Tilgængelighedsrapport

Transkript

1 Tilgængelighedsrapport Kortlægning og generelle principper i Fredensborg Kommune Januar 2017

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund Afgrænsning og anvendelse Målgruppe 6 Universelt design Funktionsnedsættelser og problemtyper TEMA Tilgængelighed og besigtigelsestur Tilgængelighedsnet 10 Vigtige rejsemål og ruter Mobilitet Brugerne Tilgængelighedsnet - Registrering 14 Problemregistrering og metode Sammenfatning Fredensborg Humlebæk Nivå Kokkedal Landområdet- Karlebo Generelle principper 36 Gangstier og fortov Naturstier Taktil afmærkning Fodgængerkrydsninger Busstoppesteders Serviceniveau Tilgængelighed - Bygninger og Natur 50 Eksempel på Workshop - Tilgængelighed i byggeriet Eksempel på besigtigelse - Strande og offentlige toiletter

4 Indledning Baggrund Afgrænsning og anvendelse Tilgængelighed i det offentlige rum, til information og digital kommunikation er et nøglebegreb i Fredensborg Kommunes Handicappolitik og arbejde med at skabe bedre forhold, og øget ligebehandling for borgere med handicap. Fredensborg Kommune arbejder aktivt med at fremme tilgængelighed i alle aspekter ved at: Sikre fysisk tilgængelighed til offentlige bygninger og arealer. Sikre tilgængelighed i forbindelse med nyetablering af anlæg i det offentlige rum. Tilgængelighed er vigtigt for at borgere med handicap kan blive så selvhjulpne og selvstændige som muligt. Dette gælder i forhold til at Baggrund Fredensborg Kommunes Handicapråd og Seniorråd arbejder tæt sammen med kommunens administration for at skabe fokus på tilgængelighed. Der er således ansat en tilgængelighedskoordinator som i samarbejde med Handicaprådet har anbefalet en tilgængelighedsplan, som beskriver 11 aktiviteter der kan være med til at forbedre og styrke Fredensborg Kommunes arbejde med tilgængelighed i forhold til infrastruktur, natur og bygninger. gå i institution, på uddannelse, at bo i egen bolig og at kunne være en del af arbejdsmarkedet og kunne deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Muligheden for at kunne færdes mellem egen bolig og vigtige rejsemål i bil, på cykel, til fods eller med kollektiv trafik har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet. Universel udformning af vores færdselsarealer og sammenhæng i løsninger har derfor stor betydning for at skabe muligheder for at de fleste mennesker kan komme rundt og finde vej uden hjælp fra andre uanset livssituation. Tilgængelighed bliver formålsløst hvis målgruppen ikke kan komme helt frem til rejsemålet. Afgrænsning og anvendelse Denne publikation omfatter primært aktiviteterne der vedrører infrastruktur - veje, stier og sammenhæng med rejsemål i Fredensborg Kommune, men vil også beskrive sammenhængen med de andre aktiviteter i planen. Den indeholder udpegning af vigtige rejsemål og kortlægger tilgængelighedsruter og -net, samt screenes af ruterne for generelle problemer i forhold til tilgængelighed. Ruterne skal danne grundlag for Fredensborg Kommunes: Prioriteringer ved ny anlæg Generelle principper for løsninger Renovering og vedligeholdelse 4

5 Fredensborg Humlebæk landet Nivå Kokkedal Publikationen skal bruges som et formidlingsværktøj der kan skabe sammenhæng i kommunens øvrige arbejde med tilgængelighed, samt prioriteringer i planlægning og udvikling af Fredensborg Kommune, herunder Infrastrukturplanen og tiltag fra Planstrategien - Fremtidens Fredensborg Kommune. Den vil også kunne bruges til at skabe fokus, samt til oplysning og dialog om tilgængelighed med samarbejdspartnere og private aktører, som har færdselsarealer der ligger på eller grænser op til tilgængelighedsruterne. 5

6 Målgruppe Universelt design Funktionsnedsættelser og problemtyper Universelt design Universel udformning af vores færdselsarealer og sammenhæng i løsninger har stor betydning for at skabe muligheder for at de fleste mennesker kan komme rundt og finde vej uden hjælp fra andre uanset livssituation. Tilgængelighed bliver formålsløst hvis målgruppen ikke kan komme helt frem til rejsemålet. Vejregler Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed og Sbi anvisninger for Gangstier og adgangsveje anviser løsninger der opfylder lovgivningen og forbedret tilgængelighed generelt. Tilgængelighed skal sikre at fodgængere kan færdes på fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i kommunen. Dette gælder også for andre grupper af borgere der oplever en midlertidig funktions nedsættelse eller ældre med gangbesvær og/ eller nedsat syn, som benytter hjælpemidler som f.eks. el-scootere eller rollator. Personer som færdes med rollator, barnevogn, sækkevogn o.l. kan have tilsvarende problemer i større eller mindre grad, som personer med funktionsnedsættelser. Brugergrupperne kan godt have modsatrettede behov. Fredensborg Kommune kan forbedre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser ved at arbejde ud fra et tilgængelighedsnet, hvor primære -stier, -pladser og - aktiviteter i både byrummet og naturområderne, er prioriteret med høj grad af tilgængelighed. FAKTA om UNIVERSELT DESIGN FN konvention om rettigheder for personer med handicap 2009, Artikel 9, omhandler tilgængelighed og artikel 2 definerer universelt design, som er et tilgængelighedsprincip for indretning af vores samfund. I FN konventionen betyder universelt design udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor. Tilgængelige omgivelser er en forudsætning for, at mange af konventionens øvrige rettigheder kan opfyldes. Kilde: FN - Konventionen

7 Funktionsnedsættelser og problemtyper Problemtyper for de 7 største grupper af personer med funktionsnedsættelser: Kørestolsbrugere Høje kantsten eller asfaltramper Fodgængerfelter i signalanlæg uden midterhelle eller med for kort grøntid for fodgængere Uregulerede overgange på veje med meget trafik Smalle eller manglende fortove Faste genstande, cykler eller andet løst inventar i gangbaner Brosten eller anden ujævn belægning Manglende ramper eller elevatorer ved større niveauforskelle Manglende eller forkert udformet invalideparkering ved rejsemål Gang-, arm og håndhandicappede Trapper og låger Manglende eller forkert udformede håndliste/gelænder ved trapper og ramper. Gelænder kun i én side. Trykknapper ved signalanlæg eller på elevatorer Manglende hvilemuligheder langs fortove, ved busstoppesteder mv. Synshandicappede Umarkerede trapper, skakte eller udgravninger Faste genstande i gangbaner på ledelinjer Manglende klipning af hækbeplantning mm. 7 Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer Manglende kontrastfarver på kantsten, gangbaner mm. Manglende naturlige eller anlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter Fodgængerfelter som ligger skævt, ikke er markeret, mangler midterhelle eller er uregulerede Dårlige oversigtsforhold og manglende mulighed for fodgængerkrydsninger Hørehandicappede Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer Manglende akustiske signalanlæg/lyd fyr ved signalregulerede overgange Informationstavler Støj Astma og Allergi Græs-, og plantetyper der afgiver meget pollen Udviklingshandicappede Manglende eller ringe adskillelse mellem gangarealer og andre trafikarealer Trafiksystemer der ikke er selvforklarende Informationstavler uden auditiv information og høj kompleksitet Læsevanskeligheder Informationstavler

8 Målgruppe TEMA tilgængelighed og besigtigelsestur Kristian Hegaard, Formand for Handicaprådet og Lars Simonsen, Formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i kørestol sammen med de andre deltagere i arrangementet. TEMA Tilgængelighed og Besigtigelsestur Formålet med besigtigelsestur er at man ved selv at opleve at have en funktionsnedsættelse, som kørestolsbruger eller med forskellige tanter fra Nordsjællands Park- og Vej, samt nøglemedarbejdere fra administrationen deltog i arrangementet. briller der illuderede nedsat syn eller blindhed, får en større forståelse for de udfordringer færdselsarealerne er for personer med funktionsnedsættelser. Den bredere forståelse af behovet for øget tilgængelighed på færdselsarealerne forventes at kunne bidrage til at tilgængelighedshensynet sikres og bliver indarbejdet i kommunens Politikere, medlemmer af Handicaprådet og Seniorrådet, interesseorganisationer, repræsen- fremtidige anlægsprojekter og drift og vedligehold. 8

9 Stejl trappe - Gelænder én side? Smalt fortov - manglende asfaltrampe? Gennemgående fortov - OK? Overkørsel - chaussésten? Sti - ujævn belægning? Busstoppested - Taktilfelter og gangsti? Cykel-, gangsti - Tydelig adskilte? Fodgængerkrydsning - Signalanlæg? Busstoppested - Taktilfelter og gangsti? Fodgængerkrydsning - Taktilfelter? Københavnerfortov - El-scooter? Ledelinjer - Opmærksomhedsfelt? 9

10 Tilgængelighedsnet Vigtige rejsemål og ruter Mobilitet Tilgængelighedsnettet skal sikre at fodgængere og færdselshandicappede kan færdes til fods, samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i Fredensborg kommune. Dette kan bl.a. gøres ved at forbedre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser ved at arbejde ud fra et tilgængelighedsnet, hvor primære -stier, -pladser og -aktiviteter i både byrummet og naturområderne, er prioriteret med høj grad af tilgængelighed. Vigtige rejsemål og ruter For at kunne udpege et tilgængelighedsnet er det nødvendigt at få registreret og udvalgt vigtige rejsemål og ruter i Fredensborg Kommune. Rejsemålene er udvalgt som de vigtigste indenfor kategorierne Bygninger og aktiviteter, Infrastruktur og Natur. De udpegede rejsemål Mobilitet Tilgængelighedsnettet har betydelig sammenhæng med kollektiv trafik, da en stor del af personerne i målgruppen ikke selv vil kunne køre bil. Det kollektive transportnet i Fredensborg Kommune fremgår af kortet overfor. Derudover findes der Flextrafik med visiteret handicapkørsel og Flextur med dør til dør kørsel, der kan benyttes af alle. Det er målet at der bliver prioriteret høj grad af tilgængelighed på færdselsarealerne og sammenhæng med det kollektive transportnet på de primære ruter i tilgængelighedsnettet, således at de fleste målgrupper kan benytte offentlig transport frem til rejsemålet. For de sekundære ruter vil tilgængeligheden for nogle målgrupper ikke være tilstrækkelig til at de kan færdes på egen hånd. er plottet ind på kortet for at undersøge den geografiske fordeling af målene. Rejsemålene kan ses på kortet overfor. De fleste rejsemål er placeret indenfor de fire store bysamfund, Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, men der er også rejsemål udenfor bysamfundene i landområdet og Karlebo. Det vil være nødvendigt at skulle foretaget en prioritering af tilgængelighedsruterne til de vigtigste rejsemål, i primære ruter til de rejsemål der har stor betydning for målgruppens daglige liv og sekundære ruter til de øvrige rejsemål der har betydning for målgruppen. Bygninger og aktiviteter Natur Infrastruktur 10

11 Fredensborg Kommune - Rejsemål og kollektiv trafik Bygninger og aktiviteter Idrætshaller og Stadion Fritidsbygninger Kultur, musik og teater Biblioteker Skoler og uddannelsesinstitutioner Offentlige kontorer og institutioner Ældre- og handicaptilbud Dagcentre og aktivitetstilbud Ungdomsklubber Infrastruktur Det kollektive transportnet Veje og stier Bymiljø og parker Butikscentre og indkøbsmuligheder Sygehuse, lægehuse og behandling Apoteker Kirker 11 Natur Rekreative områder Strand Skov

12 Tilgængelighedsnet Brugerne Brugerne er blevet inddraget i arbejdet med publikationen, da deres erfaringer og viden om lokale problemstillinger er vigtige i udpegningen af rejsemål, tilgængelighedsruter og -net. Kommunens Omsorgs- og Aktivitetscentre, Blindecenter Bredegaard i Fredensborg by, samt frivillige i tilknytning hertil har også biddraget med input. De har medvirket til: At udpege og prioritere rejsemål og tilgængelighedsruter og -net Beskrive typiske problemstillinger Kvalificere løsningsforslag Brugere og andre interessenter der har medvirket til publikationen: DH-Fredensborg, Tilgængeligheds- og Kommunikationsgruppen: Jens Andersen, Næstformand Handicaprådet - Gangbesværet og stokkebruger Inga Lind-Madsen, Handicaprådet - Hørehæmmet Lilly Christensen, Handicaprådet - Kørestolsbruger Leif Rosgaard Sørensen - Kørestolsbruger Lis Sørensen - Synshæmmet Lars Sandt - Kørestolsbruger Anette Lewinsky - Rollatorbruger Andre: Anne Krag Synskonsulent Blindecenter Bredegaard, Fredensborg Kirsten Almdal Centerleder Benediktehjemmet, Fredensborg Charlotte Dyrby Centerleder Lystholm, Fredensborg Annette Grane Gruppeleder Egelunden, Kokkedal Putte Lysgaard Social og Sundhedsassistent Mergeltoften, Nivå Seniorrådets Teknikgruppe: Michael Huusom, Næstformand Seniorrådet Niels Søndergaard Anders Kopping 12

13 Blindecenter Bredegaard har afholdt ét borgermøde, og kom med mange gode input og spørgsmål : Problemer med biler i gågaden Der står stole og skilte på ledelinjen i byen Ledelinje stopper brat på Jernbanegade op mod rundkørslen Svært at finde butikkerne i byen Stationen er et problem for blinde der går sammen med biler. Der er forhindringer som trapper, vejbump m.v. Der mangler taktile markeringer på fortov fra stationen mod Helsingørsvej/Endrupvej Lyd fyr ved Helsingørsvej/Endrupvej og Helsingørsvej/Tinghusvej for lav i lyden Det er et problem at fortov og cykelsti ikke er adskilt langs Helsingørsvej Mange huller på fortove og cykelsti med fare for fald for gående og på cykel (trehjulet - handicapcykel) Parkvej hullet og Tinghusvej mangler beskæring af beplantning langs fortov Sne og is på fortove er en udfordring. Ofte må gående ud på vejen Omsorgs- og aktivitetscentrene er blevet hørt og har følgende input: Pårørende kommer ofte med bus og tog Der er mange selvtrænere der kommer i bil, bus, på cykel, går Aktivitetscenteret har hjertehold med deltagere på 85+ år Frivillige og ansatte går med de ældre i nærområderne. Vælger ofte at gå på vejen, da den er mere jævn Vi her på Mergeltoften bevæger os rigtig meget rundt i Nivå, både til fods, på side by side cykler ladcykel ( til køre stole) og taxacykel og med køre stol Cykelpiloter køre på stierne med bred og tung last. Kan være en udfordring at komme over asfaltramper og igennem bomme På plejecentret Lystholm er vores beboeres funktionsniveau meget lavt, og det betyder at gåture for os her mest betyder en tur i vores egne gårdhaver eller rundt om plejecentret eller for helt ualmindeligt velfungerende beboere en tur ned til Super Brugsen i rundkørslen (der er et stisystem dertil) Ved vejarbejde mangler korrekt afskærmning På Rossings vej er fortov meget smalt Beacon - navigationssystem med små sendere til IPhone som kan give oplysninger når den blinde går forbi 13

14 Tilgængelighedsnet - Registrering Problemregistrering og metode Sammenfatning Problemregistrering og metode Registreringen udpeger vigtige rejsemål i kommunen og tilgængelighedsnet-, og ruter i forbindelse med disse. Ruterne registreres for problemer efter principperne i Vejregler, Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed, som beskriver og illustrere løsninger, der sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. I skemaet overfor kan ses de ruter som i første omgang er udpeget som primære og sekundære ruter. Registreringen omfatter primært udendørs offentlige færdselsarealer og adgangsveje til offentlige bygninger og natur i Fredensborg Kommune. Der er blevet udført en screening af tilgængeligheden på udvalgte gangbaner og krydsningspunkter på ruter i hhv.: Fredensborg, Humlebæk, Nivå, Kokkedal og Karlebo. der er tilgængelighedsproblemer. Tilgængelighedsscreeningen er udført ved en gennemgang af de udpegede ruter, hvor både problemer, barrierer og uhensigtsmæssigheder samt gode tilgængelighedsløsninger er noteret samt dokumenteret med billeder. I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen er følgende gennemgået: Gangstier og fortove Krydsningsmuligheder (fodgængerfelter, uregulerede overgange, midterheller o. lign.) Ramper og trapper Parkering Busstoppesteder (i mindre omfang) Gadeinventar (hvilemuligheder mv.) Belægninger Belysning Der er ikke udført en detailregistrering af ruterne, Sammenfatning blot en overordnet screening. Det vil ikke være muligt indenfor de nuværende Formålet med tilgængelighedsscreeningen er økonomiske rammer i Fredensborg Kommu- at danne et overblik over tilgængeligheden på nes drifts- og anlægsbudgetter at gennemføre de vigtigste gangruter i kommunen. Derfor forbedringer på hele tilgængelighedsnettet på gennemgås ruterne både med de tilgængelighedsproblemer én gang. Det er derfor vigtigt at tilgængelighe- der er fundet, men også mht. den primært prioriteres og sikres i forhold til eksempler på gode løsninger. Det er mindst tilgængelighedsnettet og vigtige rejsemål, lige så vigtigt at kortlægge og afdække hvilke kommunens projekter med ny anlæg, fortovsrenoveringer, ruter der kan anbefales som tilgængelige ruter stiprojekter og ved trafiksanering i kommunen, som at kortlægge hvilke steder af veje. 14

15 Rapporten indeholder generelle principper til løsninger og forslag til løsninger for nogle af de generelle problemstillinger screeningen har observeret. De tiltag, som ikke kan gennemføres indenfor eksisterende drifts- og anlægsbudgetter, vil med grundlag i de udpegede ruter kunne prioriteres i budgetforhandling fra 2017 på vejområdet, således at Fredensborg Kommune aktivt kan fremme og styrke tilgængelighedsområdet i årene fremover. Tabel med udpegede primære og sekundære ruter angivet i meter Fredensborg Sted/Vej Primær Sekundær Plejecenter Lystholm 104 Benediktehjemmet/Asminderød Kirke Benediktevej/Fredensborg Stadion 1645 Fredensborg Station/Fredensborg Slot 905 Fredensborg Station/Blindehjemmet Lindegården 950 Fredensborg Bymidte/Helsingørsvej/Endrupvej 627 Fredensborg Bymidte/Parkvej/Endrupvej 644 Esrum Sø 471 I alt Humlebæk Øresundshjemmet/Humlebæk bymidte 1549 Humlebæk Station/Louisiana 900 Bus stop/louisiana 161 Plejecenter Humlebæk/Busstop Teglgårdsvej 425 Sletten/Humlebæk Skole/Strandvejen 1048 Bymidten/Bannebjerggård/Torpen Kapel 830 I alt Nivå Nivå Station/Nivå Center 84 Sundhedscenter Mergeltoften/Nivå Center 354 Nivå Center 243 Nivå Center/Lergravssøerne 959 Nivå Station/Nivåvej/Byvejen 1428 Nivå Station/Kalvehaven/Nivågård 975 Nivå Havn 404 Nivå Kirke 801 I alt Kokkedal Fredensborg Rådhus/Busstoppesteder Egedal Kirke/Byenshus/Busstoppesteder 506 Byens Hus mod Kokkedal Station 268 Egedal Kirke/Holmegårdsvej 394 Egedalshallen/Kokkedal Skole/Holmegårdscentret 194 Kokkedal Station/Holmegårdscentret 1165 Banestien syd/hovedstien øst-vest 528 Hovedstien øst-vest 754 Fredtoften/Busstoppested 668 I alt Karlebo Karlebo Kirke/Busstoppested 613 I alt

16 Tilgængelighedsnet og -ruter Fredensborg 16

17 17

18 Tilgængelighedsnet og -ruter Fredensborg - Primære ruter eksempler fra registreringen Plejecenter Lystholm Benedictehjemmet/Asminderød Kirke Fredensborg Station til hhv. Fredensborg Slot, Blindehjemmet Lindegården, Helsingørvej/Endrupvej Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Der er anlagt et sammenhængende net af ledelinjer og opmærksomhedsfelter på torvepladsen og mellem butikker, trappe og elevatoren ved Tinghusvej. Ledelinjerne gør det muligt for blinde og svagtseende at orientere sig på pladsen, men virker også som en visuel retningsgiver for alle der færdes i området. På Jernbanegade er der anlagt et taktilt ledelinjeelement som gør det muligt for blinde og svagtseende personer at finde vej på egen hånd. Ledelinjen er friholdt for inventar langs hele strækningen. Det er vigtigt at dette også overholdes i sommermånederne når butikkerne flytter deres udstillinger ud på fortovet og caféerne stiller deres udeservering frem. Langs Slotsgade er der anlagt smukke gangbaner i chaussésten. Visuelt adskiller gangbanen sig fra omgivelserne og langsgående hække og grus bed kan anvendes som naturlige ledelinjer. Chaussésten er normalt ikke at anbefale som materiel i gangbane, men på Slotsgade er det lykkedes at få en overordnet jævn gangbane til trods. Dog anbefales der at chaussésten saves og jetbrændes ved brug i gangbaner. 18

19 Bushellen ved Fredensborg Station er ikke tilgængelig for personer i kørestol eller personer der anvender rollator. Der mangler en niveaufri adgang til og fra hellen. På Jernbanegade ændres fortovets bredde pludseligt fra to til én betonflis i bredden. Personer i kørestol kan hverken anvende fortovet videre mod slottet eller skifte side af vejen at gå i, da kantstenshøjden gør det umuligt at krydse vejen her. Flere steder langs Jernbanegade er der, ved sideveje, en høj kantsten som er forsøgt udlignet ved at etablere en asfaltrampe. Da rampen er for stejl, vil dette opleves som en stor barriere for personer i kørestol, med rollatorer og andre dårligt gående. Rampehældning bør ikke være stejlere end 1:10. For at hindre at rampehældningen bliver for stejl anbefales en kombineret indvendig- og udvendig rampe. Se princip under. Figur 1: Principskitse af kombineret rampeudformning (fra Håndbog i Tilgængelighed, VD Ved Tinghusvej er der en trappe som virker som bliver en stor barriere for kørestole og personer med rollator. Her bør etableres en rampe i den ene side af trappen for at udligne niveauforskellen. 19

20 Tilgængelighedsnet og -ruter Humlebæk 20

21 21

22 Tilgængelighedsnet og -ruter Humlebæk - Primære ruter eksempler fra registreringen Humlebæk station/louisiana Sti fra Plejecenter Humlebæk til Busstop Humleparken Øresundshjemmet/Humlebæk bymidte Bus stop / Louisiana Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Den ny renoverede delte sti langs Humlebæk Strandvej har mange gode tilgængelighedselementer. Den gule majs giver både kontrastfarve og en taktil adskillelse fra cykelstiens mørke asfaltbelægning. Kontrasten bliver forstærket af en nymalet ubrudt linje til adskillelse af cyklister og fodgængere. I rundkørslen mellem Torpenvej og Humlebæk Strandvej er der sørget for at alle niveauforskelle er udlignet således at krydsningspunkterne bliver gjort tilgængelige for personer i kørestol og andre dårligt gående. Ved Humlebæk Station er der etableret en rampe ned under togskinnerne, som supplement til trapper. Dette giver god tilgængelig adgang til toget for personer i kørestol, med barnevogne, rollatorer, kufferter mv. 22

23 Løsningsforslag: Gennemført fortov og cykelsti. Eksisterende sti i nord forlænges mod øst. På stien mellem Humlebæk Strandvej og Hans Rostgårdsvej er der placeret en stele midt i gangbanen. Stelen gør det svært for personer i kørestole, med barnevogne og personer med rollator at komme forbi uden at køre ud i græsrabatten. Stelen fjernes og bør erstattes af stibomme eller evt. opmærksomhedsfelt der markerer stitilslutningen T.v.: Nedfaldne blade på Humlebæk Strandvej gør at fodgængere trækker ud på cykelstien. Om efteråret er det vigtigt at driften jævnligt fjerner blade fra både fodgænger - og cykelarealerne. T.h.: Det er mange fodgængere der krydser Humlebæk Strandvej ved Louisiana, hvor der ikke er noget krydsningspunkt. Den delte sti ved Humlebæk Center stopper brat i ujævn brostensbelægning og kørebane-/ parkeringsareal. Der mangler en sikker sammenkobling med det øvrige stinet. Især blinde personer vil have svært ved at orientere sig her. Personer i kørestol kan opleve ubehag ved at køre på brostensbelægningen. 23

24 Tilgængelighedsnet og -ruter Nivå 24

25 25

26 Tilgængelighedsnet og -ruter Nivå - Primære ruter eksempler fra registreringen Sti langs Mergeltoften (mellem Niverødvej og Nivå Center) Passage gennem Nivå Center til Nivå Station Nivå Station til Nivågård via Smedebakken Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Den delte sti langs Mergeltoften er en del af de primære tilgængelighedsruter i Nivå. Stien er gjort tilgængelig ved en tydelig afgrænsning mellem cyklister og fodgængere, hhv. gennem ulig farvet belægning og fire rækker kløvet chaussésten. Gangbanen er jævn og bred og græsrabat t.v. kan anvendes som ledelinje til blinde. En del af den primære tilgængelighedsrute går igennem Nivå Center. Flisebelægningen er jævn og skridsikker og er dermed meget velegnet for personer der anvender kørestol, rollator eller lignende. Sorte vandrender i flisebelægningen adskiller udstillingsarealer fra gangbanen. Gangbanen holdes dermed fri for inventar og andre udstillinger. Ved Nivå Centret er der etableret en rampe som supplement til trapper. Dette gør det muligt for personer i kørestol, med barnevogne, rollatorer og cyklister at færdes på lige fod som almindeligt gående personer. 26

27 Der er tydelige spor der viser at mange anvender den hurtigste rute gennem grusstien ved Nivå Station. Ved at anlægge en jævn belægning her (fliser eller asfalt) bliver den mest attraktive vej også tilgængelig for alle. Overkørsler på Gammel Strandvej i Nivå i kløvet chaussésten giver ujævn belægning og manglende sammen-hæng i gangbanen. Så vidt muligt, bør alle overkørsler i kommunen udformes med jævn og fast belægning og med ledelinje. Trappe ned fra Nivå Station (vest) til stien langs med idrætsarenaen er en barriere for dårligt gående og personer i kørestol, med rollator mv. Der bør etableres en rampe således at adgangen bliver tilgængelig for alle. Generelt mangler der ledelinjer flere steder på ruten. Særligt ved steder som stationen og Nivå Center, kan det være svært for blinde og svagtseende at orientere sig. Der bør etableres et sammenhængende net af ledelinjer som viser vej gennem området. 27

28 Tilgængelighedsnet og -ruter Kokkedal 28

29 29

30 Tilgængelighedsnet og -ruter Kokkedal - Primære ruter eksempler fra registreringen Fredensborg rådhus - busstoppesteder Egedal kirke Byens hus busstoppesteder Kokkedal skole/egedalshallen Holmegårdscenteret Kokkedal station - Holmegårdscenteret Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Generelt er der mange delte stier i Kokkedal som forbinder vigtige rejsemål og lægger til rette for at bløde trafikanter kan færdes trygt og adskilt fra biler og øvrig tung trafik. Normalt anbefales delte stier ikke som tilgængelige løsninger, men i Kokkedal er det alligevel lykkedes med at adskille fodgængere og cyklister fra hinanden ved brug af belægninger i afvigende farver samt taktil adskillelse i form af kløvede chaussésten mellem trafikantgrupperne. Gangbanen er jævn og bred og græsrabat t.v. kan anvendes som ledelinje til blinde. En del af den primære tilgængelighedsrute går fra nærliggende busstoppesteder til Fredensborg Rådhus. Fortovet på en del af strækningen er udformet som københavnerfortov med to rækker betonfliser, adskilt med en række chaussésten i mellem. Flisebelægningen gir en jævn og skridsikker gangbane for kørestolsbrugere og dårligt gående, samtidigt som at chausséstensrækken kan anvendes som en naturlig ledelinje. Ved Holmegårdscentret er etableret ledelinjer der forbedrer muligheden for blinde og svagtseende at orientere sig. Gangbanen er bred og med jævn belægning som gør det godt at færdes for alle personer. Der er opstillet hvilemuligheder, i form af bænke, med jævne mellemrum. Det anbefales at bænke, i fremtiden, udstyres med både arm- og ryglæn så de bliver tilgængelige for alle. 30

31 Skiltestanderen på gangarealerne ved Føtex er placeret midt ovenfor fodgængerovergangen. På den anden side af vejen er der buske der blokerer adgangen til halvdelen af fodgængerfeltets bredde. Trappe fra parkeringsplads op til rådhusets indgang mangler opmærksomhedsfelt, kontrastfarve på trin samt ekstra håndliste i lavere højde. Der bør være håndlister i begge sider af trappen. Gangbanen langs den ene side af Egevangen ved rådhuset er meget smal, mindre end 1,0 meter bred. Gangbaner bør minimum være 1,35-1,5 meter brede, således at en kørestolsbruger og en fodgænger kan passere hinanden. Det er ikke muligt her. Gamle fodgængertryk (som vist på billedet fra kryds ved Egevangen) er svære at aktivere for en lang række personer med få eller ingen fingerkræfter. Ved ombygændringer i signalkryds bør gamle fodgængertryk erstattes af moderne lyd fyr med retnings-giver, der kan aktiveres ved let tryk med håndfladen. 31

32 Tilgængelighedsnet og -ruter Landområdet - Karlebo 32

33 33

34 Tilgængelighedsnet og -ruter Landområdet/Karlebo - Sekundære ruter eksempler fra registreringen Karlebovej fra Karlebo Kirke til busstoppested på Avderødvej Gode eksempler, tilgængelighedsproblemer og forslag til løsninger: Generelt mangler der en sammenhængende og tilgængelig rute fra busstoppestedet på Avderødvej til Karlebo Kirke på Karlebovej. Der er en gangsti fra Avderødvej til Karlebo Kro (se foto til venstre). Der er dog registreret flere tilgængelighedsproblemer på denne strækning. Blandt andet er der flere steder med en stor mængde nedfaldne blade, større huller i gangbanens belægning, høje kantsten mv. De største problemer er dog der hvor der helt mangler fortov eller gangsti. Fx mellem Karlebo Kro og Karlebo Kirke. Samtidig er adgangen til busstoppestedet på Avderødvej utilgængeligt pga. et højt kantstensopspring. 34

35 Der er placeret lygtestandere midt i fortovet på Avderødvej (i retning mod Børnehuset Kastanjegården). Her vil det ikke være muligt for hverken kørestolsbrugere, rollatorer eller barnevogne at anvende fortovet. Lygtestander flyttes til bagkant af fortovet. Såfremt muligt bør fortovet gøres bredere. Kantsten i fodgængerkrydsningen på Avderødvej er for høj og bliver en stor barriere for personer i kørestol og personer med rollator. En kørestol kan slet ikke komme over kanten. Adgang til busstoppestedet bør gøres tilgængeligt for alle, fx ved en kombineret indvendig- og udvendig rampe. For at hindre at rampehældningen bliver for stejl anbefales en kombineret indvendig- og udvendig rampe. Se princip under. Figur 1: Principskitse af kombineret rampeudformning (fra Håndbog i Tilgængelighed, VD Der mangler fortov/ gangbane for fodgængere mellem Karlebo Kro og Karlebo Kirke. Fodgængere må anvende vejbanen. Her bør som minimum anlægges et fortov i den ene side af vejen, langs med kirken. Fredtoften Ved Fredtoften opleves nogle af de samme problemer som i Karlebo. Den sekundære tilgængelighedsrute fra busstoppestedet på Fredensborg Kongevej til Fredtoften går langs vejsiden. Dvs. at der hverken er fortov eller anden form for sti hvor de bløde trafikanter kan færdes i sikkerhed for trafikken. Der bør anlægges en fælleseller delt sti langs Fredtoftevej. Stien bør anlægges i den sydlige side af Fredtoftevej for at minimere antallet af krydsningspunkter for bløde trafikanter. 35

36 Generelle principper Gangstier og fortov Principperne i dette afsnit viser anbefalinger og skitser på tilgængelige løsninger fra vejreglerne beskrevet i publikationen Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed fra Der vises konkrete eksempler på udformninger af tilsvarende løsninger fra Fredensborg Kommune, hvor nogle er i overensstemmelse med de senest opdaterede vejregler og nogle kan forbedres i forhold til disse. Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed er en sammenfatning af de vejregler der har betydning for den gående færdsel. Der kan med fordel også hentes vejledninger i andre publikationer som: Generelt om gangbaner Belægning skal være fast, jævn og skridsikker. Brosten, chaussésten eller lignende belægninger bør ikke anvendes i gangbaner medmindre de er savede og jetbrændte Maks. 25 tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald Maks 40 længdefald. Ved niveauforskelle over 20 cm kan 50 accepteres, hvis gangbane udføres som rampe Store niveauspring og trin undgås på gangarealer og fortove Gangbane bør være tilstrækkelig og jævnt belyst Trafikarealer by Tværprofiler i byer Ovenstående publikationer findes på link: Opstilling af bænke på længere strækninger 36

37 Fortov - Med lysning til cykelsti eller vej Fortov bør udføres min. 1,5 m men kan udføres min. 1,3 m., hvis der er anlagt udligningszone mod bygninger og inventarzone mod vej eller cykelsti. Til sammenligning er Københavnerfortov med 2 betonfliser 62,5x80 cm og en række chaussesten1,35 m. Fortov skal planlægges så cykler og andet inventar ikke kommer til at stå i gangbanen Beplantning langs fortove må ikke vokse ud over gangbanen og frihøjden skal være min. 2,2 m. over gangarealet Delte stier langs veje - Fortov/cykelsti uden lysning Udføres med 1,70 m cykelsti 1,3 m gangsti. Majs OB på gangsti og 10 cm hvid stribe i termoplast mellem stierne. Taktil adskillelse med min. 3 rækker chaussesten mellem stierne vil øge tilgængeligheden Kræver at der skal stilles krav om etablering med Majs OB ved gravetilladelser Gangbane udført med fliser er nemmere at bringe i samme stand efter gravearbejde Frihøjden for faste genstande over gangarealet er 2,5 m. Den kan sænkes til 2,2 m under færdselstavler, markiser m.v. Majs OB asfalt 37

38 Generelle principper Gangstier og fortov Dobbeltrettede fælles- og delte stier i eget trace. Fællesstier: Min 3 m gangbredde med fast jævn belægning Ramper Udføres med min. 1,5 m gangbredde Hældning på mellem repos pr. 10 m Delte stier: Min. 30 cm taktil belægning imellem stierne 1,5x1,5 vandret plads for hver ende af rampen Jævn og skridsikker belægning Min. 1,5 m gangbane Gribeegnede håndlister placeres i en høj- Belægning på gangbane med fliser som de på ca cm eksisterende Hjulværn placeres i en højde på cm Ved ny anlæg skal belægning på gangbanen udføres med visuel kontrast til be- Niveauforskelle under 40 kan udlignes lægningen på cykelstien i terræn og uden håndlister, hvis terrænfald til siden er mindre end 1:5. 38

39 Trapper Stibomme Udføres med min. 1,5 m gangbredde Placeres min 1,2 m fra stikant Gribeegnede håndlister i begge sider Dimensioner og indbyrdes afstande som 30 cm fra øverste trin anlægges et op- princip nedenfor mærksomhedsfelt med en dybde på cm Stigning, grund og håndlister udføres som princip nedenfor 39

40 Generelle principper Naturstier Naturstier Min.1,5 m brede og udføres med belægning i Slotsgrus. Niveauforskelle i gangbanen anbefales udlignet i terræn 40 eller ved rampe. Stibroer - Kun med gangsti Min.1,5 m. Gangbroer der udføres med rampe vil med stor sandsynlighed bruges af cyklister og bredden bør derfor øges til mindst 2,2 m Maks. 25 tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald Maks 50 længdefald Usserød Å I forbindelse med Klimatilpasning Kokkedal og forbedring af vandkapaciteten i Usserød Å er der anlagt nye naturstier, broer og terrændæk, som har øget tilgængeligheden til området væsentligt for alle brugere. Før projektet blev gennemført var det et område med smalle trampestier og tæt vegetation som var svært tilgængeligt for dårligt gående. Handicaprådet besluttede i 2015 et forsøg med siddesten langs Banestien Nivå-Kokkedal. Grønt Råd har vist interesse for at siddesten kan bruges ved andre naturstier og rekreative områder i Fredensborg Kommune. I forbindelse med besigtigelse af strækningen blev der også tid til en tur på de nye naturstier langs Usserød Å. Det blev til en dag med en fantastisk naturoplevelse i hjertet af Kokkedal, hvor det var muligt at komme helt tæt på naturen - også i elektrisk kørestol. Turen gav anledning til et par gode råd om små forbedringer i området, som kunne øge tilgængeligheden væsentligt: Sikre niveaufrie kanter ved træ dæk og stibroer med armering eller rist, så belægningen ikke eroderer og der opstår huller foran kanten Flere bænke eller siddesten i området tæt på stierne, så man kan hvile sig undervejs Sammenhæng i stinettet, så man kan gå en tur uden at bekymre sig om det det er muligt at komme frem uden hindringer 40

41 Træ dæk Min.1,5 m brede og med hjulværn. Med gelænder til mindst én side øges tilgængeligheden, da man kan benytte gelænderet som retningsgiver og tryghed. Det skal sikres at kant til sti er niveaufri med belægning på stier Bænk og siddemuligheder Der bør opstilles bænke på længere strækninger, så der er hvilemuligheder for ældre og gangbesværede. Bænke skal primært være med ryg- og armlæn og placeres tæt på stier. Der kan ved naturstier anvendes siddesten med en højde på mindst 50 cm Siddesten langs Banestien Træ dæk Babylone Strand og Usserød Å Banestien Nivå- Kokkedal Usserød Å 41

42 Generelle principper Taktil afmærkning Ledelinjer Kan være naturlige eller særlige ledelinjeelementer. Naturlige ledelinjeelementer kan være: Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder. Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler Særlige ledelinjeelementer: Udformes generelt med 3-4 ribber i en bredde på min 260 mm 4-5 mm i højden Profil med flad top og 45 grader hældning Ca. 300 mm i længden pr. ribbe mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding Ribbernes bredde og afstand i hht. Tabellen nedenfor Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard

43 Taktilfelter Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, busstoppesteder, og ved trapper. Taktilfelter kan ikke være naturlige. Taktilfelter anbefales altid 90 cm i gangretningen og ved krydsende særlige ledelinjer 90 cm i bredden Ved naturlige ledelinjer anbefales taktilfeltet i hele gangbanens bredde Der anvendes ikke taktilfelter ved uregulerede krydsninger af veje Dimensioner på kvadratisk og diagonalt mønster i hht ISO/DIS standard :2011(E) Taktilfelter består af 2 typer felter: Opmærksomhedsfelter - Der består af ophøjede runde knopper i kvadratisk eller diagonalt mønster 4-5 mm i højden mm i diameter mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt Retningsfelter - Der består af ophøjede ribber i et felt som peger på tværs af gangretningen i hele gangstiens bredde. Ribberne i et retningsfelt udfores principielt på samme måde, som beskrevet for særlige ledelinjeelementer. Retningsfelter bruges primært i sammenhæng med opmærksomhedsfelter ved fodgængerfelter og busstoppesteder. 43

44 Generelle principper Fodgængerkrydsninger Signalregulerede fodgængerovergange Udføres med opmærksomhedsfelt og retningsfelt i L-form som vist på illustrationerne nedenfor. Ved opmærksomhedsfeltet nedsænkes kantsten for at tilgodese kørestolsbrugere. 44

45 Uregulerede overgange Uregulerede overgange, hvor fodgængeren har vigepligten markeres ikke med taktilfelter. Niveauforskelle kan udlignes med 1,5 m bred udvendige eller kombirampe med en hældning på 1:10 for at opnå tilgængelighed for kørestolsbrugere. 45

46 Generelle principper Overkørsler Parkering Overkørsel Anlægges med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning med en bredde på 1,5 m. Overkørsler kan udføres på mange forskellige måder. Herunder ses 2 principper, hvor fortovets belægning på det 1. eksempel er ført igennem ved sidevejen og på det 2. eksempel er udført med bordursten og savede og jetbrændte brosten i hele gangbanens bredde. Eksempel 1 Eksempel 2 46

47 Parkering Placeres tættest på indgange Fast, jævn og skridsikker belægning Afmærkes med E33 eller E23 tavle og V23 47

48 Generelle principper Busstoppesteders serviceniveau Maj 2016 Fredensborg Kommune har udarbejdet et servicekoncept for indretning af kommunens busstoppesteder. Konceptet tager udgangspunkt i vejreglerne Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed og Movias busstoppestedskoncept Bussen holder fra Bussen holder link: Nordsjællands Park og Vej bruger konceptet i deres løbende arbejde med drift og vedligehold og Fredensborg Kommune bruger konceptet til at vurdere hvilke serviceniveau de enkelte busstoppesteder bør have ud fra antal påstigere. Der kan være andre subjektive kriterier som rejsemål, mange ældre i et boligområde eller andet som kan ligge til grund for serviceniveauet. media/3904/bussen-holder.pdf 48

49 TYPE: By med læskærm Mindst 140 cm fri gangbane Læskærm m. bænk: Som Clear Channel Holtemodel 2 FAG hel/halv og halv/halv gavl Stander: Designstander Belægning: Fliser og kantsten i hele bussens længde. Taktil afmærkning: Retnings- og opmærksomhedsfelt. 140 cm 140 cm 49

50 Tilgængelighed - Bygninger og natur Eksempel på Workshop - Tilgængelighed i byggeriet Workshop i forvaltningen i 2015 Formålet med Workshoppen var at opnå en fælles forståelse for arbejdet med tilgængelighed for handicappede i forvaltningen i Fredensborg Kommune. Hvordan planlægger vi, således at vi får implementeret tilgængelighed i byggeriet, på veje og stier, i byens rum og naturen? Workshoppen tog udgangspunkt i undersøgelser fra SBi der peger på, at der til trods for Bygningsreglementets klare og ambitiøse krav om tilgængelighed, stadig er udfordringer med at sikre tilgængelighed i nybyggeriet. Egne erfaringer fra Fredensborg Kommunes bygge- og anlægsprojekter har også vist, at der ikke er helt klarhed over hvordan bestemmelserne skal tolkes dels i vores egne bygge- og anlægsprojekter, men også når vi som myndighed skal godkende projekter. Et spørgsmål der tit dukker op er; Hvor og hvordan skal tilgængelighed med i byggeprocessen? Et andet spørgsmål er også, hvor vigtigt er det? Tilgængelighed er jo blot et af mange krav til vores projekter og hvis det ikke er et lovkrav, kan vi så bruge økonomi på det? Se mere om tilgængelighedskrav og anvisninger i byggereglementet på link: Start.aspx

51 51

52 Tilgængelighed - Bygninger og natur Eksempel på besigtigelse - Strande og offentlige toiletter Rekreative områder - Strande Blev besigtiget i 2014 i forbindelse med gennemgang af offentlige toiletter, samt ønske om handicapparkering ved Babylone Stranden. Det blev besluttet at anlægge en handicapparkeringsplads ved Peder Mads Strand i stedet, da den samlede tilgængeligheden er bedre ved denne strand. Bjerre Strand. Stranden ligger ned af en stejl skrænt med trappe og er svært tilgængeligt. Græsarealet er fint tilgængeligt, men der mangler handicaptoilet. Nivå Strand. Der er anlagt befæstet arealer ved toiletterne og sti til vandet. Kræver en del drift da sandet flytter sig på stranden i forskelligt vejrlig. Var sandet fuldstændigt til, men blev gravet fri igen i

53 Peder Mads Strand. Toiletter ligger tæt på vejen og handicapparkeringspladsen der blev anlagt i Der er græsareal helt ned til vandkanten, hvilket gør at man nemmere kan komme ud til stranden, selvom der ikke er anlagt sti med fast belægning. Babylone Strand. Der er anlagt nyt terrændæk fra vejen og frem til en smal badebro. Der er grus parkering tæt ved. De nærmeste toiletter findes i Humlebæk Havn ca. ½ km væk og er med trin til indgangsdøren. 53

54 Referencer og link: Færdselsarealer: Vejregler: Færdselsarealer for alle - håndbog i tilgængelighed Trafikarealer by Tværprofiler i byer Link: Movia, Bussen holder: Link: Tilgængelighedskrav og anvisninger i byggereglementet: Link: Link: Tilgængelighedsrapporten er udarbejdet af Fredensborg Kommune i samarbejde med Via Trafik. Kommentarer og spørgsmål kan sendes til: Fredensborg Kommune Trafik Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf mail: trafik@fredensborg.dk

55

56 Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.: