Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Transkript

1 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse af børn og unge i markedsføringen og er enige i, at fokus skal være børn og unges anvendelse af elektroniske medier fx internet og smartphones. Der findes i dag ikke ret meget viden på området og det er tilfredsstillende, at Regeringen ønsker at se på, om der behov for bedre beskyttelse, inden der tages initiativ til evt. nye regler. Vi forventer, at Dansk Erhverv og DRRB (reklamebranchen) inviteres med i udvalget. 2. Fremtidig regulering af salgsfremmende foranstaltninger, herunder rabatkuponer Vi er positive overfor dette forslag. Rabatkuponer i detailhandlen gør det svært at sammenligne priser og er administrativt besværlige for virksomhederne. En lang række EU-lande har ligesom Danmark sat spørgsmålstegn ved, at direktivet om vildledende markedsføring også skulle omfatte salgsfremmende foranstaltninger som rabatkuponer. Det er positivt at regeringen, på linje med den tidligere, vil arbejde for at få reglerne ændret. Indtil da er det vigtigt, at de danske krav til redelig information håndhæves. 3. Forbrugerinformation på mobilen Vi er som udgangspunkt positive overfor forslaget om, at der gives forbrugerinformation på mobilen. Det er dog vigtigt, at informationen er gengivet korrekt, og at der er opbakning til den hos de mest berørte parter. Der skal være forsigtighed hvis retstilstanden er uklar, f.eks. hvis Forbrugerklagenævnet har truffet en afgørelse, der ikke er enighed om. Forbrugerklagenævnet er ikke en domstol og afgørelser kan blive indbragt for domstolene. 4. Mere bæredygtige valg - undersøgelse af mærkningsordninger Vi kan støtte forslaget, såfremt undersøgelsen bliver tilrettelagt på en afbalanceret måde, hvor både erhvervs- og forbrugersiden er repræsenteret. Det er samtidig afgørende, at Forbrugerombudsmanden får det sidste ord i forhold til fortolkningen af hans egen vejledning om grøn markedsføring. Forestillingen om ét mærke, som favner alting, som nogle ordførere har fremsat, kan vi ikke støtte. De mærker, der er på markedet skal dække de områder, forbrugerne efterspørger. Dansk Erhverv ønsker meningsfulde og troværdige mærker men ét mærke, der skal favne alt fra Fairtrade til økologi bliver ikke meningsfuldt. 5.1 Klare spilleregler for prisportaler Dansk Erhverv støtter op om, at der laves nogle kriterier, men vi mener, arbejdet skal foregå i regi af Forbrugerombudsmanden frem for i KFST. Forbrugerombudsmanden inddrager de berørte parter. Dansk Erhverv ser også gerne en bredere tilgang, så der laves spilleregler for prissammenligninger ge- LRA/CKI Side 1/5 Dato: 20. august Sagsnr.: SAG

2 nerelt og ikke kun prisportaler. Samtidig har KFST ikke det allervigtigste med, nemlig at de produkter, der sammenlignes, er identiske. 5.2 Brugeranmeldelser Undersøgelser viser, at hver tredje dansker læser brugeranmeldelser på nettet, og af dem lader 93 procent sig påvirke af andres bedømmelser, før de køber en vare. Denne udvikling er positiv. Forbrugerne nyder glæde af erfaringsudveksling, mens virksomhederne har stor nytte af den feedback og dialog, brugeranmeldelser muliggør. I takt med at brugeranmeldelser udbredes, stiger antallet af falske anmeldelser imidlertid også. Det skader både forbrugere og virksomheder. Dansk Erhverv er derfor meget glade for, at Regeringen lader Forbrugerombudsmanden udarbejde nogle retningslinjer for god brugeranmeldelsesskik. 6., 7., 8. og 9. Mere gennemsigtigt mobilmarked, bedre prisoplysninger i pengeinstitutterne m.v., risikoklassificering af boliglån, bedre information om gebyrer og betingelser ved pensions- og forsikringsaftaler Dansk Erhverv har ingen specifikke bemærkninger til disse forslag, men vi er overordnet positive overfor ønsket om at skabe større gennemsigtighed. 10. Bedre finansiel rådgivning Regeringen lægger op til, at al finansiel rådgivning underkastes Finanstilsynet. Dansk Erhverv frygter, at dette også omfatter formidlere af tillægsforsikringer og kviklån i detailhandlen. Tillægsforsikringer og forbrugslån er meget enkle produkter, som allerede er underlagt en lovgivning, som sikrer, at forbrugerne får de væsentligste oplysninger, før aftaler indgås. I forhold til tillægsforsikringer: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop i juni 2012 udgivet rapporten Markedet for tillægsforsikringer, som konkluderer, at der ikke er anledning til ændringer af det eksisterende regelsæt på området. I forhold til kviklån er vi enige i, at de naturligvis skal gives under trygge og gennemsigtige vilkår. Men man skal passe på ikke at lave nogle regler, der stiller så høje krav, at de giver bankerne monopol på at tilbyde lån. Forbrugslånemarkedet er tidligere blevet gennemgået af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som konkluderede, at forbrugslån på under kr. er billigst hos andre långivere end pengeinstitutter. Mange bilforhandlere formidler eksempelvis billån, som er meget konkurrencedygtige i forhold til bankerne. 11. og 12. Bedre rådgivning om unit-link pensioner og gældsrådgivning Ingen bemærkninger 13. Gode klagemuligheder Dansk Erhverv bakker op om regeringens ønske at strømline forbrugerklagesystemet, som er blevet for tungt og for dyrt. Men advarer samtidig kraftigt mod at gøre systemet endnu dyrere for virksomhederne, hvilket vil blive konsekvensen, hvis den privatisering af forbrugerklagesystemet bliver gennemført, som teksten lægger op til. Dansk Erhverv udpeger næsten halvdelen af erhvervssidens medlemmer i Forbrugerklagenævnet og det er afgørende, at vi inddrages tæt i det videre arbejde med forslaget. Virksomhederne betaler i dag tårnhøje gebyrer for at få afgjort en tvist i Forbrugerklagenævnet, som er det nævn, der behandler klager over de billigste produkter. Gebyrerne er i dag så høje, at mange virksomheder opgiver at få prøvet en klage, og bare giver forbrugerne ret, selvom de finder klagen urimelig. Side 2/5

3 Der nedsættes et udvalgsarbejde og her er det afgørende, at spørgsmålet om retssikkerhed får en central plads. Det er ligeledes afgørende, at spørgsmålet om gebyret set i relation til varens pris, bliver belyst. Den tidligere regering igangsatte et 360 graders eftersyn i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få belyst dette aspekt. Men det skete desværre aldrig. Vi ønsker en lovkommission i regi af Justitsministeriet, ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, da det er ikke hensigtsmæssigt, at systemer undersøger sig selv. Det fremgår af planen, at virksomhederne i dag ikke tager tilstrækkelig ansvar for deres klagebehandling, men overlader den til det offentlige. Den påstand har intet på sig. 99,9 pct. af alle klager løser virksomhederne selv. De meget få klager, som havner i f.eks. Forbrugerklagenævnet, er gråzone - klager, hvor det ikke er nemt at afgøre, om forbrugeren eller virksomheden har retten på sin side, siger Lone Rasmussen. 14. Styrket håndhævelse Forslaget giver Forbrugerombudsmanden mulighed for at udstede administrative bøder. Dansk Erhverv er grundlæggende meget kritiske overfor administrative bøder, fordi det ændrer magtbalancen mellem myndighed og virksomhed og risikerer at forringe virksomhedernes retssikkerhed. I nogle tilfælde, kan det dog være fornuftigt, hvis Forbrugerombudsmanden kan give administrative bøder. Det være sig eksempelvis, når virksomheden er enig i, at det påtalte forhold er en overtrædelse - og i bødens størrelse. Hvis Dansk Erhverv skal bakke op om administrative bøder i regi af Forbrugerombudsmanden, er det afgørende at: a. De forvaltningsretlige grundsætninger om høring overholdes og at der gives tilstrækkelig tid til en sådan høring. b. Bevismaterialet er i orden. c. Muligheden kun benyttes, hvis virksomheden ikke modsætter sig det. d. Virksomheden ikke fraskæres de sædvanlige muligheder for at få behandles en overtrædelse ved politi og domstole. 15. Øget (grænseoverskridende) e-handel Den ene del af forslaget lægger op til at fordoble den grænseoverskridende e-handel. Der argumenteres for, at danske forbrugere kan få varerne til billigere priser i andre lande. Dansk Erhverv undrer sig over, at forslaget slet ikke forholder sig til, at prisforskelle skyldes høj dansk moms, skat, afgifter, lønninger. Der er intet mål om at få forbrugere fra andre EU-lande til at handle i Danmark. Den anden del af forslaget handler om at sikre klageadgang i alle EU-lande. Dansk Erhverv støtter en styrket håndhævelse af forbrugerreglerne ved grænseoverskridende e-handel. Det skader forbrugerne og giver ulige konkurrence, at der er så stor forskel på klageforholdene i de forskellige EU-lande. Men der europæiske forslag om klageadgang (ADR/ODR) er formuleret ude af trit med virkeligheden. Det risikerer at skade e-handlen og gøre varerne dyrere, hvis det ikke ændres uden at forbrugerne sikres reel klageadgang. Regeringen kunne med fordel styrke Forbrugerombudsmanden, så han får ressourcer til at føre sager over grænserne. Side 3/5

4 16. Indgreb over for urimelige låneomkostninger (ÅOP) Vi er positive overfor indgreb mod urimelige låneomkostninger, men det er vigtigt at gøre sig klart, at en høj ÅOP ikke nødvendigvis er urimelig. Et lån med stiftelsesomkostninger og en kort løbetid vil have en høj ÅOP, selvom lånevilkårene er rimelige. Modsat vil et lån med lang løbetid have en lavere ÅOP, fordi stiftelsesomkostningerne spredes ud over længere tid. Vi er positive overfor at skabe klageadgang, men skal gøre opmærksom på at det ikke er korrekt, at der i dag ikke kan klages over finansieringsselskaber. Pengeinstitutankenævnet behandler i dag klager over finansieringsselskaber, der er datterselskaber af et pengeinstitut og Forbrugerklagenævnet behandler i dag langt de fleste klager over forbrugerkreditter, herunder finansieringsselskaber, der ikke er ejet af et pengeinstitut. SMS-lån og andre rene kreditaftaler falder dog uden for. Det skal undgås, at flere nævn ikke behandler det samme. Der er derfor behov for nærmere overvejelser af, hvordan et sådant nævn skal fungere og om der skal opstilles nærmere retningslinjer for nævnets vurderinger og 19. Klarere markedsføring af bredbåndshastigheder, retten til en basal betalingskonto og hurtigere bankoverførsler Ingen specifikke bemærkninger Dansk Erhverv er umiddelbart positive overfor forslaget. 18. Identitetstyveri Vi er positive overfor forslaget om, at skal der mere fokus på identitetstyverier. Der er behov for at, at borgerne får større viden om identitetstyveri. Vi ser frem til, at Regeringens netværk på om identitetstyveri starter op. 19. Bedre muligheder for at samle små pensionsordninger Ingen bemærkninger 20. Bedre regulering af kemikalier i forbrugerprodukter Vi er positive overfor forslaget, som følger op på en fælles opfordring fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet om at tilvejebringe mere viden om hormonforstyrrende stoffer og kemikalier og om at lægge pres på EU for, at varer, der produceres uden for EU underlægges samme sikkerhedskrav som EU-producerede varer. Virksomhederne har samme interesse som forbrugerne i, at de varer de sælger, er sunde og sikre. Hvis det kan dokumenteres, at et produkt eller stof er skadeligt, skal det naturligvis fjernes. Men det skal ske efter anbefaling fra myndighederne og der skal være dokumentation for det. Mere viden kan rydde tvivl af vejen og det har alle en interesse i. 21. Produktsikkerhed Vi er positive overfor ét samlet regelsæt i EU. Det mindsker det administrative bøvl og giver ens konkurrencevilkår overalt i EU. Det fremgår dog af Regeringens forslag, at der skal gælde samme regler for markedsovervågning, uanset om produktet er reguleret via særdirektiver eller produktsikkerhedsdirektivet. Det er ikke altid hensigtsmæssigt, da særdirektiverne har en meget høj grad af specialisering og derfor kræver en an- Side 4/5

5 derledes tilgang til overvågning. Det kræver eksempelvis meget specifik viden at kontrollere trykbærende udstyr eller eksplosive produkter. Side 5/5