PRIORITERINGSKATALOG - BESPARELSER BUDGET

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG - BESPARELSER BUDGET Center Tekst, der beskriver forslaget Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 6.01 Forsørgelsesudgifter FI: Styrket indsats for forsikrede ledige** Regres på sygedagpengeområdet*** FI: Styrket indsats på sygedagpengeområdet** Refusionstilpasning Sproglig opkvalificering kombineret med nytteindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere med manglende danskkundskaber*# Aktivitetstilbud Reduktion i udgift til produktionsskoleophold Notater ** Indebærer investering på område Besparelsen/merudgiften er udenfor servicerammen ***Medfører udgifter på område 6.02 *# Hænger sammen udvidelses forslag på 1.01 og 6.02 Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Resultat Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Måltal

2 sforslag til FI: Styrket indsats for forsikrede ledige Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter og 1.01 Administration Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej og ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Styrket indsats for forsikrede ledige I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Budget 2018 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Budget 2019 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Budget 2020 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Budget 2021 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Korrigeret , , , ,0 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde 1.01 Løn ,24 Budget 2019 Budgetområde 1.01 Løn ,28 Budget 2020 Budgetområde 1.01 Løn ,28 Budget 2021 Budgetområde 1.01 Løn ,28 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve har generelt en lav ledighed blandt forsikrede dagpengemodtagere sammenlignet med gennemsnittet i hele landet og den klynge af kommuner med sammenlignelige rammevilkår, som Greve er placeret i. Den gennemsnitlige ledighedsprocent for forsikrede ledige i januar og februar var i Greve på 2,4 % af arbejdsstyrken, i klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår var den 2,9 % og for gennemsnittet i hele landet var ledighedsprocenten for forsikrede dagpengemodtagere på 3,3 %. BUDGETOPLÆG

3 Greve har i perioden , trods en lavere ledighed, haft en anelse større fald i ledigheden end klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår og gennemsnittet i hele landet. I perioden har Greve haft et fald af forsikrede dagpengemodtagere med 14,5 %, klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår et fald med 13,9 % og gennemsnittet for hele landet et fald med 14,2 %. Imidlertid har Greve ikke de seneste 12 måneder haft samme fald i ledigheden som klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår og gennemsnittet i hele landet. I Greve er der for månederne januar og februar 2016 til de tilsvarende måneder i 2017 sket et fald i ledigheden for forsikrede dagpengemodtagere med 2,2 %, for gennemsnittet i klyngen er der sket et fald på 5,4 % og for gennemsnittet i hele landet et fald på 4,8 %. Konkret svarer faldet for forsikrede ledige med de 2,2 % for månederne januar og februar 2016 til januar og februar 2017 til et fald på 13 fuldtidspersoner. Hvis Greve havde haft det samme fald som gennemsnittet af kommunerne med sammenlignelige rammevilkår og gennemsnittet for hele landet, skulle faldet i Greve have været på mere end det dobbelte. Det er ikke på grund af et andet aktiveringsmønster, at Greve ikke det seneste år har haft samme fald i ledigheden for forsikrede dagpengemodtagere. I 2016 var aktiveringsgraden i Greve for målgruppen 14,5 %, i klyngen på 13,9 % og gennemsnittet i hele landet på 14,2 %. Brugen af løntilskud og virksomhedspraktik overfor målgruppen ligger i Greve også på niveau med klyngen og hele landet. Med beskæftigelsesreformen for forsikrede dagpengemodtagere er der indført et intensivt kontaktforløb, som betyder at den ledige personligt skal møde til kontaktsamtaler minimum 1 gang om måneden i de første 6 måneders ledighed. Det hyppige kontaktforløb udspringer af, at der er evidens for, at hyppige samtaler med ledige har den bedste beskæftigelsesfremmende effekt overfor især nyledige. De medarbejdere som varetager indsatsen for de forsikrede ledige dagpengemodtagere, har i gennemsnit løbende ledige, som de skal de skal varetage indsatsen for og holde samtaler med. Det giver på ugebasis i gennemsnit 25 samtaler om ugen. Med den samtalevolumen er der ikke plads til løbende at have kontakt og følge op på den enkelte ledige mellem samtalerne. Det kan have som konsekvens at nogle lediges ledighedsforløb forlænges, fordi de ikke løbende mellem samtalerne selv forestår en aktiv ageren i forhold til deres ledighedssituation. Sammenlignet med de øvrige kommuner København Syd, Køge, Solrød og Stevns varetager en medarbejder, der har ansvaret for indsatsen overfor forsikrede dagpengemodtagere i gennemsnit 90 løbende sager i Køge og Solrød og i Stevns noget mindre. I disse kommuner har de med dette antal løbende kontaktforløb med de ledige, større mulighed for telefonisk og eller elektronisk til løbende at være i dialog med de ledige imellem de månedlige samtaler. Center for Job & Socialservice foreslår derfor, at der for årene 2018 og 2019 tilknyttes 2 ekstra årsværk til at styrke indsatsen og den løbende dialog med de forsikrede dagpengemodtagere, med henblik på at opnå et tilsvarende fald som klyngen og gennemsnittet i hele landet har haft det seneste år. Det estimeres, at den styrkede indsats for forsikrede ledige vil medføre et ekstra fald på 13 fuldtidspersoner i 2018 og tilsvarende i Det svarer til en besparelse på udgifter til dagpenge på 1,7 mio. kr. årligt. Målgruppe Forsikrede ledige dagpengemodtagere BUDGETOPLÆG

4 Fordele og ulemper Der vil være bedre kvalitet og effekt i arbejdet med forsikrede, og det vil resultere i en besparelse på udgifterne til dagpenge. Med den nye refusionsomlægning 1. januar 2016 hvor den statslige refusion falder over tid og kommunens nettoudgifter stiger jo længere en ydelsesmodtager modtager hjælp, har mange kommuner foretaget forretningsmæssige investeringer gennem meransættelse af medarbejdere som forstå indsatsen overfor ydelsesmodtagerne, med henblik på at afkorte varigheden af ydelsesforløbene. Udgiften til den styrkede indsats er inden for servicerammen, mens besparelsen på dagpenge er uden for servicerammen. Ses der isoleret på servicerammen, kan forslaget potentielt medvirke til at sætte denne under pres. Afledte konsekvenser Der er ikke konsekvenser for andre områder. Økonomi og tidsplan Som nævnt er forslagets udgiftsside (investeringen på 1,0 mio. kr. til 2 årsværk) inden for servicerammen, mens forslagets besparelsesside (mindreudgifter på 1,0 mio. kr. til a-dagpenge er uden for servicerammen). Forlaget kan iværksættes fra 2018, så det er fuldt implementeret i Primo 2019 tages indsatsen og resultaterne op til evaluering for vurdering af, om den forstærkede indsats skal fortsættes efterfølgende. Kommentar fra Område-MED Rådhus (Her indsættes Område-MEDs bemærkning til det endelige prioriteringsforslag, inden forslaget forelægges politisk på junimøderækken. Kommentaren bør maksimalt fylde 5-8 linjer) BUDGETOPLÆG

5 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET sforslag til Regres på sygedagpengeområdet Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter og 6.02 Aktivitetstilbud Center: Center for Job- og Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja og nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Regres på sygedagpengeområdet I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Budget 2018 Budgetområde 6.01 regres sygedagpenge Budget 2019 Budgetområde 6.01 regres sygedagpenge Budget 2020 Budgetområde 6.01 regres sygedagpenge Budget 2021 Budgetområde 6.01 regres sygedagpenge Forslagets konsekvenser: Budget 2018 Budgetområde 6.02 konsulentudgifter Budget 2019 Budgetområde 6.02 konsulentudgifter Budget 2020 Budgetområde 6.02 konsulentudgifter Budget 2021 Budgetområde 6.02 konsulentudgifter Korrigeret Korrigeret Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Kommer en borger til skade, og bliver sygemeldt som følge af f.eks. et trafikuheld, hvor der er en skadevolder og hermed også et forsikringsselskab indblandet, kan kommunen rejse regres mod forsikringsselskabet for udbetalte sygedagpenge, der kan henføres til uheldet. I det vedtagne indgik en forretningsmæssig investering på regresområdet for en 2 årig periode , hvor BDO betales for at varetage regressagerne. Det var forventningen, at BUDGETOPLÆG

6 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET BDO på vegne af kommunen kunne hjemtage i omegnen af 2,2 mio. kr. i regres, hvilket var ca. 1,2 mio. kr. mere end vi tidligere selv har hjemtaget. Da staten skal have halvdelen af regresindtægterne, svarede det til en merindtægt på 0,6 mio. kr., hvoraf BDO skulle have 0,350 mio. kr. for at løse opgaven. Resultatet i 2016 har været lidt færre indtægter end forventet pga. færre regressager, og at vi derfor ikke helt nåede den terede merindtægt. Baseret på resultatet i 2016 forventes det dog, at der i de kommende år kan hentes regresindtægter for netto 0,5 mio. kr. mere end teret ved at fortsætte aftalen med en ekstern virksomhed om opgaven. Udgifterne til betaling af BDO forventes at være på 0,3 mio. kr. årligt Job- og Socialservice foreslår derfor at fortsætte aftalen med BDO. Målgruppe Sygedagpengemodtagere. Fordele og ulemper Kommunen kan optimere hjemtagelse af regres, da en ekstern virksomhed med stordriftsfordele og med ekspertise på området, forventes at kunne hente en større del af kommunens sygedagpengeudgifter hjem som regres fra forsikringsselskaberne end kommunens selv kan. Dette til en fast pris. Ulempen er, at der ikke er garanti for at regresindtægterne stiger, men som nævnt var der positive erfaringer med BDO-aftalen i Udgiften til den styrkede indsats er inden for servicerammen, mens besparelsen på dagpenge er uden for servicerammen. Ses der isoleret på servicerammen, kan forslaget potentielt medvirke til at sætte denne under pres. Afledte konsekvenser Ingen Økonomi og tidsplan Det nuværende til regresindtægter er fra 2018 på samme niveau som i 2015, dvs. før aftalen med BDO for 2016 og Indtægten er efter fradrag for statens 50 % - teret til 0,366 mio. kr. Ved en fortsættelse af aftalen med BDO forventes regresindtægten at kunne øges med netto 0,5 mio. kr. Heraf går 0,3 mio. kr. til at betale BDO for at løse opgaven. På bundlinjen opnår kommunen således en gevinst på 0,2 mio. kr. årligt. Forslaget har fuld gennemslagskraft fra Som nævnt er forslagets udgiftsside (betaling på 0,3 mio. kr. til BDO) inden for servicerammen, mens forslagets besparelsesside (merindtægt på 0,5 mio. kr. i regres) er uden for servicerammen) Kommentar fra Område-MED Der er ikke et relevant Område-MED vedrørende dette forslag. BUDGETOPLÆG

7 sforslag til FI: Styrket indsats på sygedagpengeområdet Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter og 1.01 Administration Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej og ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Styrket indsats på sygedagpengeområdet I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,43 Budget 2019 Budgetområde ,65 Budget 2020 Budgetområde ,77 Budget 2021 Budgetområde ,91 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,4 Budget 2019 Budgetområde ,4 Budget 2020 Budgetområde ,4 Budget 2021 Budgetområde ,4 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet besluttede i forbindelse med , at der for årene 2016 og 2017 skulle ske en styrket indsats på sygedagpengeområdet med henblik på at afkorte varigheden af sygedagpengeforløbene. Indsatsen skulle bestå i en tidligt kontakt og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads. Hensigten var primært at styrke og bevare den sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen og sekundært at styrke kontakt og servicering af virksomheden. Dette skulle foregå ved tidligt i et sygedagpengeforløb at henlægge samtaler med den sygemeldte på den sygemeldtes arbejdsplads, og herved få inddraget arbejdspladsen i, hvordan den sygemeldte ud fra de helbredsmæssige forhold hurtigst muligt kunne genoptage arbejdet helt eller delvist. Til denne indsats bevilgede byrådet 1. mio. kr. til en opnormering med 2 årsværk til sygedagpengeopfølgningen Imidlertid var der fra sommeren/efteråret 2015 en stor stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Dette skyldtes hovedsageligt en stigning i varigheden af sygedagpengeforløbene, da der ikke BUDGETOPLÆG

8 i samme udstrækning, som de foregående år, er blevet afsluttet lige så mange sygedagpengeforløb. Antallet af fuldtidsmodtagere på sygedagpenge var i gennemsnit 753 i 1. kvartal Dette er en stigning på 93 fuldtidsmodtagere i forhold til 1. kvartal 2015, hvor der i gennemsnit var 660 fuldtidsmodtagere af sygedagpengemodtage. Dette skabte et dilemma om på den ene side, at leve op til byrådets beslutning om en tidlig indsats og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og på den anden side, at håndtere den store stigning i antallet af de langvarige sygedagpengeforløb. Byrådet besluttede derfor i september 2016, at den tidlige indsats og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads skulle sættes i bero, og at der i stedet skulle fokuseres på at nedbringe antallet af de langvarige sygedagpengeforløb. I december 2015 og januar 2016 var antallet af sygedagpengemodtagere henholdsvis 738 og 759.Til sammenligning var antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i de tilsvarende måneder 702 (december 2016) og 703 (januar 2017). Selvom der er sket et pænt fald i december 2016 og januar 2017 i forhold til de samme måneder året før, er antallet af sygedagpengeforløb stadig et godt stykke over niveauet i 2014/2015. I december 2014 og januar 2015 var antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge henholdsvis 660 og 659. Det nuværende niveau i 2016/2017 er således 40 fuldtidspersoner over niveauet for 2014/2015. Dette svarer til en merudgift på netto godt 5 mio. kr. i forhold til udgifterne i 2014/2015. Center for Job & Socialservice vurderer, at det er nødvendigt, at bibeholde de 2 ekstra årsværk, som blev tildelt for 2016 og 2017 i årene , samt at der tilføres yderligere et årsværk, hvis udgifterne til sygedagpenge skal nedbringes til et udgiftsniveauet som i 2014/2015, samt at der skal være en yderligere reduktion af niveauet fra 2014/2015. De ekstra årsværk skal arbejde målrettet på at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb gennem en tidlig indsats og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads. Målgruppe Modtagere af sygedagpenge. Fordele og ulemper Det er vigtigt i arbejdet med modtagere af sygedagpenge, at den enkelte sygedagpengerådgiver har en tæt og hyppig kontakt til den sygemeldte, den sygemeldtes egen læge og sundhedssystemet samt den sygemeldtes arbejdsplads. Det er derfor afgørende, hvor stort antal løbende sager den enkelte rådgiver skal varetage for at have den tætte og hyppige kontakt. På nuværende tidspunkt varetager en rådgiver i gennemsnit 55 løbende sygedagpengesager. I de omkringliggende kommuner ligger det i gennemsnit på omkring 40 løbende opfølgningssager. Det forventes dog, at med det nuværende fokus på de langvarige sygedagpengeforløb og de 2 ekstra årsværk frem til slutningen af 2017, at det gennemsnitlige sagstal pr. rådgiver vil falde, men ikke ned til i nærheden af 40 løbende opfølgningssager. Indenfor de seneste 1-2 år har eksempelvis Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Holstebro kommuner investeret massivt i at have et lavt antal sygedagpengesager pr. årsværk, og det har resulteret i et stort fald i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene og hermed store reduktioner i udgifterne til sygedagpenge. Udgifterne til de ekstra årsværk der varetager sygedagpengeopfølgningen, ligger inden for servicerammen, mens mindreudgifterne til sygedagpenge ligger uden for servicerammen. Ses der isoleret på servicerammen, kan forslaget potentielt medvirke til at sætte denne under pres. BUDGETOPLÆG

9 Afledte konsekvenser Jo bedre de langvarige sygedagpengeforløb kan begrænses gennem en tidlig og tæt kontakt til den sygemeldte, den sygemeldtes egen læge og sundhedssystemet og den sygemeldte arbejdsplads, jo større er chancen for at den sygemeldte ikke ender i en opgivende situation, som kan pege mod ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Økonomi og tidsplan Ved en fastholdelse af de 2 årsværk som byrådet bevilgede for 2016 og 2017 i overslagsårene samt tilførelsen af yderligere 1 årsværk, vil udgiften være på 1,5 mio. kr. i hvert af overslagsårene Det forventes, at med disse 3 ekstra årsværk vil der kunne ske en reduktion i antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i forhold til nuværende, med 17 fuldtidspersoner i 2018, 25 i 2019, 30 i 2020 og 35 i I forhold til nuværende giver det en netto mindreudgift til sygedagpenge i: 2018 med 2.2 mio. kr med 3.3 mio. kr med 3.9 mio. kr med 4.6 mio. kr. Den samlede besparelse netto ved forslaget i overslagsårene ved 3 ekstra årsværk og mindreudgifter til sygedagpenge vil beløbe sig til: 2018 med 0.7 mio. kr med 1.8 mio. kr med 2.4 mio. kr med 3.1 mio. kr. Som nævnt er forslagets udgiftsside (investeringen på 1,5 mio. kr. til 3 årsværk) inden for servicerammen, mens forslagets besparelsesside (mindreudgifter til sygedagpenge er uden for servicerammen). Forslaget vil kunne træde i værk fra 1/ Kommentar fra Område-MED Rådhus (Her indsættes Område-MEDs bemærkning til det endelige prioriteringsforslag, inden forslaget forelægges politisk på junimøderækken. Kommentaren bør maksimalt fylde 5-8 linjer) BUDGETOPLÆG

10 sforslag til Refusionstilpasning Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter Center: Center for Byråd og Borgerservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Refusionstilpasning I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Refusionstet er ikke tilrettet efter nye refusionslov, refusionerne har været stigende og ikke tilsvarende tet. Målgruppe Greve Kommune Fordele og ulemper Kommune vil opnå en merindtægt på refusion på kr. Afledte konsekvenser Ingen. Økonomi og tidsplan Forslaget vil kunne implementeres januar Kommentar fra Område-MED (Her indsættes Område-MEDs bemærkning til det endelige prioriteringsforslag, inden forslaget forelægges politisk på junimøderækken. Kommentaren bør maksimalt fylde 5-8 linjer) BUDGETOPLÆG

11 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET sforslag til Sproglig opkvalificering kombineret med nytteindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere med manglende danskkundskaber Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Udvidelse Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Sproglig opkvalificering kombineret med nytteindsats I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2018 Budgetområde 1.01 Løn ,84 Budget 2019 Budgetområde 1.01 Løn ,86 Budget 2020 Budgetområde 1.01 Løn ,86 Budget 2021 Budgetområde 1.01 Løn ,86 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,69 Budget 2019 Budgetområde ,67 Budget 2020 Budgetområde ,66 Budget 2021 Budgetområde ,66 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,03 Budget 2019 Budgetområde ,06 Budget 2020 Budgetområde ,09 Budget 2021 Budgetområde ,12 Beskrivelser og konsekvenser Der etableres et pilotprojekt målrettet jobparate kontanthjælpsmodtagere med begrænsede danskkundskaber, der består af nytteindsats kombineret med sprogundervisning. Det kan fx være et halvårligt forløb med nytteindsats 30 timer om ugen (bestående af flere på hinanden følgende nytteindsatsforløb) og sprogundervisning på sprogskole 5 timer om ugen. BUDGETOPLÆG

12 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET Målgruppen for projektet vil være alle jobparate borgere på kontanthjælp med begrænsede danskkundskaber mænd såvel som kvinder, vestlige såvel som ikke-vestlige indvandrere. Målgruppen vil skulle i nytteindsats i kommunale institutioner. Det skyldes udover kapacitetsproblemer at Service ++ ikke har ressourcer til at modtage borgere med meget begrænsede danskkundskaber. Center for Job & Socialservice vurderede, at det var usikkert, om det skitserede pilotprojekt ligger inden for rammerne af lovgivningen. Baggrunden er, at nytteindsats ikke kan gives med et opkvalificerende sigte for at fremme fx sproglige kompetencer. Derfor er det tvivlsomt, om begrænsede danskkundskaber kan bruges som kriterium for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der skal i nytteindsats. Center for Job & Socialservice har derfor d. 13. juni 2017 rettet henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), for afklaring af dette spørgsmål og 7. juli 2017 er der modtaget svar fra STAR. Det vejledende svar fra STAR bekræfter, at formålet med nytteindsats ikke er optræning af f.eks. sproglige kompetencer, men derimod, at de ledige skal arbejde for deres ydelse. Derimod kan optræning af sproglige kompetencer være formålet med en virksomhedspraktik. STAR fastslår således, at begrænsede danskkundskaber ikke kan bruges som kriterium for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der skal i nytteindsats. I det vejledende svar fra STAR tilkendegives det dog, at der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering (efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik kap. 10) med henblik på optræning af f.eks. sproglige kompetencer, og at sådanne tilbud kan kombineres med tilbud om nytteindsats, hvor formålet er at arbejde for sin ydelse. Ud fra det vejledende svar fra STAR er det således muligt, at give kontanthjælpsmodtagere med begrænsede sprogkundskaber tilbud om vejledning og opkvalificering (efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik kap. 10) og kombinere dette med tilbud om nytteindsats for de kontanthjælpsmodtagere, som reelt kan arbejde for deres ydelse. Det foreslås, at pilotprojektet tilrettes i overensstemmelse med svaret fra STAR. Målgruppe Medio 2017 er der 22 i målgruppen. Det vurderes, at en intensiv nytteindsats med sproglig opkvalificering for de 22 jobklare kontanthjælpsmodtagere, vil kunne bringe 5 helårspersoner i selvforsørgelse inden for den 4 årige periode. Fordele og ulemper Fordelene ved at udvide antallet af parallelindsatser til ikke-vestlige borgere på kontanthjælp Deltagernes danskkundskaber forventes styrket. Deltagerne arbejder for deres ydelse. Deltagerne tilvænnes en hverdag med arbejde uden for hjemmet. Deltagerne får styrket deres arbejdsmarkedskendskab Ulemperne ved at udvide antallet af parallelindsatser til ikke-vestlige borgere på kontanthjælp Begrænsede antal nytteindsats-pladser på kommunale institutioner jf. ovenfor. Institutioner foretrækker at modtagere borgere, de kan kommunikere med på dansk. BUDGETOPLÆG

13 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET Risiko for at det vil trække ressourcer fra kerneopgaven i kommunens institutioner jf. ovenfor. Afledte konsekvenser Det vurderes ikke, at forslaget vil have afledte konsekvenser for andre områder. Økonomi og tidsplan Det vurderes, at indsatsen kan igangsættes fra starten af 2018, så den er fuldt implementeret fra Forventningen til afgang fra forsørgelse for de 5 helårspersoner er ligeligt fordelt i de 4 overslagsår. Der vil være udgifter til 3/4 virksomhedskonsulent årligt til formidling af nyttejob. Kommentar fra Område-MED Der er ikke et relevant Område-MED vedrørende dette forslag. BUDGETOPLÆG

14 sforslag til Reduktion i udgift til produktionsskoleophold Udvalg: Vækst- og beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion i udgift til produktionsskoleophold I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune er forpligtet til at medfinansiere unges ophold på en produktionsskole, hvis den unge selv ønsker et produktionsskoleophold, og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) anser den unge for at være i målgruppen. Greve Kommune kan således ikke selv fastlægge, hvor mange elever der indskrives til et produktionsskoleophold. Medfinansieringen sker ved opkrævning af statsbidrag pr. produktionsskoleelev til sats bestemt i Finansloven. Det vurderes, at tet kan reduceres med 0,250 mio. kr. i Vurderingen bygger på de senere års forbrug, som har ligget under det terede. Målgruppe Unge i alderen år som ikke befinder sig i en tilfredsstillende uddannelsessituation, og som ønsker og er visiteret til - et produktionsskoleophold. Fordele og ulemper Fordele: Greve Kommune tilpasser tet til nuværende behov og dermed opnår en besparelse. Ulemper: Idet Greve Kommune er lovmæssigt forpligtet til at medfinansiere produktionsskoleophold vil en eventuel fremtidig stigning i antallet af elever betyde at tet skal opjusteres. BUDGETOPLÆG

15 Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra 1. januar Kommentar fra Område-MED Ingen kommentarer BUDGETOPLÆG