Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl GIGANTIUM,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Ældre- og Handicapudvalget Mødet den kl GIGANTIUM,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse: Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport ultimo oktober Godkendelse: Aktuel status budget Ældre- og Handicapforvaltningen. 5 4 Godkendelse: Frit valgs priser Godkendelse: Udbud - Elektronisk nøglesystem 13 6 Orientering: Status på opfølgning på handleplan vedr. loftlifte på plejehjem 19 7 Orientering: Projekt Uddannelsespladser i Plejeboligfunktionen igangsættes 22 8 Drøftelse: Placering af 48 midlertidig boliger 25 9 Drøftelse: Navnekonkurrence demenscenter Aalborg Øst Drøftelse: Indhold og fysiske rammer for Demensplejehjemmet Godkendelse: Styregruppens anbefalinger vedr. BDO s afrapportering - Fremtidens Plejehjem 12 Eventuelt Orientering fra rådmand og direktør Orientering: Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Godkendelse af referat 41 32

3 Tid Onsdag 25. november 2015, kl Sted GIGANTIUM, mødelokale 2, Willy Brandts Vej 31, Aalborg Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Hans Peter Beck, Kirsten Algren, Lene Krabbe Dahl, Christian Korsgaard, Niels Thomas Krarup, Jørgen Hein, Mette Ekstrøm Jan Nielsen, Bo Pedersen, Annette Secher, Alice Aa. Hagemann, Ove G. Jensen og Uffe Viegh Jørgensen. Vedr. pkt. 10 deltog konsulent Mette Borresen. Vedr. pkt. 11 deltog chefkonsulent Hilde Thun Holst, plejehjemsleder Kis Lund og Chris Enrico Petersen, partner, Consulting BDO

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt kl Side 1 af 141

5 Punkt 2. Godkendelse: Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport ultimo oktober Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget godkender Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport ultimo oktober Beslutning: Godkendt kl Side 12 af 341

6 Sagsbeskrivelse: Ældre- og Handicapforvaltningens økonomi viser ultimo oktober en forbrugsprocent på 83,1. På serviceudgifter forventes der samlet set et merforbrug på 8-25 mio. kr. På sektor serviceydelser for ældre forventes et merforbrug på 0-15 mio. kr. Det væsentligste opmærksomhedspunkt er serviceområdet hjemmepleje. Fritvalgspriserne er forhøjet pr. 1/ og der er fremlagt en handleplan for at tilpasse hjemmeplejens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til afregningsprisen. Det kan på baggrund af forbruget i oktober måned konstateres at dette er sket. Hjemmeplejens resultat forventes ikke forværret yderligere i På serviceudgifterne under sektor tilbud for mennesker med handicap forventes et merforbrug på ca mio. fordelt med et mindreforbrug i Handicapafdelingen og et merforbrug i Myndighedsafdelingen. Det forventede merforbrug skyldes at Myndighedsafdelingen fortsat oplever udgiftsvækst i forhold til borgere med behov for tilbud på handicapområdet. Særligt på BPA området opleves en vedvarende udgiftsvækst. Under de ikke rammebelagte driftsudgifter ligger refusionen vedrørende særligt dyre enkeltsager. I 2015 forventes refusionen at ligge i samme niveau som 2014, og der forventes derfor mindreindtægter på 8 mio. kr. Indstilling vedr. tillægsbevilling behandles i Byrådet i december. På sektor myndighedsopgaver og administration giver økonomirapporten samlet set ikke anledning til bemærkninger. Tidsplan: FL 16. november 2015 Ældre- og Handicapudvalget 25. november 2015 kl Side 23 af 341

7 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og handicapforvaltningens økonomirapport ultimo oktober 2015 efter FL.pdf Aktivitetsrapport Ældre ultimo oktober 2015.pdf Sygefraværsrapport ultimo oktober 2015.pdf Bilag Hjemmepleje reviderede budgetforudsætninger 2015 oktober.pdf Analyse af genoptræningsområdet ( 140) kl Side 34 af 341

8 Punkt 3. Godkendelse: Aktuel status budget Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og handicapudvalget godkender at der gives tillægsbevilling til sektor Serviceydelser for ældre (drift, serviceudgifter) på kr. i merudgifter, og kr. i merindtægter, at der gives tillægsbevilling til sektor Tilbud for mennesker med handicap (drift, serviceudgifter) på kr. i merudgifter, og kr. i merindtægter, at der gives tillægsbevilling til sektor Myndighedsopgaver og administration (drift, serviceudgifter) på kr. i merudgifter, at der gives tillægsbevilling til sektor Serviceydelser for ældre (drift, ikke rammebelagte driftsudgifter) på kr. i mindreudgifter og kr. i mindreindtægter, at der gives tillægsbevilling til sektor Serviceydelser for ældre (anlæg) på kr. i merudgifter, og i merindtægter, og at der gives tillægsbevilling til sektor Tilbud for mennesker med handicap (anlæg) på kr. i merudgifter Anlægsposterne frigives samtidig. Beslutning: Godkendt kl Side 15 af 41

9 Godkendelse: Aktuel status Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapudvalget Edoc Sagsbeskrivelse De enkelte forvaltninger har i august 2015 indsendt aktuel status for indeværende år sammen med budgetoplæg Denne indstilling er identisk med de tekniske budgetændringer, der indgik i det indsendte materiale. I budgetforligspartierne er det aftalt, at Borgmesterens Forvaltning, via en fælles sag, medtager mindre refusion på statsrefusion vedrørende særligt dyre enkelt sager på 7,9 mio. kr. Derudover er det aftalt, at merudgifter vedr. BPA ordningen (opfølgning spor 1) på 11,8 mio. kr. ikke skal indgå i fremsendelsen til Magistrat og Byråd. Budgetmæssige konsekvenser Serviceudgifter DRIFT 2015 Udgifter Indtægter kr Sektor: Serviceydelser for ældre Sundhedsindsatser økonomiaftale 2015 Telemedicin (overføres fra Sundhed og Kultur) 350 Tekniske ændringer Tilpasning af bruttobudgettet i forbindelse med tilskud fra Regeringens pulje til løft af ældreområdet, og udmøntning indenfor hjemmeplejen Overførsel af budget vedr. merudgifter på BPA ordningen fra sektor Serviceydelser for ældre til sektor Tilbud for mennesker med handicap Overførsel af budget vedr. bleer til beboere i forbindelse med ombygning af handicapinstitutioner (fra sektor Tilbud for mennesker med handicap til sektor Serviceydelser for ældre) 364 Ændret kontering af ejendomsdrift i boligadministrationen fra funktion 5.30 til funktion efter aftale med Revisionen Overtagelse af visitation på NT handicapkørsel fra Nordjyllands trafikselskab fra sektor Serviceydelser for ældre til sektor Myndighedsopgaver og administration Ændret kontering af lægeerklæringer i forhold til borgere fra sektor Serviceydelser for ældre til sektor Myndighedsopgaver og administration -300 I alt Sektor Serviceydelser for ældre, serviceudgifter kl Side 26 af 41

10 DRIFT 2015 Udgifter Indtægter kr Sektor: Tilbud for mennesker med handicap Tekniske ændringer. Overførsel af budget vedr. merudgifter på BPA ordningen fra sektor Serviceydelser for ældre til sektor Tilbud for mennesker med handicap Overførsel af budget vedr. bleer til beboere i forbindelse med ombygning af handicapinstitutioner (fra sektor Tilbud for mennesker med handicap til sektor Serviceydelser for ældre) -364 Ændret kontering af lægeerklæringer i forhold til borgere fra sektor Tilbud for mennesker med handicap til sektor Myndighedsopgaver og administration -50 Teknisk tilpasning af bruttobudget på sektor Tilbud for handicappede I alt Tilbud for mennesker med handicap, serviceudgifter Sektor: Myndighedsopgaver og administration Tekniske ændringer Overførsel af ejendomsbudget vedr. administrationsbygningen i Danmarksgade til Sundhed og Kultur -563 Overførsel af budget til By - og Landskabsforvaltningen vedr. vedligehold af udearealer på Storemosevej (sektor Myndighedsopgaver og administration) Overtagelse af visitation på NT handicapkørsel fra Nordjyllands trafikselskab fra sektor Serviceydelser for ældre til sektor Myndighedsopgaver og administration. 300 Ændret kontering af lægeerklæringer i forhold til borgere fra sektor Serviceydelser for ældre og Tilbud for mennesker med handicap til sektor Myndighedsopgaver og administration 350 Justering af driftsbudget vedr. bygningen på Storemosevej I alt Sektor Myndighedsopgaver og administration, serviceudgifter Ændring i alt drift serviceudgifter Ikke rammebelagte driftsudgifter Sektor: Serviceydelser for ældre Ændret kontering af ejendomsdrift i boligadministrationen fra funktion 5.30 til funktion efter aftale med Revisionen I Boligadministrationen er ibrugtaget 5 boliger på Brinken pr. 1. april 2015 med følgende ejendomsdrift (udgift til lån på 0,084 mio.kr. skal budgetteres i Borgmesterens Forvaltning) Merindtægt på husleje ved optagelse af tillægslån på ejendommen Vester kl Side 37 af 41-32

11 Hassing (køkken og vaskeri ). Udgiften til lånet skal budgetteres i Borgmesterens Forvaltning. Ældre- og Handicapudvalget Merindtægt husleje ved optagelse af tillægslån på ejendommen Bøgemarkscentret (tag). Udgiften til lånet skal budgetteres i Borgmesterens Forvaltning. -24 I alt Sektor Serviceydelser for ældre, ikke rammebelagte driftsudgifter Sektor: Serviceydelser for ældre ANLÆG 2015 Udgifter Indtægter kr Projekt i Gandrup vedr. Værestedet Sammenlægning af projekt vedr. servicearealer på Fremtidens Plejehjem og projekt vedr. tilhørende servicearealer til aktivitetscenter og hjemmesygepleje (netto nul) 0 Overførsel af budget fra rammebeløb bygningsarbejder ældre til ombygning af Skipper Klement aktivitetscenter Overførsel af budget fra rammebeløb bygningsarbejder ældre til inventar på Skipper Klement I alt Sektor Serviceydelser for ældre, anlæg Sektor: Tilbud for mennesker med handicap Overførsel af midler fra Gandrup til finansiering af serviceareal Studievej 370 Overførsel af budget fra rammebeløb bygningsarbejder handicap til projekt vedr. ombygning af Violen (0,8 mio.kr.) I alt Sektor Tilbud for mennesker med handicap, anlæg Ændring i alt - anlæg Tidsplan FL Udvalg Magistrat Byråd kl Side 48 af 41

12 Punkt 4. Godkendelse: Frit valgs priser Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at frit valgs priserne for 2016 godkendes i henhold til sagsbeskrivelsen Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren kan ikke godkende den nye afregningspris på mad, da køkkenet i forvejen giver et overskud i Madservice Aalborg. kl Side 19 af 41

13 Sagsbeskrivelse Ifølge Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. skal kommunalbestyrelsen mindst en gang om året fastsætte timepriser ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Kalkulationen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af ydelserne. Tilsvarende skal der for madservice fastsættes en afregningspris for hhv. madservice med udbringning og madservice uden udbringning. Prisstrukturen for personlig pleje fortsætter som i 2015, med at der udregnes en pris for hverdag og en for øvrig tid. I 2014 blev det nye indsatskatalog gjort færdigt, hvilket har givet en mere klar sondring mellem sundhedslov- og servicelovydelser. I 2016 er der ligeledes udregnet særskilte priser for Sundhedslovydelser, en pris for hverdag og en for øvrig tid. I 2014 blev der i Aalborg kommune gennemført udbud i postnumrene 9200 og Attendo vandt udbuddet og leverer til særskilte priser i de to postnumre. Priserne vil iht. den indgåede rammeaftale blive fremskrevet pr. 1. maj 2016 med KL`s vejledning for pris- og lønskøn fra 2015 til Afregningspriserne på madservice med og uden udbringning er fremskrevet med 0,9 % svarende til den forventede omkostningsstigning fra 2015 til Praktisk hjælp og personlig pleje Tabel 1. Timepris for praktisk hjælp Pris pr. time (kr.) Pris 1. januar 2015 Pris 1. juli 2015 Pris 1. januar 2016 Praktisk hjælp leveret særskilt ,6 Priserne er afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Forskel i pct. Tabel 2. Timepris for personlig pleje Pris pr. time (kr.) Pris 1. januar 2015 Pris 1. juli 2015 Pris 1. januar 2016 Pleje hverdag kl ,6 Pleje øvrig tid (weekend, helligedag, aften, nat) 1,6 Videredelegeret sygepleje hverdag ,6 Videredelegeret sygepleje øvrig tid ,6 Priserne er afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Forskel i pct. kl Side 210 af af 441

14 Madservice Tabel 4. Afregningspris for madservice med udbringning Pris pr. portion (kr.) Pris 2015 Pris 1. januar 2016 Stigning i pct. Bruger betaling Kommunalt tilskud Hovedret og biret 63,15 63,71 0,9 56,00 7,71 Hovedret 57,84 58,36 0,9 51,00 7,36 Hovedret og biret specialkost 68,40 69,01 0,9 56,00 13,01 Hovedret specialkost 63,10 63,66 0,9 51,00 12,66 Tabel 5. Afregningspris for madservice uden udbringning Pris pr. portion (kr.) Pris 2015 Pris 1. januar 2016 Stigning i pct. Bruger betaling Kommunalt tilskud Hovedret og biret 46,57 46,99 0,9 56,00 Hovedret 41,27 41,64 0,9 51,00 Hovedret og biret specialkost 51,82 52,29 0,9 56,00 Hovedret specialkost 46,52 46,94 0,9 51,00 Jf. note De få brugere der får madservice uden udbringning får maden i caféerne, hvor udgiften til udbringning fra køkken til cafe overstiger forskellen mellem afregningspris og brugerbetaling Tidsplan: Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Beslutning: kl Side 311 af af 441

15 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag -frit valgs priser 2016 kl Side 412 af af 441

16 Punkt 5. Godkendelse: Udbud - Elektronisk nøglesystem Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender at et udbud vedrørende elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald kommer til at omfatte et traditionelt system, hvor den adgangsgivende enhed er uafhængig af mobildatanetværk at Beredskabscenteret, som med vores nuværende elektroniske nøglesystem, fortsat kommer til at stå for det daglige vedligehold, drift og administration af det nye system ÆH Forvaltningsledelse Godkendt Beslutning: Godkendt kl Side 13 af af 641

17 Udbud af elektronisk nøglesystem Ældre- og Handicapudvalget Sagsbeskrivelse Aalborg Byråd godkendte d. 10. oktober 2013 Magistratens Budgetoverslag Budgetoverslaget er udarbejdet på baggrund af Ældre- og Handicapforvaltningens Budgetoplæg , der blev godkendt på Ældre- og Handicapudvalget d. 13. august I budgetoplægget indgik en budgetbrik vedrørende udbud af et nyt elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald, hvilket var medtaget på baggrund af nedenstående udfordringer med det eksisterende system: Nyt elektronisk nøglesystem Der er konstateret uhensigtsmæssigheder ved det nuværende elektroniske nøglesystem, der bruges hos ca borgere med nødkaldsanlæg, som modtager hjemmehjælp. Det nuværende nøglesystem er installeret i 2006 og er på mange måder teknologisk forældet. Nøglerne indeholder en elektronisk chip, men kan alligevel ikke sættes ud af spillet uden at Beredskabscentret (administrator på systemet) fysisk tager ud til samtlige låse, hvor nøglen er autoriseret typisk alle låsene i et helt distrikt. Det er en bekostelig og administrativt tung affære. Endvidere er det ikke muligt at se i systemet, hvilken nøgle, der har været anvendt på et bestemt tidspunkt. Ved tyveri fra boligen (uden synligt indbrud) er det således f.eks. ikke muligt at se, hvem der har været i lejligheden kun at låsen er blevet åbnet ved hjælp af en af nøglerne. Inddragelse af brugergrupper På nuværende tidspunkt har tre brugergrupper været inddraget i forbindelse med behovsafdækningen til brug for udarbejdelsen af kravspecifikationen til udbud af nyt elektronisk nøglesystem. Brugergrupperne er følgende: 1. Borgerrepræsentanter 2. Repræsentanter fra hjemmeplejen og hjemmesygeplejen samt en medarbejderrepræsentant 3. Repræsentanter fra Beredskabscenter Aalborg og Forvaltningens IT-afsnit I tråd med det beskrevne i budgetbrikken har alle brugergruppers behov primært været fokuseret på sikkerhed for borgerne, et driftssikkert system og pålidelighed. På tværs af brugergrupperne var der enighed om, at nøglesystemet skal være så let tilgængeligt og brugervenligt som muligt, primært for borgerne. Endvidere skal det være simpelt for medarbejderne i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen at tilgå systemet, således at de nemt og sikkert kan oplåse/låse borgerens dør. Muligheden for at sætte den adgangsgivende enhed ud af spil samt logning af, hvem der har anvendt borgerens lås, undtagen borgeren selv og pårørende, blev også fremhævet som ufravigelige krav af alle tre brugergrupper. To forskellige typer elektroniske nøglesystemer På markedet er der overordnet set to forskellige typer af elektroniske nøglesystemer: det traditionelle og det dynamiske nøglesystem. Traditionelle nøglesystemer Systemer, hvor de adgangsgivende enheder er uafhængige af mobildatanetværk eller bluetooth i oplåsningsøjeblikket. Her er den adgangsgivende enhed enten en nøgle, en nøglebrik eller et nøglekort. Systemerne har en høj grad af datasikkerhed i forhold til uvedkommendes adgang til systemet, netop fordi at systemet fungerer uafhængigt af mobildatanetværk. Dynamiske nøglesystemer kl Side 214 af af 641

18 Systemer, hvor den adgangsgivende enhed er en mobiltelefon/tablet/smartphone og afhængig af mobildatanetværk/bluetooth i oplåsningsøjeblikket. Dette betyder krav om en skærpet datasikkerhed til håndtering af oplysninger, da systemet vil indeholde et stort omfang af informationer om borgerne. Systemet skal kunne håndtere oplysninger på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til systemet. De dynamiske nøglesystemer giver mulighed for at integrere flere informationer i systemet. Det vil f.eks. være muligt at koble forskellige informationer om de enkelte borgere, notere beskeder, finde oplysninger om medicin mv. Kravspecifikation og kontrakt I forbindelse med gennemførelsen af udbudsforretningen for anskaffelsen af et nyt elektronisk nøglesystem, skal der udarbejdes en kravspecifikation og en kontrakt. Hvis udbudsmaterialet skal kunne rumme begge løsninger, vil det være nødvendigt at lave det som et sideordnet udbud. Men et sådant sideordnet udbud vil være behæftet med en høj grad af kompleksitet, da kravspecifikationen og anskaffelsesmetoden for de to typer låsesystemer vil være meget forskellige. Endvidere vil det være problematisk at udforme en kontrakt med relevante bilag, der kan rumme begge løsningsmodeller. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det er vanskeligt at fastlægge det relevante konkurrencegrundlag i forbindelse med sideordnet udbud, herunder særligt bedst mulig sikring af sammenligneligheden mellem de forskelligartede tilbud. Det anbefales derfor, at udbudsmaterialet kun retter sig mod én type nøglesystem. Andre kommuners erfaringer med dynamiske nøglesystemer I nogle af landets mindre kommuner, hvor de har færre end låseenheder, ses der en generel tilfredshed med de dynamiske løsninger. I nogle af landets større kommuner er erfaringerne, at der har været anvendt rigtig mange ressourcer i implementeringsfasen, herunder særligt den første tid efter implementeringen. En af landets større kommuner oplever efter 3 år med systemet stadig, at systemet er en tung økonomisk post, og atomfanget af disse ressourcer er uforholdsmæssigt store. I nogle kommuner er kontrakter med leverandøren blevet ophævet efter, at nøglesystemet er blevet implementeret med den konsekvens, at kommunerne i nogle tilfælde er gået tilbage til et traditionelt nøglesystem. Andre kommuners erfaringer med traditionelle elektroniske nøglesystemer De traditionelle nøglesystemer opleves som driftsikre og stabile. Ressourcerne, der har været anvendt i implementeringsfasen har primært gået på at skifte cylinderne ude hos borgerne, få ITsystemet op at køre og få uddannet administrativt personale til at kunne håndtere IT-driften. Alle udgifter, som også vil være i implementeringen af et dynamisk nøglesystem. Endvidere har der været lagt et administrativt arbejde i, at få organiseret at borgerne skulle have nye nøgler. Ved nogle af de traditionelle nøglesystemer skal nøglen tankes op (aktiveres) med tid i en boks, som hænger ude i de enkelte plejegrupper og hjemmesygeplejegrupper. Det skal personalet selv sørge for, inden de tager ud til borgerne. Det er den eneste mærkbare forskel personalet oplever i hverdagen. Samlet vurdering af de to typer nøglesystemer Det bemærkes generelt, at begge typer af nøglesystemer opfylder kravene om, at man skal kunne sætte adgangsgivende enheder ud af spil, samt kunne logge hvem der har anvendt borgerens lås. Øvrige fordele og ulemper ved de to typer systemer er opsummeret i skemaform nedenfor. Skemaet er baseret på andre kommuners erfaringer samt forvaltningens dialog med de forskellige nøgleudbydere om muligheden for at levere et brugervenligt system med høj driftssikkerhed og datasikkerhed. I forhold til et dynamisk nøglesystem er fordelen først og fremmest fremtidssikringen. Der er gode muligheder for på sigt at kunne integrere systemerne med eksempelvis KMD Care. Der ligger ligeledes en fordel i, at der er mulighed for at spærre en adgangsgivende enhed med øjeblikkelig virkning. Endvidere er det en fordel, at man fra centralt hold kan tildele en adgangsgivende enhed kl Side 315 af af 641

19 adgang til en borger med øjeblikkelig virkning. Der er til gengæld udfordringer med de dynamiske systemer i forhold til driftssikkerhed, brugervenlighed og datasikkerhed. Erfaringerne fra andre kommuner er, at der ofte opleves udfald, når dørene skal oplåses/låses, og det er nødvendigt med omfattende og kontinuerlig undervisningsindsats overfor plejepersonalet og hjemmesygeplejen for at opretholde den daglige brug af systemet. Forvaltningens IT-afsnit vurderer endvidere, at dynamiske nøglesystemer ikke nødvendigvis er modnet til at garantere den ønskede sikkerhed, både i forhold til driftsikkerhed og datasikkerhed. I forhold til et traditionelt nøglesystem ses ikke de samme udfordringer. Det vurderes, at traditionelle nøglesystemer er mere driftssikre og brugervenlige, da de ikke er ikke afhængige af mobildatanetværk hos borgerne og ikke kræver en større undervisningsindsats i forhold til medarbejderne. Dynamisk Nøglesystemer Traditionelle Nøglesystemer Fordele Mulighed for integration af eks. KMD Care i fremtiden Borgerne beholder egne nøgler Øjeblikkelig spærring af adgangsgivende enheder Øjeblikkelig tildeling af adgang til borgere Driftsikkert Høj datasikkerhed Uafhængigt af mobildatanetværk/bluetooth i oplåsningsøjeblikket Lille/ingen forskel for medarbejderne i plejen/hjemmesygeplejen Kræver ikke undervisning af personalet Kan ikke ses udefra Låseenheden uafhængig af batteri Lang levetid for batteri i nøglen Ulemper Manglende driftsikkerhed Tvivlsom datasikkerhed på nuværende tidspunkt Udfordringer med at låse dørene op ved udfald af mobildatanetværk Stor forskel for medarbejderne i plejen/hjemmesygeplejen Ressourcetungt i forhold til kontinuerlig undervisning af personalet i brugen af systemet Låseenheden løber hurtigt tør for strøm Bluetooth tapper hurtigt adgangsgivende enhed for strøm Ekstra indkøb af nøglebokse ved eks. Lejlighedskomplekser Synlig ændring på døren indvendigt Nye nøgler til borgerne Batteri i nøglen kan være besværligt at skifte Ingen integration til eks. KMD Care Ikke mulighed for øjeblikkelig spærring af adgangsgivende enhed Ikke mulighed for øjeblikkelig tildeling af adgang til borgere Forvaltningens anbefalinger På baggrund af ovenstående indstiller Forvaltningen at udbudsmaterialet målrettes traditionelle nøglesystemer. kl Side 416 af af 641

20 Den manglende driftsikkerhed ved de dynamiske nøglesystemer er den altovervejende grund til Forvaltningens indstilling om at målrette udbudsmaterialet et traditionelt nøglesystem, hvor driftssikkerheden vurderes at være markant højere. Beredskabscenter Aalborg har siden september 2008 varetaget driften og administreret nuværende elektroniske nøglesystem. Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender, at forvaltningen fortsætter samarbejdet med Beredskabscenter Aalborg, når det nye elektroniske nøglesystem skal implementeres samt efter implementeringen. ***** Ældre- og Handicapudvalget Når Ældre- og Handicapudvalget har truffet beslutning om hvilken type nøglesystem, udbudsmaterialet skal sigte mod, går udbudsprocessen i gang efter tidsplanen, som er skitseret i Bilag 1. Ældrerådets høringssvar Det er ældrerådets opfattelse, at det traditionelle system er det mest brugervenlige og sikre, hvilket derfor anbefales. Det er ligeledes ældrerådets opfattelse at beredskabscentret fortsat skal løse opgaven. Handicaprådets høringssvar Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Handicaprådet har taget sagen til efterretning. FMU-ÆH høringssvar FMU-ÆH anbefaler indstillingen, dog med den bemærkning, at der ved valg af nøglesystem skal være fokus på medarbejdernes sikkerhed i forhold til den mulighed, som falske beskyldninger kan give. Det kan give problemer for den ansatte, hvis nøglesystemet ikke kan vise, hvilken nøgle, der har været brugt på de forskellige tidspunkter af dagen. Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen er enig i, at der skal være fokus på sikkerhed for medarbejderen. Derfor er der lagt op til, at der i kravspecifikationen skal indgå: 1. Krav om at anvendelsen af de nøgler, som Aalborg Kommune råder over, registreres i systemet med tidspunkt for anvendelsen i en given lås, samt hvilken nøgle, der har været anvendt. 2. Krav om at borgerens nøgler ikke registreres, så de enkeltvis kan identificeres i systemet. Dog skal systemet rumme mulighed for at finde ud af, om der har været anvendt en borgernøgle i et givent tidsrum. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget godkendelse af høringsgrundlag Ældrerådet høring FMU-ÆH høring Handicaprådet høring Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget endelig godkendelse kl Side 517 af af 641

21 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag 1 - Tidsplan Udbud af elektronisk nøglesystem.docx kl Side 618 af af 641

22 Punkt 6. Orientering: Status på opfølgning på handleplan vedr. loftlifte på plejehjem Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget - At status på opfølgning af handleplan vedr. brug af loftlifte på plejehjem tages til orientering Beslutning: Til orientering kl Side 19 af af 341

23 Sagsbeskrivelse Der blev i 2013 opsat skinner til brug af loftlifte på samtlige plejehjem i Aalborg Kommune. Samtidigt blev alle medarbejderne på plejehjemmene undervist i brugen heraf. Formålet var at opnå en økonomisk gevinst via en reduktion i antal medarbejdere i minimum 50 % af forflytningssituationerne, hvor der anvendes lift. Målet var også at opretholde samme serviceniveau overfor beboerne og opnå en arbejdsmiljømæssig gevinst for medarbejderne. I 2014 blev der udarbejdet en evaluering af projekt loftlifte på plejehjem. Evalueringen viste en arbejdsmiljømæssig gevinst og et forbedret serviceniveau overfor plejehjemsbeboere, der anvender lift. Evalueringen viste imidlertid også, at målet om at man i 50 % af forflytningerne ved de særligt plejekrævende beboere kunne reducere antallet af medarbejdere med én, ikke var indfriet på alle plejehjem. Evalueringen afsluttes derfor med en handleplan for følgende punkter: 1) At der arbejdes med at sikre et vedvarende fokus på brug af loftlifte, herunder et tæt samarbejde mellem personalet på plejehjemmet og forflytningsvejlederne, således at målet om en 50 % reduktion kan indfries på alle kommunens plejehjem 2) At plejehjemsledernes ansvar for optimal udnyttelse af loftliftene præciseres og at det samtidigt sikres, at plejehjemslederne får den nødvendige faglige support fra forflytningsvejlederne til varetagelse af opgaven Evaluering af målet om en 50 % reduktion ved forflytninger på plejehjem indgår som en del af innovationspuljeprojektet, hvor Innovationsenheden arbejder med at øge implementeringsgraden vedr. udvalgte velfærdteknologier, herunder loftlifte. Resultaterne for undersøgelsen forventes fremlagt for Ældre og Handicapudvalget medio Status Plejeboligchefen og Trænings- og Aktivitetschefen vedtog følgende 4 initiativer på baggrund af ovenstående punkter i handleplanen Initiativer Status ultimo oktober 2015 Præsentationsrunde og gennemgang af alle forflytningsbeskrivelse på borgere. Formålet med runden er dels at de nye forflytningsvejledere får præsenteret sig selv og får en dialog med den enkelte plejehjemsleder og personalet i forhold til at identificere udfordringer såvel som udviklingspotentialet. Tilrettelæggelse af den opkvalificerede undervisning for personalet på plejehjem (3 timer årligt) skal i højere grad ske i dialog med plejehjemslederne, således at undervisningen ikke kolliderer med andre indsatser og dermed er i risiko for at blive nedprioriteret. Plejehjemslederne skal sikre dette. Forflytningsvejlederne er blevet præsenteret og forflytningsbeskrivelser er gennemgået på alle plejehjem. Efterfølgende er forflytningsbeskrivelserne beskrevet og vurderet til 1 eller 2 medarbejdere ved forflytninger. Størstedelen af forflytningsbeskrivelserne er vurderet til 1 medarbejder ved forflytninger. Der er dog tilfælde, hvor borgerens tilstand har haft betydning for arbejdsmiljøet, hvorfor der er vurderet 2 medarbejdere til forflytninger. Samtidig har forflytningsvejlederne sat tid af på de enkelte plejehjem, for at være til rådighed for spørgsmål. Tilstedeværelsen har givet god basis for dialog i forhold til udfordringer i hverdagen samt udviklingspotentiale og fremtidigt samarbejde. På nuværende tidspunkt er forflytningskurserne slået op på KLIK for at skabe fleksibilitet i forhold til plejehjemsledernes mulighed for at planlægge medarbejdernes kursusdeltagelse. Forflytningsvejledernes erfaring fra forflytningskurserne i 2015 viser, at plejepersonalet kan have svært ved at overføre viden fra undervisningen til praksis. Derfor bygger undervisningen næste år på cases i forhold til det forflytningsvejlederne oplever på plejehjemmene. Forflytningsvejlederne oplever, at plejepersonalet er glade for at komme ud til forflytningskurserne, da det er koncentreret undervisning. Et ønske fra plejehjemmene er, at undervisningen kunne foregå mere praksisnært ude på de enkelte arbejdspladser på plejehjemmene. Koordineringen af forflytningskurserne har skabt udfordringer for plejehjemslederne. kl Side 20 af af 341

24 Undervisningen bliver i 2015 med fast punkt omkring brug af loftlifte. Der arbejdes på en model, hvor det er forflytningsvejlederne der ansøger om APV og standard hjælpemidler. På nuværende tidspunkt arbejdes der på en evaluering og planlægning af det videre undervisningsforløb. Evaluering og planlægning af evt. ny forflytningsundervisning vil blive fremlagt for chefgruppen i Ældre og Sundhed, som skal beslutte en eventuelt ny model for forflytningsundervisningen. Evalueringsarbejdet forgår i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulent. Opstartsmøde afholdes i november Den nye model forventes klar i foråret Der vil fortsat være fokus på at alle medarbejdere kommer på forflytningskurserne, da kurserne er obligatoriske. Brug af loftlifte har været et fast punkt i undervisningen i Det er indgået en aftale om, at det er forflytningsvejlederne, der ansøger om APV hjælpemidler. Økonomi Der afsættes ikke ekstra økonomiske midler til forflytningskurser, da kurserne afholdes indenfor eksisterende budget til forflytningskurser. Tidsplan Chefmødet ældre- og sundhedsafdelingen Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalg 9. november 17. november 25. november kl Side 321 af af 341

25 Punkt 7. Orientering: Projekt Uddannelsespladser i Plejeboligfunktionen igangsættes Beslutning: Til orientering kl Side 122 af af 341

26 Projekt uddannelsespladser i Plejeboligfunktionen Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre- og Handicapudvalgets orientering At At projekt Uddannelsespladser i Plejeboligfunktionen igangsættes udgifter til projektet afholdes af Plejeboligfunktionen Sagsbeskrivelse Den 24. juni blev Ældre- og Handicapudvalget orienteret om projektet Uddannelsespladser. Et projekt som er udviklet i samarbejde mellem FOA Aalborg, Virksomhedscenteret i Aalborg Kommune og Plejeboligfunktionen. Projektet skulle have været igangsat i efteråret 2015, men FOA Aalborg har siden beslutningsprocessen fremsat krav om ordinær elevløn til praktikanterne under deres grundforløb. Et krav som ikke har været fremsat i arbejdsprocessen, hvorfor Plejeboligfunktionen efterfølgende har vurderet de personalemæssige og økonomiske konsekvenser og dermed udskudt opstart af projektet. Plejeboligfunktionen har vurderet, at trods øgede udgifter til finansiering af haleydelser og udgifter ved sygemeldinger, vil projektet samlet set sikre mere afklarede elever og dermed sikrer, at flere elever gennemfører deres uddannelse. Dette giver en gevinst for både Plejeboligfunktionen og Hjemmeplejen. Praktikanterne bliver uddannelsesmæssigt sidestillet med andre medstuderende, dog med den fordel, at have en uddannelsesplads og dermed en ansættelse på hånden, når de optages på hoveduddannelsen. Yderligere tilbydes praktikanterne at få ordinær løn ( kr.) under deres grundforløb, andre elever tilbydes SU (5.903 kr.). Økonomi Der forventes at blive gennemført 3 hold årligt af ca. 15 praktikanter. Da plejeboligfunktionen giver ansættelse til praktikanterne for mindst én praktikperiode og én skoleperiode modtages fuld lønrefusion, hvorfor Plejeboligfunktionen kun skal afholde udgifter til feriepenge, ATP, AMbidrag også kaldet haleydelser, hvilket udgør kr. årligt for 3 hold. Plejeboligfunktionen skal også afholde udgifter ved sygdom de første 4 uger. Yderligere vil Plejeboligfunktionen bidrage med vejledertimer, hvilket med én times vejledning om dagen pr. praktikant vil udgøre ca timer årligt. Tidsplan Chefmødet ældre- og sundhedsafdelingen Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Bilag Beskrivelse af projektet Uddannelsespladser i plejeboligfunktionen kl Side 23 af af 341

27 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Beskrivelse af uddannelsespladser i plejeboligfunktionen kl Side 324 af af 341

28 Punkt 8. Drøftelse: Placering af 48 midlertidig boliger Forvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget drøfter placeringen af center for midlertidige boliger. Beslutning: Drøftedes. Forvaltningen tager kontakt til By- og Landskabsforvaltningen for alternative forslag til placering. kl Side 125 af af 341

29 Sagsbeskrivelse I det vedtagne budget er der i overslagsårene afsat anlægsbudget til opførelse af 48 nye midlertidige boliger til erstatning for de boliger der pt. er i lejemålet på Riishøjcentret. Fastlæggelse af placering er vigtigt, i forhold til at By- og Landskabsforvaltningen har mulighed for gennemførelse af lokalplan. By- og Landskabsforvaltningen har anbefalet forskellige placeringer, hvor kommunen ejer jorden. By- og Landskabsforvaltningens forslag til placering: - Venøsundvej, Aalborg Øst - Studievej, Nørresundby - Fortunavej, Gug - Nåleøjet, Vester Hassing - Bautastenen, Svenstrup Hvis ovennævnte placering er de muligheder der kan tilbydes, anbefaler forvaltningen at Bautastenen i Svenstrup vælges til placeringen af de midlertidig boliger, idet placeringen er central og der er gode busforbindelser fra hallen i Svenstrup som min. 30 minutters drift og 15 minutters drift i dagtimerne på hverdage. Kort over den mulige placering på Bautastenen er vedhæftet som bilag. Begrundelse for de andre forslag er fravalgt som anbefaling til placering af boligerne: - Venøsundvej Placeringen er for tæt på det nye sygehusbyggeri og forvaltningen har 2 igangværende projekter i området. - Studievej Grunden er reserveret til hospicebyggeri - Fortunavej Der er uafklarede overvejelser om etablering køkken og tilbygning af eksisterende plejehjem - Nåleøjet Afstanden til Aalborg. Det er uafklaret om arealet er stort nok til 48 boliger. Tidsplan FL 17. november 2015 Udvalg 25. november 2015 kl Side 26 af af 341

30 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bautastenen - kort over mulig placering af 48 midlertidige boliger.pdf kl Side 327 af af 341

31 Punkt 9. Drøftelse: Navnekonkurrence demenscenter Aalborg Øst Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget drøfter de indkomne forslag til navngivning af det nye demenscenter i Aalborg Øst og udpeger en vinder af navnekonkurrencen. Beslutning: Drøftedes. Der udarbejdes indstilling til næste udvalgsmøde til godkendelse. Navnet vil ikke indgå i indstillingen, men besluttes på næste møde. kl Side 128 af af 241

32 Sagsbeskrivelse Ældre- og Handicapudvalget besluttede på sit møde den 28. oktober 2015 at udskrive en konkurrence om navngivning af det nye demenscenter i Aalborg Øst. Konkurrencen har været afholdt på de sociale medier Facebook, twitter og Instagram. Indkomne forslag er vedlagt udvalgets dagsorden særskilt som bilag. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 17. november 2015 Ældre- og Handicapforvaltningen 25. november 2015 kl Side 29 af af 241

33 Punkt 10. Drøftelse: Indhold og fysiske rammer for Demensplejehjemmet Vedlagt notat vedr. demensplejehjemmet til drøftelse. Beslutning: Drøftedes kl Side 130 af af 241

34 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Notat vedr. spørgsmål omkring pladser Demensplejer i Aalborg Øst.docx kl Side 231 af af 241

35 Punkt 11. Godkendelse: Styregruppens anbefalinger vedr. BDO s afrapportering - Fremtidens Plejehjem Forvaltningsledelsen indstiller, at Ældre og Handicapudvalget godkender Styregruppens forslag til anbefalinger og konkrete tiltag på baggrund af BDO s baslinemåling Chefkonsulent Hilde Thun Holst, plejehjemsleder Kis Lund og Chris Enrico Petersen, partner, Consulting BDO deltog i behandling af punktet. Bilag blev udleveret på mødet. Beslutning: Drøftedes. Behandles på udvalgets møde kl Side 132 af af 341

36 Sagsbeskrivelse Ældre og Handicapudvalget godkendte den , at BDO skulle forestå opgaven med at udarbejde en kvalitetssikringsmodel til Fremtidens Plejehjem (FP) med udgangspunkt i de temaer i handleplanen, som Udvalget drøftede d. 24. juni Kvalitetssikringsmodellen skal blandt andet bestå af kvartalsvise opfølgninger på handleplanen for at følge, hvorvidt handleplanens anbefalinger er blevet realiseret. BDO har, i samarbejde med en styregruppe bestående af medarbejdere og ledere i ÆHF, udarbejdet en undersøgelsesmodel, der er velegnet til at måle udviklingen i forhold til henholdsvis kvalitet i plejen og medarbejderforhold. Beboere, medarbejdere og pårørende har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet efterfulgt af fokusgruppeinterviews. Herudover har forvaltningen indsamlet en række forskellige dokumenter og endelig har BDO foretaget audit i 5 beboersager. Generelt er BDO s samlede vurdering, at Fremtidens Plejehjem er i en positiv udvikling i forhold til både kvaliteten i plejen og i forhold til medarbejderudviklingen. I forhold til beboerne viser baselinemålingen, at 77 % af beboerne er tilfredse med at bo på FP. Beboerne fremhæver blandt andet, at personale er nærværende, og de er tilfredse med aktiviteterne og de fysiske faciliteter. Dog viser også målingen at det er plads til forbedringer, f.eks. i forhold til en afstemning af den hjælp beboerne modtager samt forholdene omkring måltider og spisesituationen. I forhold til de pårørende viser undersøgelsen at 70 % mener at FP er godt hjem for beboerne og 76 % vurderer at personalet er nærværende. Som i tilfælde med beboerne kan der med fordel fokuseres yderligere på forventningsafstemningen mellem den ydelse som der forventes at beboerne får og den faktiske ydelse. I forhold til dokumentation og Utilsigtede hændelser (UTH) viser undersøgelsen at dette håndteres tilfredsstillende, men med plads til forbedringer blandt andet i forhold til at UTH erne bliver genstand for en faglig læring. Når det gælder medarbejdernes tilfredshed på FP, viser undersøgelsen at der er en række positive tilkendegivelser fra medarbejderne, men også en række udfordringer. Medarbejderne udtrykker tilfredshed i forhold til egne kompetencer samt muligheden for at sætte disse i spil, og muligheden for at være med til at tilrettelægge arbejdet. Udfordringerne ses blandt andet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, dette kan skyldes den særlige situation som medarbejderne har været i med blandt andet pres fra offentligheden i forhold til frygten for at begå fejl. BDO peger på en række elementer i den første opfølgning/baselineundersøgelse, som der med fordel kan arbejdes med på FP: En mere systematisk tilgang i forhold til dialog/kommunikation mellem ledelse, beboere og evt. de pårørende, således at de leverede ydelser og forventninger til de leverede ydelser er forventningsafstemt. En mere systematisk tilgang og brug af medarbejdernes faglighed/tværfaglighed. kl Side 233 af af 341

37 At der udarbejdes en analyse med henblik på at få klarlagt de nuværende beboeres psykiske/fysiske funktionsniveau sammenholdt med aktiviteterne og faciliteterne på Fremtidens Plejehjem. Styregruppen har på baggrund af BDO s anbefalinger og forslag til handleplan drøftet forslag til følgende konkrete tiltag: Anbefaling A vedr. Tilrettelæggelse af en systematiseret forventningsafstemning via indflytnings- og opfølgningssamtaler. I løbet af de næste tre måneder afholdes opfølgningssamtale på alle nyindflyttede beboere. Leder og kontaktperson er ansvarlig for indkaldelse. Ved møde drøftes omsorgsplan og der foretages en forventningsafstemning heraf. Inden sommerferien (juni 2016) har der været gennemført en samtale med alle gamle beboere. Leder og kontaktperson er ansvarlig for indkaldelse. Der afholdes indflyttersamtale i forbindelse med, at en beboer flytter ind på Fremtidens Plejehjem, dette sker inden for de fire første uger efter indflytning jfr. Aalborg kommunes kvalitetsstandard. Anbefaling B vedr. Analyse af beboersammensætningen Styregruppen anbefaler, at der parallelt med de kvartalsvise målinger igangsættes et analysearbejde med henblik på at belyse sammenhæng mellem beboernes fysiske og psykiske funktionsniveau/formåen og Fremtidens Plejehjems tilbud (aktiviteter, rammer o.l.) og intensioner. Det er afgørende at få identificeret, de behov borgerne har for pleje, behandling m.m. og de rammer og muligheder, som tilbydes på Fremtidens plejehjem. Der udarbejdes et selvstændig kommissorium for dette arbejde. Anbefaling C vedr. Analyse og prioritering af at skabe en veltilrettelagt afvikling af måltider. Styregruppen foreslår, at ledelsen ved Fremtidens Plejehjem konkret går i dialog med Victors Madhus vedr. muligheder for at bedre de fysiske forhold i restauranten og ellers fortsætter den vedvarende dialog. Ledelsen ved Fremtidens Plejehjem har allerede iværksat konkrete tiltag for at forbedre det forhold, der handler om, at beboerne oplever, at der er for lidt mad. Styregruppen foreslår endvidere, at afvikling af måltider m.m. indgår i beboeranalysen. Anbefaling D vedr. Fokus på udvikling og monitorering af kvalitet vi audits, læring og tværfaglighed Styregruppen anbefaler, at ved fokus og en styrket indsats i forhold til triagering 1 vil opmærksomheden på den grundlæggende og basale pleje og tværfagligheden styrkes. Flere konkrete tiltag anbefales. Bilag eftersendes. 1 Triagering er en metode til at observere og handle på ændringer i beboernes almene tilstand og på den måde forebygge udvikling i sygdom kl Side 34 af af 341

38 Punkt 12. Eventuelt Beslutning: 12.1 Drøftelse af orientering af udvalg ved aktuelle sager Drøftelse af, hvordan vi opdaterer dagsordnen efter udsendelse. Ønsket er at det sker i dagsordenssystemet. kl Side 135 af af 141

39 Punkt 13. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Til orientering: - Taleinstituttet - Praksisundersøgelse - Ældremilliarden - Proces angående kommissorier. kl Side 136 af af 141

40 Punkt 14. Orientering: Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Ældre- og Handicapforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget orienteres om, Kommunernes Landsforenings (KL) udspil Sammen om sundhed. Aktuelt nyt fra KL indenfor sundhedsområdet vedr. finanslovsforhandlingerne 2016 samt status i udmøntningen af økonomiaftalen 2016 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Status på udmøntningen af Strategi for det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune, som blev godkendt på fælles udvalgsmøde 27. maj Chefkonsulent Hilde Thun Holst deltager i mødet. Beslutning: Til orientering kl Side 137 af af 441

41 Sagsbeskrivelse KL s sundhedsspil Sammen om sundhed KL har netop offentliggjort et nyt sundhedsudspil Sammen om sundhed. Udspillet er et indspark til det udvalgsarbejde om en plan for et styrket, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt i forbindelse med årets økonomiaftaler. Udspillet indeholder 41 konkrete anbefalinger til både Regeringen, kommunerne, regionerne og andre sundhedsaktører på sundhedsområdet. Hovedanbefalingerne er: Indsatsen for de ældre medicinske patienter skal løftes. Det kræver, at regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen konkret beskriver hvilke opgaver, kommunerne fremover skal løfte, hvilke kompetencer, det kræver hos fx vores sygeplejersker og sosuassistenter, og hvordan vi skal dimensionere indsatsen. Regeringen skal sikre bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud fx i form af fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud. Regeringen skal investere i sundhedshuse, som kan give borgere med især kronisk sygdom og behov for rehabilitering en klar indgang til sundhedstilbud, samt sikre bedre lægedækning i hele landet. Den nære psykiatri skal styrkes, så den ligestilles med det somatiske område. Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi, der giver svar på, hvordan vi kan håndtere flere borgere med kronisk sygdom lokalt i kommuner og i almen praksis. Demensindsatsen skal styrkes bl.a. gennem kompetenceløft i kommunerne og forskning i effektive metoder til at afdække årsager til demens og til at forhale, at demens forværres. Sundhedsindsatsen for børn og unge skal styrkes, så vi bl.a. sikrer forebyggende tiltag over for spædbørn og børn i sårbare familier. Der skal sikres en bedre rehabilitering af kræftpatienter med klare mål og retningslinjer for, hvad et forløb i kommunen skal indeholde. Den kommunale medfinansiering skal justeres, så der skabes en større sammenhæng mellem kommunernes muligheder for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering. Kommunerne skal fortsat medvirke til udviklingen af standarder og retningslinjer for at sikre en mere ensartet praksis i kommunerne baseret på bedste viden. Aktuelt fra KL indenfor sundhedsområdet På mødet gives en mundtlig status vedr. finanslovsforhandlingerne 2016 og udmøntningen af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Status på udmøntningen af Strategi for det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune Udvalgene godkendte på fælles udvalgsmøde 27. maj 2015 Strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune i Strategien indeholder fire strategiske pejlemærker: Udbygning af tilbud og samarbejde internt i Aalborg Kommune Samarbejde mellem almen praksis og Aalborg Kommune Styrket samarbejde mellem Aalborg Kommune og sygehuset Borgerinddragelse kl Side 238 af af 441

42 Strategien indeholder 12 udviklingspunkter fordelt på ovenstående strategiske pejlemærker. Arbejdsgruppen på tværs af forvaltningerne anbefaler, at udmøntningen af strategien sker i tre faser frem mod Fase 1 starter i 2015 med udvælgelse af de indsatser som først skal igangsættes. Fase 1: Udvælgelse og igangsættelse af aktiviteter i 2015 Fase 2: Udvælgelse og igangsættelse af aktiviteter i 2016 Fase 3: Udvælgelse og igangsættelse af aktiviteter i 2018 Arbejdsgruppen foreslår, at følgende indsatser sættes i gang i fase 1: Behovsvurdering for kommunale indsatser til borgere med angst og depression Videreudvikling af samarbejdet mellem Sundhedscenter Aalborg og Jobcentret Forberedelse af kommende ansøgning til etablering af læge- og sundhedshuse Udvikling af fælles aktiviteter indenfor kompetence og kvalitet på sundhedsområdet Samarbejde med almen praksis om sårbare børn Styrkelse af samarbejdet med almen praksis både i forhold til det organisatoriske og i forhold til den daglige kontakt med borgerne. Udvalgene vil årligt blive orienteret om status i arbejdet samt om udvælgelse af nye indsatser i de kommende faser. kl Side 39 af af 441

43 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget KL-udspil-_Sammen_om_sundhed.PDF Handleplan udmøntningen af Det Nære Sundhedsvæsen - november 2015 kl Side 40 af af 441

44 Punkt 15. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt kl Side 141 af af 141