Rebild Kommune Tilgængelighedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rebild Kommune Tilgængelighedsplan"

Transkript

1 TILGÆNGELIGHEDSPLAN

2 Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej Støvring Telefon:

3 Rebild Kommune Tilgængelighedsplan 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Tilgængelighedsnettets sammenhæng med resten af byen Målsætning 7 2 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE Ældre i Rebild Kommune Handicappet i Rebild Kommune 12 3 REJSEMÅL Rekreative områder 14 4 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Interessentinddragelse Tilgængelighedsobservationer 15 5 STØVRING Tilgængelighedsnet for Støvring Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 21 6 SKØRPING Tilgængelighedsnet for Skørping Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 31 7 TERNDRUP Tilgængelighedsnet for Terndrup Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 39 8 NØRAGER Tilgængelighedsnet for Nørager Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 49 9 VIRKEMIDDELKATALOG Generelle overvejelser ved nyanlæg og renoveringer Virkemiddelsliste 55 4

5 TRAFIKPROJEKTET Rebild Kommune har sat de næste mange års trafikprojekter i kommunen i system ved at udarbejde en samlet trafikhandlingsplan samt en række dynamiske temaplaner og baggrundsrapporter, der underbygger handlingsplanen. Trafikhandlingsplanen vil tegne linjerne for kommunens trafikinfrastruktur fremover. Trafikhandlingsplanen har til formål at sikre et godt og solidt arbejdsredskab for de næste mange års arbejde med trafik og trafiksikkerhed. De udarbejdede temaplaner og baggrundsrapporter har til formål at indsamle, beskrive og analysere den nødvendige viden til de kommende års konkrete trafikprojekter. Sammenhæng til den øvrige planlægning Trafikprojektet er struktureret som vist på nedenstående diagram: Nærværende planarbejde er markeret med en gul boks.

6 1 INDLEDNING Rebild Kommune vil gerne være med til at fremme de ældres og de handicappedes bevægelsesfrihed i hele kommunen. Kommunen vil derfor i de kommende år arbejde hen imod, at få etableret sikre, trygge og funktionelle ruter for de ældre og handicappede mod de væsentligste mål for disse trafikantgrupper. I første omgang er arbejdet påbegyndt i de fire største byer med denne rapport. Tilgængelighedsplanen er udarbejdet for byerne Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Tilgængelighedsplanen indeholder beskrivelser og illustrationer af tilgængelighedsnettet i de fire byer samt et virkemiddelkatalog, som kan afhjælpe uhensigtsmæssigheder i forhold til tilgængeligheden for de ældre og handicappede. DEFINITION PÅ TILGÆNGELIGHED I forbindelse med en tilgængelighedsplan defineres tilgængelighed ved at udendørsarealer indrettes, så færdselshandicappede kan færdes med størst mulig bevægelsesfrihed og - sikkerhed. Hermed menes, at færdselshandicappede kan færdes på lige fod med de øvrige trafikanter uden at møde unødige forhindringer og barrierer undervejs. Med færdselshandicappet menes personer, der er begrænset i deres mulighed for at færdes, hvad enten det er med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse i forhold til egen færdsel. Det er typisk ældre, børn, dårligt gående, tilskadekomne, personer med dårlig balance eller lammelse, kørestolebrugere, personer med krykker eller stok, blinde eller svagtseende, hørehæmmede, forståelseshæmmede, personer med barnevogn o. lign., bagage, rollator eller gangstativ etc. Funktionsnedsættelse hos personer bliver først til et handicap, når de møder barrierer i omgivelserne. Handicappet minimeres ved en fjernelse af unødige barrierer. Ofte kræves der små ændringer og investeringer for at sikre en god tilgængelighed for færdselshandicappede, specielt hvis det indtænkes i projekter fra starten. 6

7 Tilgængelighedsnettet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Rebild Kommune, Ældrerådet og Handicaprådet samt en tilgængelighedsrevisor. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i hvilke ruter ældre og handicappede formodes at færdes på i det daglige. De udvalgte ruter er blevet besigtiget for at udpege generelle drifts- og anlægsmæssige forhold, som bør forbedres for at kommunen opnår et tilfredsstillende tilgængelighedsnet. 1.1 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med resten af byen Tilgængelighedsnettene for de fire byer er udarbejdet med fokus på de ældre og handicappedes tilgængelighed til udvalgte rejsemål i byerne. Foruden disse grupper er tilgængelighedsnettet også til gavn for de øvrige trafikanter herunder specielt andre færdselshandicappede. For at sikre at de øvrige trafikanter, der bor uden for tilgængelighedsnettet kan få gavn af dette, skal der skabes gode adgangsforhold/tilslutninger fra tilgængelighedsnettet til resten af byen. Det anbefales derfor, at der etableres gode tilgængelige adgange/tilslutninger til nettet i en rimelig gåafstand til tilgængelighedsnettet. Det vurderes, at en rimelige gåafstand er indenfor 400 meter. Ved at etablere en sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet og resten af byen kan der skabes gode forudsætninger for at fremme færdsel ved gang. 1.2 Målsætning Rebild Kommunes målsætning ved udarbejdelsen af en tilgængelighedsplan er at fastlægge og på sigt etablere ruter, der tager højde for den begrænsede mobilitet færdselshandicappede, specielt ældre og handicappede har. Den generelle målsætning ved udarbejdelsen af en tilgængelighedsplan er, at veje, gader, fortove og pladser skal gøres tilgængelige for alle. Dette er en forudsætning for, at der kan foretages en sammenhængende rejse mellem hjemmet og vigtige rejsemål. 7

8 2 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE I trafikken er de færdselshandicappede en udsat gruppe, hvorfor der skal tages hensyn til denne gruppe i forbindelse med planlægning, udformning og etablering af offentlige udendørsarealer. Ældre som færdes i trafikken har en længere reaktionstid og en mere skrøbelig krop, hvorfor denne befolkningsgruppe såvel som andre bør sikres i trafikken. Bilister over 70 år har en reaktionstid, der er cirka tre gange så lang som yngre bilister. Hvad enten det er i trafikken eller andetsteds kommer ældre oftere langt alvorligere til skade end yngre mennesker. Derudover tager de ældre ofte længere tid om at blive raske. Færdselshandicappede har ofte svært ved at komme rundt i trafikken og der bør derfor udarbejdes tiltag, som sikrer at de har den samme tilgængelighed som ikke færdselshandicappede. For de ældre såvel som for den øvrige befolkning har nedsat syn, hørelse, førlighed og orienteringsevne indvirkning på, hvor sikkert de færdes i trafikken. Ligeledes kan personer, som tager medicin med afledt indvirkning på førligheden, være en udsat gruppe i trafikken. Alders- og livsstilsbetingede sygdomme, som fx demens, hjertekarsygdomme, parkinsonssyge og sukkersyge, kan ligeledes have stor indvirkning på, hvor sikkert disse personer kan færdes og medfører, at de skal være ekstra opmærksomme i trafikken. Ældre såvel som handicappede kan selv gøre en del for at færdes sikkert og trygt i trafikken. Via udarbejdelsen af denne tilgængelighedsplan og en fortsat indsats målrettet tilgængeligheden i Rebild Kommune, vil barriererne for ældre og handicappede blive mindsket, hvorved der sikres en øget tryghed og sikkerhed for disse trafikantgrupper. 8

9 Hvad kan ældre selv gøre? I 2008 udgav Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg en folder Tryg i trafikken Gode råd til ældre trafikanter om ældres sikkerhed i trafikken. Folderen kommer med gode råd til, hvad de ældre selv kan gøre i trafikken, hvad enten de kører i bil, på cykel, knallert og elkøretøj (under 6 km/t betragtes som fodgænger over 6 km/t betragtes som cyklist) eller færdes gående. Nedenfor er nogle af de gode råd fra folderen nævnt for ældre, der færdes med el-køretøj eller som gående. Gode råd til ældre der færdes i el-køretøj: Foretag grundig orientering inden krydsning af vej Kom hurtigt ud i krydset og over vejen Foretag stop og orientering inden svingning Kør ikke i myldretid, regn, tåge, mørke og snevejr Brug sidespejle til orientering bagud Gode råd til ældre der færdes gående: Kryds vejen, hvor der er gode oversigtsforhold eller midterhelle Gå ud i krydset så snart der er grønt og vend ikke om undervejs Hold øjenkontakt med de øvrige trafikanter, når der skiftes til rødt lys Foretag en grundig orientering Brug refleks i mørke Undgå glatte og ujævne fortove Brug fornuftigt fodtøj 2.1 Ældre i Rebild Kommune I Rebild Kommune har der været en stigning i befolkningen på lidt over 500 borgere fra 2005 til I samme periode er andelen af ældre steget fra 25 % til 28 %. 9

10 Borgere Udvikling i % Af figur 1 fremgår befolkningsudviklingen for i Rebild Kommune. I den generelle befolkningsudvikling for Rebild Kommune har der været en stigning på knap 2 % fra 2005 til Derimod har der i samme periode været en stigning på knap 12 % i andelen af borgere over 60 år. I tilfælde af at denne udvikling fortsætter vil der i fremtiden være et større behov for at foretage tilgængelighedsfremmende tiltag for denne befolkningsgruppe i kommunen % % % % % % 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% 0-59 år [Antal borgere] 60+ år [Antal borgere] Generel befolkningsudvikling i kommune [%] Udvikling i ældre [%] Figur 1 Befolkningsudviklingen i Rebild Kommune fordelt på to aldersgrupper (over og under 60 år). Danmarks statistikbank I Rebild Kommune er der 9 ældrecentre fordelt ud over kommunen, som alle administreres af Rebild Kommune. Derudover er der en del ældreboliger, som ligger i umiddelbar tilknytning til ældrecentrene. Ældreboligerne administreres af boligforeninger. Sammenlagt er der 403 beboelsesmuligheder for ældre i Rebild Kommune. De 403 beboelsesmuligheder i Rebild Kommune for ældre fordeler sig på beboelsestyper, som vist på figur 2. Ældreboliger udgør 30 % af det samlede antal beboelsesmuligheder for ældre. 10

11 Antal Antal Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 2 Beboelsesmulighederne for ældre fordelt på beboelsestyper i Rebild Kommune. Af figur 3 fremgår de 9 ældrecentre med antallet af pladser samt antallet af indskrevne medio Derudover er anført antallet af ældreboliger, der findes ingen opgørelse over antallet af beboere i disse Støvring Skørping Terndrup Nørager Øster Hornum Bælum Haverslev Rørbæk Suldrup Beboet pladser, ældrecenter Ledige pladser, ældrecenter Ældreboliger Figur 3 Antallet af ældreboliger, pladser og indskrevne på ældrecenter fordelt på by i Rebild Kommune. 11

12 Antal De indskrevne ældre på de 9 ældrecentre har aldersfordeling som vist på figur Alder Figur 4 Aldersfordeling for de indskrevne på ældrecentre i Rebild Kommune. 2.2 Handicappet i Rebild Kommune I Rebild Kommune er der 30 handicapboliger/-pladser, som har følgende fordeling: Boliger til handicappede Boliger til personer med Downs Syndrom Boliger til personer med sclerose Boligerne er fordelt i de fire største byer, Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Totalt set er der medio 2009 fire ledige pladser. I Rebild Kommune er der 54 borgere, som er medlem af Dansk Blinde Samfund, hvilket er muligt, hvis man er blind eller har mistet 90 % eller mere af sit syn. Reelt er antallet af blinde og svagtseende formodentligt større, da det oplyste kun er medlemmer af Dansk Blinde Samfund. 12

13 3 REJSEMÅL Et tilgængeligt samfund stiller krav til, at der er mulighed for en sammenhængende rejse mellem hjem og rejsemålet, men også at der er gode tilgængelige adgangsforhold til de enkelte rejsemål. I princippet er alle rejsemål relevante for færdselshandicappede for at opnå samme tilgængelighed, som de øvrige trafikanter, men nogle betragtes vigtigere end andre. Til bestemmelse af tilgængelighedsnettet udpeges, hvilke rejsemål ældre og handicappede har i den pågældende by. Til systematisering af de forskellige rejsemål opdeles de i fire hovedkategorier: Sundhedsrejsemål (læge, apotek, tandlæge, andre behandlingsmuligheder, som fysioterapeut o. lign.) Transportrejsemål (busstoppesteder, busstationer, togstation) Aktivitetsrejsemål (bibliotek, kultur, medborgerhus, kirke, sognegård, svømmehal, sportshal) Dagligdagsgøremål (borgerservice, bank, butik, posthus) Rejsemålene er vurderet ud fra, at det pågældende rejsemål enten tiltrækker mange mennesker eller at det har særlig interesse/vigtighed for ældre og handicappede. Der udvælges tilgængelige ruter mellem de enkelte rejsemål i den pågældende by. Der er lagt vægt på at ruterne skal skabe et sammenhængende tilgængelighedsnet, hvor ældre og handicappede kan færdes. Dette vil yderligere give gode vilkår for andre trafikantgrupper, som fx dårligt gående, personer med klapvogn eller barnevogn o. lign. Ud fra de fire byers størrelse er det vurderet, at der kan etableres et samlet tilgængelighedsnet, som forbinder de enkelte rejsemål uden at afstanden mellem de enkelte rejsemål er uoverkommelige, hvis der opsættes hvilesteder. Hvis afstanden vurderes for stor enkelte steder vil nettet blive delt. 13

14 3.1 Rekreative områder Ved udarbejdelsen af tilgængelighedsnettene er der ikke set på rekreative områder som rejsemål. Hvis der er et ønske om at sikre tilgængelige ruter til de rekreative områder kan de samme principper for løsninger benyttes, som beskrevet i virkemiddelkataloget. Yderligere skal der ses på, hvorvidt der er tilgængelige ruter gennem fx et skovområde ellers bør dette etableres ved en udpegning til rejsemål. 14

15 4 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Som en del af tilgængelighedsplanen er der blevet udført en tilgængelighedsscreening af de udpegede tilgængelighedsruter i Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Formålet med tilgængelighedsscreeningen er at fastlægge de endelige ruter for tilgængelighedsnettet samt kortlægge overordnede tilgængelighedsproblemer på ruterne for ældre og færdselshandicappede. Tilgængelighedsscreeningen er udført ved en gennemgang af de udpegede ruter, hvor alle problemer, barrierer og uhensigtsmæssigheder er noteret samt dokumenteret med billeder. I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen er følgende gennemgået: Gangstier og fortove Krydsningsmuligheder (fodgængerfelter, uregulerede overgange, midterheller o. lign.) Ramper, trapper og elevatorer Parkering Busstoppesteder Gadeinventar (pengeautomater, bænke o. lign.) Afmærkning og signalanlæg Belægninger Belysning 4.1 Interessentinddragelse For at opnå lokalt kendskab i planarbejdet og i udpegningen af de besigtigede tilgængelighedsruter har Ældrerådet, Handicaprådet og repræsentanter fra Rebild Kommune været behjælpelige og deltaget i de gennemførte besigtigelser. 4.2 Tilgængelighedsobservationer Registreringen af de overordnede tilgængelighedsobservationer i de fire byer er kategoriseret i 7 områder med en underkategorisering, hvilket fremgår af figur 5. Kategoriseringen er fremkommet ud fra observationerne ved besigtigelsen af tilgængelighedsnettene i de fire byer. 15

16 Sidst i tilgængelighedsplanen fremgår besigtigelseskort fra de fire byer i A3 med tilhørende forklaringsliste. 1. Overgang / krydsningsmulighed 2. Ganglinie A Kantsten ikke sænket A Forhindringer i ganglinie B For stejl rampe B Sikker ganglinie er ikke defineret C Opmærksomhedsfelt mangler C D Opmærksomhedsfelt er placeret forkert D Belægning ujævn Ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter mangler eller er ikke tydelige E Overgang er ikke vinkelret E Mangler defineret krydsningspunkt F Mangler defineret krydsningspunkt F Smalt fortov G Mangler kant mellem rampe og fortov G H Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti / vejbane og fortov Manglende ganglinie med jævn belægning 3. Busstoppested 4. Trappe A Manglende læskærm A Manglende opmærksomhedsfelter B Manglende bænk B Manglende markering af trinforkanter C Manglende opmærksomhedsfelt C Rækværk ikke konkret eller mangler D E Infotavle (køreplaner) ikke læsbar Observation af både A, B og C D Observation af både A, B og C 5. Handicapparkering 6. Rampe/adgang A Manglende bås A Manglende opmærksomhedsfelter B Stor bås mangler B Rækværk ikke korrekt eller mangler C Ramper mangler C Mangler reposer D A B C D E Manglende skilt 7. Øvrige Bænk mangler armlæn og/eller er beskidt Belysning mangelfuld Mangler hvilefaciliteter Støttehelle for smal Manglende døråbner eller med fejl D E For stejl Mangler rampe-/niveaufri adgang Figur 5 Kategorisering af tilgængelighedsobservationer. 16

17 Antal Antal 5 STØVRING FAKTA Støvring er den største by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca ældre over 60 år og 24 blinde/svagsynede, som har tilknytning til Støvring. Ældreboligerne er i Støvring beliggende syd for centrum, hvor der samlet set er 65 beboelsesmuligheder. På figur 6 er de 65 boliger fordelt på beboelsestype, hvor af 31 % er selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Støvring ældrecenter rummer 45 boliger til ældre. Medio 2009 var der 39 beboere på ældrecenteret. Boformen for handicappede i Støvring består af 12 boliger og er beliggende vest for centrum. Medio 2009 var 11 boliger beboet Støvring Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 6 Samlet antal ældreboliger i Støvring samt typefordelingen af ældreboligerne. 17

18 5.1 Tilgængelighedsnet for Støvring I Støvring er der skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet mellem handicapboliger og de udvalgte rejsemål i Støvring. Ældreboligerne er beliggende, så det mest oplagte er at skabe sammenhæng med det øvrige tilgængelighedsnet via et rekreativt område, som efter besigtigelse imidlertid viste sig ikke at være en tilgængelig rute. Tilgængelighedsnettet er koncentreret om den østlige del af Støvring. Tilgængelighedsnettet for Støvring er i det efterfølgende vist i to dele: Støvring centrum Støvring syd Figur 7 angiver tilgængelighedsnettet for den centrale del af Støvring, hvor bl.a. handicapboligerne, Rebild Kommune og centrum er beliggende. Figur 7 Tilgængelighedsnet for Støvring centrum. 18

19 Af figur 8 fremgår tilgængelighedsnettet for den sydlige del af Støvring, hvor bl.a. ældreboligerne, kirken og Grangårdscentret er beliggende. På kortet er Grangårdscentret forstørret med de rejsemål, som er beliggende her. Figur 8 Tilgængelighedsnet for Støvring syd. 5.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen På figur 9 fremgår det samlede tilgængelighedsnet for Støvring samt en 200 og 400 meters zone. Derved fremgår det hvor stor en del af Støvring, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. Boligområderne i centrum af Støvring vil ved en 400 meters zone have gavn af tilgængelighedsnettet. Ydreområder har derimod en længere gåafstand end 400 meter til tilgængelighedsnettet. 19

20 Figur 9 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Støvring og resten af Støvring. 20

21 5.3 Tilgængelighedsscreening Ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Støvring kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, som er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. I Støvring er der langs Hobrovej gennem centrum gjort tiltag ved at etablere ledelinier og definerede overgange på tværs af kørebanerne. Generelt er der for resten af tilgængelighedsnettet manglende definition af sikre krydsningsmuligheder. Af figur 10 fremgår to eksempler i Støvring. Figur 10 Eksempler fra Viborgvej og Hobrovej uden for centrum med manglende krydsningsmuligheder. Foruden en del af Hobrovej og ved tog- og busstationen er der generelt ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagsynede rundt langs tilgængelighedsnettet. For eksempel er der ingen ledelinier langs handelsgaden Jernbanegade, jf. figur 11, som forbinder Hobrovej med stationerne. Figur 11 Eksempler fra Støvring med manglende ledelinier. Generelt er der få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet i form af bænke og lignende. Ved en etablering af flere hvilefaciliteter vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Støvring. Hvilefaciliteter gør færdslen nemmere for ældre og handicappede over lange og stejle strækninger. 21

22 Tilgængeligheden ved Citycentret og Grangårdscentret er ikke optimal, da der er manglende definition af sikre ganglinier, ledelinier og ved nogle rejsemål mangler niveaufri adgang. Billeder fra de to centre fremgår af figur 12. Figur 12 Billeder fra Citycentret (for oven) og Grangårdscentret (for neden). Generelt er der i Støvring manglende faciliteter i form af læskærme med bænke og opmærksomhedsfelter ved busstoppestederne, som vist på figur 13. Figur 13 Eksempler på busstoppested ved Viborgvej og busstationen i Støvring. 22

23 Tilgængelighedsobservationer i Støvring Med udgangspunkt i besigtigelsen af tilgængelighedsnettet i Støvring er der registreret hvilke observationer, som kan have indvirkning på tilgængeligheden. I Støvring er der registreret 247 observationer, hvis placering fremgår af figur 14. Bag i rapporten findes et større kort af figur 14 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. Figur 14 Tilgængelighedsobservationer i Støvring. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Observationerne er kategoriseret jævnfør figur 5 og fordelingen for Støvring fremgår af figur 15. Ud fra fordelingen ses, at knap 50 % af observationerne omhandler problemstillinger i forbindelse med ganglinier og omkring 25 % omhandler problemstillinger ved overgange. 23

24 26% 6% 8% 2% 7% 49% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 3% Figur 15 Fordeling af tilgængelighedsobservationer i Støvring. Fordelingen af observationerne på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 16. Der er observeret flest problemstillinger ved manglende eller ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter for kategorien Ganglinier. Knap 10 % af observationerne i kategorien Ganglinier omhandler forhindringer i ganglinien, som fx skilte, lygtepæle mm. Under kategorien Overgange er der flest observationer af manglende kant mellem fortov og overkørselsrampe. Problemstillingen om at der ikke er et defineret krydsningspunkt er registreret for omkring 5 % af observationerne under Overgange, mens knap 5 % er registreret med manglende opmærksomhedsfelt. 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 16 Fordeling af problemtyper under hver kategori i Støvring. 24

25 Anbefaling Det anbefales at prioritere tilgængeligheden langs Jernbanegade højt, da dette er en handelsgade med en stor koncentration af rejsemål. Yderligere bør der etableres høj tilgængelighed ved de to handelscentre Citycentret og Grangårdscentret. Flest borgere i Støvring vil få gavn af en høj tilgængelighed her. På trods af at andelen af blinde og svagsynede i Støvring har en rimelig størrelse er andelen af ældre en hel del større. Derfor vil det være til gavn for flest at prioritere indsatsen med fokus på de ældre og dernæst de blinde og svagsynede. Dog bør tiltag for disse indgå ved en renovering af Jernbanegade og de to handelscentre for bl.a. at skabe sikre krydsningsmuligheder og ganglinier. Det anbefales at tænke tilgængelighed for alle ind i fremtidige renoveringer. 25

26 Antal Antal 6 SKØRPING FAKTA Skørping er den andenstørste by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca ældre over 60 år og 10 blinde/svagsynede, som er tilknyttet Skørping. I Skørping er ældreboligerne beliggende vest for centrum, og samlet set er der 59 beboelsesmuligheder. Af figur 17 fremgår fordelingen af de 59 boliger på beboelsestype, heraf er 27 % selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Skørping ældrecenter rummer 43 boliger til ældre. Medio 2009 var 42 boliger beboet. I Skørping er der otte boliger beregnet til personer med sclerose. Boligerne ligger umiddelbart nord for centrum og medio 2009 var seks boliger beboet Skørping Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 17 Samlet antal ældreboliger i Skørping samt typefordelingen af ældreboligerne. 26

27 6.1 Tilgængelighedsnet for Skørping Der er skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet for Skørping mellem ældre- og handicapboliger og de udvalgte rejsemål i Skørping. Tilgængelighedsnettet er koncentreret øst og vest for jernbanen i Skørping. Tilgængelighedsnettet for Skørping er i det efterfølgende vist i to dele: Skørping vest Skørping øst Af figur 18 fremgår tilgængelighedsnettet for den vestlige del af Skørping, hvor ældreboligerne er beliggende. Figur 18 Tilgængelighedsnet for Skørping vest. 27

28 Figur 19 angiver tilgængelighedsnettet i den østlige del af Skørping, hvor handicapboliger og centrum er beliggende. Figur 19 Tilgængelighedsnet for Skørping øst. 6.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Figur 20 viser det samlede tilgængelighedsnet for Skørping og en 200 og 400 meters zone. De to zoner angiver, hvor stor en del af Skørping, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. 28

29 I Skørping vil den sydlige del af byen få gavn af tilgængelighedsnettet ved en 400 meter zone, hvilket tilgodeser alle fodgængere i disse boligområder. Derimod vil den nordlige del af Skørping ikke få så meget gavn af tilgængelighedsnettet, da gåafstanden er længere end 400 meter. 29

30 Figur 20 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Skørping og resten af Skørping. 30

31 6.3 Tilgængelighedsscreening Ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Skørping kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, som er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. Skørping har karakter af en gammel by, hvor der ikke er tænkt yderligere over tilgængeligheden for færdselshandicappede. Dette ses specielt langs Jyllandsgade, hvor der bl.a. ikke er defineret nogen krydsningsmuligheder på tværs af kørebanerne. Dette er til trods for, at Jyllandsgade er en handelsgade med butikker langs begge vejsider. Figur 21 viser billeder af Jyllandsgade, som mangler krydsningsmuligheder. For at sikre færdselshandicappede en sikker krydsning af Jyllandsgade, kan der fx etableres støtteheller med tilhørende opmærksomhedsfelter. Figur 21 Eksempler fra Jyllandsgade med manglende krydsningsmuligheder. Der er en del gader langs tilgængelighedsnettet, som har et smalt fortov, hvilket formodentligt også kan relateres til, at Skørping er en ældre by. Generelt er der meget få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet i form af bænke og lignende. Ved etableringen af hvilefaciliteter med jævne mellemrum vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Skørping. Yderligere kan hvilefaciliteter også gøre færdslen nemmere over lange og stejle strækninger. Generelt er der ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagtseende rundt langs tilgængelighedsnettet. For eksempel er der, som det fremgår af figur 22, ingen ledelinier i forbindelse med Skørping Center, som er et udendørs butiksområde for fodgængere. 31

32 Figur 22 Eksempler fra Skørping Center med manglende ledelinier. De fleste rejsemål langs Jyllandsgade er ikke tilgængelige for flere færdselshandicappede, da der ikke er rampe eller niveaufri adgang, men kun adgang via trapper. Enkelte steder var der forsøgt etableret midlertidige rampeadgange i form af metalplader, som vist på figur 23. Figur 23 Eksempler fra Jyllandsgade med manglende rampe eller alternativ rampe. Trapperne langs Jyllandsgade er medvirkende årsag til, at ganglinien bliver delvist spærret. Andre steder langs tilgængelighedsnettet er det skilte, hække eller husmure, som spærrer dele af gangarealerne, hvilket fremgår af figur 24. Figur 24 Eksempler på delvist spærrede gangarealer i Skørping. 32

33 Tilgængelighedsobservationer i Skørping I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Skørping blev der registreret, hvilke observationer, der kan have indflydelse på tilgængeligheden. Lokaliteten af de 147 observationer i Skørping fremgår af figur 25. Bag i rapporten findes et større kort af figur 25 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. Figur 25 Tilgængelighedsobservationer i Skørping. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Kategoriseringen af tilgængelighedsobservationerne fremgår af figur 5, mens fordelingen af observationerne for Skørping på de enkelte kategorier fremgår af figur 26. Over halvdelen af observationerne omhandler problemstillinger med ganglinier, mens observationer omkring overgange og ramper/adgange udgør lidt over 25 %. 33

34 14% 5% 12% 60% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 3% 2% 4% Figur 26 Fordelingen af tilgængelighedsobservationer i Skørping. Fordelingen af tilgængelighedsobservationerne for Skørping på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 27. Under kategorien Ganglinier er der registreret ca. 20 % af observationer, som typen manglende/ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter. Yderligere er lidt over 12 % af observationerne registreret til at have ujævn belægning og knap 10 % til at være ganglinier med forhindringer. For kategorien Overgange er der registreret flest observationer, hvor overgange/krydsningspunkter ikke er defineret. Langt størstedelen af observationerne for kategorien Ramper/adgange er, hvor rampen er for stejl. 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 27 Fordelingen af problemtyper under hver kategori i Skørping. 34

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold: Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Gangstier og adgangsveje

Gangstier og adgangsveje Gangstier og adgangsveje Bredde og belægning Adgangsvej fra vej herunder krav p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning.

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede 27 VEJLEDNING TIL REGISTRERING Almene boligers tilgængelighed for handicappede Udgivet af Landsbyggefonden Studiestræde 50, 1554

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

SÅDAN GØR VI I AARHUS

SÅDAN GØR VI I AARHUS SÅDAN GØR VI I AARHUS Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum 'Sådan gør vi i Aarhus' Forfatter og udgiver Aarhus Kommune

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts 2015 1 Indhold Hovedresultater... 4 01 Indledning... 6 1.1 Analysens datagrundlag... 6 1.2 Rapportens opbygning... 7 02 Kapacitet

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING

FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING HÅNDBOG FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2013 2 JANUAR 2013 FORORD Denne håndbog handler om tilgængelighed for alle. Håndbogen giver anvisninger på, hvordan

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Februar 2011 Universitets- og ygningsstyrelsen Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling UST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober) Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

BYSKOLENS SKOLEVEJE. Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj 2014. Cyklistforbundet, Hillerød

BYSKOLENS SKOLEVEJE. Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj 2014. Cyklistforbundet, Hillerød BYSKOLENS SKOLEVEJE Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj 2014 Cyklistforbundet, Hillerød Indhold Ruten nord for Byskolen... 2 Ruten syd for Byskolen... 3 Generelt om vores kontakt og tur

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

!! " ### $ % $ && " " '

!!  ### $ % $ &&   ' !!" ### $% $&& ""' Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Hvad du kan bruge vejledningen til... 3 Hvad er vej og ikke vej?... 3 PRIVATE VEJPROJEKTER SOM DENNE VEJLEDNING GÆLDER FOR... 4 Hvad er mindre vejprojekter?...

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

2 Asfaltbelægninger 2.459.200. 3 Grusbelægninger 140.000. 4 Sten- og flisearealer 3.800.000. 5 Rabatter 1.900.000. 6 Vejafvanding 2.700.

2 Asfaltbelægninger 2.459.200. 3 Grusbelægninger 140.000. 4 Sten- og flisearealer 3.800.000. 5 Rabatter 1.900.000. 6 Vejafvanding 2.700. side 1 Faaborg - Midtfyn Kommune Park- og vejdrift mv. Drift og vedligeholdelse af veje Prisliste Samlet pris 2 Asfaltbelægninger 2.459.200 3 Grusbelægninger 140.000 4 Sten- og flisearealer 3.800.000 5

Læs mere

Kom vidt omkring på en el-scooter

Kom vidt omkring på en el-scooter MERE LIVSKVALITET Kom vidt omkring på en el-scooter At kunne komme nemt og hurtigt rundt i dagligdagen er desværre ikke en selvfølge for alle. Men fordi man ikke længere er så rask til bens, behøver man

Læs mere

BILAGSMATERIALE til rapporten om

BILAGSMATERIALE til rapporten om ILAGSMATERIALE til rapporten om Tilgængelighedsforhold på Herlufsholm Idrætscenter August 2011 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1 ilagsmateriale

Læs mere

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER 113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler redmose, Annette; Ginnerup, Søren Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN GÅGADE REGULATIV Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN Regulativets bestemmelser m.h.t. gadeinventarets omfang og udformning herunder parasoller, afskærmninger,

Læs mere