Manual MindSpring for børn. Grupper for flygtningebørn i alderen 9-14 år en forebyggende, handlingsorienteret og identitetsstyrkende indsats.

Transkript

1 Manual 2018 MindSpring for børn Grupper for flygtningebørn i alderen 9-14 år en forebyggende, handlingsorienteret og identitetsstyrkende indsats.

2 Manual 2018 MindSpring for børn 9-14 år Udgivet af: MindSpring Kompetencecenter Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Kontakt: udsatte@drc.ngo På baggrund af støtte fra: Det Obelske Familiefond Metodehæftet kan downloades på eller rekvireres ved at kontakte MindSpring Kompetencecenter på mindspring@drc.ngo Copyright Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne manual eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. Tekst: Tove Madsen, Emilia Liv Buch-Andersen Forsidefoto: Modelfoto Oplag: 100 eksemplarer ISBN: Layout: Design Now / Lenny Larsen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

3 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Indholdsfortegnelse Forord...6 Hvad er MindSpring?...7 Formål...7 Hvorfor MindSpring til børn...7 Materialet i manualen...8 Temaer...9 Forældredeltagelse...10 Genkendelse og almengørelse...10 Gruppedynamik og -sammensætning...11 Gruppelederne MindSpring-træneren og medtræneren...14 Tolkning...15 Tidsramme for forløb og gruppemøder...16 Gruppemødernes form...17 Konsultation, råd og vejledning...19 Gruppemøde Velkomst og introduktion...21 Hvad er MindSpring?...21 Min-bog...23 Lær hinanden at kende...23 Spilleregler...24 Case-figur...26 Afslutning...27 Ekstramateriale...28 Gruppemøde Velkomst og introduktion...32 Tryghed...32 Tillid...34 Afslutning...36 Ekstramateriale...37 Gruppemøde Velkomst og introduktion...41 Identitet...41 Om at være ny...43 Afslutning...46 Ekstramateriale...47 Fortsat

4 4 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde Velkomst og introduktion...51 Livets træ...51 Rødderne...52 Stammen...52 Grenene...52 Fremlæggelse af livstræer til nu...53 Afslutning...54 Ekstramateriale...55 Gruppemøde Velkomst og introduktion...58 Livets træ med blade og frugter...58 Bladene...58 Frugterne...59 Fremlæggelse af livstræer...59 Aktivitetsmuligheder...60 Afslutning...60 Ekstramateriale...61 Gruppemøde Velkomst og introduktion...63 Følelser...63 Kroppen og følelser...64 Afslutning...65 Ekstramateriale...66 Gruppemøde Velkomst og introduktion...68 Storme i livet...68 Traume...72 Massage...73 Afslutning...74 Ekstramateriale...75

5 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Gruppemøde Velkomst og introduktion...77 Bekymringskassen...77 Den grønne eng...78 Ensomhed...79 Frivillige organisationer til børn vedrørende børns trivsel...81 Afslutning...82 Ekstramateriale...83 Gruppemøde Velkomst og introduktion...85 Skattekiste...85 Evaluering...86 Gruppens fremtid...86 Afslutning...88 Ekstramateriale...89 Mødegang Velkomst og introduktion...91 Overrækkelse af diplom...91 Leg og hygge...91 Afslutning...91 Ekstramateriale...92 Bilag...95 Øvelser til indledning og afslutning...96 Hobby ikoner...99 Energizers Konflikthåndtering Ordliste / engelsk, arabisk, somali, tigrinya Ikoner til brug ved spilleregler, præsentation, følelser som illustrationer...123

6 6 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Forord Denne manual er udarbejdet til afholdelse af gruppeforløb for børn med flygtningebaggrund i alderen 9-14 år efter MindSpring-metoden. Manualen er udviklet med afsæt i eksisterende teorier omkring børn med flygtningebaggrund samt i de øvrige manualer, som MindSpring Kompetencecenter har udviklet, målrettet henholdsvis forældre og unge. Herudover er den hollandske MindSpring-manual for børn (2016) en inspirationskilde. Manualen er testet og færdigudviklet efter første afholdte trænerkursus (2017) og de første gennemførte gruppeforløb med børn (2018). Manualen er til brug for MindSpring-træneren, som lokalt skal facilitere MindSpring-forløb. Manualen beskriver, hvordan de 10 mødegange kan foregå, og hvilke temaer der skal gennemgås. Efter et trænerkursus, kan MindSpring-træneren og medtræneren gennemføre et MindSpring-forløb for børn ved at følge denne manual. MindSpring for børn imødekommer det forhold, at der mangler metoder til at styrke børn med flygtningebaggrund i forhold til en positiv identitetsfølelse, styrke deres tro på egne evner og skabe betydningsfulde relationer til andre børn i lignende situationer. Programmet baserer sig på erfaringer med, at børn har gavn af at samles i en gruppe med ligestillede børn omkring eksil-relaterede problematikker samt møde en rollemodel, repræsenteret i den frivillige MindSpring-træner, der selv positivt har gennemlevet det, børnene er i. Overordnet sigter MindSpring for børn på at give børnene en styrket identitetsfølelse, et positivt selvbillede, kendskab til og regulering af egne følelser, samt forståelse og viden om stress og traumer og håndtering heraf. Endelig udgør gruppeforløbet en værdifuld oplevelse, som styrker troen på egne evner og skaber betydningsfulde relationer til andre børn i lignende situationer. Tak til alle kommuner, medtrænere og frivillige MindSpring-trænere, som har bidraget til dette udviklingsarbejde. Følgende kommuner har deltaget i udviklingsfasen: Brønderslev, Varde, Vejen, Odder, Svendborg, Nyborg, Roskilde, Køge og Bornholms Regionskommune samt Åbenrå kommune i samarbejde med boligforeningen Kolstrup ved Salus boligadministration. Tak til den ekspertgruppe, der har fulgt udarbejdelsen af børnemanualen samt ydet faglig støtte og givet gode råd ud fra hver deres særlige indsigt i enten børnegrupper, flygtningebørn og/eller eksilproblematikker: Jette Thulin, konsulent v. Integrationsnet Dansk Flygtningehjælp, Jeppe Rask Moustsen, faglig konsulent v. Københavns Kommune, Ditte Krogh Shapiro, psykolog og Ph.d., Eva Jack, selvstændig psykolog, Yasmine Baroud, psykolog v. Integrationsnet Dansk Flygtningehjælp, Ayan Yasin, MindSpring-træner, Kirsten Buch, familiekonsulent v. Lyngby-Taarbæk kommune, Tine Kofoed, faglig konsulent v. Københavns Kommune samt en særlig tak til Vibeke Hallas, ekstern konsulent. Til sidst en stor tak til Det Obelske Familiefond, hvis donation har muliggjort udvikling og afprøvning af MindSpring for børn med flygtningebaggrund. MindSpring Kompetencecenter, juni 2018

7 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Hvad er MindSpring? MindSpring er en gruppemetode, som oprindelig er udviklet i Holland. Metoden er målrettet asylansøgere og flygtninge. Formålet er at styrke deltagernes handlekompetence i forhold til særlige udvalgte temaer, som er relateret til livet i eksil, og som udspringer af deltagernes egen virkelighed. Metoden bygger på følgende principper: Inddragelse af deltagernes egne erfaringer med livet i eksil Peer-to-peer tilgang (ligesindede deler erfaringer) Gruppen følger en manual med faste temaer, som er aktuelle og relevante for deltagerne Forskellige øvelser sikrer, at deltagerne får lejlighed til selv at reflektere over temaerne og opnå ny indsigt og bevidsthed Ny viden, bevidsthed og erfaringer skaber ny handlekompetence Samarbejde mellem frivillig med flygtningebaggrund og professionel fagperson. Det særlige ved metoden er, at grupperne ledes af en frivillig MindSpring-træner med samme sprog og kulturelle baggrund som deltagerne. MindSpring-træneren kan via sin kulturelle baggrund og sine erfaringer som flygtning i eksil genkende og forstå mange af de situationer og problemer, gruppedeltagerne befinder sig i. For deltagerne giver det tryghed at vide, at træneren har personlige erfaringer, der ligner deres egne, med at skulle omstille sig til livet i det nye land. Temaer og problematikker anskues ud fra såvel eget kulturelle perspektiv som fra et flygtningeperspektiv med oplevede eksempler og erfaringer. Mind- Spring-træneren suppleres af en professionel fagperson, en medtræner, fra det regi, hvor et gruppeforløb organiseres, for eksempel en kommune, sprogskole, eller boligsocialt projekt. Medtræneren kan bidrage med fakta såvel teoretisk som praktisk vedrørende lokale forhold. Gruppeforløbet foregår på deltagernes modersmål. For medtrænerens deltagelse under forløbet, tolkes alt løbende af en professionel tolk. MindSpring er et sammensat navn, der har mange betydninger. I denne sammenhæng betyder det en ny begyndelse. Det illustrerer, at deltagerne i en MindSpring-gruppe efter et gruppeforløb gerne skal have opnået en ny bevidsthed og viden, der kan føles som en ny begyndelse en ny måde at håndtere forskellige daglige udfordringer på, både praktiske og følelsesmæssige. Formål Det overordnede formål med MindSpring er at forebygge psykiske, sociale og familiemæssige problemer, som kan følge af livet i eksil og det at have flygtningebaggrund. Det forebyggende består i, at deltagerne gennem øget bevidsthed (awareness) og ny handlekompetence (empowerment) i forhold til relevante temaer styrkes til at håndtere eller undgå eksilrelaterede udfordringer på længere sigt. Hvorfor MindSpring til børn Børn kan i særlig grad være udfordret under og efter flugt ved helt eller delvist at have mistet deres omsorgsgivere og nære sociale relationer til fysisk og/eller psykisk støtte. Børn med flygtningebaggrund har i følge undersøgelser ofte et højt stressniveau, søvnproblemer og to ud af tre lider af angst. Børn med flygtningebaggrund har ud over de stressorer, som flugten har medført, behov for at skulle tilpasse sig en ukendt kultur med et nyt sprog, nye normer og forventninger. De står ydermere ofte alene med de oplevelser, som flugten har medført, uden støtte eller mulighed for at italesætte flugtoplevelser med fokus på ressourcer og fremtiden.

8 8 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Særligt børn i aldersgruppen 9-14 år er i en fysisk og mental udviklingsfase i forhold til at skabe sig en identitet som ung med dertilhørende ønsker og valg. Den tryghed og genkendelighed, som er base for en positiv identitetsudvikling, kan være udfordret hos børn i eksiltilværelsen, hvorfor de kan have særlig behov for psykosocial støtte til forebyggelse af mistrivsel. MindSpring-forløbet for børn skaber mulighed for, at børnene forstår, at flugt og eksil kan forårsage konkrete følelsesmæssige og fysiske udfordringer. I gruppeforløbet skaber børnene handlestrategier ved at dele og bruge hinandens viden og erfaring. Derudover får børnene mulighed for at danne nye sociale relationer med ligestillede og spejle sig i MindSpring-træneren som rollemodel. Det teoretiske afsæt er med inspiration fra det psykosociale område med: Joyful Playing, der er en metode til at bruge leg til at hele og styrke traumatiserede børn Resiliens, der er et psykologisk begreb om evnen til at håndtere stress og katastrofer, og om hvordan børn er modstandsdygtige overfor psykiske problemstillinger Mentalisering, der betegner det at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande som følelser, tanker, behov og mål. Overordnet tilstræber MindSpring-manualen, at: Bevidstgøre børnene om det, der kan være udfordrende efter flugt og med eksiltilværelsen Børnene arbejder med at skabe handlestrategier Børnene oplever det meningsfulde i at dele erfaringer i relation til de udvalgte temaer. Det er målsætningen, at børnene efter et MindSpring-gruppeforløb har fået ny viden om, og indsigt i, de temaer, som gruppeforløbet kommer rundt om. Ligeledes er det et mål, at børnene føler sig styrket i deres selvopfattelse, identitet og handlekompetence, samt har fået fokus på deres egne kvaliteter og egenskaber. Endelig er det et mål, at de har oplevet, hvordan de i gruppen kan støtte og hjælpe hinanden, ved aktivt at tage del i øvelser og samtaler og dele erfaringer. På længere sigt handler MindSpring for børn om at forebygge psykisk og social mistrivsel. Materialet i manualen I dette hæfte findes en konkret manual for hver af de ti gruppemøder. Manualen er udformet med et kort oplæg omkring dagens tema efterfulgt af en øvelse som børnene udfører. Oplæg er i manualen udformet i direkte tale for at understrege, at det er børnenes verden der skal tales ind i, så de oplever, at det er relevant og genkendeligt for dem. Når der er en tekst, der fortæller generelle opmærksomhedspunkter for MindSpring-træneren står det i kursiv. Børnene er ofte under et stort forventningspres fra forældre og/eller samfund om at udvikle færdigheder som sprog, uddannelse, god opførsel, ud over at de skal tilpasse sig i en ny kultur og kontekst. Det er derfor vigtigt, at børnene i MindSpring får tid til at finde deres egne ord og tale om det, de kan være bekymrede for eller drømmer om som led i at udvikle egen identitet og egne fremtidsmål. Til hvert gruppemøde er der et tema, som indledes med et kort oplæg og efterfølges af konkrete øvelser. Hver mødegang indledes og afsluttes på samme måde for at skabe genkendelighed og fokus for børnene. Se i øvrigt beskrivelse heraf under bilag bagerst i manualen Øvelser til indledning og afslutning. På baggrund af erfaringer er rækkefølgen af temaerne sammensat, som de fremgår her i manualen, men det er op til trænerne at beslutte, i hvilken rækkefølge temaerne skal komme i netop deres gruppe. Ligeledes er det trænerne, der finder ud af hvilke temaer, der eventuelt skal have længere tid end andre, alt afhængig af behovet hos den aktuelle gruppe børn. Dog bør alle temaer tages med i et gruppeforløb, da det erfaringsmæssigt er temaer, der optager og er vigtige for børn med flygtningebaggrund.

9 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Det vil være meget forskelligt fra gruppe til gruppe, hvordan tiden skal disponeres. Der er til de første fem mødegange indskrevet en vejledende tidsdisponering, men det er medtrænerens ansvar at fastlægge denne i forhold til den aktuelle børnegruppe. Temaer Nedenfor er en kort introduktion til manualens temaer. 1. Tryghed Tryghed eller mangel på samme er et tema, som børnene typisk er særligt udfordret på. Tryghed præsenteres ud fra tre (farvelagte) zoner, der hver især symboliserer grader af tryghed. Tryghedstemaet skal styrke børnenes opmærksomhed på, hvor de hver især finder tryghed i deres liv, og øge deres opmærksomhed på at tryghed kan genskabes og at utryghed ikke er statisk. 2. Kultur og forandring Kultur og forandring gennemgås ved, at børnene skaber en fiktiv case-figur, der har samme baggrund som dem selv. Case-figuren anvendes til, at børnene deler erfaringer om det at være ny og får italesat udfordringer i kulturmødet uden at behøve at tale om sig selv. Case-figuren kan være gennemgående og anvendes gennem hele forløbet til at tale ud fra, hvis det er for følsomt at tale om sig selv. 3. Identitet Identitet arbejder børnene med via øvelsen Livets træ, som er en metafor for deres eget liv. Øvelsen har særligt fokus på den gode historie, som den enkelte har med sig, og fokus på de egenskaber, kvaliteter og ressourcer, som hver enkelt har, samt drømme og håb om fremtiden. Heri ligger også øvelsen i at lytte til hinanden ved fremlæggelsen og give ros som en stress-reducerende handlekompetence. 4. Stress og traume Stress og traume er et tema i relation til Livets træ. Børnene reflekterer her over det, der kan udfordre Livets træ, deres egne erfaringer med udfordringer, samt hvad der kan afhjælpe udfordringen, og hvor der kan hentes hjælp. Stress og traumebegrebet introduceres ud fra det fokus, at børnene kan kende egne og nærtståendes symptomer på stress og traume og finde råd til, hvad man selv kan gøre, og hvor man kan søge hjælp. Traumatisering præsenteres som en naturlig reaktion på unaturlige oplevelser, og temaer som stress og traume har ikke et terapeutisk formål, hvor børnene dykker ned i deres individuelle oplevelser. Der er et fremadrettet handlingsperspektiv mod at få viden, forstå sammenhænge og styrke handlekompetence. 5. Følelser Følelser er et tema for at børnene kan få indsigt i og forståelse for, hvordan flugt og livet i eksil kan påvirke følelser også lang tid efter, at voldsomme eller ubehagelige oplevelser er hændt. Temaet om følelser kan skabe indsigt i, hvilke følelser man kender, hvad de er udtryk for, og hvad der har skabt følelserne. Desuden er der fokus på, at man selv kan ændre følelser ved opmærksomhed og viden herom.

10 10 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 6. Ensomhed Ensomhed er særligt relevant for børn med flygtningebaggrund, da de ofte savner kontakt med andre og føler sig ensomme. Kontakten til danske børn/familier er ofte ikke-eksisterende eller sporadisk. Hensigten med temaet er at åbne for, hvordan man kan skabe fællesskaber på tværs af etnicitet, herunder ved at dele viden om sociale netværk til brug i fritiden. Desuden er det hensigten, at MindSpring-gruppen i sig selv kan skabe et fællesskab, der kan fortsætte efter forløbet. Det er gennemgående i MindSpring for børn, at der skal være stabilitet og tryghed i ramme og form for forløbet. Forældredeltagelse Der er i MindSpring for børn en intention om at delagtiggøre forældrene. Forældrene kan støtte børnene i deres proces under et MindSpring-forløb ved at spørge ind til det, de laver. Det er vigtigt, at det bliver på børnenes præmisser, så børnene ikke føler, at de skal fortælle noget, de ikke har lyst til. Det er primært et forløb for børnene, men forældrene er vigtige. Børnene får udleveret en Min-bog, hvor de opfordres til at samle de øvelser, de har arbejdet med. Denne kan være samtalegenstand om MindSpring mellem forældre og barn, hvis barnet ønsker det. Forældrene inviteres med til at deltage ved sidste mødegang for at se og dele oplevelsen af børnenes afslutning på MindSpring-forløbet og overrækkelse af MindSpring-deltagerbevis. Genkendelse og almengørelse Styrken i gruppeforløbene findes først og fremmest i gruppens fælles erfaringer og genkendelsen i fælles udfordringer på baggrund af flugt og eksiltilværelse. Fokus på gruppemøderne vil være fremadrettet og ressourcefokuseret og på at skabe indsigt i årsagssammenhænge mellem udfordringer i eksiltilværelsen og flugtrelaterede reaktioner. Gruppen giver mulighed for, at børnene kan give og få løsninger på flugt- og eksilrelaterede udfordringer samt mulighed for at drøfte udfordringer i et trygt rum. De vil erfare, at de ikke er alene om de forskellige udfordringer, og de vil gennem gruppeforløbet få mulighed for at skabe et socialt netværk. Det er vigtigt, at MindSpring-træneren til hvert møde forbereder nogle eksempler til anskueliggørelse af mødets tema og problematikker. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det, man som MindSpringtræner prøver at fremme i gruppen, er nye perspektiver og ny indsigt. MindSpring-trænerens egne erfaringer tjener det formål at konkretisere og normalisere de forskellige temaer og problemstillinger, der skal drøftes. På den måde bliver det mindre farligt og mere trygt at tale om svære og personlige emner. Det kræver en vis grad af pædagogik at hæve børnenes meget personlige historier op til det overordnede tema for dagen og sætte fokus på værdien af at dele erfaringer og give råd til, hvad man kan gøre. Deling af erfaringer er vigtige for at konkretisere kendskab til temaet, men fokus skal styres ind på at kunne handle i relation til det overordnede tema.

11 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Gruppedynamik og -sammensætning Manualen angiver, når der kan være behov for at variere en øvelse i forhold til alder. Det er vigtigt, at refleksion og erfaringsdeling er centralt. Der er behov for, at MindSpring-træneren og medtræneren styrer forløbet mod dette, så der ikke bliver fokus på, hvad der er rigtigt og forkert. Mind- Spring-træneren og medtræneren må understrege, at alle svar er lige gode, og ikke lade egne holdninger skinne igennem. I det hele taget bør samtalerne ikke blive dømmende over for andre. Svar på holdninger og oplevelser kan være tak for at du vil dele din historie med os, eller tak for din oplevelse, er der andre der vil dele deres erfaring? Gentag at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, men at alles input kan bruges, så det kan komme med i en fælles vidensbank som gemmes i deres bog, Min-bog. MindSpring-træneren og medtræneren kan inden hver mødegang overveje, om børnene skal variere, hvem de sidder ved siden af og arbejder sammen med, samt om de skal indtage gulvet vekslende med bord- og stol opstilling. Afstem om der skal sendes sms dagen før mødegang, serveres frugt og saft, og om der er behov for flere pauser. En god gruppedynamik og en positiv stemning i gruppen er afgørende for et vellykket gruppeforløb. I det følgende beskrives redskaber til, hvordan man kan skabe god grobund for, at gruppen fungerer godt sammen. Gruppesammensætningen Det er vores erfaring, at otte til ti børn er det optimale antal børn for gruppedynamikken. Denne gruppestørrelse giver bedst mulighed for, at alle børnene kan få taletid og blive fortrolige med hinanden. Gruppens størrelse kan afpasses i forhold til børnenes koncentrationskapacitet og evne til fordybelse. Trænerne må til hvert forløb tage stilling til sammensætning af børn i forhold til køn, alder, gruppestørrelse, relationer børnene imellem bl.a. søskende, udadvendt/indadvendt karakter etc. Det anbefales at tage tid til at vurdere dette MindSpring-træneren og medtræneren imellem, men også i samarbejde med eventuelle samarbejdspartnere, som er med i rekrutteringen. Rekruttering af børn til deltagelse Det er medtræneren, der har ansvar for at rekruttere børn til forløbet i samarbejde med værtsinstitutionen. Det er erfaringen, at det kan være gavnligt at samarbejde med skoler om rekrutteringen. Det kan være skolelærere, SFO-personale eller sundhedsplejersker. Det kan også være tværsektorielt med ansatte i private institutioner, foreninger og det boligsociale område. Til forældreinformationen kan MindSpring-træneren være formidler af indhold og form evt. på et forældremøde, hvor øvelserne fra første mødegang kan præsenteres for forældrene: tryghedscirkler, case-figuren, og spilleregler. Det kan være tillidsskabende, at forældre tidligt får sat ansigt på træneren. Rekrutteringen, hvor man får informeret forældrene og indhentet samtykke, kan anbefales at foregå på et individuelt hjemmebesøg med efterfølgende fælles forældreinformationsmøde. Har der tidligere været MindSpring for forældre eller unge, kan det anbefales, at de inviteres med til at fortælle om deres positive erfaringer ved at deltage i MindSpring. Tidligere MindSpring-deltageres børn kan ligeledes være en oplagt målgruppe. Spilleregler I enhver gruppe er det vigtigt at aftale hvilke regler, der skal gælde for gruppen, når den er samlet. Disse aftaler kan justeres og suppleres med nye, hvis nye problemstillinger opstår. Sådanne spilleregler er med til at skabe tryghed og tillid i gruppen.

12 12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Det forventes at ethvert gruppeforløb introduceres med følgende spilleregler: Fortrolighed i gruppen Respekt for hinanden Eksempler på andre spilleregler kan være: Ingen brug af telefoner kun i pauser eller efter aftale Det er vigtigt at komme til tiden Det er OK at melde pas ikke at dele sine tanker Brug altid tid på at konkretisere, hvad de enkelte spilleregler betyder. Hvordan viser man for eksempel respekt? Energizers Energizers kan bruges som en lille pause og til at skabe ny energi i gruppen, at skærpe koncentrationen, at bryde en dårlig stemning eller lære hinanden bedre at kende. Det er centralt for energizers, at de ikke handler om temaerne, som tages op i MindSpring, men i stedet er små korte øvelser, som giver hjerne og krop en pause fra indholdet i gruppen. Der er indskrevet forslag til energizers ved de første gruppemøder. Det er vigtigt at være opmærksom på inden hver mødegang at forberede hvilke energizers, der er mest egnet til børnegruppen i den aktuelle situation. Se en liste over gode energizers i manualens bilag Energizers. Forskellen mellem dialog og diskussion Det kan være vigtigt at være opmærksom på, hvad forskellen er mellem diskussion og dialog. Ofte forsøger man at definere eller finde frem til en fælles sandhed. Dialog er netop ikke at tage patent på sandheden. I kan lave en fælles planche, hvor børnene byder ind med, hvad de tror dialog er i forhold til diskussion. Formålet med dialog er at blive klogere på forskellige tilgange til et emne. Du kan lade dig inspirere af denne model: DIALOG DISKUSSION/DEBAT Vi prøver at lære Vi prøver at forstå Vi lytter for at blive klogere Vi prøver at udtrykke egne holdninger Vi kan rumme hinandens forskelligheder Ingen taber, begge vinder Målet er vejen mod større forståelse og dybere indsigt Billede på dialog: En cirkel Vi prøver at vinde Vi prøver at overbevise med argumenter Vi lytter for at finde fejl og mangler Vi forsvarer vores egne holdninger og værdier så klart og tydeligt som muligt Vi er blevet mere ens eller har tilpasset os Taberen overgiver sig Målet er at vinde og få ret Billede på diskussion: En boksering Kilde: Dialoghåndbogen, DUF For yngre børnegruppe kan man tage en samtale ud fra nedenstående tegninger, der alle illustrerer at: to kan mere end én at én, der mangler eller arbejder imod, vil gøre helheden/gruppen svagere et tandhjul, der mangler, vil kunne standse hele bevægelsen alle er vigtige én person mindre vil gøre spindelvævet mindre effektfuldt.

13 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Som MindSpring-træner kan det være relevant at være opmærksom på, hvordan en samtale i gruppen udvikler sig fra at være dialog til at være en diskussion, som potentielt kan udvikle sig til en konflikt. Tilmed er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være børn i gruppen, der repræsenterer holdninger, erfaringer eller grupperinger, som der bliver talt om også selvom de ikke siger det højt. Det kan for eksempel være tilhørsforhold til en etnisk gruppe, social status, trosretning eller andre identitetsmarkører. Det er derfor vigtigt, at negative stereotyper ikke bliver forstærket og bekræftet i diskussionerne eller står tilbage uimodsagte. Gode råd for at forebygge konflikter kan være: Ikke at dømme eller kommentere på andre Brug gruppens spilleregler eller lav en ny spilleregel efter behov Gennemgå udtræk af ovenstående og vis forskellen på at bruge du-sprog (konfliktoptrappende) i modsætning til jeg-sprog Bed børnene om ikke at tale nedsættende om andre Hold fast i, at det er OK at være uenige Det er OK, at du som MindSpring-træneren afbryder nogle emner, for eksempel diskussion om religion Du kan afbryde diskussion på en blid måde og derefter tage en pause eller en energizer, så deltagernes opmærksomhed fokuseres et andet sted hen. Manualen er sammensat, så børnene tager udgangspunkt i egne erfaringer. Der kan dog altid, når der er tale om en gruppe, komme udsagn som afstedkommer modreaktioner. Det er en meget vigtig rolle for såvel MindSpring-træneren som medtræneren at være opmærksom på at forebygge konflikter. For at holde sig til emnerne i MindSpring, kan det være en fordel ikke at gå ind i diskussioner om for eksempel religion/religiøse tilknytninger. Ofte kommer diskussionerne til at udgøre påstand mod påstand, som typisk ikke skaber nye perspektiver men snarere splittelse mellem parterne. Man kan lukke uønskede emner om for eksempel religion ved at påpege: Det er ikke religion, vi er her for at snakke om Det, vi snakker om her i MindSpring, er jeres erfaringer, og hvad vi kan lære af hinanden Vi er her i MindSpring for at blive klogere på hinandens erfaringer, vi skal ikke rette eller bedømme hinanden Det er ok at have forskellige holdninger, vi behøver ikke at være enige Tak for dine synspunkter, er der nogen de har en anden indgang til eller her er der ikke noget der er rigtigt eller forkert. Forebyggelse af konflikter Konflikter kan ofte opstå, når der er børn, der ikke længere kan holde roen eller koncentrationen. En hurtig energizer kan løsne op for energi. Små lege i pausen kan styrke gruppefølelsen og opbygge gruppedynamikken.

14 14 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Det kan anbefales, at børnene ikke selv skal forvalte deres pauser, men at der minimum er én voksne til stede, der kan være behjælpelig med at finde på en leg eller snakke med børnene, mens de eventuelt får lidt at drikke/spise. Lad børnene skifte partner ved hver gruppeøvelse eller lav gruppeøvelser i plenum, hvis det kan gavne gruppedynamikken. Er konflikten indtruffet, er det vigtigt, at MindSpring-træneren og medtræneren har aftalt, hvordan det håndteres. Man kan lade sig inspirere af følgende måder at håndtere det på: Adskil børnene, hvis de er i fysisk kontakt Giv hvert barn tid til at fortælle, hvad der er sket, ca. 1½ min. Hvert barn fortæller, hvordan han/hun har det nu Lav konkret handleplan for at komme videre Brug evt. gruppens case-figur og tryghedszonerne og spørg, hvad man kan gøre i stedet, hvis man har en ubehagelig følelse og er ved at gøre noget, der vil afstedkomme en konflikt. Eksempler på alternativer: Trække vejret dybt og tælle til ti Fortælle 1) hvordan man selv har det lige nu 2) hvordan man ønsker det skal være lige nu 3) hvordan man tænker at kunne få det vendt til det, man ønsker 4) spørg andre til råds om dette Skrive ned, hvordan man har det, og fortælle om det næste gang ud fra ovenstående fremgangsmåde Spørge andre til råds, hvad ville de gøre Gå fysisk væk fra den situation, man er i? Se iøvrigt under bilag bagerst i manualen Konflikthåndtering Gruppelederne MindSpring-træneren og medtræneren MindSpring-grupper faciliteres altid af to trænere med fastlagte roller. Centralt er en frivillig MindSpringtræner, der selv har flygtningebaggrund, og som leder gruppeforløbet med oplæg og instruktioner til øvelserne ved at anvende egne erfaringer. Det væsentlige i at introducere temaerne med egne erfaringer er, at det dels giver børnene en indsigt i, at de ikke er alene med eventuelle udfordringer, dels at det er legalt og brugbart at sætte ord på og drøfte det med andre. MindSpring-træneren samarbejder med en medtræner, som er fagperson i det regi, hvor gruppeforløbet organiseres, og som har flygtningefagligt og lokalt kendskab. Medtræneren er garant for faktuel viden for eksempel om lokale forhold, indsigt i organisatorisk kontekst og sikrer, at der henvises til professionel hjælp, hvis det er behovet. Begge har fået en forudgående introduktion til metoden. Medtrænerens rolle er desuden vigtig i forhold til at bruge faglig viden og at styrke gruppedynamikken. Det er væsentligt for et vellykket gruppeforløb, at MindSpring-træneren og medtræneren er trygge ved hinanden og har brugt lidt tid på at lære hinanden at kende, hvis de ikke er bekendt med hinanden på forhånd. Rollefordeling mellem trænerne Rollefordelingen er således, at MindSpring-træneren har hovedopgaven med at guide og lede gruppen igennem temaerne med medtræneren ved sin side som professionel støtte. Medtræneren fungerer desuden som sikkerhedsnet i forhold til eventuel henvisning til anden professionel hjælp for eksempel til læge

15 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL eller familievejleder, da der kan være tale om konkrete personlige problemstillinger, som kommer op under gruppeforløbet. Medtræneren kan også have selvstændige indlæg i grupperne. Som oftest om faktuelle emner som lokale forhold og muligheder. Det er også medtræners medansvar, at der pædagogisk er flow i mødegangen samt at støtte MindSpringtræneren med pædagogisk håndtering af børn, der har behov for særlig opmærksomhed. Før og efter hvert gruppemøde snakker trænerne sammen for at forberede næste møde og samle op på forudgående møde. Her kan der også aftales opgavefordeling mellem trænerne, behov for større variation eller tidsmæssig fordeling af øvelser og temaer ved næste mødegang. Det er medtrænerens ansvar at sørge for lokale, tolk, bespisning og andet praktisk til møderne. Det er vigtigt, at børnene i gruppeforløbet bliver orienteret om denne rollefordeling ved gruppestart og får information om hvilke forventninger, de kan have til MindSpring-træneren og -medtræneren. Ingen af de to er personlige rådgivere eller personlige hjælpere for børnene, men henviser gerne børnene til rette hjælp efter behov. Kursus og træning af trænerne MindSpring-trænerne deltager i et omfattende kursus- og træningsforløb, hvor de får lejlighed til at afprøve temaer og øvelser fra manualen. Det vil sige, at man som MindSpring-træner selv har oplevet et gruppeforløb, inden man skal ud og praktisere det efterfølgende. Ud over temaer og øvelser omhandler kurset også pædagogiske færdigheder til at facilitere gode gruppeprocesser, øvelse i at håndtere svære situationer med en børnegruppe samt rolle- og forventningsafklaring. Medtrænerne deltager på træningskursets start og afslutning. Her får de en grundig introduktion til metoden samt information og gode råd om rollefordeling og væsentlige opgaver for at starte en gruppe. Ydermere har trænerne mulighed for løbende konsultation, råd og vejledning under gruppeforløbene til bearbejdelse og hjælp til diverse faglige spørgsmål vedrørende metoden samt til afklaring af rolle- og opgavefordeling fra MindSpring Kompetencecenter. Tolkning Foruden de to trænere er der en tolk til stede på gruppemøderne, som tolker simultant for medtræneren, der oftest ikke taler gruppens sprog. I relation til at bruge og samarbejde med tolken, kan følgende anbefales: Kendskab til MindSpring Det er vigtigt at kende til MindSpring-metoden for at kende til den rolle, man som tolk har under et MindSpring-forløb. Tolken kan henvises til at læse mere om MindSpring på hjemmesiden hvor det blandt andet er en kort film om, hvad MindSpring er. Tolken samarbejder med medtræneren Tolkningen under MindSpring-forløb sker simultant til én person, nemlig medtræneren. Derfor er det vigtigt, at tolken og medtræneren på forhånd har stiftet bekendtskab med hinanden og er indforstået med rollerne. Medtræneren bør introducere tolken til MindSpring. Det kan være en mulighed, hvis en gruppe har behov for ekstra støtte til at lave nogle af øvelserne, at tolken støtter et enkelt barn heri. Er det tilfældet, er det medtræneren der klart definerer og rammesætter, hvad der er tolkens opgave.

16 16 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Stabil tolk MindSpring-metoden bygger på tillid og tryghed i gruppen. Derfor er det vigtigt, at tolken i gruppen er gennemgående, og der ikke benyttes forskellige tolke gennem forløbet. Tolken skal derfor kunne deltage i alle gruppemøder. Det anbefales at indgå en aftale med tolken direkte. Svære begreber I MindSpring bruges begreber, som indimellem kan være vanskelige at oversætte. Det kan være identitet, stress eller traumer. Som tolk kan det derfor være en fordel at have orienteret sig i MindSpring-manualen for at være bekendt med de benyttede begreber. Se manualens bilag for ordlister på arabisk, tigrinya, somali og engelsk. Følsomme emner Under et MindSpring-forløb behandler børnene emner, som kan være følsomme og personlige. Som tolk kan det være vigtigt at være opmærksom på at udvise respekt og fortrolighed i samværet med børnene. Tavshedspligt I forlængelse af ovenstående er det vigtigt at understrege tolkens tavshedspligt. Der vil uundgåeligt komme oplysninger frem i gruppen, som er følsomme for børnene, og ved gruppens start indgås en aftale om fortrolighed i gruppen. Vedkommende temaer og neutralitet Temaerne i et MindSpring-forløb kan være personligt vedkommende for tolken, og det er derfor vigtigt, at tolken er opmærksom på at bevare sin rolle som neutral og professionel tolk, som ikke skal dele ud af personlige erfaringer eller udtrykke egne meninger. Tryghed Det er vigtigt, at børnene oplever en tryghed og et naturligt fællesskab med alle voksne på gruppeforløbet. Det er derfor væsentligt, at tolken har evne til at omgås børn og kan understøtte at skabe et roligt og trygt miljø under forløbene. Tidsramme for forløb og gruppemøder Gruppemøderne afholdes som udgangspunkt ti gange á to timers varighed. Tidsrammen på to timer pr. mødegang er lagt med henblik på, at børnene skal kunne have koncentration og fokus på de særlige temaer. Finder man lokalt, at det vil understøtte forløbet med flere energizers og længere pause eller flere pauser, så er det muligt at udvide tidsrammen. MindSpring-træneren og medtræneren skal forud for hvert gruppemøde forbereder dette sammen, aftale indhold og opgavefordeling inkl. det praktiske (bordopstilling, børnenes placering, papirer, forplejning, tidsdisponering og lignende). Det er også vigtigt sammen at efterbehandle gruppemødet for at tilpasse nødvendige korrektioner i forhold til den aktuelle børnegruppe. Det er tilrådeligt at afsætte en halv time før og efter hvert møde. Tolken skal ligeledes informeres om indhold og metode forud for møderne. Der er ved hver mødegang behov for en vurdering af tid pr. øvelse. Som udgangspunkt er pauserne korte på ca. 10 minutter. Energizers varer 5-10 minutter. Oplæg er kortere end den efterfølgende øvelse og afhængig af børnenes deltagelse, er det typisk 5-10 minutters oplæg og minutters øvelse. Der er ved de første mødegange lagt et forslag til tidsramme, men der er behov for individuel tilpasning i forhold til den konkrete børnegruppe. Medtræneren er den tidsansvarlige, så MindSpring-træneren kan koncentrere sig om at facilitere.

17 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Et gruppeforløb ligger normalt en gang ugentlig på samme ugedag og tidspunkt. Dog kan der være lokale forhold, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt for eksempel at holde møder to gange ugentligt eller endda som et samlet intensivt forløb, hvilket afhænger af børnene og trænernes muligheder for deltagelse. Det skal således overvejes før start og drøftes med børnene, hvad der er muligt. Gruppemødernes form Form og formidling i et MindSpring-gruppeforløb er unik og typisk nyt for MindSpring-træneren. Derfor vil det ofte tage lidt overvejelser og øvelse at finde sig til rette i den særlige form. Det unikke ligger i, at det ikke er undervisning, hvor en lærer doserer viden, som elever skal optage. Samtidig er indholdet heller ikke helt frit og selvvalgt, men tydeligt formuleret i en manual med udvalgte temaer og øvelser. Det er i stedet MindSpring-trænerens opgave at skabe gode rammer for, at deltagerne får en introduktion til temaerne, udfører øvelserne og opnår samtaler om relevante emner. Til denne opgave kan MindSpring-træneren med fordel overveje følgende anbefalinger: Vær opmærksom på, at det vigtigste i et MindSpring-forløb er, at børnene selv kommer på banen. Det er derfor vigtigt, at MindSpring-træneren giver plads til dette, eventuelt ved at starte med at spørge børnene om deres viden i forhold til dagens tema kender I nogen følelser? hvilke?, Er der nogen der kan fortælle hvad tryghed er for dig? Inddrag egne erfaringer og historier og gerne billeder eller lignende til at styrke formidlingen og skabe inspiration omkring et tema. Brug af Power Point eller lignende er ikke nødvendigt for et vellykket MindSpring-forløb. Hvis MindSpring-træneren alligevel vælger at benytte Power Point, er det vigtigt at være opmærksom på, at MindSpring ikke skal være undervisning. Indledningen og afslutningen Det er vigtigt at afsætte tid til at få en god kontakt til børnene både når mødegangen starter og ved afslutningen. Det anbefales, at man finder en rutine for, hvordan man starter, så alle ved, at nu er det MindSpring, vi er til de næste timer. Det er en god ide at starte med en vejrtrækningsøvelse eller anden mental-træning, se under ekstramateriale til første mødegang og under Bilag bagerst i manualen under Energizers. Det kan styrke ro og fokus samt bidrage med erfaringer hos børnene med at få kontrol over krop og tanker. Det er vigtigt at hvert barn bliver modtaget og føler sig set af trænerne. Afslutningen skal ligeledes give tid til, at alle får mulighed for at spørge eller sige, hvordan de har haft det med dagens tema. Det er vigtigt, at træneren får sagt ordentligt farvel til hvert enkelt barn. Det vil give tryghed og gavne gruppedynamikken. Det anbefales, at man finder et afslutningsritual, der går igen hver gang, inden man går hjem. Dette er nærmere beskrevet med eksempler under første mødegangs ekstramateriale. Gruppemetoder og gruppeøvelser Som gruppeleder kan man anvende forskellige metoder til at inddrage børnene aktivt i de temaer, som de enkelte gruppemøder er bygget over. De nedenfor nævnte grupperedskaber kan give dynamik og gøre et møde spændende at deltage i. Det er vigtigt at komme med oplæg og forklaringer til temaerne, men også at skabe en levende og tryg gruppe gennem øvelser og plads til at alle kan udtrykke sig. Eksempler på metoder og øvelser kan være: Brainstorm Når MindSpring-træneren vil inddrage børnene i et emne, kan følgende spørgsmål bruges i plenum som

18 18 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE start på en fælles diskussion eller brainstorm om emnet: Har I hørt om? Hvad kommer I til at tænke på...? Hvad ved I om...? Hvilken erfaring har I med...? Man kan lave en oversigt over deltagernes associationer eller viden på flipover, tavle eller lignende. Dette er også en god metode til at finde nye måder at håndtere problemer og kulturelle aspekter på. Man kan også anvende case-figuren fra første mødegang til at associere over, hvordan den i en given situation vil tænke. Diskussion og øvelser i små grupper I store grupper deltager ikke alle i en diskussion. Mindre grupper vækker større tillid og byder på intimitet. Generte personer vil da have lettere ved at deltage aktivt. Cases eksempler fra den virkelige verden At MindSpring-træneren anvender egne (opdigtede) historier fra den virkelige verden er en god måde at få børnene delagtiggjort på, dele erfaringer og opleve, at de ikke er alene i en given situation. Case-figuren fra første mødegang kan bruges til dette, så man altid kan anvende denne til at tale ud fra en given situation. Det kan også være, at man fortæller sin egen historie, eller (måske tryggere) fortæller sin ven(inde)s historie. Kreativ formidling Brug af illustrationer (tegning, fotos, ikoner, film) kan være gavnligt for at styrke formidlingen, eller hvis der i gruppen er børn, som for eksempel er analfabeter. Med musik kan nogle udtrykke sig om ting, de ikke kan udtrykke med ord, og musik kan bruges til afslapning og afspænding. Sang og dans kan være behagelige at udføre og kan virke afslappende. Små indslag med bevægelse og leg kan være gode at benytte, når temaerne er tunge og svære at tale om. Tryghed illustreres med tre farve zoner og kan anvendes gennem forløbet til at bevidstgøre om, hvornår man er tryg, og hvad man kan gøre for at øge trygheden (bevæge sig fra den gule eller røde zone til den grønne). Tegning Fortæl din (eller en andens) historie ved hjælp af tegninger. Lad børnene tegne. Dette er for eksempel en god måde at introducere hinanden på i gruppen (børnene interviewer hinanden og præsenterer derefter hinanden for gruppen ved hjælp af tegninger). Det kan ligeledes være en god aktiv metode for børnene at være lyttende, mens de farvelægger en tegning. Fælles vidensopsamling Hvad har gruppen af viden eller erfaring, opfattelser og meninger om et bestemt emne lige nu? Børnenes kommentarer kan med fordel samles på en flipover eller tavle, som efterfølgende samles i Min-bog. En hånd med fingre til hvert forslag til det aktuelle tema indgår i manualen, men kan også indsættes yderligere i forløbet, hvor det giver mening. Summegrupper Lad børnene drøfte et begreb eller et tema for eksempel med sidemanden. Det er en god måde at få aktiveret alle børnene og at skabe en fælles forståelse af temaet. Saml eventuelt op i den store gruppe efterfølgende med referat fra hver gruppe. Fysisk placering Børn kan ofte have det fint med at sidde i rundkreds på gulvet eller veksle mellem gulv og stol/bord afhængig af øvelse. Det giver variation for børnene, og det er en god idé at udvælge lokale, hvor der er plads til at kunne bevæge sig, både i forhold til placering men også i forhold til energizers og øvelser.

19 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Konsultation, råd og vejledning Et gruppeforløb kan være meget intenst, og der kan komme mange personlige emner op, som for trænerne kræver behændighed og ansvarsfuld håndtering. Desuden baserer metoden sig på, at trænerne bruger egne erfaringer i gruppen. Et gruppeforløb fordrer tilmed et tæt samarbejde mellem en frivillig og en professionel med behov for klare aftaler om opgavefordeling samt tid til efter hvert gruppemøde at samle erfaringer til brug ved kommende møder. Det anbefales derfor, at der til hvert gruppeforløb ydes supervision, råd og vejledning til trænerne, når de er ca. halvvejs gennem forløbet. Dette tilbyder MindSpring Kompetencecenter.

20 20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 1 Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende Spilleregler og gruppedynamik Formål At introducere MindSpring At initiere gruppeproces for børnene At motivere børnenes interesse for deltagelse Særlige materialer til gruppemøde 1 Navneskilte Flipover Papir Tusser (alle slags farver) Tusser: gul, grøn og rød Vælg hvilke remedier I ønsker at anvende til præsentationen, eksempelvis: Ballon Foto der viser forskellige interesser/aktiviteter Garnnøgle samt Min-bog Tilfredshedsbarometer (A3) Skitse af en krop (A4) Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog. Forslag til tidsplan: Indledning 10 min Hvad er MindSpring 15 min Min-bog 5 min Lær hinanden at kende 15 min Energizer 10 min Spilleregler 10 min Pause 15 min Case-figur 20 min Afslutning 20 min

21 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion Alle møder starter allerede inden start. Kom i god tid og vær helt klar, når de første børn møder op. Hav fokus på, at selve gruppemødet starter på en god måde, og på samme måde hver gang. Lad børnene farvelægge/tegne/skrive deres navneskilt, når de kommer, så de har noget at lave, mens alle kommer og sætter sig til rette. Hvis man har planlagt en bestemt placering af børnene, kan navneskiltene være sat på forhånd, og de kan vælge de farver, de bedst kan lide, og farvelægge navneskiltet. For at skabe en god stemning og få samlet gruppen til én gruppe, er det en god idé at starte hvert gruppemøde op med en fast form. Det skaber tryghed, genkendelig og sætter fokus på dagens tema. Det kan være en idé at afspille det samme instrumentalmusik, mens børnene ankommer. Et andet ritual kan være, at alle starter med at lave en fælles instrueret vejrtrækningsøvelse. Alternativt kan man finde på en måde, der sikrer, at alle børnene får hilst på hinanden. Formålet hermed er, at alle får fokus på, hvor man er, og hvem man skal være sammen med. Se ekstramateriale til mødegang 1 for inspiration. Byd alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem som gruppe i et MindSpring-forløb. Start din velkomst og introduktion med: Kort præsentation af dig selv: sig dit navn og forklar din rolle Fortæl kort om din baggrund for at være MindSpring-træner (erfaring med flugt og eksil) Lad medtræneren præsentere sig selv og sin rolle Forklar kort det særlige for denne gruppe: alle har flygtningebaggrund, samme aldersgruppe og lever i Danmark Lad børnene præsentere sig med navn og alder Skriv dagsorden for mødet på tavle, evt. støttet af små billeder og gennemgå den med gruppen, så har alle et overblik over, hvad der skal ske og husk at sætte pauserne på dagsordenen Uddel navneskilte, som børnene kan skrive navn på og dekorere. Børnene kan fortsætte med at dekorere navneskiltene under første oplæg, hvis de har lyst, og ellers igen tage det frem i pausen. Hvad er MindSpring? MindSpring betyder blandt andet en ny begyndelse, og det er det, der binder os sammen, når vi mødes her: Det særlige ved denne gruppe er, at alle her har skabt en ny begyndelse. At vi alle har haft behov for at komme til et andet land, som skal være vores nye hjem. I MindSpring deler vi vores tanker og erfaringer om det, vi allerede har lært om at flygte og komme til at bo i et nyt land og få/skabe en ny begyndelse. Vi skal dele det, der kan være svært, og det, man har fundet en løsning på, og det, der er godt. Når vi alle deler, kan vi bruge hinandens erfaringer, og få flere måder at løse det, der indimellem kan være svær. MindSpring-træneren og medtræneren MindSpring-træneren fortæller her en personlig historie om oplevelser i mødet med DK der har været motivation for at blive MindSpring-træner. Følgende punkter kan anbefales at være med i den personlige historie: Erfaringer med at opleve nye vaner som man ikke umiddelbart forstår Oplevelser med at dele/savne at dele erfaringer om det at være ny med andre, der har lignende erfaringer Oplevelser med at blive lyttet til og forstået eller savne dette Oplevelser ved at få sat ord på sine oplevelser

22 22 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Medtræneren præsenterer sig selv med sin professionelle funktion og arbejde samt ligeledes med en kort personlig historie som forældre? Bedsteforældre? Interesser? Alder mv. Fortæl børnene, at både MindSpring-træneren og medtræneren har ansvaret for at gennemføre møderne og aktiviteterne, så alle får noget ud af at komme. Introducér tolken og tolkens rolle. Formålet med MindSpring Formålet med MindSpring er, at I børn får mulighed for at tale om og dele erfaringer med hinanden om de temaer, som er i MindSpring-forløbet, samt at I får ny viden til at forstå bl.a. forskellige reaktioner, som kroppen kan vise, når den har været på flugt, eller når man skal bo i et nyt land. Et vigtigt formål er at komme til at kende sine egne ressourcer (det man er god til) og få mulighed for at få gode ideer og dele det, man ved, med andre. Fortæl også børnene om mødernes opbygning, indhold og form og lav forventningsafstemning: Fortæl om mødernes opbygning, antal gange, varighed, indledningen, hvor gruppen samles og starter, indhold og form samt afslutning med mulighed for at spørge og sige ordentligt farvel. På hvert møde er der et kort oplæg fra MindSpring-træneren, forskellige øvelser og vi taler sammen om, hvad børn i gruppen ved om emnet. Gruppen starter og slutter altid på samme måde. Afstem forventninger med gruppen ved at spørge børnene, hvad de forventer og afstem hermed. Forklar, at der er vigtigt, at I har en aftale om, at det, de andre fortæller om sig selv, ikke kommer videre til andre udenfor gruppen. Alt, der fortælles af personlige oplevelser, skal man kun fortælle til andre, hvis det handler om én selv. Alle skal føle sig trygge ved at fortælle om egne oplevelser og vide, at deres historier ikke fortælles videre. Det gælder også, når man fortæller forældre om, hvad man har oplevet på mødegangene. Spørg: er der spørgsmål til dette? Oplys om, at hvis der fremkommer oplysninger, hvor medtræneren ved, at kommunen har støttende tilbud, så er det hans/hendes pligt at få dette etableret, men det vil altid forgå i samarbejde med forældre. Kom gerne med et eksempel fra MindSpring-trænerens liv eller én han/hun har hørt om, som eksempelvis ikke har kunnet sove eller ofte havde ondt i maven. Fik måske snakket med lærer om det og fik råd til, hvordan han/hun kunne gøre noget bestemt inden sovetid, som at tænke på noget godt eller en god ven. De emner/temaer, vi skal igennem på møderne, er: Lære hinanden at kende: Først og fremmest skal vi bruge noget tid på at lære hinanden at kende. Både i dag og næste gang. Tryghed: Vi skal tale om, hvad der skal til for at man føler sig tryg, og hvordan tryghed kan ændre sig, og at man selv kan være med til at påvirke denne følelse. Identitet: I forlængelse heraf skal vi tale mere om det, der hedder identitet hvem er jeg? Og hvad gør, at jeg er mig? Livets træ: Vi lave en øvelse, som hedder Livets træ, som også handler om, hvem vi er, og som vi bruger til at finde frem til alle de gode ting, som vi hver især rummer. Storme i livet og tryghed: Vi skal også tale om, hvilke storme (udfordringer) man kan have som flygtningebarn i Danmark, og hvordan man kan finde tryghed. Følelser Vi skal lære at forstå vores følelser også dem der er mindre rare og se på, hvordan man kan ændre dem. Hvilke følelser findes der, og hvordan udtrykker man følelser. Bekymringer og ensomhed: Vi skal tale om hvilke bekymringer, vi har, og om at være ensom, og hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv. Afslutning: Den sidste gang, vi mødes, skal vi holde en stor, god afslutning, hvor I vil få et bevis for at have deltaget i et MindSpring-forløb. Forældre og evt. søskende deltager her.

23 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Min-bog Formålet med Min-bog: at give børnene en samling af redskaber, som de kan bruge ved eventuelle udfordringer, de møder. Bogen kan også anvendes til at drøfte noget med forældrene, som de har talt om på mødegangene, og herved oplyse forældrene om, hvad de eventuelt kan have behov for hjælp til i deres hverdag. Eksempelvis at de oplever ensomhed eller utryghed. OPLÆG I MindSpring vil vi dele idéer og erfaringer med, hvad man kan gøre, når man er ny i et land eller har tanker og oplevelser, som kan være svære at dele med andre. Vi kan hjælpe os selv og hinanden med det, der er svært. Vi vil derfor samle alt det, vi taler om og de mange gode råd, som vil komme, i en bog. Vi kan så efterfølgende bruge den til at se, hvad det var, vi lavede, snakke og vise andre det, som man har lyst til at dele. Man kan også selv bruge det igen efterfølgende, hvis vi får behov for råd til en ny udfordring efter et MindSpring-forløb. Bogen kan altså godt bruges efter MindSpring til fortsat at samle op i og læse i. Det er jeres bog, og I bestemmer selv, hvad I vil bruge den til. Derfor vil vi nu bruge lidt tid til at dekorere den, så den bliver jeres helt personlige bog. Aftal med børnene, hvordan man sikrer at alle har deres bog til hver mødegang. ØVELSE Sådan gør du: Uddel en mappe til alle børnene, hvori de kan samle deres materiale Læg evt. alle navneskilte ind som en forside under plastic-charteks Fortæl børnene at de kan pynte den i en pause eller lave tegninger i den, når de har lyst. Lær hinanden at kende Formål: Det er en vigtig forudsætning for at opnå tillid og tryghed i gruppen, at man starter et gruppeforløb med en præsentation af hinanden. Øvelsen er med til at skabe en god gruppedynamik, hvor børnene slapper af i hinandens selskab, og hvor de både kan dele sjove og mere personlige fortællinger. OPLÆG For at vi alle ved, hvem hinanden er, vil vi starte med en lille øvelse, hvor vi præsenterer os for hinanden. ØVELSE MindSpring-træneren kan introducere øvelsen således: Vi skal hilse på hinanden ved at fortælle, hvad vi hedder og hvad vi bedst kan lide at lave i fritiden og ens livret (hvis der er noget andet, man hellere vil fortælle, er det ok). Vi kaster et garnnøgle til den, der skal fortælle efter én selv og holder selv fat i snoren. På den måde vil vi til sidst blive bundet sammen i et spindelvæv som en MindSpring-gruppe.

24 24 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE MindSpring-træneren starter med at kaste til et af børnene (udpeg det barn, som skal begynde og hvordan rækkefølgen er, så ved alle, hvornår det er deres tur). Sig dit navn, din hobby og din livret samt hvor længe du har boet i DK: altså jeg hedder X osv. Gentag runden med at fortælle: hvor længe man har boet i DK, og hvem man bor med, og evt. hvornår man kom til denne kommune. Garnnøglet kan udelades. Det har kun den funktion at synliggøre det symbolske ved, at gruppen bliver spundet sammen af en fælles historie med at være ny i DK. Alternativ øvelse til lidt ældre børn: Læg foto klippet ud fra ugeblade eller vælg Hobby ikoner fra bilag bagerst i manualen med forskellige illustrationer for livssituationer og bed børnene om at finde det, de synes passer bedst til dem Bed børnene efter tur at fortælle, hvorfor de har valgt netop det foto/illustration Gentag deres eget navn, alder og hvem de bor sammen med. Spørg evt.: Hvad genkendte du på billedet? Hvordan siger det noget om dig? ENERGIZER MindSpring-træneren instruerer: Alle stiller sig i en rundkreds på gulvet Brug en ballon Ballonen puffes op i luften i rundkredsen Nu er det meningen, at ballonen skal blive i luften i rundkredsen, så længe som muligt Børnene er fælles om at slå ballonen op i luften og tælle, hvor mange gange ballonen rammes Gruppen konkurrerer med sig selv om at få flest slag på bolden Når ballonen rammer jorden, startes der forfra. Spilleregler Formål: at skabe en fælles kultur for at opretholde tryghed i gruppen og en ramme, der kan åbne for at tale om det, som kan være svært at tale om. OPLÆG Når vi er til MindSpring handler det om, at vi er sammen, fordi vi alle har oplevet noget, der kan være utrygt og give uro. Når vi er sammen i MindSpring, er det rigtig vigtigt, at vi alle har det godt med hinanden, at vi føler os trygge og har tillid til, at vi alle er ordentlige overfor hinanden. I MindSpring laver vi derfor nogle regler, som vi kalder spilleregler. Det er regler, som vi alle skal følge, og vi er alle med til at lave dem. Det er ligesom i et spil, man skal overholde alle regler også dem, man måske ikke selv synes er vigtige. Nu skal vi i fællesskab blive enige om de regler, som gælder for alle i gruppen. Reglerne skal gøre, at alle godt tør være med til de øvelser, vi skal lave, og godt tør sige noget, når vi skal det. Det er bedst for alle, hvis alle har det godt, når de er til MindSpring. Reglerne skal gælde på alle gruppemøderne. Det kan være, der kommer flere regler til undervejs, hvis vi finder ud af, at der er behov for at lave flere.

25 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL ØVELSE MindSpring-træneren spørger børnene: Hvad skal der skal til for, at de har det godt, når de er i en gruppe? Eksempler på regler kan være: Ikke afbryde, når andre taler Aktivt tilvalg fortæl kun det, der er OK for dig Ingen skal hviske til hinanden Der skal ikke grines eller laves ansigter, når nogen taler Lyt til de andre afbryd ikke Spørg hvis du ikke forstår Ingen brug af mobiltelefoner MindSpring-træneren hænger A3 eller flipover ark op og skriver reglerne op. Arket hænges op ved hver mødegang. Disse regler følger gruppen, og MindSpring-træneren kan under møderne minde om spillereglerne, hvis der er behov for dette. Det er vigtigt, at: De forslag, der kommer, bliver forklaret, så børnene forstår dem. Alle bliver spurgt, om de er enige i reglen, og om de forstår den. Skrive så alle kan læse det. Lav eventuelt små illustrationer til, så børnene specielt dem, som ikke kan skrive/læse kan huske, hvad de betyder. Alle overholder reglerne, også dem, de ikke selv har fundet på. OBS! Der er to spilleregler, som er obligatoriske: Fortrolighed (at man ved, at det, man fortæller om sig selv ikke bliver fortalt videre) og respekt for hinanden. PAUSE Under pausen kan der serveres drikke og let forplejning. Børnene kan fortsætte med at pynte deres Minbog eller farvelægge deres navneskilt som forsiden. Lad altid børnene holde pause med mindst én af trænerne. Tal venskabeligt med børnene eller bare vær til stede. Lad børnene lege med ballonen eller løbe en tur rundt, hoppe i langt sjippetov sammen, hvis de har meget energi. Sæt evt. baggrundsmusik på i pausen fra mødestart. Materialeforslag: Mandalas Farver Langt sjippetov

26 26 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Case-figur Formål: At skabe en fælles figur, der kan anvendes til at italesætte nogle af de udfordringer, der kan opleves som ny eller i eksil. Figuren kan anvendes til at tale ud fra i stedet for at tale om sig selv, hvilket kan lette det at italesætte det svære. OPLÆG Vi vil nu sammen opfinde en figur. Figuren, som vi skal lave sammen, er et barn, der er flygtet hertil og nu bor i Danmark. Figuren kan være både en dreng og en pige, og han/hun skal følge os gennem hele MindSpring-forløbet. Figuren skal hjælpe os til at tale om det, som sommetider kan være svært. Vi skal samle alle mulige slags oplevelser og gode råd, som I kender til, fordi I har prøvet at flygte eller har en familie, der har været på flugt. Disse oplevelser og erfaringer kan vi nemlig bruge til både at gøre os selv og andre klogere. Vi kan også bruge figuren til at gøre det nemmere at fortælle jeres forældre om det, vi arbejder med her. I dag skal vi bare lave denne figur, og så bruger vi den til at dele oplevelser og erfaringer med senere i forløbet. OBS. Hvis der er behov, kan man udarbejde to case-figurer: en pige og en dreng. ØVELSE Alle børnene bedes byde ind med at skabe en fælles figur og MindSpring-træneren skriver på flipover hvilke kendetegn figuren har. Børnene må gerne selv sidde og tegne case-figuren ned på et papir, men de får en kopi efterfølgende til Min-bog. Det er vigtigt, at alle har andel i figuren. Hvis der sidder et barn, som ikke byder ind, så prøv at spørge barnet, og hvis der stadig ikke kommer noget bud, så giv forskellige forslag: Synes du håret skal være brunt, skoene grønne eller lignende. Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv igen på anden mødegang. Børn bedes byde ind med følgende til figuren: Navn på person Alder Hvor kommer XX fra Hvor boede XX Familie? Skole? Hvor bor XX i dag? Hvem bor XX sammen med? Hvad laver XX om dagen (i skole? leger? læser? passer lillesøster?) Har XX et dyr, en god ven, en yndlingsbeskæftigelse, osv. Opsamling MindSpring-træneren spørger børnene, om der er enighed i gruppen om, at det lige nu er sådan her, figuren ser ud. Herefter takkes børnene for at være med til at skabe en fælles ven. Medtræneren tager et billede af figuren, og gemmer figuren, så den kan bruges på de senere mødegange. Billedet af case-figuren printes ud til næste gang, så børnene kan få et billede af case-figuren i Min-bog.

27 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Afslutning Det er vigtigt at afslutte hvert gruppemøde på en god måde, hvor alle er samlet, og der et fælles fokus samt en god energi, når mødegangen er slut. Afslutningen skal indeholde: MindSpring-træneren afslutter gruppemødet ved at sammenfatte mødets hovedbudskab det vil sige, hvad vi har været igennem i dag. Spørg om der er spørgsmål til dagen eller til MindSpring-træneren eller medtræneren? Bed alle børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret (se ekstramateriale) i forhold til, hvordan de synes, de har haft det med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været at være her i dag? Eller: tag en runde: nævn en god ting ved i dag? Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om: Tryghed og hvordan det er, når man er ny. Afslut dagen med et afslutningsritual fra bilag bagerst i manualen under Øvelser til indledning og afslutning

28 28 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Ekstramateriale Opstart af MindSpring-mødegange Tilfredshedsbarometer Krop til case-figur Opstart af MindSpring-mødegang Det er vigtigt at skabe en afslappet stemning til MindSpring. Børnene vil være mere åbne og fortællende, des mere tryghed de har i gruppen. Det er godt at overveje, hvordan rummet skal indrettes, og hvilke rutiner/ritualer der skal arrangeres før et møde. Skal børnene have drikkevarer, når de kommer? Skal de sidde på gulvet i en rundkreds, skal de skifte plads under vejs, og er der noget, der skal arrangeres, så der er plads til at bevæge sig og hænge ark med Fælles viden op på væggen. For at få samlet børnene til én gruppe ved start, er det vigtigt at lave den samme ramme for mødegangene hver gang. Det skaber genkendelighed og forudsigelighed og giver tryghed. Musik kan være med til at skabe en fælles ramme, men det er vigtigt at få en fornemmelse af, om børnene kan slappe af til det. Vær opmærksom på at musikken ikke bliver støj, og den må ikke være høj, kun stemningsmusik, der ligger i baggrunden. Introducer musikken til børnene inden den anvendes, fordi den er anderledes, og børnene må vide at den anvendes med det formål at skabe ro og fokus. Følgende hjemmeside kan anbefales Vejrtrækningsøvelse kan være et alternativ. Mange mennesker kan ikke mærke deres vejrtrækning og trækker vejret overfladisk. Specielt når man har været udsat for traume-oplevelser eller er spændt og har stress i kroppen, kan det påvirke åndedrættet. Derfor kan det være en god idé at starte hver mødegang med at få øvet sig i at trække vejret helt ned i maven. Forslag til øvelser se bagerst i manualen under bilag Øvelser til indledning- og afslutning.

29 Tilfredshedsbarometer MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL

30 30 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Krop til case-figur

31 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Gruppemøde 2 Lære hinanden at kende Tryghed og tillid Særlige materialer til gruppemøde 2 Vælg energizers fra bilag Min-bog m. farveblyanter Print tryghedszoner til alle børn Tegn tryghedszoner på flipover Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog. Forslag til tidsplan: Velkomst og introduktion 20 min Tryghed 40 min Pause 10 min Tillid 30 min Afslutning 20 min

32 32 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Start din velkomst og introduktion med: Bed børnene sætte deres navneskilte frem, eller lav en navneleg: Navneleg kan gøres således: MindSpring-træneren beder det første barn sige sit eget navn. Næste barn siger navnet på den, der lige har præsenteret sig og derefter sit eget navn. Næste person siger de to navne, der lige er præsenteret og sit eget, og sådan fortsætter man, til runden er nået. Er der et barn, der ikke kan huske, byder alle ind med hjælp. MindSpring-træneren afslutter og siger alle børnenes navne og sit eget til sidst. Spørg evt. børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er der noget, I har tænkt på siden sidst? Er der nogen, som kan huske MindSpring-træneren og -medtrænerens navn og deres roller? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det, de arbejdede med sidste gang Gennemgå spillereglerne, der er sat op på væggen, og spørg dem, om der er nogen, der har tænkt over nye regler, eller der er nogen, de ikke forstår. Gentag hvorfor det er vigtigt med spilleregler. Gennemgå dagsorden for i dag, evt. støttet af små billeder, så alle har et overblik over, hvad der skal ske. Bed alle børnene om at tage deres Min-bog frem og evt. præsentere deres bog og den farve de har valgt til at dekorere den (eller navneskiltet) med. Spørg evt. hvad den farve betyder for dem, og hvorfor de godt kan lide farven, om den minder dem om noget godt. Hvis der er materiale fra sidste mødegang, som skulle fotograferes eller kopieres, udleveres det nu til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Tryghed Formål: At introducere tre forskellige tryghedszoner og få en bevidsthed om, hvornår man er tryg. Herudover at få viden om hvad der kan skabe utryghed, og hvordan man kan genskabe tryghed. OPLÆG Sidste gang brugte vi noget tid på: Præsentation Spilleregler Case-figuren De tre ting har alle noget at gøre med tryghed, og det gjorde vi, fordi tryghed er vigtigt. I Danmark har vi meget fokus på tryghed, som er en følelse, der er det modsatte af angst. Da I kom herhen sidste gang, var der sikkert nogen, der tænkte noget i retning af: hvad tænker den anden om mig? eller jeg har ikke lyst til at tale til en, jeg ikke kender?

33 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Vi kender alle til at blive utryg, og ofte er det noget, der går ret hurtigt over, så man helt glemmer det igen. Når man er flygtet og skal bo i et nyt land, har de fleste oplevet at blive utrygge i lidt længere tid. Der er meget, der er anderledes og usikkert, når man kommer til et nyt land, og det skal vi arbejde med her i MindSpring. Vi vil i MindSpring bruge farverne grøn, gul og rød til at vise forskel på, hvor trygge vi oplever forskellige situationer. ØVELSE Præsentér tryghedszonerne for børnene: Tegn tryghedszonerne på en flipover med farverne grøn, gul og rød. Tegn dem ligesom tryghedszonerne er illustreret i ekstramaterialet. Præsentér tryghedszonerne i forhold til hvad de betyder: Grøn er der, hvor man har det godt og er rolig, og hvor der ikke sker noget uforudsigeligt, som man ikke ved, hvad man skal gøre med Gul er der, hvor man kan føle en kilderen i maven og måske undgår noget, fordi der kan ske noget, man ikke kan forudse, eller vide sig sikker på Rød er der, hvor man er meget på vagt og klar til at reagere. Man kan sige, at ens krop er i alarmberedskab. Medtræneren lægger smileys klar på bordet (udleveret på trænerkursus). Bed børnene lægge smileys, på de tre zoner, som de synes passer til dem. Spørg børnene: Er der nogen, der vil forklare, hvorfor den smiley passer på den farve, den er lagt på? Spørgsmål til farverne: Hvordan trækker man vejret, når man er i grøn/gul/rød? Hvordan er man i kroppen; afslappet, stiv, gør sig usynlig? Er der nogen, der kan komme med et eksempel på situation, hvor man er i de forskellige zoner? (brug gerne case-figuren til at spørge til dette; hvornår tror I, at case-figuren er i grøn zone/gul/ rød?) Er der mon noget, der har ændret sig for case-figuren, når han/hun bevæger sig fra at være grøn til gul eller rød? MindSpring-træner må gerne bruge sig selv og sin erfaring med at føle sig utryg, eventuelt i relation til at flygte, så børnene kan spejle sig i dette og selv fortælle. Medtræneren kan også komme med sit eksempel. Husk at understrege, at den utrygge zone blev forladt igen, så børnene ser, at det kan ændre sig at utryghed ikke er statisk. Slut øvelsen af med at takke børnene for deres bidrag, og at de har delt deres erfaring, som vi alle kan blive klogere af. Tryghedszonerne kan I anvende i de efterfølgende mødegange med Livets træ og storme i livet, til at illustrere, hvor man er tryghedsmæssigt, og hvad det gør ved en, samtidig med at det illustrerer at man kan komme over i en anden ved at være bevidste om hvor man er, og hvad man kan gøre. PAUSE I pausen kan de fortsat pynte deres Min-bog eller tegne en tegning til at lægge i den. MindSpring-træner og -medtræneren er med børnene, så de hygger sig og får lidt forplejning, og sørger for, at alle er med og har det godt.

34 34 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Tillid Formål: At børnene får handlekompetence til at påvirke egen tryghedsfølelse. Dette oplæg kan udelades for de yngste, der ikke har behov for endnu et begreb at forholde sig til og hvis tiden er knap. OPLÆG Tillid er et ord, der hænger sammen med, hvor trygt man har det med andre mennesker. Den tillid, man har til andre mennesker, er med til at bestemme, hvad man tør gøre i en bestemt situation. Hvis man går op ad trappen til et loft, har man tillid til, at den, der har lavet trappen, har lavet den så godt, at den kan holde til ens vægt, så man ikke falder ned. Sidste gang lavede vi spilleregler for, at vi alle kan have det godt og rart og føle os trygge her. Så nu har vi tillid til, at vi alle overholder de spilleregler. Tillid handler om at turde sige og gøre, hvad man selv ønsker uden at være bange for, at andre vil grine af en eller bruger det mod en som at sladre, hvis man har aftalt, at det er fortroligt, det man taler om. Der vil meget ofte være noget, man selv kan gøre for at ændre på den farve, man er i (den tryghed man har). Det, man selv gør, hænger sammen med, hvor stor tillid man har til andre om, at man kan sige eller gøre noget uden at blive straffet. Det kan måske være andres udseende eller måder at tale på, som gør, at man bliver utryg. Der er det godt at have tillid til, at man godt kan spørge til, hvorfor der bliver talt på den måde uden at forvente, at der sker noget dårligt ved det. Har man tillid, tror man på at man får svar på spørgsmål, herved får man viden og forståelse på det man ikke forstår, og så kan man blive man mere tryg. Møder man mennesker der ikke vil forklare eller svare på spørgsmål kan det være en god idé at spørge nogle andre der kan svare. ØVELSE Bed børnene om at udvælge tre af de eksempler, de har talt om inden pausen med situationer i gul eller rød zone. Del børnene op to og to til at løse opgaven: Hvad kan skabe en grøn farve-zone i den situation, I har valgt? Er der noget, du selv vil kunne gøre for at påvirke farveskift? Kom med eksempler. For de yngste børn: Tegn en tegning, der viser, hvordan man har det i én af de situationer, vi har talt om Hvad skal der til at blive tryg og komme over i en grøn tryghedszone? Er der nogen der kan hjælpe? noget musik? tanker? Alternativt: Medtræneren har fundet billeder, der viser forskellige tryghedsstemninger, og børnene vælger et, hvor de skal fortælle om, hvordan det er at være i den stemning, de tolker ind i billedet.

35 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL ØVELSE Før en blind ven MindSpring-træneren introducerer øvelsen ved at fortælle børnene: Nu vil vi lave en øvelse, hvor vi skal vise hinanden to og to, at vi kan stole på hinanden og have tillid til, at den anden vil hjælpe en. Beskrivelse: Børnene danner par to og to Én går med lukkede øjne Den anden fører den blinde ven rundt uden at støde ind i nogen/noget Ingen må tale Fortæl efterfølgende hinanden, hvordan det var at blive ført rundt. Alternativ øvelse: Tilte-øvelse To og to 1. Én sidder på en stol, så man kan læne sig frit bagud, den anden stå bag barnets ryg 2. Den, der sidder på stolen, lader sig falde tilbage helst med lukkede øjne 3. Den, der står bag stolen, holder armene under den andens ryg, så der ikke er nogen, der falder ned 4. Børnene bytter rolle. Opfølgning Hvis det er for let med stolen, kan øvelsen laves stående: 1. En står stiv som en pind og lader sig falde baglæns langsomt 2. Den anden støder imod ryggen med begge arme, så personen ikke falder 3. Børnene bytter rolle. MindSpring-træneren spørger børnene: Hvordan var det at være den, der faldt eller var blind? Hvordan var det at være den, der støtter? Var der noget, der gjorde det mere eller mindre farligt

36 36 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Afslutning Husk at afslutte hvert gruppemøde på en god måde, hvor alle er samlet, og der et fælles fokus samt en god energi, når mødegangen er slut. Dagens afslutning: MindSpring-træner afslutter gruppemødet ved at sammenfatte mødets hovedbudskabet det vil sige, hvad vi har været igennem i dag. Spørg om der er spørgsmål til dagen eller MindSpring-træneren eller medtræneren? Bed alle børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret (se ekstramateriale) i forhold til, hvordan de synes, de har haft det med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været i dag? Eller: tag en runde: nævn en god ting ved i dag? Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om: Identitet hvem er jeg Afslut dagen med en af de nedenstående aktiviteter/lege/energizers. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

37 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ekstramateriale Tryghedszoner

38 38 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE

39 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Tryghedszoner Illustrationen anvendes til, at børnene gennem forløbet via denne illustration kan se, at de hele tiden bevæger sig i forskellige tryghedszoner, og at de selv kan skabe mere tryghed ved at blive bevidste herom og udvide deres tryghedsfelt ind i det gule, så det bliver grønt. Kendetegn for det grønne felt: Behagelig, rolig, varme, venlighed, sikkerhed, forudsigelighed, genkendelighed, overblik Kendetegn for det gule felt: Mindre klare regler, mindre overblik over konsekvenser, uforudsigelighed, risiko, usikkerhed, nervøsitet Kendetegn for det røde felt: Kaos, uklare konsekvenser, synlig trussel, bange, utryg, ubehag, intet overblik over varighed Illustrationen kan tages frem, når man taler om følelser, og man kan lade barnet vise, hvordan det måske selv fandt ud af, at bevæge sig fra røde til det grønne ved at gå eller synge en sang eller måske fik forvandlet det gule til det grønne (utryghed til tryghed) ved at tage en ven i hånden Målet med at illustrere tryghed er at bidrage til barnets selvopfattelse af at kunne håndtere det at komme ud i mindre trygge rammer.

40 40 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 3 Identitet / Hvem er jeg? Om at være ny Formål At styrke gruppedynamikken At skabe refleksion omkring identitet Særlige materialer til gruppemøde 3 Min-bog Papir Tusser og farver Blød stofbold (hvis yngre aldersgruppe) Et langt tov To skilte: et, hvor der står JA og et, hvor der står NEJ Case-figuren (fra første gang) Spilleregler (fra første gang) Flipover med tryghedszonerne Tilfredshedsbarometer Hånd (A4) Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog. Forslag til tidsplan: Velkomst og indledning 15 min Identitet 30 min Energizer 10 min Pause 10 min Om at være ny 30 min Energizer 10 min Afslutning 15 min

41 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd derfor alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med: Bed børnene sætte deres navneskilte frem. Spørg børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er det noget I har tænkt på siden sidst? Er der nogen, som kan huske MindSpring-trænerens og medtrænerens navn og deres roller? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det, I arbejdede med sidste gang. Gennemgå spillereglerne. Spørg ind til tryghedszonerne: om der er nogen, der kan sige noget om, hvordan man har det i de tre zoner, og om hvor de selv vil placere sig lige nu. Hvis der er nogen, der står i gul, så tag en snak om, hvordan det er, og om at det kan ændre sig. MindSpring-træneren må gerne bruge sig selv til at illustrere. Gennemgå plan for mødet, så alle har et overblik over, hvad der skal ske. Hvis der er materiale fra sidste mødegang, der skulle fotograferes eller kopieres, udleveres det nu til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Alle børn bedes tage deres Min-bog frem og eventuelt præsentere den med farvelægning eller navneskilt fra sidste gang, hvis de har dekoreret den. Identitet Formål: At bevidstgøre om egne kendetegn og holdninger og finde ud af, hvad man har til fælles med andre. OPLÆG Vi skal nu tale om, hvem vi er, og hvem der bestemmer, hvad vi er. Vi har alle mange roller, og når vi er i skolen, har vi nogle roller, som måske ændrer sig, når vi kommer hjem. Så hvad er det, der bestemmer, hvem vi er? Det vil vi se lidt nærmere på. Det er et emne, som kan være vigtigt at se på, når man er ny i et samfund som Danmark. Noget af det, der er med til at bestemme min identitet, som det hedder, er noget jeg ikke kan ændre, for eksempel hudfarve og øjenfarve, samt om jeg bliver høj eller lav. Andet kan jeg ændre på som mit tøjvalg og mit sprog samt min indstilling til, hvad jeg kan lide, og hvad jeg vil gøre i fremtiden. Til tider tænker jeg, at jeg er en anden end den, jeg bliver set som at være. Nogle gange bestemmer jeg selv, hvordan jeg er, andre gange oplever jeg, at jeg mere bliver bestemt af andre, hvordan jeg skal være. Derfor skal vi i dag sætte ord på, hvornår vi oplever at være anderledes, og hvad vi selv kan bestemme, og hvad vi ikke kan. Vi vil også tale om, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil vise en anden side eller en anden identitet end den, som man bliver mødt med hvis man eksempelvis mest bliver set på som den nye eller den, der kommer fra et land i krig. Vi vil først lave en øvelse, hvor vi ser på det, der definerer viser hvem I er hver især.

42 42 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ØVELSE Fortæl børnene, at I nu skal til at tale om det, der kaldes identitet. Det betyder, at det skal handle om, hvem man er, og hvad det er, der gør, at man er sig selv. Spørg børnene: Hvad kendetegner jer? Hvad gør, at I er jer selv? Skriv børnenes svar op på en flipover (tegn eventuelt deres svar med små illustrationer) Brug eventuelt nedenstående eksempler til at lede på vej: Ens udseende Ens køn Ens interesser Ens evner (det, man er god til) Ens familie Hvilket land, man kommer fra og bor i. Spørg herefter ind til, hvad gruppen er det, der kendetegner denne gruppe, eller hvad børnene har til fælles (det er med til at skabe en gruppedynamik, at gruppen har et fællesskab omkring dele af deres identitet). Find de kendetegn, de har fundet hver især, og se, om der er noget, der gælder for hele gruppen. Brug evt. nedenstående eksempler: Hvor de kommer fra Hvilket sprog de taler At de alle har boet kortere tid i DK. Tal eventuelt kort om, at der også er mindre grupper i gruppen her, som dem der er storesøstre/brødre, dem der er mindre søstre/brødre, dem som har et kæledyr eller spiller fodbold. Fortsæt nu øvelsen med at lægge et tov eller på anden vis dele gulvet i to. På den ene side lægges et stykke A4-papir, hvor der står JA, og på den anden side lægges et stykke A4-papir, hvor der stå NEJ. Midten er hvis man ikke ved hvad man har af holdning. Forklar børnene, at der vil blive stillet et spørgsmål eller læst et udsagn, og at de så skal finde ud af, om det passer på dem. Hvis det passer, skal de stille sig tæt på JA, hvis ikke tæt på NEJ, og hvis de ikke ved det hvad de mener stiller de sig i midten. Spørgsmål kan være følgende holdningsspøgsmål: Når man har fødselsdag, skal man vækkes med sang Efter skolen skal man have tid til sig selv med venner eller slappe af Man må ikke kigge direkte ind i øjnene på nogen der går forbi én på gaden Når nogen er meget anderledes, går jeg gerne hen og spørger, hvordan det kan være Hvis jeg er meget mæt, bøvser jeg højt Hvis man er syg, skal man skjule det Børn bestemmer altid selv deres påklædning Store søskende bestemmer over deres mindre søskende Hvis nogen har slået én, må man godt sige det til sin lærer Når man har problemer kan børn kun spørge familien om hjælp?

43 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Opfølgning: MindSpring-træneren spørger f.eks.: Var der nogen, der skiftede holdning undervejs? Ståd du alene på noget tidspunkt? Hvordan var det? Hvordan var det at være med den største gruppe? Tror I sommetider, I bliver påvirket af hvad andre mener? Kan man sommetider have én mening i skolen og en anden i fritiden? Vigtigt! Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis et barn ikke ønsker at give sin sande placering til kende, så er det helt i orden at placere sig neutralt. Man skal ikke svare på noget, man ikke vil. Desuden bør MindSpring-træneren være opmærksom på eventuelt at gå forrest på mere sårbare emner, så ingen udstilles eller står alene. ENERGIZER Vælg en energizer fra bilag Energizers, der passer til gruppen. PAUSE Eventuelt servering af forplejning. Lad børnene komme med en bold, hvis de har meget energi eller sidde og male afhængig af deres behov. Trænerne er sammen med børnene. Om at være ny Formål: At børnene får italesat det, som kan være svært, når man er ny i Danmark, og at finde løsninger i forhold til hvad og hvem, der kan hjælpe og støtte én i denne proces. Start med at hænge case-figuren fra sidste møde op. OPLÆG Der er meget, som er anderledes, når man skal bo i et nyt land. Det kan både være den måde, folk taler på, hvilket tøj de har på, hvordan de bor, hvordan man er i skolen, hvilken mad man spiser, hvordan vejret er osv. Der er mange ting, som er anderledes, og menneskene i det nye land kan gøre ting på en helt anderledes måde, end man er vant til. Man kan også blive forvirret over, om man selv skal gøre det, man plejer, anderledes, eller om man kan fortsætte med det, som man plejer. Det kan være, at man gør noget bestemt, når man har fødselsdag, eller at man ikke fejrer jul, og pludselig er alle i ens klasse optaget af noget, som man ikke selv kan se meningen med. MindSpring-træneren kan eventuelt selv komme med eget eksempel på noget, han/hun har oplevet. ØVELSE MindSpring-træneren indleder med case-figuren: Da case-figuren kom til Danmark, syntes han/hun også, at alting var anderledes. Nogle af de ting, som han/hun oplever, er sjove, mens andre virker mærkelige eller underlige, og nogle ting kunne han/hun ikke forstå.

44 44 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Spørg børnene: Hvilke nye ting eller situationer tror I, XX møder her i Danmark, som han/hun ikke kan forstå/ synes er mærkeligt/undrer sig over/synes er sjovt eller underligt? Eksempler til inspiration: folks udseende, påklædning, maden, sproget, måden man går i skole på, måden man fejrer fødselsdag på, brugen af stearinlys, kindkys, vejret, folks interesse i én som ny, legeaftaler, fritidsaktiviteter etc. Skriv børnenes svar op på en flipover. Eventuelt kan denne ekstra øvelse indgå her: Formål: At børnene mærker, hvordan de kan få en power-følelse frem for en følelse af afmagt. Instruér børnene: Synk sammen i kroppen, som når I er trætte og kede af det mærk efter Stræk jer op ved at spænde i ryg og mave og se op mærk efter Spørg børnene: Kan I sætte ord på forskellen ved de to måder at holde kroppen på? MindSpring-træneren forklarer kort, at man sommetider kan give sig selv styrke og overskud ved blot at bruge ens krop. Spørg børnene: Hvad kan XX gøre, når han/hun kommer i disse nye situationer, som er underlige, mærkelige eller som han/hun ikke forstår? Hvilke gode råd kan vi give XX, når han/hun oplever dette? Lad os finde på fem gode råd til XX sammen. Kan der være noget, der stopper XX i at gøre noget af det, I har foreslået? Brug evt. tryghedszonerne her til at vise at gul og rød zone kan hæmme én i at gøre noget. Hvis Ja, hvordan kan han/hun komme over de forhindringer? Vis evt. hvordan man kan komme i den grønne zone ved f.eks. at kende dem, der kan hjælpe. Eksempler til inspiration: 1. Spørge, til det ukendte 2. Fortælle, hvordan man selv plejer at gøre det 3. Tale med en ven om det 4. Tale med en voksen om det 5. Læse om det ukendte Tegn en hånd på en flipover og skriv børnenes fem gode råd op ud for hver af fingrene. Illustrer også gerne børnenes gode råd med små tegninger ved siden af, så børnene bedre kan huske eller forstå det. Se i ekstramaterialet for inspiration. Sørg for at dele papir ud til børnene, hvor de kan tegne en hånd (eller et A4-papir med indtegnet hånd se ekstramateriale), så de også kan skrive/tegne de fem råd ned. Bed dem sætte papiret ind i Min-bog.

45 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Spørg derefter børnene: Har I prøvet at være i nogle af de situationer, som XX har været i? Hvad har I så gjort? Hvad gør I, i nye situationer? Har I brugt nogle af de råd, som vi lige har givet XX? Tag et billede af de fem gode råd og kopier det til næste gang, så børnene også kan sætte dette i Min-bog. Overvej at gøre brug af tryghedszonerne i denne øvelse. Dette kan gøres ved, at man tager fat i nogle af de eksempler, som børnene er kommet med, og spørger indtil hvordan det føles og hvor i tryghedszonerne, de vil placere den følelse. For eksempel hvis sproget er noget nyt og svært, så spørg: hvordan føles det ikke at kunne sproget? Hvor vil du placere denne følelse i tryghedszonerne. Hvis det er en sjov ting, som at man eksempelvis har fået en masse nye venner, kan der spørges ind: Hvordan føles det at få nye venner? Hvor vil du placere denne følelse i tryghedszonerne? På denne måde kan man illustrere, at nye oplevelser/ting både kan være utrygge, men at det også kan være okay at være ny. Opsamling MindSpring-træneren takker børnene for at give XX så mange gode råd, og roser dem for at kunne komme med så mange gode erfaringer, der kan bruges af andre. ENERGIZER Forslag: For de yngste: Slange dans Børnene står efter hinanden i en lang slange. Forreste bestemmer, og starter en bevægelse fremad. De øvrige børn efterligner denne. Mind- Spring-træner starter med at gå forrest, og medtræner starter med at gå bagerst. MindSpring-træneren giver efter ½ min. ordre til, at den forreste går bagerst. Næste i rækken (den nye forreste) starter/bestemmer en ny måde at bevæge sig fremad med de øvrige efter sig i samme bevægelse. Spil gerne musik til dette evt. med forskellige tempi. Børnene må gerne sætte lyde på deres bevægelse. For de ældste: Trampedans Bed børnene om at stille sig i en rundkreds (tag evt. hinanden i hænderne). Bed dem om at kigge ned i gulvet. Bed dem om at gå to skridt til venstre, og så et til højre. Man skal ikke sige noget, kun høre fødderne der tramper. Afslut med at alle med hinanden i hånden løfter hænderne mod loftet, går ind mod midten, slipper hinanden, vender rundt og går tilbage.

46 46 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Afslutning MindSpring-træneren afslutter gruppemødet ved at sammenfatte mødets hovedbudskab hvad vi har været igennem i dag. Spørg om der er spørgsmål til dagen eller til MindSpring-træneren eller medtræneren? Bed alle børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret (se ekstramateriale mødegang 1) i forhold til hvordan de synes, de har haft det med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været at være her i dag? Eller tag en runde: nævn en god ting ved i dag? MindSpring-træneren fortæller, hvad næste gruppemøde vil handle om. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

47 Ekstramateriale Hånd (A4) Illustrationer

48 48 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Hånd til at skrive 5 råd

49 Inspiration til illustrationer af, hvad man kan gøre MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL

50 50 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 4 Livets træ Hvem er jeg? Hvad har jeg med mig? Formål At børnene får opmærksomhed på egne styrker og kvaliteter At rette opmærksomhed på den gode historie, som hver enkelt har med sig At træne det at modtage og give positiv feedback Særlige materialer til gruppemøde 4 Livets træ (A4) (ekstramateriale) Papir Farver og tusser Flipover Tilfredshedsbarometer Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog. Forslag til tidsplan Velkomst og indledning 10 min Livets træ -10 min Rødder 10 min Stamme 10 min Grene 10 min Pause 10 min Fremlæggelse 50 min fordelt på x antal børn Afslutning 10 min

51 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med: Spørg børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er der noget I har tænkt på siden sidst? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det I arbejdede med sidste gang Husk børnene på spilleregler Hvis der er materiale fra sidste mødegang, som der skulle tages billede af og kopieres, udleveres det til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Gennemgå dagens tema som er Livets træ, der handler om identitet. Børnene skal tegne og fortælle hinanden om, hvad de har med sig af gode minder, der er med til at gøre dem til dem, de er i dag, og om, hvilke ønsker, de har til fremtiden. Det er i MindSpring ikke fysiske ting, vi bruger tid til at snakke om, men det som vi virkelig ønsker, os der gør os glade og tilfredse. Livets træ Formål: At styrke børnenes identitet og sætte fokus på deres ressourcer og gode egenskaber. OPLÆG Sidste gang talte vi lidt om, hvem vi hver især er. I dag skal vi tale lidt videre om dette og kigge nærmere på, hvem vi er. Vi skal lave en øvelse, som hedder Livets træ. Vi bruger træet til at fortælle historien om os selv. Træet skal være et billede på vores liv. Øvelsen Livets træ er en måde at finde frem til alt det gode, som I hver især rummer. Alt det I har med jer, alle de gode mennesker i jeres liv og alle de gode minder, som I har, og som stadig er en del af jer. Træets forskellige dele betyder noget forskelligt. For eksempel er stammen den, I er, og grenene er det, I gerne vil, jeres ønsker for fremtiden. Vi skal udfylde hver vores træ i dag og næste gang. Når træerne er udfyldt, skal I præsentere jeres træer for hinanden og give respons på hinandens træer. Formålet er, at I skal føle jer stærke og stolte over alt det, som I indeholde hver især, og at I lærer at give hinanden ros. Når man giver hinanden ros, bliver man rigtig glad indeni, både når man får det, og når man giver det. Derfor er det godt at øve sig på. ØVELSE Støt børnene i at udarbejde deres livs træ: Bed børnene tegne et træ eller uddel et træ til børnene, som de kan bruge (se ekstramateriale) samt farver og fortæl, at de gerne må farvelægge trænerne undervejs. Tegn evt. et træ på tavlen med små illustrationer til, så børnene kan huske, hvad de skal.

52 52 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Forklar kort og overordnet, hvad de enkelte dele af træet betyder/symboliserer (se oplæg nedenfor). MindSpring-træneren og medtræneren samt evt. tolk går rundt under øvelsen og hjælper med at inspirere og skrive, for de som ikke kan skrive. Alternativt kan gruppen lave et fælles træ, hvor alle går hen og skriver deres baggrund ind på det samme træ. Det kan være en nyttig fremgangsmåde, hvis det eksempelvis er yngre børn eller en gruppe, der har behov for at styrkes i deres gruppedynamik. Man kan også gøre brug af case-figuren, hvis der er behov, og derved udarbejde case-figurens livs træ. Rødderne Rødderne symboliserer de gode minder fra din baggrund. Alt det gode du er i dag blandt andet fra alt det gode, du har med dig fra dine rødder. Det, du kommer fra, og det, du har med dig som tanker eller billeder. Bed børnene tegne eller skrive eksempler på deres baggrund og gode minder ind på træets rødder. Hvis ikke de kan skrive, så kan de tegne eller farvelægge. Eksempler: Var der særlige gode stunder du husker i byen, i skolen, hjemme? Var der særlige blomster eller dufte eller mad? Hvad lavede du, som du holdt af? Havde du et favoritsted? Havde I specielle sange eller danse i din familie? Andre lege og gode oplevelser, måske fra skolen? Stammen Stammen er alt det, som du er god til, alt det du kan (kvaliteter, evner, færdigheder). Bed børnene skrive/tegne på stammen af træet, hvad de er gode til, evner de har osv. Ideer: Noget de er gode til Noget andre siger, de er gode til Noget de godt kan lide at gøre Det de selv synes er gode ting ved sig selv Grenene Grenene er det, du drømmer om i fremtiden. Grenene på træet er de ønsker og drømme, vi hver især går med. Det man rækker ud efter, rækker op efter, det der driver én videre. Spørg børnene: Er der nogen der kan komme med et eksempel på ønsker? MindSpring-træneren kan eventuelt selv give et eksempel.

53 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ønsker kan både være noget man gerne vil opnå fysisk, og det kan være følelser. Måske ønsker man at blive stærk, måske mere glad, måske at nogen, man kender, bliver mere glad. Det er ikke fysiske ting vi skal fokusere på her, men det man drømmer om, som er større, og handler om hvad vi værdsætter sætter pris på, som betyder noget for én og som man vil gøre meget for at opnå, måske at få sin egen familie eller komme til at bo et bestemt sted eller arbejde som noget bestemt. Drømme er mere det, man ikke ved om er muligt, men de er gode at have at tro på, drømme sig væk i, og sommetider kan de gå i opfyldelse. Spørg børnene: Er der nogen der kan komme med et eksempel på en drøm? MindSpring-træneren kan eventuelt selv komme med et eksempel. Bed børnene skrive/tegne deres drømme og ønsker for fremtiden ind på grenene på træet. Ideer: Blive astronaut Få en rigtig god ven Spille et instrument Være en god ven Få børn Lære dansk Få en uddannelse Blive læge. Afbryd evt. øvelsen med en energizer, hvis der er behov for det. ENERGIZER Vælg energizer fra manualens bilag, forslag: Imaginært boldspil Fremlæggelse af livstræer til nu Beregn 5 minutter pr. fremlæggelse og respons fra deltagerne eventuelt må halvdelen af børnene vente med at fremlægge til næste gang, eller man fremlægger for hinanden i to mindre grupper. Feedback Når der i øvelsen Livets træ er indlagt et element om at alle giver en positiv tilbagemelding, er det for at lære børnene teknikker til at give positiv feedback. Det er både til gavn for den, der modtager det, men også for den der giver, idet det styrker ens positive selvbilled at give andre en positiv tilbagemelding. Det kan være i form af du er sød eller mere beskrivende Du er god til at forklare, hvad du godt kan lide. Det væsentlige er, at de viser og øver sig i at lytte til den, der taler, og at tænke positive tanker. MindSpring-træneren starter med at fortælle sit eget Livstræs rødder, stamme og grene, og medtræneren giver positiv feedback. Bed hver deltager én efter én fortælle i plenum, hvad de har skrevet på deres træ. Understreg at det er helt okay, at der er dele, som man ikke ønsker at fortælle om eller præsentere. Man skal kun præsentere det, man har lyst til. Dette må MindSpring-træneren og medtræneren gerne pointere flere gange.

54 54 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Hjælp den enkelte gennem fremlæggelsen med hjælpe-spørgsmål. Bed dem, som lytter, om at lægge mærke til gode ting, som de ser og oplever ved den, som fremlægger. Det kan være måden, det er sagt på, eller den tegning man måske har lavet. Når fremlæggelsen er færdig, skal de andre børn fortælle de styrker og positive ting, som de lagde mærke til ved fremlæggelse. HUSK: ingen kritik, kun positive ting. Børnene skal starte med tilbagemelding og til sidst siger MindSpring-træneren og medtræneren nogle positive ting om personen, som har fremlagt. Feedback kan begynde med: Jeg synes, det er godt, at... eller Jeg synes, du er god, når du. eller det, du sagde, synes jeg er godt, fordi Bed børnene gemme deres træ i Min-bog og huske det til næste gang, hvor I skal arbejde videre med det. Afslut hver præsentation med tak for at dele den gode historie med gruppen og ligeledes når hele gruppen er færdig med deres præsentation. Medtræneren skriver tilbagemeldingerne ned og udleverer dem til hvert barn ved efterfølgende mødegang, så de kan lægges i Min-bog. HUSK: gem alle positive tilbagemeldinger fra børn og trænerne, da disse skal skrives ind på børnenes kursusbeviser, som de får ved sidste mødegang. Afslutning MindSpring-træneren afslutter gruppemødet ved at sammenfatte mødets hovedbudskab hvad vi har været igennem i dag. Spørg om der er spørgsmål til dagen eller MindSpring-træneren eller medtræneren? Bed alle børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret i forhold til, hvordan de synes, de har haft det med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været i dag? Eller tag en runde: Nævn en god ting ved i dag? Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

55 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ekstramateriale Livets træ

56 56 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE

57 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Gruppemøde 5 Livets Træ fortsat Mine ønsker, drømme og hjælpere Formål med mødegang 5 At børnene får opmærksomhed på egne ønsker og drømme At give og få positiv feedback At børnene får viden om aktivitetsmuligheder Særlige materialer til gruppemøde 5 Livets træ (fra sidste mødegang) Farver Papir Tilfredshedsbarometer Kopi af liste over lokale aktivitetsmuligheder Udarbejd tidsplan for mødegang 5 Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det, der næste gang skal udleveres til Min-bog.

58 58 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med: Skriv dagsorden og temaerne for mødet på tavlen, evt. støttet af små billeder og gennemgå den med gruppen, så har alle et overblik over, hvad der skal ske. Spørg børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er det noget I har tænkt på siden sidst? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om de I arbejdede med sidste gang. Gennemgå plan for mødet, så har alle et overblik over, hvad der skal ske. Livets træ med blade og frugter Formål: At få fokus på ønsker og de gode hjælpere, der er, til at nå sine ønsker. At styrke tro på en positiv fremtid. OPLÆG Vi skal nu arbejde videre med Livets træ. I dag er det træets blade og frugter. Bladene er de mennesker, der er omkring os, som hjælper og støtter os både i hverdagen og til at opnå det, vi gerne vil nå. Det er godt at være klar over, hvem man kan få hjælp af, og ofte er det forskellige mennesker, der kan hjælpe én i forhold til forskellige behov. Hvis jeg er bekymret, så ved jeg godt, hvem jeg kan få hjælp fra, og når jeg gerne vil hygge mig og have en rar time med andre, så er det måske en anden, jeg skal kontakte. Frugter er lige som den søde saft. De indeholder det, som vi allerede har fået og er meget glade for. Det kan være en ny tradition med at fejre noget på en ny måde, hvor man oplever et fællesskab og noget, der gør en glad inden i. Det er noget, der gør en glad i hverdagen. ØVELSE MindSpring-træneren instruerer gruppen videre fra sidste mødegang: Alle børnene bedes tage deres livs træ frem og medtræneren uddeler farveblyanter. Bladene Nu skal vi tale om bladene på træet. Bladene er de mennesker, som du holder meget af, som betyder noget for dig. De symboliserer altså de vigtige mennesker i dit liv. Man kan kalde dem dine hjælpere, som kan hjælpe en i livet og til at nå nogle af de mål, vi snakkede om sidste mødegang. Bed børnene skrive/tegnevigtige personer i deres liv ind på bladene. Ideer: Far og mor En god ven

59 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL En støtte-kontaktperson En lærer en mentor Søskende Nabo Bedstefar og bedstemor Onkel, faster. Frugterne Frugterne symboliserer gaver i livet. Noget specielt, som du sætter pris på, og som du har fået for eksempel fra de vigtige personer, du har nævnt som bladene. Bed børnene skrive/tegne nogle af de gaver, de har fået med sig i livet, på frugterne på træet. Ideer: Noget, du har fået af nogen Knus, kram, kærlighed En ting, fx en lykke amulet Håb. Hvis der er behov, så læg en aktivitet / leg / energizer ind inden fremlæggelse af Livets træ. Fremlæggelse af livstræer Beregn 5 minutter pr. fremlæggelse og respons fra deltagerne. Afhængig af tiden sidste gang så kan denne fremlæggelse gøres i to mindre grupper, hvor trænerne deler sig og hver skriver deres iagttagelser ned med god respons, der senere kan skrives på barnets diplom. MindSpring-træneren starter med at fortælle sit eget livstræs frugter og blade, og medtræneren giver positiv feedback. Bed hver deltager én efter én fortælle i plenum, hvad de har skrevet på deres træ. Hjælp den enkelte gennem fremlæggelsen med hjælpe-spørgsmål. Husk at barnet kun skal fortælle, hvad han/hun har lyst til. Dette må MindSpring-træneren og medtræneren gerne pointere flere gange. Bed dem, som lytter, om at lægge mærke til styrker, gode ting, som de ser og oplever ved den, som fremlægger. Det kan være måden, det er sagt på, eller den tegning, man måske har lavet. Når fremlæggelsen er færdig, skal de andre børn fortælle de styrker og positive ting, som de lagde mærke til ved fremlæggelse. HUSK: ingen kritik. Børnene skal starte med tilbagemelding og til sidst siger MindSpring-træneren og medtræneren nogle positive ting om personen, som har fremlagt. Feedback kan begynde med: Jeg synes det er godt, at... eller Jeg synes, du er god, når du eller det, du sagde, synes jeg er godt, fordi... Bed børnene gemme deres træ i Min-bog. MindSpring-træneren afslutter hver præsentation med tak for at dele den gode historie med gruppen og ligeledes når hele gruppen er færdig med deres præsentation. Medtræneren skriver tilbagemeldingerne ned og udleverer dem til hvert barn ved efterfølgende mødegang, til at gemme i deres Min-bog.

60 60 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE HUSK: Gem alle positive tilbagemeldinger fra børn og trænerne, da disse skal skrives ind på børnenes beviser for deltagelse. ENERGIZER Vælg energizer fra manualens bilag PAUSE Find evt. energizers under bilag Energizers Aktivitetsmuligheder Formål: At børnene får viden om, hvilke muligheder der er for at gå til fritidsaktiviteter i området, og om hvordan man kan melde sig til. OPLÆG Vi har nu talt om ønsker og de gode ting i livets træ, og nogle af jer sagde, at I var gode til for eksempel fodbold eller badminton (eller en anden aktivitet). Hvor lærer I at spille for eksempel fodbold eller badminton? Kender I alle tilbud og aktiviteter, man kan gå til lokalt? Er der nogen, der vil fortælle om noget, de går til, eller om noget, de gerne vil gå til? Lad børnene svare, og forsæt derefter oplægget omkring fritidsaktiviteter i lokalområdet. Fortæl børnene: Hvilke aktivitetsmuligheder for børn i deres alder, der findes i lokalområdet (kan man gå til svømning? Teater? Fodbold? Klubber? etc. og hvordan man kan melde sig til). Spørg om de har nogle spørgsmål. Fortæl hvilke støttende muligheder der er via organisationer som Dansk Flygtningehjælps Frivilligpulje og BROEN (se skema under ekstramateriale mødegang 8: Oversigt over frivillige organisationer til børn vedrørende børns trivsel) Spørg om de har nogle spørgsmål. Medtrænerens opgave: At fortælle om og evt. uddele en liste efter oplægget, som børnene kan få med hjem og vise til deres forældre med de forskellige aktiviteter og kontaktinformation. Afslutning Spørg om der er spørgsmål til dagen eller MindSpring-træneren eller medtræneren. Bed alle børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret i forhold til, hvordan de synes, de har haft med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været i dag? Eller tag en runde: nævn en god ting ved i dag? Fortæl, hvad næste gruppemøde vil handle om. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

61 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ekstramateriale Liste over lokale fritidsaktiviteter Medtræneren står for at indhente en oversigt over fritidstilbud lokalt i kommunen eksempelvis: Sportsaktiviteter Kulturaktiviteter som teater, aftenskoletilbud, spejder etc. Løse projekter og andre ad hoc-tilbud

62 62 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 6 Kend og forstå dine følelser Formål At kunne genkende og forstå følelser Særlige materialer til gruppemøde 6 Smileys udleveret på trænerkursus Sikkerhedsnåle Stort lagen/faldskærm Farver til at tegne på lagen Billede af en krop (A4) se ekstramateriale fra 3. mødegang Papir Tusser / farver Tilfredshedsbarometeret Udarbejd tidsplan for mødegang 6 Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog.

63 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med at spørge børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er det noget, I har tænkt på siden sidst? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det, I arbejdede med sidste gang Gennemgå kort de tre tryghedszoners betydning for følelser med børnenes input og sig, at i dag skal vi tale om følelser, og følelser kan ændre sig. Derfor må alle børn gerne tage en smiley og sætte på sit tøj, der viser, hvordan de oplever, de har det lige her og nu. Til sidst på dagen vil vi snakke om, hvorvidt det har ændret sig. Gennemgå plan for mødet, så har alle et overblik over, hvad der skal ske. Hvis der er materiale fra sidste mødegang, som der skulle tages billede af og kopieres, udleveres det nu til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Følelser OPLÆG Vi skal i dag tale om følelser for at lære sin egen følelser at kende. Følelser er noget af det, der hører til at være i live. Følelser er mange ting, og det er både noget, der er der, når man har det godt, og når man har det dårligt. Man kan sige, at følelser sætter kulør/farver på dagen. ØVELSE 1. Start med at spørge børnene: Hvilke følelser kender I? (Eksempelvis: glad, sur, vred, ked af det, mistænksom, utryg, tryg, vred, lykkelig). Hvordan viser man følelser? Er det nemt at vise følelser? Hvorfor er det sommetider svært at fortælle om de følelser, man har? (er det: usikkerhed, normer, bange for at gøre ked af det, bange for at være forkert). 2. Læg derefter alle følelsesansigter /smileys ud på et fælles bord. Det er vigtigt, at børnene sidder, så alle kan se hinanden, og alle kan se de ansigter, som er på bordet. Instruér børnene, Vi skal kigge på de forskellige ansigter, som ligger på bordet, og vælge et ansigt på skift (start eventuelt med MindSpring-træneren, og gå derefter på skift).

64 64 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Når et barn har valgt et ansigt, så spørg: Hvilken følelse synes du ansigtet udtrykker/viser? Hvorfor og hvordan? Spørg de andre børn i gruppen, om de ser det samme og hvorfor/hvorfor ikke Indsæt gerne en energizer, hvis der er behov, eksempelvis: Faldskærmsleg Man kan evt. låne en faldskærm hos rehabiliteringen/plejehjem eller en daginstitution. Sådan gør du: Læg faldskærm ud på gulvet Fordel børnene regelmæssigt rundt om lagenet og bed dem tage fat i lagenet, så det bliver strakt ud. Bed dem nu hæve og sænke armene, så lagenet dannet forskellige bølgeformationer. Start gerne langsomt og så hurtigere og hurtigere. Efter at have dannet en masse bølgeformationer med lagenet skal MindSpring-træneren sige til og børnene skal nu stille sig ind under lagenet, samtidig med at de holder fast i lagenet, og langsomt sætte sig stille og roligt ned. Til slut vil alle børnene sidde under lagenet. Start derefter forfra med at stille sig op og danne hurtige bølgeformationer med lagenet, og derefter sætte sig stille og roligt inde under lagenet. Gentag dette et par gange. Alternativ øvelse med lagen og blød bold: Øvelsen udføres som ovenfor beskrevet, men nu er der en bold i lagenet, der ikke må falde på gulvet. Den kan trilles eller hoppes med via lagenet. PAUSE (Vælg eventuelt fantasirejsen beskrevet i ekstramaterialet til denne mødegang) Kroppen og følelser OPLÆG Nu skal vi tale mere om følelser og om, hvor man kan mærke forskellige følelser i kroppen. Vi skal se på, hvordan de kan komme til udtryk forskelligt hos os alle, selvom det er nogenlunde de samme følelser, og de kan opleves forskelligt. Det er ingen rigtig eller forkert måde at mærke følelser. Det, at de er forskellige, betyder blot, at vi heldigvis alle er forskellige mennesker. Når man bliver klar over, hvilke følelser man har, kan man også blive klar over, når de ændrer sig, og hvad der skal til for at ændre dem, hvis man gerne vil det. ØVELSE Medtræneren deler A4-ark ud, hvorpå der er tegnet en krop (se bilag) og tegn også en krop på en flipover.

65 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Bed børnene tegne og farve de steder på kroppen, hvor de mærker forskellige følelser Mal med den røde farve, der hvor man kan mærke det, når man bliver bange Mal med den blå farve, der hvor man kan mærke det, når man er ked af det Mal med den grønne farve, der hvor man kan mærke det, når man er glad Mal med den gule, der hvor man kan mærke det, når man bliver nervøs Mal med den sorte farve, der hvor man kan mærke det, når man er vred Hav en joker-farve, fx lilla, som kan bruges, hvis der er andre følelser, som børnene vil tegne ind på kroppen. MindSpring træner kan eventuelt guide ved at sige: Jeg kender en pige, som engang fortalte, at det føltes som om maven snørede sig sammen, og hun kunne ikke spise noget eller hjertet bankede så meget, at hun tænkte, alle kunne høre det. Opfølgning Alle børn får i plenum lov til at forklare, hvad de har tegnet/farvet, og hvad det symboliserer, hvis de har lyst. Vejledende spørgsmål kan være: Hvordan mærkes det? Er det prikkende, presser det? Bed børnene sætte deres tegninger ind i deres bøger. Afslutning Medtræneren lægger alle smileys på gulvet, og alle børn ser på, om de vil skifte deres smiley, som de valgte ved mødets begyndelse, ud med en anden. Formålet er at skabe bevidsthed om, at sindsstemninger ændrer sig og sætte ord på, hvad der har gjort, at det har ændret sig. OBS: Hvis der er nogen, der har ændret sig til det dårligere, så skal der være tid til at lytte og afslutte på en ordentlig måde. MindSpring-træneren afslutter gruppemødet ved, at: Trænerne viser deres smiley-valg nu ved afslutning, og medtræneren forklarer, at hun har skiftet smiley, hvorfor hun har skiftet smiley (eksempelvis: hun var lidt bekymret i starten, fordi men det ændrede sig, fordi, så nu er hun glad), og at hun glæder sig til næste gang. Formålet hermed er at vise at følelser kan ændre sig og ikke er statiske Spørge om der er nogen, der har skiftet smiley ud fra start til slut, og om de har lyst til at fortælle om det? Sammenfatte mødets hovedbudskab hvad vi har været igennem i dag. Bede alle børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret i forhold til, hvordan de synes, de har haft med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været i dag? Eller tag en runde: nævn en god ting ved i dag? Fortælle hvad næste gruppemøde vil handle om. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

66 66 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Ekstramateriale Fantasirejse til afslapning Træner introducerer: Det kan være svært at lave denne øvelse til at starte med. Du kan tænke, at det er spild af tid. Men nogle gange er det vigtigt for dit helbred at give kroppen en pause. Giv dig selv tilladelse til at gå på en fantasirejse. Se om du kan blive i den i mindst 1 minut. Hvis du kan mærke, at din opmærksomhed søger andre steder hen, så tænk på din mave, der hæver og sænker sig, hver gang du trækker vejret. Vælg en stilling, der føles behagelig for dig (du kan enten sidde eller ligge ned). Luk øjnene. Fantasirejser er bedst med lukkede øjne. Synes du, at det er ubehageligt, er det også fint at holde øjne halvåbne. Placer en hånd på maven. Tag nogle få dybe vejrtrækninger ved at trække luft gennem næsen og helt ned i maven. Maven løfter sig. Hold vejret kort. Pust langsomt ud gennem munden. Maven sænker sig. Tag et øjeblik for at forestille dig, at du holder en god ven i hånden. En du altid kan stole på, og som altid vil gøre dig noget godt. Sammen går I hen til en dør og åbner døren til et rum, du godt kan lide at være i. Du går ind i rummet og kravler op i sofaen, der står der Du ser dig rundt. Hvad er der af dejlige ting i rummet. Er der dejlige billeder på væggen? Er der bestemte dufte, du holder af? Er der bestemte lyde, måske musik du kan lide. Tillad dig selv at slappe af på sofaen. Mærk hvordan kroppen har det godt og slapper af. Hav opmærksomhed på den fred og ro, der er på dette sted. Langsomt rejser du dig op, fordi du skal tilbage igen ved at gå ud af rummet. Giv opmærksomhed til at du stadig kan mærke, at kroppen er afslappet, og gem denne følelse et sted inde i dig, hvor du altid kan tage den frem, når du får behov for at føle det rart og trygt. Gå tilbage til døren med din ven i hånden og åben den og gå ud af rummet. Sig farvel til din ven og vink. Gør dig klar til at åbne øjnene, når du har lyst, og se først lidt ned i gulvet, inden du helt vender tilbage til vores fælles rum her. Du kan skrive nogle ord ned om, hvordan det var, eller lave en tegning og hænge den op, så du altid kan finde tilbage til det rare sted, når du ser på tegningen eller ordene. Det er et sted, som du altid kan komme tilbage til, når du har brug for at stresse af. Med inspiration fra

67 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Gruppemøde 7 Storme i livet Tryghed i livet Formål: At dele oplevelser omkring det at have oplevet utryghed At øve og lære at afspænde Særlige materialer til gruppemøde 7 Flipover Papir Farver og tusser Hånd (A4) Case-figuren (flipover) Tryghedszoner (flipover) Tilfredshedsbarometer Udarbejd tidsplan for mødegang 7 Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog.

68 68 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med: Spørg børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er det noget I har tænkt på siden sidst? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det, I arbejdede med sidste gang Henvis evt. til spillereglerne, der er sat op på væggen. Gentag hvorfor det er vigtigt med spilleregler: For at alle skal kunne føle sig trygge og frie til at sige det, de mener. Introducer dagsorden for dagens møde, evt. støttet af små billeder, og gennemgå den med gruppen, så har alle et overblik over, hvad der skal ske. Hvis der er materiale fra sidste mødegang, som der skulle tages billede af og kopieres, udleveres det nu til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Storme i livet Denne mødegang kan suppleres med at henvise til tryghedszonerne, til illustration af, hvordan storme kan få os ud i den gule eller røde zone, men også at den grønne zone kan overtage. OPLÆG Fortæl børnene, at I nu skal tale lidt ud fra deres livs træ, som de har arbejdet med forrige gang. De skal se på nogle af de storme, som et træ kan komme ud for. Fortæl dem, at: Træer er smukke! Dybe rødder, stærk stamme og grene, som strækker sig langt ud, fulde af blade og frugter. Men kan vi sige, at træet bare får lov til at stå således i fred? Nej. ØVELSE Børnene besvarer nu en række spørgsmål i plenum, som MindSpring-træneren præsenterer: Spørgsmål 1: Hvilke farer, kan træer udsættes for? Eksempler: Tørke Brand Storme Kulde Lynnedslag Alderdom

69 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Spørgsmål 2: Ligesom træerne kan alle mennesker opleve storme i livet. Særligt hvis man har været på flugt og kan have oplevet farer eller andre ting som er, eller har været, svære at klare. Hvad kan det være for noget? 1. Gør her brug af case-figuren, og spørg ind: Hvordan har XX mødt storme tidligere i sit liv, før ankomst til det nye land? Hvilke? MindSpring-træneren inspirerer børnene med eksempler på tidligere storme, farer eller andre voldsomme ting, som børnene kan have været ude for tidligere: trusler vold flugt krig OBS: Hvis børnene kommer med aktuelle farer eller bliver fokuserede på store savn og/eller sorger, er det vigtigt, at medtræneren og MindSpring-træneren styrer dialogen mod, hvilke strategier barnet bruger for at håndtere det svære, og de hjælpere børnene har identificeret ved øvelsen Livets træ. 2. Spørg nu børnene: Hvilke farer kan XX komme ud for i sit nye land? Eksempler på storme i nutiden farer, udfordringer, svære ting, som børn kan være udsat for i dag: at skulle lære et nyt sprog at føle sig ensom savn at føle sig anderledes at opleve diskrimination store krav og svær uddannelse usikkerhed forandring i familie Spørgsmål 3: Hvordan kan disse farer storme og udfordringer påvirke jer/case-figuren i dag? Nogle børn, der er i jeres situation, siger at: de kan have problemer med at sove det er vanskeligt at koncentrere sig i skolen de bekymrer sig meget de ofte har ondt i maven eller hovedet de er kede af det eller triste de ofte har mareridt Tag tryghedszonerne frem, og spørg børnene: Hvor er man henne i tryghedszonerne, når man har det sådan? (henvis til de konkrete eksempler, som de er kommet med). ENERGIZER Vælg energizer fra bilag bagerst i manualen, hvis der er behov for lidt `pause-leg

70 70 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Stress OPLÆG MindSpring-træneren kan starte med følgende spørgsmål: Er der nogen her, der ved, hvad stress er? Når man som barn har været nødt til at flygte, bliver man pludselig rykket ud af sine kendte vaner og omgivelser. Det kan over tid påvirke ens krop og følelser, så man til sidst bliver syg af det. Kroppen er god til at klare det at blive presset, men den bliver træt, hvis det er pres over lang tid. Det sker ofte ved flugt. Hvis der sker for meget uventet, eller man for tit er bange og utryg, eller det er farligt at være der, hvor man er, så bliver kroppen urolig, på vagt, nervøs det kaldes stress. Kroppen bliver stresset, når den mærker, der er fare på færde. Vis børnene, på tryghedszonerne, hvornår kroppen begynder at reagere med stress (når man bevæger sig fra grøn til gul og fra gul til rød). Kroppen kan være anspændt, fordi man ikke har sikkerhed eller klarhed for, hvad der kommer til at ske. Kroppen vil altid prøve at få det bedre. Man kan blive stresset af mange forskellige oplevelser og hændelser, men flugt, krig, og det at skulle blive fortrolig med at leve i en ny kultur og måske med savn er noget af det, der kan give stress. Voksne bliver også påvirkede af lang tids pres og usikkerhed. Det er det samme som med børn, men voksne kan reagere anderledes end børn. Hvis voksne eller børn begynder at ændre sig fra det, de var, inden der blev uro i hjemlandet, eller de blev nødt til at flygte, og de ikke ligner sig selv, fordi de måske er mere vrede eller trætte eller nervøse og urolige, så KAN det være fordi, de har været for pressede for lang tid. Fortæl børnene, hvordan børn kan reagere, når de har været ude for meget pres. Fortæl at det også kan være pres på grund af andet end flugt. Det vil sige, at alle kan have stress. Symptomer på stress hos voksne Symptomer på stress hos børn Hovedpine Ryster på hænder Tics Smerter i kroppen Vejrtrækningsbesvær Svimmelhed Hovedpine Mavepine Kvalme Ondt i kroppen Svært ved at sove Eller sover rigtig meget Svært ved at komme af med noget på toilettet Skal hele tiden på toilettet Irritabel og opfarende Tager ansvar for alt og alle Mangler energi Triste Kommer ofte i konflikt Har svært ved at høre efter og huske Isolerer sig Inspireret af Sundhedsguiden.dk

71 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL MindSpring-træneren spørger børnene, om de kender til det at være meget presset, og hvordan det har vist sig. ØVELSE MindSpring-træneren tegner en hånd på en flipover og beder børnene komme med råd til, hvad man kan gøre, når man er meget presset. Brug eventuelt tryghedszonerne til at finde råd ved at huske, hvad der var godt i den grønne zone. Skriv børnenes forslag på hånden. Eksempler: Snakke med nogen du stoler på (forældre, lærer, læge, ven) Bede (bøn) Bede om hjælp Bevare roen Afslappende musik Vejrtrækningsøvelser Gode ting at sige til sig selv, for eksempel: det vil gå over, det vil blive bedre HUSK at tage billede af børnenes handlingsforslag, der er skrevet på flipover, og tag dem med til næste mødegang, så børnene kan indsætte disse i Min-bog. OPLÆG Vi skal nu øve os på, hvad der kan hjælpe kroppen, hvis man oplever stress eller følger sig presset. Én af de ting man kan gøre, når man er presset, er at trække vejret roligt og dybt. Det hjælper én til ikke at gå i panik, men i stedet bevare roen, så kan man tænke på løsninger. Vi skal derfor nu lave en vejrtrækningsøvelse, fordi det er godt at øve det at trække vejret roligt og dybt. Luft er liv for kroppen, fordi den giver kroppen ilt, og vi kan ikke undvære ilt, da det holder vores celler i live, samtidig sker der det når man trækker vejret at man kommer af med affaldsstoffer i kroppen, det hedder kuldioxid. Alligevel kan vi alle have en tendens til at holde vejret, når vi netop har behov for mere luft. Når vi holder vejret, kan der ikke komme meget ny luft ind. Det kan typisk være når man er spændt, eller når man er meget anspændt, eller når man har ondt. MindSpring-træneren må gerne vise, hvordan det ser ud at trække vejret overfladisk i modsætning til ned i lungerne. Gerne sammen med børnene. Når man har oplevet flugt og skal bo i et nyt land, kan der være så mange udfordringer og nye ukendte ting, man skal forholde sig til, at man uden at tænke over det begynder at holde vejret eller trække det meget overfladisk. Det er ikke godt for os, da kroppen så mangler energi og man kan blive svimmel eller man spænder i musklerne, som kan give smerter f.eks. hovedpine. Derfor vil vi nu lave en øvelse, hvor vi tænker på det at trække vejret og mærker efter i kroppen, når vi trækker vejret. Det gør vi, for at blive opmærksomme på vejrtrækningen i hverdagen, så vi kan blive bedre til at få meget ny luft ned i kroppens lunger og komme af med den igen. Det at trække vejret rigtigt er også noget, man kan bruge, når man bliver bange og usikker og nervøs.

72 72 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Derfor vil vi lære at lave en vejrtrækningsøvelse. MindSpring-træneren og medtræneren vælger en vejrtrækningsøvelse fra bilag bagerst i manualen `Øvelser til indledning og afslutning` PAUSE Vær sammen med børnene og lad pausen være et frirum, hvor de kan male eller lege eller spise/drikke. Traume OPLÆG Hvis man har været stresset i meget lang tid, kan man blive syg. Når det er på grund af, at man har oplevet voldsomme ting som en bilulykke eller krig, er det kroppens svar på, at den ikke kan klare mere. Hvis man har oplevet noget meget voldsomt, er det et kæmpe pres, som stresser kroppen, og det kan sætte sig som det, vi kalder traumer, og man kan blive det, man kalder traumatiseret. Det kræver behandling af en læge, og det er altid godt at snakke om det og spørge en læge, der vil kunne finde ud af, om det er det, der er galt. Så kan man få det bedre igen. MindSpring-træneren kan igen anvende tryghedszonerne til at illustrere, hvordan kroppen bliver stresset af at være for lang tid i den røde tryghedszone. Som barn kan man også blive traumatiseret, hvis man bor i en familie, hvor der er vold, eller ens forældre er traumatiserede, og derfor ikke har det godt. Tegnene på traumatisering kan være de samme som stress, men de kan også være onde drømme, der kommer igen og igen det, som kaldes mareridt. Det kan også være lyde og billeder, som kan få én til at tro, man igen oplever det frygtelige, som man én gang har været udenfor. (det kaldes flashbacks). Det kan være, at man isolerer sig fra vennerne, man får en tomhedsfølelse, så intet betyder noget for én man bliver ligeglad med alt og ked af det næsten hele tiden, at man hurtigt bliver meget vred eller har ondt i maven. Man kan også få svært ved at modtaget hjælp fra andre og systematisk forsøge at undgå bestemte ting eller oplevelser. Hvis man har det sådan, skal man tale med sine forældre, en lærer eller en anden voksen, som man har tillid til og kan fortælle, hvordan man har det, så der kan blive igangsat noget hjælp. Det er nemmere at hjælpe så tidligt som muligt. Derfor er det vigtigt at tale med voksne, der lytter og forstår én, når man går rundt og har det skidt. Det kan sommetider hjælpe blot at tale med en god ven, der kan lytte. MindSpring-træneren spørger børnene: Er der nogen der har spørgsmål? Er der nogen, der synes, det er svært eller mærkeligt at snakke om?

73 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Massage OPLÆG Vi vil nu lave en øvelse, hvor vi to og to giver hinanden en form for massage, som er let og dejlig. Det er godt at bruge til at berolige sig selv og andre med. Det er både dejligt at give massage og at få det, men man skal lære det, for det kan godt være underligt, hvis man ikke har prøvet det før. Massage er en måde at få kroppen til at slappe af på og forstå, at den er i grøn zone og ikke behøver at være så spændt, så man måske har hovedpine eller føler uro indeni. Der er derfor vigtigt, at man forbereder sig selv og hinanden på at få og give massage. Man kan ikke bare gå hen og røre ved en anden uden at have fået lov. Kroppen skal indstille sig på det for at få noget ud af det. Er I klar? ØVELSE MindSpring-træneren beder alle børn om at gå sammen to og to. Med numre kan MindSpring-træneren hjælpe børnene til at finde ud af, hvem der starter med at give, og hvem der modtager massage. Den, der skal give massage, bedes spørge sin kammerat, om det er i orden at give massage på ryggen og bede kammeraten om at sige stop, hvis det pludselig ikke er rart, eller man ikke ønsker det længere. Hvis der ikke er ønske om berøring, kan der visualiseres (hvor man hver for sig sidder med eller uden lukkede øjne) over samme historie: MindSpring-træneren instruerer med stille mild stemme: Blæsten stryger over savannen lad hænderne stryge fra side til side, blødt ned over ryggen. Gentag et par gange Der kommer regn lad fingrene trommer ned over ryggen oppe fra hovedet og ned over ryggen. Gentag et par gange Solen skinner og varmer lav store strøg oppe fra og ned med begge håndflader på samme tid. Gentag et par gange Læg til sidst hænderne på skuldrene og når den, der får massage, puster luft ud, stryges hænderne ned langs armene og slutter med at trække let i og slippe fingerspidserne Herefter bytter børnene rolle og øvelsen gentages MindSpring-træneren følger op på øvelsen med spørgsmål i plenum: Hvordan var det at lave vejrtrækningsøvelser og modtage massage? Hvordan var det at give massage?

74 74 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Afslutning Afslut med at få børnene til at sætte et par ord på dagens tema: Sammenfat mødets hovedbudskab det vil sige, hvad vi har været igennem i dag. Spørg om der er spørgsmål til dagen eller MindSpring-træneren eller medtræneren? Bed børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret i forhold til, hvordan de synes, de har haft det med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været i dag? Eller tag en runde: nævn en god ting ved i dag? Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

75 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ekstramateriale Traumer og traumatisering I MindSpring skal vi hverken diagnosticere eller behandle stress eller traumatisering. Det er imidlertid hensigten at hjælpe børnene med at genkende symptomer og få viden om, at symptomer er en slags advarselslamper på, at kroppen og psyken har behov for hjælp. Noget hjælp kan man selv sørge for, og andet er der behov for at få udefra. Mest af alt er det vigtigt, at børnene bliver bevidste om, at der kan ændres på en tilstand, der efter flugt og voldsomme oplevelser bliver styrende for deres trivsel. Og de skal forstå, at de gerne må sætte ord på og fortælle om, hvordan de har det og bede om hjælp. Det er endvidere hensigten at give konkrete råd til, hvad man kan gøre. På hjemmesiden traume.dk kan voksne hente mere information om, hvad traumer er, og voksne kan se nogle film, der viser de udfordringer en familie kan have efter flugt med traumer. Lokalt kan man overveje, om der er behov for at lave en temaaften for forældrene om traumer, og hvordan man får hjælp. En temaaften med forældrene kan bygges op som en MindSpring mødegang: En indledning hvorfor er vi her, og hvad skal vi tale om Vis evt. film fra hjemmesiden traume.dk (filmen At leve med traumer kan være velegnet til dette) Et oplæg om traumer - evt. med en fagperson fra det lokale behandlingssted for PTSD-behandling og ressourceperson, der har grundigt kendskab til de udfordringer, som krig, flugt og eksil kan indebære Drøftelse af temaet ud fra deltagernes erfaring med traumer/traumatisering Hvad kan man gøre Hvor kan man få hjælp Afslutning Medtræneren og eventuelt anden fagperson skal være de ansvarlige og planlæggende for mødet, men MindSpring-træneren kan være inviteret med til at facilitere på aftenen med indledning og afslutning og med en energizer. Print og uddel eventuelt folderne til forældre. At opleve krig og flugt samt Sådan hjælper du et barn med traumer fra Center for Udsatte Flygtninges hjemmeside:

76 76 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 8 Bekymringer Ensomhed Formål med mødegang 8 At få talt om bekymringer og finde ideer til løsninger At få talt om ensomhed og finde ideer til løsninger Få indsigt i frivillige, sociale organisationer til børn vedrørende børns trivsel Særlige materialer til gruppemøde 8 Papir Farver og tusser Boks/kasse, som kan bruges som bekymringskasse Case-figur på flipover Tryghedszoner Oversigt over organisationer til børn vedrørende trivsel (se ekstramateriale til mødegang 8) Hånd (A4) Tilfredshedsbarometeret Udarbejd tidsplan for mødegang 8 Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog.

77 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme, I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med: Spørg børnene: Hvad kan I huske fra sidste gang? Er det noget I har tænkt på siden sidst? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det I arbejdede med sidste gang Gennemgå dagsorden og temaer for mødet på tavle, evt. støttet af små billeder, så har alle et overblik over, hvad der skal ske. Lav en kort vejrtrækningsøvelse med børnene. Forklar at det er som indledning til dagens tema, som er bekymringer og ensomhed. Vejrtrækningsøvelser er beskrevet under bilag bagerst i manualen under Øvelser til indledning og afslutning/vejrtrækningsøvelser. Forklar børnene, at vejrtrækningsøvelser er en måde at få vejret helt ned i den nederste del af lungerne og få tømt sig ordentlig for luft. Det kan nemlig sommetider være svært, hvis man er bekymret eller føler sig ensom, bange usikker mm. Hvis der er materiale fra sidste mødegang, som der skulle tages billede af og kopieres, udleveres det nu til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Bekymringskassen Formål: At italesætte og bevidstgøre om de ting, som børnene kan være bekymret over eller bange for, samt at give børnene handlingsstrategier til at håndtere disse bekymringer. OPLÆG Alle har prøvet at være bekymret eller bange. Det er det, vi skal tale om nu. Det kan nogle gange være svært at have ønsker og drømme, når man har været presset, og der er mange andre ting, der har været vigtigere, for eksempel at finde et sted at bo, tilrette sig den nye klasse eller skole samt vælge eller blive valgt af venner og kammerater. Når man bekymrer sig meget, kan det være svært at ønske sig noget, fordi bekymringerne står i vejen. Nu skal vi lave en bekymringskasse, som vi lægger vores bekymringer ned i. Det skal vi, fordi det er godt at få sat ord på sine bekymringer og dele dem med andre. Denne øvelse giver både mulighed for at sige hvad man er bekymret for anonymt og give råd til andres bekymringer. Det kan være store og små bekymringer, men når man bor i eksil og har familie langt væk, samtidig med at bo i et nyt land, med nye vaner og regler, så er det næsten umuligt ikke at have noget, man er lidt ked af eller bekymrer sig om. Vi vil bruge denne øvelse til at dele og give hinanden gode råd.

78 78 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ØVELSE MindSpring-træneren introducerer øvelsen: I får nu en seddel et bekymringskort, hvorpå I må skrive en bekymring, som I selv har, eller kender nogen/ har hørt om nogen der har. I skal ikke skrive jeres navn på, for vi skal ikke vide, hvem der har skrevet hvad. Hjælp til, hvis der er nogen, som ikke kan komme i tanke om noget, eller ikke kan skrive det ned. Det er ikke alle børn, som kan skrive på modersmål. Det kan også være, at man kan tegne sin bekymring. Prøv at finde de bekymringer frem, som ikke handler om materielle ting. Hvad der gør dig tryg/utryg, hvad der gør dig glad/ked af det, hvad der gør dig ængstelig, eller hvad du kan ligge og tænke på om natten, hvis du ikke kan sove. Herefter lægger I det i denne kasse og så blander vi sedlerne. Gennemgå derefter følgende trin: Tag et bekymringskort op og MindSpring-træneren læser det, der står/viser tegningen til de andre. Tal i fællesskab om det i gruppen. Hvad er det for en bekymring, og hvad kan der gøres ved den? Alle skal hjælpe med at finde en løsning på bekymringen: Hvad kan man gøre? Hvad kan hjælpe? Børnene kan fortælle, hvad de gør, hvis de oplever noget tilsvarende. Tegn en hånd på en flipover og skriv børnenes forslag ind. Slut øvelsen af med at sige tak for at dele deres bekymringer og til at hjælpe med at forstå dem. Det kan være nødvendigt undervejs at minde gruppen om, at de ikke skal vurdere eller dømme bekymringer. Alle bekymringer er lige gode. HUSK at tage billede af hånden på flipover og tag et billede med af den til børnene til næste gang, så de kan sætte den ind i Min-bog. Den grønne eng Formål: At børnene slapper helt af og får viden om, hvordan man kan hjælpe sig til at slappe af i en anspændt krop. OPLÆG Vi vil nu lave en lille fantasirejse sammen for at lære kroppen at slappe helt af, når den er anspændt, for eksempel når man har for mange bekymringer.

79 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL ØVELSE Træner instruerer med blød og stille, varm stemme: Læg dig godt til rette. Slap af i alle muskler og træk vejret i dit eget tempo. Gør dine fødder og ben tunge. Tag en dyb vejrtrækning og pust ud. Gør mave og bryst tungt. Mærk ryg og skuldre mod underlaget gør armene tunge og mærk hovedet hvile tungt mod underlaget. Luk øjnene hvis nogle børn ikke vil lukke øjnene er det ok. Se for dig, at du ligger på en lysegrøn eng en vidunderlig sommerdag. Omkring dig er vilde blomster, blå, rosa, hvide. Du mærker duften af blomsterne. Du ligger i skyggen af et træ med lukkede øjne og trækker vejret langsomt i dit eget tempo. Omkring dig er fred og ro. Det eneste, du hører, er biernes summen i blomsterne, og fuglene der synger. Den bløde, lune, vind fejer af og til let hen over din hud. Du mærker det bløde græs, du ligger på. Gennem træets blade kan du ind imellem mærke solens blide varme. Lyt til dit rolige åndedræt. Langsomt vil du mærke en vidunderlig slaphed i hele din krop, der bliver tungere og tungere og varm. Lad børnene ligge lidt og mærk kroppen og guide dem stille til afslutning: Vi skal lige så langsomt til at komme tilbage og afslutte dagen i dag. Du kan måske strække kroppen, inden du åbner øjnene og sæt dig stille og roligt op, når du er klar. Hvis der er nogen, der er faldet i søvn, går MindSpring-træneren stille hen og stryger med en finger på hånden og gentager stille og roligt, at det er tid til at sætte sig op. Husk at lave pauser under vejs, så børnene får tid til at mærke sig selv og danne sig egne billeder. Spørg børnene Hvordan var det? Er der nogen der har noget de gerne vil sige? PAUSE I denne pauses serveres der kage/frugt og saftevand, og børnene får mulighed for at gå på toilettet. Ensomhed Hæng flipover med case-figuren samt tryghedszonerne op. OPLÆG Nogle gange, når man har en masse bekymringer, som man ikke deler med nogen, kan man føle sig ensom. Bekymringer kan handle om, at man ikke oplever, at man er med i fællesskabet med de andre i skolen eller hjemme eller i fritiden. Det kan være man aldrig bliver inviteret med i en leg eller med hjem hos nogen fra klassen. Det kan også være at man oplever at andre taler om en og griner af en. Det kan være svært at gøre noget ved, hvis ikke man kan tale med nogen om det. Taler man kun om det med nogen, der

80 80 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE er andre steder og ikke er tilstede, der hvor man oplever det, så kan det sommetider opleves som værre. Man kan miste troen på at det kan ændre sig. Hvor det at være alene kan være noget, man selv vælger, er ensomhed noget, der sker, uden at man ønsker det. XX [case-figuren] føler sig tit ensom. Ensomheden kan være alle vegne, det kan for eksempel være i skolen, hvor XX ikke oplever, at han/hun er med i fællesskabet med de andre. MindSpring-træner må gerne komme med et eksempel på hvornår og hvordan han/hun har erfaring med ensomhed (eventuelt via et eksempel fra en bekendt). ØVELSE Medtræneren tegner en krop på tavlen. Børnene kan tage deres krop frem fra Min-bog, hvor de har sat mærker på kroppen, hvor man føler forskellige følelser. MindSpring-træneren spørger børnene: Hvordan føles det, når man er ensom? Hvor på kroppen mærker man det? Hvilken farve passer på den følelse? Sæt farver på de steder, hvor man mærker det, når man er ensom. ENERGIZER Vi passer på dig Det er vigtigt, at MindSpring-træneren stopper legen, hvis det bliver for vildt Sådan gør du: Bed børnene stille sig i en rundkreds og holde hinanden i hånden Udpeg et barn til at komme ind i rundkredsen det er det barn der skal passes på Udpeg et barn til at komme udenfor rundkredsen det er det barn, der skal prøve at få fat på barnet inde i rundkredsen Nu skal de børn, som står i rundkredsen og holder hinanden i hånden, passe på barnet i midten og sørge for, at barnet uden for rundkredsen ikke får fat i barnet i inde i rundkredsen. Dette gøres ved at gå tæt sammen og rykke sig rundt. Barnet i midten må gerne flytte sig med rundt. Skift roller efter noget tid. Afrunding på denne energizer kan være at MindSpring-træneren spørger: Hvordan var det at være inde i kredsen? Hvordan var det at være med til at passe på den ene/holde den anden ude? Hvordan var det at være uden for kredsen?

81 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Frivillige organisationer til børn vedrørende børns trivsel OPLÆG Det er tit sådan, at man ikke selv ved, hvad man kan gøre ved det at føle sig ensom. Vi har tidligere været inde på hjælpere, og hvem man hver især har, som man kan spørge om gode råd. Vi har også flere andre anonyme hjælpere, som er foreninger/organisationer, som i stedet for at tilbyde fodbold (som i den lokale fodboldforening) tilbyder hjælp og råd til børn, der altid er kede af det eller ingen venner har eller har andre problemer, de er alene om. Man kan ringe eller skrive mail og nogen tilbyder også fysiske samtaler, hvor man møder op i deres forening. Der er nogen af foreningerne der ikke ligger i jeres lokale område, så derfor er det godt, at man kan ringe eller chatte med dem. De kan lytte og hjælpe en til at forklare og forstå hvad det er man oplever. Det kan sommetider være svært at få ordentligt afklaret hvad det egentlig er man oplever. Det hjælper at tale med en, der kan lytte og stille gode spørgsmål. Når man taler eller chatter, med nogen man ikke kender, er det en sikkerhed at vide, at de er fra en organisation, der ønsker at hjælpe. Det er garant for, at man bliver taget alvorligt. I modsætning til hvis man finder en privat person på nettet. Gennem en organisation, vil man altid kunne finde den person, man har talt med. Dette vil dog kun ske i særlige tilfælde. Medtræneren deler skema ud med organisationer til børn fra ekstramateriale til denne mødegang. MindSpring-træneren og/eller medtræneren gennemgår én af dem og viser evt. en hjemmeside, hvor man kan se, hvad organisationen står for. Brug eksempelvis Børnetelefonen og Etnisk Ung afhængig af aldersgruppe. ØVELSE Denne øvelse kan børnene lave i plenum, to og to eller i to mindre grupper afhængig af alder og koncentrationsevne. MindSpring-træneren spøger børnene: Er der nogen af jer, der kender til nogen af disse tilbud? Tænker I, at det er noget, der kan være til gavn for jer, eller nogen I kender? Hvordan vil det være for jer at tage kontakt til en af dem? Er der noget, der vil forhindre jer i det, selv om I har lyst? Hvad kan man gøre? (eksempelvis starte med en chat, og så ringe og evt. møde fysisk op) Alternativt eller som supplement kan case-figuren anvendes. MindSpring-træneren læser op: Navnet på case-figuren XX har gennem længere tid ikke haft det godt. XX har ikke talt med nogen om det. Nu er lærerne begyndt at spørge til XX, hvorfor XX ikke laver lektier længere, XX kommer for sent og bliver ofte uvenner med kammeraterne. XX taler mindre og mindre og sidder ofte og er et andet sted i tankerne. Far har travlt med sit nye arbejde, og når XX er hjemme, er XX træt og ikke særlig glad. Mor er meget træt og har ondt i hele kroppen. XX hjælper rigtig meget til i hjemmet med at rydde op og lave mad og lege med to mindre søskende, når de er kede af det. Sommetider bliver XX meget vred på sine søskende og slår dem. Så går XX hjemmefra og bliver væk i lang tid. XX har en park, hvor XX opholder sig. Der kan XX godt lide at sidde i et læskur og tænke på sit gamle land og by, men XX er altid trist indeni og har ofte ondt i maven.

82 82 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Spørgsmål: Hvorfor mon XX har ændret sig med ikke at lave lektier? Tror I, XX sover godt om natten? Hvordan tror I, XX har det indeni? Hvor vil I tro, XX er i forhold til tryghedszonerne? Hvis I skulle give XX råd om hjælp, kunne man så bruge en organisation? og hvilken? Tegn en hånd på en flipover og skriv børnenes gode råd på her. Medtræneren kopierer denne til udlevering til næste gang. MindSpring-træneren spørger (medtræneren har ansvar for at kunne svare på spørgsmålene her): Hvordan tror I f.eks. Børnetelefonen vil kunne hjælpe XX? Hvordan vil Børn, Unge og Sorg kunne hjælpe? Opsamling MindSpring-træneren samler op på det børnene har sagt: Hvordan en organisation kan hjælpe Hvordan man kan kontakte den Børnene bedes sætte organisations-oversigten ind i deres Min-bog HUSK Medtræneren fortæller om lokale tilbud til børn med ensomheds- eller trivselsudfordringer. Fortæl at også fritidsaktiviteter generelt kan give én et fællesskab og henvis til den oversigt, børnene har fået på mødegang 5. Afslutning Afslut med at få børnene til at sætte et par ord på dagens tema: Sammenfat mødets hovedbudskab det vil sige, hvad vi har været igennem i dag. Spørg om der er spørgsmål til dagen eller MindSpring-træneren eller medtræneren? Bed børnene tegne en streg på Tilfredshedsbarometeret i forhold til, hvordan de synes, de har haft det med at være her i dag. Følg op med at spørge: Er der nogen, der har lyst til at sige noget om deres streg på barometeret? Hvordan har det været i dag? Eller tag en runde: nævn en god ting ved i dag? Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om. Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

83 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ekstramateriale Oversigt over frivillige organisationer til børn vedrørende børns trivsel Nedenstående frivillige organisationer er selvstændige organisationer, der er gratis at benytte og kan tilbyde børn anonyme samtaler om trivselsudfordringer via frivillige. Nogle af organisationerne tilbyder også forældresamtaler omkring bekymringer for deres børn. Se mere på den enkelte organisations hjemmeside. Organisation Målgruppe Indsats Kontaktoplysninger BROEN Danmark Udsatte børn Hjælp til at starte i fritidsaktivitet. Telefon: Mail: info@broen-danmark.dk Børns Vilkår Børn under 25 år Forældre Gratis telefonisk rådgivning kl alle dage Bisidderordning. Børnetelefonen: Forældretelefonen: Mail: bv@bornsvilkar.dk Børn, unge og sorg Børn og unge under 28 år der har mistet eller har alvorligt syge søskende eller forældre Gruppesamtaler, Frivilligcafe, telefonrådgivning ved frivillige/ professionelle. Telefon: Chatten og sms er for unge årige. Åben mandag til torsdag fra kl SMS: Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling Børn under 18 år og familier med flygtningebaggrund 1. Lektiecafé 2. Familienetværk 3. Rådgivning 4. Madklub 5. Frivilligpuljen (Betaling af foreningskontingenter) 1-4: Se under lokalt frivilligcenter eller kontakt Dansk Flygtningehjælpshovednummeret på Tlf.: Mail: flygtning.dk/frivillig/kontakt Ad Etnisk Ung Rådgivning til unge med æresrelaterede udfordringer Udfordringer som omskæring og tvangsægteskab. Telefon GirlTalk Unge piger år med udfordringer Chat- og telefon rådgivning Telefon: (404) / Tlf Søndag - torsdag kl Fredag - lørdag kl mail: info@girltalk.dk Headspace Børn og unge år Samtaler med frivillige Telefon: (herefter tast 1) Mail: info@headspace.dk Facebook: HeadspaceDanmark Marhaba Alle med trivsels udfordringer i livet Telefonsamtaler på dansk, arabisk, spansk, engelsk, urdu. Telefon: Mandag kl Mærk (en App) App til brug ved æresrelaterede udfordringer Søg i MÆRK App eller Google play

84 84 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 9 Skattekiste Evaluering Afslutning gruppens fremtid Formål med mødegang 9 Få afsluttet forløbet på en positiv måde Evaluere forløbet med børnene Få planlagt afslutningen (mødegag 10 med forældre) med børnenes deltagelse Særlige materialer til gruppemøde 9 En Skattekiste (en kasse til første øvelse) Tavle eller flipover eller evt. karton til at lave evalueringsblomst Forberedelse af muligheder for gruppens fremtidige muligheder for at mødes/fortsætte Udarbejd tidsplan for mødegang 9 Medtræneren er opmærksom på at tage foto og kopiere det der næste gang skal udleveres til Min-bog.

85 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion Start gruppemødet op med den ramme I har valgt til at skabe ro og fokus, tryghed og genkendelighed. Byd derfor alle børnene velkommen og vis, at du er glad for at se dem, og at du glæder dig til at være sammen med dem. Start din velkomst og introduktion med: Sidste gang var vores fokus på bekymringer og ensomhed. Hvad kan I huske særligt fra sidste gang? Er det noget, I har tænkt på siden sidst? Vi lavede også en fantasirejse er der nogen, der har noget at sige til den? Spørg børnene om de har talt med deres forældre om det, I arbejdede med sidste gang. Gennemgå dagsorden for mødet på tavle, evt. støttet af små billeder, så har alle et overblik over, hvad der skal ske. Hvis der er materiale fra sidste mødegang, som der skulle tages billede af og kopieres, udleveres det nu til børnene, så de kan sætte dette i Min-bog. Skattekiste Formål: At børnene får kendskab til, hvad det gør ved en, når man fokuserer på det, der er godt i øjeblikket/ hverdagsgaver. OPLÆG På samme måde som vi har lavet en bekymringskasse tidligere, vil vi nu lave en skattekiste. Den vil indeholde de gode ting, som vi får og giver i hverdagen. Det er for at få fokus på det, som er små gaver i hverdagen, og som det er godt for os at blive mindet om hver dag. ØVELSE Medtræneren uddeler papir og farver til børnene. MindSpring-træneren instruerer børnene i at skrive eller tegne (tre sedler i alt): Noget godt de har gjort for en anden Noget dejligt/godt nogen har gjort for dem Den bedste ting i deres liv lige nu. Bed børnene lægge sedlerne i en skattekiste (kasse). Læs sedlerne op en efter en. Opfølgning: Tak børnene for den gode erfaringsdeling og spørg, hvordan det var at få læst det højt, man selv havde skrevet. Sig eventuelt, at det kan være en god idé hver aften at tænke på disse tre ting for at huske at sætte fokus på det, som er godt, så det fylder mere. PAUSE Vælg evt. energizer fra Bilag til brug i pausen.

86 86 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Evaluering Formål: At børnene får mulighed for at drøfte de oplevelser, som de har haft i forløbet og give hinanden idéer til, hvad de hver især måske kan bruge fremover af viden eller råd eller oplevelser. OPLÆG Vi skal nu se på, hvordan det har været at være med i MindSpring-forløbet. Vi har været igennem forskellige temaer/emner, som kan være lidt svære at håndtere, bl.a. hvordan det er at have erfaring med flugt og eksil. I har været rigtig dygtige til at være med og komme med gode råd til, hvad man kan gøre. Det skal I være stolte af. Vi vil nu gennemgå det hele og tage en snak om det, som måske har været en øjenåbner, altså noget nyt man ikke havde tænkt på eller set på den måde tidligere. Det kan være den måde vi har været sammen her i gruppen på med spilleregler. Det kan være det vi har talt om eller det at lytte til andres erfaringer. Det kan også være noget nyt I måske er kommet til at tænke på, eller en anden måde som f.eks. tryghedszonerne har fået jer til at se på nogle oplevelser. I må sige alt, der falder jer ind. ØVELSE Sådan gør du: Bed børnene tage deres Min-bog frem og kigge i den i nogle minutter Tag en runde og spørg børnene: Hvad husker I bedst fra de gange, vi har mødtes? Var der noget, I synes var særlig godt? I må også gerne sige, hvis noget var svært? MindSpring-træneren kan eventuelt selv tage et tema op, som han/hun har oplevet var overraskende eller positivt, som da børnene gav respons til MindSpring-trænerens livs træ, eller da børnene kom med råd til et tema, som gav god mening og ny viden til MindSpring-træneren om, hvad man kan gøre. Spørg evt. ind til spillereglerne: Hvordan var det at lave dem? Kan de bruges i andre sammenhænge? Har det skabt opmærksomhed på, at der skal være plads til alle? Medtræneren skriver det, der bliver sagt, på flipover som vidensdeling til kopi til Min-bog. Opsamling Når runden er slut, takker MindSpring-træneren børnene for at have delt deres tanker og fortæller, at vi nu skal tale om, hvordan gruppens fremtid kan være. Gruppens fremtid Formål: At synliggøre børnenes oplevede behov af at mødes i denne gruppe og finde mulige rammer for fremtiden.

87 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL OPLÆG Nu er vi ved at være færdige med vores MindSpring-forløb, så nu er det tid til at aftale, om vi har lyst til og mulighed for at mødes igen. Det kan også være, at I hellere vil fortsætte i nogle fritidsaktiviteter, og at vi mødes i denne gruppe om et halvt år måske? Vi kan også se på, om der er noget, I kunne tænke jer at høre mere om i denne gruppe. Kort sagt vi skal se lidt på gruppens fremtid. ØVELSE Tegn en blomst på tavlen/flipover og lad børnene sætte blade på blomst og stilk med deres ønsker: Om de gerne vil mødes igen og hvor ofte Hvor de gerne vil mødes Temaer de gerne vil tale om Bed børnene om at skrive/tegne på blade og stilke og måske på små skyer, hvis der mangler plads. Det må gerne blive en fin farverig blomst til sidst, der eventuelt kan vises til forældrene, men også kopieres til Min-bog. MindSpring-træneren fortæller, hvad der er af muligheder i forhold til at mødes med medtræneren og MindSpring-træneren. Er det en gang om måneden, én gang halvårligt eller skal de tilbage og undersøge det til næste gang? Medtræneren kan eventuelt undersøge om der er 1) mulighed for og 2) behov for, at der efterfølgende etableres nogle gruppeaktiviteter med gruppen sammen med etniske danske børn med henblik på at fremme gensidig forståelse og respekt og finde nye vinkler på fællesskaber og venskaber på tværs af etnicitet. Det kan eksempelvis være i regi af Dansk Flygtningehjælps frivilligafdeling eller kommunalt frivilligcenter. Der kan også være andre lokale tilbud, der kan koordineres ind efter et MindSpring-forløb. Se mere under ekstra materiale til mødegang 9. Opsamling Tak børnene for, at de har deltaget, og at de nu skal aftale, hvordan de kan lave en fin afslutning med forældrene næste gang, som er den sidste, og hvor de skal have deres MindSpring-diplom. Afklar med børnene: Hvem der skal inviteres udover forældre? Søskende? Onkler? Hvornår måske er det bedre med en weekend eller senere på dagen efter arbejde Forplejning? Hvem står for forplejning? Pyntning hvem gør det?

88 88 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Afslutning MindSpring-træneren og medtræneren får samlet børnene til fælles fokus og afsluttet mødet med god energi MindSpring-træneren spørger børnene: Hvad synes I. der skal arrangeres næste gang, hvor jeres forældre kommer: Eksempler: Pyntning? Mad? Vil børnene fortælle noget om forløbet? Spørg også børnene: Hvordan har det været at være her i dag? Er i blevet overrasket over noget eller fået ny viden om noget? Afslut dagen med det for gruppen valgte afslutningsritual.

89 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ekstramateriale Ekstra MindSpring mødegange Hvis der i en gruppe er behov for yderligere drøftelse af et tema, end der er tid til på gruppemødet, kan MindSpring-træneren og medtræneren overveje, om de vil følge forløbet op med ekstra gruppemøder. Her kan der tages temaer op, som trænger til en dybere drøftelse, eventuelt ved at invitere en ekstern på området ind til at deltage i anvisning og indsigt i temaet. Strukturen i en mødegang Hvis man tillægger en ekstra mødegang, anbefaler vi, at den bygges op på samme måde som de øvrige, dvs.: En kort indledning/opsamling på gruppen: hvordan de har det i dag? Hvad de har tænkt på fra sidste mødegang? Har de noget, de gerne vil dele med gruppen? En kort introduktion til, hvad der er tema i dag, og hvorfor det er taget op på en ekstra mødegang Små øvelser i grupper, to og to eller individuelt, der kan gavne børnenes refleksion og det at dele deres tanker omkring et tema Udveksling om det, man har lavet i øvelsen Opsamling af alles bidrag til, hvad man vil give videre af gode råd vedrørende det tema, der er drøftet. En afslutning om, hvordan det har været at være her i dag, og hvad man tager med sig hjem af gode tanker. Det kan lokalt overvejes om man efter et MindSpring-forløb vil lave nogle fællesmøder med forældre og børnene, eller med etnisk danske børn, hvor man gentager én eller flere af mødegangene med fokus på at dele viden mellem forældre og børn. Udarbejdelse af et fælles livs træ kan være en øvelse samt lave fiktive forældre til case-figuren. Der skal være fokus på lege og positivt samvær også her. Det kan også overvejes om forældrene og eller større søskende skal tilbydes et MindSpring-forløb for forældre eller unge år. Dette indebærer dog at der uddannes en MindSpring-træner hertil.

90 90 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Mødegang 10 Overrækkelser af diplom med forældre Formål MindSpring-forløbet afsluttes på en ordentlig måde med en personlig hilsen til alle og information til forældre og børn om muligheder fremover til at mødes. Særlige materialer til gruppemøde 10 Deltagerbevis forberedt og klar til overrækkelse Festlig pyntning Forplejning (evt. uddelegeret til forældre at tage med) Kopi fra sidste gang til Min-bog Udarbejd tidsplan for mødegang 10

91 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Velkomst og introduktion MindSpring-træneren byder alle velkomne, både forældre og børn. Tak børnene for at de har taget deres forældre med og vil dele denne dag med dem Tak forældrene for lån af deres dejlige børn Giv forældrene et kort oprids af, hvad børnene har være igennem Lad evt. børnene illustrere en øvelse eller vise noget om deres forløb eventuelt kan det gøres ved, at hvert barn siger et ord, der kendetegner deres oplevelse af at have været her. Overrækkelse af diplom Sådan gør du: Tak igen forældrene for at have givet jer mulighed for at lære deres dejlige børn at kende. Kald derefter børnene op én efter én og bed dem have Min-bog med. Uddel her deres bevis for at have været med og have bidraget særligt til forløbet. Læs højt, hvad der er skrevet på barnets bevis: Det er kommet frem, at du er. Ros børnene i forældrenes påhør. Bed børnene sætte deres diplom i Min-bog. Medtræneren fortæller hvad der er af muligheder for at fortsætte, enten her i gruppen eller i lokale tilbud. Informér forældrene om de oversigter, børnene har fået med lokale og frivillige organisationers tilbud inkl. muligheder for økonomisk støtte. Leg og hygge Gruppens beslutning om, hvordan dette forløb skal afsluttes (som aftalt på møde 9), arrangeres. Afslutning Afslutningen kan eventuelt indeholde følgende talepunkter: Tusind tak for at have delt alle jeres historier med os Pas på jeres smukke træer og husk dem, når I har brug for støtte til at tåle modgang, stærk vind og storme og kulde Brug jeres Min-bog, når I kommer i tvivl om, hvordan I kan komme videre. Tusind tak for alle de smukke historier I har delt med os Tak for denne gang og HELD og LYKKE med MindSpring en ny begyndelse som barn i DK! Tak forældre for at de gav børnene lov til at deltage og havde tillid til, at de kunne få noget ud af Mind- Spring, samt for at de har støttet løbende op om deltagelsen. Slut af med at alle børnene, MindSpring-træneren og medtræneren stiller sig i en rundkreds og holder hinanden i hænderne. Instruer: Når jeg siger til, giver vi alle hinanden et klem i hænderne og siger tak for denne gang.

92 92 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Ekstramateriale Deltagerbevis Tillæg til deltagerbevis

93 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL MINDSPRING BØRNEGRUPPE DELTAGERBEVIS... har deltaget i en MindSpring-gruppe for børn. Gruppeforløbet er gennemført fra.../... til.../ MindSpring er et gruppeforløb for og med flygtningebørn. Gruppen ledes af en frivillig MindSpring-træner, som selv har flygtningebaggrund og taler samme sprog som deltagerne. MindSpring-træneren samarbejder med en fagperson fra den organisation eller institution, hvor gruppen foregår. Formål: At styrke deltagernes positive selvopfattelse, identitet og handlekompetencer til et styrket liv som barn i Danmark. Indhold: Deltagerne har gennem oplæg, øvelser og dialog arbejdet med temaer som mødet med det nye, identitet, stress, bekymringer og ensomhed samt netværk. Dertil den gode historie som enhver også har med sig. Dato Mindspring træner... Mindspring medtræner

94 94 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE I MindSpring-forløbet kom det frem, at du har mange personlige kvaliteter og evner. Du er blandt andet: Tak fordi du deltog i MindSpring-gruppen og bidrog med dine personlige erfaringer. HELD OG LYKKE I DIT LIV FREMOVER!

95 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Bilag Øvelser til indledning og afslutning Hobby ikoner Energizers Konflikthåndtering Ordliste dansk/engelsk, arabisk, somali, tigrignya Ikoner til brug ved spilleregler, præsentation, følelser som illustrationer

96 96 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Øvelser til indledning og afslutning Vejrtrækningsøvelse 1 Sid med begge ben på gulvet oprejst på en stol med begge baller godt hvilende på sædet Læg en hånd på maven og mærk, at maven bevæger sig, hver gang du trækker vejret ind og ud Vejrtrækningsøvelse 2 Stå eller sid oprejst på en stol Træk vejret ind gennem næsen samtidig med du rækker armene op over hovedet Kort pause hvor man holder vejret med armene over hovedet Pust ud, gennem munden, ved at sænke armene igen Gentag i roligt tempo, hvor alle følger trænerens tempo Vejrtrækningsøvelse 3 Sådan gør du: Alle bedes ligge på gulvet gerne med lukkede øjne, men det bestemmer man selv Løft begge arme strakt over hovedet, så de hviler på gulvet (albuerne ud for ørerne) Træk vejret dybt ind, gennem næsen Løft samtidig venstre ben og højre arm strakt op i luften, mens I puster ud (gennem munden) Læg højre arm strakt ned langs højre øre (med hånden over hovedet) og venstre ben ned samtidig med at vejret trækkes ind gennem næsen Gentag modsat arm og ben Hele øvelsen gentages x 5 Hvis man kommer ud af rytmen, så er reglen, at man er fyldt med luft, når man ligger fladt udstrakt, og tom for luft når man har løftet arm og ben. Vejrtrækningsøvelse 4 Vær opmærksom på, at det kan være svært at skulle stå op og koncentrere sig om vejrtrækning. Gør derfor opmærksom på, at man må sætte sig, hvis man får brug for det. Sådan gør du: Stå med lidt afstand mellem benene og find en god balance. Lad armene hænge tungt langs siden af kroppen og slap af i skuldrene. Træk vejret ind mens du løfter armene ud til siden og op over hovedet. Kom helt op på tæer. Pust langsomt ud mens du sænker armene og igen står på hele foden. Gentag ti gange i dit eget åndedrætstempo. Pas på ikke at trække vejret for hurtigt, så kan du blive svimmel.

97 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Vejrtrækningsøvelse 5 Stå godt fast på gulvet og knyt hænderne Stræk den ene arm frem og bøj i albuen så den knyttede hånd vender op og er lige ud for taljen Træk vejret ind Skift stilling med den anden arm trækkes ind til taljen med knyttet hånd op ad og pust ud samtidig Gentag skiftevis med at trække vejret ind mens armene skifter position og puster ud ved næste skift Skift side efter et par gange så det er den anden arm der strækkes frem ved indånding Træet Vejrtrækningsøvelse til de yngste Indled med at fortælle, at der er meget magt i åndedrættet, hvis man lærer at styre det. Alle står på gulvet med let bløde knæ, mærk balance Træk vejret dybt ind (helt nede under navlen buler maven ud når den fyldes med luft), mens armene løftes til en cirkel over hovedet (trækrone) Pust ud, med ssssss-lyd, mens fingrene bevæges, og armene sænkes ned langs siden (blade falder af) og gentag 3 gange. Selvmassage Tid: 10 min Beskrivelse: Massage kan bidrage til, at man får styr på sin krop og bliver bedre til at trække vejret ned i maven. Det kan være med til at skabe ro i en utryg situation. Sidder man og spænder og holder vejret, kan man blive svimmel, få ondt, eksempelvis hovedpine. Man kan give hinanden massage, men hvis man er alene eller skal gøre det lidt usynligt, kan det være en god idé at kunne gøre det selv. Træner instruerer: Slå små lette slag op og ned af hele højre ben, helt ud over fødderne Gentag på venstre ben Lav store cirkelbevægelser på maven modsat urets retning oppefra og rundt Lav cirkelbevægelse med først skudre så overarmen med ved at bøje i albuen og til sidst hele armen Gentag med venstre arm Gentag med begge arme Massér med små cirkelbevægelser fra midten af panden og ud til ørerne fortsæt med små cirkler ved ørerne Massér små cirkelbevægelser fra ørerne og ned langs kæbeknoglen til fingrene møder hinanden ved hagen Stå et øjeblik og træk vejret stille og roligt og mærk alt på kroppen, tæer, fødder, ben, arme, mave, ryg, nakke, ansigt og kom tilbage til rummet her, øvelsen er slut. Ryst og mærk kroppen Tid: 5-10 min Beskrivelse: Alle står i rundkreds og starter med at ryste armene ½ minut Så rystes det ene ben og derefter det andet Rul hele kroppen sammen fra hoved med hage mod bryst og helt ned, til fingrene møder gulvet

98 98 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Rul langsomt op hvirvel for hvirvel, til hoved til sidst sidder på plads Stå et minut og mærk, at begge fødder står plantet lige meget på gulvet med alle fem tæer og ydersiden samt indersiden og hælene på gulvet. Afslutningsritualer Det er vigtigt at afslutningen af hver mødegang bliver ens og genkendelig. Børnene skal føle, at de får afsluttet mødet godt, og at de får afklaret de spørgsmål, de måtte have. For at integrere alle i gruppen kan afslutningen være, at børnene sidder i en rundkreds på gulvet eller på anden vis har en afslappet samlet afslutning. Eventuelt anvendt musik fra indledningen kan spilles lavt i baggrunden ved afslutningen. Man kan styrke gruppefølelsen ved at lave et fælles afslutningsritual, eksempelvis en særlig hilsen for denne MindSpring-gruppe. Cirkel håndhilsen Stå i cirkel Én udvælges til at række højre arm strakt ind i midten Den der står til højre, gør det samme så der nu er to hænder over hinanden Den næste til højre i cirklen gør det samme osv., indtil alle har deres højre strakte arm inde i cirklen over hinanden Her finder man tre ord man siger i kor, eks: tak for i dag, mens man vipper armen op og ned i takt, og til sidst kan man sige farvel og løfte armen op i takt og gå tilbage fra cirklen. Fælles hilsen Fælles hilsen kan være, at alle går rundt og giver hinanden hånden og ser hinanden i øjnene og siger tak for i dag. Slutsten Tid 3-5 min. Beskrivelse: Stjernedrys Tid 3 min Beskrivelse: Børnene stiller sig i en tætsluttet cirkel Alle drejer til højre og kigger i hinandens nakke Børnene står så tæt sammen, at de langsomt kan sætte sig ned på den bagvedstående barns lår Til sidst udgør de en rund fælles siddende cirkel. Alle stiller sig op Alle klapper sig selv på lårene hurtigt så det larmer lidt MindSpring-træneren tæller Alle løfter armene op med et råb som Shui (raket skydes op) Alle lader arme med fingre der bevæger sig dale ned med et stille ssssssshhhhhhhhh

99 Hobby ikoner MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL

100 100 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE

101 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL

102 102 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Energizers Formål med energizer er at skabe ny positiv energi og/eller løsne op for en tung stemning. Det kan give et grin og styrke gruppedynamikken og fællesskabsfølelsen. De enkelte energizers kan henholdsvis løfte eller sænke energiniveauet. Stil dig efter kommando Tid: 3-5 min Beskrivelse: Bed børnene om at stille sig på linje i forhold til forskellige kommandoer, og start selv med den første kommando, f.eks.: Alle stiller sig i forhold til højde, den højeste stiller sig bagest. Første barn i rækken kan nu byde ind med en ny kommando (for de yngste er det fortsat træneren, som giver kommandoer) Eksempler på kommandoer: Stille sig efter måned man har fødselsdag i, januar står forrest Stille sig efter antal år man har boet i DK, laveste antal år står bagerst Stille sig efter hvor mange år man selv er, eller antal søskende man har Volapyk kommunikation i cirkel For de ældste: Tid: 3-5- min Beskrivelse: Stå i rundkreds MindSpring-træneren starter med at sige en sætning på volapyk-sprog til person til venstre MindSpring-træneren klapper i begge hænder, når han/hun er færdig (kan undlades) Person til venstre fortæller videre til næste person, hvad han/hun har hørt, og hvad han/hun tænker om det (fortsat på volapyk-sprog) osv. Volapyk leg i cirkel For de yngste: Tid: 3-5 min Beskrivelse: MindSpring-træneren instruerer Stå i rundkreds MindSpring-træneren siger et volapyk-ord -> gruppen gentager MindSpring-træneren siger samme volapyk-ord og et til -> gruppen gentager MindSpring-træneren siger begge volapyk-ord, med skør mimik + et nyt ord -> gruppen gentager Fortsættes til MindSpring-træneren fornemmer, det er slut eller for svært Hvis øvelsen bruges igen, kan der efter et par volapyk-ord spørges, om der er en, der vil prøve at styre. Ryst kroppen Tid: 5 min Beskrivelse: Stå op med god balance, bløde knæ Slap af i skuldrene, hav løse håndled Ryst nu i 3 min. og mærk så, hvordan energien bruser i kroppen.

103 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Frys! Tid: 3-5 min Beskrivelse: Bed deltagerne gå rundt mellem hinanden og svinge med armene Træner siger: frys! og alle børn skal stoppe i den stilling, de er i Træner siger: Gå! og alle sætter bevægelsen i gang igen Træner siger: Frys! og alle stopper. En lille kort øvelse, der løsner op, hvis man har siddet længe ned Tid: 5 min. Beskrivelse: Børnene finder sammen to og to. De stiller sig over for hinanden og skal nu tælle til tre. Børnene siger et tal på skift: Første barn tæller et, andet barn tæller to, første barn tæller tre, andet barn tæller et osv. Når parrene har fundet en rytme, skifter de ettallet ud med en lyd og en bevægelse (for eksempel hej og en hånd, der vinker bevægelsen kan undlades). Facilitatoren kan definere lyden og bevægelsen for at gøre det nemmere for børnene, men parrene kan også selv bestemme. Når det kører, skiftes også totallet ud med en lyd og en bevægelse og til sidst også tretallet. Det hele ender med, at der ikke bliver talt, men kun sagt lyde. Tumleren Tid 5-10 min Beskrivelse: Sid på gulvet med fodfladerne mod hinanden ved at holde på forfoden. Træk begge fødder med hælene ind mod kroppen, så lang ind som muligt, så knæene falder ud til hver side. Grib godt fat om fødderne og vip fra side til side højre - venstre etc. Når du er klar lader du dig vippe helt ned på højre knæ/lår og overarm, så du kommer rundt på ryggen og op på venstre side over venstre lår/knæ og sidder op igen. Der skal lidt fart på og mavemuskelspænding til for at komme rundt, samt lidt øvelse. Imaginært boldspil Tid: 5 min Beskrivelse: Bed børnene stille sig i en rundkreds. Start øvelsen med, at du lader som om, du dribler en tennisbold op og ned på gulvet foran dig og fortæl imens, at du nu vil kaste en tennisbold til en af deltagerne. Bed alle være klar og kast din bold mens du siger: jeg kaster min bold til XX. XX griber den som en tennisbold og former den til noget nyt, som han/hun kaster til en anden i gruppen osv. (basketbold, håndbold, badebold, volleybold, ballon, appelsin, æble eller hvad man nu vælger at forme sit imaginære kasteskyts som). Sørg for at alle får bolden. Den sidste kaster tilbage til MindSpring-træneren og øvelsen er slut.

104 104 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Energizers velegnet til pauserne Boogie woogie sang og dans eller lignende (evt. har du aldrig set Per Syvspring danse) Tid: 5-10 min Beskrivelse: Stå på række efter hinanden og gør det du synger Så tar vi højre hånd frem, så tar vi højre hånd tilbage, så tager vi højre hånd frem, og så ryster vi den lidt Hænderne op under hagen og albuerne ud til siden samtidig med at synge Så gør vi boogie woogie, og så drejer vi omkring, og så går vi i ring, HEY Tilbage i rækken og parat til at gå frem ad vuggende med hænderne i siden på den foran og synger Oooh boogie woogie woogie oooh boogie woogie voogie ooh boogie woogie woogie og så går vi i ring Mime Tid: 5-8 min Beskrivelse: Èt barn vælges til at mime et dyr eller en aktivitet Barnet starter med at mime Alle de andre børn må byder ind med spørgsmål eller bud ved at række finger op. Træner styrer. Barnet, der mimer, må kun nikke eller ryste på hovedet som Ja/Nej Den første, der gætter det, bliver den næste der skal mime. Klappeleg-rytme leg Tid: 5-8 min Beskrivelse: To og to stiller børnene sig med ansigt mod hinanden Synkront starter man med at klappe i egne hænder én gang Klap højre hånd mod hinandens højre hånd én gang Klap i egne hænder én gang Klap venstre hånd mod hinandens venstre hånd én gang Klap i egne hænder én gang Klap i begge hinandens hænder én gang Klap med kryds hånd på eget bryst (højre hånd på venstre brystkasse og venstre hånd på højre bryst kasse) én gang Klap begge hænder på egne lår én gang Gentag og øg tempo, hvis sværhedsgrad skal øges, eller sæt musik på, så man skal følge rytmen. At være et dyr Tid: 5-10 min Beskrivelse: Vis bestemte dyrs bevægelse MindSpring-træneren giver ordre: Panter på jagt Mus søger mad Hund er ude og gå tur Elefant går efter vand Giraf søger efter mad.

105 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Find en som dig Sådan gør du: Bed børnene om at stille sig spredt på gulvet. Bed børnene så hurtigt som muligt at finde sammen med én, som har samme hårfarve som dem selv Bed børnene eventuelt trykke hånd og udveksle navn, når de har fundet en makker Bed børnene finde en med samme køn, som dem selv Fortsæt med en 4-6 ting som de skal finde, for eksempel øjenfarve, alder, højde, arbejdssted, antal børn osv. Du kan også bede børnene om selv at komme med forslag til, hvilken slags makker de skal finde Hold et højt tempo! Værdisnoren 5-10 min Beskrivelse: Læg en lang snor ud på gulvet Læg et + i den ene ende og et i den anden ende Børnene placerer sig på snoren, ift. hvad de mener om MindSpring-trænerens udsagn Eks. chokolade smager godt (alle, der er helt enige, står ved +, de uenige står ved -, og alt derimellem) Forslag: Regnvejr er sjovt! Æbler er flotte! Det er sjovt at spille spil! Musik er dejligt! Jeg er god til at tegne! Jeg spiller fodbold! Jeg er glad i dag! Energizer til at skabe opmærksomhed og koncentration Blomsterhånd Tid: 3-5 min. Beskrivelse: Børnene skal blive siddende på deres pladser eller på stol i rundkreds Alle lukker øjnene og knytter hænderne og lægger dem på knæene foran sig Når træner siger nu, skal børnene langsomt folde hænderne ud som en blomst, der springer ud, på præcist et minut. Når der er gået et minut, siger træner til. De færreste vil have ramt plet. Nogle vil have foldet hænderne alt for hurtigt ud, mens nogle kun er halvt færdige Trin - Variation Tid: 8-10 min Beskrivelse: Trin 1: A og B skiftes til at sige et tal højt fra 1-3. A begynder med 1, B siger 2 og A siger 3 A og B skal fortsætte uden stop, sådan at tallene kører i ring.

106 106 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE B siger derefter 1, A siger 2 og B siger 3. Lad børnene fortsætte et par minutter. Børnene kan udfordres ved at sætte tempoet op. Ros børnene og fortæl, at det jo går rigtigt godt, men at det godt kan blive lidt kedeligt og forudsigeligt at skiftes til at tælle til tre. Så nu kommer der en ny opgave. Gentag denne instruks i de efterfølgende trin. Trin 2: Skift 1 ud med et klap. A begynder med et klap i hænderne (i stedet for at sige 1). B siger 2 og A siger 3. B fortsætter med et klap (i stedet for at sige 1) og mønstret gentages Trin 3: Skift 2 ud med et hop. Lad B starte denne gang. A begynder med et klap (i stedet for 1) B hopper (i stedet for 2) A siger 3 B fortsætter med et klap (i stedet for 1) og mønstret gentages Trin 4: Skift 3 ud med et hej. A begynder med et klap, B hopper og A siger hej B fortsætter med et klap og mønstret gentages Prrr og Pukutu Tid: 3-5 min Beskrivelse: Alle bedes efterligne to fugle En hedder Prrr den anden hedder Pukutu Træner kalder Prrr og alle skal stå på tæer og bevæge deres bøjede arme ud fra kroppen, som hvis de er ved at flyve eller tørre sig Når træner kalder Pukutu, skal alle stå helt urørlige så ikke en fjer bevæger sig. Energizers til at styrke relationer Børnene lærer at bruge hinandens ressourcer optimalt uden at misbruge dem. Børnene kommer af med deres berøringsangst over for hinanden ved at fokusere på gode strategier til at løfte et samarbejde. Ryg til ryg øvelse Tid: 3-5 min Beskrivelse: Alle bedes finde en makker, der svarer til deres egen højde To og to sætter børnene sig ned med ryggen mod hinanden og armene flettet sammen i albuegreb Når børnene sammen har talt til tre, rejser man sig op ved at presse ryggen mod hinanden og strække benene Herefter sætter man sig evt. ned igen uden at bryde albuegrebet. Mærk kroppen

107 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Tid: 5-10 min Beskrivelse: Børnene er sammen to og to Nr. 1. ligger eller står Nr. 2 rører ved nr. 1 forskellige steder på kroppen Nr. 1. spænder alle muskler, hvor der bliver rørt og slapper så af igen Skift rolle ZIG ZAG Cirkel Tid 3-5 min Beskrivelse: Et lige antal børn stiller sig i en cirkel. Børnene må gerne have en smule mellemrum mellem hinanden. Børnene i cirklen skal have hinanden i hænderne. Børnene i cirklen skal stå stille på deres fødder. Langsomt og kontrolleret læner hver anden i cirklen sig bagud af cirklen, mens den anden halvdel læner sig fremad i cirklen. Børnene skal holde balancen på hinanden ved at bevæge sig kontrolleret og holde godt fast i hinanden. Fod hånd nakke Tid 5-10 min Beskrivelse: Træner er dommer og afgør om holdene løser opgaverne. Børnene bedes stå på 5 fødder. Det vil sige at børnene kun må røre jorden med sammenlagt fem fødder og intet andet. Derefter laver træner andre kombinationer, eksempelvis 4 fødder og to hænder. Kombinationerne laves svære og svære, og der tages højde for antal deltagere på holdene. Grupperejsning Tid: 3-5 min Beskrivelse: Børnene sidder i en rundkreds Børnene sidder på numsen med benene foran sig ind mod cirklens centrum. Eventuelt med fødderne mod hinanden. Børnene sidder i armkrog mad sidemændene. Med hele siden siddende i armkrog skal alle på en gang forsøge at rejse sig. Ved at trække sig op. Kan også laves to og to. Møllehjul Tid: 5-8- min Beskrivelse: Stå fast Træner viser hvordan man først starter med at køre højre hånd rundt i en cirkel på maven Alle følger samme bevægelse Når alle er med, sætter træner venstre hånd til at gå op og ned på hovedet Alle følger efter Når alle er med, kan træner evt. samtidig med de to bevægelser gå ned og op med hhv. bøjede/strakte knæ

108 108 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Tid: 5-10 min Beskrivelse: Træner instruerer: Tænk på at trække vejret ned i maven, mens du laver øvelsen hele tiden ikke holde vejret Løft alle tæerne fra gulvet og sæt dem ned, én efter en på gulvet husk at trække vejret Vip tilbage på hælene og frem på tæerne husk at trække vejret Vip ud på ydersiden af fødderne og ind på indersiden af fødderne husk at trække vejret Giv lette klap op af benene og op på maven husk at trække vejret Og kom tilbage til rummet her øvelsen er slut. Balance Tid 5-10 min Beskrivelse: Træner instruerer Stå på ét ben Grib fat med højre hånd om højre ankel ved at bukke højre knæ og før underbenet op mod ballen Træk op med venstre arm og kig op mod venstre hånd Gå evt. langsom over i at bøje frem over ved at trække tilbage med højre fod, der stadig er holdt fast af højre hånd, træk opad og bagud Venstre hånd trækker fremad lidt op ad Mærk efter hvordan balancepunktet ændrer sig i bevægelsen Gå langsom ud af stillingen. Spejl Tid: 5-10 min Beskrivelse: Stopdans Tid: 5 min Beskrivelse: Dans to og to, hvor den ene er et spejl af den anden (synkront efterligner bevægelse) Prøv også i slowmotion Skift så begge prøver at spejle. MindSpring-træneren afspiller musik, der svinger i tempo eller i lydstyrke. Børnene danser, bevæger sig som de har lyst til med og uden lyd Når musikken skifter karakter, sætter børnene nye bevægelser på med ansigtsudtryk og lyd Variation: Når musikken stopper, skal alle adlyde ordre fra MindSpring-træneren Eksempelvis: ligge fladt på gulvet, hoppe englehop (ned i knæ, hop op med klap i begge hænder over hoved, ned i knæ), rulle som en blyant på gulvet, dreje rundt om sig selv, stå på ét ben, nå tæer med fingerspidser osv. Valget træffes efter en vurdering af, om børnene har behov for at få energi eller dale i energi.

109 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Konflikthåndtering Generelt er konflikter nemmere at forebygge end at løse. Desuden kan man se konflikter som en måde at blive klogere på, ved at en konflikt opstår på grund af forskelligheder, som man kan lære af. Spilleregler er en måde at tænke forebyggelse af konflikter. Der kan altid laves flere spilleregler undervejs, hvis det viser sig at mangle nogen. Energizer er en anden metode til at få børnene rystet væk fra en tilspidset situation, som kan være udtryk for at én ikke længere kan koncentrere sig om en opgave, eller at der er noget, der er for svært at forholde sig til. Gruppesammensætningen er også vigtig i forhold til at styrke gruppens evne til at fokusere på at støtte og hjælpe hinanden modsat at bebrejde hinanden. Der er konfliktsituationer, der må handles på akut som at adskille børn. Kommunikationen er altid en vigtig faktor, når det handler om konflikter. Her drejer det sig om, at: Skabe rum for at hvert barn føler sig hørt i forhold til, hvad der er problemet/sket. Sætte rammen for at hvert barn forstår og taler Jeg-sprog modsat Du-sprog: Det vil sige at holde sin fortælling på, hvordan han/hun har oplevet situationen selv, og ikke hvad den anden gør og siger. Se tabel nedenunder. Give hvert barn mulighed for at fortælle hvordan de ønsker denne situation skal være (fokus på løsning/fremadrettet) At få børnenes ideer til hvordan vi kommer videre her og nu her kan alle børn evt. byde ind. Andre råd er, at: Forebygge konflikter ved at sætte børn sammen, så man adskiller og sammensætter efter hvordan gruppen bedst kan bruge hinanden Vurdere behov for styring af pauserne ved at tilbyde lege, der styrker gruppen i pausen, så der ikke opstår konflikter. Herudover er MindSpring et gruppeforløb, og det er ikke meningen af én eller to personer skal bruge for meget tid på konflikthåndtering. Det er i orden at påpege, at det er frivilligt at være med, og at denne gruppe har et særligt fællesskab, der skal bruges styrkende. Det kan eksempelvis gøres ved at være opmærksom på, hvordan man hjælper hinanden, giver hinanden tid og giver hinanden gode råd. Skemaet viser, hvordan man kan optrappe eller nedtrappe en konflikt ved at være opmærksom på sprogbrug.

110 110 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE OPTRAPPER = Bebrejder, kritiserer, angriber, generaliserer NEDTRAPPER = Tager afsæt i egne følelser og oplevelser, respekterer den andens oplevelse, giver plads til andre opfattelser og værdier, tager ansvar Du-sprog Afbryder Virker ligeglad Stiller ledende spørgsmål Bebrejder Er abstrakt Fokuserer på fortiden Går efter personen Jeg-sprog Lytter til ende Virker interesseret Stiller åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Er konkret Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet Fra Når konflikten opstår - en miniguide fra Se i øvrigt Center for Konfliktløsning

111 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ordliste / engelsk, arabisk, somali, tigrinya Beskrivelserne af ordenes betydning i denne liste er målrettet brug i MindSpring-forløb. Således findes også andre definitioner og betydninger af ordene, som er fravalgt i beskrivelserne i denne ordliste. Herunder ses ordlisten oversat til engelsk, arabisk, somali og tigrinya. DANSK ENGLISH Adfærd den måde man opfører sig på, handlinger Afspænding kroppens evne til at slappe af / en bevidst kropslig afslapning Angst, skræk eller frygt kropslig og psykisk reaktion på en oplevet fare Bekymring at være nervøs for et nuværende eller fremtidigt problem Belønning at give nogen noget som anerkendelse for en handling Biologisk når noget har med naturens sammenhæng at gøre, for eksempel kroppens opbygning og funktioner Budskab et indhold eller en meddelelse man ønsker overbragt til en anden Deltagerbevis en dokumentation for at en person har deltaget i noget Dilemma en situation, hvor man skal træffe et vanskelig valg, hvor mulighederne opleves som enten lige gode eller lige dårlige Ensomhed at føle sig alene (ikke at forveksle med alenehed, som er at være alene, men ikke nødvendigvis ensom) Energizer en kort øvelse, som skaber ny energi, for eksempel stærke relationer, morskab, skærpet opmærksomhed, lettere stemning, lysere syn på tingene Erfaringsudveksling at dele tidligere oplevelser og erkendelser med andre Fysisk når noget har med kroppen eller den materielle verden at gør Fællesskab følelsen af at høre til i en gruppe Behaviour the way one acts or reacts, actions Relaxation the ability of the body to relax / a conscious bodily relaxation Fear, dread or fright bodily and mental reaction to experienced danger Concern to be nervous or anxious about a current or future problem Reward to give someone something in recognition of an action Biological when something is related to nature, e.g. body structure and functions Message contents or a notice one wishes delivered to another person Certificate of participation documentation that a person has participated in something Dilemma a situation characterized by a difficult choice, where the possibilities are comprehended as equally good or bad Loneliness to feel lonely (not to be confused with solitariness, being isolated or alone, but not necessarily lonely) Energizer a short exercise to create new energy, e.g. strong relations, fun, focused attention, light atmosphere, more positive attitude Exchange of experiences to share former experiences, knowledge and insights with other people Physically when something has to do with the body or the material world Community the feeling of belonging to a group

112 112 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppeforløb en samling af personer som mødes flere gange over tid Identitet sådan som man selv eller andre opfatter en selv eller en gruppe Identitetsudvikling/-forandring Når identitet udvikler eller direkte forandrer sig som følge af personlig og fysisk udvikling eller vigtige hændelser i livet Kultur levevis og verdensforståelse som er dominerende blandt en gruppe mennesker Ligebehandling når personer behandles lige uanset køn, etnicitet og seksualitet, det vil sige at de ikke behandles dårligere end de ellers ville være blevet Ligestilling når kvinder og mænd, uanset deres køn, har lige muligheder Livets træ en metafor for og en øvelse om en persons styrker, kvaliteter og drømme gennem livet Mistillid det ikke at stole på eller tro på nogen eller noget Normalitet det der opfattes som normalt, det vil sige dominerende blandt en gruppe mennesker Norm uskreven og almindeligt anerkendt regel blandt en gruppe mennesker, som påvirker adfærd og handlinger, og som bygger på bestemte værdier Netværk personer som indgår i et fællesskab vedrørende personlige og professionelle interesser Opdragelse udvikling og påvirkning af børns adfærd og personlighed gennem videregivelse af viden, normer og værdier Professionel hjælp når en uddannet person yder faglig støtte Psykisk når noget har med det mentale, følelser og tanker at gøre Psykoedukation at lære om psyken, sjælelivet, følelser, tanker og sygdom i forbindelse hermed Påvirkning når noget har en virkning på nogen oftest med en slags ændring til følge Resiliens det at være modstandsdygtig at forblive mental sund trods voldsomme hændelser Seksuel orientering at være tiltrukket af et samliv og have sex med en person af det modsatte eller ens eget køn Group course a group of people meeting several times over a period of time Identity the way one self or other people perceive a person or a group of people Develop or change of identity When identity develops or changes as a result of personal and physical change or important incidents in life Culture predominant way of living and perceiving the world among a group of people Equal treatment when persons are treated equally regardless of sex, ethnicity and sexual orientation; thus they are not treated less favorably than others in comparable situations Equality when women and men regardless of sex has equal opportunities Tree of life a metaphor and an exercise to reveal personal strengths, qualities and dreams in life Mistrust lack of trust or confidence in someone or something Normality what is perceived as normal, thus dominant within a group of people Norm unwritten and commonly acknowledged rule within a group of people regulating behavior and actions and representing certain values Network persons participating in a community concerning personal or professional interests Education/Upbringing developing and influencing the behavior and personality of children by transmitting knowledge, norms and values Professional help an educated person providing professional support Psychic what has to do with feelings, thoughts and mental life Psychoeducation to learn about the psyche, feelings, thoughts, mental life and related illness Influence/Impact when someone is affected by something often followed by some kind of change Resilience to be resistant to stay mentally healthy despite severely distressing incidents Sexual orientation to be emotionally, affectionally and sexually attracted to a person of the opposite or same sex

113 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Selvstændighed at kunne tænke og handle uafhængigt af andre Socialt når noget har med relationer mellem mennesker eller gruppe at gøre Social kontrol når nogen sanktioneres/straffes på baggrund af deres adfærd, som anses at være socialt uacceptabelt Spilleregler de aftaler en gruppe har indgået for opførsel i gruppen Straf når nogen udsættes for ubehagelig behandling som følge af en handling eller beskyldning Stress når kroppen fysisk og psykisk bliver anspændt som følge af farlige situationer eller store forventninger/ krav til præstationer Stresshåndtering det at forholde sig til og handle på en følelse af stress Symptom fysisk eller psykisk tegn på en bestemt sygdomstilstand Tillid at stole eller tro på nogen eller noget Traumatisering at være ufrivilligt fysisk og/eller psykisk påvirket af tidligere voldsomme begivenheder Traume når en voldsom begivenhed har fysisk og/ eller psykisk skadelig virkning på en person længe efter begivenheden som et sår på sjælen Traumehåndtering det at forholde sig til og kunne handle på fysiske og psykiske følger af traumer Udfordring en situation som stiller store personlige, kreative eller intellektuelle krav til en person Værdier overordnede syn på verden og holdninger til livet som har særlig værdi for en person eller gruppe af mennesker, og som de forsøger at efterleve Valg det at bestemme sig for en ud af flere muligheder Øvelse at en eller flere personer følger nogle bestemte instrukser for at opnå en ny forståelse, viden eller følelse i kroppen Autonomy to be able to think and act independently of others Socially something that has to do with relations between people or groups of people Social control when someone is being sanctioned/ punished as a result of behavior perceived to be socially unacceptable Rules of the game agreements made within a group on the behavior acceptable in the group Punishment someone being exposed to uncomfortable treatment due to an action or accusation Stress when the body physically and mentally reacts with tension due to danger or major expectations/ demands to perform Handling stress consciously encountering and acting on a feeling of stress Symptom physical or mental sign of a certain illness Trust to have confidence in someone or something Traumatization to be involuntarily physically and/or mentally affected of former severely distressing incidents Trauma when a severely distressing incident has physically and/or mentally harmful and long-lasting effects on a person like a mental wound Handling trauma to consciously encounter and act upon physical and mental effects of trauma Challenge a situation imposing personal, creative or intellectual demands on a person Values general notions of the world and attitudes to life with special value to a person or a group of people and to which they intent to comply Choice to make up your mind and select one of several possibilities Exercise when one or more people follow certain instructions in order to achieve a new understanding, knowledge or bodily awareness

114 114 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE DANSK ARABISK Adfærd den måde man opfører sig på, handlinger Afspænding kroppens evne til at slappe af / en bevidst kropslig afslapning Angst, skræk eller frygt kropslig og psykisk reaktion på en oplevet fare Bekymring at være nervøs for et nuværende eller fremtidigt problem Belønning at give nogen noget som anerkendelse for en handling Biologisk når noget har med naturens sammenhæng at gøre, for eksempel kroppens opbygning og funktioner Budskab et indhold eller en meddelelse man ønsker overbragt til en anden Deltagerbevis en dokumentation for at en person har deltaget i noget Dilemma en situation, hvor man skal træffe et vanskeligt valg, hvor mulighederne opleves som enten lige gode eller lige dårlige Ensomhed at føle sig alene (ikke at forveksle med alenehed, som er at være alene, men ikke nødvendigvis ensom) Energizer en kort øvelse, som skaber ny energi, for eksempel stærke relationer, morskab, skærpet opmærksomhed, lettere stemning, lysere syn på tingene Erfaringsudveksling at dele tidligere oplevelser og erkendelser med andre Fysisk når noget har med kroppen eller den materielle verden at gøre Fællesskab følelsen af at høre til i en gruppe Gruppeforløb en samling af personer som mødes flere gange over tid السلوك - الطريقة التي يتصرف بها المرء التصرفات. اإلسترخاء - قدرة الجسد على اإلسترخاء / استرخاء.جسدي متعمد الرعب أو الخوف - ردة فعل نفسية للجسد تجاه.استشعار الخطر.القلق - أن تكون متوترا تجاه مشكلة حالية أو مستقبلية المكافأة - اعطاء شيء ما لشخص كإعتراف بعمل.قام به بيولوجي / حيوي - عندما يكون الشيء على ارتباط.مع الطبيعة على سبيل المثال بناء الجسد ووظائفه الرسالة - محتوى أوخبر يتمنى الشخص ايصالها إلى.اآلخر شهادة مشاركة - وثيقة توثق مشاركة الشخص في.شيء ما معضلة/مأزق ظرف يتطلب من الشخص اتخاذ.قرار صعب تكون فيه الفرص الجيدة والسيئة متساوية الوحدة - أن تشعر أنك وحيدا )ال يجب الخلط هنا بينها وبين أن يكون منفردا األمر الذي ال يعني بالضرورة.(أنأون يكون وحيدا توليد الطاقة - تجربة قصيرة تولد طاقة جديدة على سبيل المثال: العالقات القوية األمومة اإلهتمام.الشديد أجواء متفائلة نظرة ايجابية لألمور تبادل الخبرات - مشاركة تجارب وانجازات سابقة مع.األخرين الجسدي - عندما يكون الشيء متعلقا بالجسد أو بالعالم المادي.جماعة - شعور اإلنتماء إلى مجموعة دورة جماعية - مجموعة من األشخاص يجتمعون عدة مرات خالل فترة معينة.

115 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Identitet sådan som man selv eller andre opfatter en selv eller en gruppe Identitetsudvikling/-forandring Når identitet udvikler eller direkte forandrer sig som følge af personlig og fysisk udvikling eller vigtige hændelser i livet Kultur levevis og verdensforståelse som er dominerende blandt en gruppe mennesker Ligebehandling når personer behandles lige uanset køn, etnicitet og seksualitet, det vil sige at de ikke behandles dårligere end de ellers ville være blevet Ligestilling når kvinder og mænd, uanset deres køn, har lige muligheder Livets træ en metafor for og en øvelse om en persons styrker, kvaliteter og drømme gennem livet Mistillid det ikke at stole på eller tro på nogen eller noget Normalitet det der opfattes som normalt, dvs dominerende blandt en gruppe mennesker Norm uskreven og almindeligt anerkendt regel blandt en gruppe mennesker, som påvirker adfærd og handlinger, og som bygger på bestemte værdier Netværk personer som indgår i et fællesskab vedrørende personlige og professionelle interesser Opdragelse udvikling og påvirkning af børns adfærd og personlighed gennem videregivelse af viden, normer og værdier Professionel hjælp når en uddannet person yder faglig støtte Psykisk når noget har med det mentale, følelser og tanker at gøre الهوية - الطريقة التي ترى بها نفسك او يراك بها.األخرون مجموعة ما تطوير أو تغيير الهوية - عندما تتطور أو تتغير الهوية نتيجة لتغير شخصي وجسدي أو أحداث مهمة في.الحياة الثقافة - الطريقة السائدة لنمط المعيشة وفهم العالم بين.مجموعة من الناس المساواة في المعاملة - عندما تتم معاملة الناس على قدم المساواة بغض النظر عن الجنس العرق والحالة.الجنسية أي أن ال تتم معاملتهم بشكل أسوأ مما يجب المساواة في الوظائف - عندما تكون الفرص متساوية.أمام الرجال والنساء بغض النظر عن جنسهم شجرة الحياة - استعارة/ مجاز وتمرين حول نقاط القوة لشخص ما الجودة واألحالم عند المرة خالل.الحياة عدم الثقة - هي أن ال تستأمن أو تصدق بشيء أو.شخص ما األحوال الطبيعية - الشيء الذي يعتبر طبيعيا بشكل.سائد عند مجموعة من الناس معيار - قانون غير مكتوب ومعترف به بشكل تلقائي من قبل مجموعة من الناس يؤثر على السلوك والتصرفات ويبنى على مباديء معينة. شبكة - عندما يدخل أشخاص ضمن مجموعة فيما.يتعلق بمصالح شخصية أو مهنية التربية - التطوير والتأثير على سلوك األطفال وشخصيتهم من خالل اعطاء المعرفة المعايير.والمباديء مساعدة محترفة - عندما يقدم الشخص المتعلم دعما.مهنيا نفسي - عندما يتعلق األمر بالشأن العقلي المشاعر.واألفكار

116 116 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Psykoedukation at lære om psyken, sjælelivet, følelser, tanker og sygdom i forbindelse hermed Påvirkning når noget har en virkning på nogen - oftest med en slags ændring til følge Resiliens det at være modstandsdygtig at forblive mental sund trods voldsomme hændelser Seksuel orientering at være tiltrukket af et samliv og have sex med en person af det modsatte eller ens eget køn Selvstændighed at kunne tænke og handle uafhængigt af andre Socialt når noget har med relationer mellem mennesker eller gruppe at gøre Social kontrol når nogen sanktioneres/straffes på baggrund af deres adfærd, som anses at være socialt uacceptabelt Spilleregler de aftaler en gruppe har indgået for opførsel i gruppen Straf når nogen udsættes for ubehagelig behandling som følge af en handling eller beskyldning Stress når kroppen fysisk og psykisk bliver anspændt som følge af farlige situationer eller store forventninger/ krav til præstationer Stresshåndtering det at forholde sig til og handle på en følelse af stress Symptom fysisk eller psykisk tegn på en bestemt sygdomstilstand التثقيف النفسي - التعلم عن النفس حياة الروح.المشاعر األفكار والمرض ضمن هذا الخصوص التأثير - عندما يكون لشيء ما تأثيرا على شخص ما -.يصاحبه نوع من التغيرa على األغلب المرونة - القدرة على المقاومة - المحافظة على.الصحة العقلية على الرغم من األحداث العنيفة الميول الجنسي - أن ينجذب المرءللمعاشرة وممارسة.الجنس مع شخص من الجنس األخر أو جنسه اإلستقاللية - القدرة على التفكير والتصرف دون االعتماد على اآلخربن إجتماعي - عندما يتعلق األمر بعالقات بين الناس أو بين مجموعة معينة الرقابة اإلجتماعية - عندما يعاقب أشخاص بناء على.تصرفهم الذي يعتبر غير مقبول اجتماعيا قواعد اللعبة - اإلتفاقيات التي تبرمها مجموعة ما من.أجل التصرف داخل المجموعة العقاب - عندما يتعرض الشخص لمعاملة غير مريحة.نتيجة لتصرف أو أتهام االجهاد أو الكرب - عندما يصبح الجسم متوترا جسديا ونفسيا نتيجة لظروف خطرة أو توقعات أو متطلبات عالية األداء. أدارة االجهاد أو الكرب - عند اتخاذ موقف والتصرف.بناء على مشاعر مجهدة مضغوطة العارض - مؤشر جسدي أو نفسي على حالة مرضية معينة. الثقة - أن تستأمن أو تصدق بشخص أو شيء ما. Tillid at stole eller tro på nogen eller noget Traumatisering at være ufrivilligt fysisk og/eller psykisk påvirket af tidligere voldsomme begivenheder Traume når en voldsom begivenhed har fysisk og/ eller psykisk skadelig virkning på en person længe efter begivenheden - som et sår på sjælen الوقوع تحت الصدمة - هي أن تكون متأثرا جسديا أو/و نفسيا بشكل ال أرادي نتيجة ألحداث عنيفة سابقة. الصدمة - عندما يكون لحدث عنيف تأثيرا جسديا أو نفسيا ضارا على الشخص مدة طويلة بعد انقضاء الحدث - "جرح نفسي".

117 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Traumehåndtering det at forholde sig til og kunne handle på fysiske og psykiske følger af traumer Udfordring en situation som stiller store personlige, kreative eller intellektuelle krav til en person Værdier overordnede syn på verden og holdninger til livet som har særlig værdi for en person eller gruppe af mennesker, og som de forsøger at efterleve أدارة الصدمة القدرة على التصرف والتعامل مع اآلثار النفسية و الجسدية الناجمة عن الصدمة النفسية. تحد - ظرف يفرض متطلبات شخصية ابداعية وفكرية عالية لشخص ما. القيم - النظرة الشاملة للعالم والمواقف تجاه الحياة التي لها قيمة خاصة لشخص ما أو مجموعة من األشخاص ويحاولون العيش وفقا لها. خيار - تحديد واحدة من عدة خيارات. Valg det at bestemme sig for en ud af flere muligheder Øvelse at en eller flere personer følger nogle bestemte instrukser for at opnå en ny forståelse, viden eller følelse i kroppen ممارسة أو تمرين - هي أن يتبع شخص أو مجموعة من األشخاص تعليمات محددة من أجل الوصول إلى فهم معرفة أو شعور جديد في الجسم. DANSK SOMALI Adfærd den måde man opfører sig på, handlinger Afspænding kroppens evne til at slappe af / en bevidst kropslig afslapning Angst, skræk eller frygt kropslig og psykisk reaktion på en oplevet fare Bekymring at være nervøs for et nuværende eller fremtidigt problem Belønning at give nogen noget som anerkendelse for en handling Biologisk når noget har med naturens sammenhæng at gøre, for eksempel kroppens opbygning og funktioner Budskab et indhold eller en meddelelse man ønsker overbragt til en anden Deltagerbevis en dokumentation for at en person har deltaget i noget Dilemma - en situation, hvor man skal træffe et vanskelig valg, hvor mulighederne opleves som enten lige gode eller lige dårlige Ensomhed - at føle sig alene (ikke at forveksle med alenehed, som er at være alene, men ikke nødvendigvis ensom) Energizer en kort øvelse, som skaber ny energi, for eksempel stærke relationer, morskab, skærpet opmærksomhed, lettere stemning, lysere syn på tingene Dhaqanka habkaqofkudhaqmoamakufalceliyo, falalka Nefiska kartidajidhkukunefiso/nefisaadjidhdareenleh Baqdinta, anfariirkaamanaxdinta Jawaabcelintajidhka amamaskaxdaeekhatarsoomarta Walaac inqofdareenkiisukacsanaadoamakawalaaco wax kusaabsandhibaato Abaalmarin in qof la siiyo shay iyaddoo loo aqoonsadaytallaabo Bayoloojiahaan marka shay uu la xidhiidhodabeecada, tusaaleahaandhismahajidhkaiyosidauu u shaqeeyo Fariin waxa ay kakoobantahayamaogaysiiska mid rabo in loo diroqof kale Shahaadadakaqaybgalka warqadaxog ah in qofkaqaygalay shay Dhibaato xaaladakusifaysandoorashoadag, halkaasoosuuragalahaanshaha loo fahmosidii ay sisiman u wanaagsantahayama u xuntahay Keliahaansho la dareemokeliahaansho (yaanlagukhald ingoonijooginimada, la go doomiyayamakeli, laakiin lama huraanahaancidlajoog ah) Tamar kordhiye Jimicsigaabanoolaguabuurotamarc usub, tusaalexidhiidhoxoog ah, maad, dareenxooga la saarayo, jawikhafiis ah, jawiaad u suuban.

118 118 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Erfaringsudveksling at dele tidligere oplevelser og erkendelser med andre Fysisk når noget har med kroppen eller den materielle verden at gøre Fællesskab følelsen af at høre til i en gruppe Gruppeforløb - en samling af personer som mødes flere gange over tid Identitet sådan som man selv eller andre opfatter en selv eller en gruppe Identitetsudvikling/-forandring Når identitet udvikler eller direkte forandrer sig som følge af personlig og fysisk udvikling eller vigtige hændelser i livet Kultur levevis og verdensforståelse som er dominerende blandt en gruppe mennesker Ligebehandling når personer behandles lige uanset køn, etnicitet og seksualitet, det vil sige at de ikke behandles dårligere end de ellers ville være blevet Ligestilling når kvinder og mænd, uanset deres køn, har lige muligheder Livets træ en metafor for og en øvelse om en persons styrker, kvaliteter og drømme gennem livet Mistillid det ikke at stole på eller tro på nogen eller noget Normalitet det der opfattes som normalt, dvs dominerende blandt en gruppe mennesker Norm uskreven og almindeligt anerkendt regel blandt en gruppe mennesker, som påvirker adfærd og handlinger, og som bygger på bestemte værdier Netværk personer som indgår i et fællesskab vedrørende personlige og professionelle interesser Opdragelse udvikling og påvirkning af børns adfærd og personlighed gennem videregivelse af viden, normer og værdier Professionel hjælp når en uddannet person yder faglig støtte Psykisk når noget har med det mentale, følelser og tanker at gøre Psykoedukation at lære om psyken, sjælelivet, følelser, tanker og sygdom i forbindelse hermed Is waydaarsigakhibradaha in lalawadaagikhibradohore, aqooniyofahanqotolehdadkakala Jidhahaaneed marka shay uukhuseeyojidhkaamacaala mkamaadiga ah Bulshadda dareenkalahaanshahakoox KoorsadaKooxeed koox dad ah ookullmayadhowrgoormuddowakhti ah Aqoonsashada habkaqofamadadka kale u arkaanqofamakoox dad ah Kobcinamabeddelkaaqoonsiga markaaqoonsigukobc oamaisbeddeshosidiinatiijoshakhsiyeediyoisbeddeljidhee damashilalaanmuhiimahaynoonolosha ah Hiddaha habkaugumuhiimsannoloshaiyo u aragaadduunkadhexdakoox dad ah Dhaqanisku mid ah markadadkalooladhaqmosiisku mid ah sinjiahaan, isirkanoocagalmadda; sidaasnaloolam adhaqmosikaaqbalaadyarkuwa kale xaaladaha kale ee la is bar bardhigo Sinaanta markahaweenkaiyoraggaiyaddoon loo eeginsinjiga ay leeyihiinfursaddosiman Geedkanolosha sarbeediyojimicsilagumuujiyoawoodah ashakhsiyeed,tayooyinkaiyoriyooyinkanolosha Is aaminla aan aaminaadla aanamakalsoonidaqofama shay Caadiahaanshaha waxa loo arkosidiicaadi, sidaasnakubadangudahakoox dad ah Curfiga sharciaanqornaynoocaadiahaan la is qirsanayahaygudahakoox dad ah dejinaynsasharciyadadh aqankaiyofalalkaoowakiilka ah qiyamyogaar ah Shabakada dadkakaqayb ah bulshaddaoo ay khusayso danahashakhsiyeedamaxirfadeed Waxbarashada/Korinta kobcintaiyosaamayntadhaqa nkashakhsiyadacarruurtaiyaddoo loo gudbinayoaqoon, curfiiyoqiyam Caawimoxirfadeed qofwaxbaratayoobixinayaataageer oxirfadeed Maskaxeed waxakhuseeyadareenada, fikradahaiyonoloshamaskaxeed Waxbarashadanafeed in wax lagabarto wax kusaabsanmaskaxda, dareenka, fikradaha, noloshamaskaxdaiyoxanuunka la xidhiidha

119 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Påvirkning når noget har en virkning på nogen - oftest med en slags ændring til følge Resiliens det at være modstandsdygtig at forblive mental sund trods voldsomme hændelser Seksuel orientering at være tiltrukket af et samliv og have sex med en person af det modsatte eller ens eget køn Selvstændighed at kunne tænke og handle uafhængigt af andre Socialt når noget har med relationer mellem mennesker eller gruppe at gøre Social kontrol når nogen sanktioneres/straffes på baggrund af deres adfærd, som anses at være socialt uacceptabelt Spilleregler de aftaler en gruppe har indgået for opførsel i gruppen Straf når nogen udsættes for ubehagelig behandling som følge af en handling eller beskyldning Stress når kroppen fysisk og psykisk bliver anspændt som følge af farlige situationer eller store forventninger/ krav til præstationer Stresshåndtering det at forholde sig til og handle på en følelse af stress Symptom fysisk eller psykisk tegn på en bestemt sygdomstilstand Tillid at stole eller tro på nogen eller noget Traumatisering at være ufrivilligt fysisk og/eller psykisk påvirket af tidligere voldsomme begivenheder Traume når en voldsom begivenhed har fysisk og/ eller psykisk skadelig virkning på en person længe efter begivenheden som et sår på sjælen Traumehåndtering det at forholde sig til og kunne handle på fysiske og psykiske følger af traumer Udfordring en situation som stiller store personlige, kreative eller intellektuelle krav til en person Værdier overordnede syn på verden og holdninger til livet som har særlig værdi for en person eller gruppe af mennesker, og som de forsøger at efterleve Saamayn/Saamayn markauuqof shay saameeyo intabadan ay raacsantahaynoocisbeddel ah Adkaysi in la iskacaabiyo in maskaxahaancaafimaadl agujoogokasakowshilalsiaad u daran u niyad jab leh Noocagalmadda in caadifadahaan, kalgacalahaaniyogalmoahaanba la soojiitoqofsinjigakulidka aha ama la midka ah Madaxbanaani in awood loo siiyo in ay fekeraanoo ay u dhaqmaansikamadaxbanaankuwa kale Bulshoahaan shay khuseeyaxidhiidhada u dhexeeyaamakooxdadadka Xakamayntabulshadda markaqof la cunaqabateeyo/ la ciqaaboiyaddoonatiijadutahaydhaqankabulshoahaan loo arko mid aan la aqbalikarin Sharciyadakooxda heshiisyada ay kooxiookusaabsandhaqanka ay aqbalikartokooxdu Ciqaab qof la gaadhsiinayodhaqanaanraaxolahaynoo ay sabab u tahayfalamaeedayn Walbahaar markajidhkuiyomaskaxdu ay kafalceliyaanxiisad ay sabab u tahayhalisamarajowayn/ dalabaad la sameeyo Wax kaqabashadawalbahaarka simiyirlehugahortagaiyo kutallaabsidareenwalbahaar Calaamad calaamadahajidhkaamamaskaxdaeexanuu nadaqaar Aaminaad in aadkalsoonikuqabtoqofama shay Uurkutaalonaxdinleh in aadsiaankhasabahaynjidhaaha aniyo/amamaskaxahaan ay u saamaysayshilalhoreooaad u dhibaatobadnaa Naxdinwaxyeelonafta u leh markashilaad u dhibaatob adanuukuleeyahayjidhahaaniyo/.amamaskaxahaansaama ynmuddodheeraatoqofka sida dhaawacmaskaxda ah Wax kaqabadkanaxdintawaxyeeladaleh simiyirlehuga hortagaiyokusaamayntajidheediyomaskaxeedeesaamaynt anaxdintawaxyeeladaleh Caqabad xaaladkusoorogaysagaarahaanta, mid abuurlehamadalabaadgaraadeedqof Qiyamka rayigaguudeeadduunkaiyomowqifyadanol osha u lehqiimagaar ah qofamakoox dad ah taasoo u hogaansamaan

120 120 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Valg det at bestemme sig for en ud af flere muligheder Øvelse at en eller flere personer følger nogle bestemte instrukser for at opnå en ny forståelse, viden eller følelse i kroppen Ikhtiyaarka in aadniyadaadakakeentoooxulato mid ama dhow suurogalahaansho Ku tallaabsi marka mid ama in kabadanoo dad ah uuraacotilmaamogaar ah siuu u gaadhofahancusub,aqoo namawacyijidheed DANSK Adfærd den måde man opfører sig på, handlinger Afspænding kroppens evne til at slappe af / en bevidst kropslig afslapning Angst, skræk eller frygt kropslig og psykisk reaktion på en oplevet fare Bekymring at være nervøs for et nuværende eller fremtidigt problem Belønning at give nogen noget som anerkendelse for en handling Biologisk når noget har med naturens sammenhæng at gøre, for eksempel kroppens opbygning og funktioner Budskab et indhold eller en meddelelse man ønsker overbragt til en anden Deltagerbevis en dokumentation for at en person har deltaget i noget Dilemma en situation, hvor man skal træffe et vanskelig valg, hvor mulighederne opleves som enten lige gode eller lige dårlige Ensomhed at føle sig alene (ikke at forveksle med alenehed, som er at være alene, men ikke nødvendigvis ensom) Energizer en kort øvelse, som skaber ny energi, for eksempel stærke relationer, morskab, skærpet opmærksomhed, lettere stemning, lysere syn på tingene Erfaringsudveksling at dele tidligere oplevelser og erkendelser med andre Fysisk når noget har med kroppen eller den materielle verden at gøre Fællesskab følelsen af at høre til i en gruppe Gruppeforløb en samling af personer som mødes flere gange over tid Identitet sådan som man selv eller andre opfatter en selv eller en gruppe TIGRINYA ባህሪ ሓደ ሰብ ግብረመልሲ ዝህበሉ ስጉምቲታት ዝወስደሉ መንገዲ ምዝንጋዕ ናይ ሰውነት ናይ ምዝናይ ክእለት / ንቑሕ ኣካላዊ ምዝናይ ፍርሒ ራዕዲ ወይ ስንባደ ንዘጋጥም ሓደጋ ሰውነታውን ኣእምሮኣውን ምላሽ-ግብሪ ጭንቂ ብዛዕባ ህልው ወይ መጻኢ ጸገም ምርባጽ ወይ ምሽቓል ሽልማት ሓደ ሰብ ንዝገበሮ ተግባር ኣቃልቦ ብምሃብ ገለ ነገር ምሃብ ባዮሎጂካዊ ገለ ነገር ምስ ተፈጥሮ ረኽቢ ክህልዎ እንከሎ ንኣብነት ስርዓተ ኣካል ሰውነትን ተግባራቶምን መልእኽቲ ሓደ ሰብ ናብ ካልእ ሰብ ከሕልፎ ናይ ዝደሊ ሓሳብ ትሕዝቶታት ወይ ድማ ምልክታ ወረቐት ምስክር ተሳትፎ ሓደ ሰብ ኣብ ገለ ነገር ዝነበሮ ተሳትፎ ዝገልጽ ሰነድ መዋጥር ጽቡቕን ሕማቕን ማዕረ ሚዛን ሃሊይዎም ፈሊኻ ምምራጽ ከቢድ ዝኾነሉ ኩነታት ጽምዋ ናይ ጽምዋ ስምዒት (ካብ ብሕትነት ካብ ግሉል ምዃን ወይ ድማ ካብ በይንኻ ምዃን ፍልይ ዝበለ እዩ ) ኣስትጽዓቲ ሓድሽ ሓይሊ ንምፍጣር ዝግበር ሓጺር ምንቅስቓ ንኣብነት ጥንኩር ርክባት ምዝናይ ጥሙት ትኹረት ፎኪስ ኩነታት ዝበለጸ አዎንታዊ አረኣእያ ተመኩሮ ምልውዋጥ ዝነበረካ ልምዲ ፍልጠትን ሓሳባትን ምስ ካልኦት ሰባት ምልውዋጥ ኣካላዊ ሓደ ነገር ብኣካል ሰውነት ወይድማ ብዝኾነ ዝጭበጥ ነገር ክስራሕ እንከሎ ማሕበረሰብ ኣብ ትሕቲ ጉጅለ ናይ ምዃን ስምዒት ኮርስ ጉጅለ ኣብ ውሽጢ ዝኾነ ክፍለ ግዜ ንብዙሕ ግዜ ዝራኸቡ ጉጁላት ሰባት መንነት ሓደ ሰም ባዕሉ ንባዕሉ ዘለዎ ኣረኣእያ ወይድማ ካልኦት ንዕኡ ዝህብዎ ምስሊ

121 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Identitetsudvikling/-forandring Når identitet udvikler eller direkte forandrer sig som følge af personlig og fysisk udvikling eller vigtige hændelser i livet Kultur levevis og verdensforståelse som er dominerende blandt en gruppe mennesker Ligebehandling når personer behandles lige uanset køn, etnicitet og seksualitet, det vil sige at de ikke behandles dårligere end de ellers ville være blevet Ligestilling når kvinder og mænd, uanset deres køn, har lige muligheder Livets træ en metafor for og en øvelse om en persons styrker, kvaliteter og drømme gennem livet Mistillid det ikke at stole på eller tro på nogen eller noget Normalitet det der opfattes som normalt, det vil sige dominerende blandt en gruppe mennesker Norm uskreven og almindeligt anerkendt regel blandt en gruppe mennesker, som påvirker adfærd og handlinger, og som bygger på bestemte værdier Netværk personer som indgår i et fællesskab vedrørende personlige og professionelle interesser Opdragelse udvikling og påvirkning af børns adfærd og personlighed gennem videregivelse af viden, normer og værdier Professionel hjælp når en uddannet person yder faglig støtte Psykisk når noget har med det mentale, følelser og tanker at gøre Psykoedukation at lære om psyken, sjælelivet, følelser, tanker og sygdom i forbindelse hermed Påvirkning når noget har en virkning på nogen oftest med en slags ændring til følge Resiliens det at være modstandsdygtig at forblive mental sund trods voldsomme hændelser Seksuel orientering at være tiltrukket af et samliv og have sex med en person af det modsatte eller ens eget køn Selvstændighed at kunne tænke og handle uafhængigt af andre Socialt når noget har med relationer mellem mennesker eller gruppe at gøre ምዕባለ ወይድማ ለውጢ መንነት መንነት ብምኽንያት ሰብኣዊ ወይድማ ኣካላዊ ለውጢ ወይድማ ብምኽንያት ኣብ ሂወት ዘጋጥሙ ኣገደስቲ ክስተታት ክምዕብል ወይድማ ክልወጥ እንከሎ ባህሊ ዓርሓ መንገዲ ኣነባብራን ጉጅለ ሰባት ንዓለም ዘለዎም ሓፈሻዊ ኣረኣእያ ማዕረ ኣተሓሕዛ ሰባት ጾታኦም ዘርኦም ጾታዊ መደቦም ብዘየገድስ ብማዕረ ክረኣዩ እንከለዉ ማለትኣብ ተመሳሳሊ ኩነታት እቲ ሓደ ካብቲ ሓደ ኣትሒትካ ዘይምርኣይ ማዕርነት ጾታኦም ብዘየገድስ ደቂአነስትዮን ደቂተባዕትዮን ማዕረ ዕድል ክረኽቡ እንከለዉ መሳለል ሂወት ኣብ ሂወት ዘለዉ ውልቃዊ ጥንካረታት ዓቕሚታትን ድሌታትን ዘቃልዕ ቅኔኣዊ ኣበሃህላን ተግባርን ዘይምእማን ንሓደ ሰብ ወይድማ ንሓደ ነገር ትሑት እምነት ምህላው ቅቡል ኩነታት ብመብዛሕትኡ ህዝቢ ከም ልሙድ ወይ ቅቡል ተገይሩ ዝውሰድ ስርዓት ገለ ክብሪታት ዝውክል ዘይተጻሕፈ ግን ከኣ ብጉጅለ ሰባት ኣፍልጦ ዝተውሃቦ ባህሪን ተግባራትን ዝገንሕ ሕጊ ኔትወርክ ውልቃዊ ወይ ሞያዊ ድሌታት ብዝምልከት ኣብ ማሕበረሰብ ተሳትፎ ዝገብሩ ሰባት ትምህርቲ/ምዕባይ ንህጻን ፍልጠት ስርዓታትን ክብሪታትን ብምትሕልላፍ ባህሪኡን ስብእናኡን ምምዕባልን ምጽላውን ሞያዊ ደገፍ ሞያዊ ደገፍ ዝህብ ዝተምሃረ ሰብ ስነአእምሮኣዊ ንስምዒታት ሓሳባትን ስነኣእምሮኣዊ ሂወትን ዝምልከት ስነአእምሮኣዊ ትምህርቲ ብዛዕባ ኣእምሮ ስምዒታት ሓሳባት ስነኣእምሮኣዊ ሂወትን ተዛመድቲ ሕማማትን ምምሃር ጽልዋ/ጽዕንቶ ገለ ሰብ ብገለ ነገር ክጽሎ እንከሎ መብዛሕትኡ ግዜ ገለ ለውጢ የስዕብ ምጽዋር ኣይሽነፍን ምባል ከቢድ ጸገም ዋላ የጋጥም ብዘየገድስ ጥዕና ስነኣእምሮኣኻ ሓሊኻ ክትጸንሕ ምኽኣል ጾታዊ መደብ ብስምዒት ብፍቕሪን ብጾታዊ ስምዒትን ብተቓራኒ ወይድማ ብተማሳሳሊ ጾታ ምምራኽ ርእስኻ ምኽኣል ብዘይ ናይ ካልኦት ሰባት ሓገዝ ርእስኻ ክኢልካ ምሕሳብን ምንቅስቓስን ማሕበራዊ ኣብ መንጎ ሰባት ወይድማ ጉጅለታት ዘሎ ርክብ ዝምልከት

122 122 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Social kontrol når nogen sanktioneres/straffes på baggrund af deres adfærd, som anses at være socialt uacceptabelt Spilleregler de aftaler en gruppe har indgået for opførsel i gruppen Straf når nogen udsættes for ubehagelig behandling som følge af en handling eller beskyldning Stress når kroppen fysisk og psykisk bliver anspændt som følge af farlige situationer eller store forventninger/ krav til præstationer Stresshåndtering det at forholde sig til og handle på en følelse af stress Symptom fysisk eller psykisk tegn på en bestemt sygdomstilstand Tillid at stole eller tro på nogen eller noget Traumatisering at være ufrivilligt fysisk og/eller psykisk påvirket af tidligere voldsomme begivenheder Traume når en voldsom begivenhed har fysisk og/ eller psykisk skadelig virkning på en person længe efter begivenheden - som et sår på sjælen Traumehåndtering det at forholde sig til og kunne handle på fysiske og psykiske følger af traumer Udfordring en situation som stiller store personlige, kreative eller intellektuelle krav til en person Værdier overordnede syn på verden og holdninger til livet som har særlig værdi for en person eller gruppe af mennesker, og som de forsøger at efterleve Valg det at bestemme sig for en ud af flere muligheder Øvelse at en eller flere personer følger nogle bestemte instrukser for at opnå en ny forståelse, viden eller følelse i kroppen ማሕበራዊ ቁጽጽር ሓደሰብ ማሕበረሰባዊ ቅቡልነት ዘይብሉ ባህሪ ብምርኣዩ እገዳ/መቕጻዕቲ ክግበረሉ እንከሎ ሕጊታት ናይቲ ጸወታ ብመሰረት ብጉጅለ ተቐባልነት ዘለዎም ባህሪታት ኣብ ውሽጢ ጉጅለ ዝግበሩ ስምምዓት መቕጻዕቲ ሓደ ሰብ ብዝውሰደሉ ስጉምቲ ወይድማ ብዝግበረሉ ክሲ ምኽንያት ምቾት ንዝኸልእ ኣተሓሕዛ ክቃላዕ እንከሎ ጭንቂ ሰውነት ብምኽንያት ሓደጋ ወይድማ ክሰርሖ ትጽቢት ዝግበረሉ ዓብዪ ስራሕ/ጠለብ ብኣካል ይኹን ብስነኣእምሮ ዘይርጉእ ምላሽ ክህብ እንከሎ ጭንቀት ምቁጽጻር ስምዒት ጭንቂ ብርጉእ ኣእምሮ ምቅላስ ምልክት ሕማም ናይ ገለ ሕማም ኣካላዊ ወይ ስነኣእምሮኣዊ ምልክት እምነት ኣብ ልዕሊ ዝኾነ ሰብ ወይ ዝኾነ ነገር እምነት ምሕዳር ብድንጋጸ ምህሳይ ከይፎተኻ ብከቢድ ሕሉፍ ኣካላዊ ከምኡድማ/ወይድማ ስነኣእምሮኣዊ ክስተታት ክትጽሎ እንከለኻ ድንጋጸ ኣዝዩ መጨነቒ ኣካላዊ ከምኡድማ/ወይድማ ስነኣእምሮኣዊ መጉዳእቲን ንነዊሕ ግዜ ዝጸንሕ ጽዕንቶን ከም ናይ ሓንጎል ቁስሊ ዝኣመሰለ ድንጋጸ ምቁጽጻር ንኣካላዊን ስነኣእምሮኣዊን ጽዕንቶታት ድንጋጸ ብርጉእ ኣእምሮ ምቅላስ ብድሆ ሓደ ሰብ ውልቃዊ ፈጠራኣዊ ወይድማ ናይ ብልሓት ኣካይዳ ክጥቀም ዝጠልብ ኩነታት ክብሪታት ውልቀ ሰብ ወይ ጉጅለ ዘኽብሮ ፍሉይ ክብሪ ዝሓዘ ሓፈሻዊ ንህወት ዝምልከቱ ናይ ዓለም ኣረኣእያታት ምርጫ ኣእምሮኻ ኣእሚንካ ካብ ብዙሓት ተኽእሎታት ሓደ ምምራጽ ዕዮ ሓደ ወይ ብዙሓት ሰባት እተወሰኑ መምርሒታት ብምኽታል ሓድሽ ግንዛበ ፍልጠት ወይድማ ናይ ሰውነት ንቕሓት ንምምጻእ ዝኸድዎ ከይዲ

123 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Ikoner til brug ved spilleregler, præsentation, følelser som illustrationer Adfærd Afspændning Angst, skræk el. frygt Bekymring Belønning Biologisk Budskab Deltagerbevis Dilemma Ensomhed Energizer Erfaringsudveksling

124 124 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Fysisk Fællesskab Gruppeforløb Identitet Identitetsudvikling / Forandring Ligebehandling / Ligestilling Livets træ Mistilid Norm / Normalitet Netværk Opdragelse Professionel hjælp

125 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL Psykisk Psykoedukation Påvirkning Resiliens Seksuel orientering Selvstændighed Socialt Social kontrol Spilleregler #&! Straf Stress Stresshåndtering

126 126 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Symptom Tillid Traume Traumatisering Traumehåndtering Udfordring Værdier Valg Øvelse

127 MINDSPRING FOR BØRN 9-14 ÅR MANUAL

128 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Telefon udsatte@drc.ngo MindSpring mindspring@drc.ngo mindspring-grupper.dk