Tilgængelighedsplan Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Tilgængelighedsplan 2016 Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Afgrænsning og formål Tilgængelighedsplan Målgruppe Universelt design Problemtyper Brugerne og referencegruppe Formidling og forankring TEMA Tilgængelighed og besigtigelsestur Tilgængelighedsnet Udpegning af vigtige rejsemål og ruter Mobilitet Problemregistrering God tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser

4 Indledning Handicappolitik Baggrund Afgrænsning og formål Handicappolitik Tilgængelighed i det offentlige rum, til information og digital kommunikation er et nøglebegreb i Fredensborg Kommunes Handicappolitik og arbejde med at skabe bedre forhold, og øget ligebehandling for borgere med handicap. Tilgængelighed er vigtigt for at borgere med handicap kan blive så selvhjulpne og selvstændige som muligt. Dette gælder i forhold til at gå i institution, på uddannelse, at bo i egen bolig og at kunne være en del af arbejdsmarkedet og kunne deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Muligheden for at kunne færdes mellem egen bolig og vigtige rejsemål i bil, på cykel, til fods eller med kollektiv trafik har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet. Universel udformning af vores færdselsarealer og sammenhæng i løsninger har derfor stor betydning for at skabe muligheder for at de fleste mennesker kan komme rundt og finde vej uden hjælp fra andre uanset livssituation. Baggrund Fredensborg Kommunes Handicapråd og Seniorråd arbejder tæt sammen med kommunens administration for at skabe fokus på tilgængelighed. Der er således ansat en tilgængelighedskoordinator som i samarbejde med Handicaprådet har anbefalet en tilgængelighedsplan, som beskriver 11 aktiviteter der kan være med til at forbedre og styrke Fredensborg Kommunes arbejde med tilgængelighed i forhold til infrastruktur, natur og bygninger. Afgrænsning og formål Denne rapport omfatter primært aktiviteterne der vedrører infrastruktur - veje, stier og sammenhæng med rejsemål i Fredensborg Kommune, men vil også beskrive sammenhængen med de andre aktiviteter i handleplanen. Den indeholder udpegning af vigtige rejsemål og kortlægger tilgængelighedsruter og -net, som screenes for problemer i forhold til tilgængelighed. Den skal bruges som et formidlingsværktøj der kan skabe sammenhæng i kommunens øvrige arbejde med tilgængelighed og 4

5 Fredensborg Humlebæk landet Nivå danne grundlag for arbejdet med de andre aktiviteter som er beskrevet i tilgængelighedsplanen, samt prioriteringer i planlægning og udvikling af Fredensborg Kommune, herunder den kommende Infrastruktur analyse, Stiplanen og tiltag fra Planstrategien - Fremtidens Fredensborg Kommune. Rapporten er et vigtigt værktøj, der kan bruges til at prioritere indsatser og økonomi, skabe fokus, samt til oplysning og dialog om tilgængelighed med samarbejdspartnere og private aktører, som har færdselsarealer der ligger på eller grænser op til tilgængelighedsruterne. Kokkedal Formålet er at øge forståelsen for at tilgængelighed skal sikres i et sammenhængende system, da det er formålsløst, hvis målgruppen ikke kan komme helt frem til rejsemålet. 5

6 Tilgængelighedsplan Aktiviteter Handleplan øvrige aktiviteter Tilgængelighedsplanen omhandler følgende aktiviteter: 1. At udpege projekter, bygninger eller steder straks projekter. 2. At kortlægge tilgængelighed i rekreative områder og natur. 3. At kortlægge tilgængelighedsruter- og net. 4. At udpege og registrere tilgængelighed i kommunale bygninger med offentlig adgang. 5. At udarbejde et koncept for de 4 bysamfund og mindre byer i landområdet. 6. At udarbejde en designmanual for inventar i byrum, natur og på færdselsarealer, herunder busstoppesteder. 7. At udarbejde anvisninger på, hvordan tilgængelighedshensynet kan integreres i drifts- og anlægsarbejder. 8. At udarbejde Fredensborg Kommunes krav til bygge- og anlægsprojekter, lokalplaner mm. 9. At sikre forankring i forvaltningen, herunder uddannelse. 10. At formidle information og viden om tilgængelighed kampagner, hjemmeside og digitale løsninger. 11. Handleplan og budget for udpegede indsatsområder Aktiviteter Aktiviterne 5,6,7,8,9 og 10 er allerede delvist i gang i tilgængelighedskoordinatorens regi og forventes at kunne udføres for interne ressourcer. Indsats 9, uddannelse, forventes dog også at kræve en særlig bevilling for at kunne blive gennemført i tilstrækkeligt omfang. Aktivitet 4, registrering af kommunale bygninger med offentlig adgang, er en indsats som allerede er foretaget af Kommunale Ejendomme for udpegede bygninger og som foretages løbende efter behov. Det skal vurderes og prioriteres, om der er behov for at udpege bygninger, til revision af ekstern tilgængelighedsrevisor. Aktivitet 1,2,3 og 11 er afhængige af prioritering og særlige bevillinger for at tilgængelighedsplanen sikres høj faglig kvalitet. Indsatserne er analysegrundlaget for tilgængelighedsplanen og vil skabe et fagligt grundlag for handleplaner og prioriteringer på området. Resultaterne vil bidrage til at skabe sammenhæng, og kunne indgå, i kommunens øvrige arbejde med f.eks. Infrastrukturanalyse, 20/20 planer og generelle udvikling af tilgængeligheden til vigtige rejsemål, det kollektive transportnet, offentlige bygninger, veje, stier, parker og natur. Forventet tidsramme De enkelte aktiviteter forventes at kunne gennemføres over et par måneder, men på grund af indbyrdes afhængighed og den økonomiske ramme for planen, forventes alle indsatserne først at kunne blive gennemført over en periode på 1-3 år. Handleplan øvrige aktiviteter Aktiviteterne i tilgængelighedsplanen forventes at kunne kvalificere en handleplan, som kan danne grundlag for et budget for tilgængelighedstiltag i Fredensborg Kommune. De tiltag, som ikke kan gennemføres indenfor eksisterende drifts- og anlægsbudgetter, vil således kunne prioriteres og indgå i budgetforhandling fra 2017, således at Fredensborg Kommune aktivt kan fremme og styrke tilgængelighedsområdet i årene fremover. Handicaprådet råder over en tilgængelighedspulje, som i 2016 var på ,- kr. Puljen anvendes til forskellige tilgængelighedsformål. og i 2016 støttede de Tilgængelighedsplanen med ca ,- kr. til tilvejebringelse af denne rapport.i 2017 har Handicaprådet afsat ca ,- kr., der primært skal anvendes til at fokusere på tilgængeligheden i byggeriet i Fredensborg 6

7 Kommune. Det gælder både ved kompetencegivende kursusforløb i byggesagsbehandlingen om tilgængelighedsbestemmelserne i byggereglementet 2015, men også information og viden til private aktører om indretning og brug af f.eks. adgangsarealer til butikker m.m.. 7

8 Formidling og forankring TEMA tilgængelighed og besigtigelsestur TEMA Tilgængelighed og Besigtigelsestur For at øge opmærksomhed omkring tilgængelighed og tilgængelighedsplanen var politikere, medlemmer af Handicaprådet og Seniorrådet, interesseorganisationer, repræsentanter fra Nordsjællands Park- og Vej, samt nøglemedarbejdere fra administrationen inviteret med til et tema om tilgængelighed og besigtigelsestur. Formålet var at man ved selv at opleve at have en funktionsnedsættelse, som kørestolsbruger eller med forskellige briller der illuderede nedsat syn eller blindhed, ville få en større forståelse for de udfordringer færdselsarealerne er for personer med funktionsnedsættelser. 8

9 Stejl trappe - Gelænder én side? Smalt fortov - manglende asfaltrampe? Gennemgående fortov - OK? Overkørsel - chaussésten? Sti - ujævn belægning? Busstoppested - Taktilfelter og gangsti? Cykel-, gangsti - Tydelig adskilte? Fodgængerkrydsning - Signalanlæg? Busstoppested - Taktilfelter og gangsti? Fodgængerkrydsning - Taktilfelter? Københavnerfortov - El-scooter? Ledelinjer - Opmærksomhedsfelt? 9

10 Designmanual - Kollektiv trafik Udsnit fra Indretningsprincip for busstoppesteder - Maj 2016 TYPE: By med læskærm Mindst 140 cm fri gangbane Læskærm m. bænk: Som Clear Channel Holtemodel 2 FAG hel/halv og halv/halv gavl Stander: Designstander Belægning: Fliser og kantsten i hele bussens længde. Taktil afmærkning: Retnings- og opmærksomhedsfelt. 140 cm 140 cm 10

11 TYPE: Land uden læskærm Mindst 140 cm fri gangbane. Der kan accepteres 80 cm gamgbane. Stander: Rør Belægning: Fliser og kantsten i hele bussens længde. Taktil afmærkning: Opmærksomhedsfelt. 140 cm 80 cm 11

12 Formidling og forankring Workshop - Tilgængelighed i byggeriet Workshop i forvaltningen i 2015 Formålet med Workshoppen var at opnå en fælles forståelse for arbejdet med tilgængelighed for handicappede i forvaltningen i Fredensborg Kommune. Hvordan planlægger vi, således at vi får implementeret tilgængelighed i byggeriet, på veje og stier, i byens rum og naturen? Workshoppen tog udgangspunkt i undersøgelser fra SBi der peger på, at der til trods for Bygningsreglementets klare og ambitiøse krav om tilgængelighed, stadig er udfordringer med at sikre tilgængelighed i nybyggeriet. Egne erfaringer fra Fredensborg Kommunes bygge- og anlægsprojekter har også vist, at der ikke er helt klarhed over hvordan bestemmelserne skal tolkes dels i vores egne bygge- og anlægsprojekter, men også når vi som myndighed skal godkende projekter. Et spørgsmål der tit dukker op er; Hvor og hvordan skal tilgængelighed med i byggeprocessen? Et andet spørgsmål er også, hvor vigtigt er det? Tilgængelighed er jo blot et af mange krav til vores projekter og hvis det ikke er et myndighedskrav, kan vi så bruge økonomi på det? Der er udformet mange anvisninger og vejledninger om tilgængelighed, der kan følges, men de er ikke egentlige lovmæssige krav til udformning af projekter. Litteratur: Sbi: SBi 2012:16: Bygningsreglementets tilgængelighedsbstemmelser set i forhold til byggeprocessen Sbi 2014:16: Tilgængelighed i forbindelse med ombygning et casestudie af Nordkraft SBi 2014:09: Funktionsbaserede tilgængelighedskrav? KTC 13: TIBS: Vejregler: Tema Universelt design c3%a6ngelighed&docid=vd-anlaeg-faerdselsarealer full 12

13 13

14 Rekreative områder og natur Besigtigelse strande og offentlige toiletter Rekreative områder - Strande Blev besigtiget i 2014 i forbindelse med gennemgang af offentlige toiletter, samt ønske om handicapparkering ved Babylone Stranden. Det blev besluttet at anlægge en handicapparkeringsplads ved Peder Mads Strand i stedet, da tilgængeligheden er bedre. Bjerre Strand. Stranden ligger ned af en stejl skrænt med trappe og er svært tilgængeligt. Græsarealet er fint tilgængeligt, men der mangler handicaptoilet. Nivå Strand. Der er anlagt befæstet arealer ved toiletterne og sti til vandet. Kræver en del drift da sandet flytter sig på stranden i forskelligt vejrlig. Var sandet fuldstændigt til, men blev gravet fri igen i

15 Peder Mads Strand. Toiletter ligger tæt på vejen og handicapparkeringspladsen der blev anlagt i Der er græsareal helt ned til vandkanten, hvilket gør at man nemmere kan komme ud til stranden, selvom der ikke er anlagt sti med fast belægning. Babylone Strand. Der er anlagt nyt terrændæk fra vejen og frem til en smal badebro. Der er grusparkering tæt ved. De nærmeste toiletter findes i Humlebæk Havn ca. ½ km væk og er med trin til indgangsdøren. 15

16 Tilgængelighedsnet Vigtige rejsemål og ruter Mobilitet Tilgængelighedsnet Tilgængelighedsnettet skal sikre at fodgængere og færdselshandicappede kan færdes til fods, samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i Fredensborg kommune. Dette kan bl.a. gøres ved at forbedre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser ved at arbejde ud fra et tilgængelighedsnet, hvor primære -stier, -pladser og -aktiviteter i både byrummet og naturområderne, er prioriteret med høj grad af tilgængelighed. Vigtige rejsemål og ruter For at kunne udpege et tilgængelighedsnet er det nødvendigt at få registreret og udvalgt vigtige rejsemål og ruter i Fredensborg Kommune. Rejsemålene er udvalgt som de vigtigste indenfor kategorierne Bygninger og aktiviteter, Infrastruktur og Natur. De udpegede rejsemål er plottet ind på kortet for at undersøge den geografiske fordeling af målene. Rejsemålene kan ses på kortet overfor. De fleste rejsemål er placeret indenfor de fire store bysamfund, Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, men der er også rejsemål udenfor bysamfundene i landområdet og Karlebo. Det vil være nødvendigt at skulle foretaget en prioritering af tilgængelighedsruterne til de vigtigste rejsemål, i primære ruter til de rejsemål der har stor betydning for målgruppens daglige liv og sekundære ruter til de øvrige rejsemål der har betydning for målgruppen. Mobilitet Tilgængelighedsnettet har betydelig sammenhæng med kollektiv trafik, da en stor del af personerne i målgruppen ikke selv vil kunne køre bil. Det kollektive transportnet i Fredensborg Kommune fremgår af kortet overfor. Derudover findes der Flextrafik med visiteret handicapkørsel og Flextur med dør til dør kørsel, der kan benyttes af alle. Det er målet at der bliver prioriteret høj grad af tilgængelighed på færdselsarealerne og sammenhæng med det kollektive transportnet på de primære ruter i tilgængelighedsnettet, således at de fleste målgrupper kan benytte offentlig transport frem til rejsemålet. For de sekundære ruter vil tilgængeligheden for nogle målgrupper ikke være tilstrækkelig til at de kan færdes på egen hånd. 16

17 Fredensborg Kommune - Rejsemål og kollektiv trafik 17

18 Målgruppe Universelt design Problemtyper Universelt design Problemtyper Alle nye bygge- og anlægsprojekter bør søge at arbejde ud fra universelt design princippet, således at de fysiske omgivelser i videst mulige omfang kan anvendes af alle personer uden behov for særlige tilpasninger. Universelt design i løsninger for tilgængelighed. I projekter på færdselsarealer kan med fordel arbejde med retningsgivende og tryghedsskabende belysning, allergivenlig beplantning, kanter, belægningsskift, farvekontrast, bænke/hvilemuligheder. Vejregler Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed og Sbi anvisninger for Gangstier og adgangsveje anviser løsninger der opfylder lovgivningen og forbedret tilgængelighed generelt. Tilgængelighed skal sikre at fodgængere kan færdes på fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i kommunen. Dette gælder også for andre grupper af borgere der oplever en midlertidig funktionsnedsættelse eller ældre med gangbesvær og/eller nedsat syn, som benytter hjælpemidler som f.eks el-scootere eller rollator. Personer som færdes med rollator, barnevogn, sækkevogn o.l. kan have tilsvarende problemer i større eller mindre grad, som personer med funktionsnedsættelser. Brugergrupperne kan godt have modsatrettede behov. Dette kan bl.a. gøres ved at forbedre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser ved at arbejde ud fra et tilgængelighedsnet, hvor primære -stier, -pladser og -aktiviteter i både byrummet og naturområderne, er prioriteret med høj grad af tilgængelighed. Problemtyper for de 7 største grupper af personer med funktionsnedsættelser: Kørestolsbrugere Høje kantsten eller andre kanter Fodgængerfelter i signalanlæg uden midterhelle eller med for kort grøntid for fodgængere Uregulerede overgange på veje med meget trafik Smalle eller manglende fortove Faste genstande, cykler eller andet løst inventar i gangbaner Brosten eller anden ujævn belægning Manglende ramper eller elevatorer ved større niveauforskelle Manglende eller forkert udformet invalideparkering ved rejsemål Gang-, arm og håndhandicappede Trapper og låger Manglende eller forkert udformede håndliste/gelænder ved trapper og ramper. gelænder kun i én side. Trykknapper ved signalanlæg eller på elevatorer Manglende hvilemuligheder langs fortove, ved busstoppesteder mv. Vidste du at: FN konvention om rettigheder for personer med handicap 2009, Artikel 9, omhandler tilgængelighed og artikel 2 definerer universelt design, som er et tilgængelighedsprincip for indretning af vores samfund. I FN konventionen betyder universelt design udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor. Tilgængelige omgivelser er en forudsætning for, at mange af konventionens øvrige rettigheder kan opfyldes. Kilde: FN - Konventionen

19 Synshandicappede Umarkerede trapper, skakte eller udgravninger Astma og Allergi Græsser og plantetyper der afgiver meget pollen Faste genstande i gangbaner på ledelinjer Manglende klipning af hækbeplantning mm. Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer Manglende kontrastfarver på kantsten, gangbaner mm. Manglende naturlige eller anlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter Fodgængerfelter som ligger skævt, ikke er markeret, mangler midterhelle eller er uregulerede Dårlige oversigtsforhold og manglende mulighed for fodgængerkrydsninger Udviklingshandicappede Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer Trafiksystemer der ikke er selvforklarende Informationstavler uden auditiv information og høj kompleksitet Læsevanskeligheder Informationstavler Hørehandicappede Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer Informationstavler Støj Vidste du at: Samlet set vil næsten alle mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv have en funktionsnedsættelse i en sådan grad, at det vil have en indflydelse på deres hverdag. Et handicap opstår først i samspillet mellem en funktionsnedsættelse og omgivelsernes barrierer. Ved at indrette borgernes omgivelser - herunder færdselsarealer - så de er frie for barriere og brugbare for alle, kan konsekvenserne af en funktionsnedsættelse reduceres eller fjernes. Kilde: Vejregler, Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed

20 Brugerne og referencegruppe Høring og input Brugerne er blevet inddraget i arbejdet med rapporten, da deres erfaringer og viden om lokale problemstillinger er vigtige i udpegningen af rejsemål, tilgængelighedsruter og -net. Kommunens Omsorgs- og Aktivitetscentre, Blindecenter Bredegaard i Fredensborg by, samt frivillige i tilknytning hertil har biddraget til rapporten. Der nedsættes én referencegruppe med deltagere af udvalgte interessenter. Referencegruppe består af følgende: Handicaporganisationernes Tilgængeligheds- og Kommunikationsgruppe: Jens E. Andersen, Stomiforeningen, Næstformand Handicaprådet Inga Lind-Madsen, Høreforeningen, Handicaprådet Lilly Christensen, PTU, Handicaprådet Seniorrådets Teknikgruppe: Michael Huusom, Næstformand Seniorrådet Niels Søndergaard Anders Kopping Anette Lewinsky, Scleroseforeningen Andre: Anne Krag Synskonsulent Blindecenter Bredegaard, Fredensborg Kirsten Almdal Centerleder Benediktehjemmet, Fredensborg Charlotte Dyrby Centerleder Lystholm, Fredensborg Annette Grane Gruppeleder Egelunden, Kokkedal Putte Lysgaard Social og Sundhedsassistent Mergeltoften, Nivå Ingrid Pren, Frivillige fra Ældresagen (er ikke hørt endnu) Gruppen har medvirket til: At udpege og prioritere rejsemål og tilgængelighedsruter og -net Beskrive typiske problemstillinger Kvalificere løsningsforslag 20

21 Blindecenter Bredegaard har afholdt ét borgermøde, og kom med følgende input og spørgsmål : Problemer med biler i gågaden Der står stole og skilte på ledelinjen i byen Ledelinje stopper brat på Jernbanegade op mod rundkørslen Handelsbanken er svær at finde, der er biler parkeret på fortovet Svært at finde butikkerne i byen Må man parkere på fortovet i Fredensborg Kommune? Stationen er et problem for blinde der går sammen med biler. Der er forhindringer som trapper, vejbump m.v. Der mangler taktile markeringer på fortov fra stationen mod Helsingørsvej/Endrupvej Lydfyr ved Helsingørsvej/Endrupvej og Helsingørsvej/ Tinghusvej for lav i lyden. Det er et problem at fortov og cykelsti ikke er adskilt langs Helsingørsvej Omsorgs- og aktivitetscentrene er blevet hørt og har følgende input: Pårørende kommer ofte med bus og tog. Der er mange selvtrænere der kommer i bil, bus, på cykel, går. Aktivitetscenteret har hjertehold med deltagere på 85+ år. Frivillige og ansatte går med de ældre i nærområderne. Vælger ofte at gå på vejen, da den er mere jævn. Vi her på Mergeltoften bevæger os rigtig meget rundt i Nivå, både til fods, på side by side cykler ladcykel ( til køre stole) og taxacykel og med køre stol Cykelpiloter køre på stierne med bred og tung last. Kan være en udfordring at komme over asfaltramper og igennem bomme. På plejecentret Lystholm er vores beboeres funktionsniveau meget lavt, og det betyder at gåture for os her mest betyder en tur i vores egne gårdhaver eller rundt om plejecentret eller for helt ualmindeligt velfungerende beboere en tur ned til Super Brugsen i rundkørslen (der er et stisystem dertil). Mange huller på fortove og cykelsti med fare for fald for gående og på cykel (trehjulet - handicapcykel) Parkvej hullet og Tinghusvej mangler beskæring af beplantning langs fortov. Sne og is på fortove er en udfordring. Ofte må gående ud på vejen Ved vejarbejde mangler korrekt afskærmning På Rossings vej er fortov meget smalt Ønske om fodgængerfelt på Endrupvej, ved Lindelyvej så man kan gå via parken til byen Beacon - navigationssystem med små sendere til IPhone som kan give oplysninger når den blinde går forbi. 21

22 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Problemregistrering og metode Sammenfatning Problemregistrering og metode Registreringen udpeger vigtige rejsemål i kommunen og tilgængelighedsruter og -net i forbindelse med disse. Ruterne registreres for problemer efter principperne i Vejregler, Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed, som beskriver og illustrere løsninger, der sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Registreringen omfatter udendørs offentlige færdselsarealer, som veje, fortove, gangstier og pladser, samt adgangsveje til offentlige bygninger og natur i Fredensborg Kommune. Den omfatter private veje og færdselsarealer, færdselsarealer som ejes af andre offentlige instanser eller tilgængelighed i bygninger, hvis disse indgår i en udpeget rute. Fredensborg Kommune vil kunne udføre anlægsprojekter på disse arealer, men vil kunne arbejde for at de respektive grundejere vil samarbejde omkring et sammenhængende tilgængelighedsnet. I skemaet overfor kan ses de ruter som i første omgang er udpeget som primære og sekundære ruter. Fokus er primært screening af fodgængerkrydsninger, gangbaner, overkørsler og busstoppesteder. Hvor andet der har med tilgængelighed at gøre, som hvilepladser, trapper eller ramper, værn, invalideparkering eller andet indgår i en rute er dette også medtaget. For at kunne medtage så mange strækninger som muligt er registreringen foretaget som en screening af det overordnede tilgængelighedsniveau, da en detaljeret registrering af specifikke problemtyper først er relevant, når der er afsat midler forbedringer til tilgængelighedsområdet eller skal foretages et anlægsarbejde på strækningen. Sammenfatning Det vil ikke være muligt indenfor de nuværende økonomiske rammer i Fredensborg Kommunes drifts- og anlægsbudgetter at gennemføre forbedringer på hele tilgængelighedsnettet på én gang. Det er derfor vigtigt at tilgængeligheden sikres i kommunens projekter med ny anlæg, fortovsrenoveringer, stiprojekter og ved trafiksanering af veje. Rapporten vil udarbejde et løsningskatalog for de generelle problemstillinger screeningen har observeret. Erfaringerne fra denne rapport vil også indgå i de andre aktiviteter der er beskrevet i tilgængelighedsplanen, samt Infrastruktur analysen stiplanen og andre tiltag fra Planstrategien - Fremtidens Fredensborg Kommune. Løsningskataloget forventes bl.a. at danne grundlag for nogle af tilgængelighedsplanens øvrige aktiviteter, som er: Koncept for de 4 bysamfund og mindre byer i landområdet. Designmanual for inventar i byrum, natur og på færdselsarealer, herunder busstoppesteder. Anvisninger på, hvordan tilgængelighedshensynet kan integreres i drifts- og anlægsarbejder. Handleplan og budget for udpegede indsatsområder Screening af det eksisterende tilgængelighedsniveau på de udvalgte ruter kan danne grundlag for et skøn af hvor mange midler der bør afsættes for at forbedre tilgængeligheden på strækningerne. Dette kan igen være med til at kvalificere en prioritering af i hvilke omfang, rækkefølge og hvor lang tid der skal afsættes til at forbedre tilgængeligheden på Fredensborg Kommunes færdselsarealer. 22

23 Fredensborg Sted/Vej Primær meter Sekundær meter Plejecenter Lystholm 104 Benediktehjemmet/Asminderød Kirke Benediktevej/Fredensborg Stadion 1645 Fredensborg Station/Fredensborg Slot 905 Fredensborg Station/Blindehjemmet Lindegården 950 Fredensborg Bymidte/Helsingørsvej/Endrupvej 627 Fredensborg Bymidte/Parkvej/Endrupvej 644 Esrum Sø 471 I alt Humlebæk Øresundshjemmet/Humlebæk bymidte 1549 Humlebæk Station/Lousianna 900 Bus stop/lousianna 161 Plejecenter Humlebæk/Busstop Teglgårdsvej 425 Sletten/Humlebæk Skole/Strandvejen 1048 Bymidten/Bannebjerggard/Torpen Kapel 830 I alt Nivå Nivå Station/Nivå Center 84 Sundhedscenter Mergeltoften/Nivå Center 354 Nivå Center 243 Nivå Center/Lergravssøerne 959 Nivå Station/Nivåvej/Byvejen 1428 Nivå Station/Kalvehaven/Nivågård 975 Nivå Havn 404 Nivå Kirke 801 I alt Kokkedal Fredensborg Rådhus/Busstoppesteder Egedal Kirke/Byenshus/Busstoppesteder 506 Byens Hus mod Kokkedal Station 268 Egedal Kirke/Holmegårdsvej 394 Egedalshallen/Kokkedal Skole/Holmegårdscentret 194 Kokkedal Station/Holmegårdscentret 1165 Banestien syd/hovedstien øst-vest 528 Hovedstien øst-vest 754 Fredtoften/Busstoppested 668 I alt Karlebo Karlebo Kirke/Busstoppested 613 I alt

24 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Fredensborg 24

25 25

26 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Fredensborg Rejsemål på kort Tilgængelighedsruter fra hjem til rejsemål og mellem rejsemål (evt. via kollektiv trafik). Rejsemål og tilgængelighedsruter på kort Resultater fordelt på problemtyper Sammenfatning og løsningsforslag 26

27 27

28 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Humlebæk 28

29 29

30 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Humlebæk Rejsemål på kort Tilgængelighedsruter fra hjem til rejsemål og mellem rejsemål (evt. via kollektiv trafik). Rejsemål og tilgængelighedsruter på kort Resultater fordelt på problemtyper Sammenfatning og løsningsforslag 30

31 31

32 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Nivå 32

33 33

34 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Nivå Rejsemål på kort Tilgængelighedsruter fra hjem til rejsemål og mellem rejsemål (evt. via kollektiv trafik). Rejsemål og tilgængelighedsruter på kort Resultater fordelt på problemtyper Sammenfatning og løsningsforslag 34

35 35

36 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Kokkedal 36

37 37

38 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Kokkedal Rejsemål på kort Tilgængelighedsruter fra hjem til rejsemål og mellem rejsemål (evt. via kollektiv trafik). Rejsemål og tilgængelighedsruter på kort Resultater fordelt på problemtyper Sammenfatning og løsningsforslag 38

39 39

40 Tilgængelighedsnet - registrering af ruter Landområdet - Karlebo 40

41 41

42 Løsningskatalog Gangstier og fortov Kataloget er udarbejdet med anbefalinger og skitser for tilgængelige løsninger fra Vejreglerne Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed fra Der vises konkrete eksempler på udformninger af tilsvarende løsninger fra Fredensborg Kommune, hvor nogle er i overensstemmelse med de senest opdaterede Vejregler og nogle kan forbedres i forhold til disse. Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed er en sammenfatning af de vejregler der har betydning for den gående færdsel. Der kan derfor med fordel også hentes vejledninger i andre publikationer som: Trafikarealer by Tværprofiler i byer Detaljeret anbefalede dimensionering kan findes i på: Fortov - Med lysning til cykelsti eller vej Fortov bør udføres min. 1,5 m men kan udføres min. 1,3 m., hvis der er anlagt udligningszone mod bygninger og inventarzone mod vej eller cykelsti. Til sammenligning er Københavnerfortov med 2 betonfliser 62,5x80 cm og en række chaussesten1,35 m. Fortov skal planlægges så cykler og andet inventar ikke kommer til at stå i gangbanen. Beplantning langs fortove må ikke vokse ud over gangbanen og frihøjden skal være min. 2,2 m. over gangarealet. Frihøjden for faste genstande over gangarealet er 2,5 m. Den kan sænkes til 2,2 m under færdselstavler, markiser m.v. Generelt om gangbaner Belægning skal være fast, jævn og skridsikker. Brosten, chaussésten eller lignende belægninger bør ikke anvendes i gangbaner medmindre de er savede og jetbrændte. Maks. 25 tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald Maks 40 længdefald. Ved niveauforskelle over 20 cm kan 50 accepteres, hvis gangbane udføres som rampe. Store niveauspring og trin undgås på gangarealer og fortove Gangbane bør være tilstrækkelig og jævnt belyst Opstilling af bænke på længere strækninger 42

43 Delte sti er langs veje - Fortov/cykelsti uden lysning Udføres med 1,70 m cykelsti 1,3 m gangsti. Majs OB på gangsti og 10 cm hvid stribe i termoplast mellem stierne. Taktil adskillelse med min. 3 rækker chaussesten mellem stierne vil øge tilgængeligheden Kræver at der skal stilles krav om etablering med Majs OB ved gravetilladelser. Gangbane udført med fliser er nemmere at bringe i samme stand efter gravearbejde. Majs OB asfalt 43

44 Løsningskatalog Gangstier og fortov Dobbeltrettede fælles- og delte stier i eget trace. Fællesstier: Min 3 m gangbredde med fast jævn belægning Delte stier: Min. 30 cm taktil belægning imellem stierne. Min. 1,5 m gangbane. Belægning på gangbane med fliser som eksisterende. Ved nyanlæg skal belægning på gangbanen udføres med visuel kontrast til belægningen på cykelstien. Ramper Udføres med min. 1,5 m gangbredde Hældning på mellem repos pr. 10 m 1,5x1,5 vandret plads for hver ende af rampen Jævn og skridsikker belægning Gribeegnede håndlister placeres i en højde på ca cm. Hjulværn placeres i en højde på cm Niveauforskelle under 40 kan udlignes i terræn og uden håndlister, hvis terrænfald til siden er mindre end 1:5. 44

45 Trapper Stibomme Udføres med min. 1,5 m gangbredde Placeres min 1,2 m fra stikant Gribeegnede håndlister i begge sider Dimensioner og indbyrdes afstande som princip nedenfor 30 cm fra øverste trin anlægges et opmærksomhedsfelt med en dybde på cm Stigning, grund og håndlister udføres som princip nedenfor 45

46 Løsningskatalog Naturstier Naturstier Min.1,5 m brede og udføres med belægning i Slotsgrus. Niveauforskelle i gangbanen anbefales udlignet i terræn 40 eller ved rampe. Stibroer - Kun med gangsti Min.1,5 m. Gangbroer der udføres med rampe vil med stor sandsynlighed bruges af cyklister og bredden bør derfor øges til mindst 2,2 m. Maks. 25 tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald Maks 50 længdefald Usserød Å I forbindelse med Klimatilpasning Kokkedal og forbedring af vandkapaciteten i Usserød Å er der anlagt nye naturstier, broer og terrændæk, som har øget tilgængeligheden til området væsentligt for alle brugere. Før projektet blev gennemført var det et område med smalle trampestier og tæt vegetation som var svært tilgængeligt for dårligt gående. Natursti langs Usserød Å Handicaprådet besluttede i 2015 et forsøg med siddesten langs Banestien Nivå-Kokkedal. Grønt Råd har på baggrund af forsøget i 2016 anbefalet at siddesten bruges ved andre naturstier og rekreative områder i Fredensborg Kommune. I forbindelse med besigtigelse af strækningen blev der også tid til en tur på de nye naturstier langs Usserød Å. Det blev til en dag med en fantastisk naturoplevelse i hjertet af Kokkedal, hvor det var muligt at komme helt tæt på naturen - også i elektrisk kørestol. Turen gav anledning til et par gode råd om små forbedringer i området, som kunne øge tilgængeligheden væsentligt: Sikre niveaufrie kanter ved trædæk og stibroer med armering eller rist, så belægningen ikke eroderer og der opstår huller foran kanten. Flere bænke eller siddesten i området tæt på stierne, så man kan hvile sig undervejs. Sammenhæng i stinettet, så man kan gå en tur uden at bekymre sig om det det er muligt at komme frem uden hindringer. 46

47 Trædæk Min.1,5 m brede og med hjulværn. Med gelænder til mindst én side øges tilgængeligheden, da man kan benytte gelænderet som retningsgiver og tryghed. Det skal sikres at kant til sti er niveaufri med belægning på stier Bænk og siddemuligheder Der bør opstilles bænke på længere strækninger, så der er hvilemuligheder for ældre og gangbesværede. Bænke skal primært være med ryg- og armlæn og placeres tæt på stier. Der kan ved naturstier anvendes siddesten med en højde på mindst 50 cm. Den ældre mand på fotoet har selv medbragt en taburet. Terrændæk Babylone Strand og Usserød Å Banestien Nivå- Kokkedal Usserød Å 47

48 Løsningskatalog Taktil afmærkning Ledelinjer Kan være naturlige eller særlige ledelinjeelementer. Naturlige ledelinjeelementer kan være: Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder. Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler. Særlige ledelinjeelementer: Udformes generelt med 3-4 ribber i en bredde på min 260 mm. 4-5 mm i højden Profil med flad top og 45 grader hældning Ca. 300 mm i længden pr. ribbe mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding Ribbernes bredde og afstand i hht. Tabellen nedenfor Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard

49 Taktilfelter Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, busstoppesteder, og ved trapper. Taktilfelter kan ikke være naturlige. Taktilfelter anbefales altid 90 cm i gangretningen og ved krydsende særlige ledelinjer 90 cm i bredden. Ved naturlige ledelinjer anbefales taktilfeltet i hele gangbanens bredde. Der anvendes ikke taktilfelter ved uregulerede krydsninger af veje. Taktilfelter består af 2 typer felter: Dimensioner på kvadratisk og diagonalt mønster i hht ISO/DIS standard :2011(E) Opmærksomhedsfelter - Der består af ophøjede runde knopper i kvadratisk eller diagonalt mønster. 4-5 mm i højden mm i diameter mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt Retningsfelter - Der består af ophøjede ribber som peger på tværs af gangretningen. Ribberne i et retningsfelt udfores principielt på samme måde, som beskrevet for særlige ledelinjeelementer. Retningsfelter bruges primært i sammenhæng med opmærksomhedsfelter ved fodgængerfelter og busstoppesteder. 49

50 Løsningskatalog Fodgængerkrydsninger Signalregulerede fodgængerovergange Udføres med opmærksomhedsfelt og retningsfelt i l-form som vist på illustrationerne nedenfor. Ved opmærksomhedsfeltet nedsænkes kantsten for at tilgodese kørestolsbrugere. 50

51 Uregulerede overgange Uregulerede overgange, hvor fodgængeren har vigepligten markeres ikke med taktilfelter. Niveauforskelle kan udlignes med 1,5 m bred udvendige eller kombirampe med en hældning på 1:10 for at opnå tilgængelighed for kørestolsbrugere. 51

52 Løsningskatalog Fodgængerkrydsninger Overkørsel Anlægges med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning med en bredde på 1,5 m. Overkørsler kan udføres på mange forskellige måder. Herunder ses 2 principper, hvor fortovets belægning på det 1. eksempel er ført igennem ved sidevejen og på det 2. eksempel er udført med bordursten og savede og jetbrændte brosten i hele gangbanens bredde. Eksempel 1 Eksempel 2 52

53 Parkering Placeres tættest på indgange Fast, jævn og skridsikker belægning Afmærkes med E33 eller E23 tavle og V23 53