PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSER BUDGET Forslagsnummer Tekst, der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSER BUDGET Forslagsnummer Tekst, der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration Fælles lønmedarbejder til decentrale tilbud* FI: Styrkelse af myndighedsfunktionen på det specialiserede voksenområde** FI: Styrket indsats for forsikrede ledige*** FI: Styrket indsats på sygedagpengeområdet *** FI: Investering i tidlig indsats og forebyggelse, vold i familier**** Østsjællands Beredskab - controlling mv. i forhold til kontrakten Sproglig opkvalificering kombineret med nytteindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere med manglende danskkundskaber*# Byråd, kommissioner og valg 1.03 Tværgående områder 9.01 Renter 9.02 Finansforskydninger 9.03 Skatter og generelle tilskud *Medfører mindreudgifter på område 3.03 og 3.04 **Forretningsmæssig investering. Medfører mindreudgifter på område 5.02 *** Forretningsmæssig investering. Medfører mindreudgifter på område 6.01 ****Forretningsmæssig investering. Medfører mindreudgifter på område 3.01 og 3.03 *# Hængersammen med et udvidelsesforslag på 6.02 og besparelse på 6.01 Økonomi- og Planudvalget Resultat

2 sforslag til Fælles lønmedarbejder til decentrale tilbud Udvalg: Børne- og Ungeudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration, 3.03 Forebyggelse og anbringelse og 3.04 Fritid unge Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Fælles lønmedarbejder til decentrale tilbud Fælles lønmedarbejder til decentrale tilbud Fælles lønmedarbejder til decentrale tilbud I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Indhold og baggrund Den store decentralisering af lønarbejdet fx. ved ansættelser og barselsorlov har længe været en udfordring for det decentrale led. I stedet for at hver har egen arbejdskraft ansat går forslaget ud på at ansætte en fællesperson som er flyver mellem de berørte tilbud. Målgruppe Der opnås mere større professionalisering og bedre kvalitet af lønarbejdet. Fordele og ulemper Der kan indregnes en besparelse. Det decentrale led skal ikke selv ud og rekruttere arbejdskraft til relativt få timer og vil ikke være så følsomme overfor medarbejderskift. Specifikke lønopgaver der relativt sjældent laves i enheden får højere kvalitet og kræver forholdsvis færre ressourcer. Afledte konsekvenser Der ansættes en person med base på rådhuset, men hvor personen er flyver til de berørte institutioner. Økonomi og tidsplan Forslaget ventes at kunne reducere det administrative arbejde i Center for Børn & Familier med 0,050 mio. kr. årligt. BUDGETOPLÆG

3 Kommentar fra Område-MED Rådhus-MED har ingen kommentarer. BUDGETOPLÆG

4 sforslag til FI: Styrkelse af myndighedsfunktionen for voksne med særlige behov Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap og 1.01 Administration Center: Center for Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Styrkelse af myndighedsfunktionen for voksne med særlige behov I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,3 Budget 2019 Budgetområde ,6 Budget 2020 Budgetområde ,9 Budget 2021 Budgetområde ,9 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,1 Budget 2019 Budgetområde ,1 Budget 2020 Budgetområde ,1 Budget 2021 Budgetområde ,1 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Det specialiserede voksenområde er under stort pres med et stigende antal borgere, som har behov for forskellige former for støtte. Det betyder, at økonomien på området for støtte er generelt udfordret. Samtidig ligger udgiftsniveauet på området lavt sammenlignet med de kommuner, som Greve Kommune normalt sammenligner sig med. For at imødekomme disse udfordringer skal der være skærpet fokus på opfølgning mere specifik på indsatsens mål og hvilken progression borgeren oplever. Dette gælder i høj grad borgere, som er placeret i botilbud primært midlertidige botilbud efter Serviceloven 107 i andre kommuner. Botilbud efter Serviceloven 107 er et midlertidigt botilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Greve Kommune har 70 borgere bosiddende i midlertidige botilbud efter Servicelovens 107. Det gennemsnitlige ophold har en varighed på 3,6 år. BUDGETOPLÆG

5 Det forventes, at der sker progression for borgere i midlertidige botilbud efter Serviceloven 107 og denne progression betyder, at indsatsen for borgeren ændres. På trods af dette er der ikke sket en reduktion i taksten og der er stort behov for at få fulgt op på økonomi og pris i botilbuddene, så økonomien og prisen afspejler borgerens progression. I tæt samarbejde med en økonomikonsulent skal sagsbehandleren gennemgå økonomien i de individuelle sager, og efterfølgende indgå i forhandling med det enkelte botilbud om at få nedsat taksten. Med det nuværende og stigende sagspres kommer kvalitet og opfølgningskadence under pres og det er erfaringen, at fastholdelse og rekruttering vanskeliggøres, når sagsantallet er stigende. For at sikre, at Greve Kommune kan fastholde det lave udgiftsniveau på området, anbefaler administrationen, at der investeres i en styrkelse af myndighedsområdet. Ved ansættelse af en ekstra sagsbehandler vil myndigheden kunne styrke fokus på formulering af hyppige mål for borgerne samt følge op og justere mål, handleplaner og pris, og dermed sikre, at borgerne er i de rette tilbud. Målgruppe Borgere med nedsat funktionsevne. Målgruppen vil hovedsageligt være borgere, som er visiteret til midlertidige botilbud efter Serviceloven 107. Fordele og ulemper Fordelen er, at der bliver fulgt mere hyppigt op på borgerens progression og ophold i midlertidige botilbud efter Serviceloven 107, hvilket vil medføre, at borgerne får en mere målrettet indsats og kortere ophold i botilbuddet, og evt. flytte i egen bolig med støtte. Der er ingen ulemper ved forslaget. Afledte konsekvenser Borgere vil modtage mere målrettede tilbud og evt. flytte i egen bolig med støtte på et tidligere tidspunkt. Økonomi og tidsplan Det forventes, at der kan ansættes en ekstra sagsbehandler fra starten af Stillingen skal være permanent for at sikre løbende fokus på området. Med en investering på en ekstra sagsbehandler til 0,5 mio. kr., forventes der at kunne spares på tet til midlertidige botilbud. Besparelsen på botilbud forventes at være 0,5 mio. kr. i 2018, stigende til 1,0 mio. kr. i 2019 og derefter 1,5 mio. kr. På bundlinjen er forslaget således udgiftsneutralt i 2018, i 2019 er nettobesparelsen 0,5 mio. kr., og fra 2020 er nettobesparelsen 1,0 mio. kr. årligt. Kommentar fra Område-MED Rådhus-MED har endnu ikke fået forelagt forslaget. BUDGETOPLÆG

6 sforslag til FI: Styrket indsats for forsikrede ledige Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter og 1.01 Administration Center: Center for Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej og ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Styrket indsats for forsikrede ledige I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Budget 2018 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Budget 2019 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Budget 2020 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Budget 2021 Budgetområde 6.01 Dagpenge til forsikrede Korrigeret , , , ,0 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde 1.01 Løn ,2 Budget 2019 Budgetområde 1.01 Løn ,3 Budget 2020 Budgetområde 1.01 Løn ,3 Budget 2021 Budgetområde 1.01 Løn ,3 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve har generelt en lav ledighed blandt forsikrede dagpengemodtagere sammenlignet med gennemsnittet i hele landet og den klynge af kommuner med sammenlignelige rammevilkår, som Greve er placeret i. Den gennemsnitlige ledighedsprocent for forsikrede ledige i januar og februar var i Greve på 2,4 % af arbejdsstyrken, i klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår var den 2,9 % og for gennemsnittet i hele landet var ledighedsprocenten for forsikrede dagpengemodtagere på 3,3 %. BUDGETOPLÆG

7 Greve har i perioden , trods en lavere ledighed, haft en anelse større fald i ledigheden end klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår og gennemsnittet i hele landet. I perioden har Greve haft et fald af forsikrede dagpengemodtagere med 14,5 %, klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår et fald med 13,9 % og gennemsnittet for hele landet et fald med 14,2 %. Imidlertid har Greve ikke de seneste 12 måneder haft samme fald i ledigheden som klyngen af kommuner med sammenlignelige rammevilkår og gennemsnittet i hele landet. I Greve er der for månederne januar og februar 2016 til de tilsvarende måneder i 2017 sket et fald i ledigheden for forsikrede dagpengemodtagere med 2,2 %, for gennemsnittet i klyngen er der sket et fald på 5,4 % og for gennemsnittet i hele landet et fald på 4,8 %. Konkret svarer faldet for forsikrede ledige med de 2,2 % for månederne januar og februar 2016 til januar og februar 2017 til et fald på 13 fuldtidspersoner. Hvis Greve havde haft det samme fald som gennemsnittet af kommunerne med sammenlignelige rammevilkår og gennemsnittet for hele landet, skulle faldet i Greve have været på mere end det dobbelte. Det er ikke på grund af et andet aktiveringsmønster, at Greve ikke det seneste år har haft samme fald i ledigheden for forsikrede dagpengemodtagere. I 2016 var aktiveringsgraden i Greve for målgruppen 14,5 %, i klyngen på 13,9 % og gennemsnittet i hele landet på 14,2 %. Brugen af løntilskud og virksomhedspraktik overfor målgruppen ligger i Greve også på niveau med klyngen og hele landet. Med beskæftigelsesreformen for forsikrede dagpengemodtagere er der indført et intensivt kontaktforløb, som betyder at den ledige personligt skal møde til kontaktsamtaler minimum 1 gang om måneden i de første 6 måneders ledighed. Det hyppige kontaktforløb udspringer af, at der er evidens for, at hyppige samtaler med ledige har den bedste beskæftigelsesfremmende effekt overfor især nyledige. De medarbejdere som varetager indsatsen for de forsikrede ledige dagpengemodtagere, har i gennemsnit løbende ledige, som de skal de skal varetage indsatsen for og holde samtaler med. Det giver på ugebasis i gennemsnit 25 samtaler om ugen. Med den samtalevolumen er der ikke plads til løbende at have kontakt og følge op på den enkelte ledige mellem samtalerne. Det kan have som konsekvens at nogle lediges ledighedsforløb forlænges, fordi de ikke løbende mellem samtalerne selv forestår en aktiv ageren i forhold til deres ledighedssituation. Sammenlignet med de øvrige kommuner København Syd, Køge, Solrød og Stevns varetager en medarbejder, der har ansvaret for indsatsen overfor forsikrede dagpengemodtagere i gennemsnit 90 løbende sager i Køge og Solrød og i Stevns noget mindre. I disse kommuner har de med dette antal løbende kontaktforløb med de ledige, større mulighed for telefonisk og eller elektronisk til løbende at være i dialog med de ledige imellem de månedlige samtaler. Center for Job & Socialservice foreslår derfor, at der for årene 2018 og 2019 tilknyttes 2 ekstra årsværk til at styrke indsatsen og den løbende dialog med de forsikrede dagpengemodtagere, med henblik på at opnå et tilsvarende fald som klyngen og gennemsnittet i hele landet har haft det seneste år. Det estimeres, at den styrkede indsats for forsikrede ledige vil medføre et ekstra fald på 13 fuldtidspersoner i 2018 og tilsvarende i Det svarer til en besparelse på udgifter til dagpenge på 1,7 mio. kr. årligt. Målgruppe Forsikrede ledige dagpengemodtagere BUDGETOPLÆG

8 Fordele og ulemper Der vil være bedre kvalitet og effekt i arbejdet med forsikrede, og det vil resultere i en besparelse på udgifterne til dagpenge. Med den nye refusionsomlægning 1. januar 2016 hvor den statslige refusion falder over tid og kommunens nettoudgifter stiger jo længere en ydelsesmodtager modtager hjælp, har mange kommuner foretaget forretningsmæssige investeringer gennem meransættelse af medarbejdere som forstå indsatsen overfor ydelsesmodtagerne, med henblik på at afkorte varigheden af ydelsesforløbene. Udgiften til den styrkede indsats er inden for servicerammen, mens besparelsen på dagpenge er uden for servicerammen. Ses der isoleret på servicerammen, kan forslaget potentielt medvirke til at sætte denne under pres. Afledte konsekvenser Der er ikke konsekvenser for andre områder. Økonomi og tidsplan Som nævnt er forslagets udgiftsside (investeringen på 1,0 mio. kr. til 2 årsværk) inden for servicerammen, mens forslagets besparelsesside (mindreudgifter på 1,0 mio. kr. til a-dagpenge er uden for servicerammen). Forlaget kan iværksættes fra 2018, så det er fuldt implementeret i Primo 2019 tages indsatsen og resultaterne op til evaluering for vurdering af, om den forstærkede indsats skal fortsættes efterfølgende. Kommentar fra Område-MED Rådhus (Her indsættes Område-MEDs bemærkning til det endelige prioriteringsforslag, inden forslaget forelægges politisk på junimøderækken. Kommentaren bør maksimalt fylde 5-8 linjer) BUDGETOPLÆG

9 sforslag til FI: Styrket indsats på sygedagpengeområdet Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter og 1.01 Administration Center: Center for Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej og ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Styrket indsats på sygedagpengeområdet I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,4 Budget 2019 Budgetområde ,7 Budget 2020 Budgetområde ,8 Budget 2021 Budgetområde ,9 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,4 Budget 2019 Budgetområde ,4 Budget 2020 Budgetområde ,4 Budget 2021 Budgetområde ,4 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet besluttede i forbindelse med , at der for årene 2016 og 2017 skulle ske en styrket indsats på sygedagpengeområdet med henblik på at afkorte varigheden af sygedagpengeforløbene. Indsatsen skulle bestå i en tidligt kontakt og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads. Hensigten var primært at styrke og bevare den sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen og sekundært at styrke kontakt og servicering af virksomheden. Dette skulle foregå ved tidligt i et sygedagpengeforløb at henlægge samtaler med den sygemeldte på den sygemeldtes arbejdsplads, og herved få inddraget arbejdspladsen i, hvordan den sygemeldte ud fra de helbredsmæssige forhold hurtigst muligt kunne genoptage arbejdet helt eller delvist. Til denne indsats bevilgede byrådet 1. mio. kr. til en opnormering med 2 årsværk til sygedagpengeopfølgningen Imidlertid var der fra sommeren/efteråret 2015 en stor stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Dette skyldtes hovedsageligt en stigning i varigheden af sygedagpengeforløbene, da der ikke BUDGETOPLÆG

10 i samme udstrækning, som de foregående år, er blevet afsluttet lige så mange sygedagpengeforløb. Antallet af fuldtidsmodtagere på sygedagpenge var i gennemsnit 753 i 1. kvartal Dette er en stigning på 93 fuldtidsmodtagere i forhold til 1. kvartal 2015, hvor der i gennemsnit var 660 fuldtidsmodtagere af sygedagpengemodtage. Dette skabte et dilemma om på den ene side, at leve op til byrådets beslutning om en tidlig indsats og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og på den anden side, at håndtere den store stigning i antallet af de langvarige sygedagpengeforløb. Byrådet besluttede derfor i september 2016, at den tidlige indsats og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads skulle sættes i bero, og at der i stedet skulle fokuseres på at nedbringe antallet af de langvarige sygedagpengeforløb. I december 2015 og januar 2016 var antallet af sygedagpengemodtagere henholdsvis 738 og 759.Til sammenligning var antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i de tilsvarende måneder 702 (december 2016) og 703 (januar 2017). Selvom der er sket et pænt fald i december 2016 og januar 2017 i forhold til de samme måneder året før, er antallet af sygedagpengeforløb stadig et godt stykke over niveauet i 2014/2015. I december 2014 og januar 2015 var antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge henholdsvis 660 og 659. Det nuværende niveau i 2016/2017 er således 40 fuldtidspersoner over niveauet for 2014/2015. Dette svarer til en merudgift på netto godt 5 mio. kr. i forhold til udgifterne i 2014/2015. Center for Job & Socialservice vurderer, at det er nødvendigt, at bibeholde de 2 ekstra årsværk, som blev tildelt for 2016 og 2017 i årene , samt at der tilføres yderligere et årsværk, hvis udgifterne til sygedagpenge skal nedbringes til et udgiftsniveauet som i 2014/2015, samt at der skal være en yderligere reduktion af niveauet fra 2014/2015. De ekstra årsværk skal arbejde målrettet på at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb gennem en tidlig indsats og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads. Målgruppe Modtagere af sygedagpenge. Fordele og ulemper Det er vigtigt i arbejdet med modtagere af sygedagpenge, at den enkelte sygedagpengerådgiver har en tæt og hyppig kontakt til den sygemeldte, den sygemeldtes egen læge og sundhedssystemet samt den sygemeldtes arbejdsplads. Det er derfor afgørende, hvor stort antal løbende sager den enkelte rådgiver skal varetage for at have den tætte og hyppige kontakt. På nuværende tidspunkt varetager en rådgiver i gennemsnit 55 løbende sygedagpengesager. I de omkringliggende kommuner ligger det i gennemsnit på omkring 40 løbende opfølgningssager. Det forventes dog, at med det nuværende fokus på de langvarige sygedagpengeforløb og de 2 ekstra årsværk frem til slutningen af 2017, at det gennemsnitlige sagstal pr. rådgiver vil falde, men ikke ned til i nærheden af 40 løbende opfølgningssager. Indenfor de seneste 1-2 år har eksempelvis Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Holstebro kommuner investeret massivt i at have et lavt antal sygedagpengesager pr. årsværk, og det har resulteret i et stort fald i den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene og hermed store reduktioner i udgifterne til sygedagpenge. Udgifterne til de ekstra årsværk der varetager sygedagpengeopfølgningen, ligger inden for servicerammen, mens mindreudgifterne til sygedagpenge ligger uden for servicerammen. Ses der isoleret på servicerammen, kan forslaget potentielt medvirke til at sætte denne under pres. BUDGETOPLÆG

11 Afledte konsekvenser Jo bedre de langvarige sygedagpengeforløb kan begrænses gennem en tidlig og tæt kontakt til den sygemeldte, den sygemeldtes egen læge og sundhedssystemet og den sygemeldte arbejdsplads, jo større er chancen for at den sygemeldte ikke ender i en opgivende situation, som kan pege mod ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Økonomi og tidsplan Ved en fastholdelse af de 2 årsværk som byrådet bevilgede for 2016 og 2017 i overslagsårene samt tilførelsen af yderligere 1 årsværk, vil udgiften være på 1,5 mio. kr. i hvert af overslagsårene Det forventes, at med disse 3 ekstra årsværk vil der kunne ske en reduktion i antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i forhold til nuværende, med 17 fuldtidspersoner i 2018, 25 i 2019, 30 i 2020 og 35 i I forhold til nuværende giver det en netto mindreudgift til sygedagpenge i: 2018 med 2.2 mio. kr med 3.3 mio. kr med 3.9 mio. kr med 4.6 mio. kr. Den samlede besparelse netto ved forslaget i overslagsårene ved 3 ekstra årsværk og mindreudgifter til sygedagpenge vil beløbe sig til: 2018 med 0.7 mio. kr med 1.8 mio. kr med 2.4 mio. kr med 3.1 mio. kr. Som nævnt er forslagets udgiftsside (investeringen på 1,5 mio. kr. til 3 årsværk) inden for servicerammen, mens forslagets besparelsesside (mindreudgifter til sygedagpenge er uden for servicerammen). Forslaget vil kunne træde i værk fra 1/ Kommentar fra Område-MED Rådhus (Her indsættes Område-MEDs bemærkning til det endelige prioriteringsforslag, inden forslaget forelægges politisk på junimøderækken. Kommentaren bør maksimalt fylde 5-8 linjer) BUDGETOPLÆG

12 FORRETNINGSMÆSSIG INVESTERING BUDGET sforslag til Investering i tidlig indsats og forebyggelse af vold i familier Udvalg: Økonomi- og planudvalget og Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 1.01 Administration, 3.01 Skoler og 3.03 Anbringelse og forebyggelse Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum, FI Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Tidlig indsats FI Tidlig indsats FI Tidlig indsats FI I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Budg. Område Investering 1.01 Familierådgiver År 1: investering i forældretræningsprogram, ,- 1 medarbejder yderligere pr. år Forplejning og øvrige udgifter til kursusafholdelse Ved to årlige kurser: forældre Besparelse: 3.01 Mindre behov for PPR støttepædagog i dagtilbud Diverse familiebehandling TOTAL Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Børne- og Ungeudvalget bad på møde om Budget den 31. maj 2017 administrationen om at udarbejde investeringsforslag til styrket tidlig indsats. Det foreslås, at der laves en investering i tidlig indsats og forebyggelse af vold i familier. I Greve kommune ses aktuelt en stigning i antallet af henvendelser om børn, der fortæller om vold i familien. Dette betyder en stigning i foranstaltninger for disse børn og deres familier. Med forslaget investeres der i forebyggende og tidlige indsatser, der har særligt fokus på forebyggelse af vold i familier med henblik på, at forældre støttes i at få konkrete redskaber til at håndtere deres følelser og understøtte deres børns udvikling. Forslaget supplerer Greve kommunes nuværende indsatser. BUDGETOPLÆG

13 FORRETNINGSMÆSSIG INVESTERING BUDGET Greve kommunes indsatser foreslås suppleret med: Kontakt-familierådgiver fra Familierådgivningen til fast kontaktperson i praksis til sparring og vejledning for dagtilbud vedr. bekymringer indenfor vold og andre problemstillinger indenfor myndighedsområdet. Struktureret øvelsesprogram for forældre, hvor der er underretninger om vold i familien, og hvor børnene er præget af sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Fokus er på, at flere forældre bliver i stand til at støtte deres børn i udviklingen. Forældreøvelsesprogrammet har udgangspunkt i hjerneforskning og i sammenhængen mellem forælder-barn-samspillet, personlighedens udvikling og socialisering. Formålet er, at udvikle og træne forældres kompetencer, så forældrene kan støtte deres børns følelsesmæssige udvikling. Forældretræningen foregår i en gruppe på ca. 6-8 forældre. Forældrene får her redskaber, som kan anvendes hjemme sammen med børnene ved Familiecenter Greve/Sundhedsplejen/PPR. Der vil fortsat kunne suppleres med aktuelle indsatser i forhold til rådgivning fra PPR til barnets dagtilbud, indsatser omkring barnet mv. Investering. Netop offentliggjort undersøgelse fra SFI viser, at det har alvorlige konsekvenser for børn at vokse op i voldsramte familier. Der peges desuden på, at børn fra voldsramte familier dobbelt så ofte er anbragt udenfor hjemmet, eller får forebyggende foranstaltninger, og de bliver halvanden gang så ofte ramt af posttraumatisk stress. De klarer sig også dårligere i skolen. Volden har en helt konkret, økonomisk pris, hvor SFI i sin undersøgelse peger på, at alene på de midler, der bruges på anbringelser og forebyggende foranstaltninger, og på ambulant behandling og somatiske indlæggelser, indtil barnet fylder 15 år, er prisen kr. pr. barn. Der henvises til den udarbejdede Business Case om emnet, der er vedlagt dette forslag. Målgruppe Forældre i 0-6 årsområdet. Herudover ansatte, som får nemt tilgængelig sparring. Fordele og ulemper Investeres i tidlig indsats og forebyggelse, så udsatte familiers problemer håndteres tidligere, vil færre have behov for en indgribende indsats eller en anbringelse. Afledte konsekvenser Der skal investeres i oplæring af personale i Greve, som herefter kan forestå undervisningen. De første år skal der afsættes midler hertil. Det ventes, at fra år 4 vil der gradvist ske et fald i behovet for ekstra hjælp og støtte. Økonomi og tidsplan Der ansættes familierådgiver og gennemføres uddannelse af forældre fra 2018 og årene frem. Fra 2021 og frem, vil investeringen medføre mindre udgifter på området. Kommentar fra Område-MED Område-MEDs B-side støtter op om forslaget. BUDGETOPLÆG

14 Business Case for: Tidl indsats og forebyg af vold Formål Investering i tidlig indsats og forebyggelse af vold i Projektmål Investering i tidlig indsats og forebyggelse Projektoplysninger Projektejer: familier. af vold i familier. I Greve Kommune ses aktuelt en stigning i antallet af henvendelser om børn, der fortæller om Projektleder: vold i familien. Dette betyder en stigning i foranstaltninger for disse børn og deres familier. Projektet skal imødegå denne Projekttype: problemstilling. Version 1 Hanne Poulsen Børn & Familier Isabel Gebuhr Børn & Familier Prioriteringsforslag Ikke finansielle gevinster Påvirker børn, familier og andre (Forbedret service) 0 (Forbedret trivsel) Ikke finansielle omkostninger Projektøkonomi Gevinster i kr. Færre PPR ydelser (Red. driftsudg.) Familiebehandling (Red. driftsudg.) Gevinster i alt Omkostninger i kr. Personaleudgifter (Uddannelse) Familierådgiver (Anden udgift) Forældretræningsprogram (Anden udgift) Forplejning (Anden udgift) Omkostninger i alt Projektøkonomi i alt Best case Worst case Brug af intern arbejdstid (opgørelse i timer) Akkumuleret cash-flow 0, ,5-1,0 Risikovurdering Lav risiko Påvirkning af økonomi Kassen / ikke fordelt Opmærksomhedspunkter Forældre ønsker at deltage Foræl. ønsker ikke at deltage Program viser ingen effekt

15 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET sforslag til Østsjællands Beredskab Controlling mv. i forhold til kontrakten Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Center for Teknik og Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum, Udvidelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst ØSB Controlling mv. i forhold til kontrakten I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Den 1. oktober 2015 blev Østsjællands Beredskab (ØSB) etableret og de kommunale beredskabsydelser i vid udstrækning overført hertil. Praksis har vist, at snitfladerne mellem kommune og beredskab på nogle områder er ændret, og opgaver er tilført kommunen. I forbindelse med etablering af selskabet blev der ikke i kommunalt regi afsat midler til de tilbageblevne kommunale opgaver. Fx viste stormflodshændelsen i januar 2017, at ØSB ikke deltager i det forebyggende arbejde med at afværge skader som følge af stormflod. Ligeledes udarbejder ØSB kun en meget overordnet beredskabsplan, hvor det er kommunens ansvar at tilrettelægge håndtering af konkrete hændelser. Det foreslås, at der afsættes 1/3 årsværk til varetagelse af de tilbageblevne opgaver, som forankres i Center for Teknik & Miljø. Målgruppe Kommunens borgere og virksomheder, som er aftagere af den samlede beredskabsindsats. Fordele og ulemper Forslaget vil tilvejebringe de nødvendige ressourcer til at understøtte en sammenhængende beredskabsplanlægning for kommunen. Økonomi og tidsplan Udgiften til 1/3 årsværk udgør 0,200 mio. kr. Forslaget kan iværksættes 1. januar Kommentar fra Område-MED Rådhus-MED har ingen kommentarer. BUDGETOPLÆG

16 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET sforslag til Sproglig opkvalificering kombineret med nytteindsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere med manglende danskkundskaber Udvalg: Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center: Center for Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Udvidelse Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Sproglig opkvalificering kombineret med nytteindsats I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2018 Budgetområde 1.01 Løn ,8 Budget 2019 Budgetområde 1.01 Løn ,9 Budget 2020 Budgetområde 1.01 Løn ,9 Budget 2021 Budgetområde 1.01 Løn ,9 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,7 Budget 2019 Budgetområde ,7 Budget 2020 Budgetområde ,7 Budget 2021 Budgetområde ,7 Korrigeret Budget 2018 Budgetområde ,03 Budget 2019 Budgetområde ,1 Budget 2020 Budgetområde ,1 Budget 2021 Budgetområde ,1 Beskrivelser og konsekvenser Der etableres et pilotprojekt målrettet jobparate kontanthjælpsmodtagere med begrænsede danskkundskaber, der består af nytteindsats kombineret med sprogundervisning. Det kan fx være et halvårligt forløb med nytteindsats 30 timer om ugen (bestående af flere på hinanden følgende nytteindsatsforløb) og sprogundervisning på sprogskole 5 timer om ugen. BUDGETOPLÆG

17 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET Målgruppen for projektet vil være alle jobparate borgere på kontanthjælp med begrænsede danskkundskaber mænd såvel som kvinder, vestlige såvel som ikke-vestlige indvandrere. Målgruppen vil skulle i nytteindsats i kommunale institutioner. Det skyldes udover kapacitetsproblemer at Service ++ ikke har ressourcer til at modtage borgere med meget begrænsede danskkundskaber. Center for Job & Socialservice vurderede, at det var usikkert, om det skitserede pilotprojekt ligger inden for rammerne af lovgivningen. Baggrunden er, at nytteindsats ikke kan gives med et opkvalificerende sigte for at fremme fx sproglige kompetencer. Derfor er det tvivlsomt, om begrænsede danskkundskaber kan bruges som kriterium for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der skal i nytteindsats. Center for Job & Socialservice har derfor d. 13. juni 2017 rettet henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), for afklaring af dette spørgsmål og 7. juli 2017 er der modtaget svar fra STAR. Det vejledende svar fra STAR bekræfter, at formålet med nytteindsats ikke er optræning af f.eks. sproglige kompetencer, men derimod, at de ledige skal arbejde for deres ydelse. Derimod kan optræning af sproglige kompetencer være formålet med en virksomhedspraktik. STAR fastslår således, at begrænsede danskkundskaber ikke kan bruges som kriterium for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der skal i nytteindsats. I det vejledende svar fra STAR tilkendegives det dog, at der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering (efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik kap. 10) med henblik på optræning af f.eks. sproglige kompetencer, og at sådanne tilbud kan kombineres med tilbud om nytteindsats, hvor formålet er at arbejde for sin ydelse. Ud fra det vejledende svar fra STAR er det således muligt, at give kontanthjælpsmodtagere med begrænsede sprogkundskaber tilbud om vejledning og opkvalificering (efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik kap. 10) og kombinere dette med tilbud om nytteindsats for de kontanthjælpsmodtagere, som reelt kan arbejde for deres ydelse. Det foreslås, at pilotprojektet tilrettes i overensstemmelse med svaret fra STAR. Målgruppe Medio 2017 er der 22 i målgruppen. Det vurderes, at en intensiv nytteindsats med sproglig opkvalificering for de 22 jobklare kontanthjælpsmodtagere, vil kunne bringe 5 helårspersoner i selvforsørgelse inden for den 4 årige periode. Fordele og ulemper Fordelene ved at udvide antallet af parallelindsatser til ikke-vestlige borgere på kontanthjælp Deltagernes danskkundskaber forventes styrket. Deltagerne arbejder for deres ydelse. Deltagerne tilvænnes en hverdag med arbejde uden for hjemmet. Deltagerne får styrket deres arbejdsmarkedskendskab Ulemperne ved at udvide antallet af parallelindsatser til ikke-vestlige borgere på kontanthjælp Begrænsede antal nytteindsats-pladser på kommunale institutioner jf. ovenfor. Institutioner foretrækker at modtagere borgere, de kan kommunikere med på dansk. BUDGETOPLÆG

18 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSE BUDGET Risiko for at det vil trække ressourcer fra kerneopgaven i kommunens institutioner jf. ovenfor. Afledte konsekvenser Det vurderes ikke, at forslaget vil have afledte konsekvenser for andre områder. Økonomi og tidsplan Det vurderes, at indsatsen kan igangsættes fra starten af 2018, så den er fuldt implementeret fra Forventningen til afgang fra forsørgelse for de 5 helårspersoner er ligeligt fordelt i de 4 overslagsår. Der vil være udgifter til 3/4 virksomhedskonsulent årligt til formidling af nyttejob. Kommentar fra Område-MED Der er ikke et relevant Område-MED vedrørende dette forslag. BUDGETOPLÆG