Land. inspektøren. Anne Mette stortrives som kommunal planlægger. Fokus Jordfordeling målrettet, multifunktionel og helt central i ny jordreform

Transkript

1 Juni 2018 Land inspektøren 3 Anne Mette stortrives som kommunal planlægger Fokus Jordfordeling målrettet, multifunktionel og helt central i ny jordreform FIG-kongres: Solide danske aftryk i Istanbul Fotogrammetri: De store fisk åd de små OK18: Bedste resultat i mange år 60. årgang

2 Årets landinspektørmesterskab for golfspillere afholdes fredag d. 14. september med forventet første start kl og med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse. Matchen afvikles i år på Golfklubben Lillebælts fine bane ved Middelfart og matchkomiteen håber på et lige så flot fremmøde som i Turneringen afvikles som almindelig individuel stableford med fuldt handicap, en holdmatch samt indlagte spurtpræmier til nærmest flag på udvalgte par 3 huller. Der dystes som tidligere om retten til at opbevare Den Gyldne Kølle til næste match og naturligvis fornøjelsen ved at arrangere matchen det efterfølgende år. Alle medlemmer af Ddl samt personer med beskæftigelse inden for faget kan deltage i matchen samlevere og ægtefæller er også meget velkomne. Gyldigt DGU-kort er dog et krav. Seneste tilmelding: Fredag d. 7. september. Tilmelding skal ske til: Søren Persson, sp@landsyd.dk Oplys navn, mailadresse, evt. ønske om leje af buggy, antal spisende samt DGU-nr. Der kan forventes en greenfee på ca. 200 kr. og noget tilsvarende for menuen til fællesspisningen. Den Gyldne Kølle 2018

3 INDHOLD 28 Landinspektøren Nr. 3 / juni årgang 5 8 Anne Mette har skrottet sine fordomme Ny serie: Næsten 400 landinspektører er ansat i det offentliges tjeneste, hvor de løser vidt forskellige opgaver. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder Anne Mette Kjær, der stortrives som planlægger. 14 Jordfordeling er både målrettet og multifunktionel Jordfordeling er hot stuff for tiden. Artiklen gør grundigt rede for jordfordelingens alsidighed og målrettethed, og slår på tromme for, at værktøjet fortsat udvikles. 22 Jordfordeling står centralt på vej mod ny jordreform En landsdækkende jordreform er svaret på de mange politiske mål og ønsker for anvendelse af Danmarks areal. Med afsæt i tre Collectice Impact-pilotforsøg ser artiklen på perspektiverne ved brug af multifunktionel jordfordeling. 28 Indtryk fra Istanbul FIG-kongres: Solide danske aftryk på årets store, globale landinspektørtræf, som bød på hundredvis af præsentationer og netværksmuligheder på tværs af landegrænser. 35 De store fisk åd de små Kortlægning: Læs historien om, hvordan landinspektørernes initiativer inden for fotogrammetrisk kortlægning i Danmark med tiden blev overtaget af de store ingeniørfirmaer. Kort og godt 4 Leder: Hvad tænker foreningen om Collective Impact? 5 Kort nyt 34 Bogomtale: Best Practices 3D Cadastres 45 Bestyrelsen Plus 46 FoFoDaLa Nyt 47 Ejendomsjura: Nye domme og afgørelser 48 Nyt job: Trine Gram Overby 50 Efteruddannelse og medlemsnyt 51 Klumme: Fra sildesalat til vindersag 38 Et lille kærligt puf Nudging: Mennesker er irrationelle væsner, der mest effektivt anspores til at gøre det hensigtsmæssige, hvis vi nudges til det. En metode, som også trafikog byplanlæggere har øje for. 42 Bedste overenskomstresultat længe OK18: Hvad kom der ud af de langvarige overenskomstforhandlinger på det offentlige område? ALF-formanden opsummerer resultaterne med særlig fokus på landinspektører LANDINSPEKTØREN 3

4 Leder Tekst: TORBEN JUULSAGER, formand for DdL Hvad tænker foreningen om Collective Impact? kom godt i gang med Collective Impact sådan lyder overskriften i Julie Hjerl Hansens artikel i Altinget den 25. april Det er en kort introduktion til arbejdsformen Collective Impact, som bliver anvendt til at løse komplekse samfundsproblemer i fællesskab. Med Collective Impact samarbejdes der på tværs af sektorer hen imod en række fælles, langsigtede og målbare mål. Realdania har implementeret arbejdsmetoden inden for en række store samfundsmæssige problemfelter. I Collective Impact-gruppen Det åbne land som dobbelt ressource sættes fokus på anvendelse og udvikling af det åbne land, hvor målsætningen er at sikre, at brugen af det åbne land gavner landbrug, natur og vandmiljø og samtidig skaber bedre muligheder for attraktive landdistrikter og friluftsliv. Ambitionerne er store, og målsætningen er i 2022 at udrulle den største jordreform siden landboreformerne for 200 år siden. Målrettet og multifunktionel jordfordeling indgår som et helt centralt redskab. Selvfølgelig! Julie Hjerl Hansen peger i sin lynguide på en række nyttige spørgsmål, som man bør stille sig selv inden man kaster sig ud i en Collective Impact-indsats for at løse et komplekst samfundsmæssigt problem. I forhold til den konkrete nationale udfordring omkring flersidig og bæredygtig anvendelse af arealressourcerne er det relevant at spørge sig selv, om de rigtige rammebetingelser er på plads. For at opnå det rigtige impact er det nødvendigt at tilpasse og udvikle: Professionel kapacitet opgradering og mobilisering af professionelle ressourcer til planlægningsprocessen under involvering af kapacitet fra både den private og offentlige sektor. Collective Impact er en rigtig og bæredygtig tilgang til løsning af de udfordringer, der eksisterer omkring prioritering og anvendelse af arealressourcerne i Danmark. Landinspektørprofessionen kender, om nogen, værdien af helhedsorienteret og dialogbaseret ejendomsudvikling. Landinspektørforeningen understøtter både den aktuelle opbygning af arbejdsmetoden og den strategiske kapacitetsopbygning på alle områder. vi synes, det er en god ide! Læs mere om jordfordeling side Lovgivningen skal understøtte multifunktionelle formål med jordfordeling. Økonomiske støtteordninger national økonomisk støtte til jordopkøb og tilskud til jordfordeling. Datagrundlaget revitalisering af Det grønne Danmarkskort. Forvaltningskulturen opbygning af kommunernes forvaltningskultur til facilitering af Collective Impact. Planlægningskulturen udvikling og opbygning af en bindende planlægning for udvikling af det åbne land / landdistrikterne. Landinspektøren Nr. 3 / juni årgang Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL s holdning. Gengivelse af artikler fra Landinspektøren er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Udgiver: Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge København V Tlf ddlredaktion@ida.dk landinspektøren.dk ISSN nr.: ISSN ISSN (online) Redaktør: Torben Lund Christensen Layout: Jesper Lind Jans, 10 Grafisk Design & Forlag Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer og stillingsannoncer: DG Media as Tlf epost@dgmedia.dk Udgivelser: Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Uge 37, 2018 Deadline for artikler i 2018: Onsdag d. 15. august Onsdag d. 26. september Onsdag d. 14. november Bestillingsfrist for annoncer: Tirsdag d. 21. august Tirsdag d. 2. oktober Tirsdag d. 20. november Oplag: stk. Medlem af Danske Medier. Forsidefoto: Landinspektør Anne Mette Kjær synes, hendes job som planlægger i Ringkøbing-Skjern Kommune er både afvekslende og ansvarsfuldt. Læs mere side 8. Foto: Jørn Deleuran 4 LANDINSPEKTØREN

5 kort nyt V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR JUBILÆUM Stor fejring af professionens 250-års jubilæum Danmarks to første landinspektører blev udnævnt af kong Christian VII tilbage i I år kan professionen dermed fejre 250 års jubilæum, og det kvarte årtusind bliver markeret ved et stort arrangement i Aalborg fredag den 24. august. Dagen vil blandt andet byde på festtale, reception, en række udstillinger, workshops og havnevandring. Både energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har meldt deres ankomst til arrangementet. Der arbejdes lige nu med at finpudse dagens endelige program, som bliver meldt ud, så snart det er klart men sæt allerede nu kryds i kalenderen ud for den 24. august. Det er Den danske Landinspektørforening, der i samarbejde med Aalborg Universitet, Geodatastyrelsen og Praktiserende Landinspektørers Forening står for jubilæumsarrangementet. PLANLÆGNING Byplanhåndbogen i opdateret udgave Dansk Byplanlaboratorium er ved at lægge sidste hånd på en ny, ajourført version af Byplanhåndbogen. Bogen, der udkom første gang i 2009, indeholder en oversigt over plansystemet på grundlag af planloven, samt forklaringer til en lang række ord og begreber, der bruges i kommune- og lokalplanlægning. Den er et godt redskab for både borgere, politikere og planlæggerne i kommunerne samt studerende. Da der siden bogen udkom første gang, er sket væsentlige ændringer i planloven og på en række andre områder, er den nu ved at blive ajourført. Byplanhåndbogen vil blive udgivet både som bog og i en pdf-udgave, som vil kunne hentes på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside: Planen er, at den nye version af Byplanhåndbogen udgives inden sommerferien. FOFODALA Ny studenterobservatør i DdL-bestyrelsen De studerende har skiftet repræsentant i DdL s bestyrelse. Ny på posten er Camilla Knudsen fra 4. semester i Aalborg. Hun afløser Mathias Bo Nielsen fra 8. semester i København. Camilla er 21 år, og hun fortæller, at hun har valgt landinspektøruddannelsen fordi hun synes, juraen inden for arealforvaltning og planlægning er spændende, og fordi faget kombinerer teori og praksis. Desuden lægger hun vægt på, at uddannelsen er alsidig, og dermed giver masser af muligheder, når man er færdiguddannet. Hun er aktiv i FoFoDaLa, fordi hun gerne vil bakke op om et godt studiemiljø, både socialt og fagligt. I DdL-bestyrelsen håber hun at kunne bidrage til et godt samarbejdet mellem studiet og landinspektørerhvervet. Læs flere nyheder fra landinspektørstudiet på side 46. UDDANNELSE Markant flere har søgt via kvote 2 Det ser positivt ud for årets optag på landinspektøruddannelsen i hvert fald bedømt ud fra antal ansøgere via kvote 2. Da fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2 udløb den 15. marts havde i alt 47 personer søgt om optagelse på landinspektørvidenskab. Det viser en opgørelse fra Aalborg Universitet. Tallet er væsentlig højere end de tilsvarende tal for de foregående år, hvor der var 25 ansøgere i 2017, 26 i 2016, og 21 i Årets kvote 2-ansøgere fordeler sig med 27 ansøgere i Aalborg og 20 i København. Ud af årets 47 kvote 2-ansøgere har 21 søgt landinspektørvidenskab som 1. prioritet. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser via kvote 1 er torsdag den 5. juli kl UNDERSØGELSE Landinspektørundersøgelse 2017 er lige på trapperne Hvilke arbejdsopgaver udfører landinspektører? Hvad er deres jobmæssige funktion? Og hvor meget efteruddannelse tager de? Det er nogle af de spørgsmål som Landinspektørundersøgelse 2017 skal hjælpe med at kaste lys over. Foreningen har gennemført lignende undersøgelser hvert tiende år siden Nu er tiden kommet til at få dokumenteret den faglige situationen som den så ud ved udgangen af Undersøgelsens resultater vil give foreningen og medlemmerne mulighed for fortsat med disse øjebliksbilleder hvert tiende år at følge medlemmernes faglige udvikling på et overordnet niveau. Det er et godt redskab som foreningen kan bruge i indsatsen for professionens faglige udvikling, herunder sikring af en stadig tidssvarende uddannelse og efteruddannelse. Undersøgelsen omfatter alle erhvervsaktive medlemmer af foreningen og sættes i gang mandag den 18. juni og foreløbig et par uger frem LANDINSPEKTØREN 5

6 kort nyt JORDFORDELING Politisk medvind til jordfordelinger Flere dyr og planter skal overleve. Det er overskriften på det fælles naturudspil som Socialdemokratiet og SF for nylig lancerede. De to partiers udspil, der lægger op til, at Danmark skal have mere vild natur og flere urørte skove, indeholder syv hovedpunkter. Et af punkterne lyder således: Bedre muligheder for jordfordelinger. Bl.a. ved at afskaffe tinglysningsafgiften i forbindelse med jordbytte, en national afdækning af, hvor jordfordelinger kan gennemføres, og midler til opkøb af jord. Udspillet er endnu et konkret eksempel på den opmærksomhed og velvilje, der fra et bredt politisk spektrum er kommet på jordfordeling som et brugbart redskab til at opnå en lang række gevinster i landskabet. Læs mere om jordfordelinger her i bladet i formandens leder samt i artiklerne på side PROFILERING Brandingkampagnen fortsætter med nye initiativer Når togrejsende i juni læser i DSB s magasin Ud & Se, vil de støde på en annonce med landinspektør Andreas Kudsk Jensen foran Amager Bakke den meget omtalte Bjarke Ingels-bygning med skibakke på taget. Annoncen er et led i Den danske Landinspektørforenings løbende brandingkampagne, som også på andre områder byder på nyt indhold. Det gælder materiale, Jordfordelinger er et af de virkemidler, der skal skaffe mere vild natur i Danmark, ifølge politisk udspil. der er målrettet direkte til unge, potentielle stud.geom.ere, herunder nye youtube videoer. Også gammeldags plakater, bl.a. af annoncen med Majbrit Juel Hammelsvang og dronen, vil blive hængt op på ungdomsuddannelser. Derudover er brochuren Først kom ideen, så kom landinspektørerne blevet opdateret med to nye opslag med landinspektørstuderende, bl.a. den her viste Fra shipping til AAU-CPH med Christina Larsen fra 2. semester. 6 LANDINSPEKTØREN

7 Indkaldelse til Generalforsamling 2018 praktiserende landinspektørers forening Praktiserende Landinspektørers Forenings Faglig Dag og Ordinære Generalforsamling afholdes på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart Onsdag den 12. september 2018, kl Detaljeret program for dagen og dagsorden for generalforsamlingen offentliggøres senere. Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne Søren Ladegaard Andersen Af hensyn til mødeforplejning tilmelding til PLF Faglig Dag og Generalforsamling på senest den 22. august 2018 med oplysning om deltagelse i formiddagsarrangement, frokost og eftermiddagsarrangement. Eventuelle spørgsmål kan mailes til vbc@ida.dk SITECH DANMARK A/S Tel: TRIMBLE SITEWORKS LANDMÅLINGSSOFTWARE LANDINSPEKTØREN 7

8 JOB I DET OFFENTLIGE TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR FOTO: JØRN DELEURAN Ny serie: I det offentliges tjeneste Landinspektørfagets DNA er historisk tæt forbundet med rollen som privatpraktiserende landinspektør. I dag arbejder flertallet af landinspektører uden for landinspektørfirmaerne, og knap 400 svarende til næsten 40 procent af alle erhvervsaktive landinspektører er ansat i den offentlige sektor. Dette er første artikel i en ny serie, som sætter spot på nogle af de mange forskellige opgaver, landinspektører løser i det offentliges tjeneste. Anne Mette har skrottet sine fordomme Hendes drøm var egentlig at arbejde i en landinspektørpraksis og i hvert fald ikke på et støvet kommunekontor. I dag nyder landinspektør Anne Mette Kjær de varierede udfordringer og det ansvar, hun oplever i jobbet som fysisk planlægger i Ringkøbing- Skjern Kommune. n dag i det tidlige forår landede en mail i Landinspektørforeningens indbakke. I mailen foreslog landinspektør Anne Mette Kjær at sætte mere fokus på de mange spændende opgaver, der er for en landinspektør i det offentlige. Jeg tror, at man stadig har en meget konservativ opfattelse af, at myndighedsarbejde er meget støvet, skrev hun blandt andet. Vi valgte at tage hende på ordet, og drog til Ringkøbing for at høre, hvilke konkrete opgaver Anne Mette Kjær som kommunalt ansat planlægger løser der og hvordan hun oplever, det er at arbejde i det offentliges tjeneste. Støvet eller ej. Allerførst springer vi lige tilbage til Anne Mette Kjærs studietid på landinspektøruddannelsen i Aalborg. Undervejs på landinspektørstudiet oplevede hun nemlig, at privat ansættelse blev talt op, mens offentlig ansættelse ikke fik samme opmærksomhed. Og så kan man i øvrigt også blive ansat i det offentlige var lidt det indtryk man fik, erindrer Anne Mette Kjær. Det var nu også drømmen om at arbejde i en landinspektørpraksis, der i sin tid havde fået hende til at vælge uddannelsen. Den klassiske forestilling om det gode, afvekslende job med både kontorarbejde og arbejde ude i det fri. Og i første omgang gik hendes drøm også i opfyldelse, da hun efter uddannelsen fik arbejde hos daværende Landinspektørerne Syd I/S i Vejen. Men året efter kom finanskrisen, og så røg jeg ud, konstaterer hun. Hun fandt dog hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet igen hos Vejdirektoratets daværende Vejcenter Midt- og Vestjylland i Herning. Anne Mette Kjær er dermed et 8 LANDINSPEKTØREN

9 Anne Mette Kjær ved Planafdelingens store tavle, hvor alle afdelingens 18 medarbejderne har opsat sedler med de opgaver, de arbejder med lige nu. Efter trafiklysmodellen markerer hver enkelt også med en grøn, gul eller rød brik, hvor travlt man har lige pt. Afdelingen samles hver mandag morgen kort ved tavlen. På den måde har alle et godt blik for hinandens aktuelle opgaver og arbejdspres, og man kan byde ind, hvis en kollega er gået i rød. Tavlesystemet er med til at gøre medarbejderne meget selvledende og engagerede og vigtigst af alt man kan hjælpe hinanden der, hvor det brænder mest på, fortæller Anne Mette Kjær. skoleeksempel på, at landinspektørens brede faglige profil åbner op for mange forskellige jobmuligheder, både i den private og offentlige sektor og at det ikke er noget problem at skifte mellem de to sektorer. Fordommene stod i kø Inden hun selv fik job i først staten og siden en kommune, var hendes egne forestillinger om at arbejde i det offentlige i høj grad præget af gængse fordomme. Jeg havde nok en eller anden idé om, at det var et ret støvet sted at arbejde et sted, hvor der konstant blev holdt kaffepause, smiler hun. De tanker passer dog slet ikke med den hverdag, hun oplever som planlægger i Ringkøbing-Skjern Kommune med fagligt meget engagerede kolleger. Som planlægger har hun stor kontakt til mange faggrupper i kommunen, og et godt internt samarbejde på arbejdspladsen er derfor helt afgørende. Jeg føler mig privilegeret over at være omgivet af kolleger, der meget gerne vil sparre og videndele. Man kan altid tage fat i en anden planlægger eller i en fagmedarbejder, hvis man for eksempel skal vide noget om vand eller natur, siger hun og peger ud over storrumskontoret som planfolkene deler med bl.a. de naturfaglige medarbejdere. Stor tillid Ved den ene væg i storrumskontoret, er der en stor magnettavle. Sammen med alle planmedarbejdernes opgaver, hænger en Pippi Langstrømpe-figur og pynter på den hvide tavle. Hun er vores maskot her i afdelingen. Pippi sagde jo: Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! Og det er også vores motto, siger Anne Mette Kjær med et smil. I det hele taget er hun begejstret for den tillid som ledelsen udviser til medarbejderne: Tilgangen fra ledelsen til den enkelte planmedarbejder er: Det kan du sagtens. Det var også den tilgang jeg mødte i Vejcenter Midt- og Vestjylland, da jeg startede i den offentlige sektor. Det overraskede mig for eksempel, at jeg selv skulle skrive under på de afgørelser osv. som jeg skrev, også i ret vigtige sager. Det var jeg LANDINSPEKTØREN 9

10 JOB I DET OFFENTLIGE I den nye sø i Naturbydelen Ringkøbing K er der etableret en trækpram, og Anne Mette Kjær demonstrerer her, hvordan man nemt kan trække sig over på den modsatte side. K et i Ringkøbing K står i øvrigt for Kyst, Kant og Kvalitet, fortæller Anne Mette Kjær. Selskabet Ringkøbing K er et partnerskab mellem Realdania By og Byg, som ejer 75 procent af byudviklingsprojektet, og kommunen, der ejer de sidste 25 procent. ikke vant til fra tidligere ansættelser. Man vokser, når der bliver vist tillid til én. Anne Mette Kjærs afvekslende arbejdsopgaver skyldes ikke kun planlæggerjobbets indbyggede variation. Hun er nemlig ansat i en delt stilling, hvor hun, udover rollen som planlægger, også arbejder med jordforsyning, dvs. kommunens strategiske opkøb og salg af arealer. Jeg trives rigtig godt med varierede opgaver, understreger Anne Mette Kjær. Hun nævner i den sammenhæng, at det er kommet bag på hende, hvor stor en del af hendes job, der faktisk er udadvendt. Meget af hendes tid går med møder og andre former for dialog med kommunens borgere, bygherrer, interesseorganisationer som fx Danmarks Naturfredningsforening og andre parter. Særligt kontakten med borgerne fremhæver hun som en positiv del af jobbet: Det er borgerne, der ved, hvad de fede ting er i deres lokalområde, og det er fantastisk i samspil med borgerne at være med til at finde gode løsninger. Tovholder og sagsbehandler Vi forlader nu det alt andet end støvede kommunekontor i Ringkøbing, og rykker ud i den virkelighed, planlægningen reelt handler om. Anne Mette Kjær har udvalgt to konkrete udviklingsprojekter, vi skal se. To projekter, som både har stor betydning for Ringkøbing, og som fylder meget på hendes skrivebord. Første stop er Ringkøbings store byudviklingsprojekt, Naturbydelen Ringkøbing K, et 80 ha stort byudviklingsområde i byens sydvestlige udkant, blot et ejendomsmæglerstenkast fra Ringkøbing Fjord. Her skal 1000 boliger efter planen skyde op over de næste år. Tanken er, at naturen etableres først, derefter kommer boligerne. Allerede nu er der anlagt træstier så man kan gå tørskoet rundt i den lavereliggende del af området, og hvor der før var et engområde er der nu etableret en sø. I den modsatte ende af området står de to første af etape 1 s 36 enfamiliehuse allerede færdige. Anne Mette Kjær er kommunens tovholder på byudviklingsprojektet som skal indeholde blandede boligformer, herunder seniorbofællesskaber og tovholderfunktionen betyder kontakt til en lang række forskellige parter og mange bolde i luften, når attraktioner som bl.a. trækfærge, naturbase, wood henge osv. skal udvikles. Derudover står hun også for myndighedsdelen af projektet. Fx har en del af projektet krævet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Fremover bliver hendes arbejde med Naturbydelen mere præget af traditionelt lokalplanarbejde, når området der i sin helhed er dækket af en rammelokalplan bid for bid skal tages i brug. Som landinspektør føler hun sig godt rustet til at være tovholder og myndig- 10 LANDINSPEKTØREN

11 hedsperson på byens store byudviklingsprojekt: Jeg kan både trække på erfaringen med projektarbejde, på planlægningsdelen og på kendskabet til en lang række relevante lovområder. Bredden i uddannelsen gør, at jeg har en forforståelse, som kan bygge bro til andre fagfolk som arkitekter, biologer og ingeniører, konstaterer Anne Mette Kjær. Da et projekt som Naturbydelen er væsentlig mere omfattende end en traditionel planopgave, er Anne Mette Kjær gået i gang med en projektlederuddannelse, så hun fremover bliver endnu bedre klædt på til den type opgaver. Har banet vejen for Naturkraft Fjorden, havet, heden og den høje himmel i det flade landskab. Naturen er tydeligt til stede i Ringkøbing-området, og naturen er også centralt for det andet projekt vi besøger; Oplevelsescentret Naturkraft, som skal opføres et par kilometer udenfor byen i retning ud mod Søndervig. På denne dag er området stadig kun en flad mark, hvor entreprenørmaskiner er i fuld gang med at flytte jord og byggemodne. Men i 2020 skal en arena omkranset af en 18 meter høj cirkulær mur stå klar til at byde lokale og turister indenfor i Vestjyllands svar på Experimentarium eller Danfoss Universe med den væsentlige forskel, at Naturkraft skal vise den besøgende de naturkræfter, der er i spil i netop Vestkystområdet, hvor vind flytter klitter, skubber vandmasser og æder huse som der står på en planche, man kan læse på den udsigtsplatform, der er rejst på stedet, og hvor man kan følge byggeriet helt tæt på. Anne Mette Kjær er også kommunens tovholder på dette bette projekt, som private investorer og fonde samt kommunen samlet set har skudt ca. 250 mio. kroner i. Til forskel fra Naturbydelen Ringkøbing K, er kommunen ikke medejer, så her varetager Anne Mette Kjær udelukkende myndighedsopgaver. Opgaven med tilladelser og dispensationer begynder at ebbe ud, fortæller hun men det gør nu ikke så meget, indrømmer hun, for hun har haft mere end travlt i en længere periode. Jeg kan både trække på erfaringen med projektarbejde, på planlægningsdelen og på kendskabet til en lang række relevante lovområder. Bredden i uddannelsen gør, at jeg har en forforståelse, som kan bygge bro til andre fagfolk som arkitekter, biologer og ingeniører Anne Mette Kjær, landinspektør, Ringkøbing-Skjern Kommune Næste opgave er at få passet projektet bedre ind i den øvrige planlægning. Vi skal blandt andet have etableret stiforbindelse herud, så det bliver nemt for Ringkøbing bys borgere at komme ud og besøge den nye attraktion, forklarer Anne Mette Kjær. På tilbagevejen når hun også at nævne, at der er flere andre spændende planlægningsopgaver i kommunen udover dem hun arbejder med, fx Udviklingsplan Ringkøbing 2050, vindmølle- og biogas- planlægning, og store turismesatsninger som feriepark og Nordeuropas største badeland. Hvem sagde Udkantsdanmark? Tilbage på kontoret slår Anne Mette Kjær fast, at hun sagtens kan se sig selv i jobbet i en længere periode, inden hun følger op med denne slutreplik: Hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag, havde jeg søgt direkte til en kommune efter uddannelsen. Jeg er vild med den brede vifte af opgaver, jeg har, og jeg synes, jeg lærer noget nyt hele tiden. I dag er det bare en byggeplads på en flad mark et par kilometer uden for Ringkøbing. Men om to år står her efter planen et oplevelsescenter, Naturkraft, omkranset af en 18 meter høj cirkelformet mur. Anne Mette Kjær har udført det myndighedsarbejde, som har banet vejen for anlægget, og nu har hun taget hul på en helhedsplan, som skal binde byen og Naturkraft bedre sammen. Kort om Anne Mette Kjær Nielsen 36 år, kommer fra Tim lidt nord for Ringkøbing, hvor hun bor i dag. Uddannet landinspektør i 2007, herefter ansættelse hos Landinspektørerne Syd I/S i Vejen i 1½ år. Ansat i Vejdirektoratet i henholdsvis Herning og Aalborg fra 2009 til 2014, hvor hun skiftede til sin nuværende planlæggerstilling i Ringkøbing-Skjern Kommune LANDINSPEKTØREN 11

12 Foto: Henning Larsen/Martin Schubert

13 JUBILÆUMSfestdag i Aalborg Fredag den 24. august Foreningens fejring af 250 året for professionens fødsel Mød ministeren, borgmesteren, rektoren, direktøren og formanden! Udforsk udstillingerne om landinspektørernes fortid nutid og fremtid. Nyd det dejlige sommervejr fra havnemolen ved Createbygningen. Hør talerne, møde kollegerne, nyd frokostbuffeten, få et glas og en snack. Mere information kommer sæt X i kalenderen ved fredag den 24. august, kl. 11 hvor dørene åbnes til ÅRETs oplevelse.

14 JORDFORDELING TEKST: ESBEN MUNK SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET Jordfordeling er både målrettet og multifunktionel Jordfordelingsplanlægning har altid været både målrettet og multifunktionel selvom det ikke har været kaldt sådan. Drevet af et enkelt overordnet formål med en sag og hvor hvert enkelt lodbytte har en funktion for proces og deltagere. Jordfordeling bør erkendes og fortsat udvikles som en integrerende og dialogbaseret del af fysisk planlægning på lokalt niveau. Gennemførte forskningsprojekter peger på dette og senest helt aktuelle projekter. den plan- og landbrugsfaglige debat er der i disse år en nødvendig og stigende interesse for jordfordeling. Der skal rettes op på årtiers strukturudvikling, der har skabt meget fragmenterede landbrugsbedrifter med stadig mere langsomkørende lokal landbrugstrafik på offentlig vej, og mange steder skal det landbrugsmæssige dyrkningsareal ekstensiveres eller reduceres. Det kan kun løses varigt på lokaltog på ejendomsniveau via restrukturering af ejendomsforhold altså ejendomsudformning. Jordfordelingens enkle metode Jordfordeling er forhandlingsplanlagte jordbytter og på samme vis både en enkel og en kompliceret proces. Det enkle består i, at de deltagende lodsejere kan afstå jordstykker eller dele heraf fra deres ejendom og tilsvarende modtage til denne ejendom en eller flere jordstykker eller dele heraf fra andre ejendomme ejet af andre ejere. Den enkelte lodsejer underskriver et dokument en jordfordelingsoverens- komst. Heri beskrives hvilke jordstykker eller dele heraf, deres størrelse og til hvilken pris der henholdsvis sælges eller købes for hver enkelt lodsejer. Jordstykker bytter ejer til den aftalte skæringsdag, hvorefter de nye ejere har ejerråden. Alle disse enkelte jordfordelingsoverenskomster indskrives i en jordfordelingskendelse, der afsiges af en jordfordelingskommission. Kendelsen tinglyses på de involverede ejendomme inden skæringsdag. Jordfordelingskommissio- Jordfordelingsloven er multifunktionel Jordfordelingslovens formål er: 1) at sikre en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme ved at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem omlægning af landbrugsjord, 2) medvirke til gennemførelse af projekter til bevaring og forbedring af natur- og miljøværdier i det åbne land, herunder oprettelse af rekreative områder og natur- og nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovplantning, drikkevandssikring og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet m.v., 3) medvirke til udvikling i landdistrikterne ved forbedring af struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier, 4) medvirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, 5) fremskaffe erstatningsarealer til berørte landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nævnte projekttyper og 6) muliggøre etablering og bevarelse af havekolonier. 14 LANDINSPEKTØREN

15 nen påser, at forholdet til panthaverne er afklaret forud for afståelse af jordstykker eller dele heraf. Efter skæringsdato gennemfører en landinspektør den matrikulære berigtigelse af de involverede ejendomme med justering af arealangivelser og matrikelkort. Dette er en meget enkel proces sammenlignet med, at tilsvarende ejendomstransaktioner skulle have været gennemført med individuelle skødehandler for hver del-lod af et jordstykke mellem de respektive afstående og tilkøbende lodsejere. Den samlede salgssum for alle arealer kan være mindre end den samlede købssum. Det optræder, hvor jordstykker eller dele heraf efterfølgende skal ekstensiveres og jordprisen reduceres. Denne forskel benævnes ekstensiveringstabet og dækkes af den, der har formidlet jordfordelingen igangsat og ønsket det målrettede gennemført. Fordele ved deltagelse Jordfordeling bliver ofte fremhævet som en god metode til at gennemføre målrettede planmål og ønsker til ændringer i et lokalt område, og netop fordi disse ændringer forhandles færdige som frivillige aftaler. Centralt i jordfordelingsforhandlingerne er lodsejernes ønsker til fremtiden. Potentielle deltagere mødes af jordfordelingsplanlæggerens spørgsmål: Hvad vil du gerne? Vil du købe bytte eller sælge jord? Er der særlige ønsker til udviklingsretning eller jordtyper? Bliver du berørt af det målrettede projektformål og skal eventuelt afstå jord? Hvad er da ønskerne til erstatningsjords størrelse, beskaffenhed og beliggenhed? Lodsejerens svar på disse spørgsmål er en fortætning af hans fremtidsplaner. Denne tilgang til jordfordelingsforhandlingerne gør, at planlægningsmetoden adskiller sig fra andre. Ingen deltager behøver at miste noget ufrivilligt, men vil derimod ofte få tilbud undervejs i processen som forbedrer fremtidsperspektivet og med et forløb som de berørte måske ikke kunne forestille sig. Opgaven for den kreative planlægger bliver derfor at fremkomme med tilbud til lodsejer, som er attraktive for denne og reflekterer hans fremtidsønsker. Disse tilbud er ofte så gode, at den enkelte lodsejer har svært ved at undslå sig de mange fordele ved deltagelse fordi netop deres fremtidsønsker imødekommes. Det er vigtigt at forstå, at dette udgangspunkt i lodsejernes fremtidsønsker betyder, at forhandlingsrummet bliver til et mulighedsrum og den gode planlægger/forhandler tænker ofte kreativt og tilbyder fordele som lodsejeren aldrig selv ville have fundet på at ønske sig. Jordfordelingsforhandlingerne fordrer derfor særlige kommunikative kompetencer som at kunne sætte sig i modpartens sted og udvise empati og intuition i forhold til processen. Målrettet der skal overordnet være et lokomotiv og et mål Jordfordeling er i praksis altid målrettet. Det klassiske overordnede mål har været at forbedre beliggenhedsarrondering uden nødvendigvis at ændre væsentlig på størrelsen af de deltagende ejendomme. Dette vil sige et mål om større og mere velbeliggende enkeltlodder samt mindre transportafstand. I praksis har der siden 1970 været et mål om at foretage en strukturtilpasning af ejendomsforhold og rydde op efter strukturudviklingen i de foregående år, som kan have skabt meget fragmenterede bedrifter og ejendomme. Gennem 1990 erne har der været mange projektjordfordelinger, som hver har haft sit særlig overordnede mål som fx naturgenopretning, grundvandsbeskyttelse, forbedring af lavbundsområders og vandløbs evne til tilbageholdelse af kvælstof og ådales evne til tilbageholdelse af fosfor. Der har været jordfordelinger som overordnet har haft som mål at erhverve arealer til etablering af nye overordnede vejanlæg. Jordfordeling har altid været multifunktionel (eng: multipurpose ). Kendetegnet for disse projektjordfordelinger har været eksistens af en projektbevilling, der som et lokomotiv med et endemål har katalyseret og finansieret projektomkostninger til planlægning. Multifunktionel for deltagende lodsejere For de deltagende lodsejere er det adgangen til fordele ved deltagelse, der trækker frivillig deltagelse frem. Den mest umiddelbare fordel er, at papiromkostninger til køb og salg af hele eller dele af jordstykker finansieres af projektet eller af det offentlige. Jorden kan overtages eller sælges uden omkostninger til landinspektør og advokat og uden afgifter til det offentlige. Og for heltidsproducenter kan man tilmed opnå en ikke kapitalkrævende bedriftsforbedring. Motiverne for den enkelte lodsejer og dermed den funktion som jordomlægningerne udgør kan være mangesidet eller drevet af mange forskellige faktorer. Disse mange individuelle motiver kan være ønske om at frigøre kapital, trappe ned i arbejdsomfang, omlægge til en produktion med anden profil, bedre energieffektivitet, sikre jord til udbygning af en bestemt produktion eller jord med en særlig beliggenhed i en bestemt udviklingsretning. Multifunktionel for offentlige myndigheder Andre typer af lodsejere som eksempelvis vejmyndigheder kan opnå en mere smidig arealerhvervelsesproces. Når aftaler om arealafståelse til vej-ejeren er frivillige aftaler, er der ikke grundlag for klage og taksationssager og processen med afskårne arealer, der indgår i jordpulje til fordeling, bliver fra at være et erstatningsudløsende problem til en ressource, som kan anvendes til at forbedre berørte ejendomme og øge tilfredsheden med vejprojektet. Der er årtiers erfaringer for at statsskovvæsenet og kommuner optræder i jordfordelingssager, når det giver mening og har en funktion i den samlede udvikling af lokalområdet. Funktionen kan både være som jordsælger og aktiv bidrager til jordpuljen gennem afhændelse af for meget erhvervet jord. Og modsat kan det være som arealerhverver. Ligeledes kan lodsejere være andre end ejere af landbrugsejendomme, om end det ofte kun er med mindre jordstykker i forhold til den samlede mængde omlagte jorder i sager. Helt centralt er dog det landbankingarbejde som Miljø- og Fødevareministe LANDINSPEKTØREN 15

16 JORDFORDELING Jordfordelingsforhandlingerne består af 4 faser der forløber iterativt: Analyse, jordpulje, forhandlinger og nyfordeling/aftaler. Fra udgangspunktet PLAN 1 opbygges løbende PLAN 2 som resultat. Kilde: Sørensen, ret gennem Jordfordelingskontoret udfører med hjemmel i jordfordelingsloven. Staten har hjemmel til at opkøbe jorder og hele ejendomme til at indfri lovens formål og pålægge forkøbsret på disse. Via strategiske ejendomserhvervelser kan der erhverves jord til ny fordeling og til brug som erstatningsjorder i konkrete jordfordelingsforhandlinger. Arealer og ejendomme kan være både i kortere og længere arealbeholdning. Dette danske landbanking-system har været i funktion i Danmark siden 1919, hvor det blev etableret i forbindelse med jordreformerne dette år. Siden har det været et aktivt element i landbrugets strukturudvikling med løsning af forskellige tidstypiske stedbestemte udviklingsopgaver i lokale landskaber. Siden 1990 har der været fokus på areal- og ejendomserhvervelser og salg ved naturgenopretning og vådområdeetablering (Mouritzen, 2003 og Hartvigsen, 2014). Enkelte kommuner har oprettet jordkøbsnævn, der som jordfond effektivt kan gennemføre mageskifter og købe jord til en jordfordeling til at bevare landskabet. Endvidere kan jordkøbsnævnene købe arealer til ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter til fx drikkevandssikring, naturgenopretning, byudvikling og fritidsområder. Multifunktionalitet for private jordfonde med forskellige formål Private jordfonde med almene formål medvirker i mange jordfordelingssager hver med deres eksplicitte formål. Jordfonde gennemfører køb og salg samtidigt med, at de har administrativ kapacitet til at forvalte ejendom og forestå drift og udlejning af jorder i såvel midlertidig som varig beholdning. Mest kendt i offentligheden er Aage V. Jensens fonde, som opkøber og driver ejendomme med det formål at erhverve arealer for at igangsætte og udføre en målrettet naturbeskyttelse og naturgenopretning og naturformidling til gavn for nuværende og kommende generationer. Driften og udviklingen af naturområderne planlægges i samarbejde med myndigheder, grønne organisationer, faglige eksperter og lokale naturråd, og indsatsen prioriteres omhyggeligt. Fonden ejer i dag ca ha i Danmark og forestår driften af disse. Andre fonde kan opkøbe og drive arealer til eksempelvis grundvandsbeskyttelse og skovrejsning. Forhandlingsproces og planopbygning Til trods for jordfordelingssagernes meget forskellige overordnede formål er der nogle helt afgørende fællestræk ved forløbet af lodsejerforhandlingerne. Det kan opdeles i fire faser, der forløber iterativt: Analyse, jordpulje, forhandlinger, aftaler jordfordelingsoverenskomster om den nye fordeling af jordstykker. Disse faser ligger mellem den formelle rejsning af jordfordelingssagen og afslutningen af denne med afsigelse af Jordfordelingskommissionens kendelse, der følges op af den afsluttende matrikulære berigtigelse. 16 LANDINSPEKTØREN

17 To ud af de tre faktorer (kendskab/kapacitet, landbrugsstrukturelle forhold og jordpulje) skal være til stede for at fremme jordmobiliteten i et lokalt landbrugslandskab. Kilde: Sørensen, I nogle jordfordelingssager udarbejdes der ejendomsmæssige forundersøgelser, der i hovedtræk består af analysen af den lokale landbrugsstruktur og vurdering af, om der kan skaffes arealer til en jordpulje. Forundersøgelsen har til formål at klarlægge, om der er grundlag for at rejse en jordfordelingssag. Denne praksis er særlig anvendt på vandmiljøområdet og anvendes af kommuner og vandforsyningsselskaber for at klarlægge, om der kan gennemføres en jordfordeling til at skabe grundlaget for et planlægningsprojekt, hvor større landbrugsområder ekstensiveres eller hvor der skal ske et skift i arealanvendelsen. Jordmobilitet Helt afgørende i jordfordelingsarbejdet er fænomenet jordmobilitet, hvor en større mængde af jordstykker med flere eller mange forskellige ejere skifter tilhørsforhold til specifikke ejendomme. Denne bytteproces indebærer, at det samlede jordtilliggende fra en ejendom kan overføres til forskellige ejendomme afhængig af lodopdeling og beliggenhed samt, at lodder tilhørende flere forskellige ejendomme kan sammenlægges og gives andre former, anvendelser og ejere og eventuelt færre ejere. Skabelsen af jordmobilitet i et område er derfor en vigtig forudsætning for at gennemføre jordfordelingssager, der netop hviler på områdevise, gennemforhandlede omlægninger af jorder mellem en flerhed af ejendomme. Teorien om denne jordmobilitet (Sørensen, 1988 og Hartvigsen, 2010) beskriver tre faktorer som påvirker jordmobiliteten i et område: Kendskab og kapacitet, Tilgængelig jordpulje og Landbrugsstrukturelle forhold. Teorien er, at mindst to af disse tre forhold skal være tilstede for at der kan skabes jordmobilitet i et lokalt landbrugsområde. Landbrugsstrukturelle forhold er en vigtig faktor, der påvirker jordmobilteten. Der skal være nogle problemer, som kan løses ved jordomlægninger. En vanskelig arronderingsstruktur kan være karakteriseret ved fragmenterede landbrugsejendomme og -bedrifter som konsekvens af den stedlige strukturudvikling gennem årtier, gennemskærende strækningsanlæg eller animalske landbrug med harmoniproblemer af forskellig art, og hvor de medvirkende kan opleve forbedringer af deres landbrugsbedrift og ikke mindst dens udviklingsmuligheder. Herudover er den lokale markedssituation og jordprisniveauet af betydning for de forhandlingsplanlagte jordomlægninger. Er der et ensidigt køberpres og overefterspørgsel efter tillægsjord i et lokalt område eller er der slet ingen lokale købere til det aktuelle jordprisniveau, kan jordmobiliteten blive begrænset. Jordpulje er tilsvarende en faktor. Den kan både etableres via offentlig og private jordfondes medvirken, når disse kan afhænde jordstykker. Der kan ligeledes være jordpuljer som er skabt ved nedlæggelse af landbrugsejendomme og fraskillelse af landbrugsjorder fra byg LANDINSPEKTØREN 17

18 JORDFORDELING ningskomplekser. Der er i almindelighed stor forskel på størrelsen og karakteren af jordpuljen i den enkelte sag. Et studie viste i 1988, at omkring en tredjedel af de omlagte jorder i landsbysagerne kunne relateres til nedlagte landbrugsejendomme. Hvis jordpuljen er tilstrækkelig stor og der er meget jord til fordeling, behøver der ikke at være en vanskelig arronderingsstruktur. I så fald kan jorden afhændes til ren nettosupplering af eksisterende landbrugsbedrifters areal. Kendskab og kapacitet kan beskrives som planlægningskapacitet, velfungerende lodsejerudvalg og lodsejernes eget kendskab. Det har gennem årtier kunnet iagttages, at dette i nogle områder af Danmark er særlig udpræget. Især i det sønderjyske område, hvor jordfordelingsarbejdet startede allerede i 1920 erne, er disse forhold tilstede og tillige i kraft af Jordfordelingskontorets placering i Tønder. I det øvrige Jylland har en række landinspektørfirmaer siden 1960 erne haft jordfordelingssager som et særligt arbejdsområde. Disse var særlig aktive i 70 erne og op til omkring årtusindskiftet. I denne periode blev der gennemført mange såkaldte landsbysager, hvor der var fokus på arronderingsforbedring og strukturtilpasning, hvor lodsejerne kunne medvirke vederlagsfrit uden anden deltageromkostning end den til selve jordprisen. Karakteristisk for alle disse sager var, at de var multifunktionelle og kunne inddrage andre interesser i jordomlægningerne, når disse var synlige og kunne optræde via en lodsejer, der ikke var landmand. Forhandlerne var allerede dengang reflekterende praktikere og problemløsere, som var i stand til at inddrage disse andre arealinteresser, når der var behov herfor og beslutningsevne hertil hos relevante aktører. Disse landsbysager stoppede stort set i 2002, da den statslige støtte til planlægning og berigtigelse blev taget ud af finansloven. Ændret fokus på udvikling og vækst Planlovens seneste ændring betyder en væsentlig udfordring til hele landzoneadministrationen. Siden 1969 har landzonebåndet generelt haft som overordnet formål at beskytte den landbrugsmæssige arealanvendelse i landzonen. Sammen med de jordpolitiske regler i landbrugsloven skulle det sikre, at alene jordbrugserhvervene skulle kunne udvikle sig. Der er løbende siden 2002 og senest ved planlovsændringen sket en deregulering af landzonebåndet for at give andre end disse jordbrugserhverv vækstmuligheder i landzonen. Det vil udfordre kommuneplanlægningen i det åbne land, som skal bidrage til at skabe vækst for alle identificerbare vækstpotentialer i det åbne land. Dermed er situationen ændret, og det fordrer en anden kommuneplanlægning som den nuværende planlov ikke kan håndtere. For det første skal der laves områdevise udviklingsplaner for heltidslandbruget på de robuste landbrugsområder. Der er brug for at udvikle metoder til at klarlægge hvor og af hvem der er investeret det sidste årti i bygninger og jordtilkøb og antagelig skabt et behov for arronderingsforbedring, der på grund af gældsproblemet kun kan intensivere gennem ikke kapitalkrævende bedriftsforbedring. For det andet skal der ske en arealprioritering, når der er for mange interesser der melder sig med vækstbehov i landskabet. Studier af disse arealbehov har dokumenteret teoretisk, at Danmark er for lille og burde omfatte 140 procent i forhold til det nuværende areal. Forslag til forbedring af plansystemet er efter en omfattende debatproces med borgere, organisationer og høringer i Landstingssalen formuleret og her er jordfordeling og jordpuljer et vigtigt element. Landbrug i landskabet områdevise udviklingsplaner Der har været en række udviklingsprojekter i de senere år som alle er nået frem til, at der dels er et stort genopretningsbehov efter strukturudviklingen og dels et behov for at indpasse nye arealinteresser i landskabet og flytte andre. Projektet Landbruget i landskabet blev gennemført i i et samarbejde med AAU, DMU, SEGES og udvalgte kommuner Hjørring og Norddjurs. Her udvalgtes et antal højeffektive animalske landbrug og deres udviklingssituation blev belyst. Målet var at lave en udviklingsplan, der samler den lokale viden, som landmanden ligger inde med for sin bedrift samtidig med, at de mere overordnede visioner på kommune- og områdeniveau bliver fremhævet og italesat. Processen Her er illustreret et muligt scenarie for en områdeplan. I projektet blev der tillige lavet en detaljeret ejendomsanalyse med angivelse af udviklingsretninger og jordomlægninger. Kilde: Eide, LANDINSPEKTØREN

19 Fokusområdet i projektet Landbruget i Landskabet var at skabe en udviklingsplan på områdeniveau som samtidigt skal skabe mere sammenhængende natur og infrastruktur og med brug af jordfordeling som metode til at realisere disse områdevise forandringer. En bedre koordinering mellem de forskellige skalatrin kan sikre sammenhængskraft i planlægningen. Kilde: Eide, Principskitse fra projektet Landbruget i landskabet til at vise princip i at arbejde med udviklingsperspektiver og -retninger for en heltidsbedrift. Kilde: Eide, omfattede en screening af lokalområdet, herunder ideer til udvikling og potentialer fra både landmand, interessenter og kommune. Der blev foretaget en prioritering af idéer, visioner og potentialer til konkrete indsatsområder, samt en handlingsplan for de prioriterede indsatser. Skal planen gennemføres, skal der ske en udvikling af proaktive handlemuligheder, der understøtter den ønskede udvikling. Det kan være jordfordeling, en bedre og mere fokuseret indsats for natur (nogle arealer nedprioriteres for at give mulighed for, at andre arealer kan få mere plads og bedre rammer naturfordeling ). Måske skal der være mulighed for at tilføre mere kvælstof på de højereliggende arealer for at kompensere for udbyttetabet på strandengene. Det vil måske kræve et fælles virkemiddel, der kan sikre, at der ikke sker en utilsigtet udledning til fjorden. Noget vil kunne lade sig gøre under den regulering og forvaltning, vi har i dag. Andet vil kræve en ændret tilgang hos de relevante aktører og lovgivningsmæssige og måske også økonomiske rammer, der i højere grad fremmer jordmobilitet. Arealprioritering Projektet Arealprioritering blev gennemført i i samarbejde mellem Teknologirådet, AAU og Velux-fonden. Projektet blev gennemført med Teknologirådets metode for offentlig debat og innovation. Metoden består i, at der i forhold til et givet samfundsmæssigt problem arrangeres en flerårig proces med forskningsbaseret udredning, debat med organisationer (NGO ere), offentlige myndigheder og borgertopmøde med 250 repræsentativt udvalgte danskere. Endelig er der debat med det relevante Folketingsudvalg over flere omgange, to tvdækkede høringer på Christiansborg, hvor politikere udspørger eksperter og endelig deltagelse i Folkemøde på Bornholm og Naturmøde i Hirtshals. Efter denne omfattende debatperiode og erfaringsopsamling blev alle ideer sammenskrevet og søgt perspektiveret i en række anbefalinger. Problemet i projektet var, at Danmark er for lille i areal til de ønsker der er til den fremtidige arealanvendelse. Formu LANDINSPEKTØREN 19

20 JORDFORDELING leret lakonisk blev den første konklusion fra udredningen, at Danmark behøver et areal, der er 140 procent i forhold til de nuværende 100 procent. Hovedresultat fra processen blev fremlagt ved en afslutningskonference og blev formuleret i ønsket om, at staten melder ud med en samlet strategi for arealanvendelsen og tager aktivt ansvar i forhold til nationale værdier som urørt natur, særlig værdifulde natur- og kulturlandskaber, klimasikring, placering af vindmøller samt udviklings- og afviklingsområder. Lokale helhedsløsninger, der bygger på multifunktionalitet, dialog og forhandlinger, må gennemføres inden for rammerne af kommuneplanerne. Og her må der i højere grad differentieres i det åbne land med forskellige arealprioriteringer inden for rammerne af den nationale strategi. Denne differentierede planlægning for udvikling og vækst i det åbne land vil afspejle prioriteringerne af områdernes anvendelse med følgende kategorier: Udbygning, miljøtilpasning, sårbare landskaber, udflytningsområder, udviklingsområder og afviklingsområder. Til at nå dette kom der 12 anbefalinger fra projektet Arealprioritering. Fem af disse har særlig betydning i forhold til emnet målrettet og multifunktionel jordfordeling: PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Opdelingen af Danmark i byzone, sommerhusområder og landzone er utilstrækkelig. Gennem kommuneplanlægningen bør det åbne land opdeles i områder, hvor der for hvert område sættes lokale mål og retningslinjer for arealanvendelsen og landzoneadministrationen. Dermed får kommunen og dens borgere et fælles grundlag for at fremme en ønsket udvikling. Kommunen får samtidig et forbedret grundlag, både når der investeres i naturpleje, friluftsliv og flersidig anvendelse af samme areal, og når der skal tages stilling til grundejernes ansøgninger om landzonetilladelse. Og landmænd og ejere af fast ejendom får større investeringssikkerhed. I områder, der udpeges som primære for landbrug og skovbrug, bør der også sikres miljørigtige placeringer til moderne produktionsanlæg for at undgå nabokonflikter og Dialog og information er nøgleord i jordfordelinger, som her ved et indledende møde til en jordfordeling i forbindelse med Års omfartsvej. Foto: Sophie Dige Iversen unødig transport gennem landsbyer og på offentlige veje. GRØNT DANMARKSKORT Udpegningen af mere sammenhængende naturområder og grønne korridorer bør ske i tæt samarbejde mellem kommuner, stat og andre interessenter. De udpegede områder bør friholdes for aktiviteter, der forringer muligheden for senere at virkeliggøre naturplanerne, og kommunerne behøver stærkere virkemidler for at realisere planerne. Naturpleje som driftsgren bør gøres mere rentabel med adgang for flere aktører. LANDBRUG OG MILJØ Forbedrede kort over jordens evne til at optage og tilbageholde næringsstoffer kan bane vej for en bedre fordeling af landbrugsarealerne og samtidig frigøre mere marginal jord til naturprojekter og rekreative formål. ERSTATNINGSNATUR I enkelte tilfælde kan arealer med beskyttede naturtyper erstattes med andre områder, der er større og samlet set bidrager mere til en rig og mangfoldig natur. JORDFORDELING OG JORDPULJER Aftaler om jordfordeling er et velegnet redskab til at skabe bedre balance mellem forskellige formål. Landmænd kan bytte sig til mere robuste og sammenhængende marker og afhænde områder, hvor man i fremtiden ikke ønsker landbrugsudvikling. Arealer kan frigøres fx til mere skov, naturområder eller nye aktiviteter i det åbne land. Det anbefales at både staten og kommunerne opretter puljer af opkøbt jord, der kan fremme jordfordeling og tilbydes i bytte for arealer, som ønskes anvendt til nye formål. De øvrige anbefalinger vedrører eftersyn af love og støtteordninger, energiproduktion, klimatilpasning og skovpolitik. Kapacitetsopbygning er nødvendig Der er et politisk momentum lige nu, hvor der er bred interesse måske for en landsdækkende indsats for mere lokalt målrettet jordfordeling, der gennem årtier har dokumenteret sin værdi til at skabe forandringer på et frivilligt grundlag. Såvel teorien som politikken peger dog på, at den faktor der særlig skal udbygges for at fremme jordmobiliteten til multifunktionel implementering, er kendskab og kapacitet. Her er der en stor indsats at gøre for politikerne. Der skal (gen-)etableres ordninger, 20 LANDINSPEKTØREN

21 som fremmer frivillig deltagelse uden afgifter samt ejendomstransaktioner til rene jordpriser, således at princippet om fordele ved deltagelse kan fastholdes. Helt afgørende er tillige at der bliver uddannet flere forhandlere med en bred ejendomsjuridisk kompetence, der gør dem egnede til at forhandle på åstedet og ude i landskabet helhedsløsninger på plads med lodsejerne og deres fremtidsplaner i centrum. Landinspektører har traditionelt været gode til disse forhandlinger på grund af deres kompetenceprofil som samtidige eksperter i RUM (kortlægning, referencesystemer, opmåling, afsætning) og RET (planjura, ejendomsret og udformning) samt evne til at skabe løsninger i skala 1:1 med de berørte med respekt for både privatretlige og offentretlige hensyn. Kapacitetsopbygning med flere medarbejdere til planlægning og matrikulær berigtigelse skal understøttes af en myndighedsudøvelse med visse frihedsgrader til lodsejerudvalg og planlægger til at finde fleksible løsninger. Det vil dog være afgørende for udbredelse af jordfordelingsredskabet at fastholde den enkle forhandlingsform og de understøttende virkemidler, der formidler helhedsløsninger. Den helt store udfordring bliver at få de offentlige sektormyndigheder til at give lidt slip på detailstyring og sektortænkning for i stedet at fokusere mere på sammenhæng og helhed i de forhandlede og ofte kreative, men lokalt forankrede løsninger. Det vil kræve en indsats på jordreform-niveau. Referencer: Finn Arler (og Michael Rasmussen, Esben Munk Sørensen): Prioritering af Danmarks areal i fremtiden: Afsluttende rapport fra projektet, Teknologirådet, Trine Eide m.fl.: Landbruget i Landskabet: Et samarbejde om muligheder og udfordringer i fremtidens åbne land, Niels Otto Haldrup: Agreement based land consolidation - In perspective of new modes of governance. Land use policy, årg. 46, Udvalgte målrettede og multifunktionelle jordfordelingssager: Skjern Å ( ): Forbedring af vandmiljøet, naturgenopretning med genetablering af buet forløb til afløsning af udrettede vandløb samt formidling af rekreative interesser og støttepunkter for friluftslivet. Vildsted Sø ( ): Forbedring af vandmiljø, genetablering af sø, rekreative punktanlæg og stisystemer. Elmelund Skov ( ): Grundvandsbeskyttelse, bynær skovrejsning og udflytning af intensiv landbrugsvirksomhed. Års omfartsvej ( ): Etablering af kommunal omfartsvej, erstatningsnatur, byudvikling, naturpleje, klimatilpasning, arronderingsforbedringer og erstatningsskov. Kastbjerg Ådal ( ): Vandmiljøforbedring og Naturpleje i Natura 2000, naturgenopretning samt naturformidling, herunder arealer og til stiforbindelser og p-pladser. Egå Engsø ( ): Nyanlæg af højklasset vej, erhver6else af arealer til motorvej, naturgenopretning, vådområdeetablering, vandmiljøforbedring og klimasikring af byområder. Jordfordelingsforhandlinger og ekspropriation. Disse sager har alle haft et samtidigt og markant element af arronderingsforbedring og strukturtilpasning for de berørte landbrug. I praksis er der siden 1990 rigtig mange eksempler på tilsvarende (tidsrummet omfatter hele projektets tidshorisont afgørende jordfordelingsforhandlinger frem til kendelse var typisk et halvt år pr. sag). Morten Hartvigsen: Land Consolidation and Land Banking in Denmark: Tradition, Multi-purpose and Perspectives. Danish Journal of Geoinformatics and Land Management, Anne Kristine Munk Mouritzen: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab: en bæredygtig løsning for både landbrug, miljø og kulturmiljø. Aalborg Universitetsforlag, Esben Munk Sørensen: Lokal Landbrugsplanlægning en undersøgelse af dansk jordfordelingspraksis. Aalborg Universitetsforlag, Jan Nymark Thaysen m.fl.: Struktur- og miljøtilpasning i lokale landbrugsområder: med særlig fokus på indsatsområder for drikkevandsbeskyttelse. Skov og Landskab, Københavns Universitet, Landinspektør Esben Munk Sørensen er forsker og underviser på landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet, og har i mange år beskæftiget sig indgående med jordfordeling LANDINSPEKTØREN 21

22 JORDFORDELING TEKST: JAN NYMARK THAYSEN OG KARSTEN L. WILLEBERG-NIELSEN Udvikling af jordfordeling på vej mod en ny jordreform? Centrale aktører og interesseorganisationer inden for det åbne lands udvikling har sat en ambitiøs dagsorden. Hvis de politiske mål om bæredygtig fødevareproduktion, vedvarende energiproduktion, øget biodiversitet, landdistriktsudvikling, bedre bosætnings- og adgangsmuligheder, drikkevands- og råstofindvinding m.m. skal realiseres, er der behov for at gennemføre en landsdækkende, rullende jordreform, så ejerskab og brugsrettigheder til jord tilpasses de politiske ønsker og mål for den fremtidige arealanvendelse. Et af de første nødvendige skridt er at udvikle jordfordelingsinstrumentet og arealforvaltningen, så der lokalt kan planlægges og gennemføres forhandlingsprocesser med lodsejere og brugere, der kan resultere i aftaler om jordfordeling og arealanvendelse tilpasset en lokal udviklingsplan. Da der pt. pågår evaluering af de Collective Impact-jordfordelinger, som er nævnt i denne artikel, er artiklen ikke udtryk for evalueringsforskernes eller Collective Impact-aktørernes synspunkter, men er alene forfatternes, og er i øvrigt ikke kun baseret på erfaringer fra Collective Impact jordfordelingerne. Collective Impact det åbne land som dobbelt ressource Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation eller person kan løse dem alene. Fælles problemer skal løses i fællesskab på tværs af interesser og aktører. Og de skal løses med det langsigtede mål og den varige forandring for øje. Collective Impact er en ny arbejdsform til at løse fælles udfordringer i fællesskab. Med Collective Impact arbejder alle, der bør og kan, sammen hen imod en række fælles, langsigtede og målbare mål. Det handler om at skabe forandring, der både kan ses og mærkes. Sådan lyder den officielle baggrund for, at 11 organisationer (Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Realdania) gik sammen under titlen det åbne land som dobbelt ressource om i perioden bl.a. at gennemføre tre demonstrationsprojekter om multifunktionel jordfordeling, hvor parterne demonstrerer, hvordan jordfordeling som gennemføres velplanlagt og ud fra brede samfundsøkonomiske interesser kan gennemføres, så forskellige arealanvendelser understøtter hinanden, og dermed optimerer brugen af det åbne land. Jordfordeling i tre demonstrationsprojekter Gennemførelsen af jordfordelingerne i de tre demonstrationsprojekter blev igangsat i maj måned 2015, efter at der havde været afholdt fælles indledende lodsejermøde i hvert af områderne, hvor lodsejerne blev orienteret om formålet. En forudgående proces havde inden igangsættelsen af jordfordelingerne resulteret i valget af de tre aktuelle lokaliteter, der blev Nordfjends i Skive Kommune, Klim i Jammerbugt Kommune samt Lønborg 22 LANDINSPEKTØREN

23 Hede i Ringkjøbing-Skjern Kommune. Således var der gennemført en indledende screening af de enkelte områder i forhold til deres potentialer for gennemførelse af multifunktionel jordfordeling, hvilket var en velovervejet og fornuftig gardering mod, at jordfordelingernes omfang skulle blive begrænset. Selvom områderne umiddelbart indeholdt poten- Nordfjends i Skive Kommune Jordfordelingen havde skæringsdag d. 1. april Der var 27 deltagende ejendomme, og der blev omlagt 78,53 ha til en samlet værdi på kr. Skive Kommune har ved projektets formulering defineret området på Nordfjends som fokusområde i lyset af områdets potentiale for landsbyudvikling, skovrejsning, øget biodiversitet og rekreative muligheder. Det er endvidere prioriteret at optimere landbrugsbedrifternes arrondering i det tilstødende landbrugsområde. Det multifunktionelle udbytte opnås ved flere tiltag. Ved Hald by erhverver Skive Kommune et areal på 9,1 ha med henblik på skovrejsning. Umiddelbart syd for Hald by er der indgået aftaler, som gør det muligt at etablere stiforbindelse til sikring af en rekreativ forbindelse mellem Hald by og Ørslev Kloster skov. Vest for Hald er der indgået aftaler om etablering af offentlig sti, som forbinder Fælledvej og Majgårdsvej forbi to mindre søer. Herudover opnår en række landbrugsejendomme supplering og bedre arrondering. Yderligere blev der ved Bruddal Bakker indgået projektaftale om ekstensivering af et landbrugsareal på ca. 2,9 ha, hvorved der kunne etableres sammenhæng med eksisterende naturområde LANDINSPEKTØREN 23

24 JORDFORDELING Klim i Jammerbugt Kommune Jordfordelingen havde skæringsdag d. 1. februar Der var 34 deltagende ejendomme, og der blev omlagt i alt 102,90 ha til samlet værdi på kr. tiale, er det ikke i sig selv nogen garanti for at kunne sikre en bred og multifunktionel jordfordeling, da eksempelvis jordmobiliteten i områderne er en vigtig forudsætning, og kan være vanskelig at vurdere inden selve forhandlingsfasen igangsættes og konkretiseres. De arealmæssige resultater af de tre jordfordelinger er i kort form præsenteret i faktabokse og planer nedenfor. Udvikling af jordfordelingsredskabet Resultaterne, erfaringerne og anbefalingerne fra Collective Impact-jordfordelingerne er i skrivende stund i gang med at blive formuleret. Et af de afgørende forhold omkring Collective Impact-jordfordelingerne er, at disse fra start til slut er fulgt og dokumenteret af en bredt sammensat forskningsgruppe, således at de samfundsmæssige gevinster ved jordfordeling i forhold til bedriftsøkonomi, naturkvalitet, vandmiljø, rekreative værdier og landdistriktsudvikling m.m. kvantificeres. Det bliver afgørende i forhold til at kunne opretholde det positive politi- Jammerbugt Kommune har ved projektets formulering defineret området med Klim Klitplantage som fokusområde i lyset af områdets potentiale for biodiversitet og rekreative muligheder. Yderligere er det prioriteret at optimere landbrugsbedrifternes arrondering i det tilstødende landbrugsområde. Jordfordelingsprocessen har afdækket, at området i klitplantagen er kendetegnet ved betydelige arealer, der er registreret som frijord, og derfor kan ejes uden at være tillagt en landbrugsejendom. Det forhold, samt at der er attraktiv kronvildtjagt i området, medfører, at stort set ingen ønsker at sælge areal i klitområdet, og at der derfor har vist sig begrænset jordmobilitet i dette område. Trods disse forhold lykkedes det at erhverve to parceller i klitområdet. Den ene blev solgt som del af en projektaftale om ekstensivering af landbrugsdriften på et ca. 49 ha stort areal, mens den anden blev købt af Jammerbugt Kommune, som herefter etablerer stiforbindelse gennem parcellen og et udsigtspunkt. Jordfordelingens planområde omfattede ligeledes landbrugsarealer syd for Klim Klitplantage. Her viste det sig, at en del lodsejere var motiveret for omlægninger, som forbedrer deres ejendommes udformning. I en række lokaliteter er lodsejere blevet enige om kombination af køb og salg, som tilgodeser de ønsker for ejendomsforandring, de hver især har. Der er således opnået arronderingsforbedringer, som optimerer landbrugsdriften ved samling af areal nær bedriftens bygninger, hvilket reducerer landbrugstrafik på offentlig vej. Nettosælgere har herved tilpasset deres ejendom til mindre areal i nogle tilfælde som forberedelse til senere salg. 24 LANDINSPEKTØREN

25 Lønborg Hede i Ringkjøbing-Skjern Kommune Jordfordelingen havde skæringsdag d. 1. marts Der var seks deltagende ejendomme, og der blev omlagt i alt 29,21 ha med samlet værdi på kr. På Lønborg Hede erhvervede Naturstyrelsen en enkelt parcel, og arealet skal inddrages i styrelsens samlede naturområde. Den sælgende lodsejer erhvervede erstatningsjord tættere på hovedejendommen, og har således opnået en forbedret arrondering. Naturstyrelsen erhvervede ligeledes ca. 18 ha landbrugsjord, der kan indgå i fremtidige forhandlinger om øvrige arealer på heden. Som det fremgår, blev det til en noget begrænset jordfordelingsindsats i Lønborg Hede-området. Det skyldes ikke, at indsatsen her har været nedprioriteret, men overordnet blev området et klassisk eksempel på, at lodsejernes tillid til processen er afgørende for succes. Lønborg Hede er beliggende lidt syd for Skjern Å, og selvom det snart er 20 år siden, at vedtagelsen af en anlægslov afsluttede naturgenopretningsprojektet i ådalen, er sårene fra dengang endnu ikke helet. Eksempler på forskelsbehandling blev fremhævet af lodsejerne, hvis mistillid derfor var stor til offentligt initierede projekter, hvilket naturligvis ikke er gavnligt for en frivillig jordfordelingsproces, der er baseret på tillid mellem parterne. ske fokus, der er på jordfordelingsinstrumentet. Tanker om fremtidig proces og forvaltning Jordfordeling er i dag et effektivt værktøj til at realisere både strukturforbedringer med fokus på at forbedre jordbrugserhvervenes arrondering, og fx naturgenopretnings- og vådområdeprojekter, hvor fokus er at sikre en særlig arealanvendelse fremadrettet. Men der er behov for at udvikle anvendelsen af jordfordelingsværktøjet i forhold til at sikre en multifunktionel arealanvendelse, hvor de samme arealer tjener flere samfundsbehov samtidig. For at sikre en multifunktionel jordfordeling er der udover behovet for at udvikle selve jordfordelingsinstrumentet som beskrevet ovenfor også behov LANDINSPEKTØREN 25

26 JORDFORDELING Arealanvendelsesforhandleren skal kunne forhandle på mange forskellige niveauer og med mange forskellige interessenter og aktører for at kunne lykkes med multifunktionel jordfordeling. Kilde: Karsten L. Willeberg-Nielsen. for at sikre jordfordelingsplanlæggerens værktøjskasse til at omfatte de aftaletyper, der vil være aktuelle i den givne sag. Når der traditionelt gennemføres projektjordfordelinger, er der som regel ét specifikt formål, som jordfordelingen skal medvirke til at realisere. Det kan eksempelvis være jordfordelinger til etablering af infrastrukturanlæg, vådområdeetablering, skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse samt naturgenopretning. Disse projektjordfordelinger indeholder ofte en række vilkår, der tinglyses som en integreret del af jordfordelingskendelsen. I naturgenopretningsprojektet ved Kastbjerg Ådal, et Naturstyrelsen-projekt under Miljømilliarden, hvor Orbicon gennemførte en række jordfordelinger omfattende ca. 530 ha blev der eksempelvis tinglyst deklarationer/aftaler om naturgenopretning og miljøvenlig drift af projektberørte arealer, og lodsejerne blev afregnet med engangserstatninger i lighed med projektkonceptet for vådområderne under VMP II. Modeller for brugsretsaftaler er således velkendt og velafprøvet i Danmark. Der er med andre ord tradition for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om særlig, tilpasset arealanvendelse mod kompensation (enten engangs- eller årlig). Men dyrkningsaftalerne administreres af forskellige forvaltningsorganer på enten nationalt eller lokalt niveau, og efter forskellige forvaltningsprincipper og efter forskellige finansieringsformer, hvorfor der ikke eksisterer en veludviklet praksis For os er der ingen tvivl om, at landinspektører med deres kompetencer og position med indgående kendskab til ejendoms- og arealforvaltning, kan få en nøglerolle både som arealanvendelsesforhandler i forhandlings- og realiseringsfasen, men også i planlægnings- og finansieringsprocessen som sparringspartner ved tilvejebringelse af forudgående lokale udviklingsplaner Jan Nymark Thaysen og Karsten L. Willeberg-Nielsen for at inddrage hele spektret af mulige dyrkningsaftaler i jordfordeling. Fordelene herved forekommer ellers meget oplagte. Dels kan dyrkningsaftaler være et velegnet alternativ i de situationer, hvor den nuværende lodsejer ønsker at beholde adkomsten/ejendomsretten, men er indstillet på at tilpasse arealanvendelsen, dels kan frivillige dyrkningsaftaler være et supplement til multifunktionel jordfordeling i de situationer, hvor opkøbte arealer jordfordeles til nye lodsejere pålagt relevante rådighedsindskrænkninger, således at jorderne overtages på skæringsdatoen med disse dyrknings- eller arealanvendelsesrestriktioner. Udover en større værktøjskasse, skal jordfordelingsplanlæggerens rolle og man- 26 LANDINSPEKTØREN

27 Om år skal historiebøgerne således gerne berette, at vi i 2020 startede på at gennemføre endnu en visionær landsdækkende jordreform, der sikrede en bæredygtig og multifunktionel arealanvendelse Jan Nymark Thaysen og Karsten L. Willeberg-Nielsen dat også udvides til at realisere den lokale udviklingsplan. Det bør således være jordfordelingsplanlæggernes eller mere korrekt arealanvendelsesforhandlerens mål, at der gennem forhandlinger med relevante myndigheder og interesseorganisationer m.fl. fastlægges en lokal udviklingsplan, der er en fysisk plan, der foreskriver mål for arealanvendelsen og anviser/finansierer handlinger, og at denne plan og økonomi udgør forhandlingsmandatet for vedkommende arealanvendelsesforhandler, når der forhandles ved køkkenbordene hos de enkelte lodsejere. Det afgørende i denne sammenhæng er ikke om arealanvendelsesforhandleren er ansat i kommunen, hos den privatpraktiserende landinspektør, hos den lokale landboforening, eller som freelance af det offentligt-privat partnerskab, der har til formål at realisere den lokale udviklingsplan. Det afgørende er, at arealanvendelsesforhandleren har tilstrækkeligt mandat og manøvrerum til at indgå aftaler om ejerskab og driftsaftaler for arealerne i lokalområdet. Men for os er der ingen tvivl om, at landinspektører med deres kompetencer og position med indgående kendskab til ejendoms- og arealforvaltning, kan få en nøglerolle både som arealanvendelsesforhandler i forhandlings- og realiseringsfasen, men også i planlægnings- og finansieringsprocessen som sparringspartner ved tilvejebringelse af forudgående lokale udviklingsplaner. Med til udviklingen af multifunktionel jordfordeling hører således også overvejelser om organisering, administration, facilitering, kommunernes rolle osv. De tre jordfordelingsprojekter beskrevet ovenfor, og den forskningsmæssige dokumentation og formidling af resultaterne fra disse, vil forhåbentlig også bidrage hertil, ligesom et kommende EU-medfinansieret samarbejdsprojekt i Himmerland mellem bl.a. otte kommuner, Naturstyrelsen og Collective Impact, hvor videreudvikling af jordfordelingspraksis også indgår, vil fokusere på anbefalinger til det administrative og forvaltningsmæssige set-up. Perspektiver i forhold til ny jordreform Det er afgørende vigtigt at det lykkes at udvikle jordfordeling, arealanvendelsesaftaler og arealforvaltningen på en sådan måde, at det kan blive effektive værktøjer til at realisere den arealanvendelse, som den lokale udviklingsplan foreskriver og som der er afsat tid og ressourcer til i samme plan. Hvis vi i Danmark bl.a. skal lykkes med; at skabe ny natur de rigtige steder, således at der fx. kan dannes grønne spredningskorridorer, der forbinder eksisterende større, sammenhængende naturområder (Det grønne Danmarkskort), at skabe omkostningseffektive klimasikrings- og skybrudsløsninger (fx midlertidigt oversvømmede arealer i det åbne land som bufferzoner for regnvand fra byerne efter skybrud, der samtidig kan bidrage til at øge biodiversiteten), eller at skabe innovative energi- og produktionsområder og -miljøer i det åbne land, der også fungerer som vidensog forarbejdningsklynger, der samtidig giver vækst hos en lang række følgeerhverv (som vi har haft held med på vindmølle- og biogasområdet), så er det nødvendigt med en national prioritering, finansiering og plan for udviklingen i det åbne land på lang sigt (de næste år). Som beskrevet i dette fagblad (nr , side 24-28) finder flere centrale aktører inden for det åbne lands udvikling, at tiden er inde til en ny jordreform, der ligesom for over 200 år siden, hvor udskiftningen blev gennemført har fokus på at tilpasse landbrugsstrukturen, ejerog brugerforholdene samt arealanvendelsen i det åbne land for bedst muligt at kunne tilgodese samfundets behov for goder i form af fødevarer, energi, biodiversitet, rekreation, oplevelser, bosteder osv. (i uprioriteret rækkefølge). Arealanvendelsesforhandleren, den lokale udviklingsplan og jordfordelingsinstrumentet vil igen ligesom ved udskiftningen spille en afgørende rolle i forhold til, at vi som land igen lykkes med en gennemgribende jordreform og bæredygtig tilpasning og omstilling af arealanvendelsen. Om år skal historiebøgerne således gerne berette, at vi i 2020 startede på at gennemføre endnu en visionær landsdækkende jordreform, der sikrede en bæredygtig og multifunktionel arealanvendelse, som var en væsentlig forudsætning for, at der både lokalt, regionalt og nationalt fortsat var udvikling og vækst, og at Danmark trods sit begrænsede areal kunne opretholde vores position som førende globalt inden for udvikling, forædling og innovation af bl.a. fødevarer og vedvarende energi, samtidig med, at der blev skabt grundlag for en forøgelse af kvaliteten af natur, miljø, klima, rekreation, landskab, landsbyer m.m. Forfatterne er begge landinspektører. Jan Nymark Thaysen (t.v.) er markedschef hos Orbicon A/S, mens Karsten L. Willeberg-Nielsen er afdelings- og projektchef hos Mølbak Landinspektører A/S LANDINSPEKTØREN 27

28 FIG KONGRES TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR Indtryk fra Istanbul Et mere strømlinet program og færre internationale deltagere. Det var to af kendetegnene ved FIG s nyligt afholdte kongres, som i stil med tidligere bød på hundredvis af præsentationer og oplagte muligheder for at netværke på tværs af landegrænser. Som det er sædvane ved den slags internationale konferencer, bød åbningssessionen på et lokalt kulturelt indslag. Tyrkerne valgte dansen. Foto: FIG 28 LANDINSPEKTØREN

29 ed det overordnede tema Embracing our smart world where the continents connect: enhancing the geospatial maturity of societies gennemførte den internationale landinspektørorganisation FIG (Fédération Internationale des Géomètres) i perioden maj 2018 i Istanbul, Tyrkiet, sin 26. kongres. Deltagerne kom fra hele 96 forskellige lande, og FIG-kongressen manifesterede sig dermed endnu engang som et vaskeægte globalt arrangement. I alt omkring deltagere havde taget turen til Tyrkiets store metropol for at møde fagfæller og tage del i det omfangsrige konferenceprogram et deltagerantal som stort set svarer til fremmødet på den foregående kongres i Kuala Lumpur, Malaysia, i Én markant forskel var der dog på dette års kongres sammenlignet med den foregående, nemlig fordelingen af internationale kontra nationale deltagere. Blot af de mere end deltagere var udenlandske besøgende, mens resten var tyrkere en kendsgerning som tydeligt kom til udtryk allerede ved åbningsceremonien, hvor værtslandets nationalmelodi blev afsunget og højrøstet istemt af en stor del af forsamlingen. Årsagen til at der denne gang kun var cirka halvt så mange internationale deltagere sammenlignet med 2014-kongressen, skal givetvis findes i valg af værtsland. Flere deltagere gav således udtryk for, at deres delegationer var omtrent halveret i forhold til tidligere, primært af politiske årsager på grund af valg af værtsland. Frygt for terror berettiget eller ej har givetvis også spillet ind på nogle potentielle deltageres lyst til at rejse til Istanbul. Og derudover betød bøvl med at få godkendt indrejsepapirer til Tyrkiet, at et betydeligt antal især afrikanske deltagere måtte blive hjemme, selvom de faktisk havde tilmeldt sig arrangementet. Set med danske øjne er Istanbul en noget mere overkommelig destination sammenlignet med Kuala Lumpur, både tidsmæssigt og økonomisk. Danmark gik da også imod tendensen med færre deltagere ved at være repræsenteret med 15 personer, hvilket er tre flere end i 2014 (det københavnsk baserede FIG-sekretariat er ikke medregnet i disse tal). Noget for enhver smag Med mere end 400 faglige sessioner dækkende hele professionens brede arbejdsfelt var der rigeligt at vælge imellem for videbegærlige landinspektører. Sessionerne blev typisk gennemført i ti parallelle spor, hvilket generelt er færre end tidligere. Dermed imødekommer arrangørerne den kritik, som har været rejst af et for stort antal parallelle sessioner, som dels har gjort det vanskeligt for deltagerne at vælge session, og dels har givet tyndere besatte sessioner. Indtrykket er da også, at sessionerne generelt var godt besøgte. Som det er set ved tilsvarende konferencer, var det også i Istanbul ærgerligt at kunne konstatere, at påfaldende mange oplægsholdere ikke dukker op til den session, hvor de skal præsentere deres paper. Derfor måtte en del sessioner på improvisatorisk vis omarrangeres eller ganske enkelt forkortes. Øverst: Et bredt udvalg af udstillere bidrog positivt til den samlede konference, bl.a. standen Nordic Foreign Aid, hvor norske Kartverket og svenske Lantmäteriet var gået sammen om at vise, hvad de to lande kan bidrage med i udlandet af rådgivning om ejendomsregistreringssystemer m.v. Danmark var desværre ikke en del af denne nordiske branding-indsats. Nederst: Når deltagere fra næsten 100 lande er samlet, er der rig lejlighed til at netværke på tværs af grænser og kulturer. Fotos: Torben Lund Christensen LANDINSPEKTØREN 29

30 FIG KONGRES Fit-For-Purpose tager fart ette bliver en session, hvor I bagefter vil kunne sige: Jeg var med! Sådan indledte ordstyreren, hollandske Kees de Zeeuw den velbesøgte session Fit-For-Purpose Land Administration, der blev arrangeret i et samarbejde mellem UN-Habitat/Global Land Tool Network, Kadaster (Hollands svar på Geodatastyrelsen) og FIG. Fit-For-Purpose er et begreb og en strategi, som er skabt i erkendelse af, at traditionel landmåling som metode vil være for langsommelig og for dyr, hvis det overhovedet skal være realistisk at registrere store umatrikulerede arealer inden for en overskuelig periode. Samtidig er høj nøjagtighed ofte ikke afgørende, og begrebet indebærer derfor, at registreringen af ejendomme kan ske i stor skala via fx luftfotos, alt efter behov deraf navnet Fit-For-Purpose. I Danmark tager vi det for givet, at der er styr på ejendomsregistrering og rettigheder til fast ejendom, men i en global sammenhæng tilhører vi et mindretal på området. Store dele af verdens landareal er således hverken matrikuleret eller tilknyttet formelle ejendomsrettigheder. Det gælder blandt andet i Afrika og store dele af Asien, og det betyder, at millioner og atter millioner af mennesker må leve i stor uvished om deres fremtid. Med alt hvad det indebærer af mangel på basal tryghed om familiens bolig, manglende investeringslyst og deraf følgende lavere produktivitet etc. Med eksempler fra bl.a. Sydafrika og Indonesien viste sessionen, at Fit-For-Purpose nu for alvor er gået fra pilotforsøgsstadiet til fuldskalaprojekter. I Sydafrika er 30 procent af jorden uden registrering, hvilket berører 18 millioner personer. På sessionen kom det frem, at erfaringerne fra Sydafrika er, at en nøjagtighed på en halv meter er tilstrækkeligt til at identificere parceller, og til at koble personer og rettigheder til de pågældende parceller. Mange interesser er forbundet med ejendomsrettigheder, og som flere deltagere på sessionen nævnte, kræver det politisk vilje at gennemføre ejendomsregistrering. Den vilje er til stede i Indonesien, der med en kvart milliard indbyggere har verdens fjerde største befolkning. Ambitiøse Fit-For-Purpose projekter bliver rullet ud i flere områder i det østasiatiske land, hvor blot 10 procent af jorden er formelt registreret. Fit-For-Purpose er for alvor kommet ud af laboratoriet og ud i virkeligheden, som en deltager formulerede det. Diskussionen på sessionen forløb helt af sig selv. Mange deltagere havde selv noget på hjerte, og da spørgelysten til panelet af eksperter også var stor, kunne Kees de Zeeuw efter den afsatte halvanden time konstatere, at det var den nemmeste ordstyrertjans han nogensinde havde haft, inden han lukkede ned med ordene: Som jeg lovede jer denne session vil I huske. Because people matters, konstaterede professor emeritus Stig Enemark og formulerede dermed med få ord det egentlige formål med Fit-For-Purpose. Stig Enemark var endnu engang aktiv deltager på FIG-kongressen og holdt bl.a. et indledende oplæg på denne session, hvor han også udgjorde en del af ekspertpanelet. 30 LANDINSPEKTØREN

31 Hvor kom de danske deltagere fra? 15 danskere deltog i FIG-kongressen i Tyrkiet. Danskerne repræsenterede følgende virksomheder og organisationer: Praktiserende Landinspektørers Forening: 4 deltagere Landinspektørfirmaet LE34 A/S: 3 deltagere Den danske Landinspektørforening: 2 deltagere Aalborg Universitet: 1 deltager Geodatastyrelsen: 1 deltager FAO FN s fødevareorganisation: 1 deltager Lantmäteriet/Högskolan i Gävle: 1 deltager Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering: 1 deltager ESRI: 1 deltager På en pænt besøgt Open Data -session fortalte DdL-formand Torben Juulsager om danske erfaringer med frie geografiske data. Foto: Torben Lund Christensen Derudover var de to danskere fra FIG s sekretariat i København sekretariatschef Louise Friis-Hansen samt Claudia Stormoen Pedersen naturligvis også til stede på kongressen i Istanbul, som var kulminationen på mange måneders intenst sekretariatsarbejde. Danske deltageres præsentationer på konferencen: Gert M. Henningsen, LE34: Expropriation of Land Rights for Implementation of Mega Infrastructure Projects the Case of the Fehmarn Belt Connection between Denmark and Germany Kenneth Norre, LE34: The Role of the Private Land-Related Sector in Supporting the 2030 Global Agenda Stig Enemark, Aalborg Universitet Introduktion til sessionen Fit-For-Purpose Land Administration Torben Juulsager, DdL: Report on the Impact of Open Geographical Data Danish Effect Studies Morten Hartvigsen, FAO: FAO Support on Land Consolidation in Europe and Central Asia Lessons Learned and Way Forward Med Femern Bælt-forbindelsen som eksempel forklarede Gert M. Henningsen, LE34, om den balancerede danske tilgang til ekspropriation med både respekten for lodsejere og hensynet til samfundsudviklingen. Jesper Paasch, Lantmäteriet/Högskolan i Gävle: Individual s Motivation in Standardization of Geographic Information 3D Cadastres Best Practices, Chapter 1: Legal foundations Desuden har en række andre danskere bidraget til udarbejdelse af papers præsenteret på konferencen LANDINSPEKTØREN 31

32 FIG KONGRES Vox-Pop Danske indtryk Morten Hartvigsen FAO FN s fødevare- og landbrugsorganisation Hvorfor deltager du på FIG-kongressen? Jeg deltager på tre sessioner, og er både oplægsholder og ordstyrer her på konferencen. FAO og FIG har indgået en aftale et såkaldt Letter of Agreement som bl.a. indebærer, at FAO løfter en del af programmet på konferencen, og det er her jeg kommer ind i billedet. Hvad er du især gået efter på kongressen? Primært Land Management-emner i relation til Europa og Centralasien, som er de steder, jeg arbejder for FAO. Men jeg er også gået efter at udvide min horisont, og har bl.a. opsøgt oplæg om Fit For Purpose, som i høj grad er designet til brug i Afrika. Hvad har gjort særligt indtryk? Tankerne bag Fit For Purpose. Jeg tror, vi med fordel kan overføre ideerne herfra til mine områder, for der er stigende problemer med at vedligeholde de kostbare, komplicerede systemer som vi i dag opbygger til registrering af rettigheder over fast ejendom. Dermed risikerer vi, at indsatsen i løbet af nogle år bliver tabt på gulvet. Fit For Purpose er derimod et ikke-omkostningstungt koncept, og det bør vi lade os inspirere af. Det kræver dog et opgør med både vanetænkning og de økonomiske interesser, der er forbundet med præcise, detaljerede opmålinger. Derudover gør det indtryk at se, hvor meget fokus der generelt er på byer hele verden over, mens landdistrikter ikke får den store opmærksomhed og dermed penge. Morten Knudsen Landinspektørfirmaet Kjær Hvorfor deltager du på FIG-kongressen? Jeg sidder i PLF s bestyrelse, som er hernede på en inspirationstur. Det er første gang jeg deltager på en FIG-konference, og jeg må sige, at programmet er utrolig bredt. Det er faktisk ret fascinerende at se, hvor mange forskellige emner vores fag dækker. Hvad er du især gået efter på kongressen? Det er primært de matrikulære emner, og her har jeg blandt andet fået indblik i kvalitet og informationer i relation til svenskernes arbejde med en 3D-matrikel. Generelt er det nok mest de nordiske oplæg, jeg er gået efter, men jeg har også hørt en del andre indlæg fra vidt forskellige lande. Hvad har gjort særligt indtryk? Udover de matrikulære emner, især om 3D-matrikel, har det været interessant at få et indtryk af, hvordan andre lande udvikler sig inden for vores brede fagområde. Jeg er blevet overrasket over, hvor langt fremme nogle lande er på eksempelvis Smart City-området med bl.a. førerløse biler. Især har det overrasket mig, at et land som fx Tyrkiet er så langt fremme på det område, og generelt har jeg fået rokket ved mine forestillinger om, hvem der har førertrøjen på det er ikke altid de sædvanlige rige, højtudviklede lande. Jesper Paasch Lantmäteriet/Högskolan i Gävle Hvorfor deltager du på FIG-kongressen? Jeg har præsenteret to papers hernede, og derudover er det vigtigt at være til stede for mig for at opbygge mit faglige netværk og vedligeholde mine eksisterende kontakter. Derfor har jeg efterhånden også deltaget i en hel del internationale konferencer, også i FIG-regi. Hvad er du især gået efter på kongressen? Jeg har fokuseret på Spatial Data Infrastructure, som er mit faglige speciale. Derudover er jeg generelt gået efter Land Management-emner. Det er interessant at se, at vi i høj grad har de samme faglige udfordringer på tværs af landegrænser, men nogle lande er længere fremme end andre, og her er en konference som denne en vigtig måde til at følge med i den faglige udvikling. Hvad har gjort særligt indtryk? Det har været interessant at se udviklingen inden for indsamling af data via UAV (Unmanned Arial Vehicle, red.) satellitter m.m. Der foregår helt tydeligt en udvikling, hvor dataindsamling sker i større og større skala og til en meget billigere pris end tidligere. Vi står dog fortsat tilbage med to store spørgsmål i den forbindelse: Hvad stiller vi af krav til datakvaliteten, og hvordan håndterer vi opbevaringen også for eftertiden af alle vores data? 32 LANDINSPEKTØREN

33 huse kongressen alt peger på, at de bliver rigtig gode værter for arrangementet, vurderer Torben Juulsager. I årene imellem kongresserne afholder FIG årlige Working Weeks, som er konferencer i stil med kongresserne, men uden generalforsamling med valg af bl.a. formand og kongresby. Næste års Working Week finder sted i Hanoi, Vietnam, mens de efterfølgende Working Weeks i 2020 og 2021 afholdes i henholdsvis hollandske Amsterdam og Ghanas hovedstad Accra. FIG s faglige kommissioner FIG har ti permanente kommissioner, som afspejler bredden i professionen globalt set. Kommissionerne fungerer som faglige arbejdsgrupper, og sammen med en række midlertidigt nedsatte task forces, er kommissionerne der, hvor FIG s faglige arbejde udvikles. Tysker ny mand i spidsen for FIG» Den internationale landinspektørsamfund vil de kommende fire år blive ledet af tyske Rudolf Staiger, der fra årsskiftet afløser græske Chryssy Potsiou som FIG-præsident. Det blev afgjort på kongressens generalforsamling, hvor Staiger vandt over sin eneste modkandidat, new zealandske Brian Coutts. Den 62-årige Rudolf Staiger har siden 2011 været vice-præsident i FIG, og han kender dermed organisationen indgående. Staiger er landmålingsprofessor ved Bochum Universitet og blandt hans faglige interesse-områder er opmålingsinstrumenter og opmålingssystemer. Sydafrika skal afholde næste FIG-kongres» På FIG-kongressens generalforsamling blev det også afgjort, hvem der skal være vært for den næste FIG-kongres i To byer havde lagt billet ind på arrangementet Orlando i Florida, USA, og Cape Town i Sydafrika. Begge byer præsenterede sig godt, det var to meget stærke bud, siger DdL-formand Torben Juulsager, der på Danmarks vegne valgte at stemme på Cape Town, som også løb af med flertallet af stemmer og dermed sikrede sig værtskabet. Jeg synes den sydafrikanske delegation virkede meget entusiastiske og dedikerede på at Overblik over kommissionerne samt danske medlemmer (og hvem de er udpeget af): Commission 1 Professional Standards and Practice Dansk repræsentation: Torben Juulsager (DdL), Bent Hulegaard Jensen (AAU) Commission 2 Professional Education Dansk repræsentation: Michael Tophøj Sørensen (DdL+AAU) Commission 3 Spatial Information Management Dansk repræsentation: Line Hvingel (COWI) Commission 4 Hydrography Dansk repræsentation: - Commission 5 Positioning and Measurement Dansk repræsentation: Jens Peter Cederholm (AAU) Commission 6 Engineering Surveys Dansk repræsentation: Søren Aage Nørmølle (DdL), Karsten Jensen (AAU) Commission 7 Cadastre and Land Management Dansk repræsentation: Christian Thellufsen (DdL), Esben Munk Sørensen (AAU) Commission 8 Spatial Planning and Development Dansk repræsentation: Daniel Galland (AAU) Commission 9 Valuation and the Management of Real Estate Dansk repræsentation: Søren Andersen (DdL) Commission 10 - Construction Economics and Management Dansk repræsentation: LANDINSPEKTØREN 33

34 BOGOMTALE TEKST: JESPER MAYNTZ PAASCH, LANDINSPEKTØR, MTM, PH.D. Best Practices 3D Cadastres FIG, den internationale landinspektørorganisation, publicerede i marts en bog om forskellige aspekter ved tredimensionel ejendomsdannelse. Bogens engelske titel er Best Practices 3D Cadastres. Cadastre kan her oversættes med matrikelkort/matrikelregister. ålet med bogen er at give et overblik samt eksempler på forskellige eksisterende juridiske og tekniske løsninger i forbindelse med tredimensionel ejendomsdannelse, registrering og visualisering, fx ejerlejligheder. 3D-ejendomsdannelse er et relativt nyt begreb i udlandet, men der har i de sidste 15 år været en omfattende udvikling og indførelse af 3D-ejendomme i form af fx ejerlejligheder, underjordiske parkeringsanlæg og tunneller i en række lande. Tidligere løsninger har været at anvende fx servitutter for at sikre retten til at bruge disse anlæg. Der er et øget behov for at kunne skabe, sikre og dokumentere ejer- og brugsretter over og under jorden. 3D-ejendomsregistrering er en måde at administrere komplekse rettighedsstrukturer i tætbebyggede områder. Årsagerne er mange, men der er bl.a. et øget tryk på nationale ressourcer og urbanisering, på grund af tilflytning fra landområderne til byerne. Ifølge FN s World Health Organisation (WHO) boede 54 % af verdens befolkning i urbane områder i 2014, mod 30 % i WHO anslår, at om 30 år vil 66 % af verdens befolkning bo i urbane områder. Bogen, som er en lille sag på 258 sider, giver læseren et overordnet indblik i lovmæssige og tekniske forudsætninger for 3D-ejendomsdannelse, registrering, forvaltning og visualisering af disse. Målgruppen er landinspektører, arealog ejendomsforvaltere, jurister, databaseadministratorer og andre, som beskæftiger sig med ejendomsdannelse, forvaltning eller registrering af fast ejendom og rettigheder. Bogen er inddelt i 5 kapitler, som beskriver forskellige hovedområder: Kapitel 1, Legal foundations, beskriver forskellige juridiske koncepter for 3D-ejendomsdannelse og indeholder eksempel fra 15 lande i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, Australien og Mellemøsten. Kapitel 2, Initial Registration of 3D Parcels, beskriver registrering / tinglysning / kortlægning af 3D-ejendomme med eksempler fra 7 lande. Kapitel 3, 3D Cadastral Information Modelling, beskriver relationer mellem rettigheder og restriktioner og den fysiske virkelighed; fx at et skel kan defineres at følge den udvendige side af en mur eller gå i midten af muren. Beskrivelserne i kapitlet baseres på ISOstandarden Land Administration Domain Model LADM (ISO 19152:2012) for at beskrive indholdet i matriklen og tingbogen, samt mere teknisk orienterede standarder som CityGML, IFC og Infra- GML for at beskrive bygningsinformation. Kapitel 4, Spatial DBMS for 3D Cadastres, beskriver forskellige principper for lagring af 3D-geometri, som ikke findes i LADM-standarden, fx voxels og point cloud data og diskuterer karakteristika for databasesystemer for lagring af 3Ddata. Kapitel 5, Visualization and New Opportunities, beskriver hvordan fx skel kan visualiseres sammen med bygningsdetaljer, generalisering og præsentation af 3D-detaljer mm. Kapitlerne har forskellige forfattere, som forsker i hver deres respektive specialområder. Totalt har 36 forfattere bidraget til indholdet. Undertegnede er medforfatter til kapitel 1 og 2. Best Practices 3D Cadastres kan hentes gratis som pdf på FIG s hjemmeside (fig.net). I løbet af efteråret publiceres en kortere version, som også bliver tilgængelig via hjemmesiden, eller som kan bestilles i en trykt udgave. 34 LANDINSPEKTØREN

35 KORTLÆGNING TEKST: ANDERS FOGHSGAARD, LANDINSPEKTØR Scankort - LLO Gruppens fotoflyver i Kulusuk lufthavn i Østgrønland, Fotogrammetrisk kortlægning de store fisk åd de små Her er historien om, hvordan landinspektørernes initiativer inden for fotogrammetrisk kortlægning i Danmark med tiden blev overtaget af de store ingeniørfirmaer. otogrammetri blev anvendt til kortlægning i Europa fra ca I Danmark opdagede vi først i 1960, at det også kunne betale sig at kortlægge fra luften, selv om landet jo er dejligt fladt. Derfor fik Den danske Landinspektørforening den gode idé at stifte et aktieselskab, som skulle starte fotogrammetrisk kortlægning i Danmark. Aktierne kunne kun ejes af foreningen og landinspektører. Startskuddet lød den 1. maj Firmaet kom til at hedde Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S (LLO). DE GYLDNE ÅR Uheldigvis havde landinspektør Ole Andersen fået samme gode idé. Sammen med Ditlev Valbjørn grundlagde han Aerokort tre måneder tidligere. De kaldte sig derfor Danmarks ældste fotogrammetriske kortlægningsfirma. Ole Andersen forlod snart efter Aerokort og startede et opmålingsfirma. Landinspektørforeningen ansatte Kai Holm som daglig leder af LLO, mens Erik V. Harboe fra bestyrelsen fungerede som direktør frem til 1970, hvor Kai Holm blev direktør. Kai Holm kastede sig over opgaven med ildhu. I løbet af fem år blev der indkøbt et Wild kamera og tre Wild A8 autografer til brug ved udtegning af tekniske kort. I de næste år indkøbtes yderligere en Wild A8 og en Wild A7 (til aerotriangulation) samt et ekstra Wild kamera til farveoptagelser. I 1971 indkøbtes tilmed en Cessna fotoflyver. Der blev startet eget fotolaboratorium og ansat fotografer. Da det toppede var der ansat ni stereooperatører, der arbejdede på skift, og en opmålingsafdeling, der kørte landet rundt med Danmarks første Geodimeter. Personalet var i begyndelsen af 1970 erne oppe på i alt 36 ansatte. Men hvor kom arbejdet fra? Jo, de praktiserende landinspektører var i denne periode ofte kommunernes rådgivere inden for kortlægning. I 1960 erne skulle der byggemodnes enorme arealer, og når et område fx var over 10 ha, kunne det betale sig at fotografere og udtegne fotogrammetrisk. Landinspektørerne (aktionærerne) bestilte simpelthen kortlægning hos LLO. Vi svømmede i arbejde. Jeg kan LANDINSPEKTØREN 35

36 KORTLÆGNING Høj cigarføring. Jens Hallund (t.v.) og Anders Foghsgaard studerer fotogrammetri på ITC i Holland i huske, at vi ved fotosæsonen 1972 kunne tilbyde nogle opgaver leveret ultimo Alle regnede med at modtage kortene et par måneder efter april, hvor næsten alle fotos ideelt skulle tages. I 1962 grundlagde Kampsax deres kortlægningsafdeling under ledelse af landinspektør Knud Boesen. Firmaet voksede lige så hurtigt som LLO og Aerokort. Da alle tre firmaer havde faste kunder og der var rigeligt med arbejde fortsatte konkurrencen på venskabelig vis. ULVETIDER Landbohøjskolen havde ikke nogen fotogrammetrisk undervisning i 1960 erne. Der fandtes en uddannelse i Holland ved ITC i Delft. Her blev Kai Holm og Ole Andersen uddannet i 1950 erne og landinspektørerne Jens Hallund og Anders Foghsgaard i perioden I 1967 blev Hallund ansat hos Kai Holm, i 1969 fulgte Foghsgaard efter. Og i 1970 startede Hallund firmaet Scankort sammen med landinspektør Erik H. Petersen, Hellerup. Det blev indledningen til en voksende kamp om arbejdet. Den 1. april 1970 var Danmarks kommuner ved kommunalreformen reduceret til 278 kommuner. Nu var mange kommuner store nok til at ansætte en landinspektør eller korttekniker som leder af kortafdelingen. De praktiserende landinspektører mistede herved en rådgivningsfunktion, fordi de nye kommunale chefer for kortafdelingen selv kunne definere behovet for kort. LLO og de tre andre firmaer skulle altså fremover ud til kommunerne og sælge kort, og mange kommuner foretrak at indhente flere tilbud. Værst i Aarhus som startede med licitationer! Den opmærksomme læser vil hurtigt gætte, hvad der skete med priserne. DIGITALE KORT Det var også Aarhus Kommune, der i 1979 forlangte data udleveret og ikke kun de udtegnede kort. I 1980 fulgte naturgasselskaberne efter med krav om digitalisering. Nu opstod en ny situation: Igen var der masser af arbejde, men der skulle indføres en ny teknologi. Ingen kunne vel beregne, hvad det kostede at omlægge en kortproduktion fra analog til digital. Fremtiden skulle vise, hvor dyrt det var. Ydermere kom der flere firmaer til i branchen: Geomasters fra Odense og Jydsk GDB Aps fra Idom (ved Holstebro). Geoplans nye leder, Peter Normann, havde indset, at der var for mange firmaer i kortbranchen, og pludselig en dag havde Geoplan købt Aerokort og Geomasters, vistnok på samme dag! Desuden overtog de Jydsk GDB, da dette gik konkurs. Men investeringerne blev stadig større. Der skulle købes Zeiss Planicomper til digitaliseringen og senere digitale kameraer, som kostede mange millioner kroner. I løbet af 1990 erne lagde Geoplan sin kortproduktion i Indien. I 1992 flyttede LLO og Scankort sammen i Tåstrup Stationscenter i håb om, at stordrift kunne dække de forøgede udgifter. Det lykkedes at holde skruen i vandet indtil 2009, hvor Scankort gik konkurs. LLO var på det tidspunkt ude af billedet. Det store norske kortlægningsfirma BLOM startede i 1998 BlomInfo i København. Næsten hele personalet kom fra Geoplan, som derefter gik trange tider i møde. Kampsax blev delt op i en entreprenørafdeling og ingeniørfirmaet Kampsax. Sidstnævnte blev i 2002 opkøbt af COWI, som hermed overtog det gamle Geoplan med alle kortlægningsfaciliteterne. BLOM besluttede i 2012 at afhænde BlomInfo til det danske ingeniørfirma NIRAS. Dette firma udfører i dag vektorkortlægning og lidt luftfoto. STATEN SOM LEVERANDØR Siden 2013 har staten i samarbejde med kommunerne stået for leverance af digitale kortdata til kommuner, regioner, stat og andre brugere. Digitale kortdata distribueres gratis til alle. Kortdatabasen bliver ajourført hvert år ved udnyttelse af en landsdækkende forårsfotografering. Derudover fotograferes hele landet efter løvspring til brug for ortofotos. Der tages ligeledes skråfotos hvert andet år. Endvidere ajourføres den digitale terrænmodel i etaper. Den nuværende struktur på GeoDK-produktionen startede i 2015, 36 LANDINSPEKTØREN

37 Sådan gik det, da de store fisk åd de små Aerokort blev opkøbt af Geoplan (Kampsax) i Geomasters blev opkøbt af Geoplan (Kampsax) i Jydsk GDB Aps gik konkurs og blev overtaget af Geoplan (Kampsax) i LLO A/S samarbejdede med Scankort fra 1992 i Scankort-LLO Gruppen. LLO A/S fusionerede i 2001 med Scankort under navnet Scankort/LLO. Kampsax blev opkøbt af COWI i Scankort /LLO gik konkurs og blev overtaget af Fugro (Holland) i BlomInfo blev opkøbt af NIRAS i Kai Holm Landinspektør, årgang ITC, Delft, Holland, LLO, teknisk leder, LLO, direktør, Kai Holm var med fra starten af Landinspektørernes Luftfotoopmåling A/S, og opbyggede på få år et effektivt firma på Kong Georgs vej, Frederiksberg. Han var en meget populær chef pga. af stor tolerance og tilsvarende generøsitet. Motto (når en medarbejder havde lavet en fejl): Ingen er forpligtet ud over sine evner Eksempel på luftfoto, der viser området ved Faldsled på Sydfyn. Kilde: COWI hvor Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering for første gang fik fløjet hele Danmark i en forårssæson. Der samarbejdes med private firmaer. Arbejderne udbydes i licitation efter gældende lovgivning. For at få de store internationale firmaer med er licitationsmaterialet udfærdiget på engelsk. COWI er den eneste store spiller på dette område i Danmark. COWI har vundet flere opgaver, sidst i 2017 en opgave vedrørende ajourføring af digitale kort. I 2018 afventer COWI en ordre på ajourføring i 79 kommuner. I 2017 blev hele landet dækket med skråfotos. Der bliver således ikke taget skråfotos i Arbejderne udføres i 2018 hovedsagelig af kortlægningsfirmaer hjemmehørende i Østrig, Tyskland og Tjekkiet. AFSLUTNING Fotogrammetribranchen har som beskrevet været meget turbulent. Set med landinspektør-øjne er det bemærkelsesværdigt, at landinspektør-initiativer som LLO og LESA ikke kunne overleve. LESA (Landinspektørernes EDB-Service A/S) kunne håndtere store beregninger for de praktiserende landinspektører i 1970 erne. Men så blev computerne så billige, at firmaerne selv anskaffede dem. Så måtte LESA lukke. De senere års mange fusioner inden for landinspektørbranchen peger jo også på behovet for større enheder for at kunne dække mange bekostelige investeringer. Tak til Peter Normann, Lars Flemming (COWI) og John Kamper m.fl. (SDFE) for råd og vejledning. Anders Foghsgaard Landinspektør, årgang ITC, Delft, Holland, LLO, afdelingsleder, LLO, direktør, Motto: Det går nok alt sammen LANDINSPEKTØREN 37

38 PLANLÆGNING TEKST: THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST Ved indkørslen til den midtfynske landsby Fjellerup mødes trafikanter af dette utraditionelle skilt. Foto: Torben Lund Christensen 38 LANDINSPEKTØREN

39 Et lille kærligt puf Adfærdsforskningen har dokumenteret, at vi mennesker er irrationelle væsner, der mest effektivt anspores til at gøre det hensigtsmæssige, hvis vi nudges til det. En metode, som også trafik- og byplanlæggere har øje for. yndighederne har til alle tider styret borgerne mod det, myndighederne anser for at være hensigtsmæssig adfærd med bøder, kampagner, incitamenter, advarsler, trusler, anerkendelser og information. Vi skal betale skat, tv-licens, huske at tage sikkerhedsselen på i bilen, køre den rigtige vej rundt i byen, smide affald i de grønne skraldespande og i det hele taget gøre det, samfundet har vurderet, er det mest hensigtsmæssige. Rigtig mange redskaber er med meget svingende effekt blevet taget i brug. Det er til den værktøjskasse, der nu er tilføjet det nye redskab nudging, som kan noget, de klassiske redskaber ikke kan. Det kærlige lille puf, som blidt skubber os i den rigtige retning, som oftest uden vi selv er klar over det, tager højde for det, som adfærdsforskningen til overflod har dokumenteret: Vi mennesker er langt mere irrationelle og langt mindre rationelt tænkende væsner, end vi tror. Når vi evaluerer situationer, hvor vi brød en regel, har forskere noteret sig, at langt de fleste af os i bagklogskabens klare lys har en rationel forklaring. Jeg kørte ned ad en ensrettet vej, fordi Sandheden viser sig som regel blot at være den, at man i det øjeblik var et irrationelt væsen, der ikke tænkte sig om eller tænkte på noget andet. Ifølge formand for Dansk Nudging Netværk, Pelle Guldborg Hansen, gør vi mennesker ikke i særlig grad det, der er meningen, hvis man udelukkende taler til vores fornuft. Vi forstår godt, at vi skal overholde hastighedsbegrænsningerne og køre med sikkerhedssele, men vi foretager først det rigtige valg, når vores irrationelle side, som bl.a. indeholder alle vores følelser, er med på den. Videnskaben har i løbet af det sidste halve århundrede udviklet evidensbaserede redskaber, der tager højde for dette, siger Pelle Guldborg Hansen. Fartelefanten Når nudging-ekspert og direktør i virksomheden Brave, Ashley Brereton, forlader sit hjem og kører ud af Sorø i bil, så er der en fartgrænse på 50 km/t. Dernæst kommer der et lille stykke vej, hvor grænsen er 60 km, og når man så nærmer sig Lynge, skal man igen ned på 50. Strækningen er ca. 500 meter, og mange bilister når ikke at sætte farten ned. I den næste lille landsby er grænsen igen 60 km/t. Og her er der sat et skilt op, der blinker hvidt, hvis bilisten kører for stærkt. En løftet pegefinger, der siger: Hvad er nudging? Moderne adfærdsforskning har vist, at vi mennesker ofte fejler i at omsætte vores viden og gode intentioner til handling. Forskningen tilbyder en række evidensbaserede redskaber i kommunikationen med borgerne, hvor udgangspunktet er det uperfekte menneske, som ikke af sig selv gør det mest fornuftige. Men som kan lokkes til det med små kærlige puf i den rigtige retning LANDINSPEKTØREN 39

40 PLANLÆGNING Nudging er i essensen altid et lille uskyldigt og svagt puf, som borgeren har total frihed til ikke at følge. Der er aldrig en sanktion eller nogen form for formaning. Et nudge skubber dig blot forsigtigt i retning af den positive mulighed uden, at man på nogen måde taler ned til borgeren, siger Ashley Brereton. Overholder trafikanterne fartgrænsen på 50 km/t igennem Fjellerup vinker fartelefanten - kaldet Lovlise - venligt med snablen. Foto: Torben Lund Christensen Du er helt forkert på den lige nu. Hvis Ashley Brereton skulle have designet ruten, ville han have gjort det anderledes. I stedet for at tale ned til borgerne og gøre dem forkerte, når de ikke kan finde ud af reglerne, så ville det både være mere venligt, men samtidig også mere effektivt, at give bilisterne en eller anden form for smiley, når de kører rigtigt. Jo tættere de kører på 50 km i timen, jo gladere en smiley får de, siger han. Princippet er succesfuldt udført på Fyn, hvor man ved landsbyen Fjellerup har opstillet en såkaldt fartelefant, som gør honnør med snablen, når bilisterne rammer 50 km i timen eller mindre. Ashley Brereton talte med en mor, som havde sine børn på bagsædet, da elefanten en dag ikke løftede snablen, fordi hun kørte for stærkt. Børnene blev meget skuffede, og lagde dermed en form for social pression på moren, som selv mener, at hun i al fremtid vil køre 50 km i timen, når hun passerer elefanten. Eksemplet er indbegrebet af, hvad nudging er, og hvad nudging kan. Idéen har været uhyre effektiv til at få sænket hastigheden på strækningen, fortæller Ashley Brereton og han mener, at fartelefanten opfylder alle betingelserne for et vellykket nudge. For det første henvender den sig kærligt til borgeren. Med en løftet snabel, men ikke med en løftet pegefinger. For det andet er timingen på plads. Nudget er placeret lige der, hvor det afgørende øjeblik er. Udfører borgeren en hensigtsmæssig eller en uhensigtsmæssig handling lige nu? Havde det været et traditionelt skilt, som advarende talte til bilistens fornuft, typisk mindst et minut før det afgørende øjeblik, så ville langt færre bilister sænke farten, siger Ashley Brereton. Der er flere måder, hvorpå man kan skubbe bilister i en bestemt retning uden at gøre dem til forkerte borgere. Slår man en krølle på vejen, så sænker alle farten. Man kan også mindske afstanden mellem striberne på vejen. Så virker farten højere, end den er i virkeligheden. DR lavede i forbindelse med tv-serien Vanens magt i 2014 en vellykket lille forsøgsmåling med et nudge, da de satte en smilende pigedukke op i vejkanten, der vinkede til bilisterne. Det bevirkede, at farten blev sænket med 10 procent. Din fart smitter Trafikplanlæggerne og bystrategerne er nogle af de faggrupper, som i disse år tager nudging til sig som en del af værktøjskassen. Fx bruger Vejdirektoratet metoden i adfærdskampagner, som skal huske bilisterne på de fælles spilleregler i trafikken, fortæller kommunikationskonsulent i Vejdirektoratet Rikke Liebst. Vi ved godt, at vi skal holde til højre på motorvejen, og vi synes også selv, at vi er ret gode til det. Men stadig er der alt for mange, som glemmer det. Et af de nudges, vi har anvendt, er at engagere bilisterne til selv at være ambassadører for kampagnen ved at køre rundt med en magnet-streamer med budskabet hold til højre. Hvis man som bilist tager budskabet fysisk på sig, er man også mere tilbøjelig til at huske at holde til højre. Samtidigt bliver budskabet også videreformidlet til medbilister, forklarer Rikke Liebst. Vejdirektoratet har også brugt nudging til at udforme skilte med sociale normer i budskaber som fx din fart smitter. Når vi kommunikerer med skilte på vejen, danner vi de perfekte rammer for at påvirke bilisterne i den konkrete situation, hvor de kan ændre adfærd. Adfærdsvidenskaben viser, at andres adfærd har en stærk adfærdspåvirkende effekt på os mennesker, så det benytter vi. I en kampagne, der skulle få bilister som kører for hurtigt til at sænke farten, appellerede vi til flokdyret i os med skiltet 80 % overholder farten, fortæller Rikke Liebst. Både i hold til højre - og sænk farten - kampagnen kunne Vejdirektoratet dokumentere en positiv adfærdsændring i trafikken. Der er ingen tvivl om, at nudging virker bedre end at dunke folk i hovedet med regler og bøder. Men adfærdsændringer sker ikke over natten. Derfor skal de gentages igen og igen, vurderer hun. 40 LANDINSPEKTØREN

41 Rød cykelsti I Nordjyllands Trafikselskab har chaufførerne selv bragt det op, at der ofte opstår problemer mellem cyklister og buspassager, der stiger ud af bussen. I de værste tilfælde bliver barnevogne skubbet ud foran cyklerne. I stedet for at sætte advarselsskilte op har man lavet to effektive nudges, fortæller direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Øster. Cykelstien ved stoppestederne er blevet malet rød for at signalere til cyklisterne, at der foregår noget, der kræver deres opmærksomhed. Samtidig hører buspassagererne en lille cykelringeklokke inde i bussen, så også de er opmærksomme, inden de stiger ud af bussen. Der er ingen tvivl om, at nudging er et meget effektivt redskab. Men man skal være opmærksom på, at når man vil ændre på ting i det offentlige rum, så er der mange instanser og myndigheder, der skal involveres, og ultimativt give deres accept. Derfor er det ikke altid nemt at implementere alle idéerne, siger Thomas Øster. I Nordjyllands Trafikselskab tror man på metoden og har flere idéer på tegnebrættet, fortæller han. Forbikørsler, hvor chaufføren ikke i tide opdager den ene passager, der står ved stoppestedet eller tror vedkommende ikke venter på bussen, er en udfordring vi kigger på. Vi overvejer her at prikke diskret til passagererne med cirkler og farver, så de får stillet sig et synligt sted, fortæller Thomas Øster. Dernæst anvender man spotlight-effekten et andet almenmenneskeligt psykologisk fænomen, som betyder, at der er en tendens til, at det du fokuserer på, det tror du også at andre mennesker fokuserer på, selvom de ikke gør det, fortæller Pelle Guldborg Hansen. Den, der leder efter en skraldepand, tror, at alle andre også har spottet den, der står 30 meter væk. Og vælger så den rigtige løsning, fordi man ikke vil tages i at smide affald, når spanden står lige der, siger Pelle Guldborg Hansen. Er målet vigtigt nok? Der stilles store etiske krav til nudging, mener Pelle Guldborg Hansen. Metoden er en form for manipulation, og derfor skal nudge-designerne tænke sig om. Man skal være helt på det rene med, at man puffer til folk, uden de selv er klar over det. Det er en form for social styring. Overfor det står så, at ingen vel kan have noget imod at blive skubbet en smule i retning af at smide affald i en skraldespand. Der må man tage nuanceret stilling, om målet er så legitimt, at det helliger midlet. Eller om midlet er så ligegyldig en handling, at målet kan forsvares, siger Pelle Guldborg Hansen. På en metrostation i Spanien ville man gerne have folk til at gå på trapperne i stedet for at tage rulletrapperne. Her har man brugt det tvivlsomme nudge at placere et piktogram med en tynd tændstiksmand, der peger over mod trappen, og et andet med en tyk tændstiksdame, der peger over mod rulletrappen, fortæller Pelle Guldborg Hansen. Det er et stigmatiserende nudge, som kategoriserer folk, der tager rulletrappen som tykke og legitimerer, at man kan se på dem som dovne og ligeglade med sundhed, siger Pelle Guldborg Hansen. Nudging er en form for manipulation, som kan retfærdiggøres så længe den retter sig mod områder af livet, hvor ingen kan have noget imod at blive nudget i den rigtige retning, mener Ashley Brereton. Når man skubber til folk, så de bruger den sti, der fører væk fra befærdet vej, venter på grønt i fodgængerovergangen, kører den hensigtsmæssige vej rundt i byen osv., er man på nogenlunde sikker grund. Jo tættere på borgerens privatliv, livsstil og jobsituation, vi bevæger os, jo mere skal vi passe på, når vi bruger nudging. For tag ikke fejl det er et effektivt redskab, og det skulle meget nødig blive sådan, at man manipulerer folk til at tage vigtige beslutninger om deres private liv på et manipuleret grundlag, siger Ashley Brereton. Spotlight-effekten Det er i alles interesse, at man kan finde en skraldespand i det offentlige rum, når man har brug for den. Omvendt er der det æstetiske krav til bænke og skraldespande, at de skal falde i ét med omgivelserne men så kan man jo ikke finde dem! Her bliver vi nudgede i flere led: Først hiver man videnskaben om farvegenkendelse ind. Man indprenter den lysegrønne farve i folks bevidsthed. Når man står på gaden og ser sig om efter en skraldespand, så træder alle lysegrønne farver i synsfeltet frem. Man kan selv foretage eksperimentet på en bogreol. Kig efter rød, og alle de røde bogrygge træder frem. Nudging-eksperimenter har vist, at jo mere lokalt et input er, jo bedre virker det. Først prøvede man Ren København, så Ren Nørrebro. Nu står der Ren Skt. Hans torv på skraldespandene. Foto: Ashley Brereton LANDINSPEKTØREN 41

42 OK2018 TEKST: SØREN BREDAL HENRIKSEN, FORMAND FOR ANSATTE LANDINSPEKTØRERS FORUM 42 LANDINSPEKTØREN

43 Efter særdeles hårde og langvarige forhandlinger blev der som bekendt landet en overenskomstaftale i slutningen af april for hele det offentlige område. ALF-formanden opsummerer her resultaterne med særlig fokus på landinspektører. Den danske models fremtid? Forhandlingerne har vist en samlet fagbevægelse som en magtfaktor i samfundet, og der er vundet respekt om det sammenhold, der blev vist gennem mange måneder. Samtidig er der ved at tegne sig et politisk flertal for at drøfte justeringer af den danske model på det offentlige område. Senest har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti meddelt, at de er klar til at indlede drøftelser med regeringen om hvorvidt der er behov for justeringer af den danske model, og statsministeren har meldt ud, at han gerne vil være med til at drøfte eventuelle justeringer af modellen. Jeg er overbevist om, at der kommer vigtige principielle drøftelser af, hvordan forhandlinger efter den danske model skal køre fremover, og det er også en god ide: Hvilken rolle skal Moderniseringsstyrelsen have fremover? Hvordan skaber man et hensigtsmæssigt armslængdeprincip i forhold til, at en minister både er arbejdsgiver og lovgiver? Og hvilken rolle skal Forligsinstitutionen have fremover? Resultaterne Hovedelementerne i forligene på statens, kommunernes og regionernes område er sammenfattet i afsnittene herunder. For det fulde overblik over indgåede aftaler, herunder skemaer med detaljeret udmøntning af overenskomsten, henvises til forligsteksterne samt AC s redegørelse, som alle ligger på foreningens hjemmeside. ed det indgåede forlig om fornyelse af de offentlige overenskomster er der nu en overenskomstaftale gældende for de næste tre år, og det gælder også de overenskomster, som foreningens offentlige ansatte er omfattet af. Det har holdt hårdt, men fagbevægelsen stod sammen i et historisk godt sammenhold, og det har, set med ALF s øjne, medført et rigtig godt resultat samlet set. ALF finder, at resultaterne lever op til, at de offentlige ansatte landinspektører får mærkbare forbedringer, både i forhold til lønposen men også i forhold til fleksibilitet og en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Resultaterne denne gang er væsentlig bedre end ved de foregående tre overenskomstforhandlinger, og må betragtes som en sejr også for foreningens medlemmer. Outputtet er især tilfredsstillende, når man kigger på hvordan parterne stod overfor hinanden før forhandlingerne gik i gang. Der var virkelig et dårligt forhold mellem parterne, især på statens område, der også meget bemærkelsesværdigt blev lukket som det sidste område. Der er ingen tvivl om, at en stor del af årsagen til de svære forhandlinger denne gang skal findes i de offentlige ansattes mistro og frustration over mange års nedskæringer, effektiviseringer samt forsøg på inddragelse af normale goder som spisepausen og fridage. Og det har man simpelthen ikke villet finde sig i fra fagbevægelsens side. At man så måtte betale sig fra at få skrevet spisepausen ind i overenskomsten, er til at leve med. Det er også særdeles tilfredsstillende, at reguleringsordningen er tilbage i sin gamle form, og at der nu er god forståelse mellem parterne om fortsat at prioritere det psykiske arbejdsmiljø. Det hører dog også med til historien, at der er mange krav og særinteresser fra mange forbund, som er druknet i de centrale omdrejningspunkter omkring løn, spisepause og lærernes arbejdstid. Og det mest ærgerlige er nok, at der ikke i denne omgang blev plads til at få forhandlet nogle konkrete bedre processer igennem for den lokale løndannelse. Generelt for alle tre områder En 3-årig overenskomst gældende 1. april marts 2021 En samlet lønramme på 8,1 %. Se den detaljerede udmøntning på foreningens hjemmeside. Den betalte spisepause er sikret dog med en lidt anderledes formulering på statens område end i kommunerne og regionerne. Den gamle reguleringsordning fra før OK2015 genindføres. Privatlønsværnet, som betød at offentlige lønninger skulle stige mindre end lønninger på det private arbejdsmarked, fjernes således at der sikres en symmetrisk udmøntning fremover, uanset om det er de offentlige eller private lønninger, der stiger mest. Forhøjelse af løntrin 1 og 2. Beløbet er forskelligt fra område til område og forhøjelsen sker på forskellige tidspunkter. Ferieregler tilpasses ny ferielov. Staten Der er aftalt generelle lønstigninger på 5,60 % + 0,47 % som følge af forventet regulering efter reguleringsordningen, i alt 6,07 %. Det svarer til, at akademikerne i gennemsnit vil have fået en lønstigning på ca kr. om måneden ved udgangen af perioden. Endvidere forhøjes ATP-satsen med ca. 390 kr. årligt fra 1. april 2020 indbetalingen svarer nu til det private område. Der oprettes en ny fond, der samler midlerne med fokus på individuel kompetenceudvikling i staten. Midlerne omfatter nu også AC erne. Der er afsat 172 mio. kr. i overenskomstperioden, og akademikerne har fået tildelt 28 mio. kr. år LANDINSPEKTØREN 43

44 OK2018 ligt. Det bliver muligt selv at søge midler, men det er et krav, at ledelsen medfinansierer kompetenceudviklingen. Der udarbejdes inden årets udgang en aftale, der beskriver kompetencefondens virke. Som en overgangsordning frem til den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, får nyuddannede, der ansættes på starttrinnet på basislønforløbet, ret til 5 feriedage i deres første ansættelsessår. Placeringen af ferien skal aftales mellem den ansatte og ledelsen. Fra 1. oktober 2018 forbedres de familiemæssige vilkår således, at der nu også bliver ret til at holde fri med løn i op til 5 dage inden for en 12 måneders periode i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse i hjemmet. Der findes tilsvarende regler i overenskomsten mellem ALF og PLF. Der er indgået aftale om forbedring af visse vilkår ved geografisk flytning, bl.a. forbedring af reglerne om flyttegodtgørelse og som noget nyt kan der nu vælges en midlertidig tillidsrepræsentant i tilfælde hvor dele af arbejdspladsen udflyttes i flere omgange. Finansministeriet fremsatte under forhandlingerne krav om mulighed for at kunne øge arbejdstiden op til 48 timer efter aftale med medarbejderen. Kravet blev afvist, men som kompromis blev parterne enige om, at der nu kan indgås aftale mellem ledelsen og medarbejderen om op til 42 timers arbejdsuge uden at tillidsrepræsentanten skal involveres. Der oprettes en ny stillingsbetegnelse i staten: Chefkonsulenter med personaleledelse. Nuværende chefkonsulenter uden personaleansvar benævnes fremover seniorkonsulenter. Nuværende chefkonsulenter med personaleansvar overgår automatisk til den nye stillingsbetegnelse med de vilkår, der følger den nye betegnelse. Som noget nyt kræver indplacering af chef-, senior- og specialkonsulenter ikke længere aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten. Af øvrige resultater af relevans for landinspektører kan nævnes: Fælles partsudvikling af en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af det psykisk arbejdsmiljø. Pensionsindbetalingen for ph.d.ere forhøjes og normaliseres med øvrige AC ere, idet der nu indbetales pension af 100 % af basislønnen mod før 85 %. Der indføres ret til frihed med løn i 2 timer til at søge vejledning i A-kassen ved afskedigelse. Kommunerne Der er aftalt generelle lønstigninger på 6,10 % + 0,72 % som følge af forventet regulering efter reguleringsordningen, i alt 6,82 %. Det svarer til, at akademikerne i gennemsnit vil have fået en lønstigning på ca kr. om måneden ved udgangen af perioden. Pensionsbidraget forhøjes med 0,33 % til i alt 18,63 % af lønnen. Forhøjelsen kan man vælge at få udbetalt som løn. Fra 1. april 2019 kan man således få op til 2,23 % af pensionsbidraget udbetalt som løn. Efter lønreguleringen 1. april 2018 fastfryses rådighedstillægget i overenskomstperioden hos de medarbejdere, som har tillægget. Det forlyder, at dette var en del af prisen for at skabe ro om den betalte frokostpause. Der laves en evaluering af strukturen, udbredelsen og anvendelsen af rådighedstillæg. Hidtil har ordningen med plustid i kommunerne (op til 42 timer) været en forsøgsordning. Ordningen gøres nu permanent. Det samme gælder ordningen med, at der lokalt mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen er mulighed for at aftale individuelle lønforhandlinger. Som noget nyt er der indgået aftale om oprettelse af tre-årlige rotationsstillinger. Rotationsstillinger består af tre stillinger á 1 års varighed på tre forskellige arbejdspladser i samme regionale nærområde. Der er indgået aftale om, at parterne arbejder videre med at udbygge mulighederne for digital udveksling af oplysninger mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen. Der igangsættes et Unikt IDprojekt, som blandt andet skal afdække hvordan udveksling af oplysninger kan ske i forhold til den nye persondataforordning. Endelig er der indgået en række forbedringer i reglerne om fravær af familiemæssige årsager: Retten til omsorgsdage gælder nu også plejeforældre; der er indført bedre mulighed for frihed med løn i forbindelse med fertilitetsbehandling; og endelig har begge forældre og ikke kun moderen som hidtil nu ret til fravær med løn i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Regionerne Der er tilsvarende kommunerne aftalt generelle lønstigninger på 6,10 % + 0,71 % som følge af forventet regulering efter reguleringsordningen, i alt 6,81 %. Det svarer til, at akademikerne i gennemsnit vil have fået en lønstigning på ca kr. om måneden ved udgangen af perioden. Ellers er hovedelementerne stort set de samme som på det kommunale område. Udmøntningen og beløbsstørrelser en lidt forskellige, men ellers ligner forliget i regionerne det kommunale forlig. I regionerne er der dog særskilt afsat 22 mio. kr. til videreudvikling af indsatsen om det psykiske arbejdsmiljø, herunder etablering af et arbejdsmiljøforum. Artiklen er skrevet, mens overenskomstaftalen var til urafstemning blandt medlemmerne og før resultaterne heraf derfor forelå. Søren Bredal Henriksen kom ind i Ansatte Landinspektørers Forums ledelse i 2012, og blev formand for ALF i Han er ansat i Landinspektørfirmaet LE34 A/S, tidligere ansat i Vejdirektoratet. 44 LANDINSPEKTØREN

45 BESTYRELSEN PLUS V/ VIBEKE BOISEN BRANDHOF DdL s bestyrelse ønsker åbenhed om emner, der behandles på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen Bemanding af fagligt mødeudvalg» To medlemmer af Fagligt Møde Udvalg har efter en kæmpeindsats valgt at trække sig. Stor tak til Morten Krebs og Jens Henrik Sørensen. Bestyrelsen er nu ude efter to nye medlemmer. Der er allerede øjne på, hvem der kan peges på. Men alle medlemmer er meget velkomne til at byde ind. Det er et særdeles spændende arbejde, hvor du er med til at præge indholdet af vores faglige mødes indhold. Plus -siden her i foreningens fagblad er et udtryk for denne åbenhed. Siden skrives på skift af bestyrelsens medlemmer. For at sikre en god og tæt sammenhæng mellem bestyrelsens rammer og udvalgets arbejde, ikke mindst i forbindelse med omlægningen af næste års møde, træder Torben Juulsager midlertidigt ind i Fagligt Møde-udvalg som bestyrelsens repræsentant en rolle som Morten Krebs tidligere har udfyldt. På sigt skal der etableres et permanent og fast link mellem udvalg og bestyrelse. 334 konfliktberørte medlemmer Foreningsseminar Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område var denne gang som bekendt en usædvanlig hård omgang. Under hele det ualmindeligt langstrakte forhandlingsforløb har DdL holdt skarpt øje med udviklingen, og berørte medlemmer er blevet behørigt informeret undervejs. At konflikten i sidste øjeblik blev afblæst betød, at en stor del af foreningens medlemmer undgik en situation, hvor de enten skulle strejke eller var blevet lockoutet. Skemaet herunder viser, hvor mange offentligt ansatte medlemmer en konflikt ville berøre. I tilfælde af en konflikt havde foreningen med øvrige AC-organisationer indgået aftale om, at medlemmerne ville få mulighed for at låne til konflikt i stedet for at få udbetalt understøttelse. For at medlemmerne ikke skulle bære konflikten på egne skuldre, ville lånet følges af en reduktion af foreningskontingentet. Dette ville også gælde for medlemmer, der valgte ikke at optage konfliktlån. Et væsentligt element i modellen er, at medlemmerne ville få reduceret foreningskontingentet efterfølgende. NB: Dette er skrevet inden resultatet af urafstemningen foreligger, og formelt set foreligger der i skrivende stund derfor stadig en mulighed for konflikt. Antal medlemmer Strejke Lockout I alt i procent Kommunerne % Regionerne % Staten % % på Hindsgavl slot i Middelfart» Hvert år afholder DdL et foreningsseminar med fokus på et eller flere relevante emner. Flokken af foreningsaktive der mødes udgøres af DdL-bestyrelsen, ALFledelsen, Fagligt Møde-udvalg, Efteruddannelsesudvalget samt sekretariatet. Foreningsseminaret skal sikre, at vi har den rigtige retning og fokus i vores arbejde. Dagen skal give inspiration om de visioner vi sammen skal have i vores forening. På programmet i år er bl.a. synlighed og faglighed. Foreningsseminaret afholdes onsdag den 20. juni. Samarbejde med Kart og plan» I forbindelse med redaktørskifte på det norske tidsskrift Kart og Plan (ved Tekna Samfunnsutviklerne) er der en mulighed for et samarbejde med Danmark om optagelse af fagfællebedømte artikler. Formanden har sammen med Bent Hulegaard Jensen, AAU, haft en drøftelse med formanden for Tekna Samfunnsutviklerne, Arve Leiknes, som ser positivt på et samarbejde. Det kan komme på tale, at der skal en dansker med i redaktionsudvalget, ligesom der bliver behov for en række danske fagfæller til bedømmelse af videnskabelige artikler. Bestyrelsen ser positivt på dette samarbejde, som kan styrke fokus på videnskabelige artikler inden for vores fagområde LANDINSPEKTØREN 45

46 FoFoDaLa Nyt V/NICOLAI JUULSAGER, FOFODALA KØBENHAVN Fofodala Nyt! FOFODALA NYT» Er de landinspektørstuderendes egen side i bladet. Her har de mulighed for at berette om stort og småt fra uddannelsen, set fra de studerendes perspektiv. Det giver alle læsere, også dem der ikke længere har føling med uddannelsen, mulighed for at få et indblik i, hvad der rører sig på studiet. Indholdet skrives skiftevis af studerende fra København og Aalborg. Behov for flere undervisere med base i København!» Størstedelen af de studerende på landinspektørstudiet i København undervises af lærerkræfter, der har base i Aalborg. Underviserne skal transporteres til København for at undervise, da man ikke længere må give undervisning over video. Live -undervisning er virkelig at foretrække fremfor video. Og dog. Grundet denne regel om videoundervisning, så oplever rigtig mange af de studerende i København undervisere, som er stressede og mangler overskud. Og det kan man sådan set ikke bebrejde dem, når de skal give den samme undervisning to gange, hvoraf den ene af kursusgangene indebærer ekstra transporttid. Derudover skal undervisere fra Aalborg også være vejledere på diverse semesterprojekter i København. Slutteligt skal de finde tid til at forske. Som det er blevet sagt af en studerende: Det virker til, at underviserne underviser mere af pligt end af lyst. FoFoDaLa i København ser derfor et stort behov for at få ansat flere undervisere med base i København, således det kan give mere tid og overskud hos de nuværende underviserne. Dette vil måske også have den positive effekt, at flere studerende kunne få lyst til at skrive en ph.d., hvilket der er et stort behov for grundet det kommende generationsskifte. Yderligere vil flere undervisere også bidrage positivt til studiemiljøet i København, som har været meget udfordret. Ikke længere muligt at blive cand. geom. via Geoinformatik» Ved dette års kandidatoptag har flere landinspektørstuderende på 6. semester søgt ind på Geoinformatik (GI). På den nye studieordning, som er gældende fra årgang 2014, kan man ikke søge ind på en cand. geom. med en GI-specialisering. I stedet får man titlen cand. tech. Det har dog forlydt, at de studerende, som søgte ind på GI, kunne få dispensation til alligevel at få cand.geom.-titlen med en GI-specialisering. Dette års ansøgere er de første til at søge ind på GI under den nye studieordning, og derfor har der ikke været nogen hidtidig praksis på området. Studienævnet kunne dog ikke give Firmabesøg» I løbet af foråret har studerende i København været til firmabesøg/fredagsbar hos Cowi, LE34 og LIFA. Der er stor interesse for disse arrangementer blandt de studerende, da det giver en fornemmelse af, hvad der venter på den anden side af studiet. Yderligere kan det også give inspiration til et evt. 9. semesters praktikforløb. Hvis firmaer kunne have interesse i at afholde et arrangement for studerende, så kan FoFoDaLa Københavns formand kontaktes for koordinering. Kontakt: Andreas Kildebo,mail: akilde16@student.aau.dk denne dispensation, da universitetet så skulle åbne op for en ny uddannelse, hvilket man efter sigende ikke har råd til grundet besparelser. Dog er der blevet givet en dispensation for de studerende til at få en cand. geom.-titel med specialisering i Land Management, hvor de tager langt størstedelen af deres fag på GI. Heldigvis er vi, de studerende, på vej ind i en branche, hvor ens specialisering ikke har lige så stor betydning som i andre brancher. Dog finder vi det yderst kritisabelt, at man ikke kan få en cand. geom.-titel med GI-specialisering. 46 LANDINSPEKTØREN

47 ejendomsjura: Nye domme og afgørelser tekst: Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll Tue Trier Bing Horten Advokatpartnerselskab Betaling for prøvegravninger vejlovens gæsteprincip» Østre Landsret afgjorde i en dom af 20. februar 2018, at en ledningsejer skulle betale for udgifterne til prøvegravninger med henblik på nøjagtig lokalisering af ledninger, der ifølge LER-oplysningerne var i konflikt med et planlagt vejarbejde. Ledningsejeren havde forinden opfyldt sine forpligtelser efter LER-loven og oplyst kommunen om placeringen af selskabets nedgravede ledninger i forhold til LER-lovens tolerancegrænse. Sagen drejede sig om, hvorvidt ledningsejeren alligevel havde pligt til at betale for kommunens prøvegravninger. Formålet med prøvegravningerne var at fastlægge den præcise placering af ledningerne for at klarlægge om og i hvilket omfang, det var nødvendigt at ændre kommunens vejprojekt for at undgå at flytte ledningerne. Landsretten fandt, at gæsteprincippet i vejlovens 77 (tidligere 106) kunne udstrækkes til at omfatte udgifter til de prøvegravninger, som en vejejer foretager for at afdække mulighederne for at tilpasse vejejerens projekt af hensyn til ledninger i vejen. Begrundelsen var, at det er i ledningsejerens interesse at undgå en dyrere omlægning eller fjernelse af ledningerne. Dommen er indbragt for Højesteret. Ekspropriation eller erstatningsfri regulering?» Den 25. april 2018 afsagde Vestre Landsret dom i en langvarig tvist mellem Pindstrup Mosebrug og Miljøstyrelsen. Sagen blev anlagt af Pindstrup Mosebrug og gik på, om et afslag på fortsat tørveindvinding var ekspropriation eller erstatningsfri regulering. Pindstrup Mosebrug enten ejede eller havde forpagtet de arealer, hvor der blev ansøgt om indvinding. Afslaget medførte konkret, at Pindstrup Mosebrug måtte importere tørv fra udlandet, idet det ikke var muligt at erstatte tørven fra området med tørv fra andre moser i Danmark. Landsretten fandt, at der var tale om ekspropriation, og at Pindstrup Mosebrug derfor havde krav på erstatning efter grundlovens 73 på grund af afslaget. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at Pindstrup Mosebrug havde haft en berettiget forventning om, at store dele af den tilbageværende tørv kunne indvindes, og at afslaget medførte øgede produktionsomkostninger for selskabet. Erstatningsudmålingen er interessant, fordi landsretten tager udgangspunkt i den indtægt Pindstrup Mosebrug kunne have opnået, hvis der ikke var givet afslag. Fravigelse af gæsteprincippet deklarationer i henhold til landsaftalerne» Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland har i flere kendelser af 9. juni 2017 taget stilling til, hvem der skulle betale for ledningsomlægninger ved anlægget af Holstebro-motorvejen. Sagerne omhandlede, hvorvidt gæsteprincippet var fraveget i nogle tinglyste ledningsdeklarationer, herunder om ledningsejerne havde dokumenteret, at der var betalt erstatning for ledningsanbringelsen. Taksationskommissionen stadfæstede ekspropriationskommissionens afgørelse om, at gæsteprincippet måtte anses for at være fraveget - primært fordi der var betalt erstatning for ledningernes anbringelse i henhold til gældende takster herfor i landsaftalerne. Taksationskommissionens kendelser er meget konkret begrundet, men giver et godt indblik i hvilke elementer, der kan indgå i fortolkningen af, om gæsteprincippet er fraveget. Taksationskommissionens kendelser er indbragt for domstolene af Vejdirektoratet LANDINSPEKTØREN 47

48 NYT JOB TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR Jeg har ofte været den, der har sagt nej nu skal jeg få ting gennemført Landinspektør Trine Gram Overby har skiftet Vejdirektoratet ud med Niras, og dermed også taget myndighedskasketten af for i stedet at optræde som privat konsulent. En ny rolle hun både er spændt på og glæder sig til. Du har skiftet din mangeårige arbejdsplads i Vejdirektoratet ud med en stilling i ingeniørfirmaet Niras. Hvad er baggrunden for det skifte? Jeg havde efterhånden arbejdet med de samme ting i rigtig mange år, så jeg tænkte, at tiden måske var inde til at prøve noget nyt og søge nye udfordringer. Jeg har haft spændende opgaver i Vejdirektoratet og fantastiske kolleger, så det har været en stor beslutning for mig. mune- og lokalplaner i forhold til statslige interesser, og været tilgængelighedsrevisor, dvs. undersøgt store infrastrukturprojekters tilgængelighed for forskellige typer af trafikanter. Derudover har jeg været arbejdsmiljørepræsentant. Så hele den baggrund skal jeg trække på i Niras, hvor jeg skal arbejde med projektledelse, være specialist i forhold til vejlovgivning og myndighedsbehandling, og også arbejde med arbejdsmiljøkoordinering og tilgængelighed. Dine tidligere ansættelser har alle været i det offentlige. Har det spillet ind i dit jobvalg, at det er et job i det private, du er skiftet til? Ja, jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme over på den anden side af skrivebordet, så det har betydet noget. Som myndighedsperson har jeg ofte været den, der har sagt nej til ting. Det bliver spændende nu at udnytte den viden jeg har om lovgivningen til at få ting gennemført. Hvad ser du særlig frem til i dit nye job? Jeg har været ret komfortabel i mit job i mange år, så det bliver spændende at få nye opgaver, ny viden og nye vinkler på tingene. Det bliver en omvæltning at gå fra at være den i mit team i Vejdirektoratet med den største erfaring til at være den nye, grønne kollega, der skal spørge om en masse ting. Og som rådgiver skal jeg nu til at sælge mine timer, og det er jeg da spændt på, for selvom jeg er vant til at holde møder med mange forskellige parter, har jeg ikke tidligere været sælger på den måde. Det har været en stor beslutning at skifte job. Man ved jo, hvad man har, ikke hvad man får, men nogle gange må man tage en chance, og jeg glæder mig helt vildt til mine nye opgaver. Hvad fik dig til at søge til netop Niras? De havde slået en stilling op som seniorprojektleder i deres vejafdeling i Aalborg, og selvom min profil nok var en lille smule skæv i forhold til beskrivelsen, søgte jeg den alligevel, og Niras kunne heldigvis godt se perspektiverne i en medarbejder med min myndighedsbaggrund. I Vejdirektoratet har jeg både arbejdet med myndighedsopgaver i forhold til vejloven, gennemgang af kom- trine gram overby, 39 år, opvokset og bosat i Aalborg. Gift med Lars Overby, der også er landinspektør, og sammen har de pigerne Frida på 11 år og Karla på 10 år. Job og uddannelse: Fra 1. juni 2018: Seniorprojektleder; Niras, Aalborg : Landinspektør; Vejdirektoratet, Aalborg : Landinspektør; Sønderjyllands Amt : GIS-medarbejder; Skærbæk Kommune : Landinspektør; Ringkøbing Kommune : Landinspektørvidenskab, Aalborg Universitet cand. geom. med specialisering i teknisk måling. 48 LANDINSPEKTØREN

49 CK LAND søger landinspektør Byggeriet i Hovedstadsområdet er i hastig vækst, og mange af vore kunder planlægger nye bolig- og erhvervsbyggerier. Derfor har vi brug for en landinspektør mere, der kan bistå med udførelse af landinspektørrelevante opgaver i forbindelse med gennemførelse af større byggeprojekter. Din profil: Du er landinspektør med ikke under 5 års erfaring Du har beskikkelse Du er fortrolig med alle aspekter inden for den praktiserende landinspektørs arbejdsområder, herunder opmåling, afsætning, MIA, tinglysning, ejerlejlighedsopdelinger, arealopmåling mv Du arbejder selvstændigt og er udadvendt og proaktiv Vores profil: Vi er hjemmehørende i Birkerød Vi er i alt 13 medarbejdere; 8 landinspektører og 5 landmålingsteknikere Vi har fokus på ejendomsudvikling og ejendomsdannelse, primært i Hovedstadsområdet Derudover løser vi traditionelle landinspektøropgaver inden for matrikelområdet Vi har stor vægt på selvstændighed blandt medarbejderne, både i opgaveløsning og i faglig udvikling Vidensdeling og uformel omgangstone er en del af vores hverdag Vi lægger vægt på medarbejderindflydelse og socialt samvær For yderligere oplysninger kontakt Mads Møller Madsen, mmm@ckland.dk / eller Esben Hansen, es@ckland.dk / Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest. Ansættelsessamtaler afholdes løbende med tiltræden hurtigst muligt. CK Land A/S CK-Landinspektørerne Praktiserende landinspektører ck@ckland.dk Vil du vandre i Nordby Bakker eller nyde Marielysts sandstrande? Så lej et af ALF s sommerhuse på Samsø eller Falster. Tjek landinspektøren.dk under Fordele Falster: Stadig ledige uger i sensommeren Samsø: Ledige uger i efteråret LANDINSPEKTØREN 49

50 efteruddannelse og Medlemsnyt EFTERUDDANNELSESKURSER VVM teori og praksis Hvornår: Torsdag den 15. november 2018 Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia Pris: kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA (3.700 kr. + moms for øvrige deltagere) Frist for tilmelding: 16. oktober 2018 Arrangementsnummer: Landzoneadministration Hvornår: Torsdag den 22. november 2018 Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia Pris: kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA (3.700 kr. + moms for øvrige deltagere) Frist for tilmelding: 23. oktober 2018 Arrangementsnummer: For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på eller tlf Læs mere om de enkelte kurser på DdL s hjemmeside under Fagligt og Efteruddannelse. NYT JOB yvonne morville petersen er pr. 1. marts 2018 ansat i Geodatastyrelsen. henriette frølund lyngberg er pr. 1. maj 2018 ansat i Landinspektørfirmaet LE34 A/S. apollonas marougas er pr. 7. maj 2018 ansat hos Spotland, Sverige. trine gram overby er pr. 1. juni 2018 ansat i Niras A/S. RUNDE FØDSELSDAGE 60 år: Jesper Damgaard-Iversen, Aalborg Øst, 27. juli John Boldreel Larsen, Odense NV, 29. august 70 år: Arne Peder Øster Hjortshøj, Ringsted, 3. juli 75 år: Christian Sibbesen, Dyssegård, 10. juli Erik Bernhard Aksig, Roskilde, 22. juli 80 år: Anders Foghsgaard, Humlebæk, 24. juli 85 år: Ole Brande-Lavridsen, Frederiksberg, 16. august DØDSFALD Den 16. maj 2018 døde landinspektør tove lense-møller, Virum. Den 19. maj 2018 døde landinspektør regitze dalum steenfeldt, Aars. Den danske Landinspektørforening Kalvebod Brygge København V Telefon: Mail: ddl@ddl.org Hjemmeside: landinspektøren.dk CVR-nr Sekretariat: Sekretariatschef Kim Ingemann Christensen: kic@ida.dk Sekretær Vibeke Bo: vbc@ida.dk Redaktør Torben Lund Christensen: tlc@ida.dk Rådgivning om løn- og ansættelse, karriere, arbejdsmiljø mv.: Telefon: Hjemmeside: ida.dk/kontakt (Rådgivningen udføres af IDA s konsulenter på vegne af DdL) Akademikernes A-Kasse: Telefon: Mail: kontakt@aka.dk Hjemmeside: aka.dk Danica Pension: Telefon: DdL har egen portal hos Danica Pension. Se linket på DdL s hjemmeside under Fordele. Facebook: Den danske Landinspektørforening 50 LANDINSPEKTØREN

51 klumme Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Christian Thellufsen, Anne Kristine Munk Mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen. Christian Thellufsen: Fra sildesalat til en vindersag En lille historie om hvordan et stort problem blev løst meget enkelt ved fælles hjælp og entrepriser. Alle blev glade, lige fra borgere til direktører og faktisk også de fleste landinspektører. Den anden dag sad vi til morgenmøde i Ejendoms- og Jurakontoret i Geodatastyrelsen. Ikke noget usædvanligt i det, indtil jeg opdagede, at jeg var den højest rangerende på broen. Alle andre, der havde bare den mindste sildesalat på skuldrene var på ferie, tjenesterejse og kursus. Så jeg sagde til min kollegaer: Nu er chancen her. De næste tre dage kan vi ændre, hvad vi vil. Ballet er åbent. Jeg tager ansvaret. Hvor skal vi starte? Hmmm, bum, bum. Vi sad og tænkte lidt. Skulle vi ikke få købt en ny kaffemaskine, var der en der foreslog? Espressoen er lidt tynd. Nahh du, sagde jeg. Nu skal der jo ikke gå Østerbro-kaffe-latte i den, vi må altså lige hæve os lidt. Tænk på ting, der virkelig vil rykke, og måske vil få os til at se godt ud ovenikøbet! Hvad med at få sagsbehandlingstiden banket i bund, var der en anden der sagde? Yes, den tager vi, blev vi hurtige enige om. Den lange sagsbehandlingstid er en pine for borgerne, landinspektørstanden beklager sig, departementet har det som fokuspunkt, og en væsentlig nedbringelse er sørme også på direktørens resultatkontrakt. En ren vindersag. Vi ville blive helte (sagsbehandlingstiden var nemlig ret høj på det tidspunkt). Hvad skal vi gøre, spurgte jeg? Med tre dage og 40 mand og 7,24 arbejdstimer havde vi ca. 870 timer til rådighed. Selv i det offentlige er det da også en slags tid! Det måtte kunne lykkes. Og nu bliver det måske lidt ømtåligt, især når det skrives i fagbladet Landinspektøren. For hun sagde, der var én ting, der kunne gøre forskellen: Nedbringe antallet af hjemsendelser. Til dem der ikke sidder med matrikulær sagsbehandling til daglig, så er en hjemsendelse faktisk en lige netop som det lyder. En matrikulær sag indsendt til Geodatastyrelsen sendes retur til landinspektøren fordi, der er fejl i sagen. Det kan være der mangler en underskrift, at der mangler et dokument, at der mangler et koordinat på målebladet el.lign. Det lyder da lidt for enkelt, indvendte jeg. Man skal da ikke bare altid skyde skylden på andre. Skulle vi ikke lige se at få afsluttet det der Matriklens Udvidelse, så vi kan bruge nogle flere ressourcer på sagsbehandlingen i stedet? Jo, sagde hun, men hør alligevel lige her. Statistikken siger i dag, at ca. halvdelen af sagerne sendes retur til landinspektørerne, fordi der er fejl i dem. I nogle tilfælde kan det klares ved at ringe til landinspektøren og hurtigt få det afklaret, men i de fleste tilfælde sendes sagen faktisk retur. Landinspektøren skal så indsende de nødvendige oplysninger før sagen igen kan gå videre. Hun fortsatte. Det betyder, at når vi har brugt måske en time til at sætte os ind i en sag, så er vi nødt til at sende den retur igen. 14 dage efter skal vi så til at sætte os ind i sagen igen og måske endda sende den retur igen. Vi bruger enormt meget tid på at skulle sætte os ind i sager, vi har haft i hånden en gang før, og til at skaffe de nødvendige oplysninger. Den anden dag havde jeg fem sager i træk, jeg måtte sende retur. Det var så meget spild af min tid, sagde hun forknyt og lød faktisk også lidt ked af det. Ja, men heldigvis er det vel ligesom ude i det private, sagde jeg. Der lægger man jo bare disse udgifter på sagen. Det er vel ikke os, der skal betale for at landinspektørerne har glemt noget i deres sagsarbejde? Det ville jo ikke være rimeligt. Så kunne man jo bare bruge Geodatastyrelsen som en slags gratis kollega til lige at tjekke sine sager igennem i en travl hverdag. Men her blev jeg forundret. For det er ganske gratis at få en hjemsender. Man kan faktisk få 117 af dem uden det koster ekstra, og bruge enorme offentlige ressourcer på det. Bingo, sagde jeg højt. Her er nøglen. Vi skal have indført et gebyr, så en hjemsender koster de udgifter, vi har på det. Det kan vi sagtens klare på de 870 timer vi har til rådighed. Hvem begynder at regne ud hvad gebyret skal være? 1000 kr. lyder da ikke urimeligt? Vent nu lige lidt, lød det nervøst ovre fra juristerne. Et gebyr kræver en bekendtgørelse, og det er altså ikke sådan liiiige. Men vi har faktisk en anden ide, udbrød de begejstret. I dag betaler man først sagens omkostninger, når sagen afsluttes. Hvis man i stedet betaler, når sagen starter, så skal man jo bare betale en gang til, når den skal indsendes igen og igen og igen og igen. Så er det jo ikke gebyr, men mere en entre. Det gør vi, kommanderede jeg med al min sildesalat på skuldrene. Sæt i gang! Vi indfører hermed entre til Geodatastyrelsen. Men huske lige, sagde jeg, det skal gå ordentlig for sig. Vi gør det kun for de sager, der ikke er i gråzonen. Vi gider ikke skulle bruge tid på diskussion, og vi sætter selvfølgelig entreprisen ned for at sende en sag ind. Dem der laver deres ting ordentlig første gang skal jo ikke straffes. Det skal jo ikke være urimeligt. Og Geodatastyrelsen skal jo ikke tjene penge på, at nogen ikke gør deres arbejde ordenligt LANDINSPEKTØREN 51

52 #forgetthebubble Vores professionelle supportteam hjælper dig med oplæring og brug af GS18 T Magasinpost MMP ID nr Leica GS18 T Opmåling og afsætning har aldrig været nemmere! NYHED Opnå maksimal fleksibilitet med Leica GS18 T RTK-rover Udfør dit arbejde uden stokken skal holdes lodret Indmåling og afsætning effektiviseres minimum 20% Undgå tidsspild GS18 T kalibreres automatisk Leica Geosystems A/S Salg & Service tlf