5.5 Halm. På landsplan fyres der med halm på mange gårde og fjernvarmeværker. Halmfyring er således fuldt af- prøvet

Transkript

1 fyringsolie lå på 8,98 kr./mwh. Det svare til en forbrugerpris på 11,23 kr. inkl. moms. For naturgas lå gennemsnitsprisen på 624 kr./mwh. Det svarer til en forbrugerpris på 8,55 kr/nm 3 inkl. moms og NOx- afgift på 5 øre/nm 3. Den fremtidige udvikling af energipriserne afhænger i høj grad af priserne på olie og naturgas. Vi har i Danmark oplevet, med vores egen olieproduktion i Nordsøen, at produktionen givetvis er toppet. Frem- over bliver det sværere og dyrere at pumpe olie op fra felterne i Nordsøen. Samtidig bliver efterspørgs- len ved med at stige bl.a. i store lande som Kina, Indien og Brasilien. Det vil givetvis føre til stigende olie- priser, og det vil også have en afsmittende effekt på de andre energiressourcer. Prisen på naturgas har frigjort sig olieprisen, og det er et åbent spørgsmål om naturgasprisen vil gå op eller ned i fremtiden. Det afhænger blandt andet om der bliver import at billigere gas fra USA til Europa. Priserne på biobrændsler, som halm og træ, er også steget i de senere år, men dog ikke nær så kraftigt som priserne på olie og naturgas. Figur 3. Prisstatistik fra EMD og Dansk Fjernvarme viser hvordan priserne på biobrændsler har udviklet sig gennem årerne. Data stammer fra indberetninger fra fjernvarmeværker, og dækker derfor ikke priser til privatforbrugere. Seneste data er fra 4. kvar- tal For halm var gennemsnitsprisen 135 kr./mwh svarende til 563 kr./ton. Halmprisen kan være afhængig af lokale for- hold samt udbytte det pågældende år. For biogas var gennemsnitsprisen 479 kr./mwh svarende til 3,11 kr./nm3 65% metan. Her er der meget store udsving fra anlæg til anlæg. I Folketinget forhandles der pt. om en forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. Der er ikke vedtaget no- get endnu, men det skal påregnes at udgifterne til biobrændsler vil stige når afgiften kommer på. 5.5 Halm På landsplan fyres der med halm på mange gårde og fjernvarmeværker. Halmfyring er således fuldt af- prøvet teknik. Mængden af tilgængelig halm svinger med høstudbyttet fra år til år. I 2011 var halmudbyttet meget dårligt på grund af den våde sommer, og mange landmænd måtte ud og købe halm i foråret 2012 for at have halm nok til eget forbrug. Dette ses også af prisstatistikken på figuren. Side 15 af 27

2 I dag efterspørges halmen både som strøelse og foder, primært til kvægbedrifter. Som jordforbedring på markerne øger halmen humusindholdet i jorden, samtidig med at gødningsværdierne i halmen bibehol- des og senere kan udnyttes af planterne. Hvis man ønsker at gå videre med tanken om varmeforsyning på halm, må det undersøges, om der er en lokal landmand, som kan levere den ønskede halm, og som eventuelt også har lyst til at passe halmfyret. Desuden bør det overvejes hvor meget man vil binde sig til en enkelt leverandør. Det bør også undersø- ges om man kan forvente at der er rigelige halmressourcer i lokal- området i normal år fremover. 5.6 Biogas Om der kan komme biogas til en landsby, afhænger af, om der er en eller flere lokale landmænd, som vil etablere et anlæg. Når det er til en landsby vil et enkelt gård- biogasanlæg givetvis være passende til at forsyne den. Man kan i første fase tage udgangspunkt i, at landmanden etablerer og driver biogasanlægget, samt etablerer en gasledning til landsbyen. Her køber fjernvarmeværket gassen og etablerer et kraftvarme- værk. Det vil sige et motoranlæg, som leveres i en container. Motoren driver en generator, der produce- rer strømmen. Desuden køles motor og røggasser, og det giver varme til fjernvarmen. Et biogasanlæg producerer næsten en konstant mængde gas hver måned, og det vil kun have gaslager til nogle få timers produktion. Fjernvarmeværker bruger jo mest brændsel om vinteren, så derfor vil bio- gasanlægget gerne have en løsning på afsætning af gas, der passer til gasproduktionen. En mulig løsning er, at biogasanlægget dækker grundlasten for fjernvarmeværket. Det vurderes, at der vil være en fornuf- tig økonomi ved, at biogassen dækker ca. 60 % af det årlige varmebehov på fjernvarmeværket. De ca. 40 % varme der ikke kommer fra biogas kan for eksempel komme fra et halmanlæg. Folketinget besluttede i 2012, at der skal ydes ekstra tilskud til biogas. Tilskuddet fordeles til etablering af biogasanlæg, og til at biogas kan opgraderes og ledes ind i naturgasnettet. Desuden er elafregningen hævet for kraftvarmeværker, der anvender biogas. Der kan regnes med at fjernvarmeværket får 1,05 kr./kwh el der sælges. 5.7 Træpiller Efterspørgslen i Europa på træpiller forventes at stige og dermed også prisen. De store kraftværker sat- ser i højere grad på træpiller i bestræbelserne på at kunne levere CO 2 - neutral varme til de store byer. Træpiller ligner kul i forhold til forbrænding, og de store kraftværker behøver ikke bygge deres kedler så meget om, som hvis de satsede på halm, der er vanskeligt at afbrænde ved høje temperaturer. Den øgede brug af træpiller vil også føre til etablering af flere anlæg til produktion af pillerne, og det vil føre til en endnu større grad af internationalisering på området. Det vil betyde endnu større import fra f.eks. Baltikum, Rusland og Canada. Hvis man har ambitioner om at energiforsyningen i fremtiden skal baseres på lokale ressourcer, er det således ikke nødvendigvis træpiller man skal satse på. Fordelen ved piller er at de er nemme at håndtere, både ved aflæsning på værket og ved afbrænding. De kræver ikke så meget mandskab, og værket er lidt billigere end tilsvarende værker til flis og halm. Et værk på træpiller vil således være den nemmeste løsning ved etablering af et anlæg til forsyning af et mindre antal husstande. En del små varmeværker har således haft gode erfaringer med at benytte træ- piller som brændsel, men man har også været bevidst om at man har betalt en lidt højere pris for brændslet, end hvis man havde benyttet f.eks. flis. Side 16 af 27

3 5.8 Træflis Træflis fra skov og lignende benyttes på en del varmeværker. Flisen kan komme fra lokalområdet, men da der er kommet flere forhandlere, vil man kunne få tilbud fra leverandører længere væk. Der er dog træressourcer i de fleste kommuner, og forsyning kan givetvis, på grund af transportomkostninger, sta- dig være konkurrencedygtig fra lokale leverandører. Håndtering af skovflis er mere besværlig end træpil- ler. Værket skal bygges med en grav e.l. og udstyr til indfyring. Flis indeholder normalt en del vand (f.eks. 45 %), og man kan derfor miste en stor del af energien hvis vandet i røggassen ikke kondenseres. Typisk bruges fjernvarme- returen til kondenseringen, og jo lavere returtemperaturen er, desto højere brænd- selsvirkningsgrad opnås. Et flisanlæg kræver således lidt mere udstyr og bemanding end et træpilleanlæg. Prisen på flis er lavere end træpiller og må forventes at være mere stabil end pillerne i forhold til påvirkning fra de generelle prisstigninger på brændsler (olie). Det må dog forventes, at efterspørgslen på biomasse vil øges i frem- tiden, hvilket kan få priserne på flis til at stige. Værker der fyrer med flis har gode erfaringer med driften, når blot der er afsat timer nok til bemanding af værket. 5.9 Varmepumper eller overskudsvarme Prisen på el er meget sammensat og nedenfor er en oversigt over de priser der anvendes i forhold til forbrugerne. VOS Net A/S: Alm.el Elvarme Energinet.dk PSO 17,9 17,9 øre/kwh Forbrugsnettarif ab 150 KV 2,8 2,8 øre/kwh Energinet.dk systemtarif 4,1 4,1 øre/kwh VOS 60 KV nettarif 3,0 3,0 øre/kwh VOS 0,4/10 KV nettarif 8,0 8,0 øre/kwh Netomkostninger i alt 35,8 35,8 øre/kwh Statsafgift 64,7 23,3 øre/kwh Energispareafgift 6,5 6,5 øre/kwh Tillægsafgift 6,2 6,2 øre/kwh Elsparebidrag 0,6 0,6 øre/kwh Distributionsafgift 4,0 4,0 øre/kwh Statsafgifter i alt 82,0 40,6 øre/kwh Markedsel, VOS Elhandel 34,2 34,2 øre/kwh Ballance gebyr, Energinet 0,2 0,2 øre/kwh Købe af el i alt 34,4 34,4 øre/kwh I alt, elkøb, afgifter mv. 152,2 110,8 øre/kwh Moms 25 % 38,1 27,7 øre/kwh Slutkundepris i alt 190,3 138,5 øre/kwh Tabel 1. Priser og afgifter på el dels til almindelig forbrug og dels til elopvarmning. Her er det et eksem- pel fra elselskabet VOS i Midtjylland Ved en stor fælles varmepumper anvendes de samme elnet omkostninger og statsafgifter som ved for- bruger priserne til elvarme. Man skal være opmærksom på, at elnet omkostninger er helt afhængige af det lokale netselskab, og de priser kan være temmelig forskellige. Ved etablering af nye varmepumpe- varmeværker skal der betales PSO- afgift. For allerede etablerede kraft- varme- værker er der særlige reg- ler for fritagelse for PSO- afgiften. Man kan altså ikke sammenligne eludgifter til varmepumper mellem varme- og kraftvarmeværker. Side 17 af 27

4 Selve købet af el afregnes i forhold til spotmarkedet, hvor el handles på timebasis. Når varmepumpen styres aktivt i forhold til elpriserne vil man i gennemsnit kunne opnå en lavere elpris (5-10 øre) end den Markedsel der i skemaet er angivet til 34,2 øre/kwh. Fremtidens elpriser skønnes af nogle eksperter og elhandlere at ligge nogenlunde stabilt frem mod Derefter skønnes elpriserne at stige på grund af manglende produktionskapacitet i Europa. Mange faktorer kan dog trække elpriserne i både opad og nedadgående retning. Det er foreløbig PlanEnergi s erfaring, at økonomien i en fælles varmepumpe ikke kan konkurrere med et anlæg med billigt brændsel som for eksempel halm. Dog kan der være byer hvor en erhvervsvirksom- hed har overskudsvarme, og i de tilfælde vil det kunne være interessant at anvende en varmepumpe. I enkelte tilfælde vil man kunne finde virksomheder, hvor deres temperatur på overskudsvarmen allerede er høj nok til, at kunne anvendes direkte til fjernvarme Sol og vind Et solvarmeanlæg kan dække varmebehovet i sommerperioden. Den varme, der er brug for udenfor rumvarme- sæsonen, svarer ca. til 20 % af det samlede årsforbrug. Man kan godt etablere større solvar- meanlæg, som dækker en større del af varmebehovet, og det arbejder række fjernvarmeværker på. I forbindelse med mindre biomassefyrede anlæg vil solvarmedækning om sommeren give gode driftsfor- dele. Ved halmanlæg vil man kun behøver at gemme halm i de 9 måneder fra høst til næste sommer. Samtidig kan man spare på kedelanlæggets drift og pasning. I Nordby på Samsø er der et fint eksempel på et lille flisfyret værk der suppleres med solvarme. Med hensyn til vind er der teknisk set ikke noget til hindre for at koble en vindmølle til et varmeværk, der er blot ingen eksempler på det. Lige som landejendomme med husstandvindmøller kan man i prin- cippet også koble en mindre vindmølle direkte på elinstallationen på en varmecentral. Vindmøllens pro- duktion kan således bruges til varmecentralens elforbrug til en varmepumpe. Derved spares køb af el fra nettet i de perioder hvor vindmøllen kan forsyne. Overskydende vindmølleel kan sælges til nettet. En mindre vindmølles produktion er i høj grad afhængig af placeringen; at der i landskabet er frit for vind til møllen fra primært vest og sydvest. Desuden skal der kun være nogle få hundrede m fra møllen til varmeværket, ellers bliver kabelføringen for dyr. Side 18 af 27

5 6 Eksempel fra landsbyen Føns Landsbyen Føns ligger på Vestfyn i Middelfart Kommune naturskønt tæt på Lillebælt. Der har i flere år været snakket om forskellige muligheder for at udnytte vedvarende energi; solceller, vindmøller og mu- ligheder for bedre varme end den oliefyring, som de fleste i byen stadig har. I foråret 2012 blev der ind- budt til et borgermøde, hvor PlanEnergi fortalte om forskellige løsninger; landsby nærvarme- konceptet, varmepumper med fælles søvandsslange, halm- eller træ- fyret fjernvarme. Der blev udarbejdet en rap- port om mulighederne, som blev diskuteret i en energigruppe i regi af borgerforeningen. Man kom frem til en simpel løsning med fjernvarme og én varmecentral med halm som brændsel. Sideløbende har der været møder med det lokale gods Wedellsborg om muligheder for samarbejde. Energigruppen valgte ikke konceptet Landsby Nærvarme, men vil gerne benytte navnet Nærvarme for at udtrykke det lokale i ideen. Efter endnu et borgermøde i november 2012, hvor den valgte løsning blev fremlagt, var energigruppen rundt hos alle borgerne for at høre om deres interesse. Her blev der også udfyldt et skema (se bilag 1) så man får en ide om hvad den enkelte forbruger kunne spare. Resultat, der beskrives nedenfor, blev fremlagt på endnu et borgermøde i maj Her var der en klar opbakning blandt de 43, der havde sagt ja til projektet, at der skal arbejdes videre med planerne. Der skal således etableres et egentligt selskab; Føns Nærvarme A.m.b.a i løbet af efteråret Derefter skal der indhentes myndighedsgodkendelser, projekteres og hentes tilbud hjem på de forskellige leve- rancer og arbejdsopgaver. Det forventes at man kan være klar til at gå i jorden i foråret 2014, og kunne levere varme når fyringssæsonen starter i efteråret Varmegrundlag Figur 4: Tilmeldte til nærvarmeprojektet markeret med grøn prik. Man har fået 43 tilmeldinger, 10 har svaret at de måske vil med, og 38 ønsker ikke at være med i projek- tet. Der er derefter tegnet et kort med de tilmeldte ejendomme, og et ledningsnet der kan dække 41 af de tilmeldte ejendomme. Side 19 af 27

6 Figur 5. Fjernvarmenettet, tegnet med rødt, der kan forsyne 41 af de tilmeldte ejendomme. I tabellen nedenfor er varmebehov og varmeproduktion opgjort. Der er taget udgangspunkt i de 41 ejendomme, der kan nås med det optegnede ledningsnet. Føns Huse Tilslutning Nærvarme Føns by, netto varmebehov 18 MWh/år/hus 79 51,9% MWh/år Tilsluttede stik Føns 41 stik a længde 15 m på grund/stik Varmetab, stik, Føns 3,6 W/m ved 615 m stik 19 MWh/år Varmetab, net, Føns 9,4 W/m ved m gadenet 135 MWh/år Brutto varmebehov 891 MWh/år Varmetab i alt 154 MWh/år Varmetab i alt i % 17% Grundlast effekt 32 kw Spidslast effekt 254 kw Forbrug af halm i ny kedel 4,0 MWh/ton og 85% kedelvirk.gr. 262 ton/år Tabel 2: Tilslutning og varmebehov for de 41 ejendomme i Føns samt energiforhold. Fastlæggelsen af det nødvendige varmebehov i ejendommene er afgørende for de efterfølgende bereg- ninger. Der er udregnet et gennemsnit på 18 MWh pr. ejendom ud fra dé olieforbrug mv. som de til- meldte har opgivet. Nettovarmebehovet er varmeforbruget i husene (varmesalget). Bruttovarmebehovet er den årlige var- memængde, som værket skal producere for at dække alles behov samt tabene i fjernvarmerørene. Disse rørtab er udregnet fra tabelværdier fra en leverandør af fjernvarmerør. Tabet er angivet som en ef- fekt(w/m). Denne er ganget med længen af ledningerne samt omregnet til en årlig varmemængde. I vurderingerne af virkningsgrad for halmkedlen er der taget udgangspunkt i, at leverandøren oplyser 86% virkningsgrad. For at være forsigtig er der regnet med 85 %. Ligeledes er brændværdien på halm sat til 4,0 MWh/ton, som er værdien for gul halm. For grå halm er den lidt bedre (4,17 MWh/ton). 6.2 Anlægsinvesteringer Ved prissætning af fjernvarmeledningerne er der valg at bruge prisniveauet fra andre lignende projek- ter. Det lokale gods Wedellsborg har til deres eget projekt hentet priser hjem på fjernvarmerør og sme- dearbejder, og de ligger lidt lavere end det niveau der er anvendt her. For varmecentralen er der taget udgangspunkt i et prisoverslag fra Skovager Kedler. Side 20 af 27

7 Figur 6. Eksempel på en varmecentral fra Skovager Kedler. Det er forudsat, at installationerne i husene købes hjem samlet, og at de installeres på nærvarmevær- kets regning. Der er i budgettet ikke regnet med, at forbrugerne betaler et tilslutningsbidrag. Det førom- talte tilbud som Wedellsborg har hentet hjem, viser også en lidt lavere pris på husinstallationer, men der er i dette budget valgt at benytte den pris, der tidligere er brugt ved beregningerne for Føns. Hvis det kan gøres billigere, vil det selvfølgelig være en fordel for projektet. Investeringer i varmecentral Færdig kedelenhed kr. Halmlade/ombygning VVS- og el- tilslutning Grund Diverse Varmecentral i alt kr. Enheds- udgift Føns Nærvarme Fjernvarmenet, Føns by m á kr/m kr. Halmfyringsanlæg, bygning mv kr. Stikledninger i Føns Nærvarme kr/m kr. Husinstallationer og indføring kr/stik kr. Uforudsigelige udgifter 5% kr. Projektering og tilsyn 8% kr. Evn. Egenfinansiering - kr/stik - kr. I alt 1, kr. Tabel 3: Anlægsinvesteringerne. Beløbene er ekskl. moms. Investeringerne i selve halmfyringsanlægget er billigere end i andre fjernvarmeprojekter, dels fordi det forudsættes at kedlen er mindre, og dels ved at halmbanen spares væk. Det betyder at kedlen i de kolde perioder skal fødes flere gange pr. dag. En pasning, som kan indgå i den daglige drift på en landbrugs- ejendom. Kedlen kan rumme 2 big- baller pr. gang, og det svarer til 1 ton halm. Med det angivne halm- forbrug skal der fødes ca. 262 gange pr. år. Side 21 af 27

8 Oven over kedlen fra Skovsager ligger en akkumuleringstank på 60 m 3. Den kan indeholde varme (2,5 MWh). Om sommeren svarer det til at der ikke er behov for fyring i 3 dage, før tanken er tømt for var- me. Det er desuden forudsat, at en eksisterende halm/olie- kedel kan benyttes som reservelast, hvis halmkedlen skal serviceres i vinterperioden. Kedlen, i overslaget fra Skovager Kedler, har en ydelse på 350 kw, og det er lidt større end det maksima- le behov for de 41 ejendomme som er på 236 kw. Det betyder at der kan være plads til flere ejendom- me på nærvarmen uden ændringer på centralen. Hvis man ville købe en mindre kedel (260 kw) vil kun give en besparelse på investeringen på ca kr. At besparelsen ikke er større skyldes at al den øvri- ge teknik omkring kedlen er ens for de to typer kedler. Kapitalomkostninger Afskriv- ning, år Rente: Føns Nærvarme Halmfyringsanlæg, bygning mv 15 3,11% kr./år Fjernvarmenet i alt 30 3,11% kr./år Stikledninger i Føns Nærvarme 30 3,11% kr./år Husinstallationer og indføring 25 3,11% kr./år Uforudsigelige udgifter 20 3,11% kr./år Projektering og tilsyn 20 3,11% kr./år Evn. Egenfinansiering 20 3,11% - kr./år Kapitalomkostninger i alt kr./år Tabel 4. Kapitalomkostninger for de forskellige grupper af udgifter. I beregningen er lånetid sat lig af- skrivningen. Beløbene er ekskl. moms. Til investeringen kan optages et lån i KommuneKredit. Der er regnet med et renteniveau på 3,11% p.a. I beregningerne er der også taget udgangspunkt i, at afskrivningerne følger løbetiden på lånet. Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den på- gældende type af anlæg. I beregningerne er der således i princippet tale om lån med forskellige løbeti- der til de forskellige afskrivninger. Det er denne post, der i tabellen nedenfor hedder Kapitalomkost- ninger. 6.3 Driftsbudget Produktions- og driftsomkostninger Halm 550 kr/ton kr./år Drift og vedligehold, kedel 32 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, fyringsanlæg 40 kr/mwh BVB kr./år Askehåndtering, vandafled.mv. 6 kr/mwh BVB 924 kr./år El til fjernvarmepumper mv. 28 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, net og husinst. 30 kr/mwh NVB kr./år Administration 20 kr/mwh NVB kr./år Kapitalomkostninger kr./år Årlige omkostninger i alt kr./år Omkostninger pr. solgt MWh 785 kr. /MWh Indtægter Faste afgifter kr./hus kr./år Salg af varme kr./år Indtægter i alt kr./år Varmepris til forbrugerne 551 kr. /MWh Tabel 5. Driftsbudget. Beløbene er ekskl. moms. Side 22 af 27

9 Produktions og driftsomkostninger består dels af udgiften til brændsel. Prisen på halm er sat til 550 kr./ton. Prisen svinger dog fra år til år alt efter udbytte og efterspørgsel, så energigruppen mener, ef- ter nogle lokale sonderinger, at de 550 kr./ton er en rimelig vurdering af markedsprisen set over flere år. I brændselsprisen er der dog ikke taget hensyn til en mulig kommende forsyningssikkerhedsafgift. Efter brændslesudgiften kommer diverse omkostning til at drive fjernvarmesystemet. Dertil lægges kapi- talomkostningerne, så man kommer frem til de samlede årlige omkostninger. Det er disse omkostnin- ger, der deles ud på forbrugerne i form af faste afgifter og varmesalget. 6.4 Sammenligning med individuelle løsninger Tabellen nedenfor ses at nærvarme er meget attraktiv, hvis man har oliefyr i dag. Desuden er nærvar- men interessant for elopvarmede huse, hvor en investering i centralvarme (her på kr.) godt kan forrentes med besparelsen på elvarme. Også selv om der for nylig er sket en afgiftsnedsættelse på el til opvarmning. Tabellen læses således, at det er den samme mængde varme huset skal forsynes med, og derfor indgår der en omregning med brændværdier og virkningsgrader. Når årsvirkningsgraden for jordvarmeanlæg- get er 300 %, svarer det til COP = 3. Nyt jordvarme- Ny nærvarme anlæg 100% årsvirkningsgrad 300% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr kwh á kr 1, kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende ældre oliefyr Nuværende nyere oliefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi l olie á kr. 11, l olie á kr.11, kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende træpillefyr Nyt træpillefyr 75% årsvirkningsgrad 80% årsvirkningsgrad Køb af energi kg piller a 1, kg piller a1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende elopvarmning Ny nærvarme + centralvarme 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, ,1 MWh á kr kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 6. Økonomi for forbrugerne ved forskellige opvarmningsformer. Bemærk at beløbene er afrundede og inkl.moms. I linjen med investeringer står der f.eks. ved konvertering af elvarme; investering; det er inve- steringen i et antal nye radiatorer med installation til et hus på ca. 130 m 2. De 20 er det antal år et even- tuelt lån kan løbe over, og de 5 % er renten på lånet, som optages af husejeren. Side 23 af 27

10 Nuværende nyere oliefyr Nuværende Nuværende forbrug (l varmeudgift olie) i kr./år Varmeudgift nærvarme i kr./år Besparelse i kr./år Nuværende ældre oliefyr Nuværende Nuværende forbrug (l varmeudgift olie) i kr./år Varmeudgift nærvarme i kr./år Besparelse i kr./år Elvarme Nuværende Nuværende elforbrug til varmeudgift opvarmning i i kr./år kwh Varmeudgift nærvarme i kr./år Afskrivning centralvarm e i kr./år Besparelse i kr./år Tabel 7. Skemaer til brug ved forskellige olieforbrug eller el til elopvarmning. Af tabellen overfor ses at fordelen ved nærvarme generelt bliver større, jo større ens nuværende for- brug er. Fordelene er tydeligst med ældre oliefyr. Hvis man har elvarme er der i dette eksempel afsat kr. i investering (de ) selv om huse med forskelligt forbrug sikkert også har forskellige størrelser. Det er således nødvendigt at få et tilbud (eller flere) på centralvarme inden man kender økonomien i at skifte til nærvarme. Side 24 af 27

11 Bilag 1: Skema fra Føns vedrørende forbrugerberegning Fra oliefyr til nærvarme A Årligt olieforbrug l B Oliepris; (f.eks. 11,81) kr/l C D Virkningsgrad (fyr/kedel; 1-3 år: 95%, 3-8 år: 95-90%, 8-15 år: 90-85%, år: 85-80%, år: 75-65%) Husets netto- varmebehov (A*C/100) (typisk MWh/år % MWh/år E Elopvarmning af vand om sommeren (typisk 1 MWh/år) MWh/år F Husets opvarmede areal (BBR) m2 Nuværende udgifter til oliefyr: Køb af olie (A x B) Skortstensfejer og oliefyrs service (f.eks ) El til fyr og pumper (fra 350 til f.eks. 400) El til opvarmning af vand (2 kr / kwh) Skal er afsættes noget til reparation / udskiftning af fyr eller olietank? Årlig udgift ved oliefyr: Udgifter ved nærvarme: Køb af varme (D + E MWH/år * 700 kr/mwh) Fast afgift Drift og vedligehold (100 ) 100 Årlig udgift ved nærvarme: Årlig besparelse ved nærvarme: Udgift ved oliefyr - udgift ved nærvarme: Navn: Adresse: Side 25 af 27

12 Bilag 2. Ændringer hos forbrugeren Tilslutning Varmeværket leverer varmen ved et sæt hovedhaner inden for væggen i fyrrummet. Her opsættes en varmemåler som man afregnes efter. Den fjernvarme- installation, som leder varmen over i brugsvandet og huset i øvrigt, er i princippet husejerens egen ejendom. Men i projektet er der fællesindkøb af uniten og smedearbejdet. I de fleste huse er allerede installeret centralvarme, og her er ændringerne forholdsvis enkle. Det eneste der ændres er at gasfyret eller tilsvarende udskiftes med fjernvarmeforsyningen. Ved huse med en- strenget rørsystem på radiatorerne, kan der måske blive behov for at ændre nogle af rørføringerne. Det er vigtig for at få en god afkøling af fjernvarmevandet, at radiatorerne er forbundet rigtigt og har den rigtige størrelse. I langt de fleste huse er der ingen problemer med dette. Hvis huset har elvarme, skal der sættes radiatorer op i huset og det betyder en ekstra udgift, men som oftest kan det betale sig alli- gevel. Trykprøvning af radiatorer Fjernvarmevandet ledes som hovedregel direkte i radiatorsystemet og det er ved et lidt højere tryk end man normalt har i et gasfyret anlæg. Trykket kan komme op på 6 bar og derfor trykprøves radiatoran- lægget til 10 bar, så man er sikker på at det er i orden. Smeden der trykprøver radiatorerne har en for- sikring der dækker, hvis der skulle ske vandskader eller skader på radiatorer og rør. Hvis smeden konsta- terer at radiatoranlægget ikke kan holde til det høje tryk kan der installeres en ekstra veksler således at der ikke kommer fjernvarmevand direkte ind i anlægget og man kan fortsætte med det tryk, som man har haft hidtil. Denne ekstra veksler koster nogle få tusinde kroner ekstra. Fordelen ved at få fjernvar- mevandet direkte ind i radiatorerne er dels at det er en billigere installation, man sparer drift af en pumpe, og dels at man får en bedre afkøling af vandet. I mange varmeværker er alle forbrugere koblet direkte på fjernvarmen. Fyret skal ud Det gamle oliefyr, brændefyr eller lignende skal fjernes. Man kan enten fjerne det selv og måske end- da sælge det, hvis det er nyt og velfungerende. Bemærk at Bygningsreglementet kræver minimums- virkningsgrader hvis en køber af det gamle fyr vil installere det i sit hus. Den typiske løsning er at smeden fjerner fyret og sælger det som skrot og at det på den måde er med i prisen for hele udskiftningen. Hvis fyret ikke kan komme ud af huset kan smeden skære det i stykker og bære det ud i enkeltdele. Det vil nok koste lidt ekstra. En overjordisk olietank bør fjernes eller i det mindste tømmes, rengøres og afblændes. En nedgravet tank skal tømmes, rengøres og studse skal fjernes. Alternativt skal tanken graves op. Hvis tanken ligger under en indkørsel kan det være en fordel at fylde den med sand. Der er specialfirmaer, der løser denne type opgaver. En sløjfning af en olietank skal anmeldes til kommunen inden 4 uger efter den er taget ud af brug. I forbindelse med overvejelserne om man skal melde sig til fjernvarmen er det vigtigt at have styr på hvornår man er tvunget til at gøre noget ved sin olietank. Der er en række regler for hvor gamle olietan- ke må være; typisk år alt efter hvilken type det er. Tanke af plast kun 20 år. Hvis man ikke kan dokumentere hvor gammel tanken er, skulle den måske allerede have været sløjfet i dag. For nogen tanke er der en frist til den 31/ Fjernvarme- unit i fyrrum Uniten sidder i et skab og fylder op til ca. 60x60x60 cm. I den sidder en varmeveksler der overfører var- me fra fjernvarmevandet til det varme brugsvand der bruges i køkken og bad. Desuden tilkobles husets centralvarmesystem og uniten kan også udformes med manifold til eventuelt gulvvarmesystem. Side 26 af 27

13 Hvis man tidligere har brugt varmen fra oliefyret til tørring af tøj e.l. skal man påregne at der ikke er meget varmetab fra en fjernvarme- unit. I stedet bør man overveje at sætte en radiator op i det tidligere fyrrum. En ekstra fordel ved at få det gamle fyr ud er, at der bliver plads til andet, der hvor fyret har stået. Stikledning fra vejen hen til huset Det foreslås at det er varmeværket der leverer stikledningen, der går fra hovedledningen ude i vejen og ind i huset. Man kan eventuelt lade husejeren selv sørge for at få gravet ledningen ned i haven (ca cm dybt). Varmeværket sørger for at der bliver boret hul ind i huset til rørene. Varmeværket sætter hovedhanerne fast på indervæggen og monterer måleren. At man selv skal sørge for gravearbejdet skyl- des, at så kan man selv styre, at man kommer fri af buske, træer og at fliser bliver lagt rigtigt. Det kan overvejes om det skal kunne aftales at varmeværket som et ekstra tilbud kan stå for gravearbejdet. Side 27 af 27