update Vi lever længere og længere er din pension gearet til det? Investor Information om Puljeinvest 3. kvartal 2018

Transkript

1 update Investor 3. kvartal Information om Puljeinvest Vi lever længere og længere er din pension gearet til det? Chefstrateg Tine Choi: Aktierne kan stige trods handelskrig Afkastene i Puljeinvest 2. kvartal

2 Selskaberne nyder godt af stærke arbejdsmarkeder med høj beskæftigelse, der understøtter forbruget. Indhold Side 2: Derfor forventer vi stigende aktiekurser Side 5: Vi lever længere og længere Side 7: Kun hver femte tjekker pension regelmæssigt Side 8: Når du sammenligner dit personlige afkast Side 9: Bankvalg afkast og puljefordeling Side 11: Selvvalg afkast i puljer Side 13: Puljernes formuefordeling Side 1419: Regler og retningslinjer for deltagelse i Puljeinvest Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Udgiver Bank Holmens Kanal København K Telefon Redaktion Ansvarshavende: Esben Sylvest Redaktionen afsluttet den 10. juli. 2 Derfor forventer vi stigende aktiekurser og Kina blussede op med nye trusler og varsler om toldsatser på varer, som de to lande importerer fra hinanden og også Europa er for alvor Banks chefstrateg, Tine Choi, gør status for de finansielle markeder og vurderer fremtidsudsigterne set med investorøjne. har været et splittet år som investor. Den globale økonomiske vækst er solid, og virksomhedernes indtjening skyder i vejret, men alligevel har vi af forskellige årsager oplevet længere perioder med store udsving på aktiemarkedet. Lad os tage det sure først, før vi fokuserer på det søde. De seneste måneder har det blandt andet været regeringsdannelsen i Italien og handelskonflikten mellem især USA og Kina, der har udløst bølgegang på aktiemarkedet. I Italien skabte dannelsen af en ny regering stor nervøsitet på de finansielle markeder, da de to regeringspartier Femstjernebevægelsen og Lega har et negativt syn på euroen og EU. For investorerne er skrækscenariet, at italienerne trækker sig fra eurosamarbejdet, da det vil ryste fundamentet i møntunionen. Efter vores vurdering er der imidlertid intet, der i øjeblikket tyder på et Italexit. Giganternes handelskrig Knap havde den værste markedsuro lagt sig ovenpå den italienske regeringsdannelse, før handelskonflikten mellem USA Selv om vi har bevæget os ind i den sene fase af det økonomiske opsving, kan det efter vores vurdering fortsætte op imod et par år endnu og kaste yderligere attraktive afkast af sig på aktiemarkedet. blevet indrullet i handelskrigen med USA med gensidige toldsatser på varer. Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at amerikanske virksomheder er udsat for uretfærdige handelsvilkår i forhold til Kina og andre lande, og at det koster amerikanske arbejdspladser. Derfor vil han beskytte de hjemlige virksomheder ved at indføre told på en række importerede varer. Får vi en barsk og langvarig handelskrig mellem verdens største økonomier, vil det være negativt for den globale vækst og ramme virksomhedernes indtjening og dermed også aktiekurserne. Derfor er handelskonflikten mellem USA på den ene side og Kina, Europa og andre lande på den anden side absolut ikke investorernes kop te. Aktier overskygger obligationer Men trods den politiske og geopolitiske usikkerhed har vi en lidt højere andel af aktier i vores porteføljer, end vi forventer at have på lang sigt. Modsat har vi en lidt lavere andel af obligationer. Vores vurdering er, at aktier i øjeblikket har et mere attraktivt afkastpotentiale end obligationer. Helt overordnet vurderer vi fortsat, at selskabernes indtjeningsudsigter ser stærke ud og i sidste ende er det stigende indtjening, der danner grobund for højere markedsværdier på selskaberne og dermed højere aktiekurser. Selskaberne nyder blandt andet godt af stærke arbejdsmarkeder med høj beskæftigelse, der understøtter forbruget og dermed efterspørgslen efter varer og serviceydelser. Tilsvarende ligger investeringsaktiviteten i virksomhederne på et højt niveau og understøtter efterspørgslen. Alt i alt forventer vi derfor pæne afkast fra globale aktier i niveauet 1012 pct. i løbet af de kommende 12 måneder. Men det er naturligvis som altid forbundet med stor usikkerhed, og det endelige afkast opgjort i danske kroner vil også afhænge af, hvordan kronekursen udvikler sig i forhold til andre valutaer. Mens vi har positive forventninger til aktiemarkedet, har vi beskedne forventninger til afkastet fra obligationer. Renterne er fortsat Tine Choi, Banks chefstrateg meget lave dvs. at obligationer giver begrænsede løbende rentebetalinger og samtidig forventer vi stigende renter i Europa og USA, som vil medføre kursfald på obligationer. Alligevel udgør obligationer et vigtigt element i vores porteføljer, da de bidrager til at sprede risikoen og typisk øger stabiliteten i afkastet. Vi forventer stigende renter i Europa og USA, som vil medføre kursfald på obligationer. Hvornår slutter opsvinget? Selv om vi forventer stigende aktiekurser, begynder vi dog at kunne skimte enden på det økonomiske opsving, vi befinder os i og har nydt godt af som investorer. I USA har det økonomiske opsving bevæget sig ind i sit 10. år (se grafikken på næste side), og det er det anden længste opsving siden Anden Verdenskrig. Kursen er dermed sat mod en ny rekord, og det gør i sig selv mange investorer opmærksomme på og nervøse for at enden muligvis nærmer sig. Blandt mange investorer ser vi derfor også en stigende nervøsitet for, hvornår vi får den næste økonomiske recession, der kan ramme 3

3 Vi lever længere og længere er din pension gearet til det? Donald Trumps handelskrig har stjålet meget opmærksomhed og udløst uro på de finansielle markeder i. Vi lever længere, og det har betydning for, hvordan vi sparer op til tilværelsen som pensionister. aktiekurserne negativt. Historisk set er aktiemarkedet i gennemsnit toppet, omkring seks måneder før de økonomiske konjunkturer vender. Vi vurderer dog, at det er for tidligt at sælge ud af aktier af frygt for en forestående økonomisk nedtur og faldende aktiekurser. Vi befinder Som investor må man dog indstille sig på fortsatte udsving på de finansielle markeder. Den globale handelskonflikt kan udløse nye bølger af nervøsitet, og andre usikkerhedsfaktorer kan fx være stigende renter og udviklingen i forskellige økonomiske nøgletal. os nu i den sene fase af det økonomiske opsving, hvor accelerationen i væksten aftager men selv om vi har bevæget os ind i den sene fase af opsvinget, kan det efter vores vurdering fortsætte op imod et par år endnu og kaste yderligere attraktive afkast af sig på aktiemarkedet. Hvis de seneste års udvikling i den forventede levealder fortsætter gen nem det 21. århundrede, kan mere end halvdelen af de nyfødte i forvente at blive over 90 år, mens 16 procent af dem kan forvente at blive 100 år ifølge Danica Pension. De årgange, der er på vej ud på arbejds markedet i dag, vil også opleve en hø jere levealder end deres forældre. Det har betydning for både vores arbejds liv og vores pensionisttilværelse. Planlægning er afgørende Jo ældre vi kan se frem til at blive, desto længere ud i fremtiden skal vi planlægge. 69 procent af os mener da også, at vi tænker langsigtet, når vi planlægger vores økonomi. Og jo nærmere vi kommer pensionsalderen, jo flere af os begynder at se længere frem økonomisk. Blandt personer over 50 år er det omkring 80 procent, der mener, de tænker langsigtet, mens det kun er 60 procent af dem under 50 år, der gør det. Det afspejler også, at det er i den aldersgruppe, mange begynder at interessere sig for deres pensionsopsparing, og hvordan de skal indrette økonomien, efter de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarke det. Jo tidligere man begynder at for holde sig til sin økonomi, desto bedre muligheder er der for at indrette den på en måde, der sikrer et godt økono misk fundament. Det gælder især for ens pensionisttilværelse. Planlægning kan være en særlig udfordring for dem, der står over for at skulle på pension inden for de kommende 7 af de 1835årige forventer at gå på pension, før de er 70 år, men de har først udsigt til folkepension, når de er over 72 år. Det økonomiske opsving nærmer sig rekord Det nuværende amerikanske opsving er det anden længste siden Anden Verdenskrig. I maj rundede opsvinget 9 år og bevægede sig ind i sit 10. år. Kun opsvinget fra 1991 til 2001 har varet længere 9 år og 8 måneder. BNPvækst i USA % år/år Recession 3 år 8 mrd. 3 år 1 år 1 mrd. 8 mrd. 8 år 7 mrd. 2 år 8 mrd. 4 år 8 mrd. 7 mrd. 7 år 5 mrd. 9 år 8 mrd. 5 år 9 mrd. 9 år 1 mrd Kilde: Macrobond, (Længden på det nuværende opsving er dog fremskrevet til maj ) 5

4 år, og som ikke har sparet tilstræk keligt op til en længere pensionisttil værelse. Her kan det være nødvendigt at spare mere op i de sidste år inden pensionsalderen eller blive længere på arbejdsmarkedet. Der er også grupper, som ikke har sparet regelmæssigt op til pension i løbet af hele deres voksenliv. Det kan for eksempel være i perioder med bar sel (uden løn med pension), eller hvis man har været selvstændig, ledig, på deltid eller arbejdet i udlandet. For dem er det særligt vigtigt at få under søgt, om pensionen dækker tilstræk keligt, eller om der skal betales mere ind til pension, for at pensionisttil værelsen lever op til forventningerne. Vi forventer et længere arbejdsliv Vi lever længere, og vi er også indstil let på at arbejde længere. Eksempel vis forventer 28 procent af de 1824årige først at gå på pension, når de er 6873 år. Til sammenligning forventer kun 11 procent af 5564årige at blive så længe på arbejdsmarkedet. Her regner 55 procent derimod med at gå fra, når de er 6367 år. Det af spejler både stigningen i levealderen, og at der politisk er lagt op til at lade folkepensionsalderen stige med leve alderen. Således kan en 30årig i dag, som følge af tilbagetrækningsre formen, forvente en folkepensionsal der på 73 år mod en pensionsalder på 67 år for personer, der er 60 år i dag. På tværs af generationer er der altså en forventning om, at vi skal være flere år på arbejdsmarkedet. Men langt de færreste forventer, at deres egen tilbagetrækningsalder vil stige lige så hurtigt, som det er for udsat politisk. Eksempelvis forventer 70 procent af dem under 35 år at gå på pension, før de fylder 70 år. Det til trods for, at der er udsigt til en folkepensionsalder for gruppen på 72 år eller højere. Noget af det skyldes, at mange har en forventning om en lavere folkepensionsalder, end der ak tuelt er udsigt til, men også at mange forventer at trække sig tidligere til bage, end hvad reglerne umiddelbart tilsiger. Som følge af tilbagetrækningsreformen fra 2011 og velfærdsreformen fra 2006, har mange udsigt til flere år på arbejdsmarkedet. For de fleste betyder det også færre år på pension, da der på sigt er udsigt til, at pensionsalderen stiger hurtigere end levealderen, medmindre man går på pension inden for de kommende år. Tilbagetrækningsreformen betyder, at folkepensionsalderen fra 2019 vil stige gradvist præcist hvor meget vil på sigt afhænge af udviklingen i levetid. Derfor er det også svært præcist at sige, hvornår man kan forvente at gå på pension, men med de aktuelle fremskrivninger kan personer, der er 50 år i dag, forvente en tilbagetrækningsalder på 69 år. Personer, der er 40 år i dag, kan forvente en tilbagetrækningsalder på 71, mens de, der i dag er 30 år, kan se frem til at trække sig, når de er omkring 73 år gamle. Kun hver femte tjekker pension regelmæssigt Hver femte har gjort det til en god vane løbende at tjekke, om de er ordentligt dækket i deres pensionsordninger, mens 15 procent sidst tjekkede deres pensi onsforhold i forbindelse med et møde i banken. Hver tiende tjekkede i forbin delse med jobskifte. Som tommelfingerregel bør man tjekke sin pension, hvis der er sket væ sentlige livsbegivenheder inden for det seneste år. Det kan eksempelvis være jobskifte, boligkøb, ægteskab, skilsmisse eller familieforøgelse. Ét er nemlig at få styr på forhold omkring selve pensi onsopsparingen. Men i langt de fleste pensionsordninger indgår der også forsikringer navnlig livsforsikring og for sikring ved tab af erhvervsevne. Derfor er det også en god idé at dobbelttjekke, at disse er opdaterede, så de passer til den familiesituation, man har, eller den type job, man skifter til. Penge at spare ved at sammenlægge ordninger Der kan være penge at spare ved at sammenlægge sine pensionsordninger, hvis man skifter job til et sted, der har en anden pensionsudbyder end ens gamle arbejde. Fx har mere end halvdelen af de 40årige mindst tre pensionsopsparin ger. Og knap hver femte, som er fyldt 60 år, har mindst 6 opsparinger. Der kan være mange årsager til at have flere opsparinger. Det kan være, at man har dem på særlige vilkår eller med nogle særlige rettigheder, man ikke umiddelbart kan få ved at samle dem under én ordning. Men ulempen ved flere ordninger kan være, at man mister overblikket over sin økonomi som pen sionist. Samtidig er der ofte mærkbare økonomiske besparelser ved at samle sine pensionsordninger, fordi man kan spare omkostninger. Middellevetiden er steget (forventet middellevetid for årgange) Dødsfald i familien Jobskifte Ægteskab Skilsmisse 44 år 55 år 69 år 72 år Familieforøgelse 73 år 74 år 75 år 77 år 81 år Middellevetiden for en årgang angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under forudsætning af, at den nuværende dødelighed fortsætter. Da dødeligheden har været faldende gennem mange år, og den tendens forventes at fortsætte, så vil et gennemsnitligt barn født i kunne forvente at blive væsentligt ældre end 81 år. Kilde: Danmarks Statistik Man bør tjekke sin pension, hvis en af følgende begiven heder har fundet sted: kr. Kan du cirka spare i omkostninger og tabt afkast, hvis du som 35årig sammenlægger to af dine pensionsordninger til èn kr. Børn der flytter hjemmefra Kan du cirka spare i omkostninger og tabt afkast, hvis du som 45årig sammenlægger tre af dine pensionsordninger til én. Anm.: Vurderingen er baseret på nye kunder i Danica Pension Kilde: Danica Pension Boligkøb 7

5 Bankvalg afkast Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne nedenfor og øverst på næste side se afkastet i perioden for de forskellige investeringsstrategier. Fra og med 1. november er Bankvalg udvidet med risiko profilerne meget lav og meget høj samt investerings horisont. Tallene i parentes er afkast for børne opsparing. På side 8 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i Bankvalg i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i. Bankvalg uden aktier Når du sammenligner dit personlige afkast Her kan du læse om afkast i Bankvalg og puljerne. Vær opmærksom, når du sammenligner afkast Når du sammenligner dit eget afkast i Netbank med afkastet i Investor Update Puljeinvest, er der nævnt en række forhold på denne side, som du skal være opmærksom på. Dit afkast er beregnet ud fra netop de forhold, der har været gældende for din Puljeinvestordning, mens afkastene i fx Investor Update Puljeinvest er beregnet ud fra mere generelle forhold. Når du sammenligner afkastene med dit personlige afkast, skal du derfor være opmærksom på: Afkastet i din aftale om Puljeinvest er opgjort i forhold til aftalens gennemsnitlige markedsværdi. Den gennemsnit lige markedsværdi opgøres en gang om ugen i løbet af året. Afkast i procent i tabellerne er opgjort i forhold til værdien i starten af året og beregnet måned for måned sidste dag i måneden. Afkast i tabellerne gælder for en aftale om Puljeinvest med konstant saldo i hele perioden. Det vil sige, at dit samlede afkast vil blive anderledes end i tabellerne, hvis der i løbet af perioden har været indbetalinger eller udbetalinger på din konto. Puljeinvest med Bankvalg, hvor saldoen i perioden har været under kroner, kan være tilknyttet puljen. Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme risikoprofil i hele perioden det vil sige, at dit afkast bliver anderledes end i tabellerne, hvis du i perioden har ændret din risikoprofil i Bankvalg. Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme udbetalingsprofil i hele perioden det vil sige, at dit afkast kan blive anderle des end i tabellerne, hvis du i perioden fx har fået ændret din udbetalingsprofil i din aftale om Puljeinvest. Afkast og fordeling Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne på side 9 og øverst på side 10 se afkastet for perioden 1. januar til 30. juni afhængig af strategi (kombination af risikopro fil og investeringshorisont). Fra og med 1. november er Bank valg udvidet med risikoprofilerne meget lav og meget høj samt en investeringshorisont. Tallene i pa rentes er afkast for børneopsparing. I skemaerne midt på side 10 og øverst på side 11 kan du se puljefordelingen i de forskellige Bankvalg strategier pr. 30. juni. Tallene i parentes er strategi for børne opsparing. Har du Selvvalg, kan du nederst på side 11 se afkastet i de enkelte puljer for perioden 1. januar til 30. juni. Figurerne på side 13 viser puljernes formuefordelinger i pro cent pr. 30. juni. Grafen øverst på side 12 viser afkastudviklingen i en Puljein vestordning med Bankvalg med middel risiko ved forskellige investeringshorisonter i perioden 1. januar 2003 til 30. juni. Grafen viser, at den valgte investeringshorisont kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. Grafen nederst på side 12 viser afkastudviklingen i en Pulje investordning med Bankvalg med en investeringshorisont på ved forskellige risikoprofiler i perioden 1. januar 2005 til 30. juni. Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. Følg løbende udviklingen i Puljeinvest Puljernes afkast og afkast i Bankvalg finder du også på Ønsker du en mail, når siderne opdateres, skal du blot tilmelde dig via Få besked om afkastet på samme side. Følg din Puljeinvestordning i netbanken I Netbank kan du løbende følge udviklingen i afkastet på din egen Puljeinvestordning. Du skal blot klikke på pilen ud for den konto, der er tilknyttet Puljeinvest, og her efter vælge Puljeoplysninger. Ændring af investeringsstrategi Hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller risikovillighed, anbefaler vi, at du kontakter Bank og aftaler, hvilken investeringsstrategi du skal vælge i forhold til din investeringsprofil. Skat af puljeafkast Puljeafkastet på pensionskonti beskattes i med 15,3 procent (PALskat). Bank beregner og hæver PALskatten for afkast på din konto i januar 2019, eller når du ophæver din pensionskonto. Puljeafkastet af børneopspa ringskonti beskattes ikke i Danmark. 1,25 (1,56) 0,70 (1,30) 0,29 (1,11) 0,10 (0,92) 0,47 (0,84) 2,28 (2,08) 4,05 (3,77) 4,67 (4,43) 5,92 (5,53) 6,63 (5,81) 0,59 (0,59)* 0,31 (0,31) 0,37 (0,37) 0,76 (0,76) 0,82 (0,82) 0,95 (0,95) 0,73 (0,73) 2,34 (2,34) 3,62 (3,62) 4,92 (4,92) 5,70 (5,70) 6,25 (6,25) 6,69 (6,69) 1,57 (1,57) 2,52 (2,52) 3,69 (3,69) 4,33 (4,33) 4,65 (4,65) 4,93 (4,93) 0,49 (0,49) 0,32 (0,32) 0,62 (0,62) 0,60 (0,60) 0,48 (0,48) 0,28 (0,28) 0,54 (0,54)* 0,24 (0,24)* 0,14 (0,15)* 0,43 (0,43)* 0,42 (0,42)* 0,68 (0,68)* 0,06 (0,06) 0,05 (0,05) 3,06 (3,06) 3,68 (3,68) 3,45 (3,57) 5,39 (5,38) 3,05 (3,05) 4,45 (4,45) 4,86 (4,87) 5,28 (5,28) 5,15 (5,15) 5,79 (5,80) 2,13 (2,13) 3,14 (3,14) 4,07 (4,07) 4,60 (4,60) 4,58 (4,58) 5,39 (5,39) 0,11 (0,11) 0,11 (0,11) 1,35 (1,37) 1,22 (1,22) 1,17 (1,17) 1,17 (1,17) 1,14 (1,57) 1,98 (2,41) 2,74 (3,33) 3,87 (4,43) 5,04 (5,69) 2,41 (2,12) 5,38 (5,39) 7,44 (7,11) 8,88 (8,80) 9,84 (9,72) 0,90 (0,90)* 0,00 (0,00) 2,13 (2,10) 3,94 (3,94) 5,52 (5,51) 6,65 (6,65) 8,21 (8,21) 3,06 (3,06) 4,18 (4,19) 5,51 (5,52) 5,93 (5,94) 6,19 (6,20) 6,16 (6,17) 2,13 (2,13) 3,28 (3,28) 4,73 (4,72) 5,41 (5,41) 5,86 (5,85) 6,21 (6,22) 0,11 (0,11) 0,47 (0,47) 1,38 (1,38) 1,22 (1,23) 1,28 (1,28) 1,31 (1,31) 2,26 (2,56) 3,20 (3,67) 4,74 (5,28) 6,30 (6,93) 8,58 (9,16) 3,79 (3,51) 6,66 (6,38) 7,88 (7,76) 10,02 (10,10) 11,76 (11,64) 1,61 (1,61)* 1,84 (1,84) 3,09 (3,09) 5,29 (5,28) 8,10 (8,09) 10,10 (10,09) 12,51 (12,50) 3,61 (3,62) 4,80 (4,80) 5,49 (5,49) 6,15 (6,15) 6,25 (6,25) 6,72 (6,73) 2,90 (2,90) 3,96 (3,96) 5,28 (5,27) 6,10 (6,10) 6,82 (6,82) 7,93 (7,93) 0,36 (0,36) 0,58 (0,58) 1,08 (1,09) 1,24 (1,24) 1,20 (1,20) 1,01 (1,01) 3,53 (3,66) 5,25 (5,42) 6,78 (7,04) 9,00 (9,26) 11,69 (11,89) 6,03 (5,55) 8,22 (8,18) 9,63 (9,76) 12,33 (12,38) 14,59 (14,54) 2,42 (2,42)* 4,76 (4,76) 6,18 (6,17) 7,86 (7,86) 9,98 (9,97) 12,61 (12,60) 15,68 (15,66) 5,10 (5,10) 5,94 (5,95) 5,90 (5,90) 6,24 (6,24) 6,72 (6,72) 7,14 (7,14) 4,60 (4,59) 5,39 (5,38) 6,07 (6,07) 6,80 (6,80) 7,95 (7,95) 8,56 (8,56) 0,55 (0,55) 0,84 (0,84) 1,16 (1,16) 1,17 (1,17) 1,02 (1,02) 0,88 (0,88) Bankvalg meget lav risiko Bankvalg lav risiko Bankvalg middel risiko Bankvalg høj risiko * Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. 8 9

6 Bankvalg meget høj risiko Bankvalg høj risiko 0,41 (0,41)* 1,07 (1,08)* 1,35 (1,35)* 1,95 (1,95)* 2,60 (2,60)* 2,82 (2,82)* 6,00 (6,00) 7,76 (7,76) 9,94 (9,93) 12,63 (12,62) 15,68 (15,66) 16,67 (16,66) 5,56 (5,57) 6,00 (6,00) 6,13 (6,13) 6,70 (6,70) 7,14 (7,14) 7,57 (7,58) 5,08 (5,07) 5,83 (5,83) 6,80 (6,80) 7,95 (7,95) 8,56 (8,56) 8,99 (8,98) 0,74 (0,75) 0,93 (0,93) 1,18 (1,18) 1,02 (1,02) 0,88 (0,88) 0,85 (0,85) * Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. På side 8 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. Plus Indeksobliga. Plus Kredit 50 (50) 22 (22) 20 (20) 30 (30) 8 (8) 11 (11) 24 (24) 35 (35) 42 (42) 53 (53) 72 (72) 86 (86) 10 (10) Korte Plus Indeksobliga. Plus Kredit 41 (41) 7 (7) 8 (8) 11 (11) 35 (35) 42 (42) 53 (53) 72 (72) 86 (86) 83 (83) 10 (10) ) Bankvalg meget høj risiko Bankvalg puljefordeling i procent Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaet nedenfor og øverst på næste side se fordelingen i de forskellige puljer pr Tallene i parentes er strategi for børne op Korte sparing. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget puljefordeling. Tallene i parentes er strategi for børneopsparing. Bankvalg uden aktier Korte Plus Indeksobliga. Plus Kredit 90 (90) 60 (60) 23 (23) 10 (10) 29 (29) 40 (40) 49 (49) 38 (38) 32 (32) 15 (15) 11 (11) 22 (22) 31 (31) 38 (38) 46 (46) Korte Plus Indeksobliga. Plus Kredit 87 (87) 55 (55) 21 (16) 1 (1) 22 (22) 36 (36) 48 (48) 50 (50) 43 (43) 19 (19) 14 (14) 8 (8) 15 (15) 15 (15) 24 (24) 23 (23) 14 (14) Bankvalg meget lav risiko Bankvalg lav risiko Korte Plus Indeksobliga. Plus Kredit 87 (87) 53 (53) 1 (1) 22 (22) 44 (44) 41 (41) 31 (31) 24 (24) 19 (19) 14 (14) 11 (11) 9 (9) 15 (15) 24 (24) 34 (34) 42 (42) 14 (14) Korte Plus Indeksobliga. Plus Kredit 76 (76) 48 (48) 19 (19) 43 (43) 27 (27) 9 (9) 8 (8) 1 (1) 8 (8) 10 (10) 9 (9) 15 (15) 24 (24) 42 (42) 53 (53) 72 (72) 14 (14) 10 (10) Bankvalg middel risiko 10 Selvvalg afkast i puljer i procent Fra og med 1. november har alle puljerne skiftet navn og fået nye investeringsmuligheder på nær puljen. Puljerne obligationer og Udenlandske obligationer blev samtidig lagt sammen. Endelig er andelen af globale indeksobligationer i Udenlandske obligationer lagt sammen med puljen Indeksobligationer til ny pulje Indeksobligationer Plus. Hvis du selv har bestemt puljefordelingen i Puljeinvest og selv holder øje med udviklingen på investeringsmarkederne, kan du her se afkast i de forskellige puljer. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i puljerne i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i. Afkast Uden Korte landske Indeks Plus*** Plus 0,6 0,5 0,2 0,1 0,1 1,8 1,5 0,2 2,1 1,4 1,9* 1,5 4,7 3,0 1. kvt. 2. kvt. 1. kvt. 4. kvt. 0,0 0,0 0,0 0,1 0,3 0,4 0,3 0,7 0,9 1,2 5,9** 0,8 11,7** Kredit 4,4 5,2 3,8 4,7 4,1 35,3 29,7 38,5 1,2 15,7 15,5 15,8 11,7 9,3 7,7 0,4 4,5 1,1 9,1 7,7 1,6 2,3 3,9 0,7 0,5 0,3 2,5 3,6 1,1 0,1 2,6 2,7 På side 8 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. * Fra og med 1. november. ** Til og med 31. oktober. 11

7 Afkast i Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter Puljernes formuefordelinger i procent udviklingen i afkastet over tid. For at sikre optimalt valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfor drer vi dig til kontakte Bank, hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller din risikovillighed. Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter i hele perioden Grafen viser, at den valgte udbetalingsprofil kan have stor indflydelse på Figurerne viser, hvordan puljernes formue var fordelt på aktivtyper i procent pr Korte Middel aktieandel Danmark Danmark Europa Øvrige Emerging Markets Nordamerika 99,8% 0,2% Indeksobligationer Plus Kredit 41,9% 28,4% 14,8% 8,8% 6,1% 97,9% 2,1% 100, Over15 år De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft middel risiko og en af de viste investeringshorisonter i hele perioden. Er din Puljeinvestordning startet på et andet tidspunkt, vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 8 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten i det pågældende år. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. Afkast i Bankvalg med investeringshorisont på ved forskellige risikoprofiler Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med en konstant investeringshorisont på 1115 år ved forskellige risikoprofiler i perioden Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid Uden aktier Lav risiko Middel risiko Høj risiko De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft en investeringshorisont på og en af de viste risikoprofiler i hele perioden. Er din Puljeinvestordning startet på et andet tidspunkt vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 8 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten i det pågældende år. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. 12 Nordamerika Europa Øvrige Japan For at sikre optimal valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Bank, hvis du ønsker at ændre din risikovillighed og/eller dit ud betalingsprofil. Horisont ,8% 31,2% 19,6% 9,8% 1,6% Plus Danmark Øvrige Luxembourg Italien 75,8% 16,1% 5,3% 2,7% 0,1% Forrentning af puljen og beløb der ikke er investeret Den del af din opsparing i den enkelte ordning, der er placeret i puljen, forrentes pr på denne måde: Dit indestående i puljen Pensionsopsparing Under kr. Under kr. Under kr. På eller over kr. Rentesats 0,02 % pr. år 0,02 % pr. år 0,02 % pr. år 0,02 % pr. år Børneopsparing Hele saldoen Rentesats 0,35 % pr. år Opsparing i de andre puljer, som midlertidigt ikke er investeret, forrentes pr med 0,02 procent om året. Hvis midlerne er anbragt i udenlandske kontanter, er rentesatsen dog bankens rente for valutakonti. Rentesatserne er variable, og du kan se de aktuelle rentesatser under priser og vilkår på Health Care Øvrige Industri Finans 29,3% 29,2% 26,8% 12,8% 1,9% 13

8 Regler for deltagelse i Puljeinvest Du kan læse om opsigelse i pkt. 7. Tilmeldingen træder i kraft som beskrevet i punkt Forrentning Puljekontoen forrentes på grundlag af afkastet fra de puljer, kontoen er tilknyttet. Positivt afkast sættes ind på kontoen, og negativt afkast hæves på kontoen. Vi afregner puljeafkastet hvert år ultimo december, eller når du træder ud af Puljeinvest, se punkt 7 og 8. Vi afregner ikke puljeafkast, når du ændrer risikoprofil eller tidshorisont i Bankvalg eller ændrer valg af puljer i Selvvalg. I Retningslinjer for Banks administration af Puljeinvest kan du læse mere om, hvordan vi opgør puljeafkast. 5. Oplysninger om puljernes afkast m.v. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen på din opsparing i netbanken. Gælder fra den 1. juli 1. Generelt Du kan deltage i Puljeinvest med pensionsopsparing og børneopsparing. Opsparingen står på en indlånskonto, der forrentes med afkast fra aktiver (værdipapirer og kontanter) i forskellige puljer. Indlånskontoen kaldes en puljekonto, og afkastet kaldes puljeafkast. I beregningen af puljeafkastet indgår blandt andet renter, udbytter, kursreguleringer og omkostninger. Puljeafkastet kan enten være positivt eller negativt, og derfor kan forrentningen af puljekontoen også blive enten positiv eller negativ. Vi ejer værdipapirerne i puljerne, og du har derfor ingen ejendomsret over dem. Vi administrerer puljerne efter de til en hver tid gældende Retningslinjer for Banks administration af Puljeinvest. Retningslinjerne indeholder blandt andet en oversigt over de puljer, vi udbyder, og hvis puljerne 14 eller retningslinjerne ændres, modtager du de ændrede retningslinjer. 2. Ikrafttrædelse Du bliver normalt tilmeldt Puljeinvest tre bankdage efter, vi har fået din tilmelding (bortset fra de fire sidste bankdage i december hvor det ikke er muligt at blive tilmeldt). I visse situationer kan det være nødvendigt at forlænge perioden, fx ved usædvanlige markedsforhold. Vi sender et brev, hvor du kan se, hvornår din aftale træder i kraft. 3. Puljevalg Du kan vælge mellem Bankvalg og Selvvalg. I Bankvalg vælger vi efter eget skøn den procentvise fordeling mellem puljerne. Dine penge fordeles mellem puljerne under hensyn til din investerings tidshorisont og din risikoprofil. I Selvvalg vælger du selv den procentvise fordeling mellem puljerne. Din nye fordeling træder normalt i kraft dagen efter, du har foretaget ændringen. I visse situationer kan det være nødvendigt at forlænge perioden, fx ved usædvanlige markedsforhold. Du finder flere oplysninger om de forskellige puljer, tidshorisonter og risikoprofiler i Retningslinjer for Banks administration af Puljeinvest. Du kan altid se din aktuelle puljefordeling i Netbank. Ønsker du at ændre risikoprofil, skal du kontakte din rådgiver. Når du har underskrevet ændringen, og vi har modtaget den, kan der gå op til tre bankdage, før ændringen er gennemført. I visse situationer kan det være nødvendigt at forlænge perioden, fx ved usædvanlige markedsforhold. En konto kan ikke være tilmeldt Bankvalg og Selvvalg samtidigt. Ønsker du at skifte mellem Bankvalg og Selvvalg, skal du derfor først opsige din aftale om Puljeinvest, før du kan tilmelde dig Puljeinvest igen med dit nye valg. Hver januar/februar får du en årsopgørelse pr. ultimo december året før. Derudover får du hvert kvartal Investor Update Puljeinvest, som oplyser om de enkelte puljers afkast og sammensætning. Endelig kan du løbende følge med i Puljeinvest på 6. Beskatning af afkast Afkast af pensionsmidler beskattes efter reglerne i lovgivning om pensionsafkastbeskatning. Desuden kan udenlandske værdipapirer være pålagt udenlandsk skat. Pensionsafkastskatten beregnes for et år ad gangen. Skatten beregnes efter lagerprincippet, hvor også urealiserede beløb medregnes. De aktuelle satser for skat af pensionsafkast står i Investor Update Puljeinvest. Der skal ikke betales dansk skat af afkast af børneopsparinger. 7. Opsigelse og ophør Du kan til enhver tid opsige din tilmelding til Puljeinvest, og så har du normalt pengene til rådighed senest fem bankdage efter, at aftalen er opsagt. I visse situationer kan det være nødvendigt at forlænge perioden, fx ved usædvanlige markedsforhold. Opsigelsesvarslet gælder også, hvis du vil flytte opsparingen til en anden ordning i banken eller til et andet pengeinstitut. Ved dødsfald ophører tilmeldingen til Puljeinvest, når vi har fået besked om dødsfaldet. Det sker oftest automatisk via CPRregisteret. Ved tab af arbejdsevne, som giver ret til udbetaling, ophører tilmeldingen ikke automatisk, men først når du opsiger den eller sætter den til ud betaling. Hvis du har oprettet en pensionsopsparing eller børneopsparing, har du valgt en bindingsperiode (for ratepension: både en bindings og udbetalingsperiode). Denne bindingsperiode eller udbetalingsperiode bliver automatisk overført til din tilmelding til Puljeinvest, hvor den bestemmer din investerings tidshorisont. For børneopsparing og pensionsopsparing betyder det, at din tilmelding til Puljeinvest automatisk ophører ved bindingsperiodens udløb, uanset om du får pengene udbetalt på det tidspunkt. For ratepensionen er det dog først fra tidspunktet for den sidste udbetaling af ratepensionen. Ophører tilmeldingen, eller sætter du pengene til udbetaling, har du normalt dine penge til rådighed efter senest fem bankdage. I visse situationer kan det være nødvendigt at forlænge perioden, fx ved usædvanlige markedsforhold. Ændrer du din bindings/udbetalingsperiode, bliver den også automatisk ændret i Puljeinvest, så tidshorisonten passer. Denne ændring kan normalt tage op til tre bankdage. I visse situationer kan det være nødvendigt at forlænge perioden, fx ved usædvanlige markedsforhold. 8. Opgørelse ved ophør Når tilmeldingen til Puljeinvest ophører, opgør vi afkastet. Er afkastet positivt, sætter vi det ind på pulje kontoen. Er afkastet negativt, hæver vi det fra kontoen. Herefter forrentes kontoen efter de regler, der gælder for netop den kontoform. 9. Indskydergarantiordningen Pensions og børneopsparingskonti er omfattet af de til enhver tid gældende regler for Garantiformuen (indskydergarantiordningen). Garanti formuen er den danske garantiordning, der har som formål at yde dækning til indskydere og investorer i banker omfattet af Garantiformuen, som bliver taget under rekonstruk tions eller konkursbehandling. Pensionsopsparingskonti er, efter de regler der gælder pr 1. juli, dækket fuldt ud. Børneopsparingskonti tilmeldt Puljeinvest er efter de regler, der gælder pr 1. juli ikke fuldt ud dækket. Indskud foretaget senest 31. maj, og afkast heraf, er dækket fuldt ud indtil indskuddets udbetaling. Indskud foretaget pr. 1. juni og senere og afkast heraf, som ikke er placeret i puljen, er ikke dækket. 10. Ændringer/opsigelse fra vores side Vi kan ændre reglerne for at deltage i Puljeinvest med mindst tre måneders skriftligt varsel. Vi kan opsige din tilknytning til Puljeinvest med tre måneders skriftligt varsel. Herefter forrentes kontoen efter de regler, der gælder for netop den kontoform. 11. Vores forretningsbetingelser Vores Almindelige forretningsbetingelser forbrugere gælder også for Puljeinvest. 12. Digital post om Puljeinvest Får du post fra Bank i eboks, Netbank eller Netpost, sender vi breve og andet materiale om Puljeinvest til dig digitalt. 15

9 Retningslinjer for Banks administration af Puljeinvest Administration, investeringspleje og depotopbevaring af puljernes værdipapirer er adskilt fra vores egen beholdning af værdipapirer. Vi administrerer Puljeinvest efter reglerne i Finanstilsynets Bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter. 2. Puljernes aktiver Vi investerer primært i obligationer, aktier og investeringsbeviser. Under punkt 4. Puljer kan du læse om, hvad de enkelte puljer investerer i. Ud over det, der står under punkt 4. Puljer, kan alle puljerne, bortset fra puljen, også investere i finansielle kontrakter (fx terminsforretninger, køb og salg af optioner, futures og warrants) og certifikater. Desuden kan vi udlåne værdipapirer. Når vi investerer via investeringsbeviser, kan de også anvende finansielle instrumenter. Dette kan ske både for at mindske eller øge en risiko og/eller opnå en bestemt eksponering, som kan være i andet end aktier og obligationer, men også mod fx valuta, renter, eller værdiansættelser på tværs af aktivklasser. Desuden kan de have andre typer af værdipapirer end dem, den pågældende pulje primært investerer i. Der kan derfor godt investeres i aktier i puljer, der investerer i obligationer, og i obligationer i puljer, som primært investerer i aktier. 3. Risiko Der er stort set altid risiko forbundet med at investere i værdipapirer, og herunder kan du se risikoen ved de forskellige typer af værdipapirer, vi investerer i. Generelt set kan handel med værdipapirer blive ramt af manglende likviditet på de finansielle markeder. Det kan fx være i tilfælde af usædvanlige markedsforhold, markeder med få eller ingen købere og sælgere, samt handel i aktiver med begrænset likviditet. I yderste konsekvens kan det blive nødvendigt at opgive køb og salg. Når vi investerer i finansielle kontrakter, er det for at pleje investeringerne, fx for at mindske uønsket risiko. Vi bruger kun finansielle kontrakter og udlån af værdipapirer i et begrænset omfang, hvis risikoen øges for en pulje (kaldes også på dækket basis ). 3.1 Der er risici ved obligationer. De væsentlige er: Markedsrenten stiger det betyder, at kursen falder, hvilket påvirker afkastet negativt (renterisiko). Valutaen falder i kurs det påvirker afkastet negativt (valutakursrisiko). Udstederen kan ikke betale pengene tilbage (udstederrisiko). Markeder med fx få købere og sælgere samt mindre likvide obligationsserier kan betyde, at køb og salg ikke er muligt (likviditetsrisiko). Hvis vi investerer i certifikater, er det for at opnå en eksponering (dvs. påtage os en risiko for at opnå et afkast, der enten svarer til det, vi ville opnå ved at købe et værdipapir direkte) eller at afdække en risiko (dvs. udligne en risiko, der svarer til det, vi ville opnå ved at sælge værdipapirer direkte). Renterisiko Værdien af en obligation ændrer sig i takt med ændringer i renteniveauet i de finansielle markeder. Renterisikoen er afhængig af obligationens varighed. Når der investeres i obligationer, er der størst udsving i afkastet på obligationer med lang varighed. Derudover kan vi placere midler i kontanter, primært når værdipapirmarkederne er urolige. Valutakursrisiko Ved handel med obligationer udstedt i fremmed valuta er De finansielle kontrakter og certifikater er knyttet til de typer af værdipapirer, de enkelte puljers midler kan investeres i. 16 Ændringer i valutakursen kan påvirke afkastet på obligationen i enten positiv eller negativ retning. Denne risiko kan helt eller delvist afdækkes ved brug af finansielle kontrakter. Udstederrisiko På statsobligationer har man en kreditrisiko på det land, som har udstedt obligationen. På realkreditobligationer har man kreditrisiko på det realkreditinstitut eller pengeinstitut, som har udstedt obligationen. Gælder fra den 1. juli 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer og kontanter) for et beløb, der omtrent svarer til det samlede indestående på alle konti, som er tilmeldt Puljeinvest. Aktiverne administreres i puljer og tilhører Bank A/S. der en valutakursrisiko i modsætning til obligationer udstedt i danske kroner. På erhvervsobligationer, herunder strukturerede obligationer, har man kreditrisiko på den virksomhed, som har udstedt obligationen. På indeksobligationer og øvrige obligationer har man også kreditrisiko på udstederen. Formålet med at bruge finansielle kontrakter kan fx være at geare risiko, hvilket betyder, at tab/gevinst bliver større. De kan også være med henblik på at opnå afkast, hvis en aktie eller obligation falder. Ligeledes kan formålet være at bruge finansielle kontrakter til at udnytte forskellige værdiansættelser på tværs af forskellige aktivklasser og/eller markeder. Risikoen er afhængig af, hvilke typer af værdipapirer den pågældende forening, UCITS eller AIF investerer i. 3.4 Finansielle kontrakter Finansielle kontrakter kan være meget risikofyldte. Puljerne kan anvende finansielle kontrakter, og de bliver brugt til at afbøde risiko på de værdipapirer, puljen i øvrigt har investeret i. Det kan fx være for at afdække/afgrænse en valutarisiko. at pleje investeringerne, fx ved at købe en future, hvis vi ønsker hurtigt at investere i et bestemt aktiemarked. I yderste konsekvens er risikoen, at udstederen ikke kan betale pengene tilbage. Kursen kan også falde fx som følge af en nedjustering af kreditvurderingen af udstederen af obligationen. 3.5 Certifikater Et certifikat er et værdipapir, hvis værdi følger udviklingen i et andet aktiv. Det kan fx være en enkelt aktie/obligation, et indeks, en kurv (gruppe af værdipapirer) eller finansielle instrumenter. Risikoen afspejles af de underliggende aktiver, og om certifikatet er gearet. Likviditetsrisiko Ved handel med obligationer på markeder med få eller ingen købere og sælgere, og/eller ved handel i små og illikvide obligationsserier, kan det fx betyde, at prisen ved salg bliver for lav, eller at salg må opgives. Gearing betyder, at udviklingen i certifikatet er større, end tabet/gevinsten i de underliggende aktiver, da gevinsten/ tabet bliver ganget med gearingsfaktoren. Særligt for strukturerede obligationer Strukturerede obligationer er obligationer, hvor renten/ afkast er aftalt til at være afhængig af udviklingen på et eller flere underliggende aktiver, fx bestemte råvarer. Der er derfor også en risiko på udviklingen i de underliggende aktiver. 3.2 Aktier Når man investerer i en aktie, køber man en ejerandel af en virksomhed. Man har derfor primært risiko i forhold til den konkrete virksomhed. Den generelle udvikling for det pågældende marked og på aktiemarkedet generelt påvirker også værdien af den pågældende aktie. Der er altid risiko for udsving i afkastet, når man investerer i aktier. 3.3 Investeringsbeviser Ud over danske investeringsforeninger (UCITS) kan vi også investere via udenlandske UCITS og AIF er. Ved at købe et investeringsbevis køber man en andel af en UCITS eller AIF. UCITS står for Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities. UCITS er europæiske investeringsbeviser, som skal opfylde nogle bestemte investeringsrammer, mens AIF er har selvvalgte rammer og derfor kan have en større risiko. AIF står for Alternative Investment Funds. En AIF bruger ofte en del finansielle kontrakter. UCITS bruger dem også, de er dog begrænset af de lovbestemte investeringsrammer. Ud over markedsrisikoen er der en kreditrisiko på udsteder, da det er udsteder, der skal udbetale værdien af certifikatet, når det udløber. 4. Puljer Vi udbyder følgende Puljer: Kredit Indeksobligationer Plus Plus Korte. 4.1 Puljen investerer primært i danske aktier, både direkte og via investeringsbeviser, som kan have eksponering mod andet end aktier. Der kan også investeres i alternative investeringer i Danmark fx Offentlig Privat Partnerskabinvesteringer. Der er typisk stor risiko på de enkelte værdipapirer i puljen. 4.2 Puljen investerer primært i udenlandske aktier, både direkte og via investeringsbeviser, som kan have eksponering mod andet end aktier. Vi kan også vælge alternative investeringer, fx råvarer, infrastruktur (herunder broer/motorveje) eller skovdrift. 17

10 Der er typisk stor risiko på de enkelte værdipapirer i puljen. 4.3 Kredit Puljen investerer primært i danske og udenlandske erhvervsobligationer, Senior Secured Bank Loans og statsobligationer fra højrentelande. Investeringerne i disse obligationer indebærer en høj udstederrisiko. Puljen har typisk en høj renterisiko. Der investeres som udgangspunkt via Investeringsbeviser, som kan have eksponering mod andet end obligationer. Der er typisk stor risiko på de enkelte værdipapirer i puljen. 4.4 Indeksobligationer Plus Puljen investerer primært i danske og udenlandske indeksobligationer. Puljen har typisk en høj renterisiko. Udstederrisikoen kan være både høj og lav. Puljen kan også investere i alternative investeringer, der giver en eller anden form for sikring mod inflation. Puljen kan investere både direkte og via investeringsbeviser, som kan have eksponering mod andet end obligationer. Der er typisk mellem risiko på de enkelte værdipapirer i puljen. 4.5 Plus Puljen investerer primært i alle former for danske og udenlandske statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer. Vi tilbyder seks risikoprofiler: Meget høj Høj Middel Lav Meget lav Uden aktier (et alternativ til lav eller meget lav). Derudover tilpasser vi risikoen i forhold til tidshorisonten. For pensionsopsparing og børneopsparing er tidshorisonten lig med den dag, hvor den aftalte bindingsperiode for kontoen udløber. For ratepension er den dog det midterste år i ratepensionens aftalte udbetalingsperiode. Når udbetalingen af en ratepension er begyndt, er investeringshorisonten halvdelen af resten af den aftalte udbetalingsperiode. Ændrer du pensionens eller børneopsparingens bindings/ udbetalingsperiode, bliver den også automatisk ændret i Puljeinvest, så investeringens tidshorisont passer. Vi investerer ud fra seks tidshorisonter: Over 15 år. Som hovedregel investerer puljen kun i obligationer med mindst Investment Grade Rating (BBB). Puljen tager derfor alene en lav udstederrisiko, mens den påtager sig en høj renterisiko. Puljen kan investere både direkte og via investeringsbeviser, som kan have eksponering mod andet end obligationer. Desuden kan der investeres i alternative investeringer, som skønnes at have en lav risiko sammenlignet med andre alternative investeringer, fx infrastruktur (her under broer/motorveje) eller skovdrift. Jo kortere tidshorisont, jo mindre risikofyldt strategi vil vi investere efter, og i takt med at tidshorisonten bliver kortere, nedtrapper vi gradvist tilknytningen til puljer med relativt stor risiko. Risikoen på de enkelte værdipapirer i puljen er typisk lav til mellem. Der er ingen minimumsgrænse for andelen af aktier. 4.6 Korte Puljen investerer primært i alle former for danske og udenlandske statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer med kort varighed. Som hovedregel investerer puljen kun i obligationer med mindst Investment Grade Rating (BBB). Puljen kan investere både direkte eller via investeringsbeviser, som kan have eksponering mod andet end obligationer. Puljen har forholdsvis lille risiko, da både renterisiko og udstederrisiko er begrænset. Højeste andel af aktier 4.7 Puljen kan kun indeholde kontanter. 5. Konti tilmeldt Puljeinvest Bankvalg I Bankvalg beslutter vi, hvor stor en procentdel af opsparingen der skal investeres i de forskellige puljer. 18 Bankvalgsgebyr om året Højeste andel af aktier 5.1 Rammer for investering i aktier Inden for de forskellige risikoprofiler og tidshorisonter har vi fastsat nogle rammer for, hvor mange aktier der højst må være i strategien. Af op til kr. Risikoprofil 15+ år Uden aktier Meget lav 25% 25% 4 Lav Middel 6 75% 10 Høj 75% Meget høj 6. Konti tilmeldt Puljeinvest Selvvalg I Selvvalg beslutter du selv, hvordan dine penge skal fordeles mellem puljerne. Den valgte puljefordeling ændrer sig med markedsværdien, og sætter du flere penge ind, vil de blive fordelt efter den aktuelle fordeling. 7. Beregning og tilskrivning af puljeafkast Vi beregner puljeafkastet ud fra puljernes markedsværdi. Vi beregner markedsværdi alle bankdage. Puljeafkastet udgør forskellen mellem puljeindestående og den markedsværdi, puljerne har opnået. I puljeafkast indgår 1) kursstigninger/kurstab på basis af offentligt tilgængelige kurser 2) indtægter i form af fx udbytte og rente 3) udgifter i form af fx skat og handelsomkostninger. En gang om året ultimo december tilskriver vi det opgjorte puljeafkast på den enkelte konto. Puljeafkastet opgøres en af de sidste bankdage i december. Tilskrivningen kan være positiv eller negativ. Når en konto ikke længere er tilmeldt Puljeinvest, tilskrives puljeafkastet kontoen den dag, tilmel dingen ophører. Hvis puljemidler er anbragt i kontanter, forrentes de med den rentesats, der til enhver tid gælder for indskud i puljen. Hvis midlerne er anbragt i udenlandske kontanter, er rentesatsen dog vores rente for valutakonti. Risikoprofil Uden aktier Meget lav 15% Lav 15% 25% Middel 15% 25% 4 Høj Meget høj % 8. Administrationsgebyr Vi hæver et årligt administrationsgebyr på alle puljekonti. Gebyret består af et grundgebyr, et puljegebyr og et bank valgsgebyr, hvis kontoen er tilmeldt Bankvalg. Vi beregner grundgebyret og bankvalgsgebyret af den gen nemsnitlige markedsværdi opgjort pr. uge. Markedsværdien er udregnet som indestående på puljekontoen plus/minus det opgjorte, men endnu ikke tilskrevne puljeafkast. Grundgebyr om året Af markedsværdien op til kr. 0,60 % Af markedsværdien ml kr. og kr. 0,30 % Af markedsværdien over kr. 0,10 % 0,15 % Puljegebyret beregner vi af den gennemsnitlige markeds værdi i den enkelte pulje opgjort pr. uge. Puljegebyr om året Korte 0,15 % Plus 0,30 % Indeksobligationer Plus 0,30 % Kredit 0,80 % 0,90 % 1,20 % Administrationsgebyret er minimum 100 kr. om året og hæ ves på puljekontoen ultimo december hvert år, eller når en konto ikke længere er tilmeldt Puljeinvest. Vi beregner ikke administrationsgebyr af et indestående i puljen. 9. Handelsvilkår og omkstninger Vi vælger handelsform for at opnå det bedst mulige resultat for dig kaldet best execution ifølge vores politik for udfø relse af ordrer. Du kan se politikken på Hvis der skal veksles valuta, sker det til Banks købs/salgskurs på det pågældende tidspunkt. Vi opkræver ikke kurtage, da den bliver dækket via administrationsgeby ret. Hvis der i forbindelse med en handel pålægges en afgift/ skat, eksempelvis stempelafgift, er det en omkostning, som puljen bærer. Omkostningerne trækkes fra, når vi beregner puljeafkast se punkt 7. Beregning og tilskrivning af puljeafkast. I Netbank under puljeoverblikket kan du løbende følge udviklingen i de samlede udgifter til gebyrer og omkost ninger på din Puljeinvestaftale. Hver januar/februar får du en årsopgørelse pr. ultimo decem ber året før på dine tilmeldte Puljeinvestaftaler, der indehol der en oversigt over fx dine gebyrer og omkostninger. 10. Ændringer Vi kan ændre Retningslinjerne for bankens administration af Puljeinvest med mindst tre måneders varsel. Du får direkte besked, hvis vi foretager væsentlige ændringer af retningslinjerne. Retningslinjerne er godkendt af Banks direktion i juni. 19