Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011"

Transkript

1 Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune September 2011

2

3 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret Læsevejledernetværk... 4 Sprogvurdering i børnehaveklassen... 4 Lus og Læseløft... 5 Læs-Lær-Læs... 5 Turbodansk... 5 Læseundersøgelsen Læsemål for skoleårene og for 1. til 3. klasse... 7 Læseundersøgelsen Konklusion 1. til 3. klasse... 7 Læsemål for skoleårene og for 4. til 9. klasse... 8 Læseundersøgelsen Konklusion 4. til 9. klasse... 8 Læseundersøgelsen Sammenfatning og konklusion Mål for skoleåret Fremadrettet strategi til forbedring af elevernes læsekompetence Screening for risiko for dysleksi BILAG: Opgørelse af årets læseresultater fordelt på klassetrin Læseresultater 1. klasse Læseresultater 2. Klasse Læseresultater 3. Klasse Læseresultater 4. klasse Læseresultater 5. klasse Læseresultater 6. klasse Læseresultater 7. klasse Læseresultater 8. klasse Læseresultater 9. klasse

4 En fælles indsats Nationale og internationale undersøgelser har vist, at en relativt stor andel af eleverne ikke har tilstrækkeligt gode læsefærdigheder, når de forlader grundskolen, hvilket bevirker, at de risikerer at få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det særdeles vigtigt at styrke læseindsatsen, og i Greve Kommune har der igennem flere år været særligt fokus på læsning. I 2006 blev det politisk besluttet at styrke læseindsatsen i indskolingen, og et pilotprojekt: LUS og læseløft blev sat i værk. Pilotprojektet blev afprøvet på tre pilotskoler, og de gode resultater gjorde, at man i 2008 politisk besluttede at udvide indsatsen, så alle de kommunale skoler deltog i projektet. Tilbagemeldingerne fra skolerne og de efterfølgende læseundersøgelser viser, at indsatsen virker, således at vi i Greve Kommune har formået at løfte læseresultaterne i indskolingen. Sprog og sprogtilegnelse er en vigtig forudsætning for at lære at læse med forståelse. Et solidt ordforråd er en vigtig faktor for udviklingen af læsekompetencen. Børnehaveklassen blev obligatorisk fra august 2009 og samtidigt blev der indført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i begyndelsen af børnehaveklassen. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at skolerne bruger materialerne Læseevaluering på begyndertrinnet og KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse). Resultaterne af førstnævnte indberettes til Center for Skoler, hvilket giver os både et lokalt og et samlet kommunalt overblik over, hvilke sproglige forudsætninger eleverne møder skolen med. Sprogvurderingen giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så det enkelte barn støttes bedst muligt i sin videre udvikling. Alle børnehaveklasser har indberettet resultaterne til Center for Skoler, som har samlet evalueringerne i tre områdefoldere, der ligger på under fanen skoleudvikling. Læseforskningen viser, at for at kvalificere elevernes kompetence til at læse for at lære er det nødvendigt, at alle lærere inddrager faglig læsning i deres fag. Det er ligeledes blevet et krav i mange af fagenes Fælles Mål. I 2009 besluttede Center for Skoler med afsæt i resultaterne fra Læseundersøgelsen at målrette en fælles kommunal faglig kvalificering af lærerne på mellemtrinnet (5. 7. klasse). Dette var så stor en succes, at kurset blev gentaget i For udskolingseleverne har vi i år kørt et forsøg med Turbo-dansk. Hvor 6 drenge og 6 piger fra hver skole har deltaget i 2 gange 20 timers undervisning. Evalueringen af dette projekt færdiggøres i efteråret og lægges ud på hjemmesiden. I indeværende skoleår har vi i Greve Kommune haft tiltag, der støtter eleverne i deres læseudvikling fra børnehaveklasse til 9. klasse. 2

5 Introduktion til læseundersøgelsen Læseundersøgelsen for skoleåret består af to rapporter: 1. De lokale læseundersøgelser: Skolerne modtager en uddybende lokal læseundersøgelse, hvor alle læseresultater fra 1. til 9. klasse er kategoriseret i søjlediagrammer. Læsekonsulenten evaluerer den lokale læseundersøgelse i samarbejde med skolens ledelse og læseteam. 2. Den kommunale læseundersøgelse: Alle resultater fra skolerne er ud fra datamaterialet kategoriseret i nogle hovedkategorier klasse er opgjort i kategorierne: Hurtig og sikker læser, langsom og sikker læser samt usikker læser 5 9. klasse er opgjort i kategorierne: God læseforståelse, nogenlunde læseforståelse, noget usikker læseforståelse og meget usikker læseforståelse Der gøres i bilagsdelen (fra side 14 ) rede for resultaterne på hvert enkelt klassetrin under følgende punkter: Kort redegørelse for den anvendte test Figurer der viser landsgennemsnittet og den kommunale læseudvikling over tre år En faktaboks der viser det totale elevtal, antal etsprogede elever, antal tosprogede elever og tosprogsprocenten En figur der viser de tre skoleområders procentvise fordeling af læseresultater En tabel der sammenligner et- og tosprogedes procentdel af: fra 1.til 4. klasse: sikre læsere og fra 5. til 9. klasse læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse En sammenfatning i punktform 3

6 Kommunale læsetiltag i skoleåret Læsevejledernetværk Evalueringsinstitutet EVA offentliggjorde i januar 2009 en virkningsevaluering af læsevejlederfunktionen. Evalueringen kigger på brugen af en funktion som er blevet mere og mere almindelig i den danske folkeskole: en ekspert eller et fagligt fyrtårn. Det er en lærer som har en særlig kompetence inden for et område fx læsning ved at have taget en særlig uddannelse. Hun skal sprede sin viden på skolen ved at fungere som vejleder eller rådgiver inden for sit felt. Læsevejlederens kerneopgave vil ofte være: Læse- og skrivekonference her drøftes klassens læseresultat og pædagogiske tiltag Vejlede og sparre med kollegaerne i hverdagen Vejlede og sparre med skoleledelsen og kommende læsetiltag Evalueringen slår fast, at kerneopgaverne er vigtige, men at det kan være utilstrækkeligt, at læsevejlederne alene klæder læreren på med ny viden uden at kunne sparre og vejlede i praksis i klasserummet. Konklusionen er klar læsevejlederen skal med ud i klasselokalet og være medpraktiker hvis læsevejledningen skal have den tænkelige virkning og gøre eleverne til bedre læsere. Endvidere konkluderer evalueringen, at de forskellige måder agere på som læsevejleder har stor betydning for om læsevejledningen virker eller ej. Ifølge EVA har både skolens ledelse og kommunen en vigtig rolle, når de lægger rammerne for læsevejlederfunktionen Greve Kommune har uddannet og ansat læsevejledere på de enkelte skoler for at styrke arbejdet med læsning og gøre eleverne til gode og funktionelle læsere. Der er stor forskel på, hvor mange midler og ressourcer der er afsat på den enkelte skole til læsevejlederfunktionen. Læsekonsulenten er tovholder for læsevejledernetværket, der mødes seks gangeårligt for at dele viden og erfaringer. Sprogvurdering i børnehaveklassen Børnehaveklassen er fra skoleåret 2009 blevet obligatorisk. Ligeledes er det blevet obligatorisk at sprogvurdere alle børn i begyndelsen af børnehaveklassen. Hensigten er at sikre, at alle børn får en målrettet undervisning, der passer til deres sproglige udvikling. I Greve Kommune har vi valgt at bruge materialerne Læseevaluering på begyndertrinnet og KTI (kontrolleret tegne- og iagttagelse) på alle kommunens skoler. Med Læseevaluering og KTI kan børnehaveklasselederen vurdere børnenes forudsætninger for at tage fra i den undervisning, der er planlagt. Det er målet, at resultaterne af evalueringen kan bruges på den enkelte skole til videndeling og pædagogisk sparring om, hvordan man i den daglige undervisning bedst muligt styrker den sproglige vinkel og arbejdet med undervisningsdifferentiering til gavn for alle elever. I Læseevaluering scorer eleverne i følgende tre kategorier; A: Elever der klarer en given prøve tilfredsstillende B: Elever der på vej, men som ikke helt scorer, som man kunne forvente på det pågældende klassetrin 4

7 C: Elever der scorer markant dårligere end man kunne forvente på det pågældende klassetrin Resultaterne fra Læseevaluering på de enkelte skoler er blevet indberettet til Center for Skoler, og der er signifikant forskel i resultaterne fra klasse til klasse, skole til skole og skoleområderne imellem i forhold til de forudsætninger børnene møder skolen med. Der vil således også være forskel på, hvordan den enkelte børnehaveklasseleder skal tilrettelægge sin undervisning med udgangspunkt i børnenes forskellige behov og potentialer. På de lokale netværksmøder har børnehaveklasselederne givet udtryk for, at de to evalueringsredskaber har styrket deres indsigt i, hvilke forskellige forudsætninger eleverne møder skolen med og hvordan de i praksis kan bruge den viden i deres dagligdag. Rapporter vedr. sprogvurderingen i de tre områder: Nord, Midt og Syd ligger på under skoleudvikling. Lus og Læseløft I Greve Kommune bruges LUS som et værktøj til at se og forstå det enkelte barns læseudvikling og derved styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering. LUS beskriver i alt 20 trin i elevens læseudvikling. Alle børn i 1. klasse luses to gange om året for på den måde at sikre, at læseundervisningen er tilrettelagt så den tilgodeser de enkelte elevers forudsætninger. Læseløft er en målrettet tidlig læse- og skriveindsats, der er tilrettelagt for at styrke de elever, der er i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder. Læseløft tilbydes til ca. 15 % af en årgang. Det enkelte barn tilbydes 30 minutters individuelt tilrettelagt undervisning dagligt i 20 uger. Læs-Lær-Læs I Fælles Mål 2009 er arbejdet med faglig læsning et centralt omdrejningspunkt. De forskellige fags faghæfter beskriver, at eleverne skal lære at beherske fagtekster således, at de kan skabe sig et overblik og tilegne sig viden inden for de enkelte fags fagområder. Eleverne skal blive i stand til at kunne læse for at lære i alle fag. Læsning i fagene er nu en undervisningsopgave for alle faglærere. I august 2009 deltog ca. 200 lærere i et 18 timers kursus Læs-Lær-Læs med fokus på at styrke og målrette undervisningen i sprogforståelse og læsning i fagene. Kurset var målrettet til lærerne på klassetrin og i den forbindelse blev der udarbejdet en evalueringsrapport som ligger på under skoleudvikling. Dette kursus blev gentaget i august 2010 for ca. 50 lærere, mens lærerne fra sidste års Læs- Lær-Læs kursus blev tilbudt et follow-up kursus over fire eftermiddage. Turbodansk Center for Skoler har ansøgt om og fået tilskud til Turbodansk. Formålet er at give bogligt svage elever en ekstra chance, og indsatsen er målrettet elever i læse- og skrivevanskeligheder på klassetrin. Det er en målrettet læseindsats, hvor der arbejdes med drenge- og pigehold, hvilket falder i tråd med det politiske udvalgs ønske om at undersøge pige- og drengeproblematikken vedr. forskelle i skolepræstationer. Oplægget til arbejdet med turbodansk: Elever fra klasse udvælges på baggrund af læseniveau 5

8 2X6 ugers intensiv kursus med to daglige lektioner En periode hvor der arbejdes med den generelle læsetræning og automatisering af læsefærdighed En periode hvor der arbejdes med en anderledes undervisningspraksis i faglig læsning og skrivning Projektet er afsluttet i foråret 2011 og skolerne har indsendt deres evalueringer til Center for Skoler. På baggrund af disse udarbejder læsekonsulenten en samlet evaluering af projektet til undervisningsministeriet. Evalueringen bliver lagt ud på under skoleudvikling i efteråret

9 Læseundersøgelsen Læsemål for skoleårene og for 1. til 3. klasse Den kommunale læsepolitik er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget og det overordnede formål er: At alle elever, der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. Alle elever Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsning (afkodning: sikkerhed og hastighed) og med læseforståelse, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft i klasse. LUS skal inddrages i læsearbejdet. Målet for skoleåret for klasse skal fortsat være: 1. En forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og på skoleniveau. 2. at mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Tosprogede elever Det bør være et fokuspunkt, at styrke de tosprogede elevers indlæring således, at de i samme grad som de etsprogede kan profitere af undervisningen. Læseundersøgelsen Konklusion 1. til 3. klasse Samlet set viser læseresultaterne for 1. klasse: Andelen af sikre læsere er 2,7 procentpoint højere end det nyeste landsgennemsnit fra ,1 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Andelen af sikre læsere er 1, 8 procentpoint højere end sidste år, men 0,3 procentpoint lavere i forhold til Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogede elever er 27,1 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 2. Klasse: Andelen af sikre læsere er 0,9 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,6 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Der er sket et fald i andelen af sikre læsere på 3,8 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6,4 procentpoint i forhold til sidste skoleår, og sammenlignet med er den faldet med 1,8 procentpoint Området Nord har kun 4,1 procentpoint flere usikre læsere end området Syd og 1,2 procentpoint færre end området Midt 7

10 Samlet set viser læseresultaterne for 3. klasse: Andelen af sikre læsere er 3,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,4 % af eleverne er sikre sætningslæsere En stigning i andelen af sikre læsere på 1,5 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 8,3 procentpoint i forhold til sidste skoleår og med 4 procentpoint i forhold til ,4 % af de sikre tosprogede læsere er langsomme Alle tre klassetrin scorer over det nye landsgennemsnit fra 2010, og især er resultatet for 3. klasse særdeles tilfredsstillende. For 1. og 2. klasse gælder, at andelen af sikre læsere er faldet i forhold til 08-09, hvilket er bekymrende. Derfor er det vigtigt at stramme op omkring tiltagene LUS og Læseløft, og Center for Skoler anbefaler en operationalisering af LUS (se side 11). Læsemål for skoleårene og for 4. til 9. klasse Alle elever Der skal fortsat arbejdes med sikkerhed og hastighed inden for afkodningslæsningen samt med et større fokus på elevernes læseforståelse, idet læseresultaterne fra 4. klasse viser, at dette er nødvendigt. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag således at forståelsesaspektet tilgodeses bedst muligt. 1. En forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og på skoleniveau 2. At mindske forskellen mellem læseresultaterne for alle elever og de tosprogede elever med to procentpoint på hvert klassetrin Tosprogede elever Målet er at styrke de tosprogede elevers læseforståelse i alle fag og at faglig læsning bliver implementeret i årsplanerne. Læseundersøgelsen Konklusion 4. til 9. klasse Samlet set viser læseresultaterne for 4. Klasse: Andelen af sikre læsere er 5,8 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,5 % af eleverne er sikre sætningslæsere Der er sket en stigning i andelen af sikre læsere på 3,6 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 7,2 procentpoint i forhold til og er nu på 10,8 procentpoint 8

11 Samlet set viser læseresultaterne for 5. klasse: 74,6 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (gennemsnit af begge tekster) er 2,4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet fra 2000 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 6,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6 procentpoint i forhold til og er nu på 15 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 6. klasse 50,3 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 2,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 2 procentpoint i forhold til og er nu på 20,9 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 7. klasse 43,9 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er den samme som i skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 7 procentpoint i forhold til og er nu på 24,7 procentpoint. Dette skyldes primært et fald i andelen af tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse Samlet set viser læseresultaterne for 8. klasse 81 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er 11,6 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 0,9 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 1,9 procentpoint i forhold til og er nu på 22,2 procentpoint Samlet set viser læseresultaterne for 9. klasse 84,2 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er 6,5 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 0,4 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 2,5 procentpoint i forhold til og er nu på 20,4 procentpoint 9

12 Alle klassetrin fra klasse scorer på eller over landsgennemsnittet undtagen 5. klassetrin, der ligger 0,9 procentpoint under. Især er resultaterne for 8. og 9. klasse særdeles tilfredsstillende, idet de ligger henholdsvis 11,6 og 6,5 procentpoint over landsgennemsnittet. På 4. til 6. klassetrin er andelen af elever med en god eller nogenlunde læseforståelse steget i forhold til skoleåret 08-09, hvilket indikerer, at arbejdet med læsning i fagene har været en succes. Forskellen mellem andelen af elever med en god eller nogenlunde læseforståelse blandt et- og tosprogede er markant fra 5. til 9. klasse, hvilket kalder på en målrettet indsats i forhold til de tosprogede. Læseundersøgelsen Sammenfatning og konklusion Det er positivt at Greve Kommune ligger på eller over landsgennemsnittet på alle klassetrin undtagen 5. Endvidere tyder fremgangen i andelen af sikre læsere/ læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 3. til 6. klassetrin på, at indsatsen med læsning i fagene (Læs-Lær-Læs) har haft en positiv virkning. Som nævnt under konklusionen vedr. 1. til 3. klasse, er det bekymrende, at andelen af sikre læsere i 1. og 2. klasse er faldet i forhold til skoleåret 08-09, og det kalder på en fornyet indsats, hvorfor Center for Skoler anbefaler en operationalisering af LUS. Endvidere bør der iværksættes tiltag for at mindske forskellen på etog tosprogedes læseforståelse. Mål for skoleåret På baggrund af læseundersøgelsen foreslår Center for Skoler følgende læsemål for skoleårene : klassetrin ligger mindst 2 procentpoint over det til en hver tid gældende landsgennemsnit klassetrin ligger mindst 5 procentpoint over det til en hver tid gældende landsgennemsnit Forskellen mellem et- og tosprogede elevers læseresultater formindskes med 2 procentpoint, hvis den er højere end 5 i indeværende skoleår 10

13 Fremadrettet strategi til forbedring af elevernes læsekompetence Som nævnt under konklusionen vedrørende 1. til 3. Klasse er der sket et fald i andelen af sikre læsere i på 1. og 2. Klassetrin. Det kalder på en fornyet indsats, og eftersom vi har gode erfaringer med indsatserne LUS og Læseløft, finder Center for Skoler det vigtigt at bygge videre på disse tiltag. Vi vil operationalisere LUS. Gøre den mere fintmasket, så den i højere grad kan danne udgangspunkt for dynamisk holddannelse og elevplaner, der udmøntes i individuelle handleplaner. Skoleåret : Som et pilotprojekt har Center for Skoler oprettet et kursus for dansklærere i 1. klasse i operationalisering af LUS (hovedvægt på afkodning) 1. Kurset består af en introduktion og en evaluering begge med fysisk fremmøde. Resten foregår som e-learning via en konference i Skolekom. Resultaterne af den fintmaskede LUSning indberettes til Center for Skoler. På netværksmøderne indføres læsevejlederne i den fintmaskede udgave af LUS. Der indføres screening for risiko for dyslektiske vanskeligheder i slutningen af 2. Klasse. Screeningen er gratis, varer ca. 20 min. og kan tages af dansklæreren (se side 13) Elever i risiko for dyslektiske vanskeligheder testes individuelt på den enkelte skole. Læsekonsulenten sidemandsoplærer en lærer fra hver skole. Alle elever fra 4. Klasse og op screenes for risiko for dysleksi. Screeningen er gratis, tager ca. 20 min. og kan tages af dansklæreren. Læsevejlederen eller specialundervisningskoordinatoren drøfter elever i risiko for dysleksi med læsekonsulenten og der lægges individuelle handleplaner. Skønsmæssigt vil det højst dreje som en elev fra hver klasse. Se oversigten over screeningen af elever i 2. klasse i indeværende skoleår side 13. Skoleåret : Der indføres en mere fintmasket udgave af LUS, og resultaterne for 1. og 2. klasse indberettes til Center for Skoler. Der oprettes kursus for dansklærere i 1. klasse i operationalisering af LUS Lærerne fra pilotprojektet i deltager i e-learning kursus vedr. den fortsatte operationalisering af LUS i 2. Klasse (hovedvægt på sprogforståelse) 2 Alle skoler udarbejder en handleplan for en særlig indsats i 3. klasse til de elever som screeningen i slutningen af 2. klasse har vist er i risiko for dyslektiske vanskeligheder 1 Der bør undervises i sprogforståelse allerede fra børnehaveklassen, men for overskuelighedens skyld begynder vi med afkodningen 2 Afkodning og sprogforståelse bør gå hånd i hånd lige fra skolestarten, men i dette projekt har vi delt de to områder for overskuelighedens skyld. 11

14 Tiltag for elever i risiko for dysleksi iværksættes på den enkelte skole Elever i risiko for dysleksi testes individuelt på den enkelte skole efter den særlige indsats i 3. klasse. Læsekonsulenten sidemandoplærer en lærer fra hver skole. Skoleåret : Der oprettes kursus for dansklærere i Klasse i operationalisering af LUS. For mellemtrinnet vil det især dreje sig om sprogforståelse og skriftlighed Resultaterne af den fintmaskede LUS for Klasse indberettes til Center for Skoler Skoleåret : Der oprette kursus for dansklærere i Klasse i operationalisering af LUS Resultaterne af den fintmaskede Lus for Klasse drøftes med Læsekonsulenten på den årlige læsekonference 12

15 Screening for risiko for dysleksi Screeningen er udarbejdet af Dansk Videncenter for Ordblindhed, den er gratis og kan hentes på nettet. Testen består af 25 nonord (vrøvleord) som kan dikteres for en hel klasse ad gangen. Har man 8 eller færre rigtige, er man i risiko for dyslektiske vanskeligheder. I indeværende skoleår er alle 2. Klasser blevet screenet, og nedenfor ses figurer af resultaterne. 3 % af eleverne i 2. Klasse er i risiko for dysleksi. Det er vigtigt for at forbedre det kommunale læseresultat at trække de elever, der gemmer sig bag procentpointene i Læseundersøgelsen, frem og få afdækket, hvor langt de er kommet i deres læseudvikling, så der kan skræddersyes en undervisning, der hjælper dem videre i deres læseudvikling. Dette skal en operationalisering af LUS være med til, da den hjælper læreren med at afdække, hvor langt den enkelte elev er kommet i sin læseudvikling. FAKTA For at understrege det systemiske perspektiv vi ønsker at tage udgangspunkt i, taler vi ikke om, at eleverne har dysleksi, men siger i stedet at eleverne er i dyslektiske vanskeligheder. 13

16 BILAG: Opgørelse af årets læseresultater fordelt på klassetrin Læseresultater 1. klasse 1. Klasse er blevet testet med læseprøven OS64, der tester ordafkodning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på elever fra 32 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget kraftigt på landsplan i perioden Klasse alle elever Nedenstående figur viser den kommunale læseudvikling over 3 år fra til I forhold til sidste års læseresultater er der sket en stigning i antallet af sikre læsere på 1,8 procentpoint, men de ligger 0,3 procentpoint lavere end læseresultaterne fra Derfor er det fortsat vigtigt at have fokus på læseudviklingen i 1. klasse. Antallet af sikre læsere ligger 2,7 procentpoint over det nye landsgennemsnit, hvilket tyder på, at indsatsen med Lus og Læseløft har haft en positiv virkning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fokusere yderligere på disse tiltag 1. klasse skoleområder Andelen af usikre læsere er omkring 20 procentpoint større i Nord end i de to andre områder. Dette tyder på, at eleverne i Nord begynder i 1. klasse uden at have tilstrækkelige forudsætninger til at komme godt i gang med læseudviklingen. Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde med områdets dagsinstitutioner, så de tidligt kan støtte børnene i at udvikle forudsætninger for en god læseudvikling. Greve Nord Midt Syd Faktaboks Antal elever, total Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 14,0 39,4 11,2 1,5 Det er bemærkelsesværdigt, at Midt har en større procentdel sikre læsere end Syd på trods af, at tosprogsprocenten er næsten 10 procentpoint højere. 14

17 1. klasse tosprogede elever Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogede er kraftigt forøget. Det store fald i andelen af tosprogede sikre læsere i 2. Klasse kalder på en øget indsats. Der er forskningsmæssig evidens for, at der ikke burde være forskel på de to gruppers afkodningsfærdigheder, som læseprøven i 1. Klasse netop tester. Det vil være en god ide yderligere at undersøge de tosprogedes afkodningsfærdigheder for at sikre sig, at det ikke er sprogforståelsesbarrierer, der hindrer opnåelsen af et tilfredsstillende afkodningsresultat. Dette kunne fx gøre ved at operationalisere LUS yderligere. Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Alle elever Tosprogede Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater udtrykt i procentpoint ,6 % 76,9 % 18, ,6 % 79,0 % 12, ,9 % 68,8 % 27,1 Samlet set viser læseresultaterne for 1. klasse: Andelen af sikre læsere er 2,7 procentpoint højere end det nyeste landsgennemsnit fra ,1 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Andelen af sikre læsere er 1, 8 procentpoint højere end sidste år, men 0,3 procentpoint lavere i forhold til Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogede elever er 27,1 procentpoint 15

18 Læseresultater 2. Klasse 2. klasse er testet med læseprøven OS120, der tester ordafkodning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på elever fra 25 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget kraftigt på landsplan i perioden klasse alle elever Nedenstående figur viser den kommunale læseudvikling over 3 år fra til Greve Kommunes andel af sikre læsere ligger 0,9 procentpoint over det nye landsgennemsnit fra I forhold til sidste års læseundersøgelse er der sket et fald i andelen af sikre læsere på 4,8 procentpoint, og sammenligner man med er der sket et fald på 3,7 procentpoint. Som beskrevet i sidste års Læserapport er andelen af usikre læsere i 2. Klasse i Greve Kommune faldet med 15 procentpoint fra 2004 til 2010, hvilket tyder på, at indsatsen med Læseløft og LUS har haft en positiv effekt, men det bør undersøges, om der skal strammes op omkring indsatsen Læseløft og LUS i 2. klasse. Faktaboks Greve Nord Midt Syd Antal elever, total klasse skoleområder Set i lyset af den store forskel områderne imellem på 1. Klassetrin, er det positivt, at der højst er 4,1 procentpoints forskel på andelen af sikre læsere områderne imellem. Især er det bemærkelsesværdigt, at Nord med en tosprogsprocent på 26,7 alligevel har 1,2 procentpoint flere sikre læsere end Midt, hvis tosprogsprocent er 17,7 lavere. Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 11,0 26,7 9,0 3,3 16

19 2. klasse tosprogede elever Der er sket fald i forskellen mellem andelen af et- og tosprogede sikre læsere. For begge gruppers vedkommende er der dog sket et fald i andelen af sikre læsere i forhold til 08-09,så man kan sige, at den formindskede forskel de to grupper imellem skyldes, at faldet for de tosprogede er mindre end faldet for de etsprogede. Det er derfor nødvendigt fortsat at være meget opmærksomme på problematikken. Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Etsprogede elever Tosprogede Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater udtrykt i procentpoint ,4 % 83,1 % 10, ,8 % 80,9 % 14, ,5 % 81,0 % 8,5 Samlet set viser læseresultaterne for 2. Klasse: Andelen af sikre læsere er 0,9 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,6 % af eleverne er sikre enkeltordslæsere Der er sket et fald i andelen af sikre læsere på 3,8 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem andelen af sikre læsere blandt et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6,4 procentpoint i forhold til sidste skoleår, og sammenlignet med er den faldet med 1,8 procentpoint Området Nord har kun 4,1 procentpoint flere usikre læsere end området Syd og 1,2 procentpoint færre end området Midt 17

20 Læseresultater 3. Klasse 3. klasse er testet med læseprøven SL60, der tester sætningslæsning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på elever fra 25 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget 4,9 procentpoint på landsplan i perioden klasse alle elever Figuren til højre viser den kommunale læseudvikling over tre år fra til Greve Kommunes andel af sikre læsere ligger 3,4 procentpoint over det nye landsgennemsnit fra I forhold til sidste år er der sket en stigning i andelen af sikre læsere på 0,8 procentpoint, og sammenligner man med er stigningen på 1,5 procentpoint. Det er et yderst tilfredsstillende resultat, der er med til at underbygge sandsynligheden af, at indsatsen LUS og Læseløft har haft en positiv effekt. 3. klasse skoleområder Der er en forskel i andelen af sikre læsere på 5,9 procentpoint mellem Nord og Syd, hvilket er et positivt resultat. Midt har kun 0,2 procentpoint færre sikre læsere end Syd, selvom deres tosprogsprocent er 12,8 højere. Der ser ud til at være et stort potentiale i at arbejde med læsehastighed i Nord, da hele 22, 7 % af eleverne er sikre, men langsomme læsere. Greve Nord Midt Syd Faktaboks Antal elever, total Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 16,2 39,5 14,5 1,7 18

21 3. klasse tosprogede elever Det er meget positivt, at andelen af tosprogede sikre læsere er steget med 8,3 procentpoint i forhold til sidste år og med 5 procentpoint i forhold til Der er 95,4 % sikre tosprogede læsere. I sammenligningen områderne imellem ses det, at Nord, som har en høj tosprogsprocent, har en stor andel Langsomme og sikre læsere. For alle tosprogede i kommunen gælder det at 26,4 % er Langsomme og sikre læsere. Der ser ud til, at der er et stort potentiale i at arbejde med hastighed med de tosprogede elever. Vigtigt er det dog at holde sig for øje, at rigtighed er vigtigere end hastighed. Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og Tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem et- og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,7 % 90,4 % 6, ,8 % 87,1 % 10, ,7 % 95,4 % 2,3 Samlet set viser læseresultaterne for 3. Klasse: Andelen af sikre læsere er 3,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,4 % af eleverne er sikre sætningslæsere En stigning i andelen af sikre læsere på 1,5 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 8,3 procentpoint i forhold til sidste skoleår og med 4 procentpoint i forhold til ,4 % af de sikre tosprogede læsere er langsomme 19

22 Læseresultater 4. klasse 4. klasse er testet med læseprøven SL40, der tester sætningslæsning. I 2010 er der kommet et nyt landsgennemsnit baseret på 7540 elever fra 16 kommuner. Udviklingen i landsgennemsnittet fremgår af figuren til højre. Som det kan ses af figuren er andelen af sikre læsere steget 0,7 procentpoint på landsplan i perioden klasse alle elever Nedenstående figur viser udviklingen i landsgennemsnittet fra 2003 til 2010 og den kommunale læseudvikling over 3 år fra til Greve Kommunes andel af sikre læsere ligger 5,8 procentpoint over det nye landsgennemsnit fra I forhold til sidste år er der sket en stigning i andelen af sikre læsere på 1,1 procentpoint, og sammenligner man med er stigningen på 3,6 procentpoint. Det er et yderst tilfredsstillende resultat, der er med til at underbygge sandsynligheden af, at indsatsen Læseløft og Lus har haft en positiv effekt. 4. klasse skoleområder Der er en forskel i andelen af sikre læsere på 7,3 procentpoint mellem Nord og Midt. Midt har 0,2 procentpoint flere sikre læsere end Syd, selvom deres tosprogsprocent er 5,8 højere. For alle områder ser der ud til at være et stort potentiale i at arbejde med læsehastighed. Faktaboks Greve Nord Midt Syd Antal elever, total Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 10,5 23,7 9,1 3,3 20

23 4. klasse tosprogede elever Det er meget positivt, at andelen af tosprogede sikre læsere er steget med 4,3 procentpoint i forhold til sidste år og med 8,2 procentpoint i forhold til Der er 81,7 % sikre tosprogede læsere. Forskellen mellem et- og tosprogede elever er faldet med 4,9 procentpoint i forhold til sidste år og med 7,2 procentpoint i forholdt til Sammenligning af procentdelen af læsere i grupperne et- og tosprogede elever (Læsere skal her forstås som kategorierne Hurtig og sikker læser og Langsom og sikker læser lagt sammen) Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem et- og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,5 73, ,1 77,4 15, ,5 81,7 10,8 Samlet set viser læseresultaterne for 4. Klasse: Andelen af sikre læsere er 5,8 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra ,5 % af eleverne er sikre sætningslæsere Der er sket en stigning i andelen af sikre læsere på 3,6 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 7,2 procentpoint i forhold til og er nu på 10,8 procentpoint 21

24 Læseresultater 5. klasse Eleverne er testet med læseprøven LÆS5, der består af to læsetekster, hvor der er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Uroksen (lix 29) er en fiktiv beretning fra Danmark i stenalderen om en gruppe jægere, der forsøger at nedlægge en urokse. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk fremadskridende, og den sproglige fremstilling er ukompliceret. Malmbanen (lix 37) er en historisk funderet beretning, der ser tilbage på anlæggelsen af en jernbane mellem Luleå og Narvik i slutningen af 1800-tallet. Teksten er informationsmættet. Sætningsopbygningen er præget af mange eksempler på omvendt ordstilling, perioder med tung forvægt og et sprog, der ikke er ligefremt. Teksten indeholder en del ikke helt almindelige ord. 5. klasse alle elever Nedenstående figurer viser landsgennemsnittet fra 2000 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af Læs5s to tekster: Uroksen og Malmbanen. Figuren til højre viser landsgennemsnittet fra 2000 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af Læs5s to tekster: Uroksen og Malmbanen. Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 2,4 procentpoint under landsgennemsnittet. På kommunalt plan er andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse steget med 4,4 procentpoint i forhold til skoleåret Denne fremgang tyder på, at arbejdet med læsning i fagene (Læs-Lær-Læs projektet) har haft en positiv effekt. 22

25 5. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 13,5 11,9 37,3 32,2 7,5 8,5 1,2 0 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De to første figurer viser resultaterne for hver af de to tekster i Læs5, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i begge tekster. Ser man på gennemsnittet af begge tekster, er den største forskel i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Syd, idet Syds andel er 19,4 procentpoint højere end Nords. En væsentlig årsag til dette kunne være den store forskel på tosprogsprocenten, da den i Nord er 32,2 og 0 i Syd. 23

26 5. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af begge tekster) i grupperne: et- og tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem et- tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,7 % 49,2 % 23, ,8 % 53,3 % 25, ,6 % 52,3 % 25,3 Det er positivt, at andelen af tosprogede læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 3,1 procentpoint i forhold til Forskellen mellem etsprogede elever og tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse er alligevel steget med 2 procentpoint i forhold til , hvilket skyldes at andelen af etsprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse er steget mere end for de tosprogede elevers vedkommende, nemlig med 4,9 procentpoint i forhold til Samlet set viser læseresultaterne for 5. klasse: 74,6 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (gennemsnit af begge tekster) er 2,4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet fra 2000 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 6,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 6 procentpoint i forhold til og er nu på 15 procentpoint 24

27 Læseresultater 6. klasse Eleverne er testet med læseprøven TL1, der udover en række delprøver består af tre læsetekster: Gedden er en typisk faglig tekst til intensiv læsning. Opgavernes løsning forudsætter, at eleverne opfatter de tekstlige bånd af semantisk og grammatisk art. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Nødhjælp er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog, og den afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Nybyggerne i Canada er et romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Den viser automatiseringsniveauet i forhold til teksttypen, der danner grundlaget for læseforståelsen. Eleven skal efter endt læsning svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten. 6. klasse alle elever De tre følgende figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL1s tre tekster: Gedden, Nødhjælp og Nybyggerne i Canada. Den fjerde figur viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af TL1s tre tekster: Gedden, Nødhjælp og Nybyggerne i Canada. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 50,3 %, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse steget med 2,7 procentpoint i forhold til skoleåret Denne fremgang tyder på, at arbejdet med læsning i fagene (Læs-Lær-Læs projektet) har haft en positiv effekt. 25

28 6. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 10,9 13,8 29,3 36,8 7,4 9,7 1,0 1,0 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De tre første figurer viser resultaterne for hver af de tre tekster i TL1, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i alle tre tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med en god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Midt, idet Midts andel er 9,8 procentpoint større end Nords. Årsagen til det kunne være, at Nord har en tosprogsprocent, der er over 25 procentpoint større end Midts. Det er bemærkelsesværdigt, at Midts andel af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er 9,8 procentpoint større end Syds trods en tosprogsprocent, der er knap 10 procentpoint større. 26

29 6. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af alle tre tekster) i grupperne: Etsprogede elever og Tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem etsprogede elevers læseresultater og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint % 31,1 % 18, ,8 % 33,8 % ,2 % 32,3 % 20,9 Det er positivt, at andelen af tosprogede læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 1,2 procentpoint i forhold til Forskellen mellem etsprogede elever og tosprogede elever med god eller nogenlunde læseforståelse er alligevel steget med 2 procentpoint i forhold til , hvilket skyldes at andelen af etsprogede elever med god eller nogenlunde læseforståelse er steget mere end for de tosprogede elevers vedkommende. Samlet set viser læseresultaterne for 6. klasse 50,3 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Der er sket en stigning i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 2,7 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 2 procentpoint i forhold til og er nu på 20,9 procentpoint 27

30 Læseresultater 7. klasse Eleverne er testet med TL2, der ud over nogle delprøver består af tre læsetekster: Råolie er en prøve i intensiv læsning af svær faglig tekst, der viser, om eleven har forståelse for faglige begreber og ordstof samt en præcis opfattelse af tekstbånd. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Annonce er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Robin Hood 1 er en prøve i intensiv indholdslæsning af et romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Teksten indeholder lange sætninger, sjældnere ord, lyriske naturbeskrivelser og et stort ordforråd. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. 7. klasse alle elever De tre følgende figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL2s tre tekster: Råolie, Annonce og Robin Hood 1. Figuren til højre viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af TL2s tre tekster: Råolie, Annonce og Robin Hood 1. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 0,9 procentpoint over landsgennemsnittet. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse den samme som i skoleåret At der ikke ses en fremgang viser, at det fortsat er vigtigt at arbejde med faglig læsning i 7. Klasse. 28

31 7. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 12,7 11,2 33,3 28,5 9,2 8,1 1,0 1,1 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De tre første figurer viser resultaterne for hver af de tre tekster i TL2, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i alle tre tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Syd, idet Syds andel er 12,6 procentpoint større end Nords. Årsagen til dette kunne være, at Nords tosprogsprocent er over 25 procentpoint større end Syds. 29

32 7. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af begge tekster) i grupperne: Etsprogede elever og Tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem etsprogede elevers læseresultater og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,1 % 28,4 % 17, ,7 % 27,5 % 18, ,7 % 22 % 24,7 Det er opmærksomhedskrævende, at andelen af tosprogede læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 6,4 procentpoint i forhold til , og at forskellen mellem et- og tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 7 procentpoint i forhold til Samlet set viser læseresultaterne for 7. klasse 43,9 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er det samme som landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er den samme som i skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er steget med 7 procentpoint i forhold til og er nu på 24,7 procentpoint. Dette skyldes primært et fald i andelen af tosprogede elever med en god eller nogenlunde læseforståelse. 30

33 Læseresultater 8. klasse Eleverne er testet med TL3, der ud over nogle delprøver består af tre læsetekster: Førstehjælp er en prøve i punktlæsning af en pjece om førstehjælp og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Maries rejse er en prøve i intensiv læsning af en ældre reportage. Prøven viser om eleven kan mobilisere tilstrækkelig baggrundsviden, kan opfatte forskellige tekstbånd, kan huske tilbage og har et tilstrækkeligt ordkendskab. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen. Om hobitterne er en prøve i læsehastighed og læseforståelse af en skønlitterær tekst. Efter endt læsning skal eleven svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten 8. klasse alle elever De tre følgende figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL3s tre tekster: Førstehjælp, Maries rejse og Om hobitterne. Den fjerde figur viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale udvikling over tre år på baggrund af et gennemsnit af de tre tekster: Førstehjælp, Maries rejse og Om hobitterne. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er 11,6 procentpoint over landsgennemsnittet, hvilket er særdeles positivt. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse faldet 0,9 procentpoint i forhold til skoleåret , og dette viser, at det fortsat er vigtigt at arbejde med faglig læsning på 8. Klassetrin. 31

34 8. klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 13 13,8 35,5 34,2 6,2 11,1 0,6 0,5 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De tre første figurer viser resultaterne for hver af de tre tekster i TL3, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne i alle tre tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Syd, idet Syds andel er 12,6 procentpoint større end Nords. Årsagen til dette kunne være, at Nords tosprogsprocent er over 33 procentpoint større end Syds. Det er bemærkelsesværdigt, at Midts andel af elever med god eller nogenlunde læseforståelse kun er 1,7 procentpoint lavere end Syds, selvom Midts tosprogsprocent er godt 10 procentpoint større end Syds. 32

35 8. klasse tosprogede elever Sammenligning af procentdelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse (Gennemsnit af begge tekster) i grupperne: Etsprogede elever og Tosprogede elever Etsprogede elever Tosprogede elever Forskellen mellem etsprogede elevers læseresultater og tosprogede elevers læseresultater udtrykt i procentpoint ,1 % 57 % 24, ,6 % 57,8 % 21, ,9 % 61,7 % 22,2 Det er positivt, at andelen af tosprogede læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er steget med 4,7 procentpoint i forhold til Forskellen mellem et- og tosprogede elever med god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 1,9 procentpoint i samme tidsrum. Samlet set viser læseresultaterne for 8. klasse 81 % af eleverne har en god eller nogenlunde læseforståelse, hvilket er 11,6 procentpoint højere end landsgennemsnittet fra 1998 Andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse er faldet med 0,9 procentpoint i forhold til skoleåret Forskellen mellem et- og tosprogedes læseresultater er faldet med 1,9 procentpoint i forhold til og er nu på 22,2 procentpoint. 33

36 Læseresultater 9. klasse Eleverne er testet med TL4, der udover nogle spørgsmål omlæsevaner består af to læsetekster: Kong Arthur er en prøve i intensiv læsning og læsehastighed af en refererende historisk fortælling. Brugsanvisning er en prøve i punktlæsning af abstrakt og informationstung tekst og forudsætter intensiv memorerende læsning. 9. klasse Alle elever De to nedenstående figurer viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af TL4s to tekster: Kong Arthur og Brugsanvisning. Figuren til højre viser landsgennemsnittet fra 1998 og den kommunale læseudvikling over tre år fra til på baggrund af et gennemsnit af TL4s to tekster: Kong Arthur og Brugsanvisning. Andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i Greve Kommune er på 84,2 % og er dermed 6,5 procentpoint over landsgennemsnittet, hvilket er meget positivt. På kommunalt plan er andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse faldet 0,4 procentpoint i forhold til skoleåret , og dette viser, at det fortsat er vigtigt at arbejde med faglig læsning på 9. Klassetrin. 34

37 9.klasse skoleområder Faktaboks Kommunen Nord Midt Syd Antal elever Antal etsprogede Antal tosprogede Tosprogsprocent 13 13,2 31,6 39,0 8,2 5,9 0,6 0 Nedenstående figurer viser den procentvise fordeling af læseresultater i de tre områder: Nord, Midt og Syd. De to første figurer viser resultaterne for hver af de to tekster i TL4, mens den sidste figur viser gennemsnittet af resultaterne af begge tekster. Ser man på gennemsnittet af alle tre tekster, er den største forskel i andelen af elever med god eller nogenlunde læseforståelse mellem Nord og Midt, idet Midts andel er 8,7 procentpoint større end Nords. Årsagen til dette kunne være, at Nords tosprogsprocent er over 33 procentpoint større end Midts. Det er bemærkelsesværdigt, at Midts andel af elever med god eller nogenlunde læseforståelse er 2,7 procentpoint større end Syds, selvom Midts tosprogsprocent er 5,9 procentpoint større end Syds. 35

INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011... 1 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011... 6 KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSEN

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...

INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE... 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Læseundersøgelse 2008-2009

Læseundersøgelse 2008-2009 Læseundersøgelse 28-29 Læseundersøgelse 1. - 9. klasse Mosedeskolen Maj 29 Greve kommune (læsetest) Rapport for 1. til 5. klasse på Mosedeskolen Det seneste landsresultat fra 1999 for 1. klasse i hele

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Spurvelundskolens læsehandleplan. Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16 Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien

Læs mere

Borgerrådgiverens årsberetning 2014.

Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune har eksisteret siden den 1. januar 2007 efter beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Evalueringskulturen på Højbo Friskole

Evalueringskulturen på Højbo Friskole Evalueringskulturen på Højbo Friskole Når vi anvender ordet evalueringskultur, er det fordi, vi betragter hvad evaluering kan gøre for undervisningen i et fremadrettet perspektiv. Udover at diagnosticere

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere