FOF udviklingsprojekt

Transkript

1 FOF udviklingsprojekt Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Lærernetværk - med professionelt supervision indspark Et projekt om brug af læringscirkler i kompetenceudvikling af Undervisere NVL/AU

2 Indhold Del 1 Indledning 1. Baggrund 2. Forløbet 3. Evaluering 4. Cirkelarbejde i forskellige former begrebsafklaring Del 2 Resultater af udviklingsprojektet 1. Udvikling og kvalificering af kompetenceudviklingsmodel 2. Lærernes faglige og pædagogiske udbytte 3. Konkrete forandringer i praksis Samlet konklusion Perspektiver videre frem Litteraturliste Del 3 Bilag 1. Ansøgning 2. Deltagere i udviklingsprojektet 3. Spørgeskema 2

3 FOF udviklingsprojekt Lærernetværk - med professionelt supervision indspark Indledning Denne rapport beskriver baggrund og resultater fra et udviklingsprojekt om brug af forskningscirkler (læringscirkler) som kompetenceudviklingsmodel for deltidsansatte undervisere i FOF. Projektet er gennemført i efteråret 2015-efteråret 2016 og er økonomisk støttet af DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd). Formålet med udviklingsprojektet er at kvalificere og videreudvikle brugen af lærernetværk i fortløbende efter- og videreuddannelse af underviserne i FOF. Det er for FOF, som for andre oplysningsforbund, et vilkår, at underviserne er deltidsansatte, ofte har anden primær beskæftigelse, og kun har forløb af 2-4 timers varighed én til flere par gange om ugen med forskellige hold. Underviserne har ofte høj faglighed, en særlig interesse og et stort engagement i de fag, de underviser i, men lav eller ingen pædagogisk faglig uddannelse. Lærerne har ikke deres daglige gang i undervisningsmiljøet. Derfor møder de sjældent kolleger og har ikke mulighed for en fortløbende pædagogisk og didaktisk faglig diskussion og udvikling. Den særlige problematik blev nævnt i en kortlægning af formelle krav til den nordiske voksenlærer I rapporten anbefales at udvikle særlige kompetenceudviklings- og uddannelsestilbud til deltidsansatte undervisere både i form af kortere fleksible kurser og lokale praksisnære, netværksorganiserede uddannelsesaktiviteter. Flere undersøgelser har vist, at voksenunderviseren har afgørende betydning for undervisningens kvalitet og deltagernes udbytte 2, og der er på flere områder en øget opmærksomhed på udvikling af voksenundervisernes kompetencer og udbyttet af pædagogisk uddannelse. Fx kan nævnes Folkehøjskolernes uddannelsestilbud Højskolepædagogik 3 som skal styrke underviserne og diplomuddannelse af erhvervsskolelærere 4. Set på denne baggrund omhandler FOF s udviklingsprojekt et aktuelt tema, og resultaterne kan have interesse også for andre organisationer. FOFs udviklingsprojekt har til formål at med inspiration fra især svensk folkeoplysende studie- og forskningscirkelarbejde kvalificere og udvikle en model for kompetenceudvikling af underviserne at få systematisk viden om hvordan undervisere kan styrke sig selv og kollegaer fagligt og personligt at fremme udvikling og forandring af praksis med afsæt i undervisernes behov 1 Marquard, Maria, Hovmand Sørensen, Sia, Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande. NVL/NCK, Bl.a. Komparativt studie af de nordiske læreruddannelser (Nordisk Ministerråd 2008); Kvalitet i det danske uddannelsessystem (Undervisningsministeriet 2000), festskriftet Udfordringer for voksnes læring. Et nordisk perspektiv Se om uddannelsen og bogudgivelse på 4 Se EVA s evaluering Nye krav til pædagogiske kompetencer en evaluering af diplomuddannelsernes for erhvervskolelærere. 3

4 Forløbet FOF indgår i december 2015 aftale med en ekstern evaluator, der får til opgave at udvikle et evalueringsdesign til projektet. I foråret vælger FOF to eksterne cirkelledere, der præsenteres for henholdsvis en cirkel bestående af sprogundervisere i Vestdanmark, og en cirkel bestående af håndarbejdsundervisere i Østdanmark. Evaluator præsenterer på et møde med FOF og cirkellederne forskningscirklen (læringscirklen) som arbejdsform og cirkelleders rolle. Cirkelledere, evaluator og FOF s sekretariat diskuterer og samstemmer projektets formål, målgruppe, arbejdsform og cirkellederens rolle. Der gennemføres to cirkelmøder i hver cirkel mellem marts og maj. Data indsamles og rapport færdiggøres og afleveres medio september Evaluering Projektet skulle være startet november 2015 med en introduktion af cirkelledere til to udvalgte, eksisterende netværk, og der skulle i foråret 2016 være gennemført tre cirkelmøder med cirkelledere. Opstart blev udskudt til forår 2016, hvor der gennemførtes to cirkelmøder. Evalueringen skal give svar på: Om underviserne oplever fagligt og personligt udbytte af deltagelse i forskningscirkelarbejde, om de gennemfører ændringer praksis, og om de anbefaler videre brug af modellen. I en forskningscirkel skal cirkellederen være forsker. I FOF s cirkler er cirkellederne eksterne, private konsulenter med erfaring i ledelse og supervision af læreprocesser. Der arbejdes derfor ikke med egentlige forskningscirkler men med strukturerede og eksternt ledede læringscirkler. Den oprindelige plan var, at alle deltagere skulle skrive logs og udfylde spørgeskema efter hvert møde. Det blev ændret, så cirkellederne i stedet gennemførte en fælles mundtlig diskussion og evaluering med den enkelte cirkel som afslutning på det andet møde. Cirkellederne skrev en kort rapport og samlede svar i spørgeskemaet. Projektets omfang blev reduceret. Forløbet var så kort, at deltagerne fik startet læreprocessen i cirklen og fik begyndende erfaringer med det strukturerede samarbejde og udvikling af egen praksis. Resultaterne er derfor pt ikke fyldestgørende i forhold til at beskrive arbejds-og organiseringsformen, men de kan indikere mulighederne i arbejdsformen og vise undervisernes foreløbige udbytte og vurdering af fremtidigt potentiale. Baggrund FOF har siden 2013 støttet etablering af faglige netværk for organisationens undervisere. I netværkene har underviserne udvekslet erfaringer og drøftet fagfaglige og pædagogiske temaer. De faglige lærernetværk indgår nu som en del af FOF s samlede uddannelsesstruktur til undervisere. Underviserne og FOF oplever, at arbejdet med faglige lærernetværk har betydning for tre vigtige områder: 1. Det styrker undervisernes faglige og pædagogiske udvikling. 2. Det giver underviserne kollegiale møder og sparring - et FOF lærerværelse. 3. Det har øget undervisernes tilknytning til FOF fællesskabet og organisationen, og opleves af underviserne som en anerkendelse fra FOF. 5 5 FOF pjece Lærernetværk, august Samt FOF Lærernetværksguiden - tovholderen,

5 FOF vurderer, at lærernetværk har potentiale til at blive en vigtig del i kvalitetsudvikling af aftenskolernes undervisning og undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. FOF søger derfor i 2015 DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd) om midler til et projekt med det formål at udvikle en model til at kvalificere lærernetværksarbejdet internt i FOF og beskrive erfaringerne i en form, der kan bruges af andre medlemsorganisationer i DFS. FOF s tidligere arbejde med studiecirkler og lærernetværk er inspireret af bl.a. svenske erfaringer med studiecirklen som organisationsform i folkeoplysende aktiviteter. Modellen til dette udviklingsprojekt er ligeledes inspireret af svenske erfaringer, denne gang erfaringer med brug af lærings- og forskningscirkler som efter-og videreuddannelse. Cirkelarbejde i forskellige former - begrebsafklaring I ansøgningen bruges flere begreber om arbejdet, bl.a. supervision, læringscirkel og forskningscirkel. I det følgende beskrives derfor kort nogle definitioner på og karakteristika ved forskellige måder at bruge netværk og cirkler. Der er et særligt fokus på det, der er relevant i forhold til FOF s arbejde og denne rapport. Som idé udspringer forskningscirklen af tidligere arbejde med studiecirkler. Derfor beskrives først studiecirkel og derefter forskningscirkel. Studiecirklen Studiecirklen har rødder tilbage til den svenske arbejderbevægelses og fagforeningernes kundskabs- og dannelsesidealer og arbejde med studiecirkler i starten af 1900 tallet 6. Det er i dag en udbredt arbejdsform indenfor de svenske studieförbund (oplysningsforbund), hvor det er muligt for deltagere at etablere studiecirkler med støtte fra studieförbunden. I Danmark har arbejdsformen haft mindre udbredelse 7, om end studiecirkler/studiekredse har været brugt længe både i fx folkeoplysende og kirkelige organisationer. Med ændringerne af folkeoplysningsloven i 2011 åbnes muligheder for fleksible tilrettelæggelsesformer og friere emnevalg 8. Dermed aktualiseres studiecirkelformen. En studiecirkel initieres af deltagerne, og cirklens tema tager afsæt i deltagernes interesser og behov. Studiecirklen kan være med eller uden en cirkelleder. Cirkellederen kan være lønnet eller frivillig. FOF anbefaler og tilbyder i stigende omfang studiecirkler som en mulighed for både deltagere og undervisere. I 2012 beskrev FOF studiecirkelmodellen 9 som en oplagt organiseringsform for undervisere, der ønskede sparrings- og udviklingsgrupper. En intern udviklingsmulighed, hvor underviserne kan diskutere pædagogiske og didaktiske emner tæt koblet til deres daglige praksis. I videreudvikler og afprøver FOF cirkelarbejdet for undervisere i form af faglige lærernetværk. Fagfaglige lærernetværk systematiseres og indgår i den samlede efteruddannelsesstruktur for FOF s lærere. 6 Otterup, Tore m.fl., Forskningscirklen en arena for kundskapsutveckling och förändringsarbete, Göteborgs universitet Dansk Folkeoplysnings Samråd januar 2010, revideret udgave. Folkeoplysning i de nordiske lande - Rapport til det Nationale Folkeoplysningsudvalg 2009/10 8 FOF s sekretariat: Pjece om Studiecirkler, Se note 4 5

6 FOF anbefaler, at en intern underviser (kollega) vælges som tovholder for netværket, og at der udarbejdes en vejledning til tovholderne. Definitioner på studiecirkel Flere definerer studiecirklen. Der er variationer, derfor her et par eksempler: Studiecirklen er en lille gruppe mennesker, som planlagt gennemfører studier og søger viden ud fra egne behov og interesser. Den er åben for alle uden krav til formelle forkundskaber. En studiecirkel kan gennemføres i form af fysiske møder, en kombination af fysiske og virtuelle møder eller kun som virtuelle møder. 10 Folkbildningsrådet (oversat MM) En åben studiecirkel kan bestå af en gruppe på f.eks personer, der over et vist antal mødegange samles til arbejdet med emner af interesse for den pågældende gruppe. Arbejdet i gruppen bliver faciliteret af en studiecirkelleder, der kan være valgt af deltagerne selv blandt disse. 11 Netop, LOF En studiekreds består af En gruppe mennesker med fælles interesse Et tilgængeligt lokale Eventuelle materialer til deltagerne En studiecirkelleder (frivillig eller lønnet) Retningslinjer til studiecirkellederen Studiecirklen er et forløb med deltagernes aktive medvirken i læringsprocessen, som gør, at studiecirkler i deres natur styrker det aktive medborgerskab 12 FOF Studiecirkel Initieres af deltagerne eller udbydes af organisationer Der er et fælles fokus/tema Deltagerne bestemmer indhold ud fra fælles interesser og behov Det er frivilligt at deltage Det er en non-formel læringsproces Kan gennemføres både i in-formelle, non-formelle og formelle organisationer Kan være med eller uden cirkelleder eller tovholder Er deltagerstyret, deltagerinvolverende Læreprocessen er dialogisk, erfaringsbaseret og samskabende 10 Folkbildningsrådet, Sverige ) 11 LOF og NETOP Studiecirkler manual til studiecirkelledere, Se note 4. 6

7 Forskningscirkel Forskningscirklen har rødder tilbage til svensk arbejderbevægelses studiecirkler og folkeoplysende dannelsesideal i starten af 1900 tallet. Begrebet forskningscirkel introduceres i 1976/77 i forbindelse med uddannelser for tillidsfolk på Lunds universitet 13. Forskningscirkler skulle supplere og øge udbyttet af almindelige högskole/universitetskurser ved at forbinde videnskabelig og erfaringsbaseret viden og kunnen. I dag er brug af forskningscirkler med undervisere i Sverige relativt omfattende især omkring universitetsbyerne 14. Forskningscirkler bruges også i andre sammenhænge fx som tværsektoriel og tværkommunal kompetenceudvikling i kommuner og på skoler 15 I Danmark er brug af forsknings-/læringscirkler ikke så udbredt. Flere uddannelsesorganisationer har dog de senere år gennemført udviklingsprojekter, hvor de afprøver arbejdsformen i uddannelse og kompetenceudvikling af lærere. Ikke kun som forskningscirkler i en svensk forståelse, men også i tilpassede former fx etablering af professionscirkler for folkeskolelærere og studerende 16 eller læringscirkler for VUC lærere 17 Forskningscirklen og dens særlige karakteristika 18 : En forskningscirkel er en: + Studiecirkel + Forskere + Forskningsproces Det centrale i en forskningscirkel er, at der er forskere tilknyttet cirklen som cirkelledere, og at der gennemføres aktionsforskning i deltagernes praksis. I en forskningscirkel indgår flere læringsarenaer 19 Uddannelsesorganisation eller anden praksis Forskningscirkel Universitet /professionshøjskole 13 Ottesen, Tore m.fl. Persson, Sven, Begge henviser til Holmstrand og Härnsten Persson Mälardalens högskola bla. Projektet Jämbredd, og om temaet Mänskliga rättigheter. 16 Linding Jakobsen, Carsten, Hedegaard, Karen Marie, Marquard, M., Wie bang, S., Hovmand Sørensen, S., Wahlgren, B, Lahdenperä, Pirjo, 2014, Persson, Sven, 2008, Otterup, Tore m.fl.,samt flere henvisninger til disse i andre tekster. 19 Se note 18. 7

8 Metode, læreproces og kundskabssyn Metodisk arbejdes der i forskningscirklen med aktionsforskning. Det vil bl.a. sige, at forskerne og cirkeldeltagerne er ligeværdige og forsker sammen med (og ikke om) praktikere ud fra et deltagerorienteret perspektiv og med kobling til konkret praksis. 20 Det betyder, at arbejdet i en forskningscirkel er en proces, hvor forskere og erhvervsaktive 21 mødes og sammen producerer og skaber ny indsigt og nye handlemuligheder. Fokus er øget bevidsthed om og forandring af praksis. I nogle tilfælde er der også et frigørende perspektiv. Viden og kundskab betragtes som foranderlig, kontekstuel og demokratifremmende. Nogle kobler læring i forskningscirkler med dannelsesbegrebet og Aristoteles tre vidensformer: episteme videnskabelig kundskab, techne at vide hvordan og phronesis at vide hvorfor og hvornår, og ser alle tre former som aktive elementer i læringscirkelarbejde. 22 Der foregår en kollektiv vidensproduktion, hvor deltagerne gensidigt påvirker hinanden, og alle ændrer syn på temaet og får ny viden, kundskaber og handlemuligheder. Der sker en samproduktion (ikke bare et samarbejde) mellem de erhvervsaktives praksiserfaring, viden og kunnen og forskernes viden om undersøgelses-, analyse- og evalueringsmetoder samt kendskab til overordnede teorier og begreber. De erhvervsaktive kan i cirklen tilføre vigtig viden om praksis, og forskerne kan tilføre måder at systematisere, vurdere/evaluere, konceptualisere og syntetisere læringen. 23 Deltagerne kan have et individuelt læringsønske, men må indgå i en kollektiv inter-subjektiv læreproces for at se nuancer og svar. Cirkellederen er forskeruddannet for at kunne inspirere og lede deltagernes proces. Betydning og forståelse af forskning i forbindelse med forskningscirkler diskuteres blandt forskere. Bl.a. er det et spørgsmål om de aktiviteter, der foregår, er tilstrækkelig systematiske og omfattende til at kunne kaldes forskning, eller om man hellere skal tale om forskningslignende aktiviteter. Andre former for cirkler Forskningslignende processer i forståelsen af systematisk, udforskende, undersøgende læreprocesser, der med udgangspunkt i empiriske erfaringer og undersøgelser fremmer ny viden og kunnen kvalificerer praksis kan finde sted i andre former for cirkelarbejde fx som tidligere nævnt læringscirkler og professionscirkler. En læringscirkel forstås i denne rapport som en mere systematisk og struktureret tilrettelagt end studiecirkler. Indholdet relaterer til konkrete arbejdskontekster eller arbejdsområder, og der er en ekstern cirkelleder med fagfaglig og procesfaglig kompetence. Det vurderes, at FOF i udviklingsprojektet arbejder med læringscirkler i denne definition. 20 Lahdenperä, Pirjo, Otterup, Sven mfl., Persson, Sven 21 Persson, og Lahdenperä bruger begrebet erhvervsaktive for at undgå opdelingen teoretiker praktiker. 22 Lahdenperä, Pirjo, red.,storfors, Tom, Lahdenperä, Pirjo

9 Forskningscirkel Initieres af universiteter, uddannelsesorganisationer, arbejdspladser Der er et fælles fokus/tema Deltagerne bestemmer egne problemstillinger ud fra interesser og behov Det kan være frivilligt eller et krav at deltage Det er en non-formel læringsproces, der kan gøres formel Kan gennemføres både i in-formelle, non-formelle og formelle sektorer Cirkelleder er forskeruddannet Er deltagerbaseret, deltagerinvolverende Læreprocessen er dialogisk, erfaringsbaseret, samproducerende, intersubjektiv Der arbejdes med aktionsforskning og forskningslignende undersøgelser af empiri Akademisk og praktisk viden og kundskab mødes Læringscirkel (def.mm) Kan på mange områder være organiseret som en forskningscirkel med lignende kundskabs-, vidensyn og formål samt krav til systematisk, struktureret arbejde og med afsæt i konkret praksis Væsentlige forskelle: - Cirkelleder er fagfagligt, pædagogisk og didaktisk fagligt og procesfagligt kompetent, men er ikke forskeruddannet - Der stilles ikke nødvendigvis samme krav til forskningsmetode, reliabilitet, validitet - Kan gennemføres i flere sammenhænge også uden involvering af universitet - Kan gennemføre forskningslignende aktiviteter 9

10 Del 2. Udviklingsprojektets resultater I det følgende analyseres og perspektiveres udviklingsprojektets resultater. Datagrundlaget for analysen er: Cirkelledernes afsluttende afrapportering fra de to gennemførte cirkelmøder, der beskriver den gennemførte arbejdsproces Cirkelledernes samling af deltagernes kommentarer og svar i det uddelte spørgeskema. 24 Datagrundlaget er forholdsvis begrænset. Derfor suppleres med en fremadrettet perspektivering med fokus på forslag til videre undersøgelsesområder og udviklingsmuligheder. Analysen er disponeret, så den følger FOF s tre hoveformål og søger svar på: 1. har cirkelarbejdet medvirket til at kvalificere og udvikle en model for kompetenceudvikling af underviserne? 2. har cirkelarbejdet medvirket til systematisk viden om, hvordan undervisere kan styrke sig selv og kolleger fagligt og personligt? 3. har cirkelarbejdet medvirket til at fremme udvikling og forandring af praksis med afsæt i undervisernes behov Ad.1. Har cirkelarbejdet medvirket til at kvalificere og udvikle en model for kompetenceudvikling af Underviserne? Arbejdet De to deltagende læringscirkler er valgt blandt allerede eksisterende fagfaglige lærernetværk. Deltagerne kender derfor hinanden og har erfaringer fra tidligere samarbejde i fagfaglige netværk. Begge læringscirkler gennemfører to møder med en ekstern cirkelleder Den ene cirkel gennemføres i Vestdanmark og bruger 1x3 timer med 5.deltagere og 1x2 timer med 6 deltagere. Den anden cirkel gennemføres i Østdanmark, og tidsrammen er der 2x2 timer med 5 deltagere begge gange. Den første mødegang medvirker en person fra FOF s sekretariat og en del af tiden bruges til en introduktion af projektet og forventningsafstemning. Den anden gang bruges en del af tiden på evaluering. Af cirkelledernes afrapportering fremgår, at begge cirkelledere foreslår en tydelig dagsorden og struktur for møderne, som godkendes af deltagerne. Med lidt forskellige ord indeholder dagordenen følgende områder i begge cirkler: 1. Forventningsafstemning aftaler om spilleregler (kontrakt) 2. Temaforslag og aftale om fælles tema for mødet. 3. Fælles arbejde med temaet i form af dialog 2 og 2 og derefter med alle. 4. Beslutte hvilke ændringer man vil afprøve i egen praksis. 5. Evaluering. Anden mødegang tilføjes i begge cirkler et tema om, hvordan deltagerne havde arbejdet med at implementere indsigter fra første møde, og om de har forandret praksis. I den ene cirkel introducerede cirkelleder dels en model for læring og dels en model for mulige motiver til at deltage i netværk. 24 Se bilag 10

11 Deltagernes respons Af både rapport og spørgeskemabesvarelse fremgår, at deltagerne responderer meget positivt på den mere strukturerede arbejdsform og på det at have en ekstern cirkelleder. Begge cirkler har tidligere erfaringer fra deres netværk og dermed et sammenligningsgrundlag. De udtrykker bl.a., at møderne er mere effektive end tidligere møder i netværket, at det at fastholde et fælles tema er mere produktivt, at de oplever læring, og at det er en hjælp at have en facilitator med tydeligt mandat til at holde dialogen på sporet. Cirkelledernes respons Af begge cirkellederes afrapportering fremgår, at de vurderer tydelig struktur og rammesætning, tydeliggørelse af rollefordeling og cirkelleders rolle og forventningsafstemning som vigtige faktorer for fagligt udbytte. Det nævnes som redskaber til fremme effektive møder. Delkonklusion Deltagerne udtrykker, at de i læringscirklen oplever et kvalitativt fagligt løft ift. deres tidligere møder i fagfaglige netværk. De faktorer, som ser ud til at have særlig betydning for deltagernes oplevelse af større udbytte, er: Den tydelige struktur og overblik, cirkelleders styring og fastholdelse af fokus på et fælles tema. Cirkellederne vurderer de samme faktorer som meget væsentlige for at få udbytte af møderne. Perspektivering og anbefalinger Der kun er gennemført to møder, hvoraf en del af tiden er brugt til introduktion, og ikke kun evaluering af de enkelte møder, men også af selve den nye struktur og proces. Den korte tidsramme kan gøre det nødvendigt, at cirkelleder indledende tager en mere styrende end læringsdeltagende rolle. Det er både en introduktion til og konkret opstart af en ny arbejdsform. Sandsynligvis vil det være muligt at løsne en stram lederstyring, overlade mere til deltagerne og i højere grad indgå som ligeværdig deltager i en fælles læreproces, når deltagerne først kan og føler sig hjemme i arbejdsformen. I litteratur om forsknings-og læringscirkler er den optimale tidsramme for arbejde min. 1½-2 år. Det kan anbefales, at organisationen (her FOF evt. i samarbejde med andre) sikrer længerevarende forløb for arbejdet i de enkelte cirkler. I beskrivelsen af forsknings- og læringscirkler understreges det samarbejdende og samproducerende perspektiv på viden og kundskabsudvikling mellem deltagerne og mellem forsker-/cirkelleder og deltagere. Alle har viden om og en interesse i at blive klogere på temaet, og alle er i en lærende position. Samtidig er der i rollen som forsknings-/cirkelleder lighedspunkter med det at være vejleder og superviser. En skelnen mellem cirkellederens roller kan være, at der i vejlednings- og supervisionssammenhænge ikke nødvendigvis stilles i fagfaglige krav til cirkelleder, og der kan være fokus på enkeltpersoners personlige og faglige udfordringer og konkrete løsningsforslag. I en forsknings-/læringscirkel stilles krav til cirkelledernes fagfaglige og forskningsmetodiske kompetence og en deltagerbaseret og demokratisk viden er et af målene Lahdenperä, Pirjo, samtale aug

12 Forskningsmetodisk kompetence skal sikre redskaber til en mere systematisk, metodisk analyse og forståelse af kompleksiteten i fælles problemstillinger og de bagvedliggende mulige årsagssammenhænge. Det betyder, at både en nuanceret forståelse og syn på handlingsmulighed kan fremmes. 26 Måske kan man i en optimal forståelse af samskabende læreprocesser tale om en højere grad af subjektsubjekt relation med afsæt i en fælles optagethed af at blive klogere på en sag til forskel, fra en subjektobjekt relation, hvor cirkelleders opgave primært er at hjælpe deltagerne frem til løsning af konkrete udfordringer. I den sammenhæng kan det være relevant at diskutere begrebet effektive møder som et mål for arbejdet. At tale om effektivitet i lærings- og forskningscirkelsammenhæng kan lægge op til et øget fokus på hurtige og konkrete løsninger og handlinger fremfor øget forståelse for kompleksitet og nuancer, der ikke har enkle løsninger og svar. Nogle deltagere kan netop have behov for og værdsætter et forum uden eksplicitte krav til effektivitet og handling men med tid til dybere refleksion, undersøgelse og forståelse. 27 En videre undersøgelse og udvikling af cirkelledernes særlige rolle i lærings- og forskningscirkler kunne på denne baggrund være relevant og interessant. Formålet: At undersøge og tydeliggøre de evt. særlige vilkår og opgaver forsknings- og læringscirkellederen har, og hvilke kompetencer der i denne sammenhæng kræves for at indgå i gensidige, ligeværdige, samskabende læreprocesser med deltagerne. Ad.2. Har cirkelarbejdet medvirket til systematisk viden om, hvordan underviserne kan styrke sig selv og kolleger fagligt og personligt? Her beskrives og analyseres de faktorer, deltagerne beskriver som fagligt og personligt givende i mødet med kolleger i læringscirklen. Deltagernes respons Deltagerne udtrykker på forskellig vis et konkret udbytte af det mere strukturerede møde med kollegaer. I forhold til det faglige samvær med kolleger fremhæver de bl.a.: At de har lært hinanden bedre at kende og har fået mere mod på faglig udveksling. De har fået inspiration til fremadrettet at bruge hinanden mere, fx etablere mindre kollegiale sub-grupper og bidrage på hinandens kurser. De har fået indsigt i, hvad det kræver at holde et fagligt netværksmøde, hvor samværet løfter sig fra hyggesnak til faglig udveksling. Nogle har fået opmærksomhed på vigtigheden af struktur og tydelighed også i egen undervisning. I den ene cirkel udtrykker en deltager, at det er nyt at opleve, at man ikke er alene om udfordringerne, men at kolleger kan genkende og have de samme udfordringer. Genkendelse beskrives i den ene rapport som en anerkendelse. I begge cirkler beskriver deltagerne, at de har fået større opmærksomhed på og bevidsthed om flere perspektiver på egen problemstilling. De har fået konkrete ideer, råd og redskaber som har givet dem mod på at afprøve nye handlinger. Cirkelarbejdet opleves som en god mulighed for efteruddannelse med potentiale for større udbytte. 26 Nordentoft, Helle, samtale aug.2016, Lahdenperä, Pirjo, samtale aug Lahdenperä, Pirjo, samtale aug

13 I den ene cirkel vælges et tema om lærernes forhold til FOF som organisation og brug af FOF s konsulenter. De udviklede på baggrund af dialog i cirklen ideer til, hvordan de kunne styrke relationen til FOF og få fagligt udbytte både af organisationen og organisationens konsulenter og arrangementer. Delkonklusion Resultaterne peger på, at deltagerne er blevet fagligt inspirerede og har fået konkret anvendelige ideer og gode råd i mødet med kolleger. Inspiration, der kan medvirke til at styrke deres faglige praksis. Deltagerne har oplevet kollegers genkendelse af pædagogisk/didaktiske problemstillinger. Udsagn som jeg kan godt forstå, det er svært, jeg har selv prøvet noget lignende beskrives i rapporten som eksempler på gensidig anerkendelse mellem deltagerne. Nogle deltagere tager konkret fat i at udvikle og konkretisere deres samarbejde med og forhold til FOF som organisation. Feedback og sparring fra FOF s konsulenter og organisation kan åbne mulighed for både fagfaglig, pædagogisk faglig og personlig støtte og udvikling. I begge cirkler gives udtryk for, at der er potentiale i læringscirkelarbejde som en god form for efteruddannelse. Kun en enkelt deltager udtrykker tvivl om deltagelse i forløbet. Hun ønsker en større vægt på fagfaglig udvikling. Perspektivering og anbefalinger Allerede efter to møder udtrykker deltagerne, at de har fået faglig inspiration og oplevet personlig genkendelse, som giver dem mod til at afprøve ændrede handlinger i praksis og lyst til at indgå i flere kollegiale læringscirkler. Det kan pege på, at der er potentiale i arbejdsformen, der gør det relevant at arbejde videre med systematisk efteruddannelse i form af cirkler eller anden form for struktureret kollegialt samarbejde. Det anbefales, at FOF alene eller sammen med andre oplysningsforbund etablerer et nyt og længere varende udviklingsprojekt med det formål at undersøge og udvikle arbejdsformen som kompetenceudviklingsmodel for deltidsansatte lærere. Der er tidligere i denne rapport peget på et nordisk behov for efteruddannelsesmodeller for deltidsansatte lærere. 28 Et nyt udviklingsprojekt kunne gennemføres på nordisk niveau, så flere perspektiver og erfaringer kom i spil. NVL- Nordisk netværk for voksnes læring gennemfører for tiden et udviklingsprojekt om brug af transformative læringscirkler som kompetenceudviklingsmodel for ansatte og undervisere, der arbejder med voksnes læring. Gensidigt samarbejde mellem NVL, nordiske folkeoplysende organisationer o.a. nordiske aktører kan være en mulighed for at udveksle, uddybe og udvikle arbejdsformens evt. potentiale. Læringscirkler er en praksisnær og erfaringsbaseret læringsform, der kan vise hurtige resultater i form af praksisændringer. Der er mulighed for en høj grad af transfer 29 fra cirkel til praksis. 28 Se note 1 29 Wahlgren, B, Aakrog, V, Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng,

14 I de gennemførte læringscirkler tager deltagerne konkrete udfordringer fra deres praksis op, vælger et tema de vil arbejde med og får ideer, perspektiver og konkrete handlingsforslag fra kollegaer. Det er overvejende en hvad og hvordan form for kundskabsudbytte deltagerne beskriver, med Aristoteles begreb techne. En ofte kontekstbundet viden. Tre kompetenceniveauer i praksis, kan beskrives som At gennemføre undervisning (K1), 2. At konstruere undervisningsprogrammer (K2), 3. At kommunikere på grundlag af og selv udvikle didaktisk teori (K3). Bruges disse begreber ser det ud til, at den form for kompetenceudvikling, der beskrives af deltagerne i dette projekt overvejende er på K1 og K2 niveau. I beskrivelser af arbejdet med forsknings- og læringscirkler fremhæves, at læringscirkler har som formål at fremme en nysgerrig, undersøgende, udforskende og metodisk tilgang til problemstillingerne, som kan beskrives som en evne til didaktisk refleksion - K3 niveau. Undersøgelse, analyse og nuanceret forståelse af sammenhænge og forskellige faktorer i den konkrete praksis kan øge evnen til at handle kontekstuelt hensigtsmæssigt i flere undervisnings sammenhænge - med Aristoteles begreb - fremme phronetisk kundskab. Det anbefales at arbejde videre med at udvikle det fælles udforskende, reflekterende kompetenceniveau, så både undervisernes pædagogiske/didaktiske refleksions- og handlingskompetencer øges. Fx ved at arbejde dybere over flere møder med de enkelte problemstillinger, koble undersøgelsesog dokumentationsmetoder (fx logbøger) til arbejdet mellem møder og evt. arbejde med kommunikation der viser anerkendelse og interesse gennem fagligt fokus og didaktisk/pædagogiske begrundelser Ad. 3. Har cirkelarbejdet medvirket til at fremme udvikling og forandring af praksis med afsæt i undervisernes behov? Her beskrives og analyseres de temaer deltagerne tog op i cirklen, og de forandringer og handlinger de har gennemført i egen praksis. Både temaer og praksisforandringer er i spørgeskemaer og afrapporteringer beskrevet i form af korte overskrifter og som generelle temaer. Baggrund og konkret kontekst fremgår ikke af materialet. Her vælges at samle udfordringer og handlinger i nogle overordnede kategorier, der kan pege på, hvilken type udfordringer underviserne vægter at arbejde med, og hvilke aktiviteter FOF evt. kan iværksætte. a. Praktiske administrative udfordringer og forholdet til FOF som organisation Deltagerne nævner konkrete praktiske udfordringer som fx: adgang til lokaler, kvaliteten af lokaler, transport af tunge materialer. 30 Dale, E.D., Pædagogik og professionalitet, Pædagogik til tiden, Forlaget Klim,2008, 14

15 Ønsket om at forbedre kontakten til FOF er en anden type praktisk administrativ udfordring. Der nævnes bl.a. mistillid og manglende kommunikation og et ønske om at forbedre relationen til både FOF og FOF s konsulenter. En tredje type udfordring er usikkerhed på, hvad kursister med rimelighed kan forvente af fx informative mails og respons fra underviserne mellem undervisningsgangene. En sådan problematik kan tages op både praktisk administrativt, fx som generelle retningslinjer og/eller mere pædagogisk didaktisk på holdet. Handlinger Allerede den anden mødegang har deltagerne taget konkrete initiativer til at imødegå nogle af udfordringerne, de bragte ind i cirklen på første møde. Konkret har de fx meldt sig til lærermøder, er mødt personligt op på deres lokale FOFskole, én havde meldt sig til et FOF arrangement og én har haft hyppigere telefonisk kontakt med sin FOF-konsulent. De beskriver en mere positiv og proaktiv adfærd i forholdet til FOF-konsulenten og mere mod på faglig udveksling som en vej til at skabe en fælles konstruktiv stemme over for FOF og dermed medvirke til, at udviklingen nævnes. Der udtrykkes en lyst til at styrke hinanden og give gode ideer fra læringscirklen videre til FOF b. Pædagogisk, didaktiske udfordringer Som udfordringer nævnes - Underviserrollen. Fx hvor meget og hvor lidt skal man give af sig selv, krav til engagement, hvordan og hvornår sætte grænser personligt og fagligt. Begrebet serviceniveau anvendes. - Undervisningsdifferentiering. Fx hvordan undervise et hold, hvor det faglige niveau er meget spredt? Hvad gør man, når en deltager fylder uforholdsmæssigt meget? - Motivation og fastholdelse. Fx hvordan fastholdes motivation, herunder metoder til at fastholde motivation? Ikke skabe dårlig stemning? - Hvordan involvere og bruge deltagerne mere? - Didaktisk refleksion. Et ønske om at beskrive, hvorfor man som underviser gør det, man gør. - Hvordan sikrer man underviserne et fagligt højt niveau? Handlinger Der er i denne kategori få bud på konkrete handlinger, men der nævnes ændringer i erkendelse og opmærksomhed. Fx ny erkendelse af vigtigheden i at tydeliggøre mål og struktur for undervisningen, øget opmærksomhed på deltagermotivation og ændring i deltagermotivation samt øget opmærksomhed på det at sætte grænser. c. Konkret metode og teknikudfordringer. Som eksempler på teknik- og metodeudfordringer nævnes - Teknikker og metoder til fastholdelse af motivation - Hvordan få deltagerne til at komme igen? - Teknikker til at huske deltagernes navne 15

16 Handlinger Der er få bud på konkrete ændringer i metode, men fx nævnes: At udsende mail med spilleregler før kursusstart, lave fælles regler om mails, bruge tid på at lære kursisternes navne. Delkonklusion Deltagerne har ændret enkelte ting i praksis allerede fra det første til det andet møde. Konkrete ændringer er tydelige ift. at tage konkrete initiativer til at forbedre relation og kontakt til FOF og FOF s konsulenter og i forhold til at afprøve enkelte nye tiltag som fx regler på holdet og lære navne at kende. I forhold til mere komplicerede udfordringer som motivation, undervisningsdifferentiering og lærerrolle har deltagerne ikke gennemført konkrete ændringer, men har fået øget erkendelse og opmærksomhed på betydningen af temaerne og lyst til at arbejde mere med dem. Perspektivering. Deltagerne udviser engagement, evne og lyst til både at ændre konkrete handlinger og har et ønske om at få mere viden, der kan medvirke til at udvikle deres daglige praksis. Deres udsagn peger i første omgang på et ønske om at få redskaber hvordan -kundskab som løsningsforslag til de konkrete udfordringer. De ønsker at udvikle og fastholde et højt fagligt niveau. Om dette også gælder et pædagogisk fagligt niveau kan ikke ses i materialet Både de pædagogisk, didaktiske udfordringer og de metodiske er oplagte temaer for et mere kontinuerligt og fordybende udviklingsarbejde i læringscirkler. Det anbefales, at FOF i et evt. videre udviklingsarbejde fremmer en nuanceret voksenpædagogisk, didaktisk diskussion om de ønskede temaer, så deltagerne i undervisningen udvikler kompetence til både at varetage undervisningens hvad, hvordan, hvorfor niveauer. Samlet konklusion Trods udviklingsprojektets begrænsede tidramme og antal af møder peger resultaterne på, at deltagerne har en meget positiv oplevelse af arbejdsformen, og at de fået både personligt og fagligt udbytte af det strukturerede samarbejde med kolleger. De vil gerne fortsætte og udvikle arbejdsformen. De vurderer, at læringscirklerne med eksterne cirkelledere er et kvalitativt løft af deres tidligere fagfaglige lærernetværk, og at arbejdsformen har potentiale som kompetenceudviklingsmodel fremadrettet. Deltagerne gennemfører konkrete ændringer allerede efter første cirkelmøde. Både deres beskrivelse af udfordringer og deres ønsker til udbytte retter sig overvejende mod et hvordan kundskabsniveau. Med andre begreber kan man tale om techne kundskab eller kompetenceniveauerne - at gennemføre undervisning (K1), at konstruere undervisningsprogrammer (K2). Lærings- og forskningscirkler har til formål også at udvikle evnen til didaktisk refleksion (K3), og det vil være vigtigt at sikre og udvikle dette niveau i fremtiden. 16

17 I projektet har cirkellederne en overvejende styrende og faciliterende rolle. I arbejdet med forskningsog læringscirkler vægtes en samproducerende og samskabende læreproces mellem forsknings-/læringscirkelleder og cirkeldeltagere. Formålet er, at alle lærer noget nyt og bringer indsigt fra hver deres praksis ind i cirklen. Det kan være relevant i et evt. fortsat arbejde at præcisere og udvikle cirkellederens rolle og at udvikle formen fra en cirkellederstyret hen imod en mere deltagerstyret og fælles læreproces. Deltagernes udbytte - En opsamling Konkret udtrykker deltagerne, at de i læringscirklen oplever et kvalitativt fagligt løft i forhold til deres tidligere møder i fagfaglige netværk oplever, at den tydelige struktur og overblik, cirkelleders styring og fastholdelse af fokus på et fælles tema har særlig betydning for det fagfaglige udbytte (dette er også cirkelledernes vurdering). er blevet fagligt inspirerede og har fået konkret anvendelige ideer og gode råd i mødet med kolleger har fået inspiration, der styrker faglig praksis har oplevet kollegers genkendelse af pædagogisk/didaktiske problemstillinger og har oplevet det som en anerkendelse har fået inspiration og handlekraft til at forbedre og udvikle relation til FOF som organisation har lært hinanden bedre at kende og har fået mere mod på faglig udveksling med kolleger fået indsigt i, hvad det kræver at få et netværksmøde til at løfte sig fra hyggesnak til faglig udveksling at de har fået større opmærksomhed på og bevidsthed om flere perspektiver på egen problemstilling og har fået konkrete ideer, råd og redskaber, som har givet dem mod på at afprøve nye handlinger De gennemfører konkrete ændringer allerede efter første møde Selv med forbehold for, at kommentarerne er resultat af et meget kort forløb, der inkluderer både introduktion og evaluering, er det bemærkelsesværdigt, at responsen er så positiv, og at deltagerne allerede efter deres første møde gennemfører ændringer i praksis. Perspektivering og samlede anbefalinger Som udgangspunkt skal FOF selvfølgelig tage stilling til, om man som organisation vil fortsætte med at udvikle læringscirkler som kompetenceudviklingsmodel for de deltidsansatte. Dette udviklingsprojekt peger på, at der er et potentiale i arbejdsformen, der kan gøre en fortsættelse relevant. I den sammenhæng kan det være vigtigt at overveje, i hvilken form cirklerne eller det kollegiale samarbejde skal etableres. Skal det være en fortsættelse af de eksisterende fagfaglige lærernetværk med interne cirkelledere, 17

18 en form for kollegial supervision 31 eller forskningscirkler med forskere involveret eller som læringscirkler i den form, som de er defineret i denne rapport med eksterne cirkelledere, der har fagfaglige og pædagogisk/didaktisk faglige kompetencer. Det kan være relevant at overveje, om den videre udvikling skal foregå indenfor FOF, eller om FOF vil samarbejde med andre oplysningsforbund og organisationer på nationalt eller nordisk niveau om den videre udvikling. Det vurderes, at der er et behov for at udvikle kompetenceudviklingsmodeller for deltidsansatte lærere. Lærings- og forskningscirkler som arbejdsform kan være et interessant bud på en praksisnær, deltagerstyret og erfaringsbaseret kompetenceudviklingsmodel med mulighed for høj transfer til den enkelte undervisers praksis. I flere nordiske og danske sammenhænge arbejdes pt med at afprøve, udvikle og bruge forsknings- og læringscirkler som kompetenceudviklingsmodel. Et samarbejde med flere organisationer og evt. sektorer kunne medvirke til at kvalificere og perspektivere arbejdet og synliggøre flere anvendelsesmuligheder. Fremadrettede muligheder, perspektiver og anbefalinger På baggrund af rapportens resultater vurderes det relevant, at FOF alene eller sammen med andre oplysningsforbund etablerer et nyt og længerevarende udviklingsprojekt med det formål at undersøge og udvikle arbejdsformen som kompetenceudviklingsmodel for deltidsansatte lærere. Der er tidligere i denne rapport peget på et nordisk behov for efteruddannelsesmodeller for deltidsansatte lærere. Et nyt udviklingsprojekt kunne gennemføres på nordisk niveau, så flere perspektiver og erfaringer kom i spil. NVL - Nordisk Netværk for Voksnes Læring gennemfører for tiden et udviklingsprojekt om brug af transformative læringscirkler som kompetenceudviklingsmodel for ansatte og undervisere, der arbejder med voksnes læring. Gensidigt samarbejde mellem NVL, nordiske folkeoplysende organisationer o.a. nordiske aktører kan være en mulighed for at udveksle, uddybe og udvikle arbejdsformens evt. potentiale. Det anbefales at arbejde videre med at udvikle det udforskende, reflekterende kompetenceniveau, så både undervisernes pædagogiske/didaktiske refleksions- og handlingskompetencer øges. Fx ved at arbejde dybere over flere møder med de enkelte problemstillinger, koble undersøgelses- og dokumentationsmetoder (fx logbøger) til arbejdet mellem møder og evt. arbejde med kommunikation, der viser anerkendelse og interesse gennem fagligt fokus og didaktiske/pædagogiske begrundelser Det anbefales, at FOF i et evt. videre udviklingsarbejde fremmer en nuanceret voksen pædagogisk, didaktisk diskussion om de ønskede temaer, så deltagerne i undervisningen udvikler kompetence til både at varetage undervisningens hvad, hvordan, hvorfor niveauer. 31 I titlen på projektet i den oprindelige ansøgning står supervision, og senere i ansøgningen bruges både begreberne forskningscirkler og læringscirkler 18

19 Evaluator Dansk koordinator NVL- Nordisk netværk for voksnes læring Specialkonsulent DPU/AU 19

20 Litteratur Dale, E.D., Pædagogik og professionalitet, Pædagogik til tiden, Forlaget Klim, 2008, Danmarks evalueringsinstitut, EVA, Nye krav til pædagogiske kompetencer, 2015 Dansk Folkeoplysnings Samråd januar 2010, revideret udgave. Folkeoplysning i de nordiske lande - Rapport til det Nationale Folkeoplysningsudvalg 2009/10 FOF s sekretariat: Piece Lærernetværk, August 2014 FOF s sekretariat: Piece Lærernetværksguiden en vejledning til tovholdere i FOF s lærernetværk. Juli 2014 FOF s sekretariat: Piece om Studiecirkler. Marts Folkbildningsrådet, om studiecirkler Lahdenperä, Pirjo, oplæg/pp Stockholm marts 2016 Lahdenperä, Pirjo (2014) (red.). Forskningscirkeln en mötesplats för samproduktion. Mänskliga rättigheter i offentlig förvaltnin, Mälardalen Studies in Educational Sciences, 14, Mälardalen University. Linding Jakobsen, Carsten, Hedegaard, Karen Marie, Projektbeskrivelse til program for professionsdidaktik LOF og NETOP Studiecirkler manual til studiecirkelledere, Studie-cirkler-manual-til-ledere-af-studiecirkler.html Marquard, M., Bang, S.W, Hovmand Sørensen, S., Wahlgren, B., Kulturkurset, Nationalt center for kompetenceudvikling, Marquard, Maria, Hovmand Sørensen, Sia, Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande. NVL/NCK, Otterup, T., Andersson, S., Wahlström, A.M., Forskningscirklen en arena for kundskapsutveckling och förändringsarbete, Göteborgs universitet Persson, S., Forskningscirklar - en vägledning, Wahlgren, B., Aarkrog, V, Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng., Århus universitetsforlag 2012 Hecksher, Kristine, Thomsen, Rie, Nordentoft, Helle, Forskningscirkler. En introduktion til metoden og gode råd, Bilag. 20

21 Bilag 1. Ansøgning. 21

22 Bilag 2. Deltagere: FOF s sekretariat: Otto Juel Nielsen, direktør Tine Sahlgren, souschef Søren Hansen, chefkonsulent Evaluator, Specialkonsulent DPU/AU, dansk koordinator NVL Cirkelledere Anja Dahl, Erhvervspsykolog Lena Munk, Cand.comm. og master i organisationspsykologi. Proces- og organisationskonsulent 22

23 Bilag 3. Kære FOF ansatte deltager i læringscirkler Vi vil bede dig beskrive dine erfaringer og dit udbytte af at deltage i en læringscirkel nogle gange i foråret Formålet med undersøgelsen er at indsamle erfaringer og viden, der medvirker til udvikling af en organisationsmodel, der understøtter medarbejdernes vedvarende læring og videndeling i FOF. Materialet vil i anonymiseret og redigeret form indgå i den samlede opsamling Har I spørgsmål til besvarelsen, er I velkomne til at kontakte, marq@dpu.dk og/eller Otto Juel Nielsen, ojn@fof.dk 1. Tema for læringscirklen: Cirkelleder: 2. Hvilke FOF afdelinger var repræsenteret i cirklen? (skriv antal) Skriv navn på FOF afdeling i de tomme felter FOF FOF FOF FOF FOF 3. Hvilke fag og hold underviser du på? 23

24 4. Hvorfor valgte du at deltage i dette udviklingsarbejde om læringscirkel som kompetenceudvikling? 5. Beskriv nogle erfaringer fra din daglige praksis, som du har inddraget og diskuteret på læringscirkelmøder. 6. Beskriv konkrete ændringer i din daglige praksis, som er affødt af læringscirkelarbejdet. 7. Hvordan har din faglige udveksling med kolleger ændret sig efter deltagelse i læringscirklen? 8. Hvilken ny viden om dine kollegers faglige overvejelser og daglige praksis har deltagelse i læringscirklen givet dig? 24

25 9. Hvilke nye overvejelser gør du dig, når du planlægger din undervisning efter at have deltaget i læringscirkler? 10. Har du faglig udveksling og samarbejde med flere kolleger end tidligere? 11. Hvilke særlige fordele og ulemper oplever du i forhold til at arbejde med samskabende og faciliterende læreprocesser i læringscirkler? 12. Hvordan vil du anbefale, at FOF fremover bruger midler til medarbejdernes vedvarende pædagogiske læring og videndeling? Sæt kryds. Formel pædagogisk efteruddannelse Forskningscirkler Individuelle kurser 25