Lokal nærvarme i 4 landsbyer i Svendborg Kommune

Transkript

1 Lokal nærvarme i 4 landsbyer i Svendborg Kommune NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax Ballen, Ellerup, Grasten og Åbyskov MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK-2450 København SV Tel: Den 23. marts planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Fordele og ulemper ved nærvarme Hvordan fremtidssikres nærvarmen Konklusion Metode Investeringer Afgifter Selskabsøkonomi: Brændels- og energipriser Selskabsøkonomi: Energibesparelser Selskabsøkonomi: Afskrivning/kapitalomkostninger Forbrugerøkonomi Beregningsscenarier Områdeafgrænsning Varmebehov og energiforhold Anlægsbudget Driftsbudget Forbruger økonomi Samfundsmæssige virkninger Alternativ med vindmølle Følsomhedsberegninger Bilag Beregning vedrørende vindmølle og varmepumpe Beregning vedrørende samfundsøkonomi Kort i denne rapport; Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen. Kort indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Rekvirent: Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge Kontaktperson: Charlotte Vesterlund McAinsh Klima- og Energikoordinator Tlf: Mail: Charlotte.Vesterlund.McAinsh@svendb org.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Midtjylland Jakob Worm Tlf.: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Max Guddat Tlf.: mgag@planenergi.dk Projekt ref Side 2 af 21

3 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af Svendborg Kommune. Den er udført i forbindelse med varmeplansarbejdet i Svendborg Kommune. Formålet med rapporten er at undersøge potentialet ved etablering af små lokale fjernvarme-forsyninger (nærvarme) i landsbyer. Der er udarbejdet tilsvarende rapporter for de eksisterende varmeværker i kommunen. Ideen med nærvarme i landsbyer går ud på, at etablere lokal fjernvarme i landsbyer, hvor der ikke er naturgas eller fjernvarme i dag. I tilfælde hvor landsbyen ligger tæt på en større by med fjernvarme, kan det overvejes at få varmen fra denne by, men hvis der er for langt, vil det være mere rentabelt at etablere en lokal varmecentral i byen. Det nyeste eksempel på et lokalt fjernvarmeprojekt på Fyn er Føns Nærvarme i Middelfart Kommune. Her er 45 husstande tilsluttet det fælles net og varmen produceres af to fliskedler, som er placeret i en ombygget kostald i byen. I forbindelse med varmeplanlægningen i Svendborg Kommune er der vurderet på, om nærvarme kunne være relevant i følgende fire landsbyer: Ballen, Ellerup, Grasten og Åbyskov. I alle fire byer er der regnet med en varmecentral med et flisfyr. Desuden er der vurderet på en mulig varmeforsyning fra en nærliggende vindmølle. 1.1 Fordele og ulemper ved nærvarme For forbrugerne er den vigtigste fordel ved nærvarme at det skal være billigere end den oliefyring, som mange i byerne har i dag. Hvis borgeren fyrer med træ, er det nok sværere at slå på det økonomiske argument alene. Men der kan være andre fordele ved ikke at skulle fyre selv. En anden vigtig fordel er, at nærvarme er nemt og driftssikkert. Man skal ikke tænke på at bestille brændsel eller at fyre. Der er stort set ingen vedligehold på en nærvarmeinstallation, og nærvarmeværket sørger for, at der er varme i rørene. Ved nærvarme får man en ny varmeforsyning, som kan holde i mange år og man skal ikke spekulere over renovering af et ældre fyr. Og man skal ikke sætte penge til side til køb af nyt fyr. Med hensyn til oliefyr og olietanke, så er der løbende kommet stramninger til anvendelsen af olietanke, hvilket man heller ikke behøver at bekymre sig om med nærvarme. Miljømæssigt er det en fordel i forhold til CO 2 -udledningen, når man skifter fossil olie eller naturgas ud med et CO 2 -neutralt biobrændsel (træ eller halm). Desuden vil den lokale luftforurening fra dårlige træfyr og brændeovne blive mindsket markant. Et nærvarmeprojekt med god økonomi kan også være med til at udvikle en landsby, da der bliver et argument mere for at få tilflyttere til byen. Projektet kan måske også skabe et fælles ejerskab, og gøre den lokale løsning af den nationale energiudfordring til en fælles lokal opgave, der kan skabe stolthed og engagement. Eneste binding er, at når man først har meldt sig på nærvarme, melder man sig i praksis ikke ud igen. Men med de rigtige varmepriser er der nok heller ingen grund til det. Som forbrugere og medejere af nærvarmenettet står man sammen med de øvrige i byen bag projektet. Hvis det er en anden part, der ejer nærvarmeselskabet, er man som forbruger måske ikke medejer, men det lokale engagement er vigtigt i alle tilfælde. Side 3 af 21

4 1.2 Hvordan fremtidssikres nærvarmen Den basale nærvarme For at sikre skiftet væk fra olie (og naturgas), og over til brug af vedvarende energi, er det vigtigt, at de første løsninger er driftssikre og attraktive for forbrugerne. Det er de basale forhold, der skal være i orden. Ledningsnettet med varmerør skal etableres, så det dækker de områder af byen, som er fornuftige for hele værket at have med. Husinstallationerne skal sikre en god afkøling af nærvarmevandet, og hvis man kan forudse eventuelle problemer med rørinstallationerne i enkelte huse, bør de rettes fra starten. På selve værket skal der benyttes kendt teknologi. Man kan altid gøre det mere avanceret på et senere tidspunkt. Nyopførte huse kan også være relevante mht. nærvarme. Selv om der stilles strenge krav til energiforbrug i nye huse kan det stadig være fornuftigt at vælge nærvarme frem for f.eks. jordvarme. Det er en generel fordel for værket, hvis der projekteres med forholdsvis lave temperaturer i ledningsnettet og et passende højt tryk, således at rørdimensionerne ikke bliver for store. Begge disse forhold er med til at minimere varmetabet fra rørene. Fremtidens energiforsyning Der er politiske målsætninger om, at fremtidens varme skal dækkes af vedvarende energikilder. Sol og vind er de umiddelbart reneste kilder, men har begrænsninger i forhold til, hvornår de er til rådighed. Halm og træ kan gemmes fra den ene årstid til den anden, og kan dermed give et nærvarmeværk en fleksibilitet til at spille sammen med for eksempel solvarmen. Det kan i fremtiden vise sig, at der er begrænsede mængder af halm og træ, da der vil blive rift om biomasse til at lave både varme, el og transportbrændsler. Solvarme er en af fremtidens teknologier til fjernvarme. En række byer og fjernvarmeværker har i dag gode erfaringer med solvarme, og der er enkelte projekter i gang med en årsdækning på helt op til 50 %. I de tilfælde skal man have store lagre for at kunne gemme varmen fra sommer til hen på vinteren. Marstal Fjernvarme er i gang med et sådant projekt. Markedspriserne på flis og halm er relativt lave i dag og det er under de givne forudsætninger normalt ikke umiddelbart rentabelt med solvarme på mindre nærvarmeværker i dag. Der er dog den fordel ved solvarme, at halm- eller træfyret kan stå helt stille om sommeren, hvor solen står for hele varmeforsyningen. Desuden er anlægsprisen for solvarme faldende, så indenfor få år kan det blive relevant. Fremtidens energisystem vil i høj grad også have fokus på fleksibilitet. En markant udbygning med vindmøller vil betyde en meget større mængde el på tidspunkter, hvor et normalt elforbrug ikke kan nå at anvende den producerede el. Derfor har nogle varmeværker etableret elpatroner for at kunne udnytte denne overskuds-el og der er også stor interesse for varmpumper. 2 Konklusion Åbyskov er den største af de 4 byer og de første beregninger viser, at det er her, en fælles nærvarmeløsning vil give en fornuftig besparelse for forbrugere med oliefyr. Side 4 af 21

5 Nuværende omkostninger til opvarmning Nuværende nyere oliefyr Nuværende ældre oliefyr Den øverste halvdel af tabellen viser nuværende årlige udgifter ved nuværende forskellige typer opvarmning. Nederste halvdel af tabellen viser de gennemsnitlige omkostninger ved at skifte opvarmning. Nærvarme er især interessant hvis man har oliefyr. Også for forbrugere med elvarme er nærvarme relevant. I elopvarmede huse skal der dog investeres i et vandbåret fordelingssystem (gulvvarme /radiatorer), men det giver en fornuftig økonomi for forbrugeren. Se nærmere om forbrugerøkonomien i afsnit 8. Nuværende varmepumpe Nuværende træpillefyr Nuværende elopvarmning Køb af energi kr./år Faste udgifter kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Gennemsnitlige Nyt Ny nærvarme Ny nærvarme Nyt omkostninger ved skift Nyt oliefyr jordvarmeanlæg centralvarme + i Åbyskov træpillefyr til ny opvarmning Køb af energi kr./år Faste udgifter kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 1: Forbrugerøkonomi for Åbyskov Der kan være mulighed for at etablere en billigere varmeforsyning, hvis for eksempel der er en landmand i byen der vil forsyne byen med varme fra sit eget halmfyr eller biogasanlæg. Det er dog ikke undersøgt nærmere i dette projekt. En anden ide er at udnytte en ældre vindmølle til levering af el til en varmepumpe i byen. Det afhænger helt af de lokale forhold, men skønnes, under de rigtige forhold, at kunne give en billigere varme end flisfyring. Dette er behandlet i afsnit 10. Ud af de fire byer er Åbyskov den mest oplagte at arbejde videre med. Der er fornuftig økonomi for både forbrugerne og samfundet ved etablering af nærvarme i Åbyskov. 3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt ud fra de aktuelle priser. Dette er i modsætning til f.eks. Worst Case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved Worst Case-metoden er, at man risikerer at indbygge så meget sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at minimere risikoen mod dårlige projekter, laves følsomhedsberegninger på relevante parametre. For områderne har Svendborg Kommune bidraget med BBR-data for de enkelte ejendomme. På kortniveau er der sket en udvælgelse således at de ejendomme, der ligger langt fra et muligt fjernvarmenet, er sorteret fra. Se afgrænsningerne senere i rapporten. For de mulige ejendomme er der beregnet et varmebehov ud fra et gennemsnitsforbrug på 18 MWh/år. Erfaringsmæssigt er denne metode udmærket for almindelige boliger. Men der kan være usikkerhed vedrørende institutioner, erhverv og andre større forbrugere. Der er ikke indhentet data fra varmeatlas tilgængelig for alle de 4 byer på dette niveau i undersøgelsen, men det skal gøres hvis der bliver en næste fase. I forbindelse med at forbrugerne tilmelder sig projektet bør deres nuværende energiforbrug til opvarmning omregnes til fjernvarme. Side 5 af 21

6 Til beregning af scenarierne er det mulige fjernvarmenet opmålt og der er regnet på energiomsætning og driftsøkonomien for varmeproduktionen. Der er regnet på selskabsøkonomi for driftsselskabet, såvel som forbrugerøkonomiske omkostninger og de samfundsøkonomiske konsekvenser. De økonomiske data i rapporten er ekskl. moms. når det drejer sig om selskabs- og samfundsøkonomi, men inkl. moms når det vedrører forbrugerøkonomi. 3.1 Investeringer Følgende priser er forudsat ved investeringer i anlæg. Priserne er baseret på lignende projekter og erfaringsværdier i PlanEnergi-regi, der opdateres løbende. Distributionssystem: kr./m 1 Stikledning: kr./m Stikindføring: kr./stik Husinstallation: kr./stik Fliskedeler I container, kw 2 : kr./stk. 3 Omkostninger til projektering & tilsyn, samt uforudsete estimeres i henhold til projekters/teknologiers kompleksitet, samt tages hensyn til opstartsomkostninger ved mindre projekter. 3.2 Afgifter Der er anvendt nyeste afgiftssatser pr. januar Ændringerne fra forudsætningerne ultimo 2016 er minimale. 3.3 Selskabsøkonomi: Brændels- og energipriser Følgende omkostninger forudsat for træflis: Træ-/skovflis (ca. 40% vandindhold): 180 kr./mwh indfyret Selskabsøkonomi: Energibesparelser I princippet kan salg af energibesparelser indgår som en indtægter til Værket/reduktion i investeringen og estimeres i henhold til standardværdikataloget. Samtidig skal der også indregnes en årlig forpligtigelse til at finde energibesparelser I de kommende år. Energibesparelserne er værdisat til 400 kr./mwh, både ved salget ved etableringen og ved de årlige forpligtigelser. I praksis kan man vælge kun at sælge en del af besparelserne, så man gemmer nogle til de første års forpligtigelser. Energibesparelsesforpligtelserne er beregnet svarende til 3 % af varmeproduktionen ab værk, hvilket er en typisk værdi under de nuværende forudsætninger. 1 for distributionssystemer DN Pris inkl. omkostning til ny varmecentral, brændselslager. Prisen er vurderet inkl. de nødvendige tilladelser for biomassekedler. 3 Jf. Energinet.dk s teknologikatalog kr/ton Side 6 af 21

7 3.5 Selskabsøkonomi: Afskrivning/kapitalomkostninger Samtlige projekter forudsættes finansieret via aftalelån i KommuneKredit over anlæggenes forventede tekniske levetid, dog maks. 25 år. Kapitalomkostninger indgår i de selskabsøkonomiske vurderinger som gennemsnitlig ydelse i faste priser under følgende forudsætninger. Der er indhentet oplysninger (pr. 24. januar 2017) ang. finansierings betingelserne for lån der afdrages over hhv. 15 og 25 år som fastforrentet aftalelån. Ved afskrivning over 25 år (primært ledninger): Løbetid: 25 år Kurs: 100,0 Antal terminer pr. år: 4 Nominel rente: 1,68 % p.a. Engangsgarantiprovision: 0,00 % Løbende garantiprovision 5 : 1,00 % p.a. Ved 15 år: Løbetid: 15 år Kurs: 100,0 Antal terminer pr. år: 4 Nominel rente: 0,72 % p.a. Engangsgarantiprovision: 0,00 % Løbende garantiprovision: 1,00 % p.a. 3.6 Forbrugerøkonomi I forbrugerøkonomien er følgende energipriser anvendt (alle priser i denne oversigt inkl. afgifter og moms, virkningsgrader angivet af nedre brændværdi): Elvarme/varmepumper: o El-betaling: 6 1,57 kr./mwh el o SCOP 7, jordvarme, nyt anlæg: 3,5 o SCOP, jordvarme, eksisterende anlæg: 3,0 o Drift og vedligehold, varmepumpe: kr./år Træpiller: o Træpillepris: kr./ton o Drift og vedligehold: kr./år o Årsvirkningsgrad, eksisterende: 75% o Årsvirkningsgrad, ny kedel: 90% Olie: o Oliepris: 9,50 kr./l o Årsvirkningsgrad, eksisterende kedel: 80 %/95% 8 o Årsvirkningsrad, ny kedel: 98 % 5 Oplyst af Svendborg Kommune. 6 Reduktion i el-afgift er forudsat, dvs. at al el-forbrug til varmepumpen ligger over de kwh/år 7 Seasonal Coefficient of Performance, udtryk for forhold mellem varmeproduktion pr. elforbrug, målt over et helt år. 8 For hhv. ældre, konventionel kedel og første generations kondenserende kedel. Side 7 af 21

8 3.7 Beregningsscenarier I byerne forudsættes der at en eventuel varmeforsyning til nærvarme bliver fliskedler I containere. Dette er den umiddelbart billigste og enkleste løsning. Kedlerne kan også placeres I en eksisterende landbrugsbygning. Som et alternativ til den flisfyrede opvarmning regnes for Ballen på en løsning med en vindmølle og en varmepumpe. 4 Områdeafgrænsning For at vurdere om en landsby er egnet til nærvarme må man værke det område, hvor husene ligge tættest. Nedenfor er et eksempel med Åbyskov. Figur 1: Afgrænsning af den del af Åbyskov, som i første omgang forventes at være mest velegnet til nærvarme. Det er sandsynligt at der kan være fornuft i at tage nogle af de nærmeste naboer til området med ind i projektet, men det afhænger af hvor stort varmebehov der er i de pågældende ejendomme samt afstanden. I beregningen for Åbyskov vil den maksimale afstand for en ekstra hus være ca. 60 m inden varmeprisen vil stige. Dette gælder for et standard hus. Hvis huset bruger mere varme end standarden (18 MWh/år) eller hvis der er flere huse vil man kunne tillade en større afstand. Ud fra afgrænsninger er der tegnet et muligt fjernvarmenet ind og afstandene er målt op. Figur 2: Udkast til ledningsnet i Ballen tv. markeret med røde streger, hvor et ledningsnet i gaderne kan blive ca. 1,1 km. Side 8 af 21

9 Figur 3: Udkast til ledningsnet i Ellerup hvor ledningsnet bliver ca. 1,4 km markeret med røde streger. Figur 4: Ledningsnettet for Grasten bliver ca. 1,2 km. Figur 5: I Åbyskov bliver ledningsnet ca. 2,3 km. Side 9 af 21

10 5 Varmebehov og energiforhold Nærvarme i Ballen Varmebehov Antal Tilslutning Antal Varmesalg Olie 18 MWh/hus 35 85% MWh/år Fast brændsel % - - MWh/år Elvarme % 3 54 MWh/år Varmepumpe % - - MWh/år Netto varmebehov % MWh/år Nærvarme i Ellerup Varmebehov Antal Tilslutning Antal Varmesalg Olie 18 MWh/hus 35 85% MWh/år Fast brændsel % - - MWh/år Elvarme % 2 36 MWh/år Varmepumpe % - - MWh/år Netto varmebehov MWh/år Nærvarme i Grasten Varmebehov Antal Tilslutning Antal Varmesalg Olie 18 MWh/hus 34 85% MWh/år Fast brændsel % - - MWh/år Elvarme % 4 72 MWh/år Varmepumpe % - - MWh/år Netto varmebehov % MWh/år Nærvarme i Åbyskov Varmebehov Antal Tilslutning Antal Varmesalg Olie 18 MWh/hus 91 85% MWh/år Fast brændsel % 4 72 MWh/år Elvarme % 3 45 MWh/år Varmepumpe % 4 77 MWh/år Netto varmebehov 121 0% MWh/år Tabel 2: Varmebehov og energidata for de fire landsbyer. Som det ses, er der mange oliefyr i de 4 byer. Det er skønnet at 85% af dem vil tilslutte sig et nærvarmeprojekt. For ejendomme med andre opvarmningsformer vil tilslutningen naturligt være noget lavere. Nærvarme Nærvarme Nærvarme Nærvarme i Ballen i Ellerup i Grasten i Åbyskov Antal ejendomme tilsluttet stk. Længde af gadeledningsnet m gadenet Tilsluttede stik 25 m på grund/stik m stik Varmetab, stik 8,0 W/m MWh/år Varmetab, net 10,0 W/m MWh/år Brutto varmebehov MWh/år Varmetab i alt MWh/år Varmetab i alt i % 20% 23% 22% 18% Grundlast effekt kw Spidslast effekt kw Forbrug af træflis 3,5 MWh/ton ton/år Tabel 3: Ledningsnet og energiberegning. I skemaet er der angivet beregninger på ledningsnet og varmetab. Desuden er angivet grundlast effekten. Det er behovet om sommeren til varmt brugsvand og varmetab i nettet. Samt det maksimale effektbehovet på en kold vinterdag. Side 10 af 21

11 6 Anlægsbudget Varmecentral Nærvarme i Åbyskov Kedel, KSM-Multistoker 550XXL Container, KSM-Con-28, kedelrum + 50m3 flislager Kedel, KSM-Multistoker 145XL Container, KSM-Con-24, kedelrum + 35m3 flislager Fjernvarmepumper Vandbehandling VVS- og el-tilslutning Grund, m Byggeplads, rør og anlæg Diverse Varmecentral i alt Tabel 4: Eksempel på budget for varmecentralen i Åbyskov I dette budget er der regnet med en meget enkelt varmecentral med to kedler i hver sin container. Den lille kedel vil kunne dække grundlasten om sommeren og en del af mellemlasten om for- og efteråret. Den store kedel vil kunne dække vinterbehovet. På de koldeste dage vil der være behov for begge kedler. Fordelen ved to kedler er at der er den ene i reserve, hvis den anden skal serviceres. Desuden vil de give en optimal forbrænding ved de forskellige effekt behov der er hen over året. For de tre mindre byer Ballen, Ellerup og Grasten er der regnet med én kedel i en container. Det er forudsat at installationerne i husene købes hjem samlet og at de installeres på nærvarmeværkets regning. Ved opstart af helt nye områder er det en fordel at forbrugerne kan tilmelde sig billigst muligt. I de lokale løsninger er der regnet med kr. ved tilmelding til nærvarmen. Investeringer Alternativ nr. 1 Enhedsudgift Nærvarme i Åbyskov Varmecentral, bygning mv kr. Fjernvarmenet kr/m kr. Stikledninger kr/m kr. Stikindføring kr/stik kr. Husinstallationer kr/stik kr. Uforudsigelige udgifter 5% kr. Projektering og tilsyn 4% kr. Værdi af energibesparelse 400 kr/mwh kr. I alt 1, kr. Afskrivning, Nærvarme i Kapitalomkostninger år Rente: Åbyskov Varmecentral, bygning mv 15 1,72% kr./år Fjernvarmeledninger 25 2,68% kr./år Stikledning 25 2,68% kr./år Stikindføring 25 2,68% kr./år Husinstallationer 25 2,68% kr./år Uforudsigelige udgifter 25 2,68% kr./år Projektering og tilsyn 25 2,68% kr./år Værdi af energibesparelse 15 1,72% kr./år Kapitalomkostninger i alt 1, kr./år Tabel 5: Samlede investeringer og kapitalomkostninger til lån. Side 11 af 21

12 Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. I beregningerne er der således i princippet tale om 2 lån med forskellige løbetider til de forskellige afskrivninger. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Der er regnet med en rente på 1,68% p.a. ved lån med 25 års løbetid og 0,72 % p.a. ved lån med 15 års løbetid. Dertil er lagt 1% i garantiprovision til Svendborg Kommune. Garantiprovisionen udregnes af den aktuelle restgæld på lånene. Kapitalomkostningerne (KO) er udregnet som en traditionel ydelse på et annuitetslån. Denne er sammenholdt med de faktiske udgifter til renter, afdrag og garantiprovision. Der vil i årene fremover være små likviditets svingninger og det udlignes af det indskud på kr. som indbetales af forbrugerne. Det kan betragtes som et andelsindskud og dermed egenkapitalen i selskabet. Beløbet er ikke medtaget i indtægterne og gemmes som en buffer. 7 Driftsbudget Nærvarme i Nærvarme i Nærvarme i Nærvarme i Ballen Ellerup Grasten Åbyskov Produktions- og driftsomkostninger Træflis 180 kr/mwh kr./år Drift og vedligehold, flisanlæg 15 kr/mwh kr./år Bemanding, flisanlæg 30 kr/mwh kr./år Forbrug, el, vand, kemikalier 28 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, net og husinst. 30 kr/mwh NVB kr./år Energispareforpligtigelse 400 kr/mwh BVB kr./år Administration 20 kr/mwh NVB kr./år Kapitalomkostninger kr./år Årlige omkostninger i alt kr./år Indtægter Faste afgifter kr./hus kr./år Arealafgifter 10 kr/m2 ved kr./år Salg af varme kr./år Indtægter i alt kr./år Varmepris til forbrugerne kr. /MWh Varmeproduktionsomkostning: kr/mwh Tabel 6: Driftsbudget for nærvarme med flisfyring i de 4 fire byer Ved budgettering af driftsudgifterne er der valgt er relativt skrabet niveau. Det indebærer at bestyrelsen lægger en del frivillige timer i at passe anlægget mv. Det er sådan man gør i Føns Nærvarme, og som man normalt gør i andre foreningsaktiviteter i lokalområderne. Side 12 af 21

13 8 Forbruger økonomi Nærvarme i Nærvarme i Ballen Ellerup 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr MWh á kr kr./år Fastafgift 1 á kr á kr kr./år Arealafgift 130 m2 á kr m2 á kr kr./år Lån til investering % % 300 kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nærvarme i Nærvarme i Grasten Åbyskov 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr MWh á kr kr./år Fastafgift 1 á kr á kr kr./år Arealafgift 130 m2 á kr m2 á kr kr./år Lån til investering % % 300 kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 7: Forbrugerøkonomi for nærvarme i de 4 fire byer. Ny nærvarme i Åbyskov Nyt oliefyr 100% årsvirkningsgrad 98% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr l olie á kr. 9, kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Arealafgift 130 m2 á kr kr./år Lån til investering % % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende ældre Nuværende nyere oliefyr oliefyr 80% årsvirkningsgrad 95% årsvirkningsgrad Køb af energi l olie á kr. 9, l olie á kr. 9, kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende træpillefyr Nyt træpillefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi kg piller a 2, kg piller a 2, kr./år Drift og vedligehold kr./år Lån til investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende Ny nærvarme + elopvarmning centralvarme 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, MWh á kr kr./år Fastafgift+ effektbidrag kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Nuværende Nyt jordvarmeanlæg varmepumpe 300% årsvirkningsgrad 350% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, kwh á kr 1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 8: Forbrugerøkonomi ved forskellige typer af opvarmningsformer. I tabel 8 vises økonomien for de nuværende forbrugere ved at tilslutte sig nærvarme i Åbyskov, hvis det bliver aktuelt. Nærvarmeløsningen er særlig relevant for forbrugere med oliefyr, der står over for at Side 13 af 21

14 skulle investere i en ny varmekilde. Disse forbrugere vil både få en lavere varmeudgift. Som alternativ er regnet på et nyt træpillefyr eller nyt jordvarmeanlæg. Men også her er der bedre forbrugerøkonomi i nærvarmen. Nærvarme kan i nogle situationer også være interessant for forbrugere med elvarme. Skift fra elopvarmning vil indebære en merinvestering til vandbåren varmesystem i huset. Ved beregningerne af de årlige udgifter er investeringerne (i dette eksempel: kr kr. til tilslutning) regnet som et lån med en løbetid på 10 år og en rente på 4%. Denne type ombygninger er meget individuelle, så de pågældende husejere bør sammen med en fagmand vurdere på mulighed for placering af radiatorer og rør, samt priser og finansieringsforhold. Olieprisen svinger ligesom andre energipriser. Der er regnet med 9,5 kr/l og det er en umiddelbart rimelig markedspris indenfor de sidste par år. Nedenfor er vist en prisstatistik fra OK, som viser hvordan olieprisen svinger. Olien har således både været dyrere og billigere indenfor de sidste år og det er svært at forudse hvordan prisen vil udvikle sig fremover. Figur 6: Udviklingen i olieprisen for basis fyrringsolie fra januar 2010 til januar 2017 Incl. moms men excl energi-spareafgift. Kilde: 9 Samfundsmæssige virkninger Miljømæssigt er nærvarme en fordel, særligt da omstillingen vil resultere i en reduktion af CO 2 - udledningen. Desuden kan det lokale miljø skånes for røg fra de individuelle fyringsanlæg. Beskæftigelsesmæssigt er betydningen også markant i anlægsfasen. Der skal investeres flere mio.kr i etablering af fjernvarmeledninger mv. Det skønnes at kunne give en del lokal beskæftigelse. VVS arbejderne i de individuelle ejendomme er også betydelige og vil medføre lokal beskæftigelse, særligt i anlægsfasen. Ved denne type fjernvarmeprojekt kræver lovgivningen at samfundsøkonomien gennemregnes for projektet hvis kedeleffekter er større end 250 kw. I denne rapport er det kun projektet i Åbyskov der kommer over grænsen på 250 kw. Hvis og når ideerne til et muligt projekt i Åbyskov er konkretiseret, skal der udarbejdes et egentligt Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven, som skal behandles i Svendborg Kommune. I Projektforslaget skal der beregnes og redegøres for konsekvenserne for miljø og samfundsøkonomi, ligesom forbrugerøkonomien vil blive belyst nærmere. Der er beregnet samfundsøkonomi de 4 scenarier med flis som brændsel. Nærvarme i Åbyskov Samfundsøkonomisk overskud: 0,4 mio.kr. Intern rente 4,3% Tabel 9: Samfundsøkonomi for nærvarme i Åbyskov. Se bilaget. Side 14 af 21

15 Det ses, at der er positiv samfundsøkonomi i et nærvarmeprojekt i Åbyskov. Projekterne i Ballen, Ellerup og Grasten er så små, at de ikke er omfattet af kravet om godkendelse ifølge Varmeforsyningsloven. De behøver således ikke at vise en positiv samfundsøkonomi, men kan etablere et projet under 250 kw hvis borgerne i byerne finder det fornuftigt. Den Interne rente er et udtryk for robustheden i beregningen af samfundsøkonomien. Den skal være over 4% for at samfundsøkonomien er positiv. 10 Alternativ med vindmølle Ved både Ballen og Ellerup står der vindmøller indenfor ca. 1,5 km. Der er tale om møller der er op imod 20 år gamle. For møller på den alder bortfalder produktionstilskuddet på 25 øre/kwh el. Det betyder at indtægten fra solgt el svarer til prisen på spotmarkedet. Denne ligger i dag typisk omkring 20 øre/kwh og er på grund af den store andel af vind-el typisk lavest i de timer, hvor der er mest produktion på vindmøllerne. Hvis et lokalt varmeværk overtager en sådan mølle, og trækker et kabel direkte fra møllen og til en varmepumpe, vil vindmøllens el kunne bruges direkte til varmeproduktion uden at der skal svares elafgifter. Ideen kan være fornuftig, hvis de lokale forhold passer til situationen. Dels må der ikke være for langt fra vindmøllen til byen og dels skal der være en varmekilde til varmepumpen. I det her tilfælde er der regnet med den mest almindelige og frit tilgængelige varmekilde; udeluften. Andre muligheder kunne være overskudsvarme fra en virksomhed, grundvand, en sø eller jordvarme. Svendborg kommunes grundvands medarbejdere har vurderet området, og mener, at en grundvandsboring sandsynligvis kan tillades ved Ballen, men sandsynligvis ikke ved Ellerup. Der er udført en skitsemæssig beregning hvor man lander på en lidt lavere produktionspris for varmen, som hvis den var produceret på en varmcentral med flis. Budget for etablering af en sådan varmeforsyning skønnes at løbe op i omkring 3 mio.kr. Med afdrag på lån samt drift og vedligehold af vindmølle, varmepumpe løber de årlige udgifter op i ca kr. Det svarer til en varmeproduktionspris på 213 kr/mwh hvilket er lidt billigere end varme fra flisfyring (257 kr/mwh). En vindmølle på for eksempel 500 kw vil producere ca. 1/3 mere el end der er brug for til opvarmning af landsbyen. Det er derfor forudsat at den overskydende el sælges, og at den indtægt balancerer med driftsudgifter og afdrag på køb af vindmøllen til den nedskrevne værdi. I beregningseksemplet er der afsat kr. til vindmølle og kabel. Det er et sjus, da de nærmere lokale forhold ikke er undersøgt. 11 Følsomhedsberegninger Til de beregnede analyser, som er præsenteret ovenfor, er udarbejdet en række følsomhedsberegninger. Med udgangspunkt i Åbyskov er der opstillet følgende beregninger: Varmepris Samfundsøkonomisk Forbruger årsudgift rente kr/mwh excl. moms kr/år incl. moms Grundberegning ,2% A. 75 % tilslutning fra nuværende olieforbrugere ( i stedet for 85%) ,1% B. 10% mindre varmeforbrug (16,2 MWh/hus i stedet for 18 MWh) ,7% C. 10% større anlægsinvestering ,4% Tabel 10: Følsomhedsberegninger vedr. Åbyskov. Side 15 af 21

16 I alternativ A. er der tale om at tilslutningen er faldet fra 88 ejendomme til 79 stk. Med andre ord, så ser projektet ok ud med omkring 80 ejendomme der tilslutter sig, men man bør stile efter de 88 ejendomme og gerne flere. I alternativ B. vurderes det hvad det vil betyde hvis de 88 tilsluttede ejendomme køber mindre varme end forudsat. Det løber også rundt, men der vil være en række faste udgifter, som skal dækkes af det samme varmesalg. For at imødegå den situation, kan man sætte andelen af de faste afgifte op, så de balancere med de faste udgifter som selskabet har. Dette princip følger man i Skårup Fjernvarme. I alternativ C. ses det at denne situation er den alvorligste af de 3 følsomhedsberegninger. Forbrugerprisen bliver lidt for høj, og den samfundsøkonomiske renter falder til under 4%. Situationen kan dog til en vis grad imødegås inden projektet sættes i gang. Anlægsudgifterne vil man, for langt de fleste poster, have fast tilbud på, inden man går i gang. Der kan opstå ekstra udgifter omkring ledningsarbejderne og husinstallationerne. Man kan dog forsøge at flytte risikoen for uforudsete omkostninger over på entreprenøren, eller man kan sætte tilstrækkeligt af i budgettet til dette. Der er allerede afsat 5% til uforudsigelige udgifter i anlægsbudgettet. Side 16 af 21

17 12 Bilag 12.1 Beregning vedrørende vindmølle og varmepumpe Investering i varmeforsyning Nærvarme i Ballen Vindmølle og kabel kr. Varmepumpe l/v 150 kwvarme kr. Akkumuleringstank 20 m kr. Fjernvarmepumper kr. Vandbehandling kr. VVS- og el-tilslutning kr. El montage kr. Diverse kr. Bygning 50 m2 á kr. Byggeplads, rør og anlæg kr. Grund, m kr. Investeringer i alt: kr. Kapitalomkostninger Afskrivning, år Rente: Vindmølle og kabel 15 1,72% kr./år Varmepumpe l/v 15 1,72% kr./år Akkumuleringstank 15 1,72% kr./år Fjernvarmepumper 15 1,72% kr./år Vandbehandling 15 1,72% kr./år VVS- og el-tilslutning 15 1,72% kr./år El montage 15 1,72% kr./år Diverse 15 1,72% kr./år Bygning 25 2,68% kr./år Byggeplads, rør og anlæg 15 1,72% kr./år Grund, m2 25 2,68% kr./år Kapitalomkostninger vindmølle og varmepumpe kr./år Kapitalomkostninger flisværk kr./år Ekstra KO ved vind/varmepumpe kr./år energypro driftsresultat kr./år Omkostninger kr./år Varmeproduktionsomkostning, vind/vp 215 kr/mwh Side 17 af 21

18 Side 18 af 21

19 Side 19 af 21

20 12.2 Beregning vedrørende samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 30. november 2016 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 19. marts 2017 / Jakob Worm Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2016, samt tillægsblade, juni 2013, og variable el-priser, sept Værk: Nærvarme i Åbyskov Projekt: Basis CO 2 -priser Uden for KS, middelskøn Samfundsøkonomisk overskud: søkr. KS = kvotesystemet Intern rente 4,28% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Træflis, Kedel Brændsel 2 MWh/år 0 Naturgas, 0 Brændsel 3 MWh/år Gasolie, 0 Brændsel 4 MWh/år 72 Træpiller (konsum), 0 El-produktion MWh/år 0 0 El-forbrug MWh/år 71 0 Korrektionsfaktorer for variable el-priser: Prisniveau 2017-kr. 100% 100% Kalkulationsrente 4,00% 100% 100% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2017-kr./år Afgifter minus tilskud 2017-kr./år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2017-kr kr. førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Side 20 af 21

21 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 19. marts 2017 / Jakob Worm Samfundsøkonomiske meromkostninger År Investeringer + D&V Brændsler Faktorpriser El-forbrug minus elproduktion Invest. + D&V + brændsler + el Projekt minus reference Invest. + D&V + brændsler + el Forvridningstab Beregningspriser CO 2 - omkostninger SO 2 -, NO X - og PM 2,5 - omkostninger I alt I alt, nutidsværdi kr kr kr kr søkr søkr søkr søkr søkr søkr Nutidsværdi Side 21 af 21