Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
|
|
- Troels Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Om prøvetagningen Læseundersøgelsens opbygning Konklusion resultater klasse resultater 1. klasse Pilotprojekt 1. klasse resultater 2. klasse resultater 3. klasse resultater 4. klasse resultater 5. klasse prøve resultater 5. klasse prøve Distriktsresultater klasse klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse prøve 1 (distrikt) klasse prøve 2 (distrikt) resultater klasse resultater 6. klasse resultater 7. klasse resultater 8. klasse resultater 9. klasse Distriktsresultater klasse klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) klasse (distrikt) Bilag
3 Forord. Om prøvetagningen Prøverne er taget i hhv. august/september 2006 (6. 9. klasse), januar/februar (5. klasse) og marts/april (1., 2., 3. og 4. klasse). I Greve har vi siden 2003 for klassetrin valgt at rykke prøvetidspunktet til marts/april, for at elevernes læseresultater kan indgå i den interne evaluering, og for at den enkelte elevs resultater kan indgå, når der i foråret afholdes skole-hjem samtaler. Fra dette skoleår 2006 omfatter læseundersøgelsen endvidere samtlige elever fra klasse. Med hensyn til prøvetyperne skal følgende bemærkes: I 1. og 2. klasse prøves eleverne primært i ordafkodning, I 3. og 4. klasse prøves eleverne primært i læseforståelse af sætninger m/ billedstøtte, I 5. klasse prøves tekstlæsningsforståelse med 2 prøver af forskellig sværhedsgrad. I 6. klasse prøves eleverne i: o Intensiv læsning af typisk faglig tekst, o Punktlæsning af side fra lokal telefonbog, o Indholdslæsning af en ældre historisk roman (Nybyggerne i Canada). I 7. klasse prøves eleverne i: o Intensiv læsning af svær faglig tekst, o Intensiv læsning af ældre historisk roman (Robin Hood), o Punktlæsning af side fra lokal telefonbog om Nødhjælp. I 8. klasse prøves eleverne i: o Punktlæsning af pjece, o Intensiv læsning af ældre reportage (Maries rejse), o Indholdslæsning af skønlitterær roman (Hobitterne). Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet positivt. I 9. klasse prøves elever i: o Intensiv læsning af historisk fortælling (Kong Arthur), o Punktlæsning af brugsanvisning. Prøvematerialet til klasse fokuserer på, hvorvidt eleven besidder og behersker forskellige læsestrategier, og om de kan anvendes fleksibelt. Ud over forskellige tekster omfatter materialet også et afsnit om læsevaner / egen vurdering af læsefærdighed og læsevaner / læseteknik og læseforståelse på hvert klassetrin. (Elevens vurdering er blevet brugt i forbindelse med de elevsamtaler, der har fundet sted efter prøvetagningen). Som afslutning på samtalen efter prøven opstiller elev og lærer i fællesskab mål for elevens videre læseudvikling. Inden udgivelsen af prøvematerialet klasse i 1998 blev der foretaget en Landsafprøvning med klasser pr. klassetrin og med 3 til 8 % elever i hver klasse. Generelt anvendes forskellige prøver på alle klassetrin, og disse prøvers resultater lader sig ikke direkte sammenligne, men resultaterne peger på nogle tendenser. Endvidere skal det understreges, at mange af de divergenser, der er mellem de resultater, der sammenlignes, er så små, at de ikke er signifikante for beskrivelse af hverken fremgang eller tilbagegang. For prøvetagningen i skoleåret har der fra skolernes side været nogle fejlindtastninger. Disse er alle blevet rettet på skoleniveau, men ikke på kommune- og distriktsniveau. Efter samråd med analysemedarbejdere i Enalyzer har vi valgt at se bort fra dette i årets læseundersøgelse, idet afvigelserne ikke er signifikante. Skolernes indtastningsprocedurer vil fremover blive skærpet, og der vil blive tilføjet et failure-safe - modul i analysesystemet. 3
4 Læseundersøgelsens opbygning På de følgende sider behandles først det samlede resultat for klasse efterfulgt af samme årganges distriktsresultater; dernæst følger resultaterne for klasse. Ved hvert klassetrin vil der også være en graf, der viser læseresultaterne for de elever. I klasse er det seneste Landsresultat fra 1999; den seneste Landsnorm fra På disse klassetrin er resultaterne opgjort i følgende tre kategorier: Hurtig og sikker læser Langsom og sikker læser Usikker læser resultaterne er fremstillet som grafiske punktdiagrammer, således at der kan foretages en umiddelbar sammenligning mellem de enkelte år for klassetrin. De to landsafprøvninger er i det grafiske materiale angivet med henholdsvis H1999 & H2003. I 5. klasse findes der en Hovedafprøvning fra 2000, hvor resultaterne er opdelt i følgende kategorier: I 5. klasse foretages der to læsetestninger, som fremstilles grafisk hver for sig. For begge tests er Hovedafprøvningen-2000 angivet som sammenligningsgrundlag og er benævnt som LPrøve 1 og LPrøve 2. For klassetrinnene er der medtaget Landsafprøvningen fra 1998 som sammenligningsgrundlag og i materialet benævnt som Landssnit 1998, hvor resultaterne er opdelt i følgende kategorier: Det er udelukkende elevernes læseforståelse, der måles; læsehastigheden indgår derfor ikke i materialet. Det skal især bemærkes med hensyn til testningen af de elever, at antallet af dem er forholdsvis lille i distrikt og endnu mindre i. Dette har betydning, når resultaterne skal sammenlignes: fx kan det fremgå at én tosproget elev på 3. klassetrin i ligger inden for kategorien Hurtig og sikker læser, hvilket bl.a. kan henføres til at tosprogsandelen kun udgør 1 elev af 200 total (jf. Bilag 1: Opgørelse over antal elever). 4
5 Konklusion Ved at sammenligne kommunelæseresultatet med resultaterne fra sidste skoleårs prøvetagning ses det: Alle elever 1. til 9. klasse: at der i 1. klasse procentuelt er færre Hurtig og sikker læser mens andelen af Usikker læser må betegnes som status quo, at der i 2. og 3. klasse procentuelt er flere Hurtig og sikker læser og færre Usikker læser, at der i 4. klasse procentuelt ingen udsving er for Hurtig og sikker læser mens der er færre Usikker læser, at der i 5. klasse prøve 1 er procentuelt flere i kategorierne og færre i kategorierne Usikker læseforståelse, at der i 5. klasse prøve 2 ikke er tale om fremgang samt at resultaterne ligger under Landsgennemsnittet. Samlet kan det konkluderes for alle elever klasse (prøve 1), at der tale om en positiv udvikling. at alle elever på 6. klassetrin generelt ligger under Landsafprøvningens resultat, at alle på 7. klassetrin generelt ligger på samme niveau som Landsafprøvningen at alle elever på 8. og 9. klassetrin generelt ligger bedre end Landsprøvningens resultat. Tosprogede elever 1. til 9. klasse: at der i 1. klasse er tale om en generel tilbagegang, da andelen af Usikker læser er stigende og andelen af Hurtig og sikker læser er faldende, at der i 2. klasse er tale om positiv udvikling, da andelen af Hurtig og sikker læser er stigende og Usikker læser er faldende, at der i 3. klasse er tale om en markant fremgang både inden for kategorien Hurtig og sikker læser og kategorien Usikker læser, at der i 4. klasse er tale om en lille fremgang, at eleverne i 1. og 2. klasse har flere Usikker læser end Landsnormen; 3. klasse er bedre end normen hvorimod 4. klasse generelt end Landsnormen at der i 5. klasse prøve 1 er tale om en god fremgang med næsten en halvering af antal af elever inden for kategorien, at der i 5. klasse prøve 2 er tale om en mindre fremgang, at der for begge prøver i 5. klasse gælder, at resultaterne er væsentlig dårligere end såvel som Landsresultat. at eleverne i 6. og 7. klasse ligger væsentligt under Landsafprøvningens resultat, at eleverne på 8. og 9. klassetrin også ligger væsentligt under Landsafprøvningens resultat. (Teksten Om Hobitterne er ikke medtaget i denne sammenligning). Samlet kan det konkluderes, at arbejdet med denne elevgruppes sproglige kompetencer skal udvikles meget mere systematisk. Det skal endvidere bemærkes, at det kommunale mål for skoleåret om, at andelen af Hurtig og sikker læser på 3. klassetrin skal være 5 procentpoint bedre end Landsgennemsnittet, er nået med dette skoleårs læseresultat; i alt er der sket en forbedring på 17 procentpoint inden for kategorien Hurtig og sikker læser i sammenligning med Hovedafprøvningen Den særlige uddannelse af dansklærere på 3. og 4. klassetrin gennem de sidste tre år har uden tvivl været en medvirkende faktor i denne udvikling. I de kommende læseundersøgelser vil denne udvikling blive fulgt. 5
6 1. klasse alle elever H1999 H Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Den særdeles positive udvikling, der sås i 2006, ses ikke i år, idet andelen af, Hurtig og sikker læser er lavere, men dog højere end i Andelen af Usikker læser er på samme niveau som i Inden for alle kategorier placerer eleverne i Greve sig dog noget bedre end Landssnittet. 1 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 1. klasse elever H1999 H Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Også for de elever er der en tilbagegang. Som det fremgår af diagrammet, er der tale om en markant tilbagegang, men resultatet er dog bedre end i Inden for kategorien Usikker læser placerer de elever sig lidt dårligere end Landsgennemsnittet. 6
7 Pilotprojekt 1. og 2. klasse - alle elever på Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole De tre pilotskoler vil i de kommende læseundersøgelser blive fulgt nøje med henblik på at se, om den særlige indsats har en varig effekt dels for de enkelte læseløftelever dels for klasserne som helhed Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) H1999 H klasse klasse - 2. klasse Tjø2006 Tjø - 2. klasse Dam2006 Dam - 2. klasse Kar2006 Kar - 2. klasse I denne undersøgelse (og i ovenstående diagram) ses resultaterne for alle elever på de tre skoler. De to prøver for henholdsvis 1. og 2. klasse er ikke umiddelbart sammenlignelige, men overordnet er tendensen, at de gode læseresultater fra 1. klasse ser ud til at fortsætte i 2. klasse. 7
8 2. klasse alle elever Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) H På dette klassetrin er der tale om en fremgang i sammenligning med sidste års læseresultat og gennem en årrække er der tale om en væsentlig forbedring i antallet af Hurtig og sikker læser. 0,3 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 2. klasse elever Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 1 H1999 H Hos de elever ses en særdeles markant fremgang i sammenligning med
9 3. klasse alle elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H Resultatet på dette klassetrin indgår som et mål i den kommunale læsepolitik. Det kommunale mål for skoleåret om, at andelen af Hurtig og sikker læser på 3. klassetrin skal være 5 procentpoint bedre end landsgennemsnittet, er nået med dette skoleårs læseresultat; i alt er der sket en forbedring på 17 procentpoint inden for kategorien Hurtig og sikker læser i sammenligning med Hovedafprøvningen ,2 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 3. klasse elever H1999 H Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) De elever har en markant fremgang på 16 procentpoints i kategorien Hurtig og sikker læser og mere end en halvering i kategorien Usikker læser. I 3. klasse foretages der endvidere en prøvetagning i november måned. Testresultaterne fra denne prøvetagning er først og fremmest beregnet til det pædagogiske arbejde med læsning i klassen, som en strømpil for lærernes videre arbejde med elevernes læsefærdighed. 9
10 En sammenligning mellem resultaterne i november 2006 og marts-april viser, at der i løbet af 3. klasse sker en stor udvikling, og mange elever bliver så sikre i at afkode, så vægten på indholdstilegnelsen kan styrkes (automatiseret læsning). 10
11 4. klasse alle elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H1999 H Der er ingen større udsving i sammenligning med Der ses dog en fremgang på knapt 4 procentpoint i kategorien Usikker læser både i forhold til resultatet og Landsnorm ,1 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. 4. klasse elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) 1 H1999 H Til trods for at de elever ligger dårligere end både Landsnorm og gennemsnit, er der dog tale om en positiv udvikling for denne elevgruppe inden for kategorien Usikker læser. 11
12 5. klasse 1. prøve alle elever LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve 1 Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Fra prøven i 2006 og frem til er der tale om en mindre fremgang. I forhold til Hovedafprøvningen ligger Greve nu tæt på Landsgennemsnittet. I både prøve 1 og prøve 2 har 1,7 % af årgangen ikke deltaget, (heraf elever fra Ordblindecenteret på Hedelyskolen), idet prøven er skønnet for vanskelig for denne gruppe af elever. 5. klasse 1. prøve elever LPrøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve 1 Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Som det fremgår, er de elevers resultat markant dårligere end resultatet. I ses en fremgang i forhold til De elever ligger dog betydeligt under Hovedafprøvningens resultat. 12
13 5. klasse 2. prøve alle elever LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve 2 Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse I sammenligning med prøven i 2006 må resultatet i betegnes som værende status quo. I forhold til Hovedafprøvningen ligger Greve under Landsgennemsnittet. 5. klasse 2. prøve elever De elevers resultat er (ved denne vanskeligere prøve) betydeligt dårligere end såvel resultatet som Hovedafprøvningens resultat. Fra prøven i 2006 og frem til er der dog tale om en fremgang især inden for kategorien Meget usikker læseforståelse LPrøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve 2 Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse 13
14 Distriktssammenligning 1. klasse alle elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) Den positive udvikling som sås i 2006 er lettere faldende, dog er der i området et lille fald i Usikker læser. Kategorien Usikker læser i er dog stadig betydelig under gennemsnittet. Distriktssammenligning 1. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Den meget positive udvikling i af de elevers læsefærdighed er ikke vedvarende. Der er tale om en tilbagegang i forhold til
15 Distriktssammenligning 2. klasse alle elever Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) Resultatet i -prøvetagningen viser en stabil tendens inden for alle kategorier i alle tre distrikter, idet området (i sammenligning med 2006) har en fremgang i kategorien Hurtig og sikker læser på 16 procentpoint og et fald på mere end 8 procentpoint i kategorien Usikker læser. I området ses en lille fremgang i kategorierne Hurtig og sikker læser og i Usikker læser. I området ses en mindre tilbagegang. Distriktssammenligning 2. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Der er i (i sammenligning med 2006) tale om en markant stigning inden for kategorien Hurtig og sikker læser (26 procentpoint) og en fald på mere end 17 procentpoint i antallet af Usikker læser. Selv om antallet af elever i kun udgør 21 elever i, viser en sammenligning med 2006 dog, at der er tale om et markant dårligere resultat. 15
16 Distriktssammenligning 3. klasse alle elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) I alle tre områder (i sammenligning med 2006) er der tale om en forbedring størst i området. Både - og områdets resultater er bedre end resultatet. Problematiseringen for kan bl.a. skyldes, at alle elever endnu ikke har fået tilegnet sig en automatiseret ordafkodning samt overgangen fra egentlig ordafkodning til begyndende indholdslæsning på dette klassetrin. Distriktssammenligning 3. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Sammenligning med 2006 af elever i på klassetrinnet viser, at de elever har en markant fremgang inden for Hurtig og sikker læser (ca. 15 procentpoint) og næsten en halvering inden for kategorien Usikker læser. 16
17 Distriktssammenligning 4. klasse alle elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) Især området (i sammenligning med 2006) har haft en positiv udvikling; i området er antallet af Hurtig og sikker læser øget. I området er der dog en tilbagegang i kategorien Hurtig og sikker læser Distriktssammenligning 4. klasse elever 12 6 Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Både i - og området (i sammenligning med 2006) ses et fald i kategorien Hurtig og sikke læser. I er der en fremgang på 5 procentpoint i kategorien Usikker læser. 17
18 Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 1 alle elever Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve Prøve 1 Læseprøven viser (i sammenligning med 2006), at der er en fremgang i både - og området, mens der i området er tale om en mindre tilbagegang. Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 1 elever Prøve Prøve Prøve 1 Prøve Prøve 1 Prøve Prøve 1 NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Det skal bemærkes, at der ikke er elever i området på dette klassetrin. Både i - og i området er der tale om fremgang. 18
19 Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 2 alle elever Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve Prøve 2 I området er der tale om en væsentlig fremgang mellem årene 2006 og. I er der tale om status quo, mens der i er tale om en generel tilbagegang. Distriktssammenligning 5. klasse Prøve 2 elever Prøve Prøve Prøve 2 Prøve Prøve 2 Prøve Prøve 2 NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. I området er der tale om en mindre fremgang; fremgangen i området er mere signifikant. 19
20 6. klasse alle elever Ifølge BKU beslutning af er der alene foretaget en læsetestning af de elever i skoleåret I skoleåret er alle elever på 6. klassetrin læseprøvet for første gang. 2 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. Prøven består af i alt tre delprøver. Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): gennemsnittet ligger over resultatet for Landsafprøvningen. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): Ved denne prøve ligger snittet lidt under resultat for Landsafprøvningen. Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): Ved en sammenligning med Landsafprøvningen viser det sig, at resultaterne er meget dårligere i Greve. 6. klasse alle elever Landssnit 1998 Gedden Landssnit 1998 Nødhjælp Landssnit 1998 Nybyggerne 20
21 6. klasse elever Landssnit 1998 Gedden kun - kun Landssnit 1998 Nødhjælp kun - kun Landssnit 1998 Nybyggerne kun - kun Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): Ved en sammenligning med Landsafprøvningen viser det sig, at de elever i Greve generelt har en meget usikker læseforståelse. Under 5 % af eleverne har en God + Nogenlunde god læseforståelse. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): Også ved denne prøve ses det, at de elever i Greve har en dårligere placering end Landsafprøvningen. Men ved denne tekstgenre klarer eleverne sig dog bedre end ved læsning af en ren faglig tekst. Omkring halvdelen af eleverne har en, mens knapt en fjerdedel har en. Sammenlignet med 2006 læser flere elever med og færre med Meget usikker læseforståelse. Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): Omkring 18 % af de elever i Greve kan læse en ældre historisk roman med + Nogenlunde god læseforståelse ; lidt under halvdelen af eleverne har en. Sammenlignet med 2006 læser færre af de elever med Nogenlunde god læseforståelse og flere med. Samlet konklusion 6. klasse Der er en stor forskel på de elevers læsekompetence inden for alle tre tekstgenrer i sammenligning med alle elever. De elever i Greve læser generelt dårligere end eleverne, som medvirkede ved Landsafprøvningen. 21
22 7. klasse alle elever Prøven består af i alt tre delprøver Landssnit 1998 Råolie 2006 Landssnit 1998 Robin Hood 2006 Landssnit 1998 Annonce % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven. Vedr. prøven Råolie (svær faglig tekst): gennemsnittet ligger noget under resultatet for Landsafprøvningen og er lavere ende resultatet for Vedr. prøven Robin Hood (indholdslæsning af ældre historisk roman): gennemsnittet svarer nogenlunde til fordelingen ved Landsafprøvningen og resultatet for Vedr. prøven Annonce (punktlæsning): resultatet er lidt bedre end Landsafprøvningens resultat, idet der i Greve er færre elever med Noget usikker +. En sammenligning med resultatet for 2006 viser et nogenlunde sammenfald. 7. klasse elever Landssnit 1998 Råolie Råolie kun - kun Landssnit 1998 Robin Hood Robin Hood kun - kun Landssnit 1998 Annonce Annonce kun - kun Vedr. prøven Råolie (svær faglig tekst): Mere end ¾ af elevgruppen placeres i Noget usikker - +. Vedr. prøven Robin Hood (indholdslæsning af ældre historisk roman): Tekstgenren er vanskelig for denne elevgruppe, idet 95,3 % af resultaterne udelukkende placeres i de to kategorier med usikker læseforståelse. Når elevgruppen har svært ved denne tekstgenre, kan det skyldes, at teksten indeholder et ukendt ordforråd, foregår i en ukendt tidsalder, at eleverne ikke tidligere har arbejdet med den type tekster. Vedr. prøven Annonce (punktlæsning): For elevgruppen gælder det, at under halvdelen har en +. 22
23 Samlet konklusion 7. klasse Som samlet gruppe klarer eleverne sig stort set lige så godt som Landsafprøvningens elever i to af prøverne. I den faglige tekst klarer eleverne i Greve sig noget dårligere. De elevers læseforståelse er dog generelt dårligere end ved Landsafprøvningen. 23
24 8. klasse alle elever Prøven består af i alt tre delprøver. Ca. 2 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven Landssnit 1998 Første 2006 Landssnit 1998 Maries 2006 Landssnit 1998 Hobitterne 2006 Vedr. prøven Førstehjælp (punktlæsning af pjece): I Greve er der flere elever med + Nogenlunde god læseforståelse end ved Landsafprøvningen. Ved en sammenligning med resultatet for 2006 ses der en mindre stigning inden for God læseforståelse. Vedr. prøven Maries rejse (indholdslæsning af ældre reportage): resultatet viser en meget bedre læseforståelse inden for de to kategorier + Nogenlunde god læseforståelse end Landsafprøvningen resultat. Ved en sammenligning med resultatet for 2006 ses et fald inden for. Vedr. prøven Hobitterne (indholdslæsning af skønlitterær roman): (Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet). resultatet er bedre end Landsafprøvningsresultatet, men status quo med resultatet i klasse elever Landssnit 1998 Første hjælp kun - kun Landssnit 1998 Maries rejse kun - kun Landssnit 1998 Hobitterne kun - kun, Vedr. prøven Førstehjælp (punktlæsning af pjece): De elever klarer denne delprøve dårligere end i Vedr. prøven Maries rejse (indholdslæsning af ældre reportage): Tæt på 60 % af de elever har en Noget usikker eller Meget usikker læseforståelse. Så snart teksten er af ældre dato, giver det problemer for de elever. Resultatet er dårligere end i Vedr. prøven Hobitterne (indholdslæsning af skønlitterær roman): (Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet) Ved denne prøve klarer de elever sig kun lidt dårligere end Landsafprøvningens resultat men på næsten samme niveau som i Samlet konklusion 8. klasse I 8. klasse har den samlede elevgruppe en bedre læseforståelse end Landsafprøvningens. De elever klarer sig dårligere end både den samlede elevgruppes og Landsafprøvningens resultat. 24
25 9. klasse alle elever Det er første gang, at alle elever på dette klassetrin er prøvet med dette prøvesæt. Prøven består af i alt to delprøver. Under 0,5 % af årgangens elever har ikke deltaget i prøven Landssnit 1998 Kong Arthur Landssnit 1998 Brugsanvisning Vedr. prøven Kong Arthur (læsning af historisk fortælling): Ved denne delprøve placerer eleverne i Greve sig med et bedre resultat end ved Landsafprøvningen. Vedr. prøven Brugsanvisning (punktlæsning): Resultatet ligger tæt på Landsafprøvningens resultat, dog er færre elever placeret i Tosprogede elever Landssnit 1998 Kong Arthur kun - kun Landssnit 1998 Brugsanvisning kun - kun Vedr. prøven Kong Arthur (læsning af historisk fortælling): 40 % af de elever har en Noget usikker +. I sammenligning med 2006 er der dog sket et fald på 7 procentpoint inden for disse to kategorier. Vedr. prøven Brugsanvisning (punktlæsning): Elevgruppen har vanskeligere ved at klare denne opgave end eleverne fra Landsafprøvningen. Men i sammenligning med resultatet fra 2006 ses flere elever med + Nogenlunde god læseforståelse. Andelen af elever med er mindre. Samlet konklusion 9. klasse Den samlede elevgruppe klarer sig lidt bedre i sammenligning med Landsafprøvningen. De elever klarer begge tekstgenrer dårligere end Landsafprøvningen, men der er dog en fremgang at spore i forhold til 2006 (Greve ). 25
26 Distriktssammenligning 6. klasse Alle elever Gedden Nødhjælp Nybygg. NB! Skoleåret er det første år, hvor alle elever er blevet læsetestet. Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): s resultat er bedre end gennemsnittet. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): Ved denne delprøve er resultatet i bedre end resultatet, mens er tæt på resultatet, og er lidt under. Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): har et bedre gennemsnit end det samlede snit, mens s resultat er tæt på snittet, og er lidt under. Distriktssammenligning 6. klasse elever Gedden Nødhjælp Nybygg. NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. NB! Der er ingen elever i. Vedr. prøven Gedden (faglig tekst): I både - og området er procentuelt flere elever, der har en i sammenligning med resultatet. Vedr. prøven Nødhjælp (punktlæsning): området har procentuelt flere elever med Noget usikker + i forhold til resultatet og i sammenligning med. 26
27 Vedr. prøven Nybyggerne (indholdslæsning af ældre historisk roman): området klarer sig bedst inden for denne delprøve. De elever præsterer i begge områder et lavere resultat end kommunens samlede elevgruppe. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 27
28 Distriktssammenligning 7. klasse alle elever Råolie Robin Hood Annonce Vedr. prøven Råolie (svær faglig tekst): Distrikternes gennemsnit ligger tæt på gennemsnittet dog undtaget området. området ligger lidt over resultatet. Vedr. prøven Robin Hood (indholdslæsning af ældre historisk roman): områdets gennemsnit ligger lidt over gennemsnittet, området ligger lidt under, mens området har mange elever med Usikker læseforståelse. Vedr. prøven Annonce (punktlæsning): - og områdets gennemsnit svarer nogenlunde til gennemsnittet; områdets elever indenfor kategorierne Usikker læseforståelse udgør mere end 50 %. Distriktssammenligning 7. klasse elever Råolie Robin Hood Annonce NB! Der er kun 1 tosproget elev i. Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. I alle tre delprøver ligger de elever generelt under resultatet. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 28
29 Distriktssammenligning 8. klasse alle elever Første hjælp Maries rejse Hobitterne Inden for alle tre områder svarer resultaterne nogenlunde til resultaterne for alle tre delprøvers vedkommende. Distriktssammenligning 8. klasse elever Første hjælp Maries rejse Hobitterne NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever; der er ingen elever i. - og områdets elevers resultater er lavere end resultatet. Generelt er områdets resultater bedre en områdets. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 29
30 Distriktssammenligning 9. klasse alle elever Kong Arthur Brugsanvisning NB! Skoleåret er første år, hvor alle elever læsetestes. I - og området svarer resultaterne nogenlunde til resultaterne for begge delprøvers vedkommende. Resultaterne for området ligger lige under gennemsnittet. Distriktssammenligning 9. klasse elever Meget usikker læseforståelse Noget usikker læseforståelse Kong Arthur Brugsanvisning NB! Der henvises til den generelle kommentar i forordet om antallet af elever. Der er ingen elever i. For begge områder gælder det, at resultaterne ligger væsentligt under resultatet. Vedr. prøven Kong Arthur (læsning af historisk fortælling): Ca. 40 % de elever har ikke knækket indholdskoden. Vedr. prøven Brugsanvisning (punktlæsning): De elever i området har procentuelt flere elever med God + Nogenlunde god læseforståelse i forhold til området. Der henvises til den samlede konklusion side 5. 30
31 Bilag 1 Klassetrin Etsprogede Tosprogede Etsprogede Tosprogede Etsprogede Tosprogede I alt Etsprogede I alt Tosprogede Elever i alt 31
Læseundersøgelse Skoleåret Læseundersøgelse klasse skoleåret
Læseundersøgelse Skoleåret 2007-2008 Læseundersøgelse 1. - 9. klasse skoleåret 2007-2008 Læseundersøgelsen indgår i Kvalitetsrapport 2007-2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 KONKLUSION
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9
Læs mereTom Nielsen. Holmeagerskolen. Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg på skolen juni 2007: Konklusion og fokuspunkter
Greve Kommune Børn & Familier Tom Nielsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Jerismosevej 95 2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk 16. august 2007 Holmeagerskolen Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg
Læs mereLæseundersøgelse 2008-2009
Læseundersøgelse 28-29 Læseundersøgelse 1. - 9. klasse Mosedeskolen Maj 29 Greve kommune (læsetest) Rapport for 1. til 5. klasse på Mosedeskolen Det seneste landsresultat fra 1999 for 1. klasse i hele
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER 2013-2014 Kolding Kommunes læseresultater 2013-2014 Evalueringsrapporten analyserer elevernes læseresultater i Kolding Kommune. Analysen viser, at der er behov for
Læs mere1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen
1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,
Læs mereGreve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011
Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune 2010-2011 September 2011 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret 2010-2011... 4
Læs mereLæseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune
Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011...
1 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011... 6 KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSEN
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæsning som indsatsområde. 2. delrapport
Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6 Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7
Læs mereNislevgård Efterskole 2010/2011 Belysning af elevernes udbytte af undervisningen
Nislevgård Efterskole 2010/2011 Belysning af elevernes udbytte af undervisningen Forord Formålet med denne rapport er at give nuværende og eventuelt kommende forældre, lærere, ledelse og bestyrelse et
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereResultatet af den kommunale test i dansk
Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De
Læs merelæsevanskeligheder i tide!
SÅDAN opdager du læsevanskeligheder i tide! Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne Ja, tænk hvis det var så enkelt! Et lille tjekskema måske koblet
Læs mereDatasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune
Datasamling 2011/ Frederiksberg Kommune Tabel 1 - Elev- og klassetal pr. 5/9 2011 Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereLæseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Læs mereMatematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune
1 af 14 Indhold Indledning...3 Resultater for hele Egedal Kommune...4 1.klasserne 15/16...6 2.klasserne 15/16...8 4. klasserne 15/16...10 7. klasserne 15/16...12 Anbefalinger...14 2 af 14 Indledning I
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereHjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider
Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereLÆSEUNDERSØGELSEN MAJ
ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet
Læs mereNational trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune
National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereUdviklingsprojektet Læseprofiler
Udviklingsprojektet Læseprofiler Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Læseprofiler Skolen ved Bülowsvej Projektleder: Pernille Frost Projektdeltagere: 2 læsevejledere
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereNislevgård Efterskole
Nislevgård Efterskole 2012-2013 Dokumentation for elevernes udbytte af undervisningen i skoleåret 2012-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 BAGGRUNDEN FOR DENNE RESULTATOPGØRELSE 3 INDIVIDUEL HØJTLÆSNING
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2014-2015 Kolding Kommunes læseresultater 2014-2015 Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på
Læs mereIndhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Læs mereKvalitetsrapport for Greve Kommune
Kvalitetsrapport for Greve Kommune 2006-2007 September 2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Baggrund... 3 Baggrund... 4 Tidsplan... 5 Læsevejledning...6 Fokusområder fra skoleåret
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereProjekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Læs mereStrandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereBaggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLÆSNING PÅ MELLEMTRINNET. Ikast-Brande Kommune
LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET Ikast-Brande Kommune Indhold Baggrund...2 Resultater for skoleåret 2016/2017...2 Dårlige læsere:...4 Hvad måles i national test i læsning...4 Hvad kan testene anvendes til...5
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereBiblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015
Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereBeregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mere