EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING

Transkript

1 EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING Kolding Kommunes læseresultater Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 2., 4. 6., 7. og 8. klassetrin. Analysen viser, at der er behov for en tidlig sproglig og skriftsproglig indsats. I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning.

2 Indhold Indledning...2 Sprogvurdering 0. klasse efterår Bogstavkendskab 0. klasse, forår Ordlæseprøve 1, 1. klasse, forår Nationale test 2. klasse...6 SL 40, 4. klasse Nationale test 4. klasse...7 Nationale test 6. klasse...7 TL2, 7. klasse, Nationale test 8. klasse...8 Indsats i forhold til elever med dysleksi/ordblindhed...9 Opsummering og anbefalinger...9 Tidlig indsats...9 Kommunale klasselæseprøver...9 Nationale test...10 Tosprogede elever...10 Anbefalinger tidlig indsats...10 Anbefalinger skole

3 Indledning Udviklingen på læseområdet i Kolding kommune er på 1. til 4. klassetrin løbende fulgt med årlige klasselæseprøver siden På 8. klassetrin er udviklingen fulgt siden Fra 2007 er prøveresultaterne for de tosprogede elever opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område. I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret. Det skete efter ønske fra skolerne. Den nye plan indeholder Sprogvurderingen og Bogstavkendskabsprøven i 0. klasse, en ny ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i og 8. klasse. De tosprogede elevers læseresultater er en del af den reviderede evalueringsplan. Se Figur 1. Som tidligere år udarbejder læsekonsulenterne en rapport vedrørende læseresultater i Kolding Kommune. I den reviderede evalueringsplan indgår som noget nyt en plan for identifikation af ordblinde elever. I februar 2015 lancerede Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en national ordblindetest. Den er indarbejdet i evalueringsplanen således, at alle elever i 3. klasse screenes for ordblindhed. Hvis resultatet af screeningen tyder på, at en elev har dysleksi, eller hvis der er mistanke om ordblindhed, skal eleven testes med Ordblindetesten. Figur 1, Oversigt over den kommunale evalueringsplan 2

4 Sprogvurdering 0. klasse efterår 2015 I 2009 blev det obligatorisk at gennemføre en sprogvurdering i starten af 0. klasse. (Jf. Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen) Fra 2014 er resultaterne af sprogvurderingen indsamlet for samtlige kommunale skoler i Kolding. På den baggrund er der i 2014 og 2015 udarbejdet kommunale gennemsnit. SPROGVURDERING 0. KLASSE Lav Middel Høj 23% 25,6% 7% 26,9% 12,3% 41% 38,3% 54% 48,6% 47,0% 52% 49,4% 23% 25,8% 26,1% LANDSAFPRØVNIN G 2011 (871) KOLDING 2014 (1062) TOSPROGEDE (100) KOLDING 2015 (966) TOSPROGEDE (81) Tabel 1 For hele gruppen af prøvede elever ses en fremgang fra 2014 til 2015 med hensyn til andelen af høje resultater. Med hensyn til andelen af lave resultater ses en lille tilbagegang. Udviklingen i de tosprogede elevers resultater er positiv både med hensyn til andelen af elever lave resultater og ikke mindst med hensyn til andelen af elever med høje resultater. Forskellen mellem hele gruppens resultater og de tosprogede elevers resultater er markant. Konklusionen er, at de to- og flersprogede elever sprogligt er langt mere udfordret ved skolestart end etnisk danske elever. Bogstavkendskab 0. klasse, forår 2015 I forbindelse med den reviderede kommunale evalueringsplan på læseområdet blev der indført en Bogstavkendskabsprøve i slutningen af 0. klasse. Bogstavkendskabsprøven er indført som en opfølgning på Sprogvurderingen. Bogstavkendskabsprøven indeholder både 3

5 bogstavkendskab og bogstavskrivning af både små og store bogstaver 1. Vi har ønsket at følge elevernes udvikling af bogstavkendskabet, idet det er en vigtig forudsætning for deres ordafkodning og læse- skriveudvikling. BOGSTAVKENDSKAB O. KL., FORÅR bogstaver bogstaver bogstaver 29-0 bogstaver 4,0% 0,6% 4,2% 3,2% 25,1% 26,3% 70,4% 66,3% Tabel 2 KOLDING 2015 (1081) TOSPROGEDE 2015 (95) I slutningen af 0. klasse kan 95,5% af alle eleverne 50 bogstaver eller flere. Det er et tilfredsstillende resultat, at børnene, når de starter i 1. klasse, kender langt de fleste store og små bogstaver. De tosprogede elever klarer sig næsten lige så godt, idet 92,6% af dem kender 50 bogstaver eller flere. BOGSTAVSKRIVNING 0. KL., FORÅR bogstaver bogstaver bogstaver 29-0 bogstaver 5,7% 5,3% 29,5% 21,1% 36,4% 51,6% 28,3% 22,1% Tabel 3 KOLDING 2015 (1081) TOSPROGEDE 2015 (95) 1 Da det både er små og store bogstaver, er det maximale antal bogstaver 58 4

6 Med hensyn til bogstavskrivningen kan 64,7% af alle eleverne skrive 50 bogstaver eller flere. Her er en stor gruppe, som kan skrive færre end 50 bogstaver. I gruppen af tosprogede elever kan 73,7% skrive 50 bogstaver eller flere. Forskellen er på hele 9 procentpoint i de tosprogede elevers favør. Sprogvurderingen i begyndelsen af 0. klasse viste, at de tosprogede elever er sprogligt udfordret allerede fra skolestart. Det er tydeligt, at det ikke er bogstavkendskabet og bogstavskrivningen, der udfordrer de tosprogede elever. Ordlæseprøve 1, 1. klasse, forår 2015 Med den reviderede evalueringsplan blev den velkendte ordlæseprøve OS64 afløst af Ordlæseprøve 1. Ordlæseprøve 1 er en test i ordafkodning og består af 78 korte lydrette og lydnære ord. Prøven tager 4 minutter, og eleverne skal læse så mange ord, som de kan nå. ORDLÆSEPRØVE 1, 1. KLASSE FORÅR 2015 Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Før-fasen 0,6% 10,2% 3,5% 0,2% 5,9% 0,0% 17,6% 29,4% 47,7% 37,5% 39,2% 27,6% 13,8% 41,2% 25,5% REFERENCENORM 2010 (463) KOLDING 2015 (864) TOSPROGEDE 2015 (102) Tabel 4, Da det er første gang, vi anvender Ordlæseprøve 1 i den kommunale evaluering, er resultatet et statusbillede. Vi kan derfor først sige noget om progressionen ved næste prøve, juni Den referencenorm, der fremgår af vejledningen til Ordlæseprøve 1, er spinkel, idet elevantallet kun er det halve af en årgang i Kolding Kommune. Hvis vi alligevel sammenligner Koldings resultater med referencenormen, ligger Kolding Kommune langt over normen. Det gælder både for hele gruppen og for de tosprogede elever. 5

7 Andelen af hurtige og sikre læsere (Automatisering og Beherskelse) er i referencenormen 41,4%. I Kolding er andelen af sikre og hurtige 78,7%, og blandt de tosprogede elever er andelen af hurtige og sikre læsere 64,7%. I Ordlæseprøve 1 er der en forskel på 9 procentpoint mellem hele gruppens resultater og de tosprogede elevers resultater. Nationale test 2. klasse 2 I forhold til andelen af elever med gode resultater på 2. klassetrin ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet. Det nationale resultatmål på 80% er opfyldt. Der ses en lille men stabil positiv udvikling over en treårig periode. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever ligger Kolding Kommune lige under landsgennemsnittet. I Kolding Kommune er andelen af elever med dårlige resultater markant mindre end landsgennemsnittet. I de nationale test er det ikke muligt at udlede de tosprogede elevers resultater. SL 40, 4. klasse 2015 Resultaterne fra SL40, som er en sætningslæseprøve, er indsamlet og opgjort siden Den sidste landsopgørelse er fra Derfor har vi i tabel 5 kun medtaget resultaterne siden SL40, 4. KLASSE, FORÅR 2015 Hurtige, sikre Langsomme, sikre Usikre 13,3% 10,7% 10,5% 9,6% 11,5% 11,1% 13,2% 14,9% 13,9% 14,8% 15,8% 14,1% 16,5% 16,6% 71,8% 75,4% 74,8% 74,6% 74,4% 72,4% 70,1% LANDSOPGØRELSE 2010 KOLDING 2011 (907) KOLDING 2013 (886) KOLDING 2015 (921) Tabel 5 Af Tabel 5 ses, at resultaterne for hele gruppen går tilbage både med hensyn til de hurtige og sikre og med hensyn til de usikre læsere. Det er første gang, Kolding Kommune ligger under landsopgørelsen fra 2010, og det er det dårligste resultat i Kolding Kommune siden kommunesammenlægningen. 2 Se Bilag 1 6

8 SL40, 4. KLASSE, TOSPROGEDE, FORÅR 2015 Hurtige, sikre Langsomme, sikre Usikre 23,8% 18,8% 16,1% 22,9% 25,5% 27,0% 13,1% 17,5% 25,3% 24,8% 22,2% 19,8% 63,1% 63,8% 58,6% 52,4% 52,5% 53,2% TOSPROGEDE 2010 (84) Tabel 6 TOSPROGEDE 2012 (87) TOSPROGEDE 2014 (99) Af Tabel 6 ses det, at andelen af hurtige og sikre tosprogede elever er svagt stigende over en tre årig periode. Det er positivt, men andelen af usikre læsere er øget, og resultatet er det dårligste siden Nationale test 4. klasse 3 I forhold til andelen af elever med gode resultater på 4. klassetrin ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet. Det nationale resultatmål på 80% er ikke opfyldt i I forhold til andelen af de allerdygtigste elever ses i Kolding Kommune en tilbagegang over en treårig periode. Medens landsgennemsnittet er svagt stigende, er Kolding Kommunes resultat faldet, så det nu ligger på landsgennemsnittet. Også med hensyn til andelen af elever med dårlige resultater ses tilbagegang. Dog ligger Kolding Kommune fortsat over landsgennemsnittet. Nationale test 6. klasse 4 I forhold til andelen af elever med gode resultater på 6. klassetrin ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet. Resultatet er svagt stigende over en treårig periode, men det nationale resultatmål på 80% er ikke opfyldt. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever har Kolding Kommune svingende resultater, men på alle de seneste tre skoleår ligger Kolding pænt over landsgennemsnittet. Med hensyn til andelen af elever med dårlige resultater ses en positiv udvikling, og Kolding Kommune ligger pænt over landsgennemsnittet. 3 Bilag 1 4 Bilag 1 7

9 TL2, 7. klasse, 2015 TL2, 7. KL., EFTERÅR 2015 G1 G2 G3 G4 G5 5% 5,2% 5,4% 15% 12,5% 6,6% 3,1% 24,1% 16,7% 3,8% 48% 59,1% 61,9% 62,5% 60,8% 4% 0,9% 0,9% 28% 29,4% 0,0% 8,3% 27,5% 1,3% 10,1% LANDSAFPRØVNIN G 1997 (397) KOLDING 2014 (755) TOSPROGEDE 2014 (72) KOLDING 2015 (753) TOSPROGEDE 2015 (79) Tabel 7 I den nye evalueringsplan er TL1 i 6. klasse og TL3 i 8. klasse efter ønske fra skolelederne erstattet med TL2 i 7. klasse. TL2 består af 5 delprøver. I evalueringsrapporten anvendes resultaterne fra opgaven Råolie, som består af intensiv læsning af en meget svær faglig tekst. Sammenlignet med landsafprøvningen fra 1997 ligger Kolding i 2014 og 2015 under resultatet fra landsafprøvningen med hensyn til de hurtige og sikre læsere (G1 og G2) og de usikre læsere (G5). For hele gruppen ses et fald i andelen sikre læsere fra 2014 til 2015 og en stigning i andelen af usikre læsere. Blandt de tosprogede elever er andelen af sikre resultater steget, desværre er andelen af usikre læsere er fordoblet. Nationale test 8. klasse 5 I forhold til andelen af elever med gode resultater på 8. klassetrin ligger Kolding Kommune ganske lidt over landsgennemsnittet. Det nationale resultatmål på 80% er meget tæt på at være opfyldt. I forhold til andelen af de allerdygtigste elever er landsgennemsnittet stigende år for år, medens der i Kolding Kommune over en treårig periode ses en lille tilbagegang. Fra at 5 Bilag 1 8

10 ligge pænt over gennemsnittet ligger Kolding Kommunes resultat således i på landsgennemsnittet. Også med hensyn til andelen af elever med dårlige resultater ses en mindre tilbagegang. Dog ligger Kolding Kommune fortsat en anelse over landsgennemsnittet. Indsats i forhold til elever med dysleksi/ordblindhed I Kolding Kommune er der en kommunale handleplan i forhold til ordblinde elever 6. Ved mistanke om ordblindhed skal eleven testes med Ordblindetesten 7. Testen tages tidligst i foråret, når eleverne går i 3. klasse. Der er i løbet af 2015 afholdt flere netværksmøder om ordblindetesten for læsevejledere og koordinerende af supplerende undervisning, og skolerne har arbejdet med at implementere testen. Vi påregner at indsamle oplysninger omkring antal prøvede elever og resultaterne af Ordblindetesten i løbet af De ordblinde elever har behov både for læseteknologiske hjælpemidler og for en didaktik, hvori der tages høje for deres særlige udfordringer. Det er skolens ansvar, at de ordblinde elever har den relevante it-støtte, ligesom det også er skolens ansvar, at klassens lærere kan anvende læseteknologi og tænke den ind i undervisningens tilrettelæggelse. Kvalificering at den inkluderende undervisning i forhold til ordblinde elever Det er skolens ansvar, at den nødvendige læse- skriveteknologi anvendes Lærerne skal have de nødvendige kompetencer i forhold til didaktik og teknologi Opsummering og anbefalinger Tidlig indsats Resultaterne af Sprogvurderingen, Bogstavkendskabsprøven, prøven i bogstavskrivning og Ordlæseprøve 1 er generelt positive for hele gruppen. Allerede ved skolestart ses dog en tydelig forskel mellem hele elevgruppen og de tosprogede elever. Det er sprogforståelsen og ordkendskabet, der i særlig grad udfordrer de tosprogede elever. Justin Markussen-Brown 8 har i 2015 undersøgt læringsmiljø og pædagogisk kompetencer i 293 danske børnehaver. Konklusionen er, at pædagogerne er dygtige til at understøtte børnenes 6 Se bilag 2: Handleplan i forhold til ordblinde elever 7 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udgav februar 2015 en digital, national ordblindetest. 8 Justin Markussen-Brown har undersøgt det fysiske læringsmiljø i 293 børnehaver og observeret pædagogiske kompetencer hos 506 pædagoger. Justin Markussn-Brown har observeret 5 vigtige sammenhænge: Sprogligt input påvirker barnets sprogkompetencer i et stort omfang Sprog og præ-litterære færdigheder understøtter læsetilegnelse Tidlig indsats er mere virkningsfuld end senere indsats Børn med en svag socioøkonomisk baggrund er i risiko for at få lavere sprogfærdigheder og læsekompetencer, idet forældre, der selv har lavere sprogfærdigheder og læsekompetencer, har mindre og mere begrænset sproginput at give videre til deres børn Dagtilbud kan kompensere for manglende sproginput 9

11 sociale og emotionelle udvikling, men at den pædagogiske praksis i forhold til at udvikle og understøtte børnenes sproglige, prælitterære og kognitive udvikling er mangelfuld. Kommunale klasselæseprøver I de kommunale klasselæseprøver på 4. årgang ses en tilbagegang i resultaterne. Det er ikke muligt at pege på enkeltårsager til tilbagegangen, men der er et tidsmæssigt sammenfald mellem stagnationen i resultaterne og de store omvæltninger i folkeskolen i forbindelse med skolereformen. Den øgede inklusion af elever i forskellige læringsvanskeligheder kan måske også være en medvirkende faktor. Også på 7. klassetrin ses et fald i andelen af de hurtige og sikre læsere og en lille forøgelse i andelen af elever med usikre resultater fra 2014 til På baggrund af kun to opgørelser er det dog for tidligt at konkludere noget om udviklingen. Nationale test Resultaterne i de nationale test sammenlignet med landsgennemsnittet er tilfredsstillende. På alle årgange ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet med hensyn til andelen af gode læsere. Også med hensyn til andelen af de allerdygtigste ligger Kolding Kommune - med undtagelse af 2. klassetrin - over landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater er i Kolding en del under og dermed bedre end landsgennemsnittet. Tosprogede elever I de kommunale klasselæseprøver ses på alle klassetrin undtagen i Bogstavskrivning i 0. klasse -, at de tosprogede elever har dårligere resultater end hele gruppen. De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har en mindre sproglig bagage, - et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. En del af de tosprogede elever er også udfordret i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Det er dog vigtigt at understrege, at de to- og flersprogede elever er en meget sammensat gruppe. Anbefalinger tidlig indsats Meget forskning viser, at børnehavebørns sprogkompetencer forudsiger deres læsekompetencer i skolen. Forskningen viser også, at børn, der sakker meget bagud i forhold til de andre børn i læsning allerede i første klasse, har svært ved at indhente de andre børn. Konsekvensen er en forhøjet risiko for mistrivsel igennem uddannelsessystemet. Derfor er det afgørende at opprioritere den tidlige indsats, en høj kvalitet i dagtilbuddene 9 og sammenhæng mellem dagtilbud og indskoling. Den tidlige indsats skal blandt andet have fokus på etablering/udbygning af sprog- og skriftsprogsstimulerende miljøer i dagtilbuddene, et pædagogisk personale, der gennem løbende opkvalificering 10, har viden om vejledt fælles 9 Referencer f.eks. oplæg ved Brenda Taggert, Kolding februar 2016, og Torben Næsby: Evaluering af Kvalitet i Dagtilbudspædagogik, rev. januar Kvalitet-i-Dagtilbud.pdf 10 Opkvalificering blandt andet gennem aktionslæring 10

12 tænkning, viden om literacy, sprog- skriftsprogsudviklende aktiviteter og viden om egen betydning i forhold til at være aktive og stilladserende i forhold til børnenes leg og læring 11 Anbefalinger skole Med hensyn til de tosprogede elever er det i den pædagogiske praksis vigtigt, at elevernes flere sprog ses som en ressource frem for en forhindring. Børnenes og forældrenes sprog skal bruges aktivt både i dagtilbud og i skole. Forældrene skal medinddrages 12. Den kendte australske professor Pauline Gibbons 13 vigtigste pointer er, at give andetsprogslæseren adgang til et sprogligt og kulturelt righoldigt læsemiljø. Tosprogede elevers udfordringer i læsning kan i høj grad isoleres omkring tekstforståelsen. Udfordringen i undervisningen ligger derfor i at opbygge den relevante viden og forståelse, som er nødvendig for at læse en tekst. Den almindelige undervisning og den understøttende undervisning skal give støtte til alle elevernes kobling af hverdagssprog med skolesprog. Den længere, varierede skoledag og den understøttende undervisning rummer muligheder for at støtte og styrke alle elever og især flersprogede elever og elever med svag socioøkonomisk baggrund. Den giver først og fremmest eleverne mere tid til at indgå i meningsfulde sammenhænge, hvor sproget praktiseres i relation til konkrete aktiviteter både i skolen og i det omgivende samfund. Resultaterne fra klasselæseprøverne og fra de nationale test peger på, at vi igen må øge fokus på elevernes læsning og skrivning. Der skal arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning. Genrepædagogik og Cooperative Learning er veldokumenterede metoder i forhold til sprogbaseret undervisning. Det er ligeledes videnskabeligt bevist, at synlig læring og feedback er effektive i forhold til at fremme elevernes læring. Det er vigtigt, at undervisningen er systematisk og at eleverne er aktive i deres læring 14. Der er behov for en opkvalificeringen af lærere og pædagoger i forhold til disse tiltag. Opkvalificeringen foregår bedst i professionelle læringsfællesskaber gennem aktionslæring og vejledning i praksis. Skolerne har meget forskellige resultater. Det peger på et behov for målrettede indsatser på skoleniveau. Indsatserne skal iværksættes i tæt samarbejde med skoleledelsen og læsevejlederne. Skolerne har meget forskellige resultater både i klasselæseprøverne, i de nationale test og i kortlægningen T1 i Program for Læringsledelse. Det peger på et behov for målrettede indsatser på skoleniveau. Indsatserne skal iværksættes i tæt samarbejde med skoleledelsen og læsevejlederne. 11 Siraj, I.; Kingston, D. & Melhuish, E. (2015): Assessing Quality in Early Childhood Education and Care. Sustained Shared Thinking and Emotional Well-being (SSTEW) Scale for 2-5-year-olds provision. London: IOE Press. 12 Torben Næsby, rev. 2016: Dagtilbud.pdf 13 Pauline Gibbons, 2002, Scaffolding language, scaffolding learning 14 ETENCER.pdf.pdf 11

13 12