1 Kursusmål og lektionsplan. samarbejdsmetoder på byggeplads. Kommunikations- og. 2 Slides. 3 Cases. 4 Opgaver. 5 Notater o. lign.

Transkript

1 samarbejdsmetoder på byggeplads Kommunikations- og 1 Kursusmål og lektionsplan 2 Slides 3 Cases 4 Opgaver 5 Notater o. lign.

2 Lektionsplan Nummer: Titel: Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltagerne kan som bygningsarbejdere, ud fra viden om byggeprocessen samt egne og andre faggruppers arbejdsfunktioner heri og ud fra viden om de problemstillinger, der forekommer mellem forskellige faggrupper på byggepladsen i det daglige arbejde, anvende hensigtsmæssige kommunikations- og samarbejdsmetoder, løse konflikter og motivere kollegerne, således at der opnås kvalitets- og produktivitetsforøgelse i byggeprocessen. Introduktion til kurset Beskrivelse: Bemærkninger Anslået Tid (min) Der står navneskilte på bordene i den gruppe 45 Min som deltageren skal være i i dag og i morgen. Morgenmad Præsentation af uddannelsesforløb og formål. Præsentation kursister 2 x 2 Præsentation af undervisere Kursisternes forventninger Præsentation af hovedtemaer i kurset 07:45 08:10 08:10 08:35 08:35-08:55 Min virkelighed Gennemgang af model for "måder at være til stede på". Måder at betragte verden. At give plads til andre. Både personer og interesser. At zoome ind og ud. Formål: Opnå forståelse for, at du ikke kan være ikke til stede. Med din blotte tilstedeværelse påvirker du hændelsesforløbet. 10 Min 08:55-09;05 Pause 09:05 09:15 Effektivitet Indledning om emnet og generelt om effektivitetsforbedringer At bygge på egne erfaringer og lytte til andres og få fokus på noget positivt. At gøre effektivitetsforøgelse til noget ønskværdigt. 60 min 09:15 10:15 Pause 10:15 10:25 Ideplanche Præsentation af ideplanche Forslag til muligheder for effektivitetsforbedringer nu og fremover "Post-it" på planche 30 min 10:25-10:55 Effektive møder Indledning og gennemgang af de vigtigste ting som kan effektivisere møder. Gruppedrøftelse om pladsmøder. 30 min 10:55 11:25 Frokostpause 11:25 12:15

3 Beskrivelse: Bemærkninger Anslået Tid (min) Effektive møder fortsat Et problemløsende møde Kursusmappe Case 1 10 min 12:15 12:25 Sælge sine ideer Kommunikationsmidler At påvirke andres adfærd. At sælge sine ideer på en engagerende måde. At give råd. At overvinde egne sommerfugle ved at tale i en forsamling. Oplæg om kommunikationsmidler i byggesager. Gode og dårlige erfaringer med valg af kommunikationsmiddel. 50 min inkl. pause 10 min 12:25 13:15 10 min 13:15 13:25 Kommunikation (tale ordentligt) Psykologiske årsager til at vi skal tale ordentligt til hinanden. 15 min 13:25 13:40 Pause 13:40 13:50 Kommunikations og adfærdsmodel + Konflikthåndtering Præsentation af emnet. Assertion Din intension og den andens opfattelse af informationsindholdet fortolkning af din intension fortolkning af årsagen til din intension 15 min 13:50 14:50 Debat (muligt ekstrapunkt) Spontan tale Dag 2 Samarbejde Morgenmad + Godt samarbejde. Værdier/ samarbejde At aflevere og modtage arbejde fra andre. Succeskriterier Fælles succeskriterier for en byggesag. Hvordan får man skabt fælles succeskriterier Skuekriterier og reelle kriterier. Træning i at tænke og reagere spontant 30 min 14:50 15:20 60 min 08:00 09:00 Inkl. pause 45 min 09:00-09:45 Pause 09:45 09:55 Instruktionstale Lidt om lytning En faglig introduktionstale på 60 sekunder + 30 min 09:55 10:25 det at lytte Konflikttrappen Gennemgang af konflikttrappen Herefter fokus på op og nedtrapning. Case 2 i kursusmappe 30 min 10:25 10:55 Pause 10:55 11;05 At tage ansvar Ejerskab Initiativ/ejerskab/ansvar Gruppearbejde + gruppeforelæggelse i plenum 5 cases fra kursusmappe 60 min 11:05 11:30 Frokostpause 11:30 12:15 At tage ansvar Ejerskab (fortsat) 12:15 12:50 Individuel værdiøvelse Værdiøvelse om samarbejde. Fokus på forskelle og hvad det kræver af os. 15 min 12:50 13:05 Bevidsthed og indflydelse Om bevidsthed og din indflydelse. 15min 13:05 13:20 Pause 13:20 13:30 Debat Træning i at deltage aktivt i en debat 15 min 13:30 13:45 Forandringskultur (Ekstra emne) Forandringskultur Hvordan fremmes forandringsparathed? Oplæg + gruppedrøftelse. 30 min inkl. pause

4 Beskrivelse: Bemærkninger Anslået Tid (min) At skabe plads til nytænkning. 13:45 14:15 Individuel værdiøvelse Værdiøvelse om samarbejde. Fokus på forskelle samt ligheder og hvad det kræver af os. Ide planche Skriv hvordan ideerne kan realiseres på din Nye ideer i fokus byggeplads. Kursusevaluering Gruppespørgsmål: Hvilke elementer fra kurset kan I bruge på jeres byggeplads? 30 min. 14:15-14:45 25 min. 14:45-! min. 15:10-15:25 Samlet i plenum: Hvad kan gøres bedre på kurset og hvad var godt?

5 Kommunikation og samarbejde på byggeplads 1

6 kursusmål Deltagerne kan som bygningsarbejdere, ud fra viden om byggeprocessen samt egne og andre faggruppers arbejdsfunktioner heri og ud fra viden om de problemstillinger, der forekommer mellem forskellige faggrupper på byggepladsen i det daglige arbejde, anvende hensigtsmæssige kommunikations- og samarbejdsmetoder, løse konflikter og motivere kollegerne, således at der opnås kvalitets- og produktivitetsforøgelse i byggeprocessen. 2

7 kursusform Krumtappen i denne kursusrække er jeres virkelighed. og lytte til andres virkelighed giver ny erfaring og måske nyt fokus. og det giver jer en ny virkelighed. Derfor er gruppe arbejde og jeres erfaringsudveksling fra dagligdagen en meget væsentlig del af kurset. 3

8 Kursustemaer tanker bevidsthed MIN VIRKELIGHED At være til stede Fokus eksempler idekasse EFFEKTIVITET gruppe + præsentation Sælge ideer Effektive møder En kommunikationsmodel kommunikationsmidler 4

9 Kursustemaer Godt samarbejde erfaringsudveksling Vær aktiv i debat SAMARBEJDE spontanitet Hvordan fremmes den? FORANDRINGSKULTUR Plads til nytænkning EVALUERING forslag til resten af kurserne 5

10 Bevidsthed Vores bevidsthed skaber vores virkelighed. Vores bevidsthed skaber vores adfærd I skabelsen af vores bevidsthed indgår det vi ser og registrerer det vi tænker om det vores behov og interesser vores følelser det vi automatisk kommer til at fokusere på det vi vælger at være bevidst om at fokusere på 6

11 Måder at være til stede på Vær bevidst om den måde du er til stede på. Måden du betragter verden på påvirker din måde at være til stede på. Vær til stede i dit eget rum - men vær samtidig bevidst om at den anden også er til stede. Du kan ikke være ikke til stede. Med din blotte tilstedeværelse påvirker du hændelsesforløbet NB: det gælder også dette kursus 7

12 At være til stede Aktør Agerer Spiller med 8

13 Produktiv og effektiv Produktiv fokuserer mest på resultatet. Effektiv fokuserer på resultatet men har også fokus på ressourceindsatsen Der er således to veje til effektivitetsforøgelse Forøg resultatet (udbyttet) eller Minimér indsatsen (ressourceforbruget) 9

14 Effektivitetsforbedring Det kunne være En byggesag En arbejdsgang Materiel Materialer Adfærd Værktøj Arb.miljø Gruppearbejde. (Se kursusmappe) 10

15 Ide- planche Skriv en ide til Effektivitetsforøgelse på post it Fremlæg ideer på skift i gruppen Sæt post it på ideplanche Brug gerne Ideplanche til alle gode ideer gennem kurset 11

16 Forudsætninger for et effektivt møde Dagsorden med estimeret tid pr. punkt og evt. ansvarlig Kompetent mødeleder Til tiden uanset fremmøde Beslutninger! Regler for mødet Referent 12

17 Effektive møder Et problemløsende møde 1. Problem (sagens kerne) 2. Mulige årsager til problemet 3. Mulige løsninger (brainstorming) 4. Valg af løsning 5. Handlingsplan (hvad,hvem,hvornår) Gruppearbejde. (Case 1 i kursusmappe) 13

18 Effektive pladsmøder 1. Hvad er et godt pladsmøde? 2. Hvad synes du et pladsmøde skal indeholde? 3. Hvor tit er der behov for pladsmøder? 4. Hvad betyder pladsens størrelse for pladsmøder.? 14

19 At sælge sine ideer (at give råd) Når du skal påvirke andres adfærd er det vigtigt at du kan sælge din idé på en engagerende måde med bevisførelse. (sandsynliggøre at det er en god idé som virker). Skabelon. Hændelse lærte råd -udbytte. Øvelse: en lærestreg 15

20 Kommunikationsmidler (hensigtsmæssige) Valg hensigtsmæssigt kommunikationsmiddel i byggeriet (Jakon) kan det ske efter nogle kriterier. Kommunikationsmidler. Mundtligt personligt mobil - brev - sms billeder tegninger s referater - skriftlige aftaler opslagstavler svendemapper - skriftlige beskrivelser (vejledninger) skemaer diagrammer - it-hjemmesider mobiltelefontaleskedder. Kriterier. Vil budskabet nå frem i tide til modtager? Vil det blive modtaget? (registreret - set-læst af modtager) Skal det kunne gøres af modtager? (information/instruks) Skal det huskes fremover? Gruppedrøftelse. Drøft gode og dårlige erfaringer med valg af kommunikationsmiddel I jeres aktuelle byggesag. 16

21 Kommunikation Psykologiske årsager til at vi skal tale ordentligt til hinanden Hvis ikke vi respekterer hinanden og det sociale ikke fungerer, kan vi ikke udvikle os 17

22 Maslows Behovspyramide Trangen til at udforske verden og skabe nyt Samvær, fællesskab, og det at være med i gruppen Behov for selvrealisering Egoistiske behov Sociale behov Føle succes, have selvrespekt og et godt omdømme Trangen til at føle sig tryg og sikker Behov for tryghed og sikkerhed Fysiologiske behov Føde, varme, sex mv. 18

23 Forsvarsmekanismer Trang eller ønske - hun vil noget Frustration Reaktioner Hindringer: Ydre hindringer Behovskonflikt Ubehagelige valg Rationalisering Fortrængning Projektion Kompensation Aggression Depression Flugt Resignation 19

24 Identitet Min identitet (dvs. den som jeg selv opfatter mig at være) Vor identitet kan bestå at det vi selv har erfaret i livet indtil nu. Den kan også for en del bestå af noget som andre har puttet ind i os. Det gælder fx i vid udstrækning religion. 20

25 Vores fag er også en del af vores identitet og den måde vi gør tingene på i vores fag. Vi vil sandsynligvis prøve at forsvare vores identitet, hvis vi oplever at andre ikke respekterer den. 21

26 Bevidstheden Fokus (zoome ind) Hvad kan vi opnå? Vi ser bedre detaljer Vi gør verden mindre og mere overskuelig Du kan bedre lukke ubehagelige ting ude. Vi bliver låst fast. Hvad risikerer vi? 22

27 Bevidstheden zoome ud Hvad kan vi opnå? Bedre overblik Nemmere at opleve helheder Vi gør verden større Åbner for at se flere alternativer Giver bedre grundlag for at forstå den anden. At kunne se alternativer reducerer frustration Nemmere at vise tolerance og tilgivelse 23

28 Perception (opfangelse af røgsignaler om frustration) Følelsesmæssige indstilling (til både sagen og personen) Kommunikation (Vise nærvær og lytning) Der er tre vigtige begreber i al konfliktforebyggelse. De tre begreber hænger sammen. Effektiv perception kræver den rette følelsesmæssige indstilling. Effektiv kommunikation kræver at vi opfatter(perception) budskaberne fra den anden. 24

29 Fastholder egne rettigheder Underkaster sig andres rettigheder Den Aggressive Den Assertive Den Submissive Kender sine egne rettigheder Kender og erkender egne rettigheder Erkender ikke egne rettigheder men og men accepterer IKKE, at andre har de samme rettigheder accepterer og anerkender, at alle andre har tilsvarende rettigheder accepterer, at alle andre har disse rettigheder 25

30 Indstillinger (intension) Angribe Venlig kontakt Flygt 26

31 Hvad er kvalitet i samarbejde? Et udtryk for et ydelses evne til at opfylde modtagerens krav og forventninger. Din indsats Dit produkt Modtagerens Forventninger 27

32 Samarbejde Giv en definition på godt samarbejde. Et konkret eksempel fra hver gruppe på en byggesag med et godt samarbejde. Begrund valget. Notér på planche til væg. Giv nogle kendetegn ved kvalitet i samarbejde Giv nogle kendetegn ved kvalitet i en god aflevering Gruppedrøftelse: + planche 28

33 Kriterier for næste byggesag Dine kriterier for næste byggesag Hvad værdsætter du mest? Skriv 1, 2, 3, 4 ud fra hvad du vægter højest? Fremlæg på skift i gruppen Hvad tror du de andre parter har fokus på, på den sag du arbejder på nu? Gruppedrøftelse af udfyldte skemaer 29

34 Værdiøvelse Tag brikkerne ud af kuverten Find 5 værdier, som er de vigtigste for dig Klister dem op på et stykke papir Derefter forklarer i enkeltvis på skift i gruppen, hvorfor I har valgt, som I har. Fokus på forskelle og ligheder og hvad det kræver af os 30

35 Under aktiv lytning Perception AT VÆRE PARAT TIL AT OPFATTE At opdage handler om at være parat til at se meningen fornuften nytten.. Hvis du ikke kan det, så forkaster din underbevidsthed det sandsynligvis i din perception, så du ikke opfatter det. 31

36 Operationel aktiv lytning Vær opmærksom på sindsstemning Hav god øjenkontakt Lyt Og prøv at forstå den andens situation Det er din kvittering for at du lytter Prøv at forstå den samlede mening med modtagers budskab(glem dine fordomme) Undgå at blive opfattet som en trussel Afbryd ikke Vis respekt Den anden tror måske at noget kan blive brugt mod ham senere Hold gode råd og egne opfattelser tilbage til senere Pas på med Hvorfor (det får andre i forsvarsposition) Både for udtalelser og person 32

37 Instruktionstale Øvelse i lytning og træning af klar besked Alle tænker på en kort instruktionstale Eks. Instruktion- resume tre fremhævede punkter Skiftes i gruppen-en fortæller og peger på en i gruppen, som genfortæller 33

38 NEJ REFLEKSEN For mange mennesker er NEJ en reflekshandling. Det er det blevet gennem dårlig erfaring. Verden er imod dig. Refleks-nej kommer før du når at tænke det efter. Selv positive ord bliver afvist i refleksen. Må jeg tilbyde dig 200 kr? Allerede ved må jeg siger nej-refleksen at det må du ikke. Ved det positive ord tilbyde har nej-refleksen allerede taget stilling til at der nu kommer noget dårligt. Hvis dit sind har fokus på protest lukker du måske for nye informationer og reducerer evnen til at kommunikere. 34

39 Hvad er en konflikt? Har I et bud på det? En konflikt er en uoverensstemmelse mellem opfattelser af: den aktuelle situation den enkeltes aktuelle viden og forventning til situationen En konflikt kan også være en spændingstilstand mellem personer eller grupper, og med en konsekvent forstyrrelse af kommunikationen Når der opstår en konflikt, er det fordi der sker et brud på vores forventninger til hinanden En konflikt er et følelsesmæssigt sammenstød 35

40 36

41 Op- og nedtrappende sprog Optrappende Du-form Dominerende kropssprog Afbryder og skælder ud Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejde og beskylde Abstrakt sprog, taler i gåder Kigger bagud (er arkæolog på fortiden, leder efter skyld) Går efter manden Leder efter syndebukke Nedtrappende sprog Jeg-form Neutralt kropssprog Lytte til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykke egne ønsker Konkret og præcist sprog Taler nutid (er arkitekt på fremtiden) Går efter bolden Leder efter helte, roser andre 37

42 Opgave i konfliktløsning Øvelse i konfliktløsning Hvad skal der til for at nedtrappe konflikten? Hvad trapper konflikten op? Tag en snak i gruppen Kan I huske et eksempel? Case 2 i kursusmappen 38

43 Ejerskab Gruppearbejde Initiativ- ejerskab- ansvar 5 cases læses op Derefter diskuteres casen i gruppen Til sidst plenum 39

44 Brokkerøv eller konstruktiv initiativtager??????? Ofte er forskellen blot den måde du forelægger sagen. 40

45 Ide- planche Hvordan kan ideerne fra jeres del af planchen realiseres på jeres byggeplads? 41

46 Kommunikationsøvelse Kommunikation forbudt Klunse Alle skal have tre små papirkugler Tre grupper Blok i midten med tal Tegn en cirkel Kuglesummen skal give 10, derefter 7, 3, 12, 15, 6, 1 og 9 42

47 Evaluering Gruppearbejde Hvad kunne gøres bedre næste gang? Hvad var specielt godt? Hvordan kan det bruges på din byggeplads? Kursusbeviser 43

48 Effektivitet Eksempel 1: Eksempel 2: Eksempel 3: Eksempler kan fx være oplevelser omkring: Slutprodukt, arbejdsmiljø, arbejdsgang, materiel, adfærd, værktøj eller opstart.

49 OPGAVE OM VERBAL ADFÆRD Snak sammen 2 og 2 og angiv ved x for hvert udsagn, om der er tale om aggressiv, submissiv eller assertiv adfærd. Selvom vi ved, at den non-verbale adfærd er af stor betydning, har I her kun de sproglige udsagn at holde jer til. 1. Du har fået leveret gulvplanker til et større gulv, som du som tømrer skal lægge for det firma, du er ansat i. Det er kun ca. en tredjedel af plankerne i gulvet, som skal skiftes. Plankerne er et lidt mindre format end de oprindelige planker. Du ved, at der eksisterer et format med fuldstændigt tilsvarende mål som de oprindelige. Da du ringer til byggelederen, siger han: Du kan bare lægge dem med lidt mere fuge, det er der ingen der ser, når musikken spiller. Du svarer: a Muligvis, men jeg vil alligevel returnere eller bytte dem. aggressiv Jeg ønsker ikke at lægge dem, når ikke det kommer til at submissiv passe helt. assertiv b Jeg vil have byttet de planker NU og ikke en masse tåbelige aggressiv bortforklaringer. submissiv assertiv c Øh, er du sikker på, at ingen vil bemærke fejlen? aggressiv submissiv assertiv 2. En af dine kolleger har for vane at skubbe en del af sit arbejde over på dig. Da du har rigeligt i dit eget arbejde, har du besluttet at sætte en stopper for denne praksis. Din kollega har netop endnu engang bedt dig om at "gøre sig en lille tjeneste". Du siger: a Jeg har egentligt lidt halvtravlt. Men hvis du virkelig ikke aggressiv selv har tid, så må jeg vel hjælpe dig. submissiv assertiv b Tror du, jeg er tjener for en bydreng? Jeg er da ikke ansat aggressiv til at lave dit arbejde hele tiden. Du må være tosset! submissiv assertiv c Jeg ved, jeg har hjulpet dig før, men jeg har besluttet, at aggressiv det nu må være slut. Mit eget arbejde kommer i første submissiv række. assertiv Side 1

50 3. Der ligger træstumper og andet rundt omkring på jeres arbejdsområder og du har modvilligt fattet svaberen, hvorefter du går i gang med at rive det sammen i bunker for derefter at støvsuge. Efter lidt tid vil du gerne have lærlingen til at støvsuge resten, mens du kigger på næste opgave Du siger: a Hey Michael. Jeg vil gerne have dig til at støvsuge indtil jeg aggressiv kommer tilbage om ca. et kvarter. OK? submissiv assertiv b Hør lige Michael. Du har vel ikke lige tid til kunne du ikke aggressiv lige tænke dig at støvsuge lidt, hvis du altså har lyst? submissiv assertiv c Kom her lærling. Med fare for at der skulle sprænge et eller aggressiv andet i din spæde drengekrop, overdrager jeg herved 1 submissiv stk. støvsuger til fri afbenyttelse. Kom så i gang, knægt. Det er på tide, du bestiller noget for føden her på pladsen. assertiv 4. Du har netop sat et super flot køkken op, som du selv er rigtig tilfreds med. En god kollega kommer forbi og roser dit arbejde. Du svarer: a Tak skal du have. Jeg er også selv meget glad for det. aggressiv submissiv assertiv b Naaa, det er da ikke noget særligt bare en lille sag, jeg aggressiv lige skulle have lavet i en håndevending. submissiv assertiv c Siden hvornår har du fået forstand på godt arbejde? Enhver aggressiv idiot kan da se, at det køkken er helt almindeligt. submissiv assertiv Side 2

51 5. En kollega har netop kritiseret dit arbejde. Du finder kritikken helt uberettiget og meget sårende. a Tja måske er der noget om dét, du siger. aggressiv submissiv assertiv b Jeg synes, din kritik er uberettiget. Hvad bygger du den aggressiv på? submissiv assertiv c Du har ikke det mindste begreb om, hvad du taler om! Men aggressiv det er vi jo flere, der har prøvet.. submissiv assertiv 6. Du har tilbudt en kollega at samle ham op på vej til arbejde. Han kommer næsten 15 min. for sent. Da han heller ikke har ringet og varskoet om forsinkelsen, er du faktisk ret misfornøjet med situationen. Du siger: a Hop ind så kører vi. aggressiv submissiv assertiv b Jeg synes, det er temmelig uhøfligt at komme så sent. aggressiv submissiv assertiv c Jeg har ventet næsten et kvarter. Jeg ville have sat pris på aggressiv en opringning, så jeg kunne varsko de andre kolleger om, submissiv at vi kom for sent i dag. assertiv Side 3

52 7. Du er i gang med at bygge hus derhjemme. Du har kontaktet en vvs ér som skal lægge rør i dit badeværelse. Han har sendt sin voksenlærling. Hans lærling giver dig en alt for billig pris, kan du godt se. Efter at arbejdet er lavet, giver mester dig regningen på det dobbelte. Du ved imidlertid, at lærlingen havde opgivet en alt for lavt pris til dig i første omgang og bliver derfor ikke overrasket. Du siger: a Det er simpelthen uanstændigt! Deres medarbejder har aggressiv opgivet en pris på det halve og dét er gældende efter submissiv Dansk Aftalelov. Alt andet er bondefangeri! assertiv b Nå ja det var lidt mere end jeg havde regnet med. Men aggressiv livet er jo ikke lutter lagkage! Hvor skal pengene indsættes? submissiv assertiv c Ja, det passer nok meget godt med listeprisen. Men jeg vil aggressiv gerne gøre opmærksom på, at jeg synes det er uhensigtsmæssigt submissiv og ikke særligt kundevenligt, at Deres lærling op- giver en tilbudspris på det halve. assertiv 8. Da du lige er startet som ny på en større byggeplads, vil du gerne snakke med andre men der er ingen, der introducerer dig eller henvender sig til dig. Du går hen til en gruppe på 4, som diskuterer et eller andet fagligt, der lyder interessant. a Du stiller dig tæt på gruppen og venter smilende på at blive aggressiv "opdaget", og du bryder ikke ind eller siger noget. submissiv assertiv b Du bryder ind i samtalen og fortæller, at du er enig i det aggressiv synspunkt, der lige er blevet fremsat, mens du blinker indforstået submissiv til dén, der fremførte synspunktet. assertiv c Du venter, til der er en pause i diskussionen. Så træder du aggressiv frem, siger hvem du er, og spørger om du må deltage i submissiv snakken. assertiv Side 4

53 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 1 - Udføre arbejdet i den rigtige rækkefølge Et sjak er lidt bagud med at færdiggøre montering af loftsplader i forhold til at gulvlæggeren har lagt nyt gulv på et areal på ca. 45 kvm. Derfor er de nødt til at bruge beskyttende masonitplader og pap, for ikke at beskadige det nye gulv med liften. Elektrikerne og VVS erne er en stor udfordring hvem skal lægge plader ud for dem? Det spørgsmål er uafklaret. Plader til afdækning står i et rum ved siden af lokalet, hvor de skal i gang - det forudsættes at de selv lægger pladerne ud. Det sker ikke og i stedet brokker de sig til byggelederen og derefter til deres egen mester, over den manglende afdækning. Nu mangler der fremdrift i sagen og tidsplanen kan ikke overholdes, alle bliver forsinkede i deres eget arbejde og i sagen generelt! Hold et møde og drøft ovenstående problemstilling. Angiv jeres løsning. 1. Årsagen 2. Hvad kan I konkret gøre? 3. Hvordan kan I forhindre lignende i fremtiden?

54 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 2: Flaskehalsproblemer Der er sendt ekstra folk ind på en byggeplads, hvor der i forvejen er flaskehalsproblemer pga. PCB, asbest og blysanering. De ekstra folk er dels placeret der pga. mangel på arbejde andre steder og dels for, at de skal blive hurtigere færdige. Svendene mener ikke, at ekstra folk betyder, at det går ekstra hurtigt, men derimod, at det er svært at komme til at udføre sit arbejde. Samtidig er alle fag såsom nedrivere, elektrikere og murere på samme etage som tømrerne. Det resulterer i, at materialer bliver flyttet frem og tilbage og ender med at stå i vejen. En tømrer træder ind i skuret og siger: Nu er det snart helt umuligt at komme frem eller tilbage, vi må snart have trafikregulering på gangvejene! Spørgsmål: Hvad kan trappe situationen op og hvad kan trappe den ned? Brug den op- og nedtrappende kommunikation fra slides.

55 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 3 Tage ansvar for opgaver, tage ejerskab På en byggesag står et sjak over for et problem, som de ikke umiddelbart kan se eller læse sig til, hvordan skal løses, på de udleverede tegninger. De kalder på deres byggeleder og spørger hvad de skal gøre i den konkrete problemstilling? Byggelederen kigger på opgaven og konstaterer at der ikke er et umiddelbart svar på hvordan det skal løses. Han spørger sjakket til råds om, hvordan de kunne forestille sig opgaven løst? En af svendene fremkommer med et forslag, som byggelederen synes godt om og siger, det lyder godt, det synes jeg vi skal forsøge at løse som foreslået jeg skal nok tage ansvaret for løsningen. Herefter bakker svenden og vil ikke tage ansvaret for opgaveløsningen, heller ikke selvom byggelederen siger, at ansvaret ligger hos ham. Spørgsmål: 1. Hvilke mulige årsager kan der være til at han bakker ud? 2. Hvad skal der til for at få svende til at påtage sig ansvaret for kreative opgaveløsninger?

56 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 4 Forventningsafstemning På en byggesag er der brug for at mande op med fire tømrersvende. De bliver lånt fra en anden byggeleder i firmaet og får besked på at møde på pladsen mandag morgen. Mandag morgen møder de på pladsen og får besked på at gå i gang med at gøre klar til at montere gipsvægge på 4. sal. De får en svendemappe med tegninger og beskrivelser, samt en kort introduktion til hvor og hvordan gipsvæggene skal opsættes. De fire svende føler at det er en lidt tynd orientering, men går i gang med arbejdet efter beskrivelsen. Det viser sig at de bliver færdige før den planlagte tid, men nu mangler der materialer til at gå videre med den næste opgave og der opstår tomgang! Spørgsmål: 1. Hvad kunne der have været gjort for at forbedre effektiviteten? 2. Kunne håndværkerne selv have gjort noget anderledes?

57 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 5: At sige fra Svende kan føle, at det er svært at sige fra, fordi man kan risikere at blive opfattet som en brokkerøv, hvis de problemer svendene kommer med, fx er vanskellige at håndtere for byggeledelsen, eller finde en løsning på. Denne udfordring, mærker svendene er blevet større på pladser med udenlandsk arbejdskraft, da danske svende også mener, at de ofte er nødt til at sige fra på udlændingenes vegne, hvis fx de danske arbejdsmiljøregler ikke bliver efterlevet. Svendene efterlyser, at ledelsen er på forkant med udfordringerne og fx stopper arbejdet, hvis det er for belastende, eller sikkerheden ikke er i orden. Byggeledelsen mener, at håndværkerne skal tage mere ejerskab og komme med løsninger i stedet for bare at meddele byggeledelsen at der er noget galt. Spørgsmål: 1. Hvordan løses denne problemstilling, så svendene føler at de bliver hørt, når de siger fra og at ledelsen får inddraget svendene i løsning af disse udfordringer?

58 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 6: Loftskote På en byggesag er der afsat en loftskote og den er ligeledes beskrevet i materialerne og tegningerne. Et sjak håndværkere skal udføre arbejdet, som det er beskrevet ifølge beskrivelse og tegninger. De begynder på arbejdet og sætter en streglæser op. Den første streg er dog lavere end planlagt (den oprindelige kote må være blevet flyttet), men håndværkerne fortsætter arbejdet, som de er instruerede. Kabelbakker som elektrikeren allerede har sat op, sidder også lavere end loftet skal være. Elektrikeren bliver spurgt om der er et problem med højden, men han siger at loftshøjden passer med koten på hans tegning og fastholder at det er korrekt, selvom det er tydeligt at loftet vil komme ned over et dørhul, hvor der endnu ikke er monteret en dør. Alle fortsætter arbejdet. Spørgsmål: 1. Drøft mulige årsager til at arbejdet bare fortsætter? 2. Hvorfor forholder håndværkerne sig ikke kritiske overfor åbenlyse fejl?

59 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 7: Forsinkelse På en byggesag er der brug for at mande op med fire tømrersvende. De bliver lånt fra en anden byggeleder i firmaet og får besked på at møde på pladsen mandag morgen. Mandag morgen møder de på pladsen og får besked på at gå i gang med at gøre klar til at montere gipsvægge på 4. sal. De får en svendemappe med tegninger og beskrivelser, samt en kort introduktion til hvor og hvordan gipsvæggene skal opsættes. De fire svende føler at det er en lidt tynd orientering, men går i gang med arbejdet efter beskrivelsen. Det viser sig at de ikke bliver færdige til den planlagte tid, fordi to mand blev kaldt tilbage til noget ekstraarbejde i deres eget team. De erstatningsfolk, der var blevet lovet, dukkede ikke op som aftalt! Spørgsmål: Hvad kunne der have været gjort for at forbedre effektiviteten, kunne håndværkerne selv have gjort noget anderledes?

60 Cases til kurset Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Case 8: Hjælpemidler Svendene på en byggeplads kan mene, at det kan afhjælpe det tunge arbejde med gipsplader at få en eldrevet gipspladevogn ud på pladsen. De forelægger ønsket for byggeledelsen, men opgiver, da de oplever at byggeledelsen ikke rigtig reagerer på henvendelsen. Svendene håndterer derefter bare gipspladerne, som de plejer. De står tilbage med en fornemmelse af ikke at blive hørt. Spørgsmål: 1. Hvad kan årsagen være til at sagen ender sådan? 2. Hvordan kan et muligt behov blive undersøgt tidligere i processen? 3. Hvad kunne svendene have gjort for at blive hørt? 4. Hvordan kunne byggeledelsen reagere på henvendelsen, så svendene følte at de blev hørt?

61 43748 Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Kriterier for valg af din næste byggesag. Hvad prioriterer du? Sæt tal ud for dine prioriteter. Arbejdsmiljø Løn Kolleger Favoritarbejde Byggeleder Transporttid Entrepriseforhold Nyt eller renoveringsarbejde Varighed Byggepladsens økonomi

62 43748 Kommunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads Succeskriterier for din igangværende byggesag Hvad tror du? Giv tre eksempler. Bygherre Firma Dit daglige team