Udgift 2008/2009 Antal lærere Udgift pr lærer Buddinge skole TOTAL BKF T13 Dansk som andetsprog Andel af fremmedsprogede Klassetrin Elever i alt 2-sprogede elever 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl 34 5 I alt 599 Skolen 61 Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Side 18 af 22

19 Klassetrin Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisning i DSA 1 Buddinge Skole Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA 2 Bh.kl 1 1. kl 3 2. kl 1 3. kl 4. kl 5. kl kl kl 1 8. kl 1 9. kl 1 I alt 2 Skolen 12 Organisering af undervisningen Klassetrin Som integreret del af undervisningen, hvor fag-læreren benytter andetsprogspædagogiske metoder Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Bh.kl 1 1. kl 3 2. kl 3 3. kl 4. kl 5. kl 2 6. kl 2 7. kl 1 8. kl 1 9. kl 1 Skolen 1) Basisundervisningen tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. 2) Supplerende undervisning i DSA er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i DSA. Lærere i Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? 4 Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? 3 4 Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA (mindst 30 timer)? 4 Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav 200 3) Med tilsvarende kompetencer regnes den grundlæggende efteruddannelse i DSA (2x120 timer) eller pædagogisk diplomuddannelse i DSA. Side 19 af 22

20 T14 Specialundervisning Skolens forebyggende indsats Kort beskrivelse af den forebyggende indsats Buddinge Skole Vi har kursusforløb i forskellige emner, eksempelvis faglig læsning, lagt i faste rammer, Antal timer til der anvendes til forebyggende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige Skolen Skolens foregribende indsats Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Skolen Skolens indgribende indsats Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den almindelige Hjælpen gives Andet (angiv hvilket) klasse få timer ugentlig inde i klassen 46 3 Antal timer til der anvendes til indgribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige (individuelt tilrettelagt specialundervisning) kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Skolen T15 Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag FSA Dansk, Læsning 4,4 Dansk, Retskrivning 5,1 Dansk, Skr. fremstilling 5,6 Dansk, Orden 5,0 Dansk, Mundtlig 5,3 Matematik, Færdighed 7,1 Matematik, Problem 6,9 Engelsk, Skriftlig 6,1 Engelsk, Mundtlig 4,8 Tysk, Mundtlig 0,0 Fransk, Mundtlig 0,0 Fysik/kemi, Praktisk/mund 3,9 Biologi, Skriftlig 7,2 Geografi, Skriftlig 5,6 Historie, Mundtlig 0,0 Samfundsfag, Mundtlig 6,0 Kristendomskundskab, Mundtlig 0,0 Obligatorisk projektopgave 7,0 Faget er ikke udtrukket BKF T16 Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Side 20 af 22

21 Side 21 af 22

22 T17 Elevers fravær Klassetrin Elever S U L S/E U/E L/E I alt ,6 0,0 2,6 8, ,8 3,4 6,6 17, ,8 0,9 2,2 12, ,9 0,7 2,7 7, ,6 0,1 1,4 8, ,0 5,6 1,1 12, ,6 0,6 2,5 10, ,3 2,4 5,3 16, ,5 0,1 4,2 13, ,8 4,4 3,4 15,6 I alt ,4 1,7 3,3 12,4 Buddinge ,3 0,8 3,0 11,2 Kommunen ,6 1,6 2,4 9,5 Forældretilfredshedsundersøgelse Der beskrives ikke resultater for den enkelte skole. Resultaterne på kommuneniveau kan ses i hovedrapporten Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne tabel vil kun indgå i den kommunale kvalitetsrapport BKF /UU-nord Trinmåls-evaluering Skolen indsender skema, indgår ikke pga. aftale om fortrolighed Afsnittet udgår i skolerapporterne, men nævnes i hovedrapportens tekstdel vedrørende det faglige niveau Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der er ikke afholdt nationale test i år Side 22 af 22