Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune

Transkript

1 Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune September 2011

2

3 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret Læsevejledernetværk... 4 Sprogvurdering i børnehaveklassen... 4 Lus og Læseløft... 5 Læs-Lær-Læs... 5 Turbodansk... 5 Læseundersøgelsen Læsemål for skoleårene og for 1. til 3. klasse... 7 Læseundersøgelsen Konklusion 1. til 3. klasse... 7 Læsemål for skoleårene og for 4. til 9. klasse... 8 Læseundersøgelsen Konklusion 4. til 9. klasse... 8 Læseundersøgelsen Sammenfatning og konklusion Mål for skoleåret Fremadrettet strategi til forbedring af elevernes læsekompetence Screening for risiko for dysleksi BILAG: Opgørelse af årets læseresultater fordelt på klassetrin Læseresultater 1. klasse Læseresultater 2. Klasse Læseresultater 3. Klasse Læseresultater 4. klasse Læseresultater 5. klasse Læseresultater 6. klasse Læseresultater 7. klasse Læseresultater 8. klasse Læseresultater 9. klasse

4 En fælles indsats Nationale og internationale undersøgelser har vist, at en relativt stor andel af eleverne ikke har tilstrækkeligt gode læsefærdigheder, når de forlader grundskolen, hvilket bevirker, at de risikerer at få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det særdeles vigtigt at styrke læseindsatsen, og i Greve Kommune har der igennem flere år været særligt fokus på læsning. I 2006 blev det politisk besluttet at styrke læseindsatsen i indskolingen, og et pilotprojekt: LUS og læseløft blev sat i værk. Pilotprojektet blev afprøvet på tre pilotskoler, og de gode resultater gjorde, at man i 2008 politisk besluttede at udvide indsatsen, så alle de kommunale skoler deltog i projektet. Tilbagemeldingerne fra skolerne og de efterfølgende læseundersøgelser viser, at indsatsen virker, således at vi i Greve Kommune har formået at løfte læseresultaterne i indskolingen. Sprog og sprogtilegnelse er en vigtig forudsætning for at lære at læse med forståelse. Et solidt ordforråd er en vigtig faktor for udviklingen af læsekompetencen. Børnehaveklassen blev obligatorisk fra august 2009 og samtidigt blev der indført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i begyndelsen af børnehaveklassen. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at skolerne bruger materialerne Læseevaluering på begyndertrinnet og KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse). Resultaterne af førstnævnte indberettes til Center for Skoler, hvilket giver os både et lokalt og et samlet kommunalt overblik over, hvilke sproglige forudsætninger eleverne møder skolen med. Sprogvurderingen giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så det enkelte barn støttes bedst muligt i sin videre udvikling. Alle børnehaveklasser har indberettet resultaterne til Center for Skoler, som har samlet evalueringerne i tre områdefoldere, der ligger på under fanen skoleudvikling. Læseforskningen viser, at for at kvalificere elevernes kompetence til at læse for at lære er det nødvendigt, at alle lærere inddrager faglig læsning i deres fag. Det er ligeledes blevet et krav i mange af fagenes Fælles Mål. I 2009 besluttede Center for Skoler med afsæt i resultaterne fra Læseundersøgelsen at målrette en fælles kommunal faglig kvalificering af lærerne på mellemtrinnet (5. 7. klasse). Dette var så stor en succes, at kurset blev gentaget i For udskolingseleverne har vi i år kørt et forsøg med Turbo-dansk. Hvor 6 drenge og 6 piger fra hver skole har deltaget i 2 gange 20 timers undervisning. Evalueringen af dette projekt færdiggøres i efteråret og lægges ud på hjemmesiden. I indeværende skoleår har vi i Greve Kommune haft tiltag, der støtter eleverne i deres læseudvikling fra børnehaveklasse til 9. klasse. 2

5 Introduktion til læseundersøgelsen Læseundersøgelsen for skoleåret består af to rapporter: 1. De lokale læseundersøgelser: Skolerne modtager en uddybende lokal læseundersøgelse, hvor alle læseresultater fra 1. til 9. klasse er kategoriseret i søjlediagrammer. Læsekonsulenten evaluerer den lokale læseundersøgelse i samarbejde med skolens ledelse og læseteam. 2. Den kommunale læseundersøgelse: Alle resultater fra skolerne er ud fra datamaterialet kategoriseret i nogle hovedkategorier klasse er opgjort i kategorierne: Hurtig og sikker læser, langsom og sikker læser samt usikker læser 5 9. klasse er opgjort i kategorierne: God læseforståelse, nogenlunde læseforståelse, noget usikker læseforståelse og meget usikker læseforståelse Der gøres i bilagsdelen (fra side 14 ) rede for resultaterne på hvert enkelt klassetrin under følgende punkter: Kort redegørelse for den anvendte test Figurer der viser landsgennemsnittet og den kommunale læseudvikling over tre år En faktaboks der viser det totale elevtal, antal etsprogede elever, antal tosprogede elever og tosprogsprocenten En figur der viser de tre skoleområders procentvise fordeling af læseresultater En tabel der sammenligner et- og tosprogedes procentdel af: fra 1.til 4. klasse: sikre læsere og fra 5. til 9. klasse læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse En sammenfatning i punktform 3

6 Kommunale læsetiltag i skoleåret Læsevejledernetværk Evalueringsinstitutet EVA offentliggjorde i januar 2009 en virkningsevaluering af læsevejlederfunktionen. Evalueringen kigger på brugen af en funktion som er blevet mere og mere almindelig i den danske folkeskole: en ekspert eller et fagligt fyrtårn. Det er en lærer som har en særlig kompetence inden for et område fx læsning ved at have taget en særlig uddannelse. Hun skal sprede sin viden på skolen ved at fungere som vejleder eller rådgiver inden for sit felt. Læsevejlederens kerneopgave vil ofte være: Læse- og skrivekonference her drøftes klassens læseresultat og pædagogiske tiltag Vejlede og sparre med kollegaerne i hverdagen Vejlede og sparre med skoleledelsen og kommende læsetiltag Evalueringen slår fast, at kerneopgaverne er vigtige, men at det kan være utilstrækkeligt, at læsevejlederne alene klæder læreren på med ny viden uden at kunne sparre og vejlede i praksis i klasserummet. Konklusionen er klar læsevejlederen skal med ud i klasselokalet og være medpraktiker hvis læsevejledningen skal have den tænkelige virkning og gøre eleverne til bedre læsere. Endvidere konkluderer evalueringen, at de forskellige måder agere på som læsevejleder har stor betydning for om læsevejledningen virker eller ej. Ifølge EVA har både skolens ledelse og kommunen en vigtig rolle, når de lægger rammerne for læsevejlederfunktionen Greve Kommune har uddannet og ansat læsevejledere på de enkelte skoler for at styrke arbejdet med læsning og gøre eleverne til gode og funktionelle læsere. Der er stor forskel på, hvor mange midler og ressourcer der er afsat på den enkelte skole til læsevejlederfunktionen. Læsekonsulenten er tovholder for læsevejledernetværket, der mødes seks gangeårligt for at dele viden og erfaringer. Sprogvurdering i børnehaveklassen Børnehaveklassen er fra skoleåret 2009 blevet obligatorisk. Ligeledes er det blevet obligatorisk at sprogvurdere alle børn i begyndelsen af børnehaveklassen. Hensigten er at sikre, at alle børn får en målrettet undervisning, der passer til deres sproglige udvikling. I Greve Kommune har vi valgt at bruge materialerne Læseevaluering på begyndertrinnet og KTI (kontrolleret tegne- og iagttagelse) på alle kommunens skoler. Med Læseevaluering og KTI kan børnehaveklasselederen vurdere børnenes forudsætninger for at tage fra i den undervisning, der er planlagt. Det er målet, at resultaterne af evalueringen kan bruges på den enkelte skole til videndeling og pædagogisk sparring om, hvordan man i den daglige undervisning bedst muligt styrker den sproglige vinkel og arbejdet med undervisningsdifferentiering til gavn for alle elever. I Læseevaluering scorer eleverne i følgende tre kategorier; A: Elever der klarer en given prøve tilfredsstillende B: Elever der på vej, men som ikke helt scorer, som man kunne forvente på det pågældende klassetrin 4

7 C: Elever der scorer markant dårligere end man kunne forvente på det pågældende klassetrin Resultaterne fra Læseevaluering på de enkelte skoler er blevet indberettet til Center for Skoler, og der er signifikant forskel i resultaterne fra klasse til klasse, skole til skole og skoleområderne imellem i forhold til de forudsætninger børnene møder skolen med. Der vil således også være forskel på, hvordan den enkelte børnehaveklasseleder skal tilrettelægge sin undervisning med udgangspunkt i børnenes forskellige behov og potentialer. På de lokale netværksmøder har børnehaveklasselederne givet udtryk for, at de to evalueringsredskaber har styrket deres indsigt i, hvilke forskellige forudsætninger eleverne møder skolen med og hvordan de i praksis kan bruge den viden i deres dagligdag. Rapporter vedr. sprogvurderingen i de tre områder: Nord, Midt og Syd ligger på under skoleudvikling. Lus og Læseløft I Greve Kommune bruges LUS som et værktøj til at se og forstå det enkelte barns læseudvikling og derved styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering. LUS beskriver i alt 20 trin i elevens læseudvikling. Alle børn i 1. klasse luses to gange om året for på den måde at sikre, at læseundervisningen er tilrettelagt så den tilgodeser de enkelte elevers forudsætninger. Læseløft er en målrettet tidlig læse- og skriveindsats, der er tilrettelagt for at styrke de elever, der er i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder. Læseløft tilbydes til ca. 15 % af en årgang. Det enkelte barn tilbydes 30 minutters individuelt tilrettelagt undervisning dagligt i 20 uger. Læs-Lær-Læs I Fælles Mål 2009 er arbejdet med faglig læsning et centralt omdrejningspunkt. De forskellige fags faghæfter beskriver, at eleverne skal lære at beherske fagtekster således, at de kan skabe sig et overblik og tilegne sig viden inden for de enkelte fags fagområder. Eleverne skal blive i stand til at kunne læse for at lære i alle fag. Læsning i fagene er nu en undervisningsopgave for alle faglærere. I august 2009 deltog ca. 200 lærere i et 18 timers kursus Læs-Lær-Læs med fokus på at styrke og målrette undervisningen i sprogforståelse og læsning i fagene. Kurset var målrettet til lærerne på klassetrin og i den forbindelse blev der udarbejdet en evalueringsrapport som ligger på under skoleudvikling. Dette kursus blev gentaget i august 2010 for ca. 50 lærere, mens lærerne fra sidste års Læs- Lær-Læs kursus blev tilbudt et follow-up kursus over fire eftermiddage. Turbodansk Center for Skoler har ansøgt om og fået tilskud til Turbodansk. Formålet er at give bogligt svage elever en ekstra chance, og indsatsen er målrettet elever i læse- og skrivevanskeligheder på klassetrin. Det er en målrettet læseindsats, hvor der arbejdes med drenge- og pigehold, hvilket falder i tråd med det politiske udvalgs ønske om at undersøge pige- og drengeproblematikken vedr. forskelle i skolepræstationer. Oplægget til arbejdet med turbodansk: Elever fra klasse udvælges på baggrund af læseniveau 5

8 2X6 ugers intensiv kursus med to daglige lektioner En periode hvor der arbejdes med den generelle læsetræning og automatisering af læsefærdighed En periode hvor der arbejdes med en anderledes undervisningspraksis i faglig læsning og skrivning Projektet er afsluttet i foråret 2011 og skolerne har indsendt deres evalueringer til Center for Skoler. På baggrund af disse udarbejder læsekonsulenten en samlet evaluering af projektet til undervisningsministeriet. Evalueringen bliver lagt ud på under skoleudvikling i efteråret

9 Læseundersøgelsen Læsemål for skoleårene og for 1. til 3. klasse Den kommunale læsepolitik er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget og det overordnede formål er: At alle elever, der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. Alle elever Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsning (afkodning: sikkerhed og hastighed) og med læseforståelse, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft i klasse. LUS skal inddrages i læsearbejdet. Målet for skoleåret for klasse skal fortsat være: 1. En forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og på skoleniveau. 2. at mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Tosprogede elever Det bør være et fokuspunkt, at styrke de tosprogede elevers indlæring således, at de i samme grad som de etsprogede kan profitere af undervisningen. Læseundersøgelsen Konklusion 1. til 3. klasse Samlet set viser læseresultaterne for 1. klasse: Andelen af sikre læsere er 2,7 procentpoint højere end det nyeste landsgennemsnit fra ,1 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Andelen af sikre læsere er 1, 8 procentpoint højere end sidste år, men 0,3 procentpoint lavere i forhold til Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogede elever er 27,1 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 2. Klasse: Andelen af sikre læsere er 0,9 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,6 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Der er sket et fald i andelen af sikre læsere på 3,8 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6,4 procentpoint i forhold til sidste skoleår, og sammenlignet med er den faldet med 1,8 procentpoint Området Nord har kun 4,1 procentpoint flere usikre læsere end området Syd og 1,2 procentpoint færre end området Midt 7

10 Samlet set viser læseresultaterne for 3. klasse: Andelen af sikre læsere er 3,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,4 % af eleverne er sikre sætningslæsere En stigning i andelen af sikre læsere på 1,5 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 8,3 procentpoint i forhold til sidste skoleår og med 4 procentpoint i forhold til ,4 % af de sikre tosprogede læsere er langsomme Alle tre klassetrin scorer over det nye landsgennemsnit fra 2010, og især er resultatet for 3. klasse særdeles tilfredsstillende. For 1. og 2. klasse gælder, at andelen af sikre læsere er faldet i forhold til 08-09, hvilket er bekymrende. Derfor er det vigtigt at stramme op omkring tiltagene LUS og Læseløft, og Center for Skoler anbefaler en operationalisering af LUS (se side 11). Læsemål for skoleårene og for 4. til 9. klasse Alle elever Der skal fortsat arbejdes med sikkerhed og hastighed inden for afkodningslæsningen samt med et større fokus på elevernes læseforståelse, idet læseresultaterne fra 4. klasse viser, at dette er nødvendigt. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag således at forståelsesaspektet tilgodeses bedst muligt. 1. En forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og på skoleniveau 2. At mindske forskellen mellem læseresultaterne for alle elever og de tosprogede elever med to procentpoint på hvert klassetrin Tosprogede elever Målet er at styrke de tosprogede elevers læseforståelse i alle fag og at faglig læsning bliver implementeret i årsplanerne. Læseundersøgelsen Konklusion 4. til 9. klasse Samlet set viser læseresultaterne for 4. Klasse: Andelen af sikre læsere er 5,8 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,5 % af eleverne er sikre sætningslæsere Der er sket en stigning i andelen af sikre læsere på 3,6 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 7,2 procentpoint i forhold til og er nu på 10,8 procentpoint 8

11 Samlet set viser læseresultaterne for 5. klasse: 74,6 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (gennemsnit af begge tekster) er 2,4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet fra 2000 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 6,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6 procentpoint i forhold til og er nu på 15 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 6. klasse 50,3 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 2,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 2 procentpoint i forhold til og er nu på 20,9 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 7. klasse 43,9 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er den samme som i skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 7 procentpoint i forhold til og er nu på 24,7 procentpoint. Dette skyldes primært et fald i andelen af tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse Samlet set viser læseresultaterne for 8. klasse 81 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er 11,6 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 0,9 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 1,9 procentpoint i forhold til og er nu på 22,2 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 9. klasse 84,2 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er 6,5 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 0,4 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 2,5 procentpoint i forhold til og er nu på 20,4 procentpoint 9

12 Alle klassetrin fra klasse scorer på eller over landsgennemsnittet undtagen 5. klassetrin, der ligger 0,9 procentpoint under. Især er resultaterne for 8. og 9. klasse særdeles tilfredsstillende, idet de ligger henholdsvis 11,6 og 6,5 procentpoint over landsgennemsnittet. På 4. til 6. klassetrin er andelen af elever med en god eller nogenlunde læseforståelse steget i forhold til skoleåret 08-09, hvilket indikerer, at arbejdet med læsning i fagene har været en succes. Forskellen mellem andelen af elever med en god eller nogenlunde læseforståelse blandt et- og tosprogede er markant fra 5. til 9. klasse, hvilket kalder på en målrettet indsats i forhold til de tosprogede. Læseundersøgelsen Sammenfatning og konklusion Det er positivt at Greve Kommune ligger på eller over landsgennemsnittet på alle klassetrin undtagen 5. Endvidere tyder fremgangen i andelen af sikre læsere/ læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 3. til 6. klassetrin på, at indsatsen med læsning i fagene (Læs-Lær-Læs) har haft en positiv virkning. Som nævnt under konklusionen vedr. 1. til 3. klasse, er det bekymrende, at andelen af sikre læsere i 1. og 2. klasse er faldet i forhold til skoleåret 08-09, og det kalder på en fornyet indsats, hvorfor Center for Skoler anbefaler en operationalisering af LUS. Endvidere bør der iværksættes tiltag for at mindske forskellen på etog tosprogedes læseforståelse. Mål for skoleåret På baggrund af læseundersøgelsen foreslår Center for Skoler følgende læsemål for skoleårene : klassetrin ligger mindst 2 procentpoint over det til en hver tid gældende landsgennemsnit klassetrin ligger mindst 5 procentpoint over det til en hver tid gældende landsgennemsnit Forskellen mellem et- og tosprogede elevers læseresultater formindskes med 2 procentpoint, hvis den er højere end 5 i indeværende skoleår 10

13 Fremadrettet strategi til forbedring af elevernes læsekompetence Som nævnt under konklusionen vedrørende 1. til 3. Klasse er der sket et fald i andelen af sikre læsere i på 1. og 2. Klassetrin. Det kalder på en fornyet indsats, og eftersom vi har gode erfaringer med indsatserne LUS og Læseløft, finder Center for Skoler det vigtigt at bygge videre på disse tiltag. Vi vil operationalisere LUS. Gøre den mere fintmasket, så den i højere grad kan danne udgangspunkt for dynamisk holddannelse og elevplaner, der udmøntes i individuelle handleplaner. Skoleåret : Som et pilotprojekt har Center for Skoler oprettet et kursus for dansklærere i 1. klasse i operationalisering af LUS (hovedvægt på afkodning) 1. Kurset består af en introduktion og en evaluering begge med fysisk fremmøde. Resten foregår som e-learning via en konference i Skolekom. Resultaterne af den fintmaskede LUSning indberettes til Center for Skoler. På netværksmøderne indføres læsevejlederne i den fintmaskede udgave af LUS. Der indføres screening for risiko for dyslektiske vanskeligheder i slutningen af 2. Klasse. Screeningen er gratis, varer ca. 20 min. og kan tages af dansklæreren (se side 13) Elever i risiko for dyslektiske vanskeligheder testes individuelt på den enkelte skole. Læsekonsulenten sidemandsoplærer en lærer fra hver skole. Alle elever fra 4. Klasse og op screenes for risiko for dysleksi. Screeningen er gratis, tager ca. 20 min. og kan tages af dansklæreren. Læsevejlederen eller specialundervisningskoordinatoren drøfter elever i risiko for dysleksi med læsekonsulenten og der lægges individuelle handleplaner. Skønsmæssigt vil det højst dreje som en elev fra hver klasse. Se oversigten over screeningen af elever i 2. klasse i indeværende skoleår side 13. Skoleåret : Der indføres en mere fintmasket udgave af LUS, og resultaterne for 1. og 2. klasse indberettes til Center for Skoler. Der oprettes kursus for dansklærere i 1. klasse i operationalisering af LUS Lærerne fra pilotprojektet i deltager i e-learning kursus vedr. den fortsatte operationalisering af LUS i 2. Klasse (hovedvægt på sprogforståelse) 2 Alle skoler udarbejder en handleplan for en særlig indsats i 3. klasse til de elever som screeningen i slutningen af 2. klasse har vist er i risiko for dyslektiske vanskeligheder 1 Der bør undervises i sprogforståelse allerede fra børnehaveklassen, men for overskuelighedens skyld begynder vi med afkodningen 2 Afkodning og sprogforståelse bør gå hånd i hånd lige fra skolestarten, men i dette projekt har vi delt de to områder for overskuelighedens skyld. 11

14 Tiltag for elever i risiko for dysleksi iværksættes på den enkelte skole Elever i risiko for dysleksi testes individuelt på den enkelte skole efter den særlige indsats i 3. klasse. Læsekonsulenten sidemandoplærer en lærer fra hver skole. Skoleåret : Der oprettes kursus for dansklærere i Klasse i operationalisering af LUS. For mellemtrinnet vil det især dreje sig om sprogforståelse og skriftlighed Resultaterne af den fintmaskede LUS for Klasse indberettes til Center for Skoler Skoleåret : Der oprette kursus for dansklærere i Klasse i operationalisering af LUS Resultaterne af den fintmaskede Lus for Klasse drøftes med Læsekonsulenten på den årlige læsekonference 12

15 Screening for risiko for dysleksi Screeningen er udarbejdet af Dansk Videncenter for Ordblindhed, den er gratis og kan hentes på nettet. Testen består af 25 nonord (vrøvleord) som kan dikteres for en hel klasse ad gangen. Har man 8 eller færre rigtige, er man i risiko for dyslektiske vanskeligheder. I indeværende skoleår er alle 2. Klasser blevet screenet, og nedenfor ses figurer af resultaterne. 3 % af eleverne i 2. Klasse er i risiko for dysleksi. Det er vigtigt for at forbedre det kommunale læseresultat at trække de elever, der gemmer sig bag procentpointene i Læseundersøgelsen, frem og få afdækket, hvor langt de er kommet i deres læseudvikling, så der kan skræddersyes en undervisning, der hjælper dem videre i deres læseudvikling. Dette skal en operationalisering af LUS være med til, da den hjælper læreren med at afdække, hvor langt den enkelte elev er kommet i sin læseudvikling. FAKTA For at understrege det systemiske perspektiv vi ønsker at tage udgangspunkt i, taler vi ikke om, at eleverne har dysleksi, men siger i stedet at eleverne er i dyslektiske vanskeligheder. 13

16 BILAG: Opgørelse af årets læseresultater fordelt på klassetrin Læseresultater 1. klasse 1. Klasse er blevet testet med læseprøven OS64, der tester ordafkodning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på elever fra 32 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget kraftigt på landsplan i perioden Klasse alle elever Nedenstående figur viser den kommunale læseudvikling over 3 år fra til I forhold til sidste års læseresultater er der sket en stigning i antallet af sikre læsere på 1,8 procentpoint, men de ligger 0,3 procentpoint lavere end læseresultaterne fra Derfor er det fortsat vigtigt at have fokus på læseudviklingen i 1. klasse. Antallet af sikre læsere ligger 2,7 procentpoint over det nye landsgennemsnit, hvilket tyder på, at indsatsen med Lus og Læseløft har haft en positiv virkning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fokusere yderligere på disse tiltag 1. klasse skoleområder Andelen af usikre læsere er omkring 20 procentpoint større i Nord end i de to andre områder. Dette tyder på, at eleverne i Nord begynder i 1. klasse uden at have tilstrækkelige forudsætninger til at komme godt i gang med læseudviklingen. Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde med områdets dagsinstitutioner, så de tidligt kan støtte børnene i at udvikle forudsætninger for en god læseudvikling. Greve Nord Midt Syd Faktaboks Antal elever, total Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 14,0 39,4 11,2 1,5 Det er bemærkelsesværdigt, at Midt har en større procentdel sikre læsere end Syd på trods af, at tosprogsprocenten er næsten 10 procentpoint højere. 14

17 1. klasse tosprogede elever Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogede er kraftigt forøget. Det store fald i andelen af tosprogede sikre læsere i 2. Klasse kalder på en øget indsats. Der er forskningsmæssig evidens for, at der ikke burde være forskel på de to gruppers afkodningsfærdigheder, som læseprøven i 1. Klasse netop tester. Det vil være en god ide yderligere at undersøge de tosprogedes afkodningsfærdigheder for at sikre sig, at det ikke er sprogforståelsesbarrierer, der hindrer opnåelsen af et tilfredsstillende afkodningsresultat. Dette kunne fx gøre ved at operationalisere LUS yderligere. Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Alle elever Tosprogede Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater udtrykt i procentpoint ,6 % 76,9 % 18, ,6 % 79,0 % 12, ,9 % 68,8 % 27,1 Samlet set viser læseresultaterne for 1. klasse: Andelen af sikre læsere er 2,7 procentpoint højere end det nyeste landsgennemsnit fra ,1 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Andelen af sikre læsere er 1, 8 procentpoint højere end sidste år, men 0,3 procentpoint lavere i forhold til Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogede elever er 27,1 procentpoint 15

18 Læseresultater 2. Klasse 2. klasse er testet med læseprøven OS120, der tester ordafkodning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på elever fra 25 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget kraftigt på landsplan i perioden klasse alle elever Nedenstående figur viser den kommunale læseudvikling over 3 år fra til Greve Kommunes andel af sikre læsere ligger 0,9 procentpoint over det nye landsgennemsnit fra I forhold til sidste års læseundersøgelse er der sket et fald i andelen af sikre læsere på 4,8 procentpoint, og sammenligner man med er der sket et fald på 3,7 procentpoint. Som beskrevet i sidste års Læserapport er andelen af usikre læsere i 2. Klasse i Greve Kommune faldet med 15 procentpoint fra 2004 til 2010, hvilket tyder på, at indsatsen med Læseløft og LUS har haft en positiv effekt, men det bør undersøges, om der skal strammes op omkring indsatsen Læseløft og LUS i 2. klasse. Faktaboks Greve Nord Midt Syd Antal elever, total klasse skoleområder Set i lyset af den store forskel områderne imellem på 1. Klassetrin, er det positivt, at der højst er 4,1 procentpoints forskel på andelen af sikre læsere områderne imellem. Især er det bemærkelsesværdigt, at Nord med en tosprogsprocent på 26,7 alligevel har 1,2 procentpoint flere sikre læsere end Midt, hvis tosprogsprocent er 17,7 lavere. Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 11,0 26,7 9,0 3,3 16

19 2. klasse tosprogede elever Der er sket fald i forskellen mellem andelen af et- og tosprogede sikre læsere. For begge gruppers vedkommende er der dog sket et fald i andelen af sikre læsere i forhold til 08-09,så man kan sige, at den formindskede forskel de to grupper imellem skyldes, at faldet for de tosprogede er mindre end faldet for de etsprogede. Det er derfor nødvendigt fortsat at være meget opmærksomme på problematikken. Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Etsprogede elever Tosprogede Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater udtrykt i procentpoint ,4 % 83,1 % 10, ,8 % 80,9 % 14, ,5 % 81,0 % 8,5 Samlet set viser læseresultaterne for 2. Klasse: Andelen af sikre læsere er 0,9 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,6 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Der er sket et fald i andelen af sikre læsere på 3,8 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6,4 procentpoint i forhold til sidste skoleår, og sammenlignet med er den faldet med 1,8 procentpoint Området Nord har kun 4,1 procentpoint flere usikre læsere end området Syd og 1,2 procentpoint færre end området Midt 17

20 Læseresultater 3. Klasse 3. klasse er testet med læseprøven SL60, der tester sætningslæsning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på elever fra 25 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget 4,9 procentpoint på landsplan i perioden klasse alle elever Figuren til højre viser den kommunale læseudvikling over tre år fra til Greve Kommunes andel af sikre læsere ligger 3,4 procentpoint over det nye landsgennemsnit fra I forhold til sidste år er der sket en stigning i andelen af sikre læsere på 0,8 procentpoint, og sammenligner man med er stigningen på 1,5 procentpoint. Det er et yderst tilfredsstillende resultat, der er med til at underbygge sandsynligheden af, at indsatsen LUS og Læseløft har haft en positiv effekt. 3. klasse skoleområder Der er en forskel i andelen af sikre læsere på 5,9 procentpoint mellem Nord og Syd, hvilket er et positivt resultat. Midt har kun 0,2 procentpoint færre sikre læsere end Syd, selvom deres tosprogsprocent er 12,8 højere. Der ser ud til at være et stort potentiale i at arbejde med læsehastighed i Nord, da hele 22, 7 % af eleverne er sikre, men langsomme læsere. Greve Nord Midt Syd Faktaboks Antal elever, total Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 16,2 39,5 14,5 1,7 18

21 3. klasse tosprogede elever Det er meget positivt, at andelen af tosprogede sikre læsere er steget med 8,3 procentpoint i forhold til sidste år og med 5 procentpoint i forhold til Der er 95,4 % sikre tosprogede læsere. I sammenligningen områderne imellem ses det, at Nord, som har en høj tosprogsprocent, har en stor andel Langsomme og sikre læsere. For alle tosprogede i kommunen gælder det at 26,4 % er Langsomme og sikre læsere. Der ser ud til, at der er et stort potentiale i at arbejde med hastighed med de tosprogede elever. Vigtigt er det dog at holde sig for øje, at rigtighed er vigtigere end hastighed. Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og Tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem et- og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,7 % 90,4 % 6, ,8 % 87,1 % 10, ,7 % 95,4 % 2,3 Samlet set viser læseresultaterne for 3. Klasse: Andelen af sikre læsere er 3,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,4 % af eleverne er sikre sætningslæsere En stigning i andelen af sikre læsere på 1,5 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 8,3 procentpoint i forhold til sidste skoleår og med 4 procentpoint i forhold til ,4 % af de sikre tosprogede læsere er langsomme 19

22 Læseresultater 4. klasse 4. klasse er testet med læseprøven SL40, der tester sætningslæsning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på 7540 elever fra 16 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget 0,7 procentpoint på landsplan i perioden klasse alle elever Nedenstående figur viser udviklingen i landsgennemsnittet fra 2003 til 2010 og den kommunale læseudvikling over 3 år fra til Greve Kommunes andel af sikre læsere ligger 5,8 procentpoint over det nye landsgennemsnit fra I forhold til sidste år er der sket en stigning i andelen af sikre læsere på 1,1 procentpoint, og sammenligner man med er stigningen på 3,6 procentpoint. Det er et yderst tilfredsstillende resultat, der er med til at underbygge sandsynligheden af, at indsatsen Læseløft og Lus har haft en positiv effekt. 4. klasse skoleområder Der er en forskel i andelen af sikre læsere på 7,3 procentpoint mellem Nord og Midt. Midt har 0,2 procentpoint flere sikre læsere end Syd, selvom deres tosprogsprocent er 5,8 højere. For alle områder ser der ud til at være et stort potentiale i at arbejde med læsehastighed. Faktaboks Greve Nord Midt Syd Antal elever, total Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 10,5 23,7 9,1 3,3 20

23 4. klasse tosprogede elever Det er meget positivt, at andelen af tosprogede sikre læsere er steget med 4,3 procentpoint i forhold til sidste år og med 8,2 procentpoint i forhold til Der er 81,7 % sikre tosprogede læsere. Forskellen mellem et- og tosprogede elever er faldet med 4,9 procentpoint i forhold til sidste år og med 7,2 procentpoint i forholdt til Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem et- og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,5 73, ,1 77,4 15, ,5 81,7 10,8 Samlet set viser læseresultaterne for 4. Klasse: Andelen af sikre læsere er 5,8 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,5 % af eleverne er sikre sætningslæsere Der er sket en stigning i andelen af sikre læsere på 3,6 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 7,2 procentpoint i forhold til og er nu på 10,8 procentpoint 21

24 Læseresultater 5. klasse Eleverne er testet med læseprøven LÆS5, der består af to læsetekster, hvor der er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Uroksen (lix 29) er en fiktiv beretning fra Danmark i stenalderen om en gruppe jægere, der forsøger at nedlægge en urokse. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk fremadskridende, og den sproglige fremstilling er ukompliceret. Malmbanen (lix 37) er en historisk funderet beretning, der ser tilbage på anlæggelsen af en jernbane mellem Luleå og Narvik i slutningen af 1800-tallet. Teksten er informationsmættet. Sætningsopbygningen er præget af mange eksempler på omvendt ordstilling, perioder med tung forvægt og et sprog, der ikke er ligefremt. Teksten indeholder en del ikke helt almindelige ord. 5. klasse alle elever Nedenstående figurer viser landsgennemsnittet fra 2000 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af Læs5s to tekster: Uroksen og Malmbanen. Figuren til højre viser landsgennemsnittet fra 2000 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af Læs5s to tekster: Uroksen og Malmbanen. Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 2,4 procentpoint under landsgennemsnittet. På kommunalt plan er andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse steget med 4,4 procentpoint i forhold til skoleåret Denne fremgang tyder på, at arbejdet med læsning i fagene (Læs-Lær-Læs projektet) har haft en positiv effekt. 22

25 5. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 13,5 11,9 37,3 32,2 7,5 8,5 1,2 0 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De to første figurer viser resultaterne for hver af de to tekster i Læs5, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i begge tekster. Ser man på gennemsnittet af begge tekster, er den største forskel i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Syd, idet Syds andel er 19,4 procentpoint højere end Nords. En væsentlig årsag til dette kunne være den store forskel på tosprogsprocenten, da den i Nord er 32,2 og 0 i Syd. 23

26 5. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af begge tekster) i grupperne: et- og tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem et- tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,7 % 49,2 % 23, ,8 % 53,3 % 25, ,6 % 52,3 % 25,3 Det er positivt, at andelen af tosprogede læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 3,1 procentpoint i forhold til Forskellen mellem etsprogede elever og tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse er alligevel steget med 2 procentpoint i forhold til , hvilket skyldes at andelen af etsprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse er steget mere end for de tosprogede elevers vedkommende, nemlig med 4,9 procentpoint i forhold til Samlet set viser læseresultaterne for 5. klasse: 74,6 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (gennemsnit af begge tekster) er 2,4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet fra 2000 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 6,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6 procentpoint i forhold til og er nu på 15 procentpoint 24

27 Læseresultater 6. klasse Eleverne er testet med læseprøven TL1, der udover en række delprøver består af tre læsetekster: Gedden er en typisk faglig tekst til intensiv læsning. Opgavernes løsning forudsætter, at eleverne opfatter de tekstlige bånd af semantisk og grammatisk art. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Nødhjælp er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog, og den afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Nybyggerne i Canada er et romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Den viser automatiseringsniveauet i forhold til teksttypen, der danner grundlaget for læseforståelsen. Eleven skal efter endt læsning svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten. 6. klasse alle elever De tre følgende figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL1s tre tekster: Gedden, Nødhjælp og Nybyggerne i Canada. Den fjerde figur viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af TL1s tre tekster: Gedden, Nødhjælp og Nybyggerne i Canada. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 50,3 %, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse steget med 2,7 procentpoint i forhold til skoleåret Denne fremgang tyder på, at arbejdet med læsning i fagene (Læs-Lær-Læs projektet) har haft en positiv effekt. 25

28 6. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 10,9 13,8 29,3 36,8 7,4 9,7 1,0 1,0 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De tre første figurer viser resultaterne for hver af de tre tekster i TL1, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i alle tre tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med en god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Midt, idet Midts andel er 9,8 procentpoint større end Nords. Årsagen til det kunne være, at Nord har en tosprogsprocent, der er over 25 procentpoint større end Midts. Det er bemærkelsesværdigt, at Midts andel af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er 9,8 procentpoint større end Syds trods en tosprogsprocent, der er knap 10 procentpoint større. 26

29 6. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af alle tre tekster) i grupperne: Etsprogede elever og Tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem etsprogede elevers læseresultater og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint % 31,1 % 18, ,8 % 33,8 % ,2 % 32,3 % 20,9 Det er positivt, at andelen af tosprogede læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 1,2 procentpoint i forhold til Forskellen mellem etsprogede elever og tosprogede elever med god eller nogenlunde læseforståelse er alligevel steget med 2 procentpoint i forhold til , hvilket skyldes at andelen af etsprogede elever med god eller nogenlunde læseforståelse er steget mere end for de tosprogede elevers vedkommende. Samlet set viser læseresultaterne for 6. klasse 50,3 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 2,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 2 procentpoint i forhold til og er nu på 20,9 procentpoint 27

30 Læseresultater 7. klasse Eleverne er testet med TL2, der ud over nogle delprøver består af tre læsetekster: Råolie er en prøve i intensiv læsning af svær faglig tekst, der viser, om eleven har forståelse for faglige begreber og ordstof samt en præcis opfattelse af tekstbånd. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Annonce er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Robin Hood 1 er en prøve i intensiv indholdslæsning af et romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Teksten indeholder lange sætninger, sjældnere ord, lyriske naturbeskrivelser og et stort ordforråd. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. 7. klasse alle elever De tre følgende figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL2s tre tekster: Råolie, Annonce og Robin Hood 1. Figuren til højre viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af TL2s tre tekster: Råolie, Annonce og Robin Hood 1. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 0,9 procentpoint over landsgennemsnittet. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse den samme som i skoleåret At der ikke ses en fremgang viser, at det fortsat er vigtigt at arbejde med faglig læsning i 7. Klasse. 28

31 7. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 12,7 11,2 33,3 28,5 9,2 8,1 1,0 1,1 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De tre første figurer viser resultaterne for hver af de tre tekster i TL2, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i alle tre tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Syd, idet Syds andel er 12,6 procentpoint større end Nords. Årsagen til dette kunne være, at Nords tosprogsprocent er over 25 procentpoint større end Syds. 29

32 7. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af begge tekster) i grupperne: Etsprogede elever og Tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem etsprogede elevers læseresultater og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,1 % 28,4 % 17, ,7 % 27,5 % 18, ,7 % 22 % 24,7 Det er opmærksomhedskrævende, at andelen af tosprogede læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 6,4 procentpoint i forhold til , og at forskellen mellem et- og tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 7 procentpoint i forhold til Samlet set viser læseresultaterne for 7. klasse 43,9 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er den samme som i skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 7 procentpoint i forhold til og er nu på 24,7 procentpoint. Dette skyldes primært et fald i andelen af tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse. 30

33 Læseresultater 8. klasse Eleverne er testet med TL3, der ud over nogle delprøver består af tre læsetekster: Førstehjælp er en prøve i punktlæsning af en pjece om førstehjælp og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Maries rejse er en prøve i intensiv læsning af en ældre reportage. Prøven viser om eleven kan mobilisere tilstrækkelig baggrundsviden, kan opfatte forskellige tekstbånd, kan huske tilbage og har et tilstrækkeligt ordkendskab. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Om hobitterne er en prøve i læsehastighed og læseforståelse af en skønlitterær tekst. Efter endt læsning skal eleven svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten 8. klasse alle elever De tre følgende figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL3s tre tekster: Førstehjælp, Maries rejse og Om hobitterne. Den fjerde figur viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale udvikling over tre år på baggrund af et gennemsnit af de tre tekster: Førstehjælp, Maries rejse og Om hobitterne. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 11,6 procentpoint over landsgennemsnittet, hvilket er særdeles positivt. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse faldet 0,9 procentpoint i forhold til skoleåret , og dette viser, at det fortsat er vigtigt at arbejde med faglig læsning på 8. Klassetrin. 31

34 8. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 13 13,8 35,5 34,2 6,2 11,1 0,6 0,5 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De tre første figurer viser resultaterne for hver af de tre tekster i TL3, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i alle tre tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Syd, idet Syds andel er 12,6 procentpoint større end Nords. Årsagen til dette kunne være, at Nords tosprogsprocent er over 33 procentpoint større end Syds. Det er bemærkelsesværdigt, at Midts andel af elever med god eller nogenlunde læseforståelse kun er 1,7 procentpoint lavere end Syds, selvom Midts tosprogsprocent er godt 10 procentpoint større end Syds. 32

35 8. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af begge tekster) i grupperne: Etsprogede elever og Tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem etsprogede elevers læseresultater og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,1 % 57 % 24, ,6 % 57,8 % 21, ,9 % 61,7 % 22,2 Det er positivt, at andelen af tosprogede læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 4,7 procentpoint i forhold til Forskellen mellem et- og tosprogede elever med god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 1,9 procentpoint i samme tidsrum. Samlet set viser læseresultaterne for 8. klasse 81 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er 11,6 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 0,9 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 1,9 procentpoint i forhold til og er nu på 22,2 procentpoint. 33

36 Læseresultater 9. klasse Eleverne er testet med TL4, der udover nogle spørgsmål omlæsevaner består af to læsetekster: Kong Arthur er en prøve i intensiv læsning og læsehastighed af en refererende historisk fortælling. Brugsanvisning er en prøve i punktlæsning af abstrakt og informationstung tekst og forudsætter intensiv memorerende læsning. 9. klasse Alle elever De to nedenstående figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL4s to tekster: Kong Arthur og Brugsanvisning. Figuren til højre viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af TL4s to tekster: Kong Arthur og Brugsanvisning. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er på 84,2 % og er dermed 6,5 procentpoint over landsgennemsnittet, hvilket er meget positivt. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse faldet 0,4 procentpoint i forhold til skoleåret , og dette viser, at det fortsat er vigtigt at arbejde med faglig læsning på 9. Klassetrin. 34

37 9.klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 13 13,2 31,6 39,0 8,2 5,9 0,6 0 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De to første figurer viser resultaterne for hver af de to tekster i TL4, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne af begge tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Midt, idet Midts andel er 8,7 procentpoint større end Nords. Årsagen til dette kunne være, at Nords tosprogsprocent er over 33 procentpoint større end Midts. Det er bemærkelsesværdigt, at Midts andel af elever med god eller nogenlunde læseforståelse er 2,7 procentpoint større end Syds, selvom Midts tosprogsprocent er 5,9 procentpoint større end Syds. 35