Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år."

Transkript

1 i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" er der udarbejdet en arbejdsrapport vedr. "Velfungerende markeder". Rapporten udgør, sammen med 5 andre rapporter: * Kompetence, innovation og iværksætterkultur * Det globale Danmark * Det risikovillige Danmark * Kvaliteten i erhvervsreguleringen * Erhvervslivets samfundsmæssige ansvar et idékatalog, som kan danne arbejdsgrundlaget for regeringens langsigtede strategi for Danmarks erhvervsmæssige udvikling. Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. Regeringen har identificeret fire områder, som vil være omdrejningspunkt for at skabe velfungerende markeder: 1. Effektiv konkurrence, der giver innovation - danske forbrugere skal betale rimelige priser for deres varer, og virksomhederne skal gennem effektiv konkurrence tilskyndes til at forny sig. 2. Bedre information om varer og serviceydelser - vejen til ordentlige valgmuligheder for forbrugerne går via en redelig og præcis information til forbrugerne, også på "nye" områder som etik og miljø. 3. Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder - skal sikre en høj grad af tillid til markedet hos begge parter. F.eks. er mangelen på klare rettigheder inden for e-handel en barriere for, at forbrugerne ikke i større omfang kaster sig ud i e-handel. 4. Effektiv og billig beskyttelse af viden -. der skal fastholdes en fornuftig balance mellem virksomhedernes ret til at beskytte patenter og samfundets interesse i, at vor viden bliver spredt til andre. Det fremgår af rapporten, at Danmark vedrørende punkt 2. "Information om varer og ydelser" og 3. "Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder" som udgangspunkt er godt placeret sammenholdt med andre lande, mens vi vedr. 1. "Effektiv konkurrence" halter bagefter. Der er derfor på dette område behov for en særlig indsats for at bringe os i front. I rapporten gennemføres en række analyser af udfordringer og muligheder for Danmark i den globale vidensøkonomi og der fremlægges forslag til initiativer, der kan bidrage til, at Danmark kan tage de første skridt ind i vidensøkonomien.

2 2 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" er der udarbejdet en arbejdsrapport vedr. "Velfungerende markeder". Rapporten udgør, sammen med 5 andre rapporter Kompetence, innovation og iværksætterkultur Det globale Danmark Det risikovillige Danmark Kvaliteten i erhvervsreguleringen Erhvervslivets samfundsmæssige ansvar et idèkatalog, som kan danne arbejdsgrundlaget for regeringens langsigtede strategi for Danmarks erhvervsmæssige udvikling. I rapporten gennemføres en række analyser af udfordringer og muligheder for Danmark i den globale vidensøkonomi og der fremlægges forslag til initiativer, der kan bidrage til, at Danmark kan tage de første skridt ind i vidensøkonomien. Der beskrives en vision for velfungerende markedet i Danmark om 5-10 år, som bl.a. indebærer, at konkurrencen er intens, men fair. prisen for den samme vare eller tjeneste ikke er højere end andre steder offentlige virksomheder er ikke urimeligt begunstiget eller beskyttet forbrugerne har adgang til god og dækkende informationer om varer og tjenester forbrugernes og virksomhedernes rettigheder er klare markedspolitikken er både national og international og tager højde for, at fler og flere markeder går over grænserne virksomhederne er vidensintensive både i servicesektoren og i industrien Velfungerende markeder stiller krav til forbrugerpolitikken, konkurrencepolitikken, samspillet mellem det offentlige og private virksomheder og til en afbalanceret eneretsbeskyttelse (patenter, varemærker m.v.). Som led i en samlet politik for velfungerende markeder skal disse politikområder i højere grad end hidtil koordineres og ses i en sammenhæng.

3 3 Det fremhæves, at lovgivning ikke alene kan sikre velfungerende markeder. Det er lige så vigtigt, at der blandt forbrugere og virksomheder er en bred accept af lovgivningen. For uden den kan selv den bedst udformede erhvervslovgivning ikke skabe velfungerende markeder. Regeringen har identificeret fire områder, som vil være omdrejningspunkt for at skabe velfungerende markeder: 1. Effektiv konkurrence, der giver innovation danske forbrugere skal betale rimelige priser for deres varer, og virksomhederne skal gennem effektiv konkurrence tilskyndes til at forny sig. 2. Bedre information om varer og serviceydelser vejen til ordentlige valgmuligheder for forbrugerne går via en redelig og præcis information til forbrugerne, også på "nye" områder som etik og miljø. 3. Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder skal sikre en høj grad af tillid til markedet hos begge parter. F.eks. er mangelen på klare rettigheder inden for e-handel en barriere for, at forbrugerne ikke i større omfang kaster sig ud i e-handel. 4. Effektiv og billig beskyttelse af viden der skal fastholdes en fornuftig balance mellem virksomhedernes ret til at beskytte patenter og samfundets interesse i, at vi viden bliver spredt til andre. Det fremgår af rapporten, at Danmark vedrørende punkt 2. "Information om varer og serviceydelser" og 3. "Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder" som udgangspunkt er godt placeret sammenholdt med andre lande, mens vi vedr. 1. "Effektiv konkurrence" halter bagefter. Der er derfor på dette område behov for en særlig indsats for at bringe os i front. 1. Effektiv konkurrence, der giver innovation Konkurrenceredegørelse 99 viste, at Danmark halter bagud med hensyn til konkurrence i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Den identificerede 51 brancher, hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig. Samlet medfører dette, at danske forbrugere i gennemsnit betaler 5 procent mere for varer og tjenester ekskl. afgifter end forbrugere i sammenlignelige lande. Utilstrækkelig konkurrence betyder, at velfærden forringes. Utilstrækkelig konkurrence hæmmer endvidere eksporten, bl.a. fordi der bindes for megen kapital og arbejdskraft i beskyttede erhverv. Konkurrencepolitikken kan bidrage til et bedre pris-kvalitetsforhold og samtidigt bidrage til øget forskning, innovation og produktudvikling. Erfaringerne viser, at forskning og innovation fremmes

4 4 mest af middelkoncentration, mens både en stærk koncentration og mange små virksomheder hæmmer udviklingen. Servicemarkedet på grænsefladen mellem det offentlige og det private er en vigtig kilde til innovation. Netop i grænselandet mellem offentlig og privat kan der spire nye servicekoncepter og virksomheder frem. Og de private servicevirksomheder kan få mulighed for at opdyrke nye kundegrupper og udvikle nye produkter. Det vil samtidig skabe grobund for vækst i den danske serviceeksport. Et styrket samspil mellem det offentlige og det private kan være med til at sikre kompetenceopbygning hos begge parter og derved bidrage til at udvikle markeder for service. Det handler bl.a. om at matche kompetencerne hos udbydere og efterspørgere af service på nye måder. For den offentlige og den private sektor har hver for sig en række nøglekompetencer, der er baseret på mange års erfaring med at udvikle og producere service. Det handler bl.a. om at kombinere deres kompetencer på nye måder ved at afprøve forskellige former for arbejdsdeling mellem det offentlige og det private som f.eks. udbud på nye serviceområder og brug af BOT-modellen på anlægsområdet (Build, Operate, Transfer), hvor et privat konsortium påtager sig at projektere, finansiere, bygge, drive og vedligeholde et givent anlæg over en længere periode. Et mere velfungerende og innovativt servicemarked kan være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter serviceprodukter. Dermed vil borgere, virksomheder og offentlige institutioner få adgang til en bredere vifte af serviceydelser af høj kvalitet. Ved at fjerne enerettigheder etableres et åbent konkurrencemarked, hvor det offentlige i princippet ikke bestemmer antallet af udbydere, men evt. "nøjes" med at sætte krav til kvalitet og forsyningssikkerhed. Fjernelse af enerettigheder udelukker ikke, at det offentlige kan give tilskud pr. ydelse. Det er ambitionen, at Konkurrenceredegørelse 2010 skal vise, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer er kraftigt reduceret i forhold til i dag. Forbrugerne skal i 2010 kunne købe varer og tjenesteydelser, der ikke er dyrere end i sammenlignelige lande, når der korrigeres for afgifts- og kvalitetsforskelle. Erhvervsministeriet vil det kommende år udvikle et indeks for graden af offentlige opgaver, der konkurrenceudsættes. I 2010 er opgaverne, der konkurrenceudsættes, øget kraftigt.

5 5 Med henblik på at nå disse mål opremses en række initiativer. Sigtet med disse initiativer er at fastholde og udvikle en konkurrencepolitik, som hele tiden presser virksomhederne til at være effektive og innovere, og som er gearet til den ny tids krav om internationalt samarbejde mellem konkurrencemyndigheder. Initiativerne omfatter national og international regulering, jf. også denne nye konkurrencelov: Danmark skal have mulighed for at udnytte den decentraliseringsproces, som EU-Kommissionen har iværksat. Den betyder, at EU kan koncentrere sig om store internationale konkurrencesager, der involverer en lang række lande, mens øvrige sager løses nationalt eller i et direkte samarbejde mellem medlemslandene. Et flertal af medlemslandene har allerede givet deres konkurrencemyndigheder mulighed for at bruge EU-traktaten som hjemmel. Øget mulighed for parallelimport, der er med til at fremme den frie bevægelighed for varer, og derfor er et godt instrument til at sikre lave priser til forbrugerne. Det er i dag ikke tilladt at parallelimportere mærkevarer, der er bragt på markedet i lande uden for EØS-området til Danmark. Regeringen støtter de bestræbelser, der er i EU-regi for at ændre retstilstanden, således at det bliver muligt at parallelimportere mærkevarer til Danmark, uanset om de er bragt på markedet i eller udenfor EU. Den offentlige sektor som drivkraft i e-handel. Regeringen vi gennemføre en række initiativer for at udnytte den offentlige sektors rolle som drivkraft for e-handel i Danmark. Dette vil ske ved at gennemføre en samlet handlingsplan for den offentlige sektors brug af e-handel ved offentlige indkøb. I dag bruges e-handel kun meget lidt i staten og den kommunale sektor. En modernisering og effektivisering af EU's statsstøttepolitik. Der peges på, at det er nødvendigt at rette øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter, idet der herved opnås en langt mere nuanceret vurdering af statsstøtten og dens virkninger. Samtidig bør statistikkerne i Kommissionens oversigter udformes mere ensartet og detaljeret for at skabe bedre mulighed for at vurdere, hvor det er nødvendigt at sætte ind.

6 6 Øget samarbejde mellem nationale konkurrencemyndigheder om udveksling af fortrolige oplysninger, så den danske konkurrencemyndighed gennem gensidige aftaler får mulighed for at udnytte andre landes oplysninger om aftaler, som skader konkurrencen i Danmark. Det forudsætter selvsagt, at Danmark også leverer lignende oplysninger til andre lande. Det er hensigten i første omgang at indgå samarbejdsaftaler med de nordiske lande. En dansk fusionskontrol, jf. den nye konkurrencelov, som giver mulighed for at kontrollere fusioner, der efter danske forhold er store, men som ikke har en sådan størrelse, at de er omfattet af EU's fusionsregler. Fusioner indebærer næsten altid fordele og ulemper. De fleste fusioner giver mulighed for en mere effektiv produktion. Men også risiko for, at denne fordel ikke kommer forbrugerne, men kun ejerne, til gode. Derfor har næsten alle industrilande fusionskontrol. I EU var det således kun Danmark, hvor dette ikke er tilfældet. Mere vægt på prisinformation end hidtil. På markeder, hvor det er betydeligt sværere for forbrugerne end vor virksomhederne at overskue, hvad der foregår, vil gennemsigtighed som regel fremme konkurrencen. I forbindelse med etableringen af den nye institution, Forbrugerinformationen, er det aftalt, at denne skal formidle prissammenligninger. Disse vil bl.a. bygge på prisundersøgelser udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Ophævelse af licitationsloven, som begrænser konkurrencen, f.eks. når loven forhindrer en bygherre i at indhente mere end to underhåndsbud. For forbrugerne betyder reglen om underhåndsbud, at man kun må indhente tilbud fra to håndværkerfirmaer. Det er regeringens opfattelse, at man bør tilstræbe at skabe samme vilkår for konkurrence inden for bygge- og anlægssektoren som for det øvrige erhvervsliv. Styrkelse af kontrollen med ulovlig offentlig erhvervsstøtte, der forvrider konkurrencen. Det kan ske bl.a. ved, at Konkurrencerådet som et supplement til de eksisterende tilsyns- og kontrolinstansers kompetence over for ulovlig erhvervsstøtte generelt får adgang til at gribe ind over for sådan støtte, når den er konkurrenceforvridende. Ved siden af konkurrenceforslagene vil regeringen tage en række nye initiativer, der skal styrke rammerne for at udvikle nye servicemarkeder. Det er et led i arbejdet for at fremme det offentligt-private samspil, men initiativerne vil også bidrage til at skabe bedre konkurrenceforhold på disse områder.

7 7 2. Bedre information om varer og tjenester Der er ikke i dag et samlet overblik over, hvor god markedsinformationen er i Danmark i forhold til andre lande. Det vurderes, at den danske markedsinformation i international sammenhæng ligger i den pæne ende af skalaen. Vurderingen beror på, at Danmark i en lang årrække har tilstræbt at fremme god markedsinformation gennem regulering af virksomhedernes markedsføring og gennem en vedvarende og bred satsning på uvildig forbrugerinformation. Det er imidlertid vigtigt, at der ligger mere håndfaste data til grund for den danske fremtidige indsats. Derfor bliver en af de første opgaver på vejen mod bedre markedsinformation at opbygge et indeks for kvaliteten af markedsinformationen i Danmark i forhold til en række andre lande. Dette indeks skal bruges til at måle den hidtidige indsats, men mest af alt effekten af de kommende års arbejde for at skabe bedre markedsinformation. God markedsinformation er ikke kun til fordel for køberne. De fleste sælgere har også en klar interesse i at kunne afgive troværdige informationer. Det kan være med til at give et forspring i konkurrencen, hvis man har gjort en særlig indsats eller har et særligt godt produkt. Troværdig information om varer og serviceydelser er desuden medvirkende til, at højkvalitetsprodukter kan adskilles fra discountvarer. Vidensamfundet betyder et stadigt stigende behov for effektiv formidling af information mellem efterspørgere og udbydere. Dette skyldes, at markederne generelt bliver mere komplekse og sværere at overskue. Det gælder både for forbrugerne, virksomhederne og offentlige myndigheder. Service- og vidensprodukter er sværere at måle, veje og vurdere end varerne i massefremstillingssamfundet. Dette skyldes bl.a., at produkterne ofte er tilpasset den enkelte kundes behov. Hertil kommer, at producenterne i stigende grad gennem deres markedsføring prøver at fremstille og markedsføre deres produkter som unikke.

8 8 Når varen eller ydelsen bliver individualiseret, bliver det sværere for forbrugeren at foretage sammenligninger. Det bliver derfor helt afgørende, at forbrugerne har tilstrækkelig information ikke alene om priser, men også om varens kvalitet. Det er ambitionen, at: I 2005 er Danmark blandt de 3 OECD-lande, hvor markedet samlet set har den bedste information om varer og tjenesteydelsers pris og kvalitet. Regeringen vil sætte ind på følgende områder for at styrke markedsinformationen: Udviklingen af en Internet-baseret forbrugerdatabase den såkaldte "røde prik". Forslaget er en opfølgning på Erhvervsministeriets oplæg om en styrket forbruger- og konkurrencepolitik om at oprette en forbrugerdatabase på Internettet. Forbrugerdatabasen giver virksomhederne mulighed for frivilligt at lægge oplysninger om dem selv, deres produkter eller serviceydelser på nettet. Etablering af ny testdatabase. Regeringen overveje at oprette en testdatabase, der skal give forbrugerne mulighed for at søge blandt testede produkter ud fra en række forskellige kriterier: pris, miljø, anvendelighed, produktsikkerhed o.s.v. Fortsætte arbejdet med at videreudvikle Fødevareministeriets kvalitetsmærkningsordning for fødevarer ("den blå lup") i samarbejde med branche- og forbrugerorganisationerne. Målet er, at alle produktkategorier bliver omfattet af ordningen, så forbrugerne får mulighed for at sammensætte et helt måltid af kvalitetsmærkede fødevarer. Elektronisk udbudsavis. Regeringen har taget initiativ til etablering af en elektronisk udbudsavis. Den startede i januar 1999 og drives nu at Statens Information. Formålet med udbudsavisen har primært været at skabe større gennemsigtighed på markederne for kommunale indkøb. Her har det tidligere været svært at få gjort tilstrækkeligt mange virksomheder bekendt med de mindre indkøb, som ikke er omfattet af EU's udbudsregler. Opstilling af etiske spilleregler for anvendelse af ny teknologi. Fokus på information over for børn og unge. En kortlægning og analyse af den nuværende informationsindsats i forhold til unge forbrugere.

9 9 Åbning af forbrugernes Internetportal med henblik på at levere en samlet gennemskuelig og brugervenlig tilgang til forbrugerrelevant information på Internettet. Fornyelse af den bestående telefoniske rådgivning i Forbrugerstyrelsen. Rådgivningen skal videreføres under Forbrugerinformationen som en moderne, telefonisk forbruger-hotline. Langt fra alle forbrugere anvender Internet, og som supplement til Internetportalen vil Erhvervsministeriet derfor skabe en moderne telefonisk forbruger-hotline i samarbejde med Forbrugerinformationen. En stigende del af handelen vil i fremtiden ske via Internet. For at opnå et velfungerende "internetmarked" er det vigtigt, at forbrugerne har tillid til at handle på Internet. Regeringen har derfor i samarbejde med erhvervs- og interesseorganisationer nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en elektronisk mærkningsordning. 3. Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder Der findes i dag ingen metode til at måle Danmarks placering på området for klare rettigheder i forhold til andre lande. Umiddelbart vurderet ligger Danmark nok i den bedre ende, bl.a. fordi Danmark har et veludbygget forbrugerklagesystem. For at sætte fokus på området og bringe Danmark i front som et af de bedste lande, er det nødvendigt først at få et overblik over, hvor vi står i forhold til andre lande. Erhvervsministeriet vil derfor udvikle et indeks, som kan bruges til at sammenligne os med andre lande. Efterhånden er der i de fleste lande etableret regler for god markedsadfærd. Her tænkes ikke alene på forbrugerrettigheder, men også på virksomhedernes adfærd i forhold til hinanden. Det skyldes bl.a. en forståelse for, at klare rettigheder i høj gad medvirker til at skabe velfungerende markeder. Klare rettigheder sparer tid og penge for virksomheder og forbrugere. Klare rettigheder skaber tillid og er også en vigtig forudsætning for international handel. Det er ambitionen, at: I 2005 er Danmark blandt de 3 lande i OECD, hvor forbrugerne lettest, hurtigst og billigst kan få afprøvet uoverensstemmelser ved ørende køb og anvendelse af varer og tjenester. Regeringen vil sætte ind på følgende områder for at skabe klare rettigheder for forbrugere og virksomheder:

10 10 Regeringen ønsker, at forbrugerne får bedre muligheder for at klage over varer og tjenester. Forbrugerklagenævnet er i dag det centrale omdrejningspunkt for forbrugernes muligheder for at klage. Herudover findes der ni godkendte, private klagenævn, som er oprettet mellem de respektive brancher og Forbrugerrådet, f.eks. Ankenævnet for Forsikring. Det er regeringens holdning, at godkendte, private klagenævn giver forbrugerne en øget mulighed for hurtig og effektiv behandling af deres klager. Erhvervsministeriet vil derfor indlede drøftelser med erhvervslivet med henblik på, at erhvervslivet deltager i at danne flere private, godkendte klagenævn i samarbejde med berørte forbrugerorganisationer. Det indre Marked skaber fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i EU. I takt med, at forbrugerne køber varer ind i andre lande, er der behov for en styrket forbrugerbeskyttelse i hele EU. Regeringen ønsker et øget samarbejde mellem EU-Kommissionen og medlemslandene. Et vigtigt mål skal f.eks. være at give forbrugerne mulighed for at klage på tværs af landegrænserne. Forbrugerne og erhvervsdrivende anvender i øget omfang internationale betalingskort ved rejser i udlandet og ved handel på Internet. Tillid til betalingssystemerne kan sikres gennem fælles mindsteregler for sikkerhed, klageadgang m.v. Derfor vil regeringen arbejde for, at der indføres fælles EU-regler på området. Samfundsøkonomisk er det vigtigt, at der løbende bliver udviklet betalingssystemer, som kan gøre det lettere, billigere og mere sikkert at foretage betalinger, og som gør det muligt at udvikle nye handelsformer. Den teknologiske udvikling er løbet fra betalingskortloven. Regeringen har derfor i oktober 1999 fremsat forslag om en ny lov om betalingsmidler. Bedre erstatningsmuligheder efter overtrædelse af udbudsreglerne. Øget adgang til forhandling ved EU-udbud. Der er mange eksempler på, at licitering i den offentlige sektor har medført en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer, uanset om opgaven efterfølgende er løst internt eller eksternt. Undersøgelser viser, at der kan være problemer forbundet med udformning, fortolkning og opfølgning af kontrakter i forbindelse med licitering i den offentlige sektor. Regeringen har derfor nedsat et udvalg,

11 11 der har til opgave at udforme et udkast til Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser (ABS) 4. Effektiv og billig beskyttelse af viden Viden bliver en stadig vigtigere konkurrencefaktor for mange virksomheder. Det er afgørende for virksomhederne, at de har mulighed for effektivt at beskytte de store investeringer i ny viden, som de må foretage for at sikre sig de nødvendige konkurrencefordele. Eneretssystemet med patenter, varemærker og design har i mere end hundrede år været et af de vigtigste redskaber til industriel videnbeskyttelse. For samfundsøkonomien er hemmeligholdelse dog ikke hensigtsmæssig, da den hæmmer spredningen af ny teknologi. Derfor stiller det offentlige et eneretssystem til rådighed for bl.a. virksomheder og forskere, der forsøger bl.a. at balancere hensynet til virksomhedernes interesse i at beskytte deres viden mod samfundets interesse i at sprede viden. I patentsystemet er denne balance indbygget. Et patent giver opfinderen en eneret til at udnytte sin idè i op til 20 år. I den periode kan opfinderen forbyde andre at kopiere og udnytte ideen kommercielt. Til gengæld skal en beskrivelse af opfindelsen offentliggøres, så andre får adgang til den beskyttede viden, f.eks. som grundlag for videre forskning. På den måde fremmer eneretten spredningen af viden i samfundet. Patentreglerne er internationalt harmoniserede. Det er dyrt at patentere i Europa, ikke mindst fordi europæiske patenter i dag skal oversættes til de enkelte landes sprog for at være gyldigt. Det oplever især mindre virksomheder som en barriere for at patentere. Omkostningerne ved patentering er i dag ca kr. i gennemsnit for et europæisk patent, der gælder i otte europæiske lande i ti år. Heraf udgør omkostningerne til oversættelse ca. 40 procent. Det er ambitionen, at: Omkostninger ved at beskytte avanceret viden via europæiske patenter skal halveres inden 2005.

12 12 Regeringen vil med en række initiativer gøre det nemmere og billigere for virksomhederne at beskytte deres viden og innovationer og dermed styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Patentering i Europa skal være enklere og billigere. Konkret vil regeringen i regi af Den Europæiske Patentorganisation (EOP) arbejde for, at kravene til oversættelse af europæiske patenter lempes, så omkostninger i forbindelse med oversættelse af europæiske patenter halveres. Samtidig vil regeringen i EU-regi arbejde for, at der etableres et EU-patent. D.v.s. et patent, der automatisk har virkning i alle EU-lande. Virksomheder og forskere skal have bedre adgang til den viden, som findes i patenlitteraturen. Offentliggørelse af et patents indhold er en betingelse for at få et patent og skal tjene til, at den patenterede viden spredes til gavn for den teknologiske udvikling og innovation i samfundet. Mulighederne for at håndhæve patentrettigheder i Danmark og Europa skal styrkes. Sagbehandlingstiden i Patentankenævnet skal yderligere nedsættes.

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

i:\marts-2000\erhv-d-la.doc

i:\marts-2000\erhv-d-la.doc i:\marts-2000\erhv-d-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 14. marts 2000 RESUMÈ REGERINGENS ERHVERVSSTRATEGI Notatet kommer med nogle generelle betragtninger i forhold til erhvervsstrategien,

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd Velfungerende Markeder - til fremme af vækst og velfærd 2002 Forord Velfungerende markeder fremmer vækst og velfærd. En forudsætning for at et marked kan siges at være velfungerende er, at der eksisterer

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017

Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017 KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 08 2017 Konkurrenceområdet prioritering og transparens i 2017 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har et ønske om at være mere åben om prioritering

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ Markedsføringsloven har været til hovedeftersyn. Erhvervs- og vækstministeren har den 1. juli offentliggjort en rapport, som indeholder et udkast til lovforslag til en ny markedsføringslov,

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse På vej mod

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Kravspecifikation for oversættelsesopgaver for styrelser under Erhvervsministeriet

Kravspecifikation for oversættelsesopgaver for styrelser under Erhvervsministeriet Dato: 9. februar 2017 Sag: OK-17/00896 Kravspecifikation for oversættelsesopgaver for styrelser under Erhvervsministeriet KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Beskrivelse af de ordregivende myndigheder

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 12 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 11. februar 2005 /EBR/PVS Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for at opgradere det indre marked

Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for at opgradere det indre marked Erhverv- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen Att.: Camilla Lahmann - camlah@erst.dk Helge Hjort - hhn@evm.dk 6. november 2015 Høring vedr. EU-Kommissionens strategi for at opgradere det indre marked

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU

NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU 1. juli 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NYE KONKURRENCEREGLER I ET UDVIDET EU EU's ministerråd har vedtaget en omfattende reform af de europæiske konkurrenceregler. De nye regler

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Henvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv

Henvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0615 Bilag 3 Offentligt Til medlemmerne af Europaudvalget Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere