Rebild Kommune Tilgængelighedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rebild Kommune Tilgængelighedsplan"

Transkript

1 TILGÆNGELIGHEDSPLAN

2 Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej Støvring Telefon:

3 Rebild Kommune Tilgængelighedsplan 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Tilgængelighedsnettets sammenhæng med resten af byen Målsætning 7 2 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE Ældre i Rebild Kommune Handicappet i Rebild Kommune 12 3 REJSEMÅL Rekreative områder 14 4 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Interessentinddragelse Tilgængelighedsobservationer 15 5 STØVRING Tilgængelighedsnet for Støvring Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 21 6 SKØRPING Tilgængelighedsnet for Skørping Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 31 7 TERNDRUP Tilgængelighedsnet for Terndrup Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 39 8 NØRAGER Tilgængelighedsnet for Nørager Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 49 9 VIRKEMIDDELKATALOG Generelle overvejelser ved nyanlæg og renoveringer Virkemiddelsliste 55 4

5 TRAFIKPROJEKTET Rebild Kommune har sat de næste mange års trafikprojekter i kommunen i system ved at udarbejde en samlet trafikhandlingsplan samt en række dynamiske temaplaner og baggrundsrapporter, der underbygger handlingsplanen. Trafikhandlingsplanen vil tegne linjerne for kommunens trafikinfrastruktur fremover. Trafikhandlingsplanen har til formål at sikre et godt og solidt arbejdsredskab for de næste mange års arbejde med trafik og trafiksikkerhed. De udarbejdede temaplaner og baggrundsrapporter har til formål at indsamle, beskrive og analysere den nødvendige viden til de kommende års konkrete trafikprojekter. Sammenhæng til den øvrige planlægning Trafikprojektet er struktureret som vist på nedenstående diagram: Nærværende planarbejde er markeret med en gul boks.

6 1 INDLEDNING Rebild Kommune vil gerne være med til at fremme de ældres og de handicappedes bevægelsesfrihed i hele kommunen. Kommunen vil derfor i de kommende år arbejde hen imod, at få etableret sikre, trygge og funktionelle ruter for de ældre og handicappede mod de væsentligste mål for disse trafikantgrupper. I første omgang er arbejdet påbegyndt i de fire største byer med denne rapport. Tilgængelighedsplanen er udarbejdet for byerne Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Tilgængelighedsplanen indeholder beskrivelser og illustrationer af tilgængelighedsnettet i de fire byer samt et virkemiddelkatalog, som kan afhjælpe uhensigtsmæssigheder i forhold til tilgængeligheden for de ældre og handicappede. DEFINITION PÅ TILGÆNGELIGHED I forbindelse med en tilgængelighedsplan defineres tilgængelighed ved at udendørsarealer indrettes, så færdselshandicappede kan færdes med størst mulig bevægelsesfrihed og - sikkerhed. Hermed menes, at færdselshandicappede kan færdes på lige fod med de øvrige trafikanter uden at møde unødige forhindringer og barrierer undervejs. Med færdselshandicappet menes personer, der er begrænset i deres mulighed for at færdes, hvad enten det er med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse i forhold til egen færdsel. Det er typisk ældre, børn, dårligt gående, tilskadekomne, personer med dårlig balance eller lammelse, kørestolebrugere, personer med krykker eller stok, blinde eller svagtseende, hørehæmmede, forståelseshæmmede, personer med barnevogn o. lign., bagage, rollator eller gangstativ etc. Funktionsnedsættelse hos personer bliver først til et handicap, når de møder barrierer i omgivelserne. Handicappet minimeres ved en fjernelse af unødige barrierer. Ofte kræves der små ændringer og investeringer for at sikre en god tilgængelighed for færdselshandicappede, specielt hvis det indtænkes i projekter fra starten. 6

7 Tilgængelighedsnettet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Rebild Kommune, Ældrerådet og Handicaprådet samt en tilgængelighedsrevisor. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i hvilke ruter ældre og handicappede formodes at færdes på i det daglige. De udvalgte ruter er blevet besigtiget for at udpege generelle drifts- og anlægsmæssige forhold, som bør forbedres for at kommunen opnår et tilfredsstillende tilgængelighedsnet. 1.1 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med resten af byen Tilgængelighedsnettene for de fire byer er udarbejdet med fokus på de ældre og handicappedes tilgængelighed til udvalgte rejsemål i byerne. Foruden disse grupper er tilgængelighedsnettet også til gavn for de øvrige trafikanter herunder specielt andre færdselshandicappede. For at sikre at de øvrige trafikanter, der bor uden for tilgængelighedsnettet kan få gavn af dette, skal der skabes gode adgangsforhold/tilslutninger fra tilgængelighedsnettet til resten af byen. Det anbefales derfor, at der etableres gode tilgængelige adgange/tilslutninger til nettet i en rimelig gåafstand til tilgængelighedsnettet. Det vurderes, at en rimelige gåafstand er indenfor 400 meter. Ved at etablere en sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet og resten af byen kan der skabes gode forudsætninger for at fremme færdsel ved gang. 1.2 Målsætning Rebild Kommunes målsætning ved udarbejdelsen af en tilgængelighedsplan er at fastlægge og på sigt etablere ruter, der tager højde for den begrænsede mobilitet færdselshandicappede, specielt ældre og handicappede har. Den generelle målsætning ved udarbejdelsen af en tilgængelighedsplan er, at veje, gader, fortove og pladser skal gøres tilgængelige for alle. Dette er en forudsætning for, at der kan foretages en sammenhængende rejse mellem hjemmet og vigtige rejsemål. 7

8 2 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE I trafikken er de færdselshandicappede en udsat gruppe, hvorfor der skal tages hensyn til denne gruppe i forbindelse med planlægning, udformning og etablering af offentlige udendørsarealer. Ældre som færdes i trafikken har en længere reaktionstid og en mere skrøbelig krop, hvorfor denne befolkningsgruppe såvel som andre bør sikres i trafikken. Bilister over 70 år har en reaktionstid, der er cirka tre gange så lang som yngre bilister. Hvad enten det er i trafikken eller andetsteds kommer ældre oftere langt alvorligere til skade end yngre mennesker. Derudover tager de ældre ofte længere tid om at blive raske. Færdselshandicappede har ofte svært ved at komme rundt i trafikken og der bør derfor udarbejdes tiltag, som sikrer at de har den samme tilgængelighed som ikke færdselshandicappede. For de ældre såvel som for den øvrige befolkning har nedsat syn, hørelse, førlighed og orienteringsevne indvirkning på, hvor sikkert de færdes i trafikken. Ligeledes kan personer, som tager medicin med afledt indvirkning på førligheden, være en udsat gruppe i trafikken. Alders- og livsstilsbetingede sygdomme, som fx demens, hjertekarsygdomme, parkinsonssyge og sukkersyge, kan ligeledes have stor indvirkning på, hvor sikkert disse personer kan færdes og medfører, at de skal være ekstra opmærksomme i trafikken. Ældre såvel som handicappede kan selv gøre en del for at færdes sikkert og trygt i trafikken. Via udarbejdelsen af denne tilgængelighedsplan og en fortsat indsats målrettet tilgængeligheden i Rebild Kommune, vil barriererne for ældre og handicappede blive mindsket, hvorved der sikres en øget tryghed og sikkerhed for disse trafikantgrupper. 8

9 Hvad kan ældre selv gøre? I 2008 udgav Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg en folder Tryg i trafikken Gode råd til ældre trafikanter om ældres sikkerhed i trafikken. Folderen kommer med gode råd til, hvad de ældre selv kan gøre i trafikken, hvad enten de kører i bil, på cykel, knallert og elkøretøj (under 6 km/t betragtes som fodgænger over 6 km/t betragtes som cyklist) eller færdes gående. Nedenfor er nogle af de gode råd fra folderen nævnt for ældre, der færdes med el-køretøj eller som gående. Gode råd til ældre der færdes i el-køretøj: Foretag grundig orientering inden krydsning af vej Kom hurtigt ud i krydset og over vejen Foretag stop og orientering inden svingning Kør ikke i myldretid, regn, tåge, mørke og snevejr Brug sidespejle til orientering bagud Gode råd til ældre der færdes gående: Kryds vejen, hvor der er gode oversigtsforhold eller midterhelle Gå ud i krydset så snart der er grønt og vend ikke om undervejs Hold øjenkontakt med de øvrige trafikanter, når der skiftes til rødt lys Foretag en grundig orientering Brug refleks i mørke Undgå glatte og ujævne fortove Brug fornuftigt fodtøj 2.1 Ældre i Rebild Kommune I Rebild Kommune har der været en stigning i befolkningen på lidt over 500 borgere fra 2005 til I samme periode er andelen af ældre steget fra 25 % til 28 %. 9

10 Borgere Udvikling i % Af figur 1 fremgår befolkningsudviklingen for i Rebild Kommune. I den generelle befolkningsudvikling for Rebild Kommune har der været en stigning på knap 2 % fra 2005 til Derimod har der i samme periode været en stigning på knap 12 % i andelen af borgere over 60 år. I tilfælde af at denne udvikling fortsætter vil der i fremtiden være et større behov for at foretage tilgængelighedsfremmende tiltag for denne befolkningsgruppe i kommunen % % % % % % 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% 0-59 år [Antal borgere] 60+ år [Antal borgere] Generel befolkningsudvikling i kommune [%] Udvikling i ældre [%] Figur 1 Befolkningsudviklingen i Rebild Kommune fordelt på to aldersgrupper (over og under 60 år). Danmarks statistikbank I Rebild Kommune er der 9 ældrecentre fordelt ud over kommunen, som alle administreres af Rebild Kommune. Derudover er der en del ældreboliger, som ligger i umiddelbar tilknytning til ældrecentrene. Ældreboligerne administreres af boligforeninger. Sammenlagt er der 403 beboelsesmuligheder for ældre i Rebild Kommune. De 403 beboelsesmuligheder i Rebild Kommune for ældre fordeler sig på beboelsestyper, som vist på figur 2. Ældreboliger udgør 30 % af det samlede antal beboelsesmuligheder for ældre. 10

11 Antal Antal Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 2 Beboelsesmulighederne for ældre fordelt på beboelsestyper i Rebild Kommune. Af figur 3 fremgår de 9 ældrecentre med antallet af pladser samt antallet af indskrevne medio Derudover er anført antallet af ældreboliger, der findes ingen opgørelse over antallet af beboere i disse Støvring Skørping Terndrup Nørager Øster Hornum Bælum Haverslev Rørbæk Suldrup Beboet pladser, ældrecenter Ledige pladser, ældrecenter Ældreboliger Figur 3 Antallet af ældreboliger, pladser og indskrevne på ældrecenter fordelt på by i Rebild Kommune. 11

12 Antal De indskrevne ældre på de 9 ældrecentre har aldersfordeling som vist på figur Alder Figur 4 Aldersfordeling for de indskrevne på ældrecentre i Rebild Kommune. 2.2 Handicappet i Rebild Kommune I Rebild Kommune er der 30 handicapboliger/-pladser, som har følgende fordeling: Boliger til handicappede Boliger til personer med Downs Syndrom Boliger til personer med sclerose Boligerne er fordelt i de fire største byer, Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Totalt set er der medio 2009 fire ledige pladser. I Rebild Kommune er der 54 borgere, som er medlem af Dansk Blinde Samfund, hvilket er muligt, hvis man er blind eller har mistet 90 % eller mere af sit syn. Reelt er antallet af blinde og svagtseende formodentligt større, da det oplyste kun er medlemmer af Dansk Blinde Samfund. 12

13 3 REJSEMÅL Et tilgængeligt samfund stiller krav til, at der er mulighed for en sammenhængende rejse mellem hjem og rejsemålet, men også at der er gode tilgængelige adgangsforhold til de enkelte rejsemål. I princippet er alle rejsemål relevante for færdselshandicappede for at opnå samme tilgængelighed, som de øvrige trafikanter, men nogle betragtes vigtigere end andre. Til bestemmelse af tilgængelighedsnettet udpeges, hvilke rejsemål ældre og handicappede har i den pågældende by. Til systematisering af de forskellige rejsemål opdeles de i fire hovedkategorier: Sundhedsrejsemål (læge, apotek, tandlæge, andre behandlingsmuligheder, som fysioterapeut o. lign.) Transportrejsemål (busstoppesteder, busstationer, togstation) Aktivitetsrejsemål (bibliotek, kultur, medborgerhus, kirke, sognegård, svømmehal, sportshal) Dagligdagsgøremål (borgerservice, bank, butik, posthus) Rejsemålene er vurderet ud fra, at det pågældende rejsemål enten tiltrækker mange mennesker eller at det har særlig interesse/vigtighed for ældre og handicappede. Der udvælges tilgængelige ruter mellem de enkelte rejsemål i den pågældende by. Der er lagt vægt på at ruterne skal skabe et sammenhængende tilgængelighedsnet, hvor ældre og handicappede kan færdes. Dette vil yderligere give gode vilkår for andre trafikantgrupper, som fx dårligt gående, personer med klapvogn eller barnevogn o. lign. Ud fra de fire byers størrelse er det vurderet, at der kan etableres et samlet tilgængelighedsnet, som forbinder de enkelte rejsemål uden at afstanden mellem de enkelte rejsemål er uoverkommelige, hvis der opsættes hvilesteder. Hvis afstanden vurderes for stor enkelte steder vil nettet blive delt. 13

14 3.1 Rekreative områder Ved udarbejdelsen af tilgængelighedsnettene er der ikke set på rekreative områder som rejsemål. Hvis der er et ønske om at sikre tilgængelige ruter til de rekreative områder kan de samme principper for løsninger benyttes, som beskrevet i virkemiddelkataloget. Yderligere skal der ses på, hvorvidt der er tilgængelige ruter gennem fx et skovområde ellers bør dette etableres ved en udpegning til rejsemål. 14

15 4 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Som en del af tilgængelighedsplanen er der blevet udført en tilgængelighedsscreening af de udpegede tilgængelighedsruter i Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Formålet med tilgængelighedsscreeningen er at fastlægge de endelige ruter for tilgængelighedsnettet samt kortlægge overordnede tilgængelighedsproblemer på ruterne for ældre og færdselshandicappede. Tilgængelighedsscreeningen er udført ved en gennemgang af de udpegede ruter, hvor alle problemer, barrierer og uhensigtsmæssigheder er noteret samt dokumenteret med billeder. I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen er følgende gennemgået: Gangstier og fortove Krydsningsmuligheder (fodgængerfelter, uregulerede overgange, midterheller o. lign.) Ramper, trapper og elevatorer Parkering Busstoppesteder Gadeinventar (pengeautomater, bænke o. lign.) Afmærkning og signalanlæg Belægninger Belysning 4.1 Interessentinddragelse For at opnå lokalt kendskab i planarbejdet og i udpegningen af de besigtigede tilgængelighedsruter har Ældrerådet, Handicaprådet og repræsentanter fra Rebild Kommune været behjælpelige og deltaget i de gennemførte besigtigelser. 4.2 Tilgængelighedsobservationer Registreringen af de overordnede tilgængelighedsobservationer i de fire byer er kategoriseret i 7 områder med en underkategorisering, hvilket fremgår af figur 5. Kategoriseringen er fremkommet ud fra observationerne ved besigtigelsen af tilgængelighedsnettene i de fire byer. 15

16 Sidst i tilgængelighedsplanen fremgår besigtigelseskort fra de fire byer i A3 med tilhørende forklaringsliste. 1. Overgang / krydsningsmulighed 2. Ganglinie A Kantsten ikke sænket A Forhindringer i ganglinie B For stejl rampe B Sikker ganglinie er ikke defineret C Opmærksomhedsfelt mangler C D Opmærksomhedsfelt er placeret forkert D Belægning ujævn Ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter mangler eller er ikke tydelige E Overgang er ikke vinkelret E Mangler defineret krydsningspunkt F Mangler defineret krydsningspunkt F Smalt fortov G Mangler kant mellem rampe og fortov G H Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti / vejbane og fortov Manglende ganglinie med jævn belægning 3. Busstoppested 4. Trappe A Manglende læskærm A Manglende opmærksomhedsfelter B Manglende bænk B Manglende markering af trinforkanter C Manglende opmærksomhedsfelt C Rækværk ikke konkret eller mangler D E Infotavle (køreplaner) ikke læsbar Observation af både A, B og C D Observation af både A, B og C 5. Handicapparkering 6. Rampe/adgang A Manglende bås A Manglende opmærksomhedsfelter B Stor bås mangler B Rækværk ikke korrekt eller mangler C Ramper mangler C Mangler reposer D A B C D E Manglende skilt 7. Øvrige Bænk mangler armlæn og/eller er beskidt Belysning mangelfuld Mangler hvilefaciliteter Støttehelle for smal Manglende døråbner eller med fejl D E For stejl Mangler rampe-/niveaufri adgang Figur 5 Kategorisering af tilgængelighedsobservationer. 16

17 Antal Antal 5 STØVRING FAKTA Støvring er den største by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca ældre over 60 år og 24 blinde/svagsynede, som har tilknytning til Støvring. Ældreboligerne er i Støvring beliggende syd for centrum, hvor der samlet set er 65 beboelsesmuligheder. På figur 6 er de 65 boliger fordelt på beboelsestype, hvor af 31 % er selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Støvring ældrecenter rummer 45 boliger til ældre. Medio 2009 var der 39 beboere på ældrecenteret. Boformen for handicappede i Støvring består af 12 boliger og er beliggende vest for centrum. Medio 2009 var 11 boliger beboet Støvring Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 6 Samlet antal ældreboliger i Støvring samt typefordelingen af ældreboligerne. 17

18 5.1 Tilgængelighedsnet for Støvring I Støvring er der skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet mellem handicapboliger og de udvalgte rejsemål i Støvring. Ældreboligerne er beliggende, så det mest oplagte er at skabe sammenhæng med det øvrige tilgængelighedsnet via et rekreativt område, som efter besigtigelse imidlertid viste sig ikke at være en tilgængelig rute. Tilgængelighedsnettet er koncentreret om den østlige del af Støvring. Tilgængelighedsnettet for Støvring er i det efterfølgende vist i to dele: Støvring centrum Støvring syd Figur 7 angiver tilgængelighedsnettet for den centrale del af Støvring, hvor bl.a. handicapboligerne, Rebild Kommune og centrum er beliggende. Figur 7 Tilgængelighedsnet for Støvring centrum. 18

19 Af figur 8 fremgår tilgængelighedsnettet for den sydlige del af Støvring, hvor bl.a. ældreboligerne, kirken og Grangårdscentret er beliggende. På kortet er Grangårdscentret forstørret med de rejsemål, som er beliggende her. Figur 8 Tilgængelighedsnet for Støvring syd. 5.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen På figur 9 fremgår det samlede tilgængelighedsnet for Støvring samt en 200 og 400 meters zone. Derved fremgår det hvor stor en del af Støvring, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. Boligområderne i centrum af Støvring vil ved en 400 meters zone have gavn af tilgængelighedsnettet. Ydreområder har derimod en længere gåafstand end 400 meter til tilgængelighedsnettet. 19

20 Figur 9 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Støvring og resten af Støvring. 20

21 5.3 Tilgængelighedsscreening Ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Støvring kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, som er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. I Støvring er der langs Hobrovej gennem centrum gjort tiltag ved at etablere ledelinier og definerede overgange på tværs af kørebanerne. Generelt er der for resten af tilgængelighedsnettet manglende definition af sikre krydsningsmuligheder. Af figur 10 fremgår to eksempler i Støvring. Figur 10 Eksempler fra Viborgvej og Hobrovej uden for centrum med manglende krydsningsmuligheder. Foruden en del af Hobrovej og ved tog- og busstationen er der generelt ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagsynede rundt langs tilgængelighedsnettet. For eksempel er der ingen ledelinier langs handelsgaden Jernbanegade, jf. figur 11, som forbinder Hobrovej med stationerne. Figur 11 Eksempler fra Støvring med manglende ledelinier. Generelt er der få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet i form af bænke og lignende. Ved en etablering af flere hvilefaciliteter vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Støvring. Hvilefaciliteter gør færdslen nemmere for ældre og handicappede over lange og stejle strækninger. 21

22 Tilgængeligheden ved Citycentret og Grangårdscentret er ikke optimal, da der er manglende definition af sikre ganglinier, ledelinier og ved nogle rejsemål mangler niveaufri adgang. Billeder fra de to centre fremgår af figur 12. Figur 12 Billeder fra Citycentret (for oven) og Grangårdscentret (for neden). Generelt er der i Støvring manglende faciliteter i form af læskærme med bænke og opmærksomhedsfelter ved busstoppestederne, som vist på figur 13. Figur 13 Eksempler på busstoppested ved Viborgvej og busstationen i Støvring. 22

23 Tilgængelighedsobservationer i Støvring Med udgangspunkt i besigtigelsen af tilgængelighedsnettet i Støvring er der registreret hvilke observationer, som kan have indvirkning på tilgængeligheden. I Støvring er der registreret 247 observationer, hvis placering fremgår af figur 14. Bag i rapporten findes et større kort af figur 14 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. Figur 14 Tilgængelighedsobservationer i Støvring. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Observationerne er kategoriseret jævnfør figur 5 og fordelingen for Støvring fremgår af figur 15. Ud fra fordelingen ses, at knap 50 % af observationerne omhandler problemstillinger i forbindelse med ganglinier og omkring 25 % omhandler problemstillinger ved overgange. 23

24 26% 6% 8% 2% 7% 49% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 3% Figur 15 Fordeling af tilgængelighedsobservationer i Støvring. Fordelingen af observationerne på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 16. Der er observeret flest problemstillinger ved manglende eller ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter for kategorien Ganglinier. Knap 10 % af observationerne i kategorien Ganglinier omhandler forhindringer i ganglinien, som fx skilte, lygtepæle mm. Under kategorien Overgange er der flest observationer af manglende kant mellem fortov og overkørselsrampe. Problemstillingen om at der ikke er et defineret krydsningspunkt er registreret for omkring 5 % af observationerne under Overgange, mens knap 5 % er registreret med manglende opmærksomhedsfelt. 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 16 Fordeling af problemtyper under hver kategori i Støvring. 24

25 Anbefaling Det anbefales at prioritere tilgængeligheden langs Jernbanegade højt, da dette er en handelsgade med en stor koncentration af rejsemål. Yderligere bør der etableres høj tilgængelighed ved de to handelscentre Citycentret og Grangårdscentret. Flest borgere i Støvring vil få gavn af en høj tilgængelighed her. På trods af at andelen af blinde og svagsynede i Støvring har en rimelig størrelse er andelen af ældre en hel del større. Derfor vil det være til gavn for flest at prioritere indsatsen med fokus på de ældre og dernæst de blinde og svagsynede. Dog bør tiltag for disse indgå ved en renovering af Jernbanegade og de to handelscentre for bl.a. at skabe sikre krydsningsmuligheder og ganglinier. Det anbefales at tænke tilgængelighed for alle ind i fremtidige renoveringer. 25

26 Antal Antal 6 SKØRPING FAKTA Skørping er den andenstørste by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca ældre over 60 år og 10 blinde/svagsynede, som er tilknyttet Skørping. I Skørping er ældreboligerne beliggende vest for centrum, og samlet set er der 59 beboelsesmuligheder. Af figur 17 fremgår fordelingen af de 59 boliger på beboelsestype, heraf er 27 % selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Skørping ældrecenter rummer 43 boliger til ældre. Medio 2009 var 42 boliger beboet. I Skørping er der otte boliger beregnet til personer med sclerose. Boligerne ligger umiddelbart nord for centrum og medio 2009 var seks boliger beboet Skørping Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 17 Samlet antal ældreboliger i Skørping samt typefordelingen af ældreboligerne. 26

27 6.1 Tilgængelighedsnet for Skørping Der er skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet for Skørping mellem ældre- og handicapboliger og de udvalgte rejsemål i Skørping. Tilgængelighedsnettet er koncentreret øst og vest for jernbanen i Skørping. Tilgængelighedsnettet for Skørping er i det efterfølgende vist i to dele: Skørping vest Skørping øst Af figur 18 fremgår tilgængelighedsnettet for den vestlige del af Skørping, hvor ældreboligerne er beliggende. Figur 18 Tilgængelighedsnet for Skørping vest. 27

28 Figur 19 angiver tilgængelighedsnettet i den østlige del af Skørping, hvor handicapboliger og centrum er beliggende. Figur 19 Tilgængelighedsnet for Skørping øst. 6.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Figur 20 viser det samlede tilgængelighedsnet for Skørping og en 200 og 400 meters zone. De to zoner angiver, hvor stor en del af Skørping, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. 28

29 I Skørping vil den sydlige del af byen få gavn af tilgængelighedsnettet ved en 400 meter zone, hvilket tilgodeser alle fodgængere i disse boligområder. Derimod vil den nordlige del af Skørping ikke få så meget gavn af tilgængelighedsnettet, da gåafstanden er længere end 400 meter. 29

30 Figur 20 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Skørping og resten af Skørping. 30

31 6.3 Tilgængelighedsscreening Ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Skørping kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, som er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. Skørping har karakter af en gammel by, hvor der ikke er tænkt yderligere over tilgængeligheden for færdselshandicappede. Dette ses specielt langs Jyllandsgade, hvor der bl.a. ikke er defineret nogen krydsningsmuligheder på tværs af kørebanerne. Dette er til trods for, at Jyllandsgade er en handelsgade med butikker langs begge vejsider. Figur 21 viser billeder af Jyllandsgade, som mangler krydsningsmuligheder. For at sikre færdselshandicappede en sikker krydsning af Jyllandsgade, kan der fx etableres støtteheller med tilhørende opmærksomhedsfelter. Figur 21 Eksempler fra Jyllandsgade med manglende krydsningsmuligheder. Der er en del gader langs tilgængelighedsnettet, som har et smalt fortov, hvilket formodentligt også kan relateres til, at Skørping er en ældre by. Generelt er der meget få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet i form af bænke og lignende. Ved etableringen af hvilefaciliteter med jævne mellemrum vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Skørping. Yderligere kan hvilefaciliteter også gøre færdslen nemmere over lange og stejle strækninger. Generelt er der ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagtseende rundt langs tilgængelighedsnettet. For eksempel er der, som det fremgår af figur 22, ingen ledelinier i forbindelse med Skørping Center, som er et udendørs butiksområde for fodgængere. 31

32 Figur 22 Eksempler fra Skørping Center med manglende ledelinier. De fleste rejsemål langs Jyllandsgade er ikke tilgængelige for flere færdselshandicappede, da der ikke er rampe eller niveaufri adgang, men kun adgang via trapper. Enkelte steder var der forsøgt etableret midlertidige rampeadgange i form af metalplader, som vist på figur 23. Figur 23 Eksempler fra Jyllandsgade med manglende rampe eller alternativ rampe. Trapperne langs Jyllandsgade er medvirkende årsag til, at ganglinien bliver delvist spærret. Andre steder langs tilgængelighedsnettet er det skilte, hække eller husmure, som spærrer dele af gangarealerne, hvilket fremgår af figur 24. Figur 24 Eksempler på delvist spærrede gangarealer i Skørping. 32

33 Tilgængelighedsobservationer i Skørping I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Skørping blev der registreret, hvilke observationer, der kan have indflydelse på tilgængeligheden. Lokaliteten af de 147 observationer i Skørping fremgår af figur 25. Bag i rapporten findes et større kort af figur 25 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. Figur 25 Tilgængelighedsobservationer i Skørping. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Kategoriseringen af tilgængelighedsobservationerne fremgår af figur 5, mens fordelingen af observationerne for Skørping på de enkelte kategorier fremgår af figur 26. Over halvdelen af observationerne omhandler problemstillinger med ganglinier, mens observationer omkring overgange og ramper/adgange udgør lidt over 25 %. 33

34 14% 5% 12% 60% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 3% 2% 4% Figur 26 Fordelingen af tilgængelighedsobservationer i Skørping. Fordelingen af tilgængelighedsobservationerne for Skørping på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 27. Under kategorien Ganglinier er der registreret ca. 20 % af observationer, som typen manglende/ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter. Yderligere er lidt over 12 % af observationerne registreret til at have ujævn belægning og knap 10 % til at være ganglinier med forhindringer. For kategorien Overgange er der registreret flest observationer, hvor overgange/krydsningspunkter ikke er defineret. Langt størstedelen af observationerne for kategorien Ramper/adgange er, hvor rampen er for stejl. 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 27 Fordelingen af problemtyper under hver kategori i Skørping. 34

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

TRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012

TRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012 Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet 5.9.2012 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09,

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Eksempler påp tilgængelighedsrevision

Eksempler påp tilgængelighedsrevision VEJ EU s s uddannelse Ved Mogens Møller Via Trafik mm@viatrafik.dk Hvordan man tilgodeser færdselshandicappedes behov i trafikken Eksempler påp tilgængelighedsrevision 1 Hvem taler? Trafikingeniør og trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger Forfattere: Arkitekt MAA, eksamineret tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann og tilgængelighedskonsulent Annette Bredmose, Rambøll Nyvig A/S Baggrund

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012

Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012 Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet 5.9.2012 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09,

Læs mere

Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m

Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m Opmærksomhedsfelter udformes med følbar belægning og farve, som afviger i forhold til omgivelserne. Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper (fx

Læs mere

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag TEKNISK NOTAT 15. december 2014 LBP/SSN Udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Projektbeskrivelse...

Læs mere

Tilgængelighedsplan for Frederiksberg Kommune

Tilgængelighedsplan for Frederiksberg Kommune Tilgængelighedsplan for Frederiksberg Kommune Af Simon Birkebæk, Via Trafik og Lene Pind, Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune, Teknisk Direktorat, Vej og Parkafdelingen har i samarbejde

Læs mere

Nye tilgængelighedsløsninger

Nye tilgængelighedsløsninger VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Nye tilgængelighedsløsninger Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i

Læs mere

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold: Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Teknik og Miljø 2016. Tilgængelighedsplan 2016. Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S

Teknik og Miljø 2016. Tilgængelighedsplan 2016. Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S Teknik og Miljø 2016 Tilgængelighedsplan 2016 Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S 1 Slagelse Tilgængelighedsplan 2016 Udarbejdet af Via Trafik Rådgivning A/S Center

Læs mere

Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede.

Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede. Vejforum 2005 Tilgængelighedsplan for Haslev Af Tove Pedersen, ingeniør, Haslev Kommune, tope@haslev.dk Jacob Deichmann, arkitekt MAA og tilgængelighedsrevisor, Rambøll Nyvig, jpd@nyvig.dk og Annette Bredmose,

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg Lokalplanens redegørelse og 1 Lokalplanens formål Keidamsvej 56 Indsiger anfægter formålet

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3

VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 Udkast 2012-09-27 1 Indledning Tilgængelighedsrevision er en projektgranskning baseret på "Færdselsarealer for Alle" samt best

Læs mere

Tilgængelighedsplan Tønder Kommune

Tilgængelighedsplan Tønder Kommune Tilgængelighedsplan Tønder Kommune Udarbejdet af: Team Plan, Byg og Trafik i samarbejde med Handicaprådet Indholdsfortegnelse Indhold Indledning...3 Formål...4 Vision, målsætning og succeskriterier...5

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Tilgængelighedsplan 2010. Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik

Tilgængelighedsplan 2010. Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik Tilgængelighedsplan 2010 Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik 1 Holbæk Tilgængelighedsplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Afgrænsning... 4 Resumé... 4 Baggrund og

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014. Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik

TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014. Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014 Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 AFGRÆNSNING 3 RESUMÈ 4 BAGGRUND 4 BRUGERNE 5 FØLGEGRUPPE 7 BESIGTIGELSESTUR 8 HANDLINGSPLAN

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016

Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016 Resultat af borgerinddragelse for cykelstiprojekt på C.F. Richs Vej i perioden 21. marts 4. april 2016 Claude Larsen Susanne Aagaard-Kjær Casper Morell Ris Thorsten Drewes Jørn Koch Mads Krabbe Julie Løvehjerte

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Af: Annie Højriis, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mogens Møller, Via Trafik Indledning Med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Aabenraa Busstation. Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport

Aabenraa Busstation. Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport Aabenraa Busstation Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport Indholdsfortegnelse 1 indholdsfortegnelse 2 tilgængelighedsrevision 3 grundlag 4 kommentarer: 4 P1 - manglende markering af ganglinjer

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Trafik- og Byggestyrelsens

Trafik- og Byggestyrelsens Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

Dette notat er beskrivelse af forslag til etablering af ledelinjesystem omkring Hvidovre Rådhus, Bibliotek og Medborgerhus.

Dette notat er beskrivelse af forslag til etablering af ledelinjesystem omkring Hvidovre Rådhus, Bibliotek og Medborgerhus. NOTAT Dato 2014-12-05 Projekt Ledelinjesystem ved Hvidovre Rådhus Kunde Hvidovre Kommune Notat nr. 01 Dato 2014-12-05 Til Connie Kirkegaard Nielsen Fra Jacob Deichmann Kopi til [Navn] Rambøll Hannemanns

Læs mere

Vej og Park Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Slagelse Kommune

Vej og Park Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Slagelse Kommune Vej og Park 2009 Tilgængelighedsplan 2009 Udarbejdet af Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 3 Resumé 4 Baggrund 4 Følgegruppe 5 Brugerne 6 Handlingsplan 8 Tilgængelighedsnettet 12 Rejsemål

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Nivå Bibliotek, Nivå Center 30, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Introduktion til Temagruppe B:

Introduktion til Temagruppe B: Introduktion til Temagruppe B: VEJ EU s uddannelse i Tilgængelighedsrevision Revision i praksis Eksempler på hvordan 1 Hvem taler? Trafikingeniør og trafiksikkerhedsrevisor Far til 4, heraf handicappet

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Foreningshus, Broengen 2 B, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Aabenraa Kommune Rambøll Byudvikling & Landskab Januar 2016 Helhedsforslag Camma Larsen-Ledets Vej, Aabenraa Indhold INTRODUKTION

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

H andlingsplan. for tilgængelighed

H andlingsplan. for tilgængelighed H andlingsplan for tilgængelighed Indholdsfortegnelse 1. Status for tilgængelighed i Horsens 3 2. Tilgængelighed i planlægningen 5 3. Boliger for ældre og handicappede 8 4. Adgang til kommunale bygninger

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III 1 Nye Skoler 2 1.1 Christianshavns Døttreskole 2 1.2 Hanssted Skole 4 1.3 Rudolf Steiner Skole 6 1.4 Landsbyskolen 6 1.5 Amager internationale Skole 6 1.6 Københavns

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Strategi: Boligformer og målgrupper

Strategi: Boligformer og målgrupper Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE BILAG 1 KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE I forbindelse med udpegning af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige alderstrin vurderes at kunne

Læs mere

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune

Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune 1 Tilgængelighedsstrategi for Mariagerfjord Kommune 2017 Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Det gælder naturligvis

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Busstoppesteders serviceniveau

Busstoppesteders serviceniveau Fredensborg Kommune Uddrag af referat fra mødet i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12. august 2014 Busstoppesteders serviceniveau Sagsnr.: 14/15381 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Stillingtagen

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere