Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Transkript

1 i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" er der udarbejdet en arbejdsrapport vedr. "Velfungerende markeder". Rapporten udgør, sammen med 5 andre rapporter: * Kompetence, innovation og iværksætterkultur * Det globale Danmark * Det risikovillige Danmark * Kvaliteten i erhvervsreguleringen * Erhvervslivets samfundsmæssige ansvar et idékatalog, som kan danne arbejdsgrundlaget for regeringens langsigtede strategi for Danmarks erhvervsmæssige udvikling. Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. Regeringen har identificeret fire områder, som vil være omdrejningspunkt for at skabe velfungerende markeder: 1. Effektiv konkurrence, der giver innovation - danske forbrugere skal betale rimelige priser for deres varer, og virksomhederne skal gennem effektiv konkurrence tilskyndes til at forny sig. 2. Bedre information om varer og serviceydelser - vejen til ordentlige valgmuligheder for forbrugerne går via en redelig og præcis information til forbrugerne, også på "nye" områder som etik og miljø. 3. Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder - skal sikre en høj grad af tillid til markedet hos begge parter. F.eks. er mangelen på klare rettigheder inden for e-handel en barriere for, at forbrugerne ikke i større omfang kaster sig ud i e-handel. 4. Effektiv og billig beskyttelse af viden -. der skal fastholdes en fornuftig balance mellem virksomhedernes ret til at beskytte patenter og samfundets interesse i, at vor viden bliver spredt til andre. Det fremgår af rapporten, at Danmark vedrørende punkt 2. "Information om varer og ydelser" og 3. "Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder" som udgangspunkt er godt placeret sammenholdt med andre lande, mens vi vedr. 1. "Effektiv konkurrence" halter bagefter. Der er derfor på dette område behov for en særlig indsats for at bringe os i front. I rapporten gennemføres en række analyser af udfordringer og muligheder for Danmark i den globale vidensøkonomi og der fremlægges forslag til initiativer, der kan bidrage til, at Danmark kan tage de første skridt ind i vidensøkonomien.

2 2 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik" er der udarbejdet en arbejdsrapport vedr. "Velfungerende markeder". Rapporten udgør, sammen med 5 andre rapporter Kompetence, innovation og iværksætterkultur Det globale Danmark Det risikovillige Danmark Kvaliteten i erhvervsreguleringen Erhvervslivets samfundsmæssige ansvar et idèkatalog, som kan danne arbejdsgrundlaget for regeringens langsigtede strategi for Danmarks erhvervsmæssige udvikling. I rapporten gennemføres en række analyser af udfordringer og muligheder for Danmark i den globale vidensøkonomi og der fremlægges forslag til initiativer, der kan bidrage til, at Danmark kan tage de første skridt ind i vidensøkonomien. Der beskrives en vision for velfungerende markedet i Danmark om 5-10 år, som bl.a. indebærer, at konkurrencen er intens, men fair. prisen for den samme vare eller tjeneste ikke er højere end andre steder offentlige virksomheder er ikke urimeligt begunstiget eller beskyttet forbrugerne har adgang til god og dækkende informationer om varer og tjenester forbrugernes og virksomhedernes rettigheder er klare markedspolitikken er både national og international og tager højde for, at fler og flere markeder går over grænserne virksomhederne er vidensintensive både i servicesektoren og i industrien Velfungerende markeder stiller krav til forbrugerpolitikken, konkurrencepolitikken, samspillet mellem det offentlige og private virksomheder og til en afbalanceret eneretsbeskyttelse (patenter, varemærker m.v.). Som led i en samlet politik for velfungerende markeder skal disse politikområder i højere grad end hidtil koordineres og ses i en sammenhæng.

3 3 Det fremhæves, at lovgivning ikke alene kan sikre velfungerende markeder. Det er lige så vigtigt, at der blandt forbrugere og virksomheder er en bred accept af lovgivningen. For uden den kan selv den bedst udformede erhvervslovgivning ikke skabe velfungerende markeder. Regeringen har identificeret fire områder, som vil være omdrejningspunkt for at skabe velfungerende markeder: 1. Effektiv konkurrence, der giver innovation danske forbrugere skal betale rimelige priser for deres varer, og virksomhederne skal gennem effektiv konkurrence tilskyndes til at forny sig. 2. Bedre information om varer og serviceydelser vejen til ordentlige valgmuligheder for forbrugerne går via en redelig og præcis information til forbrugerne, også på "nye" områder som etik og miljø. 3. Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder skal sikre en høj grad af tillid til markedet hos begge parter. F.eks. er mangelen på klare rettigheder inden for e-handel en barriere for, at forbrugerne ikke i større omfang kaster sig ud i e-handel. 4. Effektiv og billig beskyttelse af viden der skal fastholdes en fornuftig balance mellem virksomhedernes ret til at beskytte patenter og samfundets interesse i, at vi viden bliver spredt til andre. Det fremgår af rapporten, at Danmark vedrørende punkt 2. "Information om varer og serviceydelser" og 3. "Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder" som udgangspunkt er godt placeret sammenholdt med andre lande, mens vi vedr. 1. "Effektiv konkurrence" halter bagefter. Der er derfor på dette område behov for en særlig indsats for at bringe os i front. 1. Effektiv konkurrence, der giver innovation Konkurrenceredegørelse 99 viste, at Danmark halter bagud med hensyn til konkurrence i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Den identificerede 51 brancher, hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig. Samlet medfører dette, at danske forbrugere i gennemsnit betaler 5 procent mere for varer og tjenester ekskl. afgifter end forbrugere i sammenlignelige lande. Utilstrækkelig konkurrence betyder, at velfærden forringes. Utilstrækkelig konkurrence hæmmer endvidere eksporten, bl.a. fordi der bindes for megen kapital og arbejdskraft i beskyttede erhverv. Konkurrencepolitikken kan bidrage til et bedre pris-kvalitetsforhold og samtidigt bidrage til øget forskning, innovation og produktudvikling. Erfaringerne viser, at forskning og innovation fremmes

4 4 mest af middelkoncentration, mens både en stærk koncentration og mange små virksomheder hæmmer udviklingen. Servicemarkedet på grænsefladen mellem det offentlige og det private er en vigtig kilde til innovation. Netop i grænselandet mellem offentlig og privat kan der spire nye servicekoncepter og virksomheder frem. Og de private servicevirksomheder kan få mulighed for at opdyrke nye kundegrupper og udvikle nye produkter. Det vil samtidig skabe grobund for vækst i den danske serviceeksport. Et styrket samspil mellem det offentlige og det private kan være med til at sikre kompetenceopbygning hos begge parter og derved bidrage til at udvikle markeder for service. Det handler bl.a. om at matche kompetencerne hos udbydere og efterspørgere af service på nye måder. For den offentlige og den private sektor har hver for sig en række nøglekompetencer, der er baseret på mange års erfaring med at udvikle og producere service. Det handler bl.a. om at kombinere deres kompetencer på nye måder ved at afprøve forskellige former for arbejdsdeling mellem det offentlige og det private som f.eks. udbud på nye serviceområder og brug af BOT-modellen på anlægsområdet (Build, Operate, Transfer), hvor et privat konsortium påtager sig at projektere, finansiere, bygge, drive og vedligeholde et givent anlæg over en længere periode. Et mere velfungerende og innovativt servicemarked kan være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter serviceprodukter. Dermed vil borgere, virksomheder og offentlige institutioner få adgang til en bredere vifte af serviceydelser af høj kvalitet. Ved at fjerne enerettigheder etableres et åbent konkurrencemarked, hvor det offentlige i princippet ikke bestemmer antallet af udbydere, men evt. "nøjes" med at sætte krav til kvalitet og forsyningssikkerhed. Fjernelse af enerettigheder udelukker ikke, at det offentlige kan give tilskud pr. ydelse. Det er ambitionen, at Konkurrenceredegørelse 2010 skal vise, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer er kraftigt reduceret i forhold til i dag. Forbrugerne skal i 2010 kunne købe varer og tjenesteydelser, der ikke er dyrere end i sammenlignelige lande, når der korrigeres for afgifts- og kvalitetsforskelle. Erhvervsministeriet vil det kommende år udvikle et indeks for graden af offentlige opgaver, der konkurrenceudsættes. I 2010 er opgaverne, der konkurrenceudsættes, øget kraftigt.

5 5 Med henblik på at nå disse mål opremses en række initiativer. Sigtet med disse initiativer er at fastholde og udvikle en konkurrencepolitik, som hele tiden presser virksomhederne til at være effektive og innovere, og som er gearet til den ny tids krav om internationalt samarbejde mellem konkurrencemyndigheder. Initiativerne omfatter national og international regulering, jf. også denne nye konkurrencelov: Danmark skal have mulighed for at udnytte den decentraliseringsproces, som EU-Kommissionen har iværksat. Den betyder, at EU kan koncentrere sig om store internationale konkurrencesager, der involverer en lang række lande, mens øvrige sager løses nationalt eller i et direkte samarbejde mellem medlemslandene. Et flertal af medlemslandene har allerede givet deres konkurrencemyndigheder mulighed for at bruge EU-traktaten som hjemmel. Øget mulighed for parallelimport, der er med til at fremme den frie bevægelighed for varer, og derfor er et godt instrument til at sikre lave priser til forbrugerne. Det er i dag ikke tilladt at parallelimportere mærkevarer, der er bragt på markedet i lande uden for EØS-området til Danmark. Regeringen støtter de bestræbelser, der er i EU-regi for at ændre retstilstanden, således at det bliver muligt at parallelimportere mærkevarer til Danmark, uanset om de er bragt på markedet i eller udenfor EU. Den offentlige sektor som drivkraft i e-handel. Regeringen vi gennemføre en række initiativer for at udnytte den offentlige sektors rolle som drivkraft for e-handel i Danmark. Dette vil ske ved at gennemføre en samlet handlingsplan for den offentlige sektors brug af e-handel ved offentlige indkøb. I dag bruges e-handel kun meget lidt i staten og den kommunale sektor. En modernisering og effektivisering af EU's statsstøttepolitik. Der peges på, at det er nødvendigt at rette øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter, idet der herved opnås en langt mere nuanceret vurdering af statsstøtten og dens virkninger. Samtidig bør statistikkerne i Kommissionens oversigter udformes mere ensartet og detaljeret for at skabe bedre mulighed for at vurdere, hvor det er nødvendigt at sætte ind.

6 6 Øget samarbejde mellem nationale konkurrencemyndigheder om udveksling af fortrolige oplysninger, så den danske konkurrencemyndighed gennem gensidige aftaler får mulighed for at udnytte andre landes oplysninger om aftaler, som skader konkurrencen i Danmark. Det forudsætter selvsagt, at Danmark også leverer lignende oplysninger til andre lande. Det er hensigten i første omgang at indgå samarbejdsaftaler med de nordiske lande. En dansk fusionskontrol, jf. den nye konkurrencelov, som giver mulighed for at kontrollere fusioner, der efter danske forhold er store, men som ikke har en sådan størrelse, at de er omfattet af EU's fusionsregler. Fusioner indebærer næsten altid fordele og ulemper. De fleste fusioner giver mulighed for en mere effektiv produktion. Men også risiko for, at denne fordel ikke kommer forbrugerne, men kun ejerne, til gode. Derfor har næsten alle industrilande fusionskontrol. I EU var det således kun Danmark, hvor dette ikke er tilfældet. Mere vægt på prisinformation end hidtil. På markeder, hvor det er betydeligt sværere for forbrugerne end vor virksomhederne at overskue, hvad der foregår, vil gennemsigtighed som regel fremme konkurrencen. I forbindelse med etableringen af den nye institution, Forbrugerinformationen, er det aftalt, at denne skal formidle prissammenligninger. Disse vil bl.a. bygge på prisundersøgelser udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Ophævelse af licitationsloven, som begrænser konkurrencen, f.eks. når loven forhindrer en bygherre i at indhente mere end to underhåndsbud. For forbrugerne betyder reglen om underhåndsbud, at man kun må indhente tilbud fra to håndværkerfirmaer. Det er regeringens opfattelse, at man bør tilstræbe at skabe samme vilkår for konkurrence inden for bygge- og anlægssektoren som for det øvrige erhvervsliv. Styrkelse af kontrollen med ulovlig offentlig erhvervsstøtte, der forvrider konkurrencen. Det kan ske bl.a. ved, at Konkurrencerådet som et supplement til de eksisterende tilsyns- og kontrolinstansers kompetence over for ulovlig erhvervsstøtte generelt får adgang til at gribe ind over for sådan støtte, når den er konkurrenceforvridende. Ved siden af konkurrenceforslagene vil regeringen tage en række nye initiativer, der skal styrke rammerne for at udvikle nye servicemarkeder. Det er et led i arbejdet for at fremme det offentligt-private samspil, men initiativerne vil også bidrage til at skabe bedre konkurrenceforhold på disse områder.

7 7 2. Bedre information om varer og tjenester Der er ikke i dag et samlet overblik over, hvor god markedsinformationen er i Danmark i forhold til andre lande. Det vurderes, at den danske markedsinformation i international sammenhæng ligger i den pæne ende af skalaen. Vurderingen beror på, at Danmark i en lang årrække har tilstræbt at fremme god markedsinformation gennem regulering af virksomhedernes markedsføring og gennem en vedvarende og bred satsning på uvildig forbrugerinformation. Det er imidlertid vigtigt, at der ligger mere håndfaste data til grund for den danske fremtidige indsats. Derfor bliver en af de første opgaver på vejen mod bedre markedsinformation at opbygge et indeks for kvaliteten af markedsinformationen i Danmark i forhold til en række andre lande. Dette indeks skal bruges til at måle den hidtidige indsats, men mest af alt effekten af de kommende års arbejde for at skabe bedre markedsinformation. God markedsinformation er ikke kun til fordel for køberne. De fleste sælgere har også en klar interesse i at kunne afgive troværdige informationer. Det kan være med til at give et forspring i konkurrencen, hvis man har gjort en særlig indsats eller har et særligt godt produkt. Troværdig information om varer og serviceydelser er desuden medvirkende til, at højkvalitetsprodukter kan adskilles fra discountvarer. Vidensamfundet betyder et stadigt stigende behov for effektiv formidling af information mellem efterspørgere og udbydere. Dette skyldes, at markederne generelt bliver mere komplekse og sværere at overskue. Det gælder både for forbrugerne, virksomhederne og offentlige myndigheder. Service- og vidensprodukter er sværere at måle, veje og vurdere end varerne i massefremstillingssamfundet. Dette skyldes bl.a., at produkterne ofte er tilpasset den enkelte kundes behov. Hertil kommer, at producenterne i stigende grad gennem deres markedsføring prøver at fremstille og markedsføre deres produkter som unikke.

8 8 Når varen eller ydelsen bliver individualiseret, bliver det sværere for forbrugeren at foretage sammenligninger. Det bliver derfor helt afgørende, at forbrugerne har tilstrækkelig information ikke alene om priser, men også om varens kvalitet. Det er ambitionen, at: I 2005 er Danmark blandt de 3 OECD-lande, hvor markedet samlet set har den bedste information om varer og tjenesteydelsers pris og kvalitet. Regeringen vil sætte ind på følgende områder for at styrke markedsinformationen: Udviklingen af en Internet-baseret forbrugerdatabase den såkaldte "røde prik". Forslaget er en opfølgning på Erhvervsministeriets oplæg om en styrket forbruger- og konkurrencepolitik om at oprette en forbrugerdatabase på Internettet. Forbrugerdatabasen giver virksomhederne mulighed for frivilligt at lægge oplysninger om dem selv, deres produkter eller serviceydelser på nettet. Etablering af ny testdatabase. Regeringen overveje at oprette en testdatabase, der skal give forbrugerne mulighed for at søge blandt testede produkter ud fra en række forskellige kriterier: pris, miljø, anvendelighed, produktsikkerhed o.s.v. Fortsætte arbejdet med at videreudvikle Fødevareministeriets kvalitetsmærkningsordning for fødevarer ("den blå lup") i samarbejde med branche- og forbrugerorganisationerne. Målet er, at alle produktkategorier bliver omfattet af ordningen, så forbrugerne får mulighed for at sammensætte et helt måltid af kvalitetsmærkede fødevarer. Elektronisk udbudsavis. Regeringen har taget initiativ til etablering af en elektronisk udbudsavis. Den startede i januar 1999 og drives nu at Statens Information. Formålet med udbudsavisen har primært været at skabe større gennemsigtighed på markederne for kommunale indkøb. Her har det tidligere været svært at få gjort tilstrækkeligt mange virksomheder bekendt med de mindre indkøb, som ikke er omfattet af EU's udbudsregler. Opstilling af etiske spilleregler for anvendelse af ny teknologi. Fokus på information over for børn og unge. En kortlægning og analyse af den nuværende informationsindsats i forhold til unge forbrugere.

9 9 Åbning af forbrugernes Internetportal med henblik på at levere en samlet gennemskuelig og brugervenlig tilgang til forbrugerrelevant information på Internettet. Fornyelse af den bestående telefoniske rådgivning i Forbrugerstyrelsen. Rådgivningen skal videreføres under Forbrugerinformationen som en moderne, telefonisk forbruger-hotline. Langt fra alle forbrugere anvender Internet, og som supplement til Internetportalen vil Erhvervsministeriet derfor skabe en moderne telefonisk forbruger-hotline i samarbejde med Forbrugerinformationen. En stigende del af handelen vil i fremtiden ske via Internet. For at opnå et velfungerende "internetmarked" er det vigtigt, at forbrugerne har tillid til at handle på Internet. Regeringen har derfor i samarbejde med erhvervs- og interesseorganisationer nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en elektronisk mærkningsordning. 3. Klare rettigheder for forbrugere og virksomheder Der findes i dag ingen metode til at måle Danmarks placering på området for klare rettigheder i forhold til andre lande. Umiddelbart vurderet ligger Danmark nok i den bedre ende, bl.a. fordi Danmark har et veludbygget forbrugerklagesystem. For at sætte fokus på området og bringe Danmark i front som et af de bedste lande, er det nødvendigt først at få et overblik over, hvor vi står i forhold til andre lande. Erhvervsministeriet vil derfor udvikle et indeks, som kan bruges til at sammenligne os med andre lande. Efterhånden er der i de fleste lande etableret regler for god markedsadfærd. Her tænkes ikke alene på forbrugerrettigheder, men også på virksomhedernes adfærd i forhold til hinanden. Det skyldes bl.a. en forståelse for, at klare rettigheder i høj gad medvirker til at skabe velfungerende markeder. Klare rettigheder sparer tid og penge for virksomheder og forbrugere. Klare rettigheder skaber tillid og er også en vigtig forudsætning for international handel. Det er ambitionen, at: I 2005 er Danmark blandt de 3 lande i OECD, hvor forbrugerne lettest, hurtigst og billigst kan få afprøvet uoverensstemmelser ved ørende køb og anvendelse af varer og tjenester. Regeringen vil sætte ind på følgende områder for at skabe klare rettigheder for forbrugere og virksomheder:

10 10 Regeringen ønsker, at forbrugerne får bedre muligheder for at klage over varer og tjenester. Forbrugerklagenævnet er i dag det centrale omdrejningspunkt for forbrugernes muligheder for at klage. Herudover findes der ni godkendte, private klagenævn, som er oprettet mellem de respektive brancher og Forbrugerrådet, f.eks. Ankenævnet for Forsikring. Det er regeringens holdning, at godkendte, private klagenævn giver forbrugerne en øget mulighed for hurtig og effektiv behandling af deres klager. Erhvervsministeriet vil derfor indlede drøftelser med erhvervslivet med henblik på, at erhvervslivet deltager i at danne flere private, godkendte klagenævn i samarbejde med berørte forbrugerorganisationer. Det indre Marked skaber fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i EU. I takt med, at forbrugerne køber varer ind i andre lande, er der behov for en styrket forbrugerbeskyttelse i hele EU. Regeringen ønsker et øget samarbejde mellem EU-Kommissionen og medlemslandene. Et vigtigt mål skal f.eks. være at give forbrugerne mulighed for at klage på tværs af landegrænserne. Forbrugerne og erhvervsdrivende anvender i øget omfang internationale betalingskort ved rejser i udlandet og ved handel på Internet. Tillid til betalingssystemerne kan sikres gennem fælles mindsteregler for sikkerhed, klageadgang m.v. Derfor vil regeringen arbejde for, at der indføres fælles EU-regler på området. Samfundsøkonomisk er det vigtigt, at der løbende bliver udviklet betalingssystemer, som kan gøre det lettere, billigere og mere sikkert at foretage betalinger, og som gør det muligt at udvikle nye handelsformer. Den teknologiske udvikling er løbet fra betalingskortloven. Regeringen har derfor i oktober 1999 fremsat forslag om en ny lov om betalingsmidler. Bedre erstatningsmuligheder efter overtrædelse af udbudsreglerne. Øget adgang til forhandling ved EU-udbud. Der er mange eksempler på, at licitering i den offentlige sektor har medført en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer, uanset om opgaven efterfølgende er løst internt eller eksternt. Undersøgelser viser, at der kan være problemer forbundet med udformning, fortolkning og opfølgning af kontrakter i forbindelse med licitering i den offentlige sektor. Regeringen har derfor nedsat et udvalg,

11 11 der har til opgave at udforme et udkast til Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser (ABS) 4. Effektiv og billig beskyttelse af viden Viden bliver en stadig vigtigere konkurrencefaktor for mange virksomheder. Det er afgørende for virksomhederne, at de har mulighed for effektivt at beskytte de store investeringer i ny viden, som de må foretage for at sikre sig de nødvendige konkurrencefordele. Eneretssystemet med patenter, varemærker og design har i mere end hundrede år været et af de vigtigste redskaber til industriel videnbeskyttelse. For samfundsøkonomien er hemmeligholdelse dog ikke hensigtsmæssig, da den hæmmer spredningen af ny teknologi. Derfor stiller det offentlige et eneretssystem til rådighed for bl.a. virksomheder og forskere, der forsøger bl.a. at balancere hensynet til virksomhedernes interesse i at beskytte deres viden mod samfundets interesse i at sprede viden. I patentsystemet er denne balance indbygget. Et patent giver opfinderen en eneret til at udnytte sin idè i op til 20 år. I den periode kan opfinderen forbyde andre at kopiere og udnytte ideen kommercielt. Til gengæld skal en beskrivelse af opfindelsen offentliggøres, så andre får adgang til den beskyttede viden, f.eks. som grundlag for videre forskning. På den måde fremmer eneretten spredningen af viden i samfundet. Patentreglerne er internationalt harmoniserede. Det er dyrt at patentere i Europa, ikke mindst fordi europæiske patenter i dag skal oversættes til de enkelte landes sprog for at være gyldigt. Det oplever især mindre virksomheder som en barriere for at patentere. Omkostningerne ved patentering er i dag ca kr. i gennemsnit for et europæisk patent, der gælder i otte europæiske lande i ti år. Heraf udgør omkostningerne til oversættelse ca. 40 procent. Det er ambitionen, at: Omkostninger ved at beskytte avanceret viden via europæiske patenter skal halveres inden 2005.

12 12 Regeringen vil med en række initiativer gøre det nemmere og billigere for virksomhederne at beskytte deres viden og innovationer og dermed styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Patentering i Europa skal være enklere og billigere. Konkret vil regeringen i regi af Den Europæiske Patentorganisation (EOP) arbejde for, at kravene til oversættelse af europæiske patenter lempes, så omkostninger i forbindelse med oversættelse af europæiske patenter halveres. Samtidig vil regeringen i EU-regi arbejde for, at der etableres et EU-patent. D.v.s. et patent, der automatisk har virkning i alle EU-lande. Virksomheder og forskere skal have bedre adgang til den viden, som findes i patenlitteraturen. Offentliggørelse af et patents indhold er en betingelse for at få et patent og skal tjene til, at den patenterede viden spredes til gavn for den teknologiske udvikling og innovation i samfundet. Mulighederne for at håndhæve patentrettigheder i Danmark og Europa skal styrkes. Sagbehandlingstiden i Patentankenævnet skal yderligere nedsættes.