Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning

Transkript

1 Moderniseringsstyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Analyse af den statslige og reguleringsordning mv. December 2016 Arbejdsgruppen om analyse af den statslige og reguleringsordningen mv.

2 Indhold Indledning 6 Kommissorium for arbejdsgruppe om en og reguleringsordningen mv. 6 Baggrund og formål 6 Indhold 7 Organisering 7 Tidsplan 8 Rapportens struktur 8 Sammenfatning 9 Sammenfatning af arbejdspapir 1: Reguleringsordningens formål og historiske udvikling 9 Udmøntninger fra reguleringsordningen 9 Sammenfatning af arbejdspapir 2: Lønudviklingen i den statslige og den private sektor 10 Metode til opgørelse af en 10 Valg af datagrundlag for så vidt angår sæsonkorrektion 10 Valg af basiskvartal 10 Sammenfatning af arbejdspapir 3: Reststigningen i den statslige sektor 10 Sammenfatning af arbejdspapir 4: Løn- og reststigningsskøn ved de statslige overenskomstforhandlinger 11 Skøn for en i den private sektor ved overenskomstindgåelse 11 Skøn for reststigningen ved overenskomstindgåelse 11 Konsekvenser ved skæve skøn 12 Sammenfatning af arbejdspapir 5: Reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en 12 Simulationer af en, Arbejdspapir 1: Reguleringsordningens formål og historiske udvikling 16 Løntilpasningen mellem den private og den statslige sektor historisk 16 Reguleringsordningen 16 Reguleringsordningens datagrundlag 18 Løn- og timebegreb 19 Sektorafgrænsning 20 Sektorkorrektion særligt beregnede stigningstakter 20 Udmøntninger fra reguleringsordningen 21 Korrektioner aftalt af parterne 22 Overenskomstelementer der ikke medregnes i udmøntningerne 23

3 Arbejdspapir 2: Lønudviklingen i den statslige og den private sektor 25 Data for opgørelse af en 25 Den indekserede 26 Valg af datagrundlag for så vidt angår sæsonkorrektion 26 Valg af basiskvartal 28 Lønudvikling fra 1. kvartal 1996 til 1. kvartal Lønudvikling fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal Lønudvikling fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Opsummering på en fra 1996 til Arbejdspapir 3: Reststigningen i den statslige sektor 32 Definition og beregning af reststigningen 32 Reststigningen i den statslige sektor, Reststigningen i den statslige sektor, Arbejdspapir 4: Løn- og reststigningsskøn ved de statslige overenskomst-forhandlinger 36 Indledning 36 Skøn for en i den private sektor, Skøn for reststigningen ved overenskomstindgåelse 37 Konsekvenser ved skæve skøn 38 Arbejdspapir 5: Reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en 41 Indledning 41 Lønudviklingen i forhold til reguleringsordningens opgørelsesperioder 42 Økonomien ved overenskomstindgåelse 42 Den forventede og faktiske i den statslige og private sektor, Den forventede ved indgåelsen af OK05 44 Den faktiske i forhold til den skønnede i OK05 44 Skønnede og faktiske udmøntninger fra reguleringsordningen i OK05 45 Opsummering, Den forventede og faktiske i den statslige og private sektor, Den forventede ved indgåelsen af OK08 47 Den faktiske i forhold til den skønnede i OK08 47 Skønnede og faktiske udmøntninger fra reguleringsordningen i OK08 47 Opsummering, Den forventede og faktiske i den statslige og private sektor, Den forventede ved indgåelsen af OK11 50 Den faktiske i forhold til den skønnede i OK11 50 Skønnede og faktiske udmøntninger fra reguleringsordningen i OK11 51 Opsummering,

4 Den forventede og faktiske i den statslige og private sektor, Den forventede ved indgåelsen af OK13 53 Den faktiske og i forhold til den skønnede i OK13 53 Skønnede og faktiske udmøntninger fra reguleringsordningen i OK13 53 Opsummering, Simulationer af en, Resultaterne af den simulerede 56 Opsummering på det simulerede forløb og reguleringsordningens virkning på tilpasningshastigheden 57 Bilag til arbejdspapir Bilag 1.1: Beregning af udmøntning fra reguleringsordningen 59 Bilag 1.2: Deflatering af udmøntning fra reguleringsordningen 60 Om deflatoren 60 Fiktivt eksempel 61 Bilag 2.2: Lønudviklingen i den statslige og den private sektor 62 Bilag 5.1: Skønnet og faktisk samt udmøntninger fra reguleringsordningen, OK05-OK13 63 Bilag 5.2: Reguleringsordningens virkemåde på tværs af OK-perioder 67 4

5 5

6 Indledning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af hensigtserklæringen i CFUforliget fra 2015 (pkt. V) af en fælles arbejdsgruppe mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen. Udgangspunktet er nedenstående kommissorium for gruppens arbejde. Rapporten belyser første del af kommissoriet: Reguleringsordningens formål og historik, udmøntninger, en i den statslige og private sektor, tekniske og statistiske problemstillinger og endelig en analyse af reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en. Arbejdsgruppen har foreløbig afholdt 13 møder i perioden april til december 2016 og har udarbejdet fem arbejdspapirer. I forlængelse af denne delrapport gennemfører arbejdsgruppen en analyse af den statslige reststignings sammensætning og udvikling. Kommissorium for arbejdsgruppe om en og reguleringsordningen mv. Baggrund og formål Der har siden 1984 været aftalt en reguleringsordning i den offentlige sektor, der har haft sin nuværende form siden Reguleringsordningen, der aftales fra overenskomstperiode til overenskomstperiode, har til formål at sikre parallelitet mellem en i den statslige og private sektor. I CFU-forliget fra OK15 indgik dels et privatlønsværn, dels en suspension af en evt. udmøntning fra reguleringsordningen i 2016 og endelig en hensigtserklæring, jf. boks 1: Boks 1 Hensigtserklæring i CFU-forliget Parterne er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i en mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem). Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende. Kilde: CFU-forliget, afsnit V. 6

7 Frem mod overenskomstforhandlingerne i 2018 er der behov for at opnå en fælles afklaring omkring de faktuelle aspekter vedrørende en og reguleringsordningen blandt aftaleparterne på det statslige forhandlingsområde. Udredningen skal medvirke til, at overenskomstforhandlingerne i 2018 gennemføres på et mere oplyst grundlag, hvor faktuelle forhold omkring den statslige lønregulering og reguleringsordningen afdækkes forud for overenskomstforhandlingerne. Der skal således skabes et fælles billede af fakta blandt aftaleparterne. På baggrund af ovenstående er aftaleparterne på det statslige forhandlingsområde enige om at gennemføre en fælles analyse af den statslige og reguleringsordningen. Indhold Analysen skal indeholde følgende elementer: En beskrivelse af reguleringsordningen, herunder formål og historik Udmøntninger fra reguleringsordningen i perioden En historisk opgørelse af en i den statslige og den private sektor, herunder anvendte opgørelsesmetoder samt reststigningens størrelse En udredning vedrørende eventuelle tekniske og statistiske problemstillinger ved den nuværende reguleringsordning, herunder lønskøn i forbindelse med overenskomstindgåelserne En analyse af reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en ved skiftende konjunkturer, herunder tilpasningshastighed i en I forlængelse af analysen af en og reguleringsordningen mv. gennemfører arbejdsgruppen en analyse af den statslige reststignings sammensætning og udvikling. Organisering Analysen gennemføres af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra CFU og Moderniseringsstyrelsen. Arbejdsgruppens medlemmer er: Moderniseringsstyrelsen: Peter Amstrup-Kappel, Louise Stibolt Westh, Frederik Søholm Jørgensen og Mark Olsen CFU: Michael Jespersen, Jan Limborg Madsen, Lenette Ahle Alder og Benn Gandløse Vestergaard Øvrige relevante aktører som eksempelvis Danmarks Statistik kan inddrages efter behov. 7

8 Tidsplan Analysen skal være afsluttet primo Analysens overordnede milepæle fremgår af tabel 1: Tabel 1 Tidsplan for analyse af den statslige og reguleringsordning mv. Tidspunkt April 2016 Maj 2016 Juni 2016 August 2016 September 2016 Primo 2017 Primo 2017 Milepæl Beskrivelse af reguleringsordningen, herunder formål og historik er gennemført Opgørelse af udmøntninger fra reguleringsordningen er gennemført Historisk opgørelse af en i den statslige og den private sektor, herunder anvendte opgørelsesmetoder er gennemført Udregning vedrørende eventuelle tekniske problemstillinger ved den nuværende reguleringsordning er gennemført Analyse af reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en ved skiftende konjunkturer er gennemført Delafrapportering Analyse af den statslige reststignings sammensætning og udvikling er gennemført Samlet afrapportering Rapportens struktur Arbejdsgruppen har udarbejdet fem arbejdspapirer med afsæt i kommissoriet, eksklusiv analysen af reststigningens sammensætning og udvikling. Arbejdspapirerne er samlet i denne rapport og sammenfattes nedenfor. Analysen af den statslige reststignings sammensætning og udvikling gennemføres i forlængelse af dette arbejde med en særskilt delafrapportering, forventeligt i 1. halvår Efter sammenfatningen følger arbejdsgruppens fem arbejdspapirer: Arbejdspapir 1: Reguleringsordningens formål og historiske udvikling Arbejdspapir 2: Lønudviklingen i den statslige og den private sektor Arbejdspapir 3: Reststigningen i den statslige sektor Arbejdspapir 4: Løn- og reststigningsskøn ved de statslige overenskomstforhandlinger Arbejdspapir 5: Reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en Herefter følger bilagene til arbejdspapirerne. 8

9 Sammenfatning Sammenfatning af arbejdspapir 1: Reguleringsordningens formål og historiske udvikling I den offentlige sektor har der siden 1984 været aftalt en reguleringsordning mellem den offentlige og den private. Reguleringsordningen aftales fra overenskomstperiode til overenskomstperiode, og har til formål at sikre parallelitet mellem en i den statslige og den private sektor. Reguleringsordningen er løbende blevet justeret i forhold til eksempelvis udmøntningsgraden og det statistiske grundlag, som en opgøres på baggrund af. Den nuværende reguleringsordning har bygget på det samme statistiske grundlag siden Den har fra 1987 til 2014 udmøntet 80 procent af forskellen mellem den private og statslige. Ved OK2015 blev reguleringsordningen aftalt videreført i en asymmetrisk form. Den opregulerer således lønnen med 80 pct. af forskellen på den private og statslige sektors, hvis den private sektor er steget mest. Hvis den statslige sektor er steget mest udmønter reguleringsordningen negativt med 100 pct. af forskellen. Denne ordning kaldes også privatlønsværnet. I grundlaget for reguleringsordningen tilstræber Danmarks Statistik ens opgørelsesmetoder, men der er dog visse forskelle, som er beskrevet i arbejdspapiret. Parterne har siden 2008 aftalt at anvende særligt beregnede stigningstakter fra Danmarks Statistik ved beregning af reguleringsordningen, for at tage højde for dels effekten af kommunalreformen og dels for at tage højde for forskelle imellem Danmark Statistiks afgrænsning af den statslige sektor og CFU s forhandlingsområde. Anvendelse af de særligt beregnede stigningstakter betyder, at der ikke kan forventes et fuldstændigt sammenfald mellem Danmarks Statistiks officielle statslige stigningstakter og de stigninger, som er indgået i beregningen af reguleringsordningen. Udmøntninger fra reguleringsordningen Udmøntningerne fra reguleringsordningen har varieret en del i perioden 1984 til I perioden 1984 til 2002 har reguleringsordningen udelukkende udmøntet positivt, mens der fra 2002 og frem har været tale om mindre positive eller negative udmøntninger. Parterne har i nogle situationer aftalt at neutralisere værdien af nogle konkrete forbedringer i beregningen af reguleringsordningen. Således er en del af den opgjorte udeladt i beregningen af reguleringsordningen. Det gælder eksempelvis i forhold til en særlig feriefridag i 2002 og lønkompensation for personalegoder i

10 Sammenfatning af arbejdspapir 2: Lønudviklingen i den statslige og den private sektor Opgørelserne af en i den statslige og private sektor viser, at en i de to sektorer har været nogenlunde parallel fra 1996 og frem til I 2008 opstår der en afstand mellem lønindeksene, og afstanden vokser frem til Fra 2011 til 2016 har en i den statslige sektor ligget lavere end i den private sektor, dog ikke nok til, at afstanden mellem det statslige og det private lønindeks samlet set er lukket. Metode til opgørelse af en Den historiske i den statslige sektor og den private sektor er i arbejdspapiret sammenlignet ved brug af indeksering. Ved indeksering gøres talserier sammenlignelige ved at man på et bestemt tidspunkt basiskvartalet gør dem lige store. Herved kan de relative ændringer i udviklingen sammenlignes i forhold til dette kvartal. Ved fremstilling af den historiske udvikling i den statslige sektor relativt til den private sektor ved indeksering, skal der træffes følgende to præsentations- og beregningstekniske valg: 1. Valg af datagrundlag for så vidt angår korrektion for sæsonudsving 2. Valg af basiskvartal som udgangspunkt for lønindeksene Valg af datagrundlag for så vidt angår sæsonkorrektion Arbejdsgruppen har i arbejdspapiret valgt at belyse en i den statslige sektor og den private sektor med afsæt i ikke sæsonkorrigerede tal. Man skal dog være opmærksom på, at billedet af en i de enkelte kvartaler kan være præget af sæsonudsving, og skal fortolkes derefter. Lønudviklingen fremstillet med sæsonkorrigerede tal fremgår af bilaget. Valg af basiskvartal Valget af basiskvartal bør bero på baggrund af den begivenhed eller det forhold, man ønsker at belyse effekten af. Ved at sætte basis til et givet kvartal elimineres beregningsteknisk den forskel i en, der ligger forud for dette kvartal. Lønindekset for den statslige sektor går tilbage til Der kan derfor tidligst laves sammenligninger mellem sektorerne fra 1996 og frem. I arbejdspapiret er en opgjort fra 1996 til 2016 (med basis i 1. kvartal 1996), fra 2008 til 2016 (med basis i 1. kvartal 2008) og fra 2011 til 2016 (med basis i 1. kvartal 2011). Sammenfatning af arbejdspapir 3: Reststigningen i den statslige sektor Reststigningen defineres som forskellen mellem den af Danmarks Statistik opgjorte statslige og de centralt aftalte lønstigninger, udmøntninger fra reguleringsordningen og privatlønsværnet samt puljemidler. 10

11 Reststigningen er et udtryk for, at der sker en ud over den centralt aftalte. Reststigningen består af lokal løndannelse, anciennitetsbaserede stigninger samt strukturelle faktorer. Der er pt. ikke kendskab til fordelingen af reststigningen på de forskellige elementer, men det indgår i arbejdsgruppens kommissorium, at det skal undersøges i anden fase af analysen. Skønnet for reststigningen indgår i beregningen af den forventede udmøntning fra reguleringsordningen ved indgåelse af et nyt overenskomstforlig. Reststigningen er en væsentlig faktor i forhold til rammens størrelse og udmøntningsprofil. I staten har reststigningen gennemsnitligt set været 0,8 pct. for 3. kvartal i perioden Dette dækker dog over væsentlige udsving fra kvartal til kvartal. Sammenfatning af arbejdspapir 4: Løn- og reststigningsskøn ved de statslige overenskomstforhandlinger Skøn for en i den private sektor ved overenskomstindgåelse Til brug for overenskomstforhandlingerne på det statslige forhandlingsområde anvendes et skøn for lønstigningerne i den private sektor for den aftalte overenskomstperiode. Der er med få undtagelser anvendt de lønskøn, der er udarbejdet i december-udgaven af Økonomisk Redegørelse i året forud for forhandlingerne. For perioden har de lønskøn, som er anvendt ved overenskomstforhandlingerne de fleste år været højere end de faktiske lønstigninger, der efterfølgende er opgjort for den private sektor. Navnlig i 2009 og 2010 har der været en stor forskel mellem de skønnede og faktiske lønstigninger, idet skønnene forud for OK08 blev udarbejdet før finanskrisen startede. Skønnene for OK11 og særligt OK13 lå tættere på de faktiske lønstigninger, end det var tilfældet ved OK08, men den private var fortsat overvurderet. Skøn for reststigningen ved overenskomstindgåelse I forbindelse med overenskomstforhandlingerne skønnes der desuden over reststigningen for den kommende overenskomstperiode. Skønnet for reststigningen indgår i den samlede økonomi ved overenskomstforhandlingerne og har været et centralt element i forhandlingerne. Skønnet for reststigningen er således med til at afgøre, hvor meget plads der er til generelle lønstigninger, puljemidler mv. Sammenhængen mellem skønnet ved overenskomstforhandlingen og det niveau, der historisk kan opgøres, er i bedste fald uklart. Skønnene har varieret en del mellem de forskellige overenskomstperioder siden Skønnet for reststigningen var størst ved OK05, hvor det udgjorde 1 pct. om året, og mindst ved OK08 og OK13, hvor skønnet i begge perioder udgjorde 0,5 pct. om året. 11

12 Konsekvenser ved skæve skøn Både skønnene for den private forud for overenskomstindgåelse samt skønnene for reststigningen har betydning for den samlede overenskomstøkonomi. Såfremt der aftales en reguleringsordning for perioden er de forskelligartede effekter af skæve løn- og reststigningsskøn: Et overvurderet skøn for den private medfører isoleret set negative udmøntninger fra reguleringsordningen. Et undervurderet skøn for den private medfører omvendt isoleret set positive udmøntninger fra reguleringsordningen. Et overvurderet skøn for reststigningen medfører isoleret set positive udmøntninger fra reguleringsordningen. Et undervurderet skøn for reststigningen medfører omvendt isoleret set negative udmøntninger fra reguleringsordningen. Både løn- og reststigningsskønnet kan være under- eller overvurderet i et givent år. De forskellige samlede effekter er opsummeret i arbejdspapiret. Det bemærkes, at det der i sidste ende har betydning for udmøntningen fra reguleringsordningen er den faktiske statslige og private. Størrelsen og profilen for de aftalte rammer på det statslige område kan afvige fra det samlede lønskøn eller profilen for lønskønnene, ligesom den faktiske statslige kan afvige fra det aftalte, idet reststigningen kan ligge på et andet niveau end det forudsatte. Sammenfatning af arbejdspapir 5: Reguleringsordningens evne til at sikre parallelitet i en Reguleringsordningens overordnede formål er at sikre parallelitet mellem den statslige og private. Hvad der præcist menes med parallelitet i en, og hvornår formålet er opfyldt, er ikke klart defineret. Det kan ikke forventes, at den statslige og den private over tid bevæger sig helt parallelt i matematisk forstand. Arbejdsgruppen har derfor valgt at undersøge paralleliteten i en, forstået som hvorvidt den statslige og den private har fulgtes ad. I arbejdspapir 5 undersøges en i den statslige og den private sektor samt reguleringsordningens virkning i OK05, OK08, OK11 og OK13. I de analyserede perioder er det en generel tendens, at der er aftalt statslige lønstigninger på baggrund af overvurderede skøn for den private og undervurderede reststigningsskøn. En simpel sammentælling for de analyserede perioder 12

13 viser, at skønnet for den private været 7,7 pct. point for højt, mens reststigningsskønnet har været godt 0,8 pct. point for lavt. I perioden udmøntede reguleringsordningen negativt, og bidrog dermed til en nedadgående tilpasning af den statslige i forhold til den private. I perioden har reguleringsordningen ikke udmøntet hele forskellen mellem de to er (i denne periode 80 pct. af forskellen). Desuden er reguleringsordningen konstrueret, så den udmønter året efter konstaterede forskelle erne imellem. Det har betydet, at forskelle i erne ikke med det samme og ikke fuldt ud er blevet udlignet af reguleringsordningen. Endeligt har analysen vist, at reguleringsordningens reelle gennemslag på den statslige i særlig høj grad afhænger af de skønnede og aftalte forhold omkring den statslige. Af aftalte forhold af større betydning kan det nævnes, at parterne i både 2011 og 2013 aftalte at neutralisere negative udmøntninger fra reguleringsordningen ved at aftale generelle lønstigninger, der modsvarede udmøntningerne. De analyserede perioder gennemgås nærmere i boks 1: 13

14 Boks 1 Lønudviklingen og reguleringsordningen i OK05-OK13 Lønudviklingen og reguleringsordningen i OK05 Samlet set er perioden et eksempel på en periode, hvor den statslige og private nogenlunde er fulgtes ad. Ved indgåelsen af OK05 blev både den private og reststigningen skønnet for højt. De høje lønskøn gav plads til højere aftalte generelle lønstigninger. Omvendt mindskede det høje skøn for reststigningen pladsen til generelle lønstigninger. Dermed udlignede de to skøn til en vis grad hinanden. Det betød, at der samlet blev aftalt generelle lønstigninger, som bidrog til, at den statslige og private fulgtes ad. Dertil kommer, at den faktiske statslige i 2005 var højere end den private, og i 2006 og 2007 var lavere. De modsatrettede forskelle medvirkede også til, at en fulgtes ad i de to sektorer. Lønudviklingen og reguleringsordningen i OK08 I perioden voksede den statslige mere end den private. Forklaringen på at lønningerne ikke fulgtes ad er blandt andet, at en i den private sektor blev markant lavere i 2009 og 2010 end skønnet ved OK-indgåelsen. Samtidig blev reststigningen i staten højere end skønnet. Kombinationen af høje private lønskøn og de lave reststigningsskøn gav plads til relativt høje generelle lønstigninger ved overenskomstindgåelsen. Det betød en faktisk statslig, der afveg en del fra den private. Forsinkelsen i udmøntningen af reguleringsordningen betød, at det opståede spænd mellem erne ikke blev mindsket med det samme. Dertil kommer, at reguleringsordningen kun udmønter 80 pct. af forskellen mellem den private og statslige. Det får særlig betydning, når der flere år i træk er store forskelle i en, som i 2009 og Reguleringsordningen kunne således ikke i den 3-årige periode påvirke en i staten i tilstrækkelig grad til at sikre, at lønningerne i den private og den statslige sektor fulgtes ad. Lønudviklingen og reguleringsordningen i OK11 Ved indgangen til OK11 var der opstået et spænd mellem den statstlige og private sektors. Da den opgjorte statslige kun var en smule mindre end den private i , bidrog OK11 kun i mindre grad til at indhente det opståede spænd. Det skyldes blandt andet, at der i 2011 blev aftalt generelle lønstigninger på 1,46 pct., således at den negative udmøntning fra reguleringsordningen i samme år blev udlignet. Reguleringsordningens mulighed for at udligne den forskel, der var opstået i 2010, blev dermed neutraliseret. Det har medvirket til at opretholde forskellen i de to sektorers lønindeks. I 2012 var en i den private sektor fortsat lavere end forventet, og den statslige sektors var igen højere end i den private sektor. Det efterlod et overhæng 1 til OK13-perioden med en negativ udmøntning fra reguleringsordningen på -0,82 pct. Lønudviklingen og reguleringsordningen i OK13 Ved indgangen til OK13 var der fortsat et spænd mellem den statslige og private sektors lønindeks. Lønudviklingen i den statslige sektor var mindre end i den private sektor, og der skete derfor en tilpasning i perioden, der betød, at spændet mellem de to lønindeks blev reduceret. Ligesom ved OK11 blev der aftalt, at den negative udmøntning fra reguleringsordningen i overenskomstperiodens første år skulle udlignes. Der blev således aftalt en generel lønstigning i 2013 på 0,82 pct., der modsvarede den negative udmøntning fra reguleringsordningen samme år på -0,82 pct. Derved blev reguleringsordningens mulighed for at justere en mellem de to sektorer igen neutraliseret af aftaleparterne. 1 Overhæng betegner den første udmøntning fra reguleringsordningen i en ny OK-periode. Denne beregnes på baggrund af opgørelser fra den foregående OK-perioder, hvorfor der er tale om et overhæng fra én OKperiode til den næste. 14

15 Simulationer af en, For at undersøge reguleringsordningens virkning ved det markante skift i konjunkturerne i 2008 og den efterfølgende periode, har arbejdsgruppen undersøgt, hvordan de statslige lønninger ville have udviklet sig i en simuleret virkelighed, hvor der ikke var aftalt nye lønstigninger efter OK08 det vil sige efter Derved bestemmes en fra 2010 alene af udmøntninger fra reguleringsordningen og den observerede reststigning. Der antages dermed, at parterne ikke havde aftalt at neutralisere den negative udmøntning fra reguleringsordningen i Med disse antagelser ville reguleringsordningen have bragt det statslige og det private lønindeks forholdsvist tæt sammen gennem en negativ statslig fra 2010 til I de efterfølgende år ville den statslige og private i grove træk have fulgtes ad i det simulerede forløb. Tilpasningshastigheden er således hurtigere i det simulerede forløb end den faktisk observerede tilpasningshastighed. 15

16 Arbejdspapir 1: Reguleringsordningens formål og historiske udvikling Løntilpasningen mellem den private og den statslige sektor historisk I den offentlige sektor har der siden 1984 været aftalt en tilpasningsmekanisme mellem den offentlige og private. Denne har haft sin nuværende form siden Denne tilpasningsmekanisme kaldes i det følgende for reguleringsordningen. Reguleringsordningen, der aftales fra overenskomstperiode til overenskomstperiode, har til formål at sikre parallelitet mellem en i den statslige og den private sektor. På det statslige område har der siden 1970'erne været tiltag, der har haft til formål at skabe parallelitet mellem den statslige og private. Fra 1976 blev de offentligt ansattes lønninger reguleret af dels dyrtidsreguleringen og dels af taktreguleringen. Dyrtidsreguleringen udløste et kronetillæg når stigningerne i forbrugerpriserne oversteg en vis størrelse. Taktreguleringsordningen udløste automatisk en lønstigning til de statsligt ansatte svarende til 50 pct. af den faktiske lønstigning i den private sektor. Procentandelen blev forhøjet til 75 pct. i 1979 og til 80 pct. i Reguleringsordningen Dyrtids- og taktreguleringen blev afskaffet ved lov i 1982 og blev efter overenskomstforhandlingerne i 1983 erstattet af en tilpasningsklausul, der i sin grundform er lig den reguleringsordning, der eksisterer i dag. Formålet med klausulen var at sikre en ligelig mellem den private og statslige sektor 3. Der er dog foretaget en række tekniske justeringer i løbet af årene, dels i forhold til udmøntningsgraden for ordningen og dels i forhold til det statistiske grundlag, som erne opgøres på. Tilpasningsklausulen udmøntede 2/3-dele af forskellen mellem den aftalte i den statslige sektor og den faktiske i den private sektor udvikling%20i%20loensystemet%20siden% aspx 3 Bilag 5.1. i cirkulære om lønjusteringsaftale 1. april

17 Den eventuelle lønglidning i den statslige sektor ud over de aftalte stigninger indgik således ikke i beregningsgrundlaget for ordningen. Lønudviklingen i den private sektor blev i opgjort på baggrund Dansk Arbejdsgiverforenings arbejderlønstatistik 4. Fra 1985 blev en for funktionærer også inddraget i opgørelsen, ligeledes baseret på statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening 5. I 1987 blev udmøntningen fra reguleringsordningen forhøjet til 80 pct. af forskellen mellem den statslige og private, dog fortsat med udgangspunkt i de aftalte lønstigninger på det statslige område. I 1991 indførtes en modregning for den såkaldte reststigning i den statslige sektor. Reststigningen blev beregnet ved at opgøre den gennemsnitlige forskel mellem overenskomstresultatet og udviklingen i gennemsnitslønnen for de seneste 5 år. Statistikgrundlaget var Danmarks Statistiks årlige lønstatistik for statsansatte. I 1995 blev statistikgrundlaget for opgørelsen af en i den private sektor ændret, således at den nu baseredes på Danmark Statistiks summariske brancheindeks 6. I 1999 indførtes en 'ren' statistikmodel, idet Danmarks Statistiks konjunkturstatistik nu kunne anvendes som opgørelsesgrundlag for en i både den statslige og private sektor. Ved de efterfølgende overenskomstindgåelser frem til OK2015 blev reguleringsordningen aftalt videreført i stort set uændret form. Ved OK2015 blev reguleringsordningen aftalt videreført i en asymmetrisk form. Den opregulerer således lønnen med 80 pct. af forskellen på den private og statslige sektors, hvis den private sektor er steget mest. Hvis den statslige sektor er steget mest udmønter reguleringsordningen negativt med 100 pct. af forskellen. Denne ordning kaldes også privatlønsværnet. 4 Bilag 5.1. i cirkulære om lønjusteringsaftale 1. april Bilag 5 i cirkulære om lønjusteringsaftale 1. april Bilag 1d i cirkulære om lønjusteringsaftalen fra 1. april

18 Tabel 1 Løntilpasning mellem den private og statslige sektor Tidspunkt Tiltag Dyrtids- og taktregulering 1982 Tilpasningsklausul indføres. Ordningen udligner 2/3 af forskellen mellem den aftalte i staten og den faktiske i den private sektor 1987 Udmøntning forhøjes til 80 pct Modregning for reststigning i staten 1995 Privat statistikgrundlag lig Danmarks Statistiks summariske indeks 1999 Indførsel af ren statistikmodel. Grundlag lig Danmarks Statistiks konjunkturstatistik 2015 Privatlønsværnet indføres. Asymmetrisk udmøntning Jf. OK15-forliget vil privatlønsværnet modvirke, at statens vil ligge højere i aftaleperioden end en i den private sektor. Ved OK15 blev det samtidig aftalt, at en eventuel positiv udmøntning fra reguleringsordningen skulle suspenderes i Endelig blev det aftalt, at privatlønsværnet kan udmønte pr. 1. april 2016, 1. april 2017 og 1. december Reguleringsordningens datagrundlag Reguleringsordningen i den statslige sektor beregnes på baggrund af Danmark Statistiks konjunkturstatistik ud fra forskellen mellem de opgjorte årslønstigninger i hhv. den private og statslige sektor for august måned. Disse stigningstakter er bl.a. valgt, da de er offentligt tilgængelige, udarbejdet af en uafhængig statistikproducent og sammenlignelige på tværs af sektorerne Den konkrete metode til beregningen af udmøntningen fra reguleringsordningen for OK15 er beskrevet i bilag 1.1, boks A. Et specifikt element i beregningen, deflatoren, er beskrevet særskilt i bilag

19 Løn- og timebegreb Løn- og timebegreberne er ens for den private og den offentlige sektor. 7 Boks 1 Lønbegreb Lønbegrebet er fortjenesten i alt inklusive såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, gene- og overtidsbetaling, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger. Den samlede fortjeneste sættes i princippet i forhold til de præsterede timer. Timebegreb Den samlede fortjeneste sættes i princippet i forhold til de præsterede timer. Mulighederne for dette er forskellige for hhv. månedslønnede og timelønnede. For timelønnede tages der udgangspunkt i timeregnskabet. For månedslønnede tages der udgangspunkt i den aftalte arbejdstid. For de månedslønnede divideres dermed med de samlede betalte timer, på trods af, at lønindeksene principielt måler en pr. præsteret time, hvor betalt fravær bør fratrækkes 8 Andet betalt fravær som fx sygefravær eller barselsorlov indregnes ikke i indekset. Det bemærkes at fordelingen af hhv. timelønnede og månedslønnede er forskellig i sektorerne. Danmarks Statistik tilstræber, at opgørelsesmetoden for stigningstakterne er ens i begge sektorer. Der er dog visse forskelle, og de vigtigste af disse er: Data fra den statslige sektor indsamles primært i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen, via system-til-systemløsninger. Indsamlingen af data til indekset for virksomheder og organisationer er mere differentieret, idet der både er flere kilder og flere indsamlingsmetoder Der er væsentlige forskelle i udarbejdelsesprocessen for den statslige sektor på den ene side og virksomheder og organisationer på den anden. Den statslige stigning beregnes stort set i et hug på baggrund af en totalpopulation, mens stigning for virksomheder og organisationer beregnes på baggrund af en stikprøve, som herefter i flere omgange opregnes til den samlede stigningstakt for virksomheder og organisationer. De opgjorte stigningstakter omsættes efterfølgende til indeks, pt. med udgangspunkt i 1. kvartal Indeksene for virksomheder og organisationer offentliggøres såvel sæsonkorrigerede, som ikke-sæsonkorrigerede 9. Indeks for den statslige sektor sæsonkorrigeres ikke. 7 og 8. I forbindelse med indførelsen af de 5 særlige feriefridage blev det præsterede timeantal dog nedskrevet med 0,44 pct. pr. dag, svarende til en stigning i lønnen pr. præsteret time. Denne lønstigning blev indregnet på det tidspunkt, hvor retten til den ekstra feriedag blev opnået, og ikke på det tidspunkt, hvor den faktisk blev afholdt. 9 De kvartalsvise årsstigningstakter, som også anvendes i beregningen af reguleringsordningerne, offentliggøres udelukkende ikke-sæsonkorrigeret. 19

20 I beregningen af reguleringsordningen anvendes imidlertid den målte årsstigningstakt (dog jf. afsnittet om sektorkorrektion nedenfor), hvorfor sæsonkorrektion ikke har nogen betydning i forbindelse hermed. Sektorafgrænsning Såvel afgrænsningen af den statslige som den private sektor har varieret over tid. De største af disse ændringer har Danmarks Statistik taget højde for ved at udregne alternative stigningstakter. Eksempelvis overgik Post Danmark i 2002 fra at være statsligt ejet selskab til at være et privat ejet selskab. Ligeledes medførte Strukturreformen en ændring i opgavefordelingen mellem de offentlige sektorer. Derfor blev der i udmøntningerne pr. 1. april 2008 og 1. april 2009 anvendt alternativt beregnede stigningstakter, hvor effekten af kommunalreformen blev elimineret. Det vil sige, at der blev korrigeret for personale overført fra kommuner og amter til staten i forbindelse med kommunalreformen, herunder gymnasierne. Danmarks Statistik korrigerer ikke for de mindre forskydninger i personalesammensætningen der løbende sker i såvel den private sektor og i staten. Sektorkorrektion særligt beregnede stigningstakter Siden udmøntningen pr. 1. april 2008 har parterne aftalt at anvende særligt beregnede lønstigningstakter for staten fra Danmarks Statistik. Dette skyldes, at sektorafgrænsningen for Danmarks Statistiks opgørelse af en i staten ikke fuldstændigt svarer overens med det statslige forhandlingsområde. I perioden har Danmarks Statistik lavet et særudtræk, der har korrigeret for, at frie grundskoler og efterskoler samt folkekirken i den officielle statistik for en henregnes til den private sektor. I 2013 ændrede Danmark Statistik sektorafgræsningen til at følge Nationalregnskabet, hvorved bl.a. DSB, Statens Serum Institut, Naviar samt en række styrelser, der er en del af det statslige forhandlingsområde, ikke længere blev henregnet til den statslige sektor. Omvendt blev Danmarks Radio og A-kasser, der ikke er en del af det statslige forhandlingsområde, lagt ind i det statslige lønindeks. Fra 2013 har særkørslen derfor indebåret en opgørelse, hvor Danmarks Radio og A-kasserne fjernes fra det statslige område, mens DSB, Statens Serum Institut, Naviair mv. bliver tilført. Særkørslerne fra Danmarks Statistik medfører i de fleste tilfælde en mindre korrektion af den opgjorte for den statslige sektor, jf. tabel 2. 20

21 Tabel 2 Statslige lønstigninger i hhv. offentliggjorte statistikker og særkørsler Udmøntningstidspunkt Offentliggjort lønstigning Lønstigning jf. særkørsel Korrektion 1. april ,4 3,5* 0,1 1. april ,9-0,1 1. april ,8 4,6-0,2 1. april ,1 3,1 0,0 1. april ,7 0, april ,1 0,1 1. april ,9 1 0,1 1. april ,8 0,8 0,0 1. april 2016 (suspenderet) 0,8 0,9 0,1 Anm.: *Til udmøntning pr. 1. april 2008 blev der foretaget yderligere særkørsel, det såkaldte Alternative indeks, for at ekskludere de ansatte i SKAT, som pr. 1. november 2005 overgik til ansættelse i staten. Kilde: Danmarks Statistik, ILON7, ILON25 og særkørsler. Udmøntninger fra reguleringsordningen Tabel 3 nedenfor viser de samlede udmøntninger fra 1984 til Som det ses af tabellen har udmøntningerne varieret en del over tid. I perioden 1984 til 2002 har reguleringsordningen udelukkende udmøntet positivt, mens der fra 2002 og frem har været tale om mindre positive eller negative udmøntninger. Tabel 3 Udmøntninger fra reguleringsordningen, År Udmøntning (inkl. evt. "forlodsfinansiering") ,23 % ,39 % ,56 % ,30 % ,07 % ,63 % ,39 % ,16 % ,36 % ,58 % ,50 % ,47 % ,17 % ,10 % ,08 % 21

22 Udmøntninger fra reguleringsordningen, (fortsat) ,35 % ,26 % ,08 % ,09 % ,06 % ,18 % ,54 % ,56 % ,10 % ,44 % ,03 % ,14 % ,46 % ,36 % ,82 % ,39 % ,23 % Anm.: Opgørelsen indeholder både de dele af udmøntningerne, der er anvendt til generelle lønstigninger, og de dele der er anvendt til andre formål. Udmøntningernes anvendelse aftales af parterne. Størstedelen af udmøntningerne er gennem årene blevet anvendt til generelle lønforbedringer, men dele er også blevet anvendt til forskellige andre formål ("forlodsfinansiering"). I perioden fra 1998 til og med 2004 er der anvendt i alt 2,76 pct. til andre formål. Siden OK1995 har det været aftalt, at en forhøjelse af ATP-bidraget i aftaleperioden, der ikke er kendt ved overenskomstindgåelsen, fratrækkes i udmøntningen fra reguleringsordningen, såfremt denne er positiv. Dette har dog aldrig været aktuelt. Korrektioner aftalt af parterne Parterne har i en række tilfælde været enige om at neutralisere værdien af nogle konkrete forbedringer i beregningen af udmøntningen fra reguleringsordningen, jf. tabel 4. 22

23 Tabel 4 Overenskomstforbedringer der er neutraliseret i udmøntninger fra reguleringsordningen Udmøntningstidspunkt Overenskomstelement Neutralisering 1. april 2002 Særlige feriefridage 0,20 pct. 1. april april 2009 Midler fra 3-partsaftalen (seniorordninger og voksenelev) Lønkompensation for personalegoder i den private sektor 0,0 pct. 0,20 pct. 1. april 2014 Kompensation for 60-årsreglens bortfald 0,10 pct. 1. april 2015 Kompensation for 60-årsreglens bortfald 0,06 pct. Som eksempel blev der i OK2008 korrigeret for at den lønstigning på 0,2 pct., der blev givet som kompensation for, at ansatte i den private sektor har større adgang til personalegoder, ellers ville blive opfanget af reguleringsordningen. Danmarks Statistik medregner ikke personalegoder i deres opgørelse af en, og disse indgår derfor ikke i hverken det private eller statslige lønindeks. Det blev derfor aftalt, at effekten af lønforhøjelsen på 0,2 pct. skulle neutraliseres i udmøntningen fra reguleringsordningen. Neutraliseringen blev foretaget ved tilsvarende at "hæve" den private sektors med 0,2 pct. ved beregningen af det følgende års udmøntning fra reguleringsordningen. Overenskomstelementer der ikke medregnes i udmøntningerne Visse aftalte overenskomstelementer indgår som udgangspunkt ikke i Danmarks Statistiks timelønsbegreb jf. ovenfor og medregnes derfor ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af en, og derfor heller ikke i beregningen af udmøntningen fra reguleringsordningen. Dette gælder eksempelvis aftaler om øget betalt frihed, dog med undtagelse af indførelsen af de fem særlige feriefridage, jf. fodnote 7 ovenfor. Ved OK2015 blev der eksempelvis aftalt en uges ekstra barsel til fædre, som ikke påvirkede Danmarks Statistiks opgørelse af timelønnen. I beregningen af udmøntningen fra reguleringsordningen indregnes effekten af denne overenskomstforbedring derfor ikke. Eksempler på sådanne overenskomstforbedringer i den statslige sektor fremgår af tabel 5 nedenfor. 23

24 Tabel 5 Overenskomstelementer aftalt i staten der ikke påvirker den målte i Danmarks Statistik Overenskomst OK05 OK08 OK15 Overenskomstelement Omsorgsdage Løn i forbindelse med hospitalsindlæggelse med syge børn Barns 2. sygedag Barsel (6+6+6) Forældreorlov med løn - 1 uge ekstra til faderen Såfremt der aftales et ændret omfang af betalt frihed i den private sektor indregnes dette tilsvarende ikke i reguleringsordningen. Eksempler på sådanne overenskomstforbedringer i den private sektor fremgår af tabel 6 nedenfor. Tabel 6 Overenskomstelementer på det private område der ikke påvirker den målte i Danmarks Statistik Overenskomst Overenskomstelement 2007 Forældreorlov plus 3 uger 2010 Fratrædelsesgodtgørelse Forældreorlov plus 2 uger 2012 Karenskravet til løn under sygdom nedsættes fra 9 til 6 måneder 2014 Forældreorlov udvides med 2 uger 24

25 Arbejdspapir 2: Lønudviklingen i den statslige og den private sektor Data for opgørelse af en Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for hhv. den private sektor (kaldet lønindeks for virksomheder og organisationer), staten, kommunerne og regionerne. Indeksene refererer til den midterste måned i kvartalet (februar, maj, august, november), og beregnes overordnet som den gennemsnitlige løn pr. præsteret time sat i forhold til den gennemsnitlige løn pr. præsteret time kvartalet før. Årsstigningstakterne, som Danmarks Statistik offentliggør særskilt, beregnes herefter som produktet af fire kvartalsvise stigningstakter. Indekset udkommer ca. 3 måneder efter udløb af det kvartal, det omfatter. Danmarks Statistiks lønindeks for den statslige sektor kan føres tilbage til 1996, mens der med varierende populationsafgrænsninger og brancheinddelinger har eksisteret data for det private område siden Lønudviklingen i den private og den statslige sektor svinger fra kvartal til kvartal, jf. figur 1, der viser de årlige lønstigningstakter på kvartaler i sektorerne. Variationerne i den statslige sektor afspejler i høj grad profilen af de aftalte lønstigninger i overenskomsterne, herunder udmøntninger fra reguleringsordningen. Det bemærkes, at udmøntningen fra reguleringsordningen beregnes på baggrund af særligt beregnede lønstigningstakter for den statslige sektor, jf. arbejdspapir 1 om reguleringsordningens formål og historiske udvikling. Figur 1 Årlige lønstigningstakter i den private og statslige sektor, Pct. å/å Pct. å/å Privat sektor Statslig sektor Kilde: Danmarks Statistik ( ILON3X og ILON15 (privat sektor) samt ILON7X og ILON25 (statslig sektor). 25

26 Den indekserede Den historiske i den statslige sektor og den private sektor kan sammenlignes ved brug af indeksering. Herved gøres talserier sammenlignelige ved at man på et bestemt tidspunkt basiskvartalet gør dem lige store. Basiskvartalet sættes lig 100 ( indeks 100 ). Herved kan de relative ændringer i udviklingen sammenlignes i forhold til dette kvartal. Ved fremstilling af den historiske udvikling i den statslige sektor relativt til den private sektor ved indeksering, skal der træffes følgende to præsentations- og beregningstekniske valg: 1. Valg af datagrundlag for så vidt angår korrektion for sæsonudsving 2. Valg af basiskvartal som udgangspunkt for lønindeksene De to metodevalg behandles nedenfor. Valg af datagrundlag for så vidt angår sæsonkorrektion Lønudviklingen i den private sektor bærer af forskellige årsager præg af sæsonudsving, hvilket betyder, at lønningerne i den private sektor ikke udvikler sig med samme takt hen over året, jf. figur 2. Figur 2 Lønudviklingen i den private sektor, (1. kvt. 2008=100) Indeks (2008=100) Indeks (2008=100) Privat (ikke sæsonkorrigeret) Privat (sæsonkorrigeret) Kilde: Danmarks Statistik ( ILON12, ILON9 og egne beregninger. Sæsonvariationen betyder blandt andet, at en i den private sektor konsekvent er højere i 2. kvartal end i de øvrige kvartaler. En del af dette mønster skyldes, at der grundet flere helligdage i maj optræder færre timelønnede i statistikken for denne periode. Omvendt optræder der grundet ferieperiode færre månedslønnede i statistikken for 3. kvartal (august måned). Da de timelønnede har en løn, der ligger under gennemsnittet, og de månedslønnede omvendt har en løn, der ligger over gennemsnittet, bevirker dette mønster, at en i 26

27 2. kvt. fremstår særligt høj i forhold til de øvrige kvartaler. Samtidig falder de overenskomstbestemte lønreguleringer også typisk i 2. kvartal i den private sektor. For at korrigere tidsserien for sæsonvariationen udarbejder Danmarks Statistik sæsonkorrigerede indeks for den private sektor, jf. også figur 2. Der er også udsving i den statslige sektors, jf. figur 3. De har dog ikke samme stabile sæsonmønster som i den private sektor og er mindre udtalte end udsvingene i den private sektor. Udsvingene skyldes primært profilen i overenskomsterne og udmøntningen fra reguleringsordningen. Danmarks Statistik udarbejder ikke et sæsonkorrigeret indeks for den statslige sektor. Figur 3 Lønudviklingen i den statslige sektor, (1. kvt. 2008=100) Indeks (2008=100) Indeks (2008=100) Stat Kilde: Danmarks Statistik ( ILON22, ILON9 og egne beregninger. Ved sammenligning af en i den statslige og den private sektor bør der principielt tages højde for sæsonmønstre i de respektive er. I sæsonkorrektionen af en i den private sektor korrigeres der imidlertid både for forhold, der kan betragtes som sæsonudsving jf. ovenfor samt forhold, der kan henføres til aftalte lønstigninger i sektoren. Der kan ikke skelnes mellem disse elementer i Danmarks Statistiks sæsonkorrektion. Det bemærkes dog, at de årsstigningstakter, der kan beregnes på baggrund af hhv. det sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede indeks, kun afviger marginalt fra hinanden. Arbejdsgruppen har i forbindelse med fremstillingen af en i dette arbejde valgt at tage udgangspunkt i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Man skal derfor være opmærksom på, at billedet af en i de enkelte kvartaler kan være præget af sæsonudsving, og skal fortolkes derefter. Lønudviklingen er fremstillet med sæsonkorrigerede private lønindeks i bilag

28 Valg af basiskvartal Man kan i princippet vælge et hvilket som helst kvartal som basiskvartal, og afhængigt af dette valg vil man få et forskelligt billede af en. Den faktiske, der er foregået fra et kvartal til et andet kvartal i perioden er dog uafhængigt af valget af basiskvartal. Valget af basiskvartal bør bero på baggrund af den begivenhed eller det forhold, man ønsker at belyse effekten af. Ved at sætte basis til et givet kvartal elimineres beregningsteknisk den forskel i en der ligger forud for dette, hvilket vanskeliggør en aflæsning af en i den periode. Lønudviklingen der belyses i dette papir er derfor alene den udvikling, der er forekommet siden basiskvartalet. I den private sektor er der som nævnt data tilbage til 1974, mens lønindekset for den statslige sektor går tilbage til Der kan derfor tidligst laves sammenligninger mellem sektorerne fra 1996 og frem. 10 Nedenfor er en i den statslige og den private sektor illustreret med valg af basis i 1. kvartal 1996, 1. kvartal 2008 og 1. kvartal Lønudvikling fra 1. kvartal 1996 til 1. kvartal 2016 Hvis den statslige og den private sammenlignes med udgangspunkt i 1. kvartal 1996 kan den akkumulerede udvikling i hele den efterfølgende periode sammenlignes. Figur 4 viser, at de to sektorers lønindeks har udviklet sig stort set parallelt fra udgangspunktet i 1996 frem til 2008, hvorefter der opstår en forskel, idet indekset for den statslige vokser mere end indekset for den private. 10 I 2005 blev der lavet en omlægning af statistikkerne der medførte, at de eksisterende indeksserier blev lukket, og der blev oprettet nye indeks over en fra 2005 og frem. Danmarks Statistik har dog foretaget tilbageregning af en til 1996 på baggrund af den nye statistik. Det er derfor muligt at danne en indeksserie fra 1996 og frem til nu. Ud fra denne indeksserie kan der omregnes til det basiskvartal, man ønsker at anvende. 28

29 Figur 4 Lønudviklingen i den private og statslige sektor, (1. kvt. 1996=100) Indeks (1996=100) Indeks (1996=100) Privat (ikke sæsonkorrigeret) Stat Kilde: Danmarks Statistik ( ILON12, ILON22, ILON9 og egne beregninger. I perioden fra 1. kvartal 1996 til 1. kvartal 2016 er gennemsnitslønningerne i den private sektor steget med knap 82 pct., mens den statslige har været godt 83 pct. 11 Figur A i bilag 2.2 viser en i den statslige sektor sammenholdt med en sæsonkorrigeret for den private sektor med basis 1. kvartal Lønudvikling fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2016 Lønudviklingen i den statslige og private sektor har været stort set parallel fra 1996 og frem til 2008, hvorefter der opstår et spænd mellem kurverne, jf. figur 4 ovenfor. Lønudviklingen fra 2008 og frem er baggrunden for den hensigtserklæring, der blev aftalt i CFU-forliget ved OK Ved at sætte basis til 1. kvartal 2008 ses den akkumulerede i den private og den statslige sektor fra dette tidspunkt, jf. figur Med basiskvartal 1996 er indeksværdien for den statslige sektor eksempelvis 183,1 i 1. kvartal Dermed er den procentvise stigning fra 1. kvartal 1996 til 1. kvartal ,1 pct. Det bemærkes, at det er vanskeligere at sammenligne ændringen i mellemliggende perioder som eksempelvis 2005 til 2010 på baggrund af indeksværdierne. Ændringen i indeksværdierne vil være en ændring i procentpoint, og altså ikke en procentvis stigning i perioden. Her vil det være nødvendigt at beregne en procentuel forskel mellem de to givne indeksværdier. Denne beregning vil som nævnt ovenfor give samme resultat, uanset hvilket basisår der vælges. 12 Se kommissorium for analyse af en og reguleringsordningen mv. 29